diff options
| -rw-r--r-- | .gitattributes | 3 | ||||
| -rw-r--r-- | 10829-0.txt | 12634 | ||||
| -rw-r--r-- | LICENSE.txt | 11 | ||||
| -rw-r--r-- | README.md | 2 | ||||
| -rw-r--r-- | old/10829-8.txt | 13056 | ||||
| -rw-r--r-- | old/10829-8.zip | bin | 0 -> 170943 bytes | |||
| -rw-r--r-- | old/10829.txt | 13056 | ||||
| -rw-r--r-- | old/10829.zip | bin | 0 -> 169954 bytes |
8 files changed, 38762 insertions, 0 deletions
diff --git a/.gitattributes b/.gitattributes new file mode 100644 index 0000000..6833f05 --- /dev/null +++ b/.gitattributes @@ -0,0 +1,3 @@ +* text=auto +*.txt text +*.md text diff --git a/10829-0.txt b/10829-0.txt new file mode 100644 index 0000000..bf40930 --- /dev/null +++ b/10829-0.txt @@ -0,0 +1,12634 @@ +*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 10829 *** + +LUDVIGSBAKKE + +AF + +Herman Bang + + + + +I TAKNEMMELIG ERINDRING + +OM + +EMIL BJERRING + +_"Men jeg synes undertiden, det er, som det var en anden, der lagde +Tallene sammen."_ + + + + +EN HIDTIL UTRYKT FORTALE + +[Det havde oprindelig været Herman Bangs Hensigt at tilegne Ludvigsbakke +til de Sygeplejersker, der havde været gode og kærlige imod ham under et +sørgeligt og pinagtigt Hospitalsophold. Men saa døde netop hans trofaste +Ven, Redaktør Emil Bjerring, og han tilegnede Bogen hans Minde. Men det +oprindelige smukke og for Bang meget ejendommelige Tilegnelses-forord +opbevaredes af Forlagsboghandler Lybecker, der nu har stillet det til +Disposition For denne Minde-udgave]. + + * * * * * + + + + +PAVILLON I. + +... _"Er ikke det et af Digterens Maal: at give deres Klage Ord, som +aldrig klagede?...." + + + + +Til Plejerskerne. + +Denne Bog vender kun hjem til det Sted, hvor den fødtes. Dens Fortælling +er spiret af en eneste Erindring og den er vokset ved den. + +Under Hospitalets lange Nætter uden Søvn stod Døren aaben til den lille +Forstue. Derude sad Plejerskerne ved deres Træbord. Lige overfor +hinanden arbejdede de stille ved det fælles Lys. De vekslede ingen Ord. +Men paa én Gang havde de begge paa samme Tid sluppet deres Arbejde og +begge saá de tavse ind i Lyset med et langt Blik--Øjne, der søgte +fjernt, saa fjernt bort, langt bort mod deres Livs ukendte +Erindringer.... + +Saadan sad de en Stund med Panderne løftede mod Lyset. + +Og over deres Ansigt fløj den samme Skygge af en Vaagnen; en Stønnen +kaldte dem og de stod op og stille vendte de hjem til deres Pligt.... + +Men hine to Kvindeansigter--aa dagligdags Ansigter med bortstrøget + +Haar fra lidt kantede Tindinger--var forblevet i en Sygs Erindring og +Maaneder og Aar kom de igen og igen som et Minde, der kaldte paa fler og +fik hundrede Billeder i Følge. + +Minder fra Hospitalets tavse Haver, hvor Løvet faldt tyst i tyste Gange +og Byens Støj lød dæmpet hen som fra en Verden, der er glemt; Minder om +de mægtige Gaarde, hvor Bærernes hastige Trin døer hen, og om de lange +hvide Gange, hvor i Skumringen, dækkede af det sidste Lagen, de bringes +bort, som har ophørt at lide. + +Og Dampmaskinens Støj, hvis Stempel slaar som det uhyre Hus' +ustandselige, drivende Hjerte. + +Og Dørene, som aabnes og lukkes, tungt; og de Syges uophørlige Tog, der +kommer og gaar, og Mennesker, hvis Verden dette er, hvis Liv er her.... + +Tankerne forfulgte dette Liv. Og Haver og Gaarde og Gange og de Syge i +Seng ved Seng og Rekonvalescenters møjsomme Trin, og Lægers Skikkelser, +som følger deres Vej, og Arbejdet, ens hver Dag fra Time og til Time--det +blev Rammen, flød sammen som Ramme om er enkelt Liv. + +Af alt dette Levende skød én Skæbne frem, en Skæbne at gøre levende. + +Nu sendes Fortællingen hjem til det Sted, hvor den blev til. + + * * * * * + +Jeg tænkte saa tit, mens jeg saá de Hundrede, hvis Liv er at pleje og at +trøste, at én Ting vel undertiden maatte falde ret tungt. Menneskene +kommer her, syge, elendige, de modtager Plejerskernes Hænder, de +helbredes og--de gaar, gaar og glemmer. Og Nye kommer og de lider og +hjælpes og gaar og glemmer.... + +Og ingen Tak, ingen hengiven Erindring synes at binde mer til dem, som +lindrede Lidelsen. + +Det syntes mig at maatte være tungt, og derfor sendes denne Bog derhen, +hvor dens Spire blev lagt, med en Tak. Kærlighedsgerninger skrives +aldrig i Sandet. Mindet om dem gemmes i menneskelige Hjerter. + +H.B. + +Paris, Marts 93. + + + + +FØRSTE BOG + +Portøren var kommen for at hente de tre Patienter, der havde +Kælderarbejde, og han gik hen og raabte til Nummer to, Manden med +Mavebælterne, der vandrede op og ned, op og ned langs Kakkelovnsvæggen: + +-Vi skal afsted. + +-Ja; Patienten Nummer to standsede og saá paa Portøren. Ja, sagde han +igen med et Nik og drejede forvirret rundt om sig selv som en Hund, der +vil lægge sig. Han gjorde altid det, fer han skulde foretage sig selv +den allermindste Ting. + +Saa fik ogsaa han Slaabrokken paa ligesom de andre og de tre kom afsted. +Man hørte Portørens Nøgler rasle gennem Gangen, mens han lukkede--først +heroppe, saa dernede. + +Ida Brandt satte de afvaskede Kopper sammen i en Krog paa det lille +Køkkenbord og gik ind i Salen for at "lytte". Men de to Gamle derinde +sov, med dybe Aandedrag. + +Og inde paa "A" var der ganske stille.... + +Frøken Brandt stod op paa Stolen i Forstuen, hvad hun maatte for at naa +Vinduet, og hun flyttede Blomsterne lidt, saa der blev Plads i Karmen +til, at hun kunde sidde. + +-Brandt er tosset, sagde Frøken Brun "hos Kvinderne": hun flyver op +ligesom Hønsene. + +Ida Brandt lænede Hovedet tilbage mod Væggen, og hun saá ud gennem det +store Vindu: saa roligt "Søerne" laa, et eneste luende Rødt, nu Solen +gik ned. + +Ida tog et Brev frem, men længe blev hun siddende med det i Haanden, +mens Søens Rødt derude stille gled bort og falmede--før hun begyndte at +læse: + +Horsens, den første Oktober. + +Du kære Pige. + +Du faar dette Brev fem Postdage forsilde. Jeg ved det godt. Men Du har +heller ikke fem afskyelige Unger, hvoraf de to i forrige Uge brækkede +Forbenet af Skrivebordet. De vilde kun lege Skib med det, lille Du, +under Rengøringen. Men nu er Benet limet, og til Morgen fik jeg de +sidste Vintergardiner op, saa nu faar Du Lykønskningen: Gud velsigne +Dig, min Pige, det véd Du, ønsker alle vi paa "Villaen". + +Saa var det virkelig otte og tyve, Du blev. Ja dog, Du, hvor Tiden +løber, og naar jeg gaar forbi Spejlet paa Nørregade, synes jeg tit, det +er ikke længer siden end igaar, jeg saá Dig sidde derinde bag Vinduet, +krøbet op i Mahognistolen, og stirre artigt (alting har nu altid været +artigt paa Dig, Ida, Øjne, Haar, hvor var Du vel kæmmet med dine to +Musehaler og det Hele) paa os forfløjne Spirer fra Frøken Jørgensen, +naar vi kom rendende gennem Gaden med Taskerne og gav "Sidst" i Portene, +saa der var ikke et helt Læg i vore Nederdele. + +Du rykkede tilsidst helt ud paa Gadetrappen og stod og holdt Dig ved +Gelænderet saa forsigtigt, som var Du bange for at falde i Vandet, +indtil din Moder kom og kaldte Dig ind med et "I-da" og Du gik med stive +Musehaler (Du havde en Gammeljomfru-Gang, Ida, som Barn) og din Moder +lukkede Gadedøren. + +Vi luskede af. Der var altid noget over din Moder, der ligesom dæmpede. + +Jeg pustede gerne lidt ud henne i vores Port. Jeg vidste jo, at Mo'r var +ved Spejlet: "Saa--er Du der" (jeg var kommen lidt paa Skæv ind ad +Døren) ... "Maa jeg se Dig?" og jeg maatte dreje mig. + +-Olivia, Fingrene af Munden. + +-Naa, ja, det har jeg sagt, det bliver sidste Gang, Du faar Skindkant +om Kaaben ... Jeg mulede, der var jo altid en eller anden Stump af +Kanten, der hang løst og dinglede; jeg véd ikke, hvordan det var, men +jeg og Regine, vi blev nu en Gang forpjuskede. + +-Ja, saa kan Du gaa. + +Jeg løb med Tasken bus paa Dørkarmen. + +-Om det Barn nogensinde lærer at gaa paa sine Ben--jeg vidste jo, det +vilde komme fra Forhøjningen--: Og kun ét Haandtag i Tasken ... ja, saa +kan Du gaa.... + +Jeg var paa Vejen. + +-Men om Karen først--kom det stadig fra Forhøjningen--vilde være saa +venlig at sætte en Børste i dit Haar. Det er jo en Skændsel at se paa. + +Haaret var det værste. Det endte altid med, at Karen maatte frem foran +selve Mama med Børsterne. Hun børstede og børstede: + +-Nej--og Mama sukkede--der er ikke Skik at faa paa det Haar. Nej, lille +Ida Brandt, hun kan holde sit. + +Jeg snerpede Munden sammen, saa stiv som en Pind, og Karen børstede: Du +var jo altid Dydsmønstret.... + +Og kan Du saa huske, da Mama var paa Visit hos din Moder med mig--de +havde vist egentlig ikke omgaaedes før--og de sad i Dagligstuen og +talte, og vi sad i dine to Smaastole inde i Sovekamret mellem din Moders +Seng og Vinduet og saa paa hinanden og bed Fingre--da jeg paa én Gang +tog Dig i begge Haarhalerne og dunkede Dig ind mod Sengekanten, blev ved +at dunke Dig, uden at sige et Ord. + +Og Du værgede Dig slet ikke og gav ikke et Kny fra Dig, men begyndte +bare at græde sagte, ganske sagte. Véd Du hvad, min Pige: Jeg tror, jeg +fra det Øjeblik holdt af Dig, fordi Du havde grædt saa sagte.... + +Hvor jeg husker Onsdagene, naar jeg var hos Jer og kom Klokken fem for +at hente Dig med ud. Naar jeg var kommen ind, kaldte din Moder, fra sin +Vindusplads, ind i Sovekamret, hvor Du sad over Lektierne--Du saá altid +ud, som vilde Du krybe op paa Kommoden, naar Du læste Lektier--: + +-Ida.... + +-I-da, det er Olivia Franck. + +Mens hun blev ved at strikke med sine store Pinde, sagde din Moder til +mig og nikkede: + +-Sæt Dig, min Pige. + +Og jeg satte mig ved Døren--hos Jer satte man sig altid midt paa +Stolene--til Du havde faaet alt Tøjet paa, Vesten og det lille Tørklæde +og Kaaben og det store Tørklæde, og vi kniksede foran din Moder: + +-Har Ida Lommetørklæde? sagde hun--jeg tog altid til min egen Lomme for +at føle--: Kom saa ingenting til.... + +Og vi gik forbi Vinduet, hver paa sin Flise. + +Men om Aftenen naar Dugen var taget af Bordet--jeg ser din Moder flytte +Lampen fra det ene Bord til det andet, hun flyttede den altid +selv--lagde vi to Spil, mens din Moder fik Whisten med Frøknerne +(Herregud, nu er ogsaa Erbelin død, hun bar sin svære Dobelthage lige +stift til det sidste) og jeg sad og sparkede Dig op ad Benene under +Bordet, mens gamle Bonnitz lo af Glæde over Stikkene--hun lo ligesom om +hun hikkede. Klokken halvni skulde jeg hjem, og Jeres Sofie bragte +Ribsvinen ind, og vi fik de to Æbler, medens mit Tøj blev bragt ind i +Varmen.... + +Mama sagde: + +-Det hjælper et helt Døgn paa Olivia, naar hun har været hos Ida Brandt. + +Men om Søndagen var Du hos os ligefra om Morgenen. Husker Du, Jeres +Sofie bragte Dig og "skulde hilse fra Fruen", mens hun tog Tøjet af Dig, +det ene Stykke efter det andet, som om hun løste en Bylt op. Der var +ingen, der forskrækkede Mama som Jeres Sofie: + +-Jeg véd ikke, sagde hun; men hun har Øjne, som søger hun alt Støvet paa +Møblerne. + +Moder havde det med at blive hed i Hovedet overfor fremmede Piger. + +Mama sagde med sin allerhøfligste Stemme: + +-Vil Sofie ikke drikke en Kop Kaffe? + +Og Sofie nød den, siddende ret op og ned, paa Stolen ved det sorte +Bogskab, uden at mæle et Ord.... + +Vi var allerede ude af Stuen. Der var dejligt i den gamle Gaard (jeg +tænker tit: Gud give jeg havde en saadan Gaard at sende mine Drenge ned +i); Houmanns Lade med vore "Reder" i Høet og Dessaus Loft, hvor Du +maatte vade gennem Kornet, Du i dine Brunelsstøvler. Men ja, hvor jeg +regerede med Dig: jeg ser Dig, naar vi legede Berider i Værkstedet, +hænge lydig i Trapezen i Spidsen af din store Taa med Øjnene stive i +Hovedet af Skræk og Tungen ud af Munden, som naar Du skulde høres i +Verber. + +Naar vi legede Skib med Drengene, var det værst. Husker Du Müllers +Sukkertønder, som var Kahytter. De var ogsaa "Blykamrene", naar vi var +med i "Røver". Men det var værst, naar de var Kahytter, for det var +altid os, der blev kommanderede derind, naar det "stormede" og Brødrene +rullede dem "under høj Søgang".... Du sad derinde med Kjoleskørtet op +over Hovedet, Stakkel, som under et Regnskyl.... + +Det var ogsaa dér, Du fik revet din blaa Musselins paa et Søm. + +Du var bare blevet siddende ganske stille og glattede og glattede +Flængen over dine Knæ, uden at sige et Ord, og jeg stod foran Dig og saá +kun paa Dig og begyndte at glatte med, med begge Tommelfingre, som kunde +vi lime Riften, indtil jeg sagde, aandeløs: + +-Vi maa sige det til Mama. + +Og vi gik, løb op til Moder og jeg sagde, lige indenfor Døren: + +-Ida har revet sin Kjole. + +Paa "revet" begyndte jeg at græde, men Du stod lige stille: + +-Hvor? + +Mama greb din Kjole i Sømmen og holdt den ud fra Dig som en Fane: + +-Ja, er det ikke det, jeg si'er, hvad maa Fru Brandt dog tænke om dette +forrykte Hus? + +Du stod og rystede uden at græde, og Mama rev Haaret bag Ørene løst med +sin Hæklenaal: + +-Der maa gaa Bud efter Jomfru Finsen, sagde hun, ligesaa forfærdet som +vi: tag Kjolen af. + +Karen løb efter Jomfru Finsen, mens Du ventede i en af Moders Natkjoler +og Mama blev ved sit om "Huset" og min Kjole, som jeg jo gerne kunde +flænge, det var hun vant til. + +-Dér gaar Fru Brandt, raabte jeg, som var rykket op paa Forhøjningen. + +Mama slap Kjolen: + +-Hun skal i Kirke, sagde hun saa, ligesom lettet; og vi saá begge to ud +efter din Moders lige Ryg, der drog over Torvet. + +Det er Pastor Hansen, der præker, sagde Mama. + +-Nej, sagde Du med en lille, tyk Stemme: det er Pastor Schmidt. + +Mama slog Hænderne ned i Skødet: + +-Saa er de ikke hjemme far halv ét, sagde hun overbevist. + +Da Jomfru Finsen kom, erklærede hun, at der kunde tages en Halvbredde ud +og saa maatte Baglæggene rækkes. + +-Det vil ikke ses, sagde hun, mens hun maalte og synede den blaa--Jomfru +Finsen havde et Par Øjne, Stakkel, som grundede hun altid paa at skraa +en Bredde--: + +-Nej, det vil ikke ses. + +-Tror De? tror De? sagde Mama, der altid hørte paa Finsen, som talte hun +Latin: ja, naar det blot ikke ses ... + +Det saás ikke. + +-Drej Dig, min Pige, sagde Mama til Dig, der havde Kjolen paa igen: en +Gang til. Nej, det ses ikke. + +-Gud være lovet, Finsen! Moder slog Armene ned i Skødet: + +-Nu vi! vi ha'e Crêmekopper. + +Crêmekopper var Moders uomgængelige Tilgift til Sypiger. Der blev altid +lidt af Butterdejgen siddende paa Finsens Underlæbe, i den Revne, som +hun havde faaet af at overbide Traad. + +Jeg fulgte Dig om Aftenen, da Sofie kom. Du tog mig lidt haardt i +Haanden, da vi naaede ned paa Gaden. Da vi kom hen til Kælderhalsen, +sagde jeg: + +-De spiller; jeg saá Frøknernes Skygger paa Jeres hvide Gardin. + +-Ja, hviskede Du med en lillebitte angst Stemme. + +Vi kom ind og Du fik Tøjet af og vi kniksede rundt, først jeg og saa Du, +og din Moder sagde over Kortene: + +-Har Ida været artig? + +-Ja; det var vist første Gang, Du løj, min Pige. + +-Ja, gaa saa i Seng. Du véd, om Mandagen øver Du Klokken syv. Godnat. + +Du fik dit Pandekys og var afsted. + +-Farvel, sagde jeg ligesom i en Eksplosion. Og jeg løb hjem til Mama, +saa jeg var ganske forpustet: + +-De saá ingenting. + +-Ih, Gud ske Tak, sagde Mama og satte sig haardt i Sofaen: + +-Naa, Ida har nu meget godt af at være med i lidt Uartighed, sagde hun. +Jeg havde henne paa Forhøjningen hemmelig fat i Lektien: + +-Maa jeg spørge, Olivia, sagde Mama: begynder Du nu paa Lektierne?... +Tror Du, Ida Brandt stjæler Lys for at læse paa Sengen? + +... Ja, det var den Tid, og hvem kan begribe, hvor den blev af, og +hvordan Aarene løb. Hvor jeg ser os paa Kirkegulvet, ved Konfirmationen, +hvor vi alle var i hvide Burnusser og rødmossede af at græde og +glathovedede. Gamle Pastor Bacher, det Skind, det gaar rent tilbage for +ham, og de gaar alle til Pastor Robert, sidst havde Bacher kun syv og +tyve. + +Men Herren véd, hvor tit Du havde maattet høre mig i Salmer.... + +Mama blev ved at sige: + +-Jeg synes, Ida var den netteste Konfirmand. Den Pige har noget, naar +hun holder sit Hoved, halvt nedefter, noget, der ikke ligner andre.... + +Og din Andendagskjole var blaa med smaa hvide Prikker.... + +Aa, den første Tid som unge Piger, hvor vi endnu øvede os i at gaa i de +lange Kjoler, og Mama maatte sy mig "Rucher" for Hænderne for at skjule +mine røde Haandled; og til den højeste Stads sad vi mellem de andre unge +Piger, generte og ledeløse i vore sorte Kjoler, der var pyntede op med +en Pibekrave, kære Du, hvor tit min maatte lægges ud i Brystsømmen. + +I Julen var vi til det første Bal. I tre Uger havde jeg sovet med +Handsker paa om Natten: + +-Man kan ikke, sagde Mama, tage paa Bal med de Hænder. Ida gaar i Huset, +og dog har hun nettere Hænder end Du. + +Vi kørte derhen i Jensens Vogn, Du og jeg paa Bagsædet, med to Skørter +op over Hovederne, saa vi sad paa det Lærreds, mens Mama trykkede sig +sammen paa Forsædet og Jeres Sofie knejste paa Bukken med dine Sko, +indsvøbte i Papir.... + +Det ækle, gamle Rum i Klubben med Fugtighed ned ad Væggene og det graa +Skærmbrædt. Husker Du Skærmbrædtet, hvor Fru Ferder regelmæssigt gik +Ingas Hals efter med et dyppet Lommetørklæde. + +-Olivia, sagde Mama: om Du nu kunde lukke din Mund.... + +Hver Moder gav sine Formaninger og glattede Kjoler. Og midt paa Gulvet +stod vi, rødarmede og forskrækkede og smilende, og Fru Ferder løb rundt: + +-Gud, Fru Franck, Deres er nydelige, blev hun ved at raabe. Hun havde et +aabent Brev Knappenaale fæstet foran paa sit Bryst for at gaa Ingas +Toilette efter. Det dundrede paa Døren: Luk op, luk op. Det var Nina +Stjernholm i sin Pelskaabe: + +-Godaften, Godaften! Barn, Barn, jeg er kommet meget for silde, raabte +hun, mens hun rystede paa Hovedet, saa alle Lokkerne fløj, og raabte paa +Mama: + +-"Søde Fru Franck, hvor er Føllene?" Og hun mønstrede os og skubbede +tykke Fru Eriksen til Side: Nydelige, nydelige, sagde hun i Farten: + +-Men lille Fru Franck, hvordan sidder mit? + +-Nina, dog, sagde Mama, hvor det sidder skævt.... + +-Men, gør det? og Nina rettede og trak i Liv og Nederdel, mens Mama +hjalp: + +-Men, hvorfor har De ogsaa alting siddende saa løst, Nina. + +Mama var halvt fortvivlet og trak Lidsebaandet fastere i Halsen, mens +Nina lo: + +-Lille Ven, sagde hun til Mama, En maa der til at være lidt god mod de +ældre Mandfolk ... Har I til første? vendte hun sig til os. + +-Ida ikke.... + +-Godt, saa hold Dem til mig, Frøken Brandt, jeg raader over et Par spæde +Løjtnanter fra Frederits, og jeg ta'er Hofjægermesteren. + +Balinspektøren dundrede paa Døren og spurgte, om Damerne var færdige, og +Musikken begyndte at spille. + +-Saa, sagde Nina og slog Døren op. Jeg saá bare Lysekronen, Du, og den +dansede allerede. Saa fik jeg Adolf Black, der var ligesaa befippet som +jeg, fordi han var i Kjole, og jeg hørte Mama sige: Ryggen, Olivia, og +jeg saá Dig, der kom bagved med en Løjtnant, der bed i sit Skæg.... + +Men hvor Gulvet var brillant, og hvor vi dansede. + +Du stod et Øjeblik henne hos Mama med hende i begge Hænderne: + +-Aa, Fru Franck, sagde Du og lo saadan stille, det er saa dejligt at +danse. + +Nina var frygtelig. Hun havde stoppet sit Lommetørklæde ned foran paa +Brystet og sagde til Kammerherren: + +-Kammerherre, se ikke paa mig, Fru Franck siger, jeg er meget for +nedringet. + +-Nina, raabte Mama gennem den halve Sal. Men "Møllerne", de fløj, og +Inga Ferder dansede, med den blaa Garnering slynget om Armene, medens +Nina lod Hofjægermesteren binde sine Sko midt paa Gulvet: + +-Nina, raabte Mama. + +-Gud, Fru Franck, hvad skal jeg gøre? naar Baandet springer? Og hun +satte sig, midt mellem de gamle Damer, og lo. + +Men vi dansede. Jeg hørte Kaptajn Bergfeld sige til Mama: + +-Det stille Pigebarn er nydeligt. + +"Det stille Pigebarn" var Dig, min Pige, og Kaptajnen var en Kender. + +Aa, ja den første dejlige Tid: da Sommeren kom og "Syforeningen" +flyttede ud i Lunden og vi sad dér i en Rundkreds, bag Pavillonen, under +Træerne, mens en af os læste højt. Men paa én Gang blev Nina ked af det +og slog til Bogen, saa den røg, mens hun begyndte at synge. Og vi andre +lo og stemte i med, saa vi sad og sang lige ud i Luften, op i +Lindene.... + +Men saa kom allerede det Efteraar, da din Moder blev syg. + +Du var henne hos os, kan Du huske, da Sofie kom løbende og ude i Gangen +spurgte efter Dig. Du havde rejst Dig op fra Bordet og gik, uden et Ord, +uden Farvel, bagefter Sofie, der løb hen ad Gaden. Du mødte Frøken +Fischer og tog fat i hende og talte med hende og gik igen, hurtigere og +hurtigere. + +Jeg stod ved vort Vindu og vilde følge efter, men jeg véd ikke ... jeg +var bange, saa angst, at maaske var hun død, og jeg sagde til Mama: + +-Gaar Du ikke med? + +Og vi tog Tøjet paa og gik og kom ind i Jeres Stue, hvor alle Møblerne +var flyttet, fordi de havde løftet din Moder og maatte bære hende; og +Doktoren kom og Stuen blev fuld af Folk, til Doktoren sagde, de skulde +gaa, og Frøken Fischer kom løbende med Is i en Skaal og blev ved at +sige, mens hun græd: + +-Men hun har heller aldrig taget mod Raad, hun har heller aldrig taget +mod Raad. + +Jeg blev hos Dig om Natten og vi sad og vaagede inde i Dagligstuen og +hørte alle Uhrene dikke og melde med snurrende Klokkeslag de +langsommelige Timer. + +Og vi hørte Vaagekonen hviske til Sofie og skifte Isen og vi sad igen og +hørte Uhrene.... + +Men Du, Stakkel, vaagede mange Nætter siden. + + * * * * * + +Farvel, nu, min Pige. Gid det nye Aar maa bringe Dig rigtig megen Glæde. +Vi paa Villaen, det véd Du da, ønsker Dig det Allesammen. + +Og saa et Kys i Anledningen, skønt Du véd, jeg afskyer det +Veninde-Kysseri. Ungerne hyler, jeg skal hilse Dig. + +Din Olivia. + +Ida Brandt lukkede Brevet og sad med Hovedet støttet mod Karmen. Ovre +bag Søerne tændtes Lygterne, én efter én. Hun hørte Josefine, der bragte +Aftensmaden og gik, og de Gamle paa Stuen, der begyndte at vende sig i +deres Senge. + +Hun blev siddende, endnu et Øjeblik. + +Men pludselig raslede Nøglerne i Døren hos Kvinderne, og hun sprang ned +med et Sæt, saa hun væltede Stolen: Det kunde være Professoren, han kom +til saa mange Tider, og der var ikke tændt Lys. + +Men nej, det var Hr. von Eichbaum fra Kontoret, der sagde: + +-Maa jeg gaa igennem, Frøken? + +-Værs'go'. + +Hun tændte Lys, hun var blevet ganske stakaandet af Forskrækkelsen. + +Hr. von Eichbaum blev staaende, mens hun tændte: + +-Det er s'gu sært, sagde han med sin lidt snøvlende Stemme: saa meget +jeg er kommen til at tænke paa Ludvigsbakke, siden jeg er kommen ud +paa dette forbandede Kontor. + +-Men der var osse saa dejligt, sagde Ida med en Stemme, som saá hun det +for sig: saa dejligt der var ud over Bræstrup. + +-Ja, der var rart, sagde han og smækkede med sine Læber: det var den +Gang. + +Han blev staaende, mens hun hentede Stigen for at tænde Gasblusset over +Døren til "A" og gik op ad den: + +-Nej, sagde han og saá op paa hende: der var s'gu ikke mange som gamle +Konferensraad. + +De vekslede endnu nogle Ord, mens hun gik ned igen og ind paa "A". +Herren derinde, der sad i den store Hvilestol, løftede kun Hovedet, +følgende hende med sine store, overskyggede Øjne, mens hun tændte Lysene +paa hans Bord. + +-Hvem er det egentlig? spurgte von Eichbaum, da hun kom ud igen. + +-Jeg véd ikke, sagde hun: en Doktor ...; og mens hun halvt lo, sagde +hun: + +-Han er den eneste, jeg er forskrækket for. + +Eichbaum lo: Han lader s'gu da til at være meget stilfærdig.... + +-Ja, men jeg véd ikke ... det er ligesom han lignede et Spøgelse.... + +-Et Spøgelse? + +-Ja, sagde Ida ligesom forlegent: et Spøgelse af et Menneske. + +Hr. v. Eichbaum blev ved at le, uden at hans Blik slap hende. + +-Naa, Godaften, Frøken. + +Hr. v. Eichbaum nikkede og lukkede sig ud, og Ida krøb op ad Stigen for +at tænde Blusset over Døren til "Salen". Inde fra Kvinderne hørte man en +skingrende Mumlen. Det var Frøken Benjamin, hun blev altid urolig hen +mod Aften. + +Ida Brandt stod uvilkaarligt og nynnede ganske sagte, mens hun delte +Smørret af til Aftensmaden: hun tænkte paa Olivias Brev. + +Og saa paa Ludvigsbakke. + +Patienterne, der havde Kælderarbejde, kom op igen og begyndte at vandre +rundt i Forstuen, urolige, underligt nussende, uden at lægge Mærke til +hinanden, mens deres Tøfler klaprede, blev ved at klapre hen over +Gulvet. + +Lange Bertelsen, der "var gaaet istaa", gik ud og ind til Vaskebækkenet +i Køkkenet og skyllede Hænder, et Par rødlige, klamme Hænder; hvert +tiende Minut skulde han skylle de Hænder, som skulde han tvætte dem for +tusindfold Synd. + +-Naa, Bertelsen, De er jo ren, sagde Frøken Brandt. + +-Ja, sagde han og holdt med ét op at vaske sig, som om han ikke mere +huskede det. Han gik hen til Bordet, stod og saá lidt paa hende, saavidt +han kunde, for hans Øjne var aldrig paa ét Sted--: + +-Men hvad skal jeg her? sagde han med et Stød: + +-Vil De sige mig, hvad jeg skal her? hans Stemme hævede sig paa +Gentagelsen. + +-De skal jo blive rask, Bertelsen, sagde Frøkenen og blev ved at smøre +Maden. + +-Rask, han lo, som han snærrede, og man saá alle hans tætte Tænder; det +var, som de var det eneste, der havde Farve i hans Ansigt, de glinsede: + +-Rask--her, hvor man er lukket inde. + +-Og saa skal De spise, sagde hun: og saa er jo den Dag gaaet, Bertelsen. + +-Ja, ja, raabte hun ind paa "Salen", hvor de to Patienter allerede havde +sat sig til Bords ved Enden af Sengene og slog i Gulvet med Tøflerne af +Utaalmodighed: nu kommer jeg jo.... + +Hun lyttede først ved Døren til Frøken Petersen, der sov saa fast endnu, +at man kunde høre hendes Aandedræt helt herud. + +-Frøken Petersen, raabte hun og bankede: De maa op. + +Aandedraget hørte op, og langt om længe kom der et søvnigt "Ja". Frøken +Petersen havde Nattevagten. Ida gik med Maden ud i Forstuen, hvor Manden +med Bælterne drejede rundt endnu. + +-De skal spise, Schrøder, sagde Ida, lige foran ham, som talte hun til +en Døv. + +-Hm; han saá kun paa hende. + +-De skal spise. Schrøder, gentog hun. + +-Hm. + +-Men det maa være nu--hun blev ved at tale saa tydeligt, som havde +Manden svært for at høre--: for nu kommer Lægerne. + +Og hun ledte ham ind, foran sig, hen til Bordet. + +Man hørte allerede Lægerne paa Trappen, og Nøglerne lød i Døren. Det var +Reservelægen og to Kandidater, bagest kom Frøken Helgesen, Plejemoderen, +med Journalen. Hun bar den som en Retsbetjent et Aktstykke. + +Patienterne rejste sig fra Bordet, og de tre Gamle i Sengene fulgte +Lægerne med deres sært halvbrustne Øjne: + +-Der er jo ikke noget? spurgte Lægen. + +-Nej, Hr. Reservelæge. + +Lægen gik alene ind paa "A" og lukkede Døren. + +Kandidat Qvam svang sig op paa Forstuebordet og slog Benene sammen: + +-Vorherre frels os, sikken en Vagt. Elve indlagt og én af dem "pumpet". + +-Var det Opium? Frøken Helgesen talte til Kandidaterne +forretningsmæssigt som til Kolleger. + +-Ja, det er en Klejnsmedesvend ... De si'er, det er Kærlighed, og nu har +de slæbt ham paa femte Time op og ned ad Gulvet--to Mand ... Vorherre +bevar's, at Menneskenes Børn ikke kan lære at tage det med Ro ... Hvad +siger De, Frøken Brandt? + +Qvam sprang ned, for Reservelægen kom ud: + +-De kan gerne lade Patienten trække lidt frisk Luft, sagde han; han var +allerede ved Døren til Kvinderne. + +Qvam gik bagest; han rystede paa Tærskelen sine Ben i de hvide +Sportsbukser, som vilde han ryste Støvet af sine Fødder. + +Ida gav de tre Gamle Mad, hun havde en egen, nænsom Maade at løfte dem +op i Sengen. + +Frøken Petersen kom ud af sin Stue, vims og forpustet: + +-Hvad er Klokken. Jomfru? sagde hun ind til Ida (Frøkenen havde ti +sirlige Svingninger med Underkroppen for hvert Skridt, hun tog): + +-Mit Uhr er gaaet istaa. + +-Den er mange, sagde Ida. Den var altid mange, naar Frøken Petersen kom +op om Aftenen. + +-Ak, ja, De er rar og venter. Jeg løber ind til The.... + +Ida nikkede kun, hun var saa vant til at maatte vente paa de andre en +Halvtime efter Tjenesten. Hun satte sig ind under Blusset i Salen og gav +sig til at sy. + +Hvor godt hun dog huskede Karl von Eichbaum, nu, hun tænkte paa det, +hjemme fra Ludvigsbakke--ham og hans Moder, der altid sad helt oppe ved +Bordenden, hun havde altid Konferensraaden til Bords. + +Fru von Eichbaum gik Ture paa Klokkeslet og havde de to Stenbænke i +Forvaltergangen, hvor hun hvilede--for sig alene. + +Hun sagde altid: Dér har vi jo den lille Frøken Brandt, som om hun +opdagede hende paany hver Gang. + +De tre Patienter sad ved Enden af Sengen og spillede Kort med +Uldbukserne i Aal højt op om Benene. Men Schrøder vilde i Seng. Han sad +i den bare Skjorte paa Sengekanten, Benene hang, som sad Knoglerne løse +paa ham. + +-Nu maa De helt i Seng, Schrøder, sagde Ida. + +-Ja, svarede han og blev siddende med ludende Hoved. + +Ida maatte rejse sig, før Schrøder fik løftet Benene besværligt, som var +det noget, der krævede en tung Eftertanke: Saa, sagde hun og slog ned +paa Tæpperne med begge Hænder: Det er jo meget bedre, naar De ligger ... +ikke? + +Hun blev ved at hjælpe med Tæpperne, mens hun tyssede paa Bertelsen: han +blev altid saa voldsom ved Kortene. Saa hørte hun Frøken Petersens +Nøgler og begyndte at pakke sit Sytøj sammen: hun skulde endnu kun aabne +paa "A". + +Herren paa "A" sad ved Bordet og løftede kun Øjnene for straks at +begynde at skrive igen paa sine store Papirer. Det var altid Tal og Tal, +han skrev, saa langsomt som han prentede dem. + +-Saa aabner jeg Skodden, sagde Ida og aabnede det høje Vindu. + +Frøken Petersen stod udenfor ved Kighullet, da Ida kom ud. + +Herren derinde rejste sig langsomt, og stille satte han sig op i Karmen. + +Uden at røre sig sad han og saá ud i Natten frem mod Stjernerne. + +-Hvad er det, han altid sidder og regner paa, sagde Frøken Petersen. + +-Dr. Qvam si'er, sagde Ida, at han vil finde Lovene ... + +-Stakkel, sagde Frøken Petersen, der intet forstod, og hun gjorde et +Jomfru-kast med sit Hoved, før hun gik bort fra Kighullet. + +Ida aabnede Døren til den urolige Gang, hvor hun gik ind. To Portører +holdt en død Krop mellem sig; dens Arme hang over deres Skuldre, mens de +slæbte den. + +Josefine, der sad paa Bænken under Vinduerne og skulde have to sløve +Mandspersoner til at spise, sagde med et Kast med Hovedet over mod +Portørerne: + +-Det er osse et Slid, nu har det varet fem Timer. + +Portørerne drejede lige ved Døren til "den gode Gang", da Ida skulde +ind, og den ene af dem sagde, seende paa det hængende Hoved: + +-Det er forresten et pænt Menneske. + +-Ja, sagde Ida og saá ind i hans Ansigt, hvis Læber var aabne som en +Maskes--og Portørerne vendte sig og slæbte Kroppen videre. + +Inde paa den gode Gang stod Celledørene aabne og Patienterne blundede +stille i deres Senge. I Spisestuen sad Frøken Friis, der havde Friaften +og skulde i Theatret, med Kikkerten foran sig paa Bordet, og knappede +Handsker: + +-Aa, sagde hun: dér har vi "Jomfruen" ... + +-Hjælp mig, hva'? hun strakte den ene Haand ud mod Ida, der altid skulde +"hjælpe": jeg kommer meget forsilde. + +Ida knappede Handsken, mens Plejemoderen, Frøken Helgesen, der sad bag +Themaskinen i sin Yndlingsstilling med Armene overkors, sagde med sin +meget tydelige Stemme: + +-Hvad har det Liv kostet? + +-Tak, Jomfru. + +Frøken Friis spejlede sig en sidste Gang i det lille Spejl i Hjørnet; +hun fredede endnu om det Ydre som to og tyveaarig, hun havde haft +ubeskaaret for ti Aar siden, og Haaret maatte have sit ganske bestemte +Fald i Tindingerne: + +-Jeg har faaet det af en Fætter i Aalborg, sagde hun, om Livet. + +Frøken Krohn og Frøken Berg, der drak deres The ved den anden Bordende, +sagde: + +-Uha, ja, nu skal man til at tænke paa Vintertøjet. + +Og de begyndte at tale om Hatte. + +-Jeg laver mine selv, sagde Frøken Helgesen bag Maskinen. + +Saa kom der en stor Kvindefigur frem i Døren: + +-Her stinker fint, sagde hun og førte en hvid Haand op til en bred Næse, +mens hun saá til Frøken Friis. Det var Frøken Koch, Plejemoderen fra +Kvinderne. + +-Ja, sagde Frøken Friis, der endelig var færdig og havde faaet fat i +Kikkerten: jeg holder ikke af at lugte af Karbol udenfor Anstalten. + +-Godnat. + +Frøken Koch kom ind i Stuen og satte sig henne i Krogen med Hænderne mod +sine Knæ ligesom et Mandfolk: + +-Maa man være her lidt? sagde hun. + +Og Frøken Helgesen, der havde nikket til hende, sagde fra Maskinen: + +-Frøken Friis holder meget af Klæder. + +Frøken Berg og Frøken Krohn blev ved at tale om Hatte, og Frøken Koch +sagde, mens hun kløede sig i det graa Haar, der var surret op i Nakken, +som man surrer en Tovende: + +-Køb Jer et Par Skindhuer, Børn, de varer. + +De to lo og blev ved med at diskutere Hattene: de maatte da ogsaa passe +lidt til Frisuren; og de begyndte at tale om Haar, mens de to Plejemødre +spurgte om de Indlagte. + +-Der var elve idag, sagde Frøken Helgesen. + +-Ja, og et svært Mas, sagde Frøken Koch. + +Frøken Berg kunde ikke tænke sig sig selv uden Pandehaar. + +-Ja, sagde hun: om man havde Brandts Haar.... Gud, Brandt, at De ikke +"flammer" det. + +-Jeg har altid haft det saadan, sagde Ida. + +Men Frøken Berg vilde prøve at flamme det og begyndte +at purre op i Idas Pandehaar med en Lommekam: De er jo ikke til at +kende, sagde hun og blev ved at purre op i Haaret: ellers ser De jo ud, +som De var vandkæmmet.... + +Frøken Krohn, der sad og saá til med begge Armene paa Bordet, sagde: + +-Naa, saá De den ny paa Kontoret? Det kan nok være, Nakkeskilningen +skinnede.... + +De snakkede om Hr. von Eichbaum, og Frøken Helgesen sagde, henne fra sin +Plads: + +-Jeg finder, Hr. von Eichbaum er et meget net Menneske.... + +Frøken Koch gav Brillerne et Tryk over Næsen som for at se bedre: + +-Naa, sagde hun, det er et af de Mandfolk, der gaar efter Skørter. + +-Jeg kender ham, sagde Ida, der sad ganske rolig, med sit purrede Haar: +hjemme fra Ludvigsbakke. Hun sagde altid "Ludvigsbakke" ligesom lidt +sagtere end alle andre Sprogets Ord. + +Men Frøken Krohn sagde og lod Fingrene løbe, som spillede hun en Hopsa +paa Bordet: + +-Manden gaar med Stropper i Benklæderne. + +Frøken Koch talte om Ludvigsbakke, der laa i hendes Egn, og om den gamle +Konferensraad og Konferensraadinden. + +-Men hun var vel allerede i Jorden den Gang, De kan huske. + +-Ja, svarede Ida: Konferensraadinden var død. + +-Det var en dejlig Kone, sagde Frøken Koch: hun dyppede selv sine Bede, +da hun var firs ... med Karlestrømperne trukne uden paa Skotøjet.... + +Frøken Koch lo ved Tanken om salig Konferensraadinden og hendes +Uldstrømper: + +-Men nu er det vel snart tredive Aar siden. Naa; Frøken Koch rystede sit +Skørt fortil; det var en Vane, hun altid havde, naar hun rejste sig: den +Vej skal vi jo alle. + +-Skal De op, Brandt? + +-Ja. + +-Saa slaar vi Følge, sagde Frøken Koch: Godnat. + +De lukkede sig ud paa Trappen ved den gode Gang, og de standsede ved +Frøken Kochs Dør. + +-Ja, sagde Frøken Koch i en helt anden Tone og stod lidt ved Døren: Det +var et herligt Sted. Hun tænkte paa Ludvigsbakke. + +-Godnat, Brandt. + +-Godnat. + +Ida gik op og lukkede sig ud og ind ad Dørene henover Loftet og kom ind +i sit Værelse. Hun tændte Lampen, der var dækket af en Sommerfugl (der +var rundtom i Stuen saa mange smaa Ting, som hun og Frøken Roed sad og +lavede under Nattjenesten, for at pynte) og hun stod lidt foran Kommoden +og saá paa Billedet fra Ludvigsbakke, med det høje hvide Hus og Plænen +foran med den nye Flagstang, og alle de Unge, der sad paa Trappen op ad +Trinnene. + +Der sad jo ogsaa Hr. von Eichbaum ... jo, det var ham ... hun havde vist +ikke lagt Mærke til ham paa længe. Men hun huskede godt, Billedet var +fra det Aar, da han var kommen hjem fra en Skole i Svejts og altid laa +paa Græsplænen saa lang han var.... + +Og dér stod Konferensraaden ved Flagstangen.... + +Hun gik hen til Chatollet, slog Klappen ned og tog et Par andre Billeder +frem. Dér var det fra Søen. Hun blev staaende med det og smilte: hm, +naar det var tørt og der var Lavvande, og alle Herrerne og Agnes Linde +vadede ud med bare Ben og pjaskede rundt mellem alle Fiskene. Hvor de +morede sig saa. Men en Gang havde en Gedde bidt Agnes Linde i Læggen, +saa Dr. Didrichsen maatte hentes. + +Det var Fru von Eichbaum, som sad dér paa Bredden, under den hvide +Parasol. + +Hun lukkede igen Skufferne, der endnu var fulde af saa mange af Moders +gamle Ting. + +Ida laaste sin Dør, før hun gik i Seng. Hun tænkte paa Olivia og hendes +Børn og paa Nina med hendes fire lange Drenge, som hun havde set ifjor, +og paa sin Fader og paa sit Hjem--derhjemme paa Ludvigsbakke. + +Hun saá den store hvide Længe i Godsforvaltergaarden og Stuerne, hvor +der var saa "blæst" og saa stille, med Blomsterne, i hvert Vindu fire og +fire i de malede Potter; og Faders Konkylier, som hun aldrig maatte +røre, skinnede rundt om i Hjørnerne. + +Og hun saá Kontoret, naar hun bankede nederst nede paa Døren, da hun var +ganske lille, og kom ind og sagde, de skulde spise. Faderen sad i sin +lange Lærredsfrakke ved det grønne Bord, med den gamle Straahat paa-- +for han "tog altid Haaret af", naar han var i Kontoret--og hun krøb op +i den store Armstol og ventede: alle "Fa'rs Fugle" sad rundtom, i deres +store Kasser, under Glas. + +Moderen aabnede Døren: + +-Brandt, jeg venter med Maden. + +-Ja, min Ven ... er Barnet her? ... naa.... + +Og han tog ned om Ida med et Par kærlige, aandsfraværende Hænder: + +-Ja, min Ven, ja, min Ven. + +-Hatten, Brandt, sagde Moderen. + +De gik ind. Ida stolprede ved Siden af Faderen, der trykkede hende ind +mod sit Knæ, saa hun snublede over hans Støvler. + +-Brandt, sagde Moderen, jeg véd ikke, hvordan Du gaar med Barnet. + +Efter Middag satte Faderen sig hen i Sofaen med et Lommetørklæde over +sit Ansigt, Moderen sad i sin Stol ved Vinduet. Lidt efter sov de ind. + +Ida listede sig stille rundt og lukkede Dørene paa Klem. Saa satte hun +sig paa en Skammel, mens Forældrene sov. + +Efter Middag gik Moderen og Ida til Kaffe hos Madsens i Skolen. Den laa +ved Kongevejen, hvor Vognene kom forbi. Der kørte Apotekerens Frue fra +Bræstrup. + +Hun havde jo nu købt sig en Symaskine i København. + +Ja, Madam Madsen havde været henne at se den. Men hun troede nu, det var +holdbarere i Haanden. + +Moderen nikkede. + +-Men De véd jo, de skal prøve alt i Apoteket, sagde hun. + +Ida sad paa en lille Stol og lærte at strikke og havde sin egen lille +Kop. + +Naar Moderen og Ida gik hjem, tog de Vejen forbi "Gaarden". Der brændte +kun, hos Frøken Schrøder og henne hos Forvalteren, to ensomme Lys. + +-Godaften, lød det. Det var Forkarlen, Lars Jensen, han rejste sig fra +en Bænk. + +-Godaften, svarede Moderen. + +Og de gik videre, ind i den mørke Godsforvalter-allé. + +Hjemme hørte de Latter helt ud i Gangen. Det var Skovrideren, som var +kommet over til The. Moderen gik ud for at lave til, og Ida kniksede +først for Fruen, en ganske spæd lille Dame, der havde givet Livet til +elve Drenge, og hvis Øjne var blevet større og større for hver +Fødsel--og saa for Skovrideren. + +-Naa, hvordan gaar'et med Tøsen, sagde han og løftede hende op i begge +Arme, med et Sving. Lund var en vældig Mand i Bredden, der lo, saa han +blev rød helt ned i Nakken. + +-Lund, Lund, Du er saa voldsom, sagde Fruen: Du er kun vant til at tumle +med Drenge. + +-Uha! sagde Lund og blev ved at svinge hende: hun har s'gu godt af'et. +Det sætter Blodet i Bevægelse. + +De gik ind at spise: Aa, sagde Fru Lund (for der var intetsteds, hvor +der var saa mange kønne Ting paa et Bord som hos Godsforvalterens): hvor +maa det være dejligt at kunne holde alting saadan som De, Fru Brandt. + +I Skovridergaarden gik det lidt hulter til bulter; elve Efterkommere var +mange. + +De talte om Egnens Nyt og om Symaskinen. Skovrideren havde været inde at +se, hvordan den løb. + +-Man skal jo syne Kunstværket, sagde han. + +-Det er jo en Haandmaskine? sagde Fru Brandt. + +-Ja; men Fanden véd, om det holder. + +-Jo, Lund, sagde Fruen og saa hen for sig: det maatte nu alligevel være +rart i et Hus, hvor der er mange at sy om. + +Lund bare lo: + +-Naa, født Silfverhjelm--Apotekerfruen anbragte dette sit Frøkennavn +under Mogensen paa sine Kort--kunde s'gu nok blive færdig med at sy sin +Smule Skørter i Haanden. + +-Men der er jo dem, sagde Fru Brandt, bydende et Fad frem: som gerne vil +være blandt de første til at ha'e en Ting. + +-Og naar man saa, sagde Fru Lund, ikke har andet at tænke paa, saa er +det jo rimeligt. + +Fru Lund, der altid talte i en Tone, ligesom hun tyssede paa nogen, gik +over til at tale om Prisen paa Smørret: + +-Nu var Levy igen gaaet fire Skilling ned. + +Fru Brandt forstod det ikke, for hun havde hele Tiden holdt Prisen. + +-Ja, sagde Fru Lund og rystede paa Hovedet, hvor hun i Nakken havde fire +smaa Krøller, som var ombunden med et Fløjlsbaand: men det kommer vel +af, at det hjemme hos os ikke altid arter sig ligedan ... Gud véd, +hvordan det gaar til. + +-Saa ta'er vi os en Snaps, Skovrider, sagde Brandt, der sad og saá, saa +paa den ene og saa paa den anden: Har Barnet noget? + +Ida smurte selv med en Kniv uden Egg: Man maa vænne Børn, sagde Moderen: +de har godt af det. + +-Skaal, Forvalter, sagde Skovrideren, og de talte om, naar +Konferensraaden kunde ventes. Det blev næppe før om et Par Maaneder, i +Slutningen af Juni. + +-Naar det kønne er af Skoven, sagde Skovrideren. + +Efter Bordet skulde Ida i Seng. Faderen tog hende op paa sit Knæ, da hun +sagde Godnat, og lod hende ride. + +-Du støder s'gu Peber med Barnet, sagde Skovrideren og lo, og Ida sagde +Godnat til de andre, en efter en. + +Skovriderens gik Klokken ti. + +-Har Du Armen, sagde Lund, for mørkt er det. + +-Madam Brandt er s'gu lidt stikken alligevel, sagde han: hun kan s'gu +ikke glemme, En har kendt hende som Husjomfru ... og de Ting. + +-Men de er dog hjælpsomme, Lund, sagde hun. + +Til det svarede Skovrideren ingenting. Men hun fylder jo godt for en +Bordende, sagde han kun. + +-Og hvor er der sirligt, sagde Fruen. Det var altid hendes dybe Undren, +naar hun var hos Fremmede. + +Lunds gik hjemad. + +Men Fru Brandt var rundt at lukke for sine Sølvsager. + +... Ida havde Barneselskab, som skulde være nu, før Konferensraaden kom. + +Børnene drak Chokolade paa Højen, der stødte op til Herskabets Have. + +Smaapigerne sad, stivede, paa Rad. Kroens to sad ved Enden af Bordet i +skotsktærnede Vinterkjoler og med Ørenringe, mens de alle drak og +spiste. + +Fru Brandt, der gik omkring, i hvidt Sjal, og skænkede, sagde: + +-Ingeborg har vist ingenting? + +Ingeborg var Herredsfogedens Eneste og havde filerede Halvhandsker med +graa Sløjfer. + +Man hørte ikke et Kny. + +Ida, der var den mindste af dem alle, gik rundt og viste sine Dukker +frem til dem, der var færdige; mens Skovriderens to yngste, Edvard og +Karl Johan, der havde sprukne Hænder, (Gud véd, hvordan det gaar til, +sagde Fru Lund: men alt Snavs falder i de Drenges Hænder) slog frem mod +Kagefadene med et pludseligt Tag, som om de rapsede, hvad de nød. + +-Sofie, sagde Fru Brandt, der saá ned over det stille Bord: der er ikke +noget dernede; som gjaldt det kun om at fylde i dem. + +-Nej, Tak, sagde Ingeborg, hvem Fru Brandt bød igen: vi spiser til +Middag saa sent. + +Kroens to havde vendt Overkopperne. + +Brandt kom frem nedenfor Højen, hans Benklæder kom saa let ind i Skoene +bagtil, naar han gik: + +-Naa, naa, her er Selskabet, sagde han og kom op: Har I faaet no'et? +sagde han. Naa, naa, han gik rundt og kneb dem i Kinderne og nævnte +forlegent deres Navne, for han vidste ikke andet at sige, mens +Smaapigerne skubbede sig og saá ned i deres Skørter. + +-Men saa skulde I lege, sagde han. + +-Saa skulde de lege, gentog han til Konen. + +-Men der er maaske nogle af Børnene, der vil ha'e mere, svarede Fru +Brandt. + +-Nej, sagde den ældste fra Kroen kort, bag Overkoppen, afgørende det for +alle. + +-Men saa skal I lege, blev Faderen ved i samme Tone, han vidste ikke, +hvad de skulde lege. + +-Vi kunde kaste med Lommetørklæde, sagde Ingeborg fra Herredsfogeden, +mens Smaapigerne blev siddende rødhovedede og stille. + +-Ja, ja, men Børn maa støje, sagde Brandt, Børn maa støje, de maa røre +sig. Og paa én Gang sagde han, helt forpint: + +-Jeg henter Schrøder, min Ven, og gik. + +Skovriderens to mumlede no'et om, at det med Lommetørklæde forstod de +ikke, og de stillede sig op og mulede henne ved et Træ. + +-Ja, vil Du begynde, sagde Ida, der hang paa Kanten af en Bænk ved Siden +af Ingeborg og hun rakte hende et Lommetørklæde, som var alt for lille +til at kastes. + +Brandt løb gennem Haven, ind gennem Herskabets Laage. Oppe i +Hovedbygningen stod alle Døre paa vid Gab og der lugtede af stivede +Gardiner og Renlighed. + +Frøken Schrøder stod midt i Salen paa en Stige, i de bare Strømper: hun +holdt af, i en travl Vending, at kaste Skoene: + +-Beva'rs, Godsforvalter, De vil hente mig, raabte hun og lod Armene +falde. + +-Ja, lille Schrøder, De maa over ... det kommer ikke i Gang, sagde +Brandt, der skød Brillerne op og ned: man véd jo ikke, hvorledes de Børn +skal mores. Han rykkede op i begge sine Benklæder: + +-Jeg tror, der er halvtreds, sagde han. + +-Jøsses, ja, og Schrøder tog sig til Haaret: men her ligger jeg midt i +det. + +Schrøder saá sig rundt, der laa Gardiner paa alle Stole: Og imorgen har +vi dem, sagde hun. Hun kom ned af Stigen og fik Skoene paa sig med et +Klask: Det er grueligt med den Varme om Benene, sagde hun. + +Schrøder havde det med Varme allevegne, og fra den første Junidag var +hun evig paa Vej gennem Haven med et Lagen; hun badede i Dammen: Der er +ingenting paa Jorden som Vand, sagde hun. + +-Naa, i Guds Navn, hun saá til Gardinerne: saa hænger vi op inat. + +Nede paa Højen var de begyndt at trille med Laag. + +-Vor Herre bevares, sagde Schrøder og saá ud over Gruppen: hvad er dette +for en Altergang? Her maa vi ha' Benene rørt. + +Hun fik Børnene op i Rækker og de begyndte at marchere. Ida tog hende i +Haanden og, da de var gaaet et lille Stykke, kom Herredsfogedens +Ingeborg og tog Schrøders anden Haand: + +-Se, sagde Foged-Barnet til Schrøder, jeg har Broncesko. + +Men Skovriderens Drenge gik og klaskede Kroens Pigebarn bagi, for de kom +sidst. + +Lidt efter legede de Enke nede ved Dammen. Brandt var fulgt med og af +lutter Glæde stod han Børnene i Vejen, hvor de saa skulde løbe: + +-Nu ka' man da høre dem, sagde han. + +-Ja, sagde Schrøder og skød til sine Ærmer: men jeg har tolv Fag at +hænge op. + +Fru Brandt og Sofie gik, lige ranke, med Fadene med Smørrebrød, gennem +Haven op paa Højen for at dække. + +Ida var saa lykkelig. Hun løb to Gange hen og kyssede Schrøder paa +Haanden, uden at sige et Ord ... + +"Herskabet" skulde i Skoven paa to Vogne og var svunget ud af +Indkørselen, mens Konferensraaden sad midt i Ungpigevognen som en Bisp. +Fru Brandt gik over til Hovedbygningen med Stedets Avis. + +Schrøder stod i Fadeburet, hvor hun havde pakket Madkurvene. + +-Pyh, jeg har ikke et Stykke under, sagde hun og slog sig fortil, paa +den Sirtses: Og nu kan man begynde at rydde op i Gæsteværelserne. + +Hun løb ud gennem Køkkenet, hvor tre tilbundne Husmandskoner passede +Folkenadveren, og over Gangen ind i Gæsteværelserne. + +-Naa, sagde Schrøder, her flyder det. + +Alle Dørene mellem Kamrene stod aabne og Kufferterne havde ingen lukket. +Kjoler og Skørter laa der og hang der. Schrøder snakkede, mens hun hængte +op og flyttede. + +Fru Brandt sagde ikke noget, men gik rundt og løftede Nederdelene op, +saa hun kunde dømme om Stofferne: + +-Ja, de kan, sagde hun. + +-Naa, sagde Schrøder og vendte sig; hun var iforvejen: med Undertøjet er +det nu ikke altid saa stort hos de Københavnere ... Det kan man se paa +saa tit her maa vaskes. + +Fru Brandt svarede ikke og talte ikke, (det var til ingen Tid Fru +Brandts Art at spørge, hun brugte kun sine graa Øjne), mens Schrøder løb +foran og regerede og snakkede: + +-Ja, Gud véd, hvad det kan bli'e til med Frøken With og Falkenstjerne ... +Men de passer, véd De hvad, lange Mandfolk med smaa Koner--det slaar +altid til.... + +-Og hun er en nydelig Pige, sagde Schrøder. + +Hun slog en Kuffert til og sprang i Tankegangen: + +-Frøken Adlerberg, sagde hun, har et Liv, véd De, det var nydeligt at +ha'e ved en Lejlighed. Naar man kunde la'e Jomfru Jensen komme et lille +Løb herop fra Bræstrup en Middagsstund.... + +Jomfru Jensen var Syjomfruen i Bræstrup og hun tog undertiden et Mønster +i Gæstekamrene om Sommeren. + +-Det er "Garibaldi", forklarede Schrøder, der gik ind i det inderste +Værelse, hvor to strænge Kufferter stod lukkede med Laas og Kjolerne +hang paa Knagerne, indvundne i Tyl. + +-Det er Fru v. Eichbaums, sagde hun. + +-Frøken, Frøken, raabte Ida udenfor Vinduet. + +-Dér er Barnet, sagde Schrøder og strakte sig frem og løftede +"Spirrevippen" ind, før hun løste et langt og bredt sort Moiréeslæb ud +af et Tyl, helt frem i Stuen. + +-Det er hendes Slæbkjole, hva'? Den er foret. + +Mens Ida stod og stirrede op i det meget Silke, lo Schrøder og holdt +Skørtet ud over hende som en Kaabe; men Fru Brandt følte ind paa Foret: + +-Foret er af gammelt, sagde hun. + +-Ja, sagde Schrøder, men véd De hva', det er dog storartet, hvad de faar +ud af 'et. + +Det var altid Schrøders Undren overfor Københavnerne. + +-Og saa gaar vi, sagde hun. + +Da de kom til det sidste Vindu, satte hun med et Tag Ida ud paa +Græsgangen igen: + +-For ellers vokser Du ikke, sagde hun og lo: Og saa skal der tælles til +Vask. + +-Ja, jeg kan vel ikke være til nogen Tjeneste, sagde Fru Brandt, der +allerede stod i Gangdøren. + +-Aa nej, sagde Schrøder, man maa selv gaa og stampe i 'et. + +Hun blev staaende et Øjeblik paa Trappetrinnet og saá efter Fru Brandts +Ryg, mens Fruen gik hen over Pladsen: + +-Jeg tror, det bli'er Torden, sagde hun saa og pustede: Gud give, det +vilde. + +De tre Husmandskoner gik stille inde i Køkkenet. De var paa sorte +Uldsokker, skønt der var Stengulv. + +Ovre hos Brandts var Madam Madsen kommen fra Skolen. De omgikkes ellers +aldrig saameget i Sommertiden: + +-Man véd jo det, sagde Madam Madsen til Madam Ludvigsen, at man paa +"Gaarden" er god nok om Vinteren. + +Godsforvalteren gik urolig ud og ind, han fik altid Mindelser i Knæene, +mod Torden. Og det trak ogsaa svært op med Skyer nede over Bræstrup. + +Madam Madsen havde saamæn ogsaa, sagde hun, allerede sat Tykmælk hen, +for Madsen varede mod Torden det første, han stod op om Morgenen. Han +følte det jo i Hugget. + +Madsen havde faaet et Sabelhug i første slesvigske Krig og var Formand +for Vaabenbrødreafdelingen. + +--Schrøder stod om Aftenen helt nede ved Vejen for at se efter Vognene; +for det lynede allerede nede bag Bræstrup, og Fru von Eichbaum var altid +saa ræd ved at køre og nu endda, der kom Uvejr til.... + +Godsforvalterens Piger løb hende hujende forbi med Lagener fra Blegen, +og inde i Avlsgaarden hørte hun Forvalteren, der raabte, at Lugerne +skulde lukkes--da begge Vognene kom, alt hvad Tøjlerne kunde holde, +nede paa Vejen. Konferensraaden sad i Kalechen hos Fru von Eichbaum. + +Pigerne i Hovedbygningen slog Vinduerne i, og Konferensraaden begyndte +at raabe straks nede ved Indkørslen: + +-Er der lukket? er der lukket? mens Forvalteren kom løbende ud af +Avlsgaarden i en stor Kappe. + +Gæsterne, der var angst og stivlemmede, kom af nede ved Trappen. Fru von +Eichbaum var hvid som et Lagen og gik ind i sin Stue og tændte Lys bag +nedrullede Gardiner. Hun var altid angst, "naar Elementerne rasede". + +Konferensraaden, der gik gennem Stuerne for at se, om Krogene var paa, +raabte, de skulde blive samlede; og Schrøder løb gennem Regnen over til +Godsforvalterens, der kom tilbage med hende. Ida trimlede afsted med +Hovedet stikkende ud af en lang Kaabe, og Madam Madsen var med, for hun +havde ikke turdet gaa hjem. + +-I Hus, i Hus, raabte Schrøder, som havde Karl Eichbaum paa Skødet. + +Men Frøken Rosenfeld havde taget en Badehætte paa og stod midt paa +Plænen og fangede Regnen i Hænderne. + +-Gaa i Hus, raabte Konferensraaden til hende, og leende, med bøjet Ryg, +løb hun ind under Glastaget. + +-Her, sagde Frøken Adlerberg og fangede hende. De sad eller stod alle +paa Havetrappen nu og saá gennem Regnen ud mod de lydløse Lyn. + +-Her, sagde Frøken Adlerberg og tvang Frøken Rosenfeld ned paa en Plaid. + +De talte alle halvsagte, seende frem mod Himlen, der blev mørkere, +fortællende om Uvejr og Lynnedslag. + +-Ja, sagde Forvalteren med sin træge Stemme: da Aggersøgaard brændte. +Konferensraaden husker, det var en tung Time, før vi fik Kre'turet ud.... + +Forvalteren tav lidt, der kom et Lyn, stærkere end de andre: + +-Men begge Baronens Køreheste, sagde han igen, de sled sig fra os ... +det var skammeligen. + +-Ja, sagde Konferensraaden, som stod ved Siden af Brandt, her stod vi +to, da den gamle Flagstang fik sit.... + +-Ja, Hr. Konferensraad. + +Og Konferensraaden sagde igen, med den samme Stemme: + +-Det var det Aar, da min salig Kone døde. + +Madam Madsen nikkede: hun huskede det. + +Lynene blev klarere og fler: i deres Lys saá de Kvæget ude over Markerne +og Husene i Bræstrup. Alle tav med Undtagelse af Frøken Adlerberg, der +hviskede til Hr. Feddersen i Ministeriet: + +-Hjemme paa Landstedet ruller vi Gardinerne ned, tænder Kronerne og +danser, sagde hun og havde lavet en Vifte af sin Havehat. + +Regnen blev voldsommere og lød som Trommeslag paa Taget, mens Poplerne +ved Indkørselen svajede ud, bøjende sig som skulde de knækkes. + +-Dér er det, sagde Forvalteren stille: det første Drøn gød sig op imod +dem. + +Frøken With greb Løjtnant Falkenstjerne, der havde sat sig paa Trinnet +ved hendes Fødder, i Skuldren: + +-Hør. Og hun sagde med en spæd og lille Stemme: + +-Hjemme gaar Mo'r og jeg altid ned i Kælderen. + +Der kom igen et Lyn, og Schrøder talte halvhøjt, til Braget kom. + +-Det er over Ringsgaard, sagde Konferensraaden, der kendte hver Plet og +hver Afstand i Egnen. + +-Ja, Hr. Konferensraad. + +De fik ikke talt ud, før det lynede igen. Glimtene kom fra to Sider, som +brudte, lysende Straaler, og de saá Sletten, hvor Kvæget flygtede i +store Kredse, og hele Himlen, hvor de sortrandede Skyer ligesom +Stridsvogne rullede op imod dem. + +Ingen talte mer; kun Frøken Rosenfeld, der sad med opmærksomt fremstrakt +Hoved, hviskede stille: + +-Hvor det er dejligt, hvor det er dejligt ... + +Mens Madam Madsen uafladelig sad og bevægede Læberne og Ida havde boret +sit Hoved ind under Moderens Arm, og det lynede igen. + +De saá en Rytter sætte ind ad Avlsporten og en Mand i Kappe kom løbende +over Pladsen. Det var Skovrideren, der kom fra "Fruens Skov" og ikke +turde ride videre for Dyret.... + +Tordenen tog hans Stemme, og det var saa mørkt, at man knap saá hans +Ansigt, mens han sagde: + +-Det brænder Vesten for Bræstrup--det var en svær Flamme.... + +-Var det hos Christen Nielsen? sagde Konferensraaden. Og de sagde +halvhøjt nogle Ord om, hvor højt han havde assureret. + +-Det er dog ikke hyggeligt, hviskede Frøken Adlerberg til Kandidaten og +havde foldet Hænderne om sin Havehat. + +Men Schrøder slap Karl von Eichbaum, Drengen, og løb pludselig ind til +Fru von Eichbaums Dør. Gennem Nøglehullet saá hun hende sidde ubevægelig +og bleg foran sine Lys. + +Frøken With havde ikke sluppet Falkenstjernes Skuldre og han mærkede +hendes Haand iskold ved Siden af sin Kind. Naar Lynene kom, saá han +hendes Ansigt, lighvidt, og hendes Øjne, der saá ud, som var de grønne. + +-Frøken With, Frøken With, sagde han. + +Der kom et nyt Lyn og et nyt Brag, som blev et uhyre Jernlegeme slynget +til Jorden ved deres Fødder: + +-Nu gaar der vel igen en Eg, sagde Skovrideren, der uafladelig sad og +tænkte paa sine Skove. + +Ingen talte og ingen vilde kunnet høre. Naar Drønet døde hen et Minut, +hørte de Kvæget, der brølte paa Marken, og Faarene, der brægede +klagende. + +-Det er hos Christen Nielsen, sagde Brandt. Et Nu saá de Brandskæret, +bag Laderne, i Mørket. + +-Pas Avlsgaarden, sagde Konferensraaden til Forvalteren. + +Et Lyn brød frem som et hvidlysende Vridbor foran deres Øjne, og +Forvalteren løb og slog ud med begge Arme som en Mand, der blændes, og +løb igen, mens Braget lød, et Brag som af tusinde Ting, der søndres og +knuses; mens Ida, der rev sig løs fra sin Moder og sanseløs styrtede sig +hen mod sin Fader, med en alt gennemskærende Stemme skreg: + +-Fa'r, Fa'r; og hun gemte sig ind ved hans Ben. + +Falkenstjerne havde taget Frøken Withs Hænder: Frøken Emmy, sagde han, +det var første Gang, han nævnte hende ved Fornavn. + +-Frøken Emmy. + +-Ja, ja, hviskede hun og vidste ikke, hvad hun svarede, mens han beholdt +hendes Hænder. + +Der var ganske stille nogle Øjeblikke, og man hørte kun Regnens tunge +Fald. + +Saa sagde Frøken Rosenfeld til Kandidat Feddersen, til hvem hun ellers +næsten aldrig talte, med en sagte, ligesom ærbødig Stemme, og tog sig +langsomt hen over Panden: + +-Hvor det dog var skønt. + +De sad alle tavse, som om de endnu ventede. Men Lynene blev blegere over +Markerne og Drønene døde hen. Det var som en kvægende Kølighed slog op +af al Jorden, og Regnen stilnede. Saa saá de, vest paa Himlen, +Stjernerne igen. Madam Madsen sad og fortalte Kandidaten om Madsens Hug +og Konferensraaden og Skovrideren gik ned ad Vejen for at se efter +Branden hos Christen Nielsens. + +Regnen var mild og lind. De hørte dens Fald mod Taget som en sagte +Rislen, og dens Draaber fyldte Natten som med et lysende Støv. + +Saa begyndte Frøken Rosenfeld, der sad med Hovedet i sine Hænder, at +synge sagte. + +Falkenstjerne sad endnu med Frøken Withs Hænder i sine: + +-Syng med, sagde Frøken Rosenfeld og vendte Hovedet om imod dem. Og +halvsagte, næsten nynnende, sang de unge Piger: + + Flyv Fugl, flyv over Furesøens Vove, + snart kommer Natten saa sort. + Alt ligger Sol bag de dæmrende Skove, + Dagen har listet sig bort. + Flyv Du kun hjem til din elskede Mage, + til de gulnæbbede Smaa; + og naar imorgen Du kommer tilbage, + sig mig saá alt, hvad Du saá. + +-Se, sagde Brandt. Ida var falden i Søvn i hans Arm, med Hovedet ind mod +hans Skulder: + +-Se Barnet, hviskede han og bøjede sig ned mod Frøken With. Han saá saa +lykkelig ud, mens de sang igen og Skovrideren faldt ind med, nede fra +Indkørselen med sin dæmpede Bas: + + Flyv Fugl, flyv over Furesøens Bølge, + stræk dine Vinger nu vel. + Ser Du to Elskende, dem skal Du følge, + dybt skal Du spejde deres Sjæl. + Er jeg en Sanger, saa maa jeg og vide + Kærligheds jublende Lyst. + Alt, hvad et Hjerte kan føle og lide, + burde jo tolke min Røst. + +Sangen døde hen. + +Ude i Natten var Regnen ophørt, og de gik alle ned ad Trinnene +(Falkenstjerne og Frøken With gik ved Siden af hinanden) og stod og +aandede langt ud i den svale Luft. + +Saa kom Schrøder med en vældig Bakke. De maatte sandelig ha'e noget, +sagde hun, ovenpaa den Forskrækkelse. + +Men de blev ved at gaa ude i Gangene en Tid. Saa blev der lét og skreget +nede paa Vejen. Det var Konferensraaden, der havde taget et Kys hos +Frøken Adlerberg. + +Lidt efter skiltes de. + +Brandt bar stadig Ida. Han listede paa de lange Ben for ikke at vække +Barnet. + +Da alle var til Ro, gik Frøken Rosenfeld ud ad sin Dør og sagte op ad +Trappen. Hun aabnede et Vindu i Gavlen og satte sig i Karmen med +Hænderne om sine Knæ. + +Dér saá hun Dagen bryde frem. + +--Det var den nittende August, og hele "Ludvigsbakke" var i Bevægelse. +Det var Konferensraadens Fødselsdag imorgen og han fyldte halvfjerds. + +Schrøder lagde Vandkringler og bagte. Hun stod i én Damp. Køkkendøren, +havde hun laaset af med en vældig rusten gammel Nøgle: + +-Idag ka' vi ikke ha' Køkkenskrivere, sagde hun. + +Nøglen hang i Lommen paa den Sirtses og slaskede hende om Benene. + +De unge Piger bandt Guirlander i en Krog af Lunden og løb forbi +Godsforvalterens Høj med Klædekurve med Grønt. Fru Brandt, der lignede +en Skildvagt med Geværet i Hvil, sad paa Højen med Ida, indtil Frøken +Rosenfeld gik op ad Højskrænten og løftede Ida ud over Stakittet: + +-Hende ta'er vi med os, Fru Brandt, sagde hun. + +Nede i Lunden lo og snakkede de, saa man hørte dem langt bort, mens de +surrede Egeløv og Asters om Klædesnorene. + +Frøken Adlerberg bandt med Handsker paa: + +"For det frygtelige Stads snærer Ens Fingre, sagde hun og trak hvert +tiende Minut Handskerne af for at vise Feddersen, om hun ikke fik røde +Mærker. + +Ida gik rundt og bukkede sig og samlede alle de glemte Asters op fra +Jorden og lagde dem i Skødet paa Frøken Rosenfeld. + +-Tak, lille Ven, sagde Frøken Rosenfeld. + +Apotekerfruen, der var fuld af Garneringer og sad ved Siden af Frøken +Adlerberg, sagde: + +-Ja, det er frygteligt med Hænderne. Franz (det var Apotekeren) taaler +heller aldrig, at jeg rører mig for mine Hænder. + +-Det gaar bort med lidt Glycerin, sagde Frøken Rosenfeld: + +-Tak, min Ven. + +Det var Ida, som blev ved at samle Blomster med altfor korte Stilke. + +Brandt kom til, han gik til og fra, med alle ti Fingre ravnsorte af +Krudt: han lavede Raketter og farvede Lys nede i Kontoret. + +-Jo, sidste Aar, sagde han, var de rigtig gode--de gik alle af undtagen +én. Men da Etatsraaden blev Konferensraad, havde Eriksen, min +Fuldmægtig, lavet en Sol ... det var kønt. + +Brandt stod foran Frøken Rosenfeld: + +-Naa, De har Barnet, sagde han og smilte og klappede Ida henover Haaret +med de sorte Fingre. + +-Men De skulde passe paa Deres Hoste, Hr. Godsforvalter, sagde Frøken +Rosenfeld. + +Brandt gik og hostede slemt paa det sidste. + +-Puh, de unge Piger pustede og rystede deres Skørter: + +-Hvor mange Alen har vi nu! + +Og den ene svang Guirlanden som et Sjippetov, mens den anden tog fat og +begyndte at synge: + + I Skov, hvor Bøssen knalder, + hvor Jægerhornet gjalder + og Hundekoblet gøer. + Hvor Fugl med knækket Vinge + og Dyr med saaret Bringe + forbløder sig og døer-- + +Halloh, Halloh, Halloh, Halloh, hvor Hundekoblet gøer. + +Oppe paa Højen hos Fru Brandt var Skovriderens komne. + +Fru Lund var gaaet herop: hun maatte dog give en Buket. + +-Og mine Roser, sagde hun: Gud véd, hvordan det gaar til--jeg synes dog, +de stod saa godt, og der bli'er ikke andet end Knopper af dem ... Og de +paa Kirkegaarden, som staar saa rigt, dem vilde jeg dog nødig bruge i +saadan en Anledning ... + +Fru Lund kunde saa godt faa, hvad Fru Brandt havde. Men det var jo ikke +meget. + +-Aa, Gud, sagde Fru Lund ganske lettet: Konferensraaden ser nok mest paa +Viljen. + +Skovrideren slog Benene mod hinanden og sagde: + +-Ja, jeg er en sober Mand, Mo'r, men den tyvende bli'er jeg fuld. + +-Ja, ja, Lund, sagde Fruen: naar Du blot ikke vil holde Taler. + +Madam Madsen arriverede nede i Stikkelsbærgangen. Hun vidste ikke, hvad +hun skulde gribe til: Madsens høje Hat maatte stryges, og hun vidste +ikke sine levende Raad for et Jern ... + +-Da er det s'gu galt, sagde Skovrideren: Madsen, der repræsenterer +Krigsmagten. + +Vaabenbrødrene skulde rykke op Klokken tolv. + +De unge Piger kom fra Lunden i en stor Flok, og Apotekerens Frue hilste +op til Højen bag en hvid Parasol. Ida tog alle i Haanden, før hun gik +op. + +Madam Madsen vilde gaa lidt ned over Engene, som stødte op til Lunden, +og Skovriderens slog Følge. De gik ind over Stenten og saá paa Kransene +og Guirlanderne, der laa paa Jorden. + +-Det er rigtig kønt, det er rigtig kønt, sagde Fru Lund, der sad paa en +Bænk, hun vilde altid gerne sidde. + +Men Madam Madsen, som gik rundt og tog Maal af hver enkelt Del, sagde: + +-Ved salig Konferensraadindens Begravelse havde vi to hundrede Alen ... + +... Klokken elve gik Konferensraaden rundt med et Lys og lukkede alle +Døre. Det var Husets Skik. Han havde Kalot paa (om Dagen havde han rød +Paryk, der var ganske ligesom Godsforvalterens) og tog i hver Laas. + +De unge Piger, der var gemte inde i Frøken Adlerbergs Stue, sad og +fniste i Halvmørket, da han gik forbi. + +Saa slog Falkenstjerne paa Vinduet ude fra Haven, og det blev aabnet: + +-Vi har reddet Vinen, hviskede han. + +De unge Piger sprang ud, sagte og leende, én efter én, mens de holdt om +deres Skørter. + +-Og Lamperne? hviskede En. + +-Har dem, blev der hvisket tilbage. + +De listede alle, langs Huset, ganske stille, til de pludselig løb ned +over Plænen som en Vind, for Hundene begyndte at gø. + +-Det er Hektor, hviskede Frøken Adlerberg og greb Feddersen om Armen. + +-Hys. + +De naaede Træerne. Frøken Rosenfeld gik langsomt bagved alle de andre. + +Nede under Bøgene brændte der fem Lamper. Dér satte de sig ved Bordet og +bandt. Frøken Falkenberg sad paa Stenten lidt borte og saá ud i Natten, +der laa over Engene som et stort Mørke. + +-Emmy, kaldte det ganske sagte. Det var Falkenstjerne. + +-Ja. + +Og der var to, som, tæt til hinanden, saá ud i Mulmet. + +... Om Morgenen stod Falkenstjerne og Gartneren og slog Guirlander paa +Facaden og fløjtede begge to. Gamle Brandt, der havde faaet Flaget +hejst, var i Lag med Vimplerne. Men klejn var han og gik og hostede. + +Han blev staaende og saá ned mod Bræstrup, hvor Flagene kom op foran +Gaardene; Morgenvinden tog saa friskt i de røde Duge: + +-Hvor er 'et kønt, sagde han: Og saa Stakkene--ja, her er en dejlig +Plet. + +Han begyndte at gaa over mod Godsforvalterlængen; han vilde se at faa +noget Varmt. Men da han var kommen derover, sagde han: + +-Jeg tror, jeg vil lægge mig lidt. Han havde Kuldegysninger og kunde +næppe staa paa sine Ben. + +-Ja, Brandt, sagde Fruen, der badede Ida i et Vaskekar: Men Du maa op +for at overrække Stagerne. + +-Ja, Mariane, sagde Brandt, der døsede hen. + +Vognene begyndte allerede at rulle frem nede gennem Indkørselen, og +Sofie løb til og fra for at melde, hvem det var. Fru Brandt var i +Undertøj og satte Haaret, hele Sovekamret flød af hendes hvide Skørter. +Hun fik Nederdelen paa og Livet knappet, mens Brandt i sin Seng blundede +og vaagnede og blundede igen. + +De hørte fler og fler Vogne og mange Fodtrin paa Grusgangen. + +-Dér har vi Musikken fra Horsens, raabte Sofie og satte afsted ud til +Gærdet paa Sokker. + +-Og dér ligger Brandt, sagde Fruen, der fik Kniplingsærmer og Hovedpynt +paa i Havestuen. + +Hornene lød højt og lystigt, og de hørte mange Stemmer: + +-Ja, Brandt, dér har vi Vaabenbrødrene, sagde Fru Brandt, som havde +Brandts Tøj paa sin Arm og som hele Tiden talte, som skulde hun ruske i +ham. + +-Hvor er Barnet? sagde Brandt kun. + +Ida, der havde grædt, fordi Papilotterne havde siddet for stramt, kom +ind i hvid Kjole. + +-Nu ikke for tæt til Sengen, sagde Fru Brandt og glattede Idas Skørt; +men Faderen tog Spidsen af hendes Livbaand og holdt det mellem sine +Hænder: + +-Ja, nu skulde jeg vel op, sagde han og blev ved at smile til Barnet, +saa mat. + +De blev ved at høre Fodtrin og Hornene og en Stemme, der kommanderede: +det var Madsen. Saa igen Hornene. Brandt syntes, det var saa underlig +langt borte: + +-Der er Kammerherren, raabte Sofie; hun slog Døren op paa vid Gab, med +Bomuldsforklædet i Haanden, som hun havde løst af sig i Forskrækkelsen. + +-Nu har vi Amtsraadet, Brandt, sagde Fruen, der var blevet ved at gaa +rundt tungere og tungere i Gulvet, og hun lagde Klæderne paa en Stol. + +-Ja, Mariane, sagde Brandt og satte sig op i Sengen. + +Men Fru Brandt var løbet ud at tage imod: de skulde samles her. + +-Ida, Ida, raabte hun. + +Ida, der stadig stod et bitte Stykke fra Sengen, sagde, ligesom hun +vilde vække ham: + +-Fa'r, nu skal Du op. + +-Ja, Barn, nu kommer jeg. + +Han hørte Kammerherrens Stemme inde i Havestuen, og han kom op paa +Sengekanten at sidde. Det brændte saadan i hans Side. + +Saa blev Døren lukket op. Det var Skovrideren i fuld Puds: + +-Hvad Satan, Brandt, sagde han, men han blev pludselig staaende: Hvordan +er 'et, Du ser ud? + +-Ja, sagde Brandt, jeg har det daarligt. + +-Det ser jeg s'gu. Og din Kone sagde, det var det sædvanlige. + +Brandt sad lidt: + +-Nej, sagde han saa, og Hovedet faldt ned paa hans Bryst, jeg kan ikke +gaa derover. + +Skovrideren gik ud og hentede Doktoren, der kom i Kjole og med +Dannebrogskorset: Hvad er det, gamle Ven, gaar De i Reden paa Festdagen, +sagde han, men blev pludselig alvorlig, da han saa Brandt: Løft ham, +sagde han til Skovrideren og begyndte hastigt at høre Brandt paa Bryst +og Ryg. + +Udenfor holdt Musikken op, og man hørte Madsens Stemme gennem Støjen: + +-Nu er Madsen der med Fanen, sagde Brandt og smilte. + +Doktoren blev ved at høre paa Brandts Ryg, mens Skovrideren stod ved +Fodenden bøjet frem, som vilde ogsaa han lytte: Der skal Bud til +Bræstrup, sagde Doktoren blot og gik ud. + +Han satte sig til at skrive Recept ude i Stuen midt mellem Gæsterne, +mens Fru Brandt stod hos, og Amtsraadmedlemmerne talte højt i Munden paa +hinanden om Dagen og om Talerne og om Festen: + +-Brandt faar det jo altid saa voldsomt, sagde Fru Brandt. + +Doktoren svarede ikke: inde i Sengen sagde Brandt, der var blevet +ligesom noget roligere efter at have set Doktoren: + +-Og hvordan skal det saa gaa iaften? Han tænkte paa Fyrværkeriet. + +De hørte Amtsraadmedlemmerne gaa ud gennem Haven. De var pludselig +bleven ganske tavse: + +-Men nu skal Ingen tænke paa mig, sagde Brandt. Det er ogsaa bedre nu. + +-Ja, sagde Skovrideren. + +Han gik ind i Stuen, hvor hans Kone endnu sad paa en Stol: + +-Lad os gaa, sagde han sagte: vi kan jo ikke forskrække Konferensraaden. + +De gik ud sammen med Doktoren, og man hørte deres Skridt dø hen paa +Gangen, til der blev ganske stille. Fru Brandt gik ordnende frem og +tilbage hos den Syge, sortklædt, i sin brede Silkekjole, der knitrede: + +-Men man maa heller ikke give sig hen, sagde hun og tog op i Mandens +Puder. + +Hun blev staaende et Øjeblik foran Sengen og sagde med den samme Stemme: + +-Nu skal Apotekeren overrække Stagerne. + +Den Syge virrede kun med Hovedet--maaske var det en Flue--og han sagde: + +-Skal I ikke over med Blomsterne ... + +-Det maa vi jo, sagde Fruen. + +Men Ida begyndte at græde inde i Stuen, fordi hendes Fader ikke skulde +med: + +-Naa, sagde Fru Brandt og tørrede hendes Ansigt; men Barnet blev ved at +smaagræde hen gennem Haven. + +Saa blev der fuldkommen tyst, mens Sofie sad og strikkede bag Døren. Man +hørte kun Fluerne summe og Bornholmeren, der paa én Gang lød saa sejgt +og haardt. + +Den Syge laa og flyttede sig i Sengen. Der kom saadan en Uro med +Feberen.... + +Nu hørte han Kammerherrens Stemme--Sofie sprang i Sokker ud til +Gærdet--og han løftede Hovedet lidt, som vilde han lytte: Nu talte +Kammerherren for Konferensraaden. + +Men Brandt kunde ingenting høre, og der var ogsaa saa mange Billeder i +hans Hoved, der kom og drog forbi og gik--Billeder fra al hans Tid og +fra han kom her og da Konferensraadinden levede og fra de fik Ida. + +Hvor var hun spæd og rød og bittelille ... Og hun havde kendt ham, før +hun kendte sin Mo'r.... + +Paa én Gang tog Brandt i Sengebaandet, han fik sig rejst; nu raabte de +Hurra for Konferensraaden.... + +Saa faldt han sammen igen og blundede. + +Da han slog Øjnene op, sad Frøken Rosenfeld med Ida paa Skødet ved hans +Seng: + +-Vi vilde over og se til Dem, Hr. Brandt, sagde Frøken Rosenfeld. + +-Ja, sagde han og blev ved at se paa Ida, her ligger jeg, Frøken. + +Frøken Rosenfeld satte Ida ind paa Sengekanten: Ida kan sidde her, sagde +hun. + +-Ja. + +Den Syge blev ved at smile og flyttede sine Hænder, der brændte, hen, +hvor Ida sad. + +-Men krøller hun ikke sin Kjole, sagde han og lukkede Øjnene. + +De hørte Uhret slaa, langsomt som den, der ikke har Hast, og Frøken +Rosenfeld løsnede sagte Idas Haand af den Syges. De gik ud paa +Taaspidserne, mens Ida holdt saa fast i Frøkenens Kjole, og de satte sig +i Sofaen. Der var ganske tyst. Kun Uhrets haarde Dikken. + +-Frøken, hviskede Ida: dør Fa'r? + +-Men Barn, men Barn, sagde Frøken Rosenfeld og strøg over Haaret paa +Ida, der begyndte at græde, uden Lyd. + +De hørte Trin i Havegangen. Det var Fru Brandt, der kom ind foran +Konferensraaden. Han bar Storkorsets store Baand og havde røde Pletter +paa Kinderne. + +-Men hvad hører jeg? sagde han, der talte noget højt: her er Sygdom. Og +Fru Brandt, der gik iforvejen ind til Sengen, sagde, som hun vilde vække +Manden (der var ligesom Vrede i hendes Stemme hele Dagen): + +-Brandt, det er Konferensraaden. + +Frøken Rosenfeld hørte Konferensraaden sige, i sin Festtone: + +-Kære Brandt ... Men saa sænkede han pludselig Stemmen; han sad paa en +Stol, rykket lidt ud fra Sengen, ubestemt urolig som alle gamle Folk ved +Sygdom: + +-Men hvad er dog det ... men hvad er dog det ... + +-Ja ... nu har vel Apotekeren overrakt Stagerne, sagde Brandt og søgte +at tage hans Haand. + +Ida var stille listet ud. Frøken Rosenfeld gik mellem Ribsbuskene og +kaldte halvsagte paa hende, men ingen svarede. Saa fandt hun hende paa +en Træbænk lige udenfor Sovekammervinduet, sammenkrøben og stille, +ligesom en lille Hund. Og Frøken Rosenfeld satte sig ved Siden af hende, +næsten i samme Stilling. + +De hørte Konferensraaden, der vendte tilbage gennem Haven, og Fru +Brandt, der gik inde i Sygeværelset. Nu satte hun sig, ved Fodenden af +Sengen, med de brede Kappebaand frem over Brystet, som vilde hun spærre. + +Der lød nogle sagte Trin inde i Dagligstuen, og Fru Brandt stod op. Det +var Fru Lund, der kom listende og standsede ved hvert Skridt. + +Hun blev staaende igen og tog Fru Brandt om Hofterne: + +-Vi synes, det er saa slemt, Lund og jeg, sagde hun. + +Og da Fru Brandt ikke sagde noget, blev hun ved: Kunde vi dog ikke +hjælpe med noget? + +-Tak, sagde Fru Brandt, der stadig tænkte paa Frøken Rosenfeld, som hun +havde siddet før henne i Sofaen: vi kommer vel over det selv. + +Fru Lund kom saa underlig hurtigt ud og hen ad Havegangen, hvor +Skovrideren stod og ventede. + +-Saá Du ham, spurgte han. + +-Nej, svarede hun blot, hun havde den stille Graad i Halsen. Og Lund +sagde (de to forstod altid hinanden uden at have talt): + +-Ja, hun er en Stivnakke. Han følte noget som en Lyst til at slaa med +knyttede Hænder. + +Fru Lund havde Lommetørklædet fremme: + +-Aa, Lund, sagde hun: det er vel kun hendes Væsen. + +Fru Brandt var blevet staaende i Dagligstuen. Fast lukkede hun alle +Vinduer og gik atter ind paa sin Vagt. + +Det var blevet Aften, og der var mørkt i Sygestuen, hvor der brændte en +lille Lampe og Doktoren kom og gik; det skinnede saa rødt paa +Gardinerne. + +-Det er saa lyst, sagde den Syge og drejede Hovedet. + +-Det er Faklerne, sagde Doktoren. + +-Ja, det er kønt, sagde Brandt. + +Skovrideren sad udenfor paa Bænken. Han var ikke blevet fuld den tyvende +August: + +-Hvordan er 'et? sagde han. + +-Det er skidt, sagde Doktoren. + +Da de kom hen i Alléen, mødte de Frøken Adlerberg med Hr. Feddersen fra +Udenrigsministeriet. + +-Vi spadserer, sagde Frøken Adlerberg,--der var noget mørkt i den +Allé--: hvordan har han det? + + +Doktoren trak paa Skuldrene. + +-Det er dog fatalt, sagde Feddersen: for Konferensraadens Skyld. Det +føles jo dog paa en vis Maade over hele Huset. + +Inde i Sygeværelset var det stille, og man hørte kun Lyden af Fru +Brandts Pinde, regelmæssigt som Uhrets Dikken, og nu og da Musikken +derovrefra, hvor de dansede. + +Saa kaldte Brandt: + +-Mariane, sagde han, og han tog hendes Haand: + +-Det er Synd for Dig.... + +Men det var, som Fruens Haand med de mange Ringe havde tynget hans, og +han løsnede den, mens han lukkede Øjnene. + +-Det er jo Sygdoms Gang, sagde Fru Brandt og glattede Lagenet; Brandt +laa stadig og tog i det med sine magre Fingre. + +-Men jeg vilde gerne tale med Løjtnanten, sagde han. + +-Ja, ja, sagde Fruen, der følte ned om hans Ben, som var kolde op over +Knæene. Hun blev længe staaende og saa ubevægelig paa den gamle Mand, +hvis Krop tegnede sig saa tyndt under Tæpperne, før hun satte sig igen: + +-Nu skulde hun altsaa til at sidde Enke. + +... Løjtnanten løb rundt nede paa Haveplænen; han var ifærd med +Raketterne. De skulde brændes af, nu, naar der var danset. Musikken +standsede, og Falkenstjerne raabte op til Forvalteren, der stod ved et +Vindu: den første Raket gik af som en mager lille Straale, der spaltede +sig i to. + +Gæsterne stod ved de aabne Vinduer, mens Raketterne hvislede tynde op i +Luften og Herrerne fra Horsens, der røg Cigarer med Hænderne i deres +Bukselommer, udstødte lange "Aah--Aa-h", mens en lille Dame, der var +kortbenet og havde bundet et Lommetørklæde om sin bare Hals for Træk, +sagde: + +-Gud, at vi skulde holde op at danse for den lille Straale. + +Ved det øverste Vindu havde Frøken Rosenfeld løftet Ida op i Armen. Ida +holdt sig hos hende hele Dagen, uden at tale, kun følgende hende, med +kolde Hænder, som en krank lille Skygge: + +-Se dog, se, sagde hun. + +Der gik en Raket op igen, da Feddersen kom forbi med Frøken Adlerberg: + +-De gaar ikke højt, sagde han. + +Og Frøken Adlerberg, der lo, mens hun gik med sit Slæb over Armen, +sagde: + +-De er fra Landet. + +Frøken Rosenfeld vendte sig rask med Ida, og hun hørte Kammerherren, der +sagde henne ved sit Vindu: + +-Det er nydeligt, virkelig nydeligt ... og han tilføjede, seende ud i +Luften: + +-Og han var en saa fortræffelig Mand. + +Frøken Rosenfeld gik med Ida over Pladsen, da hun pludselig følte Taarer +paa sin Haand: + +-Men hvorfor græder Du? spurgte hun. + +Barnet svarede hende ikke. + +Skovrideren stod med sin Kone oppe i Dansesalen i Krogen ved det +nederste Vindu; Raketterne steg stadig op i Natten, for der var mange, +men smaa var de: + +-Herregud, Mo'r, sagde Lund: hvor er 'et dog sørgeligt. + +Ganske sagte kom Frøken Rosenfeld med Ida ind i den Syges Stue, hvor Fru +Brandt sad bred paa den samme Plads. + +-Vi vilde sige Godnat, hviskede hun. + +Og mens Fru Brandt rejste sig, bøjede hun Ida ned over hendes Fader (Ida +havde i sine Øjne det samme Udtryk som et ganske lille Barn, der er +sygt). Brandt slog Øjnene op: + +-Er det Barnet? sagde han: Saa hun Fyrværkeriet? + + * * * * * + +Ida laa hos Frøken Rosenfeld om Natten. Frøkenen sad ved sit Vindu, +Gæsterne var borte, og Natten var mørk. Saa jog en Vogn ud af +Godsforvalterporten ned over Vejen, gennem Mulmet, som en Skygge. + +Alle Hunde fo'r halsende op ... + +Da de kom ned om Morgenen, gik Konferensraaden hen til Klaveret og +lukkede det stille, mens han tog Nøglen til sig. + +Gamle Brandt var død. + +Alle Gæsterne spredtes, langt ud i Skoven og Haven. Frøken Rosenfeld sad +ene med Ida paa sit Skød. + +Ovre i Godsforvalterboligen gik Fru Brandt og tog mange Lagener frem af +sine dybe Skabe. + + * * * * * + +Fru Brandt sad i sin Dagligstue, kulsort og mægtig, og ventede paa +Vognen med Fru Reck, den nysudnævnte Godsforvalters Frue, som skulde se +sit fremtidige Hus. De broderede Tæpper var fremme paa alle Gulve, og om +Brandts Portræt var der hængt Immortelkrans. Ida var ovre hos Schrøder. + +Saa slog Sofie Døren ud til Gangen op: + +-Dér er hun, sagde hun; det lød som et "Vagt i Gevær", og hun blev +staaende, lang og sort, bag sin Madmoder, der aabnede Yderdøren: + +-Ja, jeg er Fru Reck. sagde en forvirret Dame, der var lille og slank og +holdt Slæbet af sin graa Kjole i sin Haand. + +-Velkommen, svarte Fru Brandt og rakte langsomt Haanden frem. Hun havde +altid bevaret et Bondepige Haandtryk, der bare "rørte". Nu var Haanden +iskold. + +-Hjælp Fruen, sagde hun til Sofie. + +Sofie tog Kaaben af Fru Reck med sine knoglede Hænder. + +De kom ind i Stuerne: + +-Aa, hvor er de store, brast det ud af Fru Reck. Hun blev rød i det +samme: Hun var blevet staaende, et Nu, ganske forskrækket foran de +lange, landlige Gulve. + +-Ja, Boligen er rummelig, sagde Fru Brandt og bød Fru Reck til Sæde +ligeover for sig. Fru Reck vidste ikke selv, at hun førte Lommetørklædet +to Gange op til Panden, mens Fru Brandt sagde noget om Kulden og om at +køre. + +-Ja, sagde Fru Reck: det var lidt koldt paa Vognen. + +Hun troede nok, hun ogsaa havde sagt noget om Hr. Brandt og at det +sandelig ikke vilde være let for Reck (hun var ganske varm og hun tænkte +jo etsteds i sit Hoved ogsaa paa Gulvene): + +-Nej, det vil sandelig ikke være let, sagde hun endnu en Gang og hørte +Fru Brandt sige: + +-Ja, Brandt og jeg er jo barnefødt paa Stedet. + +Fru Reck ventede et Øjeblik: + +-Ja, sagde hun saa: Reck og jeg, vi er jo Byfolk. + +Fru Brandt havde utvivlsomt set det, men hun sagde kun og rejste sig: + +-Hvis Fruen nu vil nyde noget. + +Og de gik ind i Spisestuen. + +Fru Reck troede aldrig, hun havde set saa megen Mad, og hun blev ved at +spise og spise, ligesom hun ikke turde andet, mens Fru Brandt bød og +bød, uden selv at spise--som barrikaderet bag al sin egen Mad. + +Hun talte om Byggegælden; vi har jo maattet bære den, sagde hun, mens +hun blev ved at byde, med samme kolde og tørre Stemme og Øjnene +ufravigelig fæstede paa Fru Reck, som havde hun Lyst til at kvæle Gæsten +i al sin Mad. + +-Ja, sagde Fru Reck, her er jo gjort saa meget ... véd vi.... + +Fru Brandt svarede: + +-Her var Stengulve, da vi kom. + +Fru Reck tænkte, der kunde gerne være Stengulve endnu. + +Efter Bordet gik de rundt i Huset, Fru Brandt forrest, aabnende, +lukkende, visende alt fra Stue til Stue, fra Rum til Rum. + +Fru Reck, der frøs i sin tynde Bykjole, sagde: + +-Tak, nu har jeg jo set det ... men Tak, nu har jeg jo set det, Fru +Brandt. + +Men Fru Brandt gik videre, forevisende alt: Kælder, Mælkekælder, +Kartoffelkælder, Lofter, det hele Hus, hele det fejlfri Hus, hun havde +grundet, og som hun skulde forlade, hun, Enken. + +Hun talte om Sengene, deres egne Senge, Folkesengene, Gæstesengene. Fru +Reck sagde: + +-Ja, hvad der maa anskaffes. + +-Her er Skabrummene, sagde Fru Brandt, da de endelig kom ned i Gangen. + +Hun aabnede sine Skabe, visende Linnedet, Puderne, Vaarene, Omhængene; +udkrammende sin Bondevelstand; talende en Kende højere, med smaa +Trækninger om sin Mund, i en pludselig enkeagtig Skadefryd. + +Fru Reck tænkte ved sig selv: + +-Nej, hun skal aldrig over min Dørtærskel; og sagde: + +-Ja, Fru Brandt, naar man blot var halvt saa dygtig en Kone som De. + +-En maa jo holde sit Hus, sagde Fru Brandt, der lukkede sine Skabe og +tog Klodstøfler paa: de skulde se Haven. Da de kom derud, mødte de Ida, +der kom med Schrøder, som vilde se den nye Kone. + +-Jeg er Husjomfruen paa Gaarden, sagde hun og gav Fru Reck et Haandslag +med en rød Haand. Fru Reck følte ligesom en Lettelse og sagde meget +venligt bøjet ned over Ida, der stod hos Moderen: + +-Det er Deres Datterdatter, Fru Brandt. + +-Min Datter, svarte Fru Brandt, og de blev alle røde i Hovederne paa én +Gang, mens Fru Reck gjorde Stillingen endnu værre ved at sige: + +-Her har Du rigtignok haft en dejlig Have. + +-Ja, mumlede Ida og trak i sin Haand, som Fru Reck holdt. + +Der var ingen, der talte mer, før de igen kom ind i Gangen, hvor de saá +Apotekerfruen, som var arriveret i Ponyvogn og iført Søløveskindspels. +Hun begyndte at kysse løs paa Fru Reck, uden at se til de andre, under +en Strøm af Ord: + +-Søde Henriette (de var Skoleveninder), sødeste Henriette, hvor har jeg +dog glædet mig, kære Du, over dog at faa et Menneske til Egnen, én af +sine egne (de havde næppe set hinanden i tolv, femten Aar), det kan +saamæn behøves ... + +Fruen fra Apoteket blev ved: + +-Ja, bedste Fru Brandt, jeg ta'er af mig. Henriette, kære Du, her er jo +hundrede Ting at tale om. + +Hun gik ind i Stuen, forrest, med Fru Reck om Livet, mens hun blev ved +at tale om Huset og sin Glæde og hvad der maatte anskaffes. + +-Véd Du, kære, her kan blive nydeligt. Ja, Fru Brandt, De véd, jeg har +sagt det saa tit, jeg holdt jo ikke ud i disse Stuer en Time, med alle +Møbler saadan klistrede op ad Væggene. + +-Vi har nu været tarvelige Folk, Fru Mogensen, sagde Fru Brandt og bød +til Sæde. Ida og Schrøder holdt sig i en Krog. + +Fru Mogensen blev ved at tale: Her var jo egentlig kun tre Stuer. Dit +Klaver, Henriette, er vel Hornungs? Deres, lille Fru Brandt, er jo tysk +... Men der er jo ogsaa blevet spillet saa lidt her i Huset. + +Hun stod i Døren mellem de to Stuer, stadig talende, pegende og +raadende, placerende Møbler, fejende de gamle Sager ud, saa inderlig +venlig mod Fru Brandt, venlig, som om hun slog hende: + +-Der sætter Du saa det, og der det--søde Henriette ... her kan blive +nydeligt---- + +Fru Brandt bød Kaffen om i Sølvkanden, Brandts Hædersgave, den fra +Jubilæet. + +Ogsaa Fru Reck blev ivrig og talte om sine Møbler og Gardiner og Dørene, +mens Fru Mogensen Hyttede Sølvkanden for at tegne et Udkast til de +Reckske Stuer paa Fru Brandts Dug. + +Hun bad om en Alen. For Du maa jo dog ha'e Maalene, sagde hun, og Ida +bragte Alenen, mens Fru Reck tog Maal, staaende op paa en Stol, +passerende over Gulvene, opmuntret og spørgende Fru Brandt om gode Raad. + +-Ikke, lille Fru Brandt, ikke sandt, lille Fru Brandt, sagde hun hvert +andet Minut, mens hun ophængte usynlige Gardiner, arrangerede de +fremmede Møbler og Stykke for Stykke søndrede det gamle Hus. Fru Brandt +svarede stadig i smaa Sætninger, og Schrøder stod og pustede over sin +Kop: hun syntes, Kagerne blev til store Klumper i hendes Mund. + +-Jo, Du, jeg tror virkelig ogsaa her kan blive ganske net, sluttede Fru +Reck og sprang ned af en Stol. + +Lidt efter tog Fru Mogensen Fru Reck med hjem til Apoteket i sin +Ponyvogn. + +Hun stod endnu i Døren--Fru Reck var paa Vognen--og sagde Farvel: + +-Ja, kære Fru Brandt, sagde hun og lagde mildt begge sine Hænder om +hendes: det maa jo være lidt svært ... + +Hun blev staaende et Øjeblik, og mens hun saa Fru Brandt lige ind i +hendes Ansigt, sagde hun en Gang til og førte sine Hænder hen over +hendes Arm: + +-Rigtig svært. + +Saa var Vognen borte. + +Schrøder skyndte sig at komme bort. Hun brød sig ikke om at være der +alene: + +-Naa, sagde hun: Farvel i Længen. Saa fik Apoteket da endelig en Gang +taget Maal af Godsforvaltergaarden. + +Schrøder gik. + +Fru Brandt vaskede selv Porcelænet af og samlede Stykke for Stykke i +brede Stabler. Men saa paa én Gang satte hun sig ned paa Stolen ved +Buffet'en. Fru Brandt græd. + +Ida blev staaende Foran hende: hun havde aldrig set sin Moder saadan +rigtig græde. + +Saa rørte hun sagte ved hendes Knæ. Og Fru Brandt tog Barnet op til sig, +mens hun blev ved at græde. + +Men om Eftermiddagen kom hun ned forbi Apoteket, i Sørgeslør, med en +Krans. Hun vilde paa Kirkegaarden ... Der var Musik derinde, i Apoteket. + + * * * * * + +Det begyndte at mørknes, mens Schrøder blev ved at gaa ude i Haven +spejdende bøjet over den sidste Sne; der var altid Vintergækker, her paa +det Sted, de første. + +Men de var jo saa spæde og svære at hitte. + +Hun havde fundet ti, tolv, fine og kolde. Dem vilde hun da gi'e Fru +Brandt, før hun skulde rejse. + +Hun kom ind i Stuerne, der var nøgne og bare. Ida gik og tullede, +indhyllet i et Sjal, og havde ikke det Sted at være. Mørkt var der og +Halm laa der over Gulvene. + +-Er det Dig, Tut, sagde Schrøder, forsøgende at anslaa en glad Tone. + +-Ja, sagde Ida. + +-Herregud, hvor de er kolde, sagde Schrøder, og "krøllede" hendes +Hænder. + +-Mo'r er inde, sagde Ida. + +"Inde" var Sovekamret. Nu var der pakket og ryddet otte Dage, Stue for +Stue, som mistede de et Stykke af Huset for hver Dag. I Sovekamret stod +der i den bare Vinduskarm et Lys i en Flaske. Ellers var der kun Sengen +og Folkenes gamle Klædeskab. Paa Sengekanten sad Christen Nielsens Kone, +og Fru Brandt gik rundt i et sort Sjal. + +Christen Nielsen kom, talte lavmælt og langsomt, med Hænderne paa sin +Mave: Men saa blev 'et ved det, baade med Smørret og Skinkerne--det +vild' 'et blive. + +Fru Brandt gik og pakkede det sidste sammen, mens han talte: nu havde +hun vel sanset alting, faaet gjort alle Aftaler ... For fra Godset fik +hun det dog billigst, naar hun skulde købe. Det skyldte de hende vel, +idetmindste. + +-Ja, ja, sagde Christen Nielsens Kone: + +-Saa skal 'et vel vær': og hun rejste sig fra Sengen. + +-Ja, det maa det vel, sagde Schrøder og lagde Vintergækkene paa +Sengekanten. Dem tog Ida, hvem Moderen gav Vanter paa, og holdt dem +krampagtigt, mens de tre andre blev staaende stille og saá hen paa Lyset +i Flasken. + +De hørte Vognen rulle op for Døren, og Sofie kom ind, bunden til, saa +man bare saá hendes Næse. Hun tog Lyset, og de gik alle ind gennem +Stuerne. Fru Brandt havde slaaet sit store Slør ned for Ansigtet. Men +Ida gik med de tolv Vintergække i Vanten. + +Ude i Gaarden stod Lars ved Hestene. Bæsterne var de gamle. Men Vognen, +det var Godsherrens Jagtvogn, for Brandts Kaleche var "gaaet +underhaands". + +Fru Brandt kommanderede, bag sit sorte Slør. + +-Jeg kommer straks, sagde Schrøder og løb over mod Hovedbygningen. + +Der var mange Sække og Krukker, der skulde staa lige, og Fru Brandt blev +ved at kommandere, bag sit Slør. Forvalteren kom til, og de hjalp alle +til, mens ingen talte uden Fru Brandt, og Ida kom op i Vognen og saa +Fruen. + +Schrøder kom løbende tilbage. Hun havde en Pakke, sagde hun: den var til +Tut; det var Huset, som Frøken Rosenfeld havde tegnet i Sommer. Og Tut +skulde ha'e det til et Minde, sagde hun og stak det op i Vognen, mens +hun græd. + +Saa var Sofie oppe og Lars sagde langsomt: + +-Har Fruen mon mere? + +Der var ikke mer. Ida sad saa sært lillebitte, ved Siden af sin brede +Moder, og Schrøder blev ved at græde. + +Saa kørte de. + +De andre blev staaende paa Trappetrinnet og saá efter dem; nu var Vognen +væk. + +Uden at sige noget gik de ind, og Schrøder tog Lyset, der stod og +flakkede i Gangvinduet, og holdt det op i Døren, ind mod de nøgne og øde +Stuer. Saa tændte Forvalteren en Lygte, og Schrøder slukkede Lyset +mellem sine to Fingre. + +-Det er ligegodt smerteligen, sagde Forvalteren. + +De traadte ud og laasede Gangdøren. De gik bort. + +-Det er ikke saa lig' til, sagde Christen Nielsens Kone, naar +Forsørgeren falder fra. + +Og saa skiltes de.... + +--Barndomsaarene i Horsens kom. Og saa det første, lyse Ungdomsaar og +siden de lange Sygdomstider, de lange Dage: + +Huset var ved at vaagne. + +Sofie Pige begyndte at rumstere ude ved Skorstenen. Ida hørte det, halvt +i Søvne, og helt mekanisk satte hun de bare Fadder ud paa det strikkede +Tæppe foran sin Seng. + +Nu maatte hun op. Hans Christensen var der med Mælken. + +Hun tændte ikke Lys, men listede sagte rundt i Mørket og fik Klæderne +paa sig. Hun saa blot Moderen, der sov siddende oprejst i sin Seng, som +en bred Skygge, der dækkede Daglysningen bag Gardinerne. + +Ude i Køkkenet var Hans Christensen allerede kommen, og han fik +Mælkepengene, der laa aftalte i Køkkenrækken: + +-Ja, kold er hun nu til Morgen, sagde han: + +-Nu er Kæret da bundfrosset hjemme ved vores ... + +Han gik et Par Skridt paa Træskostøvlerne, saa det lød, som skulde han +afsted, mens Ida fik rakt ham Kaffekoppen og Sofie flyttede Kar ved +Skorstenen, for det traf sig, at Fruen kunde vaagne og høre, at de stak +Kaffen til Hans Christensen. + +-Fa'vel, sagde Hans Christensen, naar han havde drukket, og han løftede +Klinken ligesaa stille. + +Ida havde det frosne Smør henne ved Varmen for at linde: nu var det +svundet igen. Hun tænkte det nok, for hun havde hørt Hosesokker henover +Loftet iaftes. + +Hun gik ind i Stuerne og hun begyndte at tage Stykkerne af Stolene og at +tørre af, mens hun sagte flyttede den lille lavbenede Lampe fra Møbel +til Møbel. Det var egentlig hendes bedste Tid, saadan om Morgenen, +medens Moderen sov og hun kunde sysle om, ganske stille, i sine egne +Tanker: + +-Aa, der var nok at tænke paa ... der var jo altid det med Pengene og +altid maatte det skjules ... Nu var Hans Oles Enke ogsaa død. Saa fik de +vel heller ikke den Slagtning til givende længer, der var snart ingen af +de Gamle paa "Bakken" mere--og hvor kunde man forlange, at de Unge +skulde huske dem ... + +-Nu var ogsaa Christian fra Møllen ledig igen--saa gik der altid næsten +det dobbelte med ... men det var jo saa rimeligt, at Sofie stak til ham, +naar hun holdt af ham, den Stakkel. + +Ida standsede foran Spejlet og strakte sig for at pudse det; hun havde +saadan en udpræget ungpigeagtig Bøjning af sit Hoved: + +-Saa kom ogsaa Barnedaaben hos Olivia, saa snart det blev mildt i Vejret +... Hun maatte da gi'e Ske og Gaffel, naar hun skulde være Gudmoder.... + +Hun blev staaende foran Spejlet og smilte: + +-Aa, saa tæt Haar, han havde, det Puds, og saa lignede han Jørgensen +grangivelig i Øjnene. + +Ida blev ved at smile, hun tænkte altid saa mange glade Ting, naar hun +tænkte paa Teglværket og Olivia Jørgensen. + +Hun begyndte at vande Blomsterne og flyttede dem fra Gulvet op i Karmen. +Moderens Myrthe var saa tung, den havde snart en Stamme som et Træ. Hvor +frisk den stod. Ida afpillede ogsaa altid hvert eneste vissent Blad. Hun +vidste ikke hvorfor, men hun syntes den Myrthe var ligesom Mindet om +hendes Fader. + +-Ida, Ida. + +Det var Fru Brandt, der var vaagnet, og Ida slap Planten: + +-Ja, Mo'r. + +Ida begyndte at sysle om Moderen, sysle og fortælle, binde og løse og +fortælle, mens hun klædte hende paa: de kunde vente Lunds idag--for de +kom jo fra Brylluppet ... og Kæret var bundfrossent nu, sagde Hans +Christensen.... + +Ida blev ved at fortælle; Fru Brandt saá bare ned paa hendes forskræmte +Hænder: + +-Du har din Fa'rs Fingre, sagde hun: de løber rundt. + +Da Haaret var sat, kom al Husets Mad ind og skulde synes, paa Dynen. +Sofie gik, træg og mut, og bragte den ind, Fad efter Fad, mens Fru +Brandt sad op i Sengen med de store Valke i Haaret, og tog et langt +Øjemaal af Levningerne. + +Hun sagde ikke noget, men tog kun sit tavse Maal, mens Ida saá ud som en +Toldbetjent ved Kassesyn og Sofie stod ved Sengen, ret op og ned som en +Stok. + +-Og saa skulde vel den Steg, Mo'r, steges til Lunds, sagde Ida. + +-Hvis de kommer, sagde Fru Brandt. + +Ida var igen begyndt at sysle om hende: Men de kommer da altid, Mo'r, +sagde hun, naar de er i Byen. + +-Ja, sagde Fru Brandt: det er jo altid billigere end paa +Gæstgivergaarden. + +Hun var kommen ud af Sengen og skulde ind i Stuen. Ida og Sofie maatte +støtte hende, én under hver Arm (Fru Brandt var aldrig saa tung, som +naar hun skulde flyttes), og hun kom hen i Stolen ved Vinduet. Der laa +Guldtøjet og ventede paa Bordet. Uhrkæden hængte Ida om hende. + +-Uhret, sagde Fru Brandt. + +-Her, Mo'r. + +Hun skulde have Idas Uhr foran sig paa et Stativ, ved Siden af sin +Pengepung. Endelig var hun bragt helt til Sæde. Døren til Køkkenet blev +lukket op paa Klem, saa hun kunde "høre". + +Fru Brandt bøjede Hovedet til en Hilsen. Kæmner Sørensen var naaet op +paa sin Genboforhøjning og hilste ...: Han faldt af, han faldt meget af +iaar, Kæmner Sørensen; han kunde knap faa Aviserne slaaet op, naar han +vilde læse. + +Fru Brandt blev ved at se over paa Kæmner Sørensen. Hun havde det samme +Blik, naar hun saá paa Idas Hænder ... + +Saa vendte hun Hovedet: + +-Bruger de Cokes hos Jørgensens paa Teglværket? sagde hun. + +-Cokes og Kul. + +-Hm, sagde Fru Brandt. Ja, Brænde forslaar vel ikke i de Kakkelovne. + +Ida svarede ikke, og Fru Brandt sagde: + +-Men det er godt, naar det kan vare. + +Inde i Sovekamret redte Sofie Senge. Hun slog i alle Dynerne, som vilde +hun banke dem. Hun tog altid saa haardt i alting, naar Christian fra +Møllen var ledig. + +-Klokken er elve, sagde Fru Brandt. + +Ida vidste det, Kaffen skulde tragtes. + +Der lød en høj Stemme i Køkkenet. Det var Jomfru Thøgersen, +"Husholdersken" fra Kobbersmeden, Naboen, Medlem af et tysk, svoret +"Pebersvendelag". Hun kom med Aviserne. + +-Jøsses, Jøsses, och, sagde hun, idag bider den ... + +Hun var blaa og rød i Ansigtet af Kulde, og Ærmerne var smøgede op til +Albuerne: + +-Ja, ja, sagde hun: jeg staar midt i den Wäsche, og ingen Hjælp har man.... + +Hun kom frem i Døren, hun fyldte den helt; de skotske Kappebaand var +hæftede op med Knappenaale og slog om Ørene som et Par Skyklapper: + +-Ja, ja, sagde hun og der kom en Strøm Ord om Vasken: + +-Och De véd, hvad Thønnichsen bruger for Uldtøj. + +Jomfru Thøgersen satte sig paa Stolen ved Døren, Maven hvilede mellem de +udspilede Underdele: + +-Och, nu er det jo galt hos den Julie, sagde hun. + +Ida var i Køkkenet, og Fru Brandt sagde: + +-At det kunde vel ikke være saa langt henne med Fru Thomsen. + +-Ach nein, ach nein--Jomfru Thøgersen flyttede sig til Kurvestolen, hun +flyttede sig og faldt hen i ti Stole i Løbet af ti Minutter--: men det +er ochsaa den Maren. Hun kan ikke holde sig, og nu maatte der gaa Bud +igaar.... + +Maren var Enepigen hos "Broderdatteren" Fru Julie Thomsen (de tre +Frugter af Kobbersmede-samlivet med Jomfru Thøgersen benævnedes alle som +tilhørende en Sidelinje) og hun regerede trolig Aaret rundt med det hele +Hus undtagen de ti Dage, der var Bud til Madammen. Det indtraf, næsten +paa Dagen, omkring ved den første April. + +-Ach, ja, ach, ja, Jomfru Thøgersen blev ved; hun berettede de nærmere +Omstændigheder med Maren og Budsendelsen. Naar hun var kommen til Sæde i +Kurvestolen, talte hun altid rapt og halvhviskende, mens Fru Brandt blev +siddende, over hende, paa sin Forhøjning, ubevægelig, men med et eget +Udtryk i sit Ansigt, som indsugede hun Jomfruens Ord med et Hørerør. + +-Ach ja, ach ja, Jomfru Thøgersen sluttede og lagde Hænderne ned paa +sine Ben: + +-Och ellers er hun jo saa anstændig. + +Jomfruen lagde paa sin slesvigsk Betoningen paa første Stavelse og blev +siddende stum. + +Fru Brandt lod en Tid gaa hen. Saa sagde hun oppefra: + +-Hvem er det denne Gang? + +-Gott, Gott--ja, hvis hun vidste det ... + +Jomfru Thøgersen rystede paa Hovedet: + +-Men hun er jo saa godmodig, sagde hun forklarende. + +Ida kom med Kaffen. + +Oppe fra Forhøjningen formanede Moderen: + +-Ida, Munden.... + +Ida holdt tit Munden lidt aaben, naar hun bar noget. Hun bød Sukker og +gik tilbage: hun søgte gerne ligesom Udkanten af Stuerne, naar Jomfru +Thøgersen var der. + +Men Jomfru Thøgersen blev ved. Hun havde saa mange Bekymringer: + +-Der var ogsaa den Gustav, som skrev fra Amerika--og han vilde hjem ... +Men det var ikke saadan, nej, det var ikke saadan med den Thønnichsen.... + +Jomfru Thøgersen stønnede (Gustav var en af de tre): + +-Ach nein, sagde hun og satte Koppen: Ach nein, man har det ikke, som da +man har været for den Altar. + +Jomfru Thøgersen havde mange Sorger af sin Familie. + +Kirkeklokkerne begyndte at ringe til Begravelse, og Jomfruen kom op af +Stolen: + +-Jøsses, Jøsses ... och jeg skal strø Sand. + +-Det er Maler Christoffersen, sagde Fru Brandt. + +-Ach ja, saa traurig, sagde Jomfru Thøgersen, der fik en hel anden +Stemme: och med fir' Børn. + +-Bli'er Enken ved Huset, spurgte Fru Brandt. + +Jomfru Thøgersen vidste det ikke: Men der er jo gode Mennesker, sagde +hun, mod en Enke ... + +Der var noget ved Ordet Enke, som altid rørte Jomfru Thøgersen. + +-Ja, sagde Fru Brandt, han var jo Frimurer. + +Jomfru Thøgersen var naaet op paa Idas Plads ved Vinduet, da hun +pludselig raabte helt forskrækket: + +-Gott, Gott, der kommer den Pastor ... + +Jomfru Thøgersen levede i en evig Skræk for Præster paa Grund af sin +illegitime Samfundsstilling. + +Præsten gik forbi til Sørgehuset, og Jomfru Thøgersen var afsted, ud +gennem alle Døre. Kobbersmed Thønnichsen lod strø Buksbomkviste og Sand +for alle større Kunder. + +Glemmer Du Kopperne? sagde Fru Brandt, og Ida tog dem. + +Fru Brandt fulgte i Spejlet, hvem der gik til Sørgehuset. + +Ovre i Kæmner Sørensens Vindu blev der rullet ned for Solen. Den plagede +altid Kæmneren i Middagsstunden, naar der kom Ligtog i Gaden. + +Drengene, der kom fra Skole, løb forbi paa Fortovet og hvinede. Olivia +Jørgensens ældste Dreng var forrest med Resterne af en Snebold over det +venstre Øre. + +-La'er de ham gaa med bare Ben nu? sagde Fru Brandt: Men det er vel +fint. + +-Olivia si'er, hun tror, det hærder dem, Mo'r. + +-Ach, dér er de, raabte Jomfru Thøgersen, ude fra Fortovet--hun slog den +sidste Haandfuld Sand over Rendestensbrædtet og hjalp efter med Buksbom. + +Fru Brandt havde allerede set Ligvognen i Spejlet: Det var den dyre med +Gardinerne. + +Drengene blev ved at ryge forbi paa Fortovet, mens Toget kom. + +-Aa, se Børnene, sagde Ida: + +Christoffersens to Ældste gik stive og forbavsede, i deres nye Klæder, +bag Ligvognen foran Præsten, der holdt sit hvide Lommetørklæde op for +Næsen. Pastor Robert taalte ikke Lugten af Jod. + +Ligtoget blev ved at gaa forbi, mens Klokkerne ringede. Nu kom de +sidste. Det var to skrutryggede gamle Mænd i graa Vanter. + +Fru Brandt tog sine Øjne fra Spejlet: + +-Det er vel Frimurerne, som betaler, sagde hun. + +Jomfru Thøgersen stod endnu ude paa Stentrappen hos Kobbersmeden. Jomfru +Thøgersen græd sine salte Taarer, hver Gang hun saá en Ligkiste. + +-Klokken er ét, sagde Fru Brandt. Ida var allerede begyndt at dække til +Middag, paa Mahognibordet, under Taffeluhret. + +... Det dundrede i Huset, saa Fru Brandt vaagnede af sit +Eftermiddagsblund. Det var Skovrideren, der i Gangen slog Sne af sine +Støvler. + +-Hej, Folkens, raabte han og slog Mellemdøren til Køkkenet op: her er +berejste Personer ... + +-Goddag, Ida-Tut ... Goddag, Sofie. + +-Goddag, Goddag ... Ida kom ud, hendes Stemme fik en hel anden Klang. +Saa aabnede hun Døren til Stuen. + +-Goddag, Fru Brandt, sagde Skovrideren, mere mut, mens Fru Brandt rejste +sig lidt op i Stolen. + +-Aa ja, aa ja, sagde Fru Lund, der blev viklet ud af en Masse Tøj, +inderst havde hun to rødstribede Modest'er: det har været en dejlig Tid. +Men man bli'er jo ør, sagde hun: og saa er jeg dog altid saa underlig +ved at køre paa Jernbane ... + +Fru Lund fik sig sat, og Fru Brandt sagde: + +-De skulde da ha'e Hatten af? + +-Aa Tak, en lille Stund, svarede Fru Lund og fik Hatten af, det graa +Haar strittede, saa hun lignede en ukæmmet Pudel. Alt imens begyndte hun +at fortælle om Sønnens Bryllup: + +-Ja, Brylluppet stod jo paa Hotellet. Det er rigtig et nydeligt Hotel i +Kolding--og saa propert. Og tres var vi, ka' De tænke Dem ... alle de +glade Mennesker ... ja, dejligt var'et at se saa megen Glæde. + +-Var hun i Silke? spurgte Fru Brandt. + +-Ja, ja, det bruger de jo nu, og Herregud, man kan jo si'e som saa, at +den kan farves ... + +Fru Lund blev ved at fortælle, lidt hurtigt i Sætningerne, for hun blev +altid ligesom en Kende stakaandet i Kurvestolen foran Fru Brandt: om +Middagen og Gæsterne og Talen ... + +-Den var ja'gu køn, sagde Lund, der trampede op og ned rundt om +Kakkelovnen. + +-Og Gaverne? spurgte Fru Brandt. + +-Ja, Folk de har saamæn husket os--om det saa er Husmændene, saa har de +telegraferet. Aa, saa sæt Dig, lille Lund.... + +-Jeg maa s'gu røre mig, sagde Lund, men satte sig alligevel ved Døren: + +-Ja, sagde han, Folk har været rigtig stadselige, det ved Gud, de har. + +-Ja, indskød Fru Brandt: Folk husker nok dem, der har noget at raade +med. + +Ida, der gik og dækkede igen, sagde: + +-Og saa var der jo Brudepiger. + +-Syv, sagde Skovrideren og slog begge Hænderne mod Laarene. + +-Og saa saá man jo alle Drengene, sagde Fru Lund og smilte: Det er saa +dejligt at se, naar Børnene bli'er store. + +Skovrideren sad lidt og nikkede. Saa begyndte han at le og sagde: + +-Og Svigerdatter gik sgu rundt og sloges med alle Svogrene efter Bordet, +mellem Dørene--ligesom var'et hjemme, skønt hun var i Sløret. + +-Ja, ja, Lund, det er jo nu deres Manér, sagde Fru Lund: de er jo saa +kendte, lagde hun til, og hun vendte sig ligesom forklarende til Fru +Brandt. + +-Ja, sagde Lund: og det var s'gu det eneste, jeg ku' ha' vandet en Høne +over. For det var nydeligt, tilføjede han, ganske sagte. + +Ida lo stille, ligesom ømt: + +-Hvor det ligner Henriette. + +Hun blev ved at staa bag Bordet og smile, som saá hun Henriette for sine +Øjne gaa dér i Sløret og slaas med alle Svogrene af bare Glæde. + +-Ja, det var nydeligt, sagde Skovrideren igen. + +-Tænker Du paa Bordet? spurgte Moderen. + +-Jo, Mo'r. + +Bordet var færdigt, og Fru Brandt sagde--hun holdt sig ved Stolene for +at komme over Gulvet, men brugte ikke Stok--: + +-Ja, jeg vidste jo ikke, om vi turde vente Dem. + +Skovrideren satte sig haardt i sin Stol og saá glad ud over den megen +Mad. + +-Gud ske Lov, sagde han: her er da Fo'er i Krybberne. + +Fru Brandt sad i den store Stol, midt for Fadene: + +-Man har jo da endnu Brødet, sagde hun. + +-Det minder om "Længen", sagde lille Fru Lund, der altid, naar hun var +hos Fru Brandt, tog en Masse paa sin Tallerken og aldrig fik det spist. + +-Ja, sagde Skovrideren: der var hyggeligt hos gamle Brandt. + +-Byder Du? Fru Brandts Læber dirrede lidt over Tænderne: + +-Vi havde det kun efter Forholdene, sagde hun. + +Fru Lund tog endnu mer paa sin mægtig fyldte Tallerken. + +-Aa, sagde hun: saa tit jeg har skammet mig over mit Hus, Fru Brandt, +naar jeg var hos Dem. + +Fru Brandt svarede ikke, men Skovrideren begyndte at tale om +Christoffersens Begravelse. + +Fru Lund blev ved at fortælle Ida om Brylluppet, mens Ida sad og smilte: +det var jo alle dem derhjemmefra. Skovriderens Drenge. + +-Der var nok et vældigt Følge, si'er de, sagde Lund: ja, Christoffersen +var jo godt lidt. + +-Christoffersens har jo altid været et Sted, sagde Fru Brandt, hvor det +ikke gik saa nøje. + +Lund tog noget fast om Kniven i Skinken, og man hørte kun Uhrene dikke. + +-Naa ja, sagde Skovrideren: Skaal, Ida-Tut. For din Tur, min Pige ... +Han løftede Glasset: En ung Pige maa s'gu til Altret og befolke Jorden. + +-Ja, for din Tur, Ida, sagde Fru Lund. Hun havde løsnet den sidste +Modest. + +-Det haster vel ikke, sagde Fru Brandt: Ida hører da, Gud ske Lov, ikke +til dem, der behøver at forsørges. + +-Aa nej, aa nej, sagde Fru Lund, det var ikke saadan ment. Men vi tænker +jo dog altid fremad, Fru Brandt, for Børnene. + +Hun gav sig til at klappe Idas ene Haand, der var ganske kold. + +-Ja, sagde Skovrideren, det er s'gu det, vi er sat her for. + +-Ja, ja, Lund, vi har nu tit maattet la'e vores gaa baade for Lud og +koldt Vand. + +-Det har Du da aldrig gjort, Mo'r. + +-Jo, Lund, det véd jeg godt, for der var jo saa mange, og de smaa maa +passes og saa løber de større ... Men det er alligevel saa underligt, +naar de blot ser, at man gør, hvad man kan, og man saa li'esom altid +har lidt Glæde at dele med dem i det daglige. + +-Ja, sagde Lund. + +Fru Lund blev ved at se hen for sig: + +-Og Glæden, den kan man vel altid ta'e fra sit Hjerte, som man si'er, +hvad der saa osse trykker ... + +Ida bøjede sit Hoved lidt ned mod Fru Lund, og Fru Brandt sagde fra sin +Sofa: + +-Ja, nuomstunder skal der jo tales saa meget om Børnene. + +-Naa, Fru Brandt, sagde Lund, lidt højt, jeg gad min Salighed osse +vidst, hvad der ellers var at tale om, naar man da en Gang har sat dem i +Verden---- + +Det bankede paa Døren, det var Niels Kusk hos Skovriderens, som var her +med nogle Pakker, og Fru Lund gik med Ida ud i Køkkenet: + +-Det er kun en Bagatel, min Pige, men jeg havde sagt, de kunde gerne +sætte det i Vognen--en Smule Skinke og Smør ... Gud véd forresten, +hvordan Smørret har artet sig.... + +-Aa, Fru Lund, det er altfor meget. + +-Saa si'er vi ingenting til din Mo'r, og saa kan Du indrette Dig. Din +Mo'r kan jo ikke vænne sig til saadan at købe alting. Og det er jo saa +rimeligt, hun som kommer fra saadant et Hus som "Længen" ... + +-Ja, sagde Ida: det er jo det, der er saa svært for Mo'r. Og saa vilde +det gøre hende saa ondt, naar hun vidste at alle de derhjemme glemmer +hende. Tak. + +-Aa Gud, min Pige, sagde Fru Lund: hvem skulde vel være nærmere end de, +der har holdt saa meget af din Fa'r. Men har Smørret ikke artet sig, +Ida--de gik ind i Sovekamret og lukkede Døren--saa maa Du bruge det paa +Panden. + +Fru Lund satte sig paa Sengekanten og Ida ved Siden af hende: + +-Man er lidt fortumlet, sagde hun: men det har været en dejlig Tid.... + +Hun sad stadig med Idas Hænder i sine, og det begyndte at mørkne i +Stuerne: + +-For véd Du, det var ligesom saadan et trygt Bryllup, de to, som har +kendt hinanden fra Børn. + +-Ja, sagde Ida--de talte begge to langsomt og halvsagte--det er saa +dejligt at se, naar Folk er lykkelige. + +Fru Lund nikkede: + +-Ja, saa dejligt, min Pige. + +Det bankede paa Stuedøren igen, men de blev begge siddende. Det var +Kæmner Sørensen og Frøkenen, der kom fra deres Eftermiddagstur til +"Lunden". + +-Skal der ikke tændes? sagde Fru Brandt fra Stuen. + +Ida tændte og vendte tilbage til Sengekanten hos Fru Lund. + +Kæmneren sad i Kurvestolen og trak Vanterne af, mens Fru Brandt fulgte +ham med Øjnene. Der var ikke andet end Knogler og Aarer tilbage af +Kæmnerens Hænder. + +-Naa, De har været til Bryllup, sagde Kæmneren. + +-Ja, vi har saa, sagde Skovrideren + +-Hm ja, det er svært saa Folk de gifter sig nuomstunder ... + +-Det er jo Verdens Gang, Kæmner Sørensen. + +-Ja, og Kæmneren slog lidt med Stokken: lad dem om det. + +Han saá op paa Lund: + +-Jeg er bleven for gammel, Hr. Skovrider, jeg blander mig ikke i noget. + +Skovrideren sagde noget om, at det var vel ogsaa det klogeste. + +-Det klogeste? Ja, men (han slog med Stokken igen) hvorhen fører det? +hvor fører det hen? + +-Her sidder man.... + +Kæmneren tav lidt og sagde sagtere: + +-Det er det Hele. + +Frøken Sørensen havde inde i Sovekamret slaaet sig ned paa en Stol foran +Sengen. Kaaben havde hun knappet op, saa man saá det atlaskklædte Bryst, +der løftede sig som et goldt Bjerg: + +-Gud, ja, sagde hun. De har været til Bryllup. Ja, vi gaar jo alle i saa +mange Tanker--nu har der været Bud paa Huset igen ... Det er Mathiesen, +han vil absolut ha'e det til Butik. + +Frøken Sørensen talte hviskende og i en Strøm: + +-Og det var jo det bedste at sælge, for naar Fa'r en Gang gaar bort, +flytter jeg dog til København. Der sidder jo Søstrene. Men saa længe vi +har Fa'r i Live, Fru Lund, gør man jo ingen Forandring--hverken Søstrene +eller jeg. + +-Det er jo rimeligt, sagde Fru Lund. + +-Det er jo det--det mener ogsaa baade Søstrene og jeg--en gammel Mand er +han da og ingen véd, hvorlænge han kan ha'e igen. + +Kæmneren, der hørte som en Ugle, sagde inde i Stuen: + +-Saa nu gaar det løs paa Huset igen. Men, og han talte højere: jeg +sitter her endnu ... + +Han slog med Stokken: + +-Naar de først har faaet mig paa Kirkegaarden, kan de gøre, hvad de vil. +Det er det Hele. + +Inde i Sovekamret blev der bomstille. + +-Der ser De, hvordan Fa'r er, hviskede Frøkenen. + +Hun sad lidt med Hænderne i sit renlige sorte Skød og sagde saa: + +-Men vi Mennesker, Fru Lund, tænker jo dog ogsaa paa Fremtiden.... + +Kæmneren kom op af Stolen; han vilde gaa. Skovrideren fulgte dem ud paa +Trappen, og Kæmneren sagde og skubbede lidt til hans Arm: + +-Hm, hun bli'er tyk i Tungen, hun, Madammen derinde. Hun har vel osse +Fedt om Hjertet. + +-Ja, jeg synes, det gaar ned ad Bakke, sagde Skovrideren. + +Kæmneren nikkede og saá op paa Lund: + +-Tungen er tyk, sagde han. Naa, Godnat. + +-Godnat. + +Lund gik ind i Stuen igen. + +-Det begynder s'gu at knibe lidt for Kæmneren, sagde han. + +-Han er jo gammel, svarede Fru Brandt. + +Fru Lund og Ida blev siddende inde paa Sengen. Det var som Ida vaagnede +af Tanker, og Stemmen skælvede: + +-Aa, tænk, hvis de skulde sælge alting her. + +-Ja, sagde Fru Lund, der ikke rigtig vidste, med hvad for Tanker hun +selv tumlede: Ja, det er saa underligt her i Verden.-- + +Lunds skulde afsted, de skulde ogsaa i Butikker, før de kørte hjemad. + +-Om Ida maatte følge dem? + +-For Mo'r hun la'er sig da snyde af hvert skilt Fjæs, sagde Skovrideren. +Og Ida-Tut har osse godt af at se lidt Mennesker. + +-Jeg kan godt sidde ene, sagde Fru Brandt. Men hjælp mig først. + +Hun vilde skifte Plads og hen i Sofaen igen. Skovrideren vilde støtte +hende: + +-Nej Tak, sagde Fru Brandt, Ida kan nok hjælpe sin Mo'r endnu. + +Hun kom til Sæde. + +Da Lunds og Ida kom ud paa Gaden, sagde Skovrideren: + +-Saa, min Pige, stik Du nu ud til dine Jørgensens og luft Dig lidt. Det +andet faar vi nok besørget. Saa løb Du nu, det var Meningen. + +-Og Tak for Tingene, hviskede Ida, da hun kyssede Fru Lund. + +Da Lunds var komne hen ad Gaden, sagde Skovrideren, der havde Konen +under Armen: + +-Fik hun Smørret og Skinken? + +-Ja, det lille Skind. + +Skovrideren gik lidt, saa sagde han: + +-Nej, hun sidder s'gu paa hende. + +-Hun er jo syg, Lund.... + +-Men det ligner ingenting at lade Pigebarnet sidde dér uparret sine +bedste Aar. Selv vidste hun s'gu nok, hvorhen den "vejrede", da hun +skrubbede som Mejerske. + +-Naa, Lund. + +-Jo, rigtig er'et. Hun kendte s'gu nok Vejen baade til Karlekamret og +til Forvalterens, da hun var Jomfru ... + +Lund begyndte pludselig at le og løftede lidt paa Pelshuen: + +-Men jeg levnede hende saagu' heller ikke ret meget af Sulet, sagde han. + +-Gæstfri, det er hun nu, Lund. + +Lund blev ved at le. + +-Ja, ja, min Pige, hun sætter idetmindste Fødevarerne paa Bordet for at +vise, at hun har dem. + +... Hjemme havde Fru Brandt raabt paa Sofie: + +-Tag saa ud, hvad der er levnet, sagde hun. + +Ida løb ind ad Gitterporten ved Teglværket og ringede paa i Villaen. + +Inde i den lyse Gang slog Olivia Dagligstuedøren op (hun havde hørt Idas +Stemme, da hun talte til Pigen). + +-Nej, det er "Jomfruen", raabte hun. Hvordan er Du sluppen ud af +"Enkekassen"? + +-Det var Mo'r, sagde Ida lidt lavmælt, der syntes, jeg kunde gaa herud. + +Olivia saa lidt paa hende: + +-Naa, saadan ... Men kom nu ind. + +-The, Marie, raabte hun ud gennem Spisestuen. Hun fik Ida om Livet og +begyndte at vandre op og ned, mens hun begyndte paa en lang Historie: + +-Fritz var i Byraadet og Fru Kornerup havde meldt sig til The--hun vilde +absolut danne en Diskussionsklub. + +-Men jeg vil ikke ind i alle disse Tale foreninger. Det er, som Fritz +si'er, det er væmmeligt at staa og snakke om alle mulige Ting med alle +de fremmede Mennesker. Hvis de angaar En, kan man alligevel kun snakke +om dem med et Par ... + +-Ja, sagde Ida. + +-Naa, min Pige, sagde Olivia: Du snakker nok med ingen. + +To Tuller kom løbende og raabte "Goddag" allerede inde i Spisestuen, for +der blev altid en Barnejubel, naar Ida kom. + +-Aa, jeg har jo noget til dem, sagde Ida og løb ud i Gangen. Hun kom +tilbage med en Pose med Druer, som hun hældte ud paa Flygelet. + +-Du stjæler som en Ravn, sagde Olivia. + +-Naa, det er jo af dit eget, fortsatte hun koldsindigt og puttede et Par +Druer i Munden. + +Ida blev pludselig rød: Man maa da ha' Lov at gi'e Børnene, sagde hun; +hun havde en af Tullerne paa hver Arm: Og saa op til Proppen, op til +Proppen, halvsang hun og løb med begge Tullerne op ad Trappen ind i +Barnekamret. + +Der blev en Hurlumhej oppe paa første Sal, Tullerne lo og Proppen skreg. + +-Se til Proppen, se til Proppen, raabte Ida, der kom ned igen med +"Proppen" i de løftede Arme. + +-Aa, her er saa lunt og dejligt hos Jer, sagde hun; hun var kommen ned i +en Gyngestol og vuggede frem og tilbage med "Proppen" paa sit Skød. + +-Naa, sagde Olivia, der skænkede The i Spisestuen. Hos Jer er der nu +osse en Mellem-Temperatur. Værs'go. + +Olivia satte Theen paa Hjørnebordet; Saa, sagde hun og placerede sig +selv i Sofaen: Og nu vil vi ha' Ungerne ud. Jeg holder mest af at ha'e +dem i et Sideværelse, med Døren aaben. + +-Den velsignede Masse Bøger, fortsatte hun og flyttede en Mængde Bind +sammen for at faa Plads til Kageskaalen: jeg véd ikke, hvordan det er. +Men hvad jeg ikke slæber ind i Huset, det kommer Fritz med. + +-Ja, her er altid saa meget Nyt at læse, sagde Ida. + +Olivia sad med Hovedet mod Sofaryggen og saá op i den høje Lampe. + +-Det er nu som Fritz si'er, det er alligevel godt med de "nye Bøger". +Det er dog ligesom de lærer En bedre at indrette sig. + +-Hvordan? + +-Med Livet, svarede Olivia, der blev ved at se ind i Lampen. + +De tav lidt begge to. Saa sagde Ida, foroverbøjet i Stolen, og saá ind i +Væggen: + +-Men er Livet egentlig ikke saa ligefremt? + +-Ja-a.... + +-For jeg mener, forklarede Ida, der altid ligesom tøvede, naar hun +skulde sige en Slags Mening: vi gør vel, hvad vi maa.... + +Hun blev ved at stirre ind mod Væggen, og Olivia sagde: + +-Og saa er der jo osse Ungerne ... om man kunde lære noget for dem. +Naa--hun smilte pludselig over hele Ansigtet--jeg er nu forresten vist +aldrig blevet opdraget. + +Hun saá uvilkaarligt over mod Fru Francks Portræt over Flygelet og +sagde: + +-Vi var bare altid sammen, sagde hun og blev ved at smile. + +Hun sad stille og begyndte at nynne ganske sagte, da Ida, der ved en +eller anden Ting var kommen til at tænke paa det derhjemme, pludselig +sagde: + +-Aa, nu gaar Christian fra Møllen ledig igen. + +-Naa, Gud velsigne dine Smørkrukker. Olivia lo: saa logerer han vel osse +"ovenpaa"? + +-Ja, sagde Ida halv forknyt og saá paa hende: men hvad skal jeg gøre? +Han har vel ikke noget andet Sted at gaa hen. + +Olivia lo kun. Men Ida sagde langsomt: + +-Men der bli'er alligevel saa meget, man maa skjule for Mo'r. + +Olivia sukkede lidt: + +-Der er da heller intet Hus i Verden, hvor man lærer at lyve saa stift. + +Saa sprang hun op: + +-Skal vi spille firhændigt? + +Da de sad foran Flygelet og de opslaaede Noder, sagde hun uden Overgang: + +-Aa, Du, nu maa Proppen døbes ... Og det er som Fritz si'er, det gør +heller ikke noget med Vejret, naar de bare kommer lunkent Vand i +Døbefonten. + +De havde spillet lidt, da det ringede. Det var Fru Kornerup, der slog +Entrédøren op: + +-Kæreste De, sikken Kulde, sagde hun. + +Lidt efter gik Ida. + +Da hun løb op ad Stentrappen hjemme, smuttede Christian fra Møllen ind +gennem Mellemdøren. + +Fru Brandt sad i Sofaen, ørkesløs og bred: + +-Det tog Tid, sagde hun: hvor var I? + +Ida nævnte, med lidt slæbende Stemme, Butikker og Boder, og Fru Brandt +spurgte: + +-Fulgte Lund Dig? + +-Ja, Mo'r. + +-Hvem var det da, Du talte med her paa Fortovet? + +-Frøknerne Staal. + +-Hm, gaar de to unge Piger alene. + +-Skal jeg saa læse, Mo'r? spurgte Ida. Hun tog Dagens Avis og begyndte +at læse med en tydelig Stemme, fjerde Side: "Tjenester" og "Køb og +Salg". Det hørte Fru Brandt først, med Hænderne i sit Skød og et Par +Øjne, som saá hun, skrapt, gennem Væggene ind i alle de Huse, hvor der +søgtes og skiftedes. + +Ida gik over til de lokale Nyheder og blev ved at læse med samme Stemme +og uden Ophold: + +"Ejendomssalg i Bræstrup". + +"Voldtægt i Hatting".... + +-Hvem er død? spurgte Fru Brandt og afbrød. + +Ida læste de tre Dødsfald, og Fru Brandt sagde: + +-Tag saa Historien. + +Hendes Træk blev mere slappe, og hendes Øjne begyndte at svømme ud. + +Da Ida var færdig med at læse, gav hun Moderen Kortene til Kabalen og +gik ud for at lave The. Men lidt efter kaldte Fru Brandt: + +-Sofie. Tag mig Avisen. + +Fru Brandt fik Avisen bredt ud over Kortene; hun læste om Voldtægten i +Hatting. + +... Fru Brandt var i Seng, og Ida sad, for aaben Der, i Stuen, hvor hun +hørte Moderens Aandedrag. Hun tænkte paa "Proppen"s Daab. Jo, hun maatte +liste Pengene ud af den store Sparekassebog. + +-Ida, kom det fra Sengen, hvad var der i Pakkerne? + +-Hvilke Pakker? + +-Skovriderens Niels kom med Pakker. + +Ida sagde: + +-De var til Fru Lund. + +Moderens Aandedrag blev dybere, i Huset var der ganske stille; kun oppe +paa Loftet knirkede og puslede det. + +Ida havde taget en Bog frem af sin Skuffe i Chatollet. Aftenen var den +eneste Tid, hvor hun turde læse lidt i Olivias Bøger. + +Sofie kom ind og satte sig henne paa Stolen ved Kakkelovnen. Længe hørte +Ida hende sukke og snøfte. Saa saá hun op fra Bogen og lagde +Strikkepinden ned paa Bladet som Mærke: + +-Men kan han da heller ingen Plads faa, Sofie? sagde hun. + +Sofie begyndte at snøfte stærkere, da der blev talt til hende. + +-Aa ja, aa ja, han har jo ingen Rinomé, sagde hun. + +Sofie blev ved at græde--hun græd som en Karl--: + +-Men jeg vild' saa gern´ be' Frøkenen, om jeg ku' faa Lov at gaa til +Alters ... nu paa Synda'. + +Hun snøftede højt. + +-Ja, ja, sagde Ida, ja, ja, Sofie. + +Det bad Sofie altid om, naar det var paa det Værste og Christian gik +ledig. + +Sofie blev ved at græde, hun tænkte paa sit: + +-Ja, det er 'et, sagde hun, det er 'et; men en har heller ikke saa langt +til Sengen som en anden. + +Ida sad og saá ind i Lampen, hun var saa vant til Sofies Fortrolighed. +Saa sagde Sofie pludselig, i en helt anden Tone: + +-Frøkenen maa ta'e Penge iaften--vi har ikke en Skilling i Huset. + +-Igen, sagde Ida. + +-Naar En aldrig tør si', hva' En køber ... Og En ska' indbild' Fruen, at +man faar alt til givendes.... + +Ida sad tavs en Stund. Saa lukkede hun Bogen: + +-Ja, sagde hun; saa er det bedst, vi lukker. + +Ida laaste Døren og satte Blomsterne ned paa Gulvet og bredte de hvide +Stykker ud over alle Stole. Hvor de talte paa Gaden ... det var dem, der +kom fra Theatret. + +-Hm, hvor han havde været smuk, han, der spillede Palle den Aften, hun +var der med Olivia, saa slank og mørk. + +Hun saa altid saa længe Skuespillernes Ansigt og deres Smil og hvordan +de gik. + +Saa dejlige Tænder han havde, naar han smilte. + +... Ida listede sig ind. Stille klædte hun sig af, mens hun lyttede +efter Moderens Aandedrag: Nu sov hun fast. + +Ida laa i sin Seng, og, ganske sagte, listede hun, under Tæppet, sin +Haand ind under Moderens Hovedpude, hvor Portemonnæen laa. I Mørket fik +hun to Tokroner ud og lagde Pengepungen tilbage. + +Moderen holdt aldrig Regnskab uden med de smaa Pengestykker. + +Nu var der ganske stille; i det hele Hus kun Moderens Stønnen. Ida gemte +de to Pengestykker i sin Strømpe. + + * * * * * + +Ida sad midt i Ærtebedet paa "Ludvigsbakke"; hun og Schrøder plukkede +Ærter i et stort Trug. + +-Saa, sagde Schrøder, nu er Klokken slaaet ni. + +Hun havde set Fru v. Eichbaum, rank og stiv, bøje ind i Ærtegangen. Fru +v. Eichbaum brugte efter Aix-les-Bains Efterkur paa Ludvigsbakke, og hun +overholdt den paa Minuttet. + +Hun kom op ad Gangen med ligelige Skridt, som om hun talte dem, forbi +Ærtebedet: + +-Aa, er det den lille Brandt, sagde hun uden at standse. Hun ligesom +opdagede paa det venligste bestandig Ida paany--hver Gang hun saá hende. + +-Hm, sagde Schrøder og saá efter hende: hun skulde se at faa Sønneken op +fra Fjermadrassen. Gud véd, hvad hun nu skal gøre af ham. + +Det var fjorten Dage siden, Karl v. Eichbaum var dumpet for anden Gang +ved Polyteknikum i Zürich, og nu hvilede han ud. + +-Men køn er han i Figuren, sagde Schrøder. + +Der var ganske stille i Haven, og man hørte hver Ærtebælgs Fald i +Truget, mens de hvide Sommerfugle fløj ud og ind mellem Rankerne. + +-Hvor Luften er dejlig, sagde Ida. + +-Py-h, det bli'er hedt, og jeg skal røre Kødfars. + +Schrøder rørte stadig Kødfars; gamle Konferensraad, der var nær de +halvfems, kunde snart ikke nyde andet: Der er jo snart ikke en hel Tand +i Huset, sagde Schrøder. Hun havde selv faaet sig seks nye Fortænder i +Foraaret. Ellers var hun uforandret; og de Dage, der var travlest, kom +de seks forresten ikke længer end i deres Vandglas. + +-Men jeg skal ikke ha'e ham gaaende, hvor jeg har Smaapiger, sagde +Schrøder, der blev ved Eichbaum: saadan som han flytter Øjnene rundt paa +et Pigebarn ... Schrøder saá nok, hvordan Pigerne svajede sig, naar +Eichbaum satte sine Ben i Køkkenet. + +-Jeg synes, han ser saa god ud af Øjnene, sagde Ida. + +Der lød et Skrig og Skraal nede fra Dammen af Barnestemmer i Kor: + +-Saa, sagde Schrøder, nu skal vi til at tørre Kadetbukser igen. + +Det var alle Falkenbergs Børn, der vadede i Dammen, og Fru Falkenberg, +født With, kom ned ad Gangen, hun maatte "se efter Børnene". + +-Aa, sidder De her? sagde hun (hun talte med en lidt mat og overgemt +Ungpigestemme): saa dejligt her er i Solen.... + +Hun satte sig paa Schrøders Køkkenskammel med Hænderne i sit Skød. + +-Falkenberg kommer da ikke iaar, sagde hun. + +-Ikke? + +-Nej, han skriver, det er nogle Indberetninger--hun løftede de spidse +Skuldre i Slaabrok'en: Fru Falkenberg havde ligefrem faaet en Barnefigur +igen ved at føde Kaptajn og Ridder af Dannebrog Falkenberg fem Børn--: + +-Jeg forstaar mig jo ikke paa det, sagde hun. Det er Tjenesten. + +-Ja, sagde Schrøder, der er jo saa meget for en Mand. + +-Ja, sagde Fru Falkenberg og nikkede--der var et Udtryk i hendes Øjne, +som sad hun og saá undrende efter noget, der var blevet borte--: + +-De har ogsaa deres. + +Nede ved Dammen lo de og skreg de. Saa begyndte en Dreng at græde. + +-Det er Edvard, sagde Fru Falkenberg, som vilde hun staa op. + +-Nu skal jeg, sagde Ida og rejste sig. + +-Aa, ja, lille Ida ... vil De? sagde Fru Falkenberg og blev siddende. + +Schrøder satte sig paa Idas Køkkenskammel og blev ved at pille Ærterne, +mens Fru Falkenberg saá til med sine kønne Øjne: + +-Aa, saa De har meget at tænke paa, sagde hun og fulgte Schrøders Hænder +med Øjnene. Ja, det maa være dejligt at ha'e Kræfter ... + +Ida kom tilbage; det var ingenting; de skændtes kun om Prammen. + +-Var Erik der? spurgte Fru Falkenberg. + +-Nej, Fru Falkenberg, jeg saa ham ikke. + +-Hm, Fru Falkenberg rystede paa Hovedet: Gud véd, hvad den Dreng ta'er +sig til ... + +Erik var en opløben syttenaarig, som tilbragte sin Ferie paa et eller +andet Loft i Selskab med Romaner af den nye Litteratur, og som, naar han +forlod sine ophedede Skjulesteder, altid saá ud, som om Lyset skar ham i +Øjnene. + +Fru Falkenberg blev ved at sidde og se ud for sig i Solen. + +-Ak ja, sagde hun: det er underligt med Børn. Det er dejligt, naar de er +smaa, men man maa jo sende dem i Skole.... + +Saa længe Børnene var smaa, smaasyslede og sang Fru Falkenberg med dem +Dagen lang, men skulde de først i Skole, var det, som den store Dør +lukkede sig bag dem-- + +-Det er ikke saadan at følge dem, sagde hun. + +-Nej, hvert Kræ har sit Ho'ede, sagde Schrøder: Tag saa i. + +Hun tog i den ene Ende af Truget og Ida i den anden, saa gik de. + +Fru Falkenberg blev siddende. Hun kunde sidde saadan timevis et Sted, +hvor der var Sol, og se ud i Luften, som om hun stirrede ud i nogle +store Huller, hvori alle Livets Ting forsvandt. + +Frøken Rosenfeld sad oppe paa Gavlverandaen og læste. + +Hun løftede Hovedet og nikkede til Ida og Schrøder, før hun læste +videre. + +Da Schrøder og Ida kom ind i Køkkenet, stak Karl von Eichbaum Hovedet +ind ad den anden Dør: Man vilde gerne ha'e The, Schrøder, sagde han; og +Schrøder, der satte Ærtetruget, mumlede noget om, at nu skulde der vel +være The til Middag. Men Ida gjorde en Thebakke istand og bragte den ud +til von Eichbaum, der laa paa Græsplænen saa lang han var. + +-Det er dog altid Dem, der er god, sagde han. Han havde en egen jævn og +skikkelig Maade at tale til Ida paa. Og han vendte sig om paa Maven, med +Hovedet over sin The: + +-Tak, sagde han. + +Ida bad ham Kiksene. + +-Er det Onsdag idag? spurgte han saa. + +-Ja. + +-Uh, sagde Eichbaum og rørte i sin The: saa har man tre Uger endnu. Og +Herren véd, hvad det saa skal blive til. + +Karl von Eichbaum drejede sig igen om paa Ryggen: + +-Nej, det er utroligt, sagde han. + +Han gloede videre op i Solen, medens han sagtens grundede over, hvad det +"saa skulde blive til". + +Ida gik inde i Køkkenet og hjalp til. Hun gik og tænkte paa Karl von +Eichbaum: der var nu heller ingen, han havde at holde sig til--saadan. +Før havde han jo haft Herman Reck. Men nu havde han jo osse nedsat sig, +i Aalborg, og var ikke hjemme mer. + +Det bankede oppe i Loftet, det var Konferensraaden, der kaldte oppe fra +"Etatsraadindens Stue"; han kom ikke op af Stolen mer og kaldte saa ved +at banke med sin Stok: + +-Naa, er det Dig, lille Ida, sagde han. Er de nu alle ude? + +-Ja, Hr. Konferensraad. + +Alle Gæster paa Ludvigsbakke maatte ud i Luften. + +-Luft er for Ungdommen, sagde Konferensraaden: saa de kan føle Blodet +rulle--Ungdommen skal ha'e store Lunger og stærke Hjerter. + +Han nikkede: + +-Luk saa Dørene op. + +Ida lukkede Dørene op gennem de solfyldte Stuer: Tak, sagde +Konferensraaden. Nu kunde han fra Etatsraadindens Stol sidde stille og +se ind gennem alle de lyse Rum, han havde bygget og hvor han havde +levet. + +Han vendte Hovedet mod Vinduet; gennem Lysningen kunde han se ind i +Godsforvalterens Have: + +-De er spraglede, sagde han og nikkede. + +Fire Damer i mange Slags Farver sprang paa Recks Croquetplæne mellem tre +Ungersvende med opsmøgede Benklæder. + +-Det er ikke din Fa'ers Folk, min Pige, sagde han. + +-Ja, ja, han vendte atter Hovedet om mod sine stille Stuer; man faar saa +mange Ting at se, naar man bli'r gammel. + +-Men Verden, sagde den Gamle, taaler megen Galskab, min Pige, og bliver +staaende alligevel. + +Ogsaa Ida var bleven staaende og saa over "Længen"s Have. Hun kom der +saa sjældent nu: hvor de dog huggede hvert Aar ... der var saa faa +tilbage af de gamle Træer. + +-Og hvordan er det derhjemme? spurgte Konferensraaden. + +-Tak, jeg har ikke haft Brev, sagde Ida. + +-Naa, ja, ja.... + +Konferensraaden blev siddende tavs, grundende som den, der har levet +længe. + +Ida gik tilbage til Køkkenet, men Schrøder jog hende ud. + +-Du har Ferie, min Pige, sagde hun: gaa Du ud og luft Dig. Her er jo saa +varmt, at man maa kaste Klæderne. + +Schrøder stod over Kødfarsen og havde kastet dem. + +Ida gik. Hun vilde gaa over til Lunds. Men ude paa den store Trappe +standsede hun: en Høstvogn svingede ud fra Avlsgaarden. Det var alle +Børnene, som kørte til Bad. Vognen lignede en hvid, myldrende Rede i +Solen. + +Saa døde Stemmerne hen og alting blev stille igen. Plæne og Marker med +de hvilende Køer som dovne Pletter og Bræstrups Huse--alt syntes at +blunde i Lyset. + +-Her er smukt idag, sagde Frøken Rosenfeld, der kom langsomt, med sin +Bog under Armen. + +De blev staaende paa Trappen ved Siden af hinanden: + +-Saa lige Røgen gaar, sagde Frøken Rosenfeld. + +Røgen steg op fra Husene i Bræstrup, stille og lige som lyseblaa Fakler +i den lyseblaa Luft. + +Ida og Frøken Rosenfeld talte sjælden meget sammen. Men de blev tit +staaende saadan lidt ved Siden af hinanden, og de saa ofte paa de samme +Ting. Frøken Rosenfeld hentede Ida, naar hun vilde ud at gaa, især naar +det havde regnet og det endnu dryppede fra Træerne--saa gik de sammen +halvtavse, ad de fugtige Veje, længe. + +Ida gik ned gennem Haven og hun kom ind paa Skovvejen. Fuglene sang ikke +mer, og hun hørte kun sine egne Skridt over den muldede Jord. + +Inde i Skovridergaarden sad den gamle Lucie foran Bryggersdøren og +skrællede Kartofler, og Lænkehunden, der kendte Ida, logrede ad hende +foran sit Hus. + +-Er der nogen hjemme, Lucie? + +Lucie løftede det rokkende Hoved: + +-De er derinde, sagde hun og blev siddende tavs. + +Alle Husets Døre stod aabne og Solen faldt ind over Gulvene og de slidte +Møbler. I Salen sad Fru Lund paa en Rørstol, omflydt af Linned og med de +store Briller i det lille Ansigt. + +-Aa, er det Dig, Barn, sagde hun: Jeg lapper Lagener, min Pige ... Vi +vasker og vi lapper. Du--med alle de Gæster. Men de er jo velkomne--det +er vist og sandt. Aa, kan Du hjælpe mig.... + +Ida hjalp og Ida traadte Synaal, medens hun sad og tænkte: Hvor Fru Lund +dog ryster paa sin Haand. + +-Gud ja, sagde Fru Lund, der rodede, for der var Hul ved Hul paa +Lagenerne: dette er da vist osse de ældste ... Men det er jo i Ferierne, +de ligesom endnu har no'et af Hjemmet, lille Du ... og hvem véd, +hvorlænge det varer.... + +-Børnene er i Haven, sagde hun og tog fat igen. + +Man hørte det; et Kor af lyse Stemmer klang derude. Inde i Stuen summede +mange Fluer; man saá nok paa det hvidtede Loft, hvor de havde siddet. + +-Nej, nej, blev Fru Lund ved: Konferensraaden falder af, og hvem véd, +hvor saa vi skal hen. + +Ida vidste ikke, hvorfor hun pludselig havde tænkt det samme. Men hun +sagde: + +-Men Skovene bli'er da staaende, Fru Lund. + +-Aa ja. Barn, men det bli'er nok andre, der skal fælde Træerne. + +Fru Lund saá hen for sig bag de store Briller, der sad saa mærkelig +ubekvemt paa hendes Næse: + +-Og nu har vi snart siddet her i fem og tredive Aar og levet i Fred. + +Gamle Lucie kom op igennem Gangen, skændende og mumlende. + +-Saa, sagde Fru Lund: nu skænder Lucie igen. Aa, Du, det er ikke let. +Naar hun blot vilde blive siddende. Men hun vil jo ta'e med i alt, og +hun er ikke renlig. Snart staar hun over Maden, og snart reder hun +Senge.... + +Fru Lund rystede paa sit Hoved og Ida smilede, mod sin Vilje: Der var +nok dem paa Egnen, hvem det faldt lidt svært at spise i +Skovridergaarden, fordi Lucie stod over Maden.... + +-Men, sagde Fru Lund, det er som jeg siger til Lund: hun maa jo dog ha'e +Lov at dø her. + +"Studenten", den yngste af "Drengene", stak Hovedet ind ad Havedøren: + +-Er det Ida, sagde han: kom ud, kom ud. Vi plukker Kirsebær. + +Nede omkring Kirsebærtræerne lo og skreg den hele Ungdom. To af +"Drengene" hang i Grenene og plukkede og kastede ned. + +-Er det Ida, raabte den ene. + +-Halløj. Ida fik to Kirsebær i det opadvendte Ansigt. + +De unge Piger greb Bærrene og lo: + +-Aa, aa ... Kirsebærrene fløj. + +-Aa, aa ... Hvor Emilie Frederiksen dog kunde gribe. + +-Saa, den ene "Dreng" lod sig dratte ned fra Grenen midt i Klyngen. + +-Fler til Dig, raabte den anden, og han kastede nogle Kirsebær til Ida. +Men da laa allerede alle Mand under Træerne paa Græsset. + +-Gud, hvor er her rart, sagde Emilie og strakte Fødderne langt fra sig. + +-Ja, sagde Ida og fik næsten Taarer i Øjnene; hun vidste ikke, hvordan +hun var kommen i den Stemning, bedrøvet eller ligesom urolig--lige fra +da hun sad derinde hos Fru Lund. + +Emilie laa og saá ned ad sin Nederdel, der bar Mærker af tre knuste +Kirsebær: + +-Det gaar aldrig af, sagde hun og slog sig paa Skørtet. + +... Ida rejste sig, hun vilde hellere gaa hjem ... saadan en sær +Stemning der var over hende ... + +-Ja, ja, min Pige, sagde Fru Lund, der fulgte hende til Gangdøren og +blev ved at staa og nikke: hils, naar Du skriver. + +Da Ida kom ned ad Skovvejen, kom Recks Char-à -banc kørende imod hende. +Den var fuld af Damer med farvede Parasoller. + +Frøken Constance Reck, der selv sad paa Bukken med en slank +Elfenbenspisk, holdt Hestene an og hilste. + +Ida svarede noget, og Frøken Constance sagde: + +-Det er jo rigtig dejligt for Frøken Schrøder at have faaet Dem herud. + +Frøken Constance bøjede Pisken og Parasollerne bevægede sig lidt, idet +Vognen kørte. + +Ida gik videre. Hun gik i Tanker og bøjede ned forbi Længen uden at vide +det ... + +Paa den store nye Veranda med det meget Glas sad to af de unge Herrer +paa Trappen, lænet hver mod sin Dørstolpe, med Benklæderne trukne op til +midt paa Læggen af deres brogede Sokker og røg Cigaretter. Den ene +hilste med sin hvide Filthat og lidt efter den anden, og Ida hørte ham +sige, da hun var forbi: + +-Var den der Frøken Brandt? + +Ida gik hurtigere. Hun syntes hele Tiden, der ligesom maatte være sket +noget i Hovedbygningen, og hun sagde til Stuepigen inde i Gangen: + +-Hvordan staar det? + +Stuepigen, der bragte Blomster op til Bordet, svarede: + +-Jo, vi skal straks spise. + +Og Ida blev helt rolig igen, mens hun klædte sig om. Ude i Havegangen +hørte hun en Kjole rasle. Det var Fru von Eichbaum, der "gik" før +Middag. + +Ida stod foran sit Spejl, da Gonggongen lød. + +Det var da vist, tænkte hun, Karl Eichbaums værste Tid, Bordet. + +Schrøder stod ved det aabne Køkkenvindu og øste Suppen i Terrinerne, da +hun saa en barbenet Dreng komme op om Plænen: + +-Hvem er 'et til, raabte hun ud af Vinduet, forbi de to Stuepiger, som +ventede. + +Det var Telegrafbudet. Men Drengen forhastede sig ikke. + +Den var til Frøken Brandt, sagde han. + +-Til hvem? + +-Den var til Frøken Brandt, sagde Drengen igen, lige langsomt. + +-Aa, Herregud, Schrøder slap Gryden: aa, Herregud, saa er 'et slemt. + +-Hvor er hun? sagde hun straks efter, men i det samme føjede hun til: +Naa, la' mig først faa øst op. + +En af Stuepigerne tog Telegrammet; hun skulde nok bringe det op. + +-Er De gal, sagde Schrøder og rev det fra hende. + +-Tag saa Suppen. + +Schrøder kom til Besindelse igen: hun vilde sige til Johan Kusk, at han +holdt sig færdig, hvis det var; og hun gik ud i Borgestuen, hvor han sad +og ventede paa sin Kaffe. + +-Saa faar hun ogsaa spist først, tænkte Schrøder, og pludselig begyndte +hun at græde: + +-Den lille Stakkel, sagde hun. + +Da hun grædende kom tilbage, stod Ida i Køkkenet. + +-Hvad er der dog, Schrøder? spurgte hun. Hvad er der? gentog hun mer +uroligt. Og da Schrøder, forstyrret, uden at ville det, rakte +Telegrammet ud imod hende, sagde hun: + +-Det er Mo'r ... og havde revet Telegrammet op og læst det. + +-Naa, lille Tut, lille Tut, sagde Schrøder kun og tog om hendes Liv. + +Ida havde ikke talt. Det var, som hendes Øjne ikke kunde se nogen Ting, +mens hun gik ind i Schrøders Kammer. + +-Lille Tut, blev Schrøder ved, lille Tut ... hvordan er 'et? + +Men Ida svarede ikke, og forskrækket foran det blege og stive Ansigt +blev Schrøder kun ved at nævne det gamle Kælenavn: Lille Tut, lille Tut; +og førte Idas Hoved frem og tilbage, frem og tilbage, som vilde hun, +angst, ryste Taarerne ud af hende: + +-Jeg har sagt til om Vognen. + +-Tak. Og Ida gav Ord til sin eneste Tanke: + +-Naar jeg blot faar hende at se. + +Ved at tale begyndte hun at græde, og Schrøder sagde, helt lettet--hun +havde jo slet ikke vidst, om Fru Brandt levede endnu--: + +--Aa vist, aa vist ... det er naturligvis ikke saa slemt ... hun kommer +saamæn nok over det, skal Du se, lille Tut. + +Ida lagde kun Armene træt ned mod Stolen: + +-De maa ud, sagde hun. De deroppe venter jo paa Dem. + +-Naa, sagde Schrøder næsten vredt: De ka' vel bie. + +Døren gik; det var Frøken Rosenfeld. + +-Er Vognen sagt til? spurgte hun, sagte, som kom hun ind i et +Sygeværelse. + +-Ja. + +Hun nikkede til Schrøder, som gik. + +-Nu kører vi straks, sagde hun og satte sig stille hen, mens hun tog +Idas kolde Hænder. + +I Køkkenet havde Anne Marie, Køkkenpigen, listet sig ud i Borgestuen for +at høre ad, hvad der gik paa. + +-Saa er 'et vel forbi! sagde hun langsomt. + +-Det er vel det, svarte Johan. + +Anne Marie stod og saá ud i Luften, ret op og ned, paa sine sorte Hoser: + +-Der bli'er no'et, sagde hun og nikkede. + +-Der bli'er meget, sagde Johan. + +-Ja, og han strakte Artilleristbenene fra sig: Faar jeg saa Kaffen? Han +drak den og gjorde sig færdig. + +-Naa, sagde han: vi ta'er vel Landaueren ved saadan en Anledning. + +Ellers blev Ida hentet og bragt i Kalechen. + +Oppe ved Middagsbordet var der stille, mens Fru Falkenberg bragte Maden +ud og ind til Konferensraaden og lod Dørene staa paa Klem: + +-Hvorfor morer de sig ikke? sagde Konferensraaden. + +-Vi morer os jo, Hr. Konferensraad. + +-Ja, saa, naar man morer sig, kan det ellers høres, sagde den Gamle. + +Fru v. Eichbaum havde, sagde hun, nylig læst hvad Mynster skrev "i sine +Betragtninger", om at da pludselig--"der var Ord, man huskede". + +-Men, tilføjede hun: den lille Brandts Fremtid er vel sikret. + +Da Vognen kørte frem paa Grusgangen, steg Ida stille ind, og Frk. +Rosenfeld, der havde taget Tøjet paa, satte sig ind ved Siden af hende. + +-De skal da ikke køre alene, sagde hun. + +Karl v. Eichbaum var staaet op fra Bordet og gaaet ned. Han stod, ved +Siden af Forvalteren, henne foran ved Hestene. Saa rakte han Haanden ind +over Vogndøren uden at sige noget. + +Da Schrøder vendte sig og vilde gaa ind--Vognen var helt nede paa +Bræstrup-Vejen nu--saa hun Telegrafdrengen, der stadig sad paa Bænken +foran Køkkenvinduerne; han skulde have sin Kvittering. + +Middagen oppe var endt, og alle Fade flød paa Køkkenbordene. Schrøder +maatte have dem tilside, for hun skulde i Lag med Folkenes Mellemmad. +Solen røbede saa mange graa Haar op over Tindingerne, mens hun stod +bøjet over den store Brødmaskine. + +Undergartneren kom ud fra Haven. Han rev Grusgangen, langsomt, henover +Sporet af den bortkørte Vogn.... + +... De hvide Vejsten fløj forbi den raslende Vogn, hvor ingen talte. +Halvmil fulgte Halvmil, mens Hestene travede. + +Ida saá intet, hørte ikke. Alt hendes Liv syntes samlet i de +sammenknyttede Hænder. + +Kun én Tanke havde hun, der pressedes frem i Ord uden Lyd, som vilde hun +bortvælte en Skyld: + +-Jeg havde sagt, jeg vilde ikke rejse.... + +Hun førte de sammenfoldede Hænder op og ned: + +-Nu faar jeg hende ikke at se.... + +-Men, Ida. + +-Nej, nu faar jeg hende ikke at se.... + +... Saa var de der. + +Hestene vilde ikke staa, to Hunde fo'r imod dem. + +Ida saá kun Sofies ophovnede Ansigt, som hun kom ned ad Trappen. + +-Doktoren er her, sagde Sofie hviskende. + +Ida støttede sig til Gelænderet: + +-Hun var altsaa ikke død. + +-Jeg henter Fru Jørgensen, sagde Frøken Rosenfeld. + +Ida nikkede uden at have hørt og hun aabnede Stuens Dør; der var mørkt +og hun blev staaende; inde i Sovekammeret hørte hun Doktorens Trin. + +-Det kom paa Klokken tolv, hviskede Sofie. + +Men Ida blot stønnede. + +-Og saá telegraferede vi, hviskede Sofie igen. + +-Ida saá som et Par Skygger Frøken Sørensen, der kom med to Sølvstager, +og Jomfru Thøgersen, der bragte en Dug. + +-Aa, sagde Sofie, der begyndte at ryste: det er til det sidste Maaltid. +Og hun satte sig paa en Stol. + +-Vi venter Pastoren, hviskede Frøken Sørensen, og de to blev ved at +liste omkring--med saa mange Ting. + +Ida hørte kun efter Doktorens Trin. + +Saa lød Moderens Aandedrag tungt, som hun kendte det ... som hun kendte +det ... Og paa én Gang begyndte Ida at hulke, stille og fortvivlet--af +Taknemmelighed.... + +Doktoren kom hen imod hende, og hun vilde rejse sig: + +-Jeg hørte Vognen, sagde han, mens hun saá op i hans Ansigt. + +-Det er maaske bedre, De ikke gaar ind straks, sagde han. Deres Moder +har jo været en Del irriteret.... + +Ida blev ved at se paa ham: + +-I hendes Tilstand ... over at De var borte.... + +Ida svarede ikke. Et Nu havde hun lukket sine Øjne og hun følte ikke den +Haand, han rakte hende: + +-Vi venter til iaften. Farvel. + +Ida havde bøjet Hovedet. Hun forstod det: at hun skulde ikke derind. + +Hun saá Frøken Sørensen slæbe over Gulvet med Myrten og hun hørte +Doktorens Stemme igen: Lad det være, sagde han, og han formelig slog til +Myrten. + +Ida tænkte kun, hun skulde ikke derind. + +Hun vidste ikke selv, at hun havde rejst sig og var gaaet hen over +Gulvet, ind ad Døren til den lille Stue, til Skamlen, sin Skammel bag +det store Chatol. + +Døre blev aabnede og Døre blev lukkede, Trin lød. Jomfru Thøgersen kom +hen og tog krampagtig ned om hendes Skuldre. + +-Pastoren, sagde hun aandeløs, og de hørte Sofie græde: + +-Jesus Kristus, Jesus Kristus. + +Men Ida rørte sig ikke. + +Der var ikke anden Lyd end Præstens Mumlen. Saa kom den Syges Aande. Ida +hørte kun den. + +-Vater unser, Vater unser, bad Jomfru Thøgersen pludselig i sit +Modersmaal og kom ikke længer. + +"Jesus Kristus, i den Nat, da han blev forraadt, tog han Brødet, takkede +og brød det, gav sine Disciple og sagde: Tager dette hen og æder det ... +Dette er mit Legeme, som gives for Eder. Dette gøres til min +Ihukommelse." + +Ida bad ikke, hun havde ikke Rum for Bønner. Hun følte kun sit Hjerte +standset og tungt som en Sten i sit Bryst. + +-"Vater unser, Vater unser ..." + +Men Præsten blev ved: + +-"Ligesaa tog han og Kalken efter Aftensmaaltidet, takkede, gav dem og +sagde: Drikker alle deraf. Denne er det nye Testamentes Kalk i mit Blod, +som udgydes for Eder til Syndernes Forladelse. Dette gører saa ofte som +I det drikker til min Ihukommelse ..." + +Sofie saá gennem Døren, foran Lysene, Præsten bøje sig over den Døende +og løfte hendes Pude: + +-Gud den Helligaand, Gud den Helligaand, hviskede hun og faldt tilbage +mod Ryggen af Stolen. Der var tyst et Minut; saa rejste Sofie sig igen: + +-Nøglerne, sagde hun paa én Gang, og næsten skreg. + +Hun havde set Knippet glide frem under den Døendes Pude; over Lagenet +faldt det ned mod Gulvet. + +-Dette er Jesu sande Legeme.... + +De hørte ikke mer, men ogsaa Vaagekonen begyndte at græde. + +Ida havde foldet Hænderne i sit Skød: + +Hvis hun faldt i Søvn, kunde hun gaa derind; naar hun sov, kunde hun gaa +derind.... + +-"Herren være med Eder, Herren velsigne Dig og bevare Dig. Herren løfte +sit Aasyn paa Dig og give Dig Fred." + +Der blev ganske stille. Jomfru Thøgersen havde holdt op at græde og sad +med rokkende Hoved: + +-Hun døer doch som en agtet Person, sagde hun, og hendes Taarer begyndte +at flyde igen. + +Ida hørte som gennem Taage sit Navn og hun stod op. Det var Præsten, som +rakte hende en Haand. + +-De har været borte? sagde han med en mildt bekymret Stemme. + +-Ja, Hr. Pastor. + +Pastoren blev staaende et Øjeblik foran det taareløse Ansigt. Han søgte +om et Skriftsted, men fandt det ikke. + +-Ja, sagde han saa, en Mo'r er en Mo'r. Gud styrke Dem. + +... Der var blevet stille. Man hørte kun Uhrenes Gang og Vaagekonen, +naar hun sagte flyttede sig. + +Ida sad paa den samme Plads, medens Sofie listede til og fra. + +-Sover hun? hviskede Ida. + +-Endnu er hun vaagen. + +De hørte igen Uhrenes Gang, mens Sofie tændte et eneste Lys, hvor +Stearinen krøllede sig som lange Traade op mod Flammen og faldt. + +-Sover hun? spurgte Ida igen. + +-Hun er vaagen. + +De hørte den hivende Aande og en Stemme, der mumlede. + +-Taler hun? spurgte Ida. + +Hun havde rejst sig. Hun følte Haabet næsten som et Stik i sit Bryst, da +Vaagekonen skød Døren op. + +-Har hun spurgt efter mig? Ida kunde næppe tale. + +Vaagekonen rystede paa Hovedet: + +-Hun spø'r nok ikke efter nogen mer, sagde hun: + +-Nu sover hun. + +De stod lidt, lyttende alle tre, foran det stille Lys: hun sov. + +-Saa gaar jeg derind, hviskede Ida. + +Varsomt tog hun Skoene af og hun gled derind. Et Øjeblik saa hun paa +Moderens Ansigt. Saa satte hun sig, stille, bag Fodenden af sin Seng, +paa Gulvet--uden at drage Aande. + +Enkefru Brandt vaagnede ikke mer. Ved Midnat sov hun hen. + + * * * * * + +Nu var der koldt og tomt. Fra Dør til Dør kun de hvide og døde Gulve. +Paa Væggene blot Plet ved Plet og over dem de rustne Søm. + +Ida var gaaet fra Stue til Stue, en sidste Gang. + +-Ja, saa lukker Du, sagde hun til Sofie. + +Sofie blev staaende med Haanden paa Dørlaasen. + +-Ja, sagde hun, og hun græd, saa det strømmede, mens hun talte: + +-Jeg har vist ikke faaet Frøkenen sagt 'et ... at saa bli'er 'et til, at +vi gifter os.... + +-Gifter Jer? Men--han har jo ingenting, Sofie. (Christian fra Møllen +blev værre og værre og nu gik han ledig altid.) + +-Nej, sagde Sofie, der blev ved at græde: men Hansen har jo længe vil't +'et ... og saa har En jo hans tre Børn a' pass'.... + +-Ja, sagde Ida, der først nu forstod, at det slet ikke var Christian fra +Møllen; Enkemanden Hansen var ved Gasværket og han drak. + +Sofie, der blev ved at snøfte, sagde, som om hun forstod, hvad Ida +tænkte: + +-Og det er jo ikke enhver, Ida, der ka' sidd' ene.... + +Ida saa paa hende. Hun vidste ikke selv, hvorfor hun fik Taarer i +Øjnene. + +-Gid det maa bringe Dig Lykke da, sagde hun. + +Sofie saá ud for sig med sine forgrædte Øjne; hendes Stemme lød helt +anderledes: + +-En faar jo osse Hus og Seng, sagde hun. Og En ska' jo lev'. + +Graaden tog hende igen, og fortvivlet slog Ida sine Arme op om den gamle +Pige og græd, hun ogsaa--hun vidste knap selv, hvorfor. + +Saa lukkede Sofie langsomt alle Døre, én efter én, og gik.... + +Hun laa hos Jomfru Thøgersen om Natten. + +... Ida var kommen hjem til Villaen og de havde spist den sidste Aften. + +Nu sad Olivia og hun paa Verandatrappen og sat i Halvmørket ud paa +"Sundet" og Boller Skov, hvis Linje laa derovre mørk og tung. De havde +ikke talt. Olivia havde kun sagte listet sin Arm ind under Idas og de +støttede Skulder mod Skulder. + +Inde paa Verandaen hørte man Jørgensens Gyngestol, der gik op og ned. +Rolf, Hunden, listede sig ned ad Trinnene og lagde sig ved Olivias +Fødder. + +-Saa bli'er jeg vel Sygeplejerske, sagde Ida. + +-Men hvorfor, Ida? Du behøver det jo ikke. + +Ida saá ud over det mørknende Sund og hendes Stemme lød meget sagte: + +-Det er vel--det eneste, jeg kan. + +Olivia svarede ikke og de sad tavse lidt. + +-Og saa gør jeg da Nytte for no'en.... + +Ida tænkte pludselig paa Sofie og hun sagde, stadig med den samme +Stemme: + +-Nu gifter Sofie sig. + +-Med Christian? spurgte Olivia pludselig højt. + +-Nej, med Hansen fra Gasværket. + +-Aa, Herre Jesus, sagde Olivia: skal hun nu ha'e ham at strides med. + +-Ja, sagde Ida og smilede halvt: hun kan vist ikke leve foruden. + +De tav igen og de hørte kun Hundens dybe Aande, mens den laa ved deres +Fødder: + +-Hvor Rolf er stille. + +-Ja. + +De hviskede begge. I den skumrende Have bevægede der sig ikke et Blad. + +-Det er, som alting vidste, at Du skulde rejse. + +De rørte sig ikke. Men Olivia følte et Par Taarer, som i Mørket faldt +ned paa hendes Haand. + +-Lad os gaa op til Børnene, sagde Ida. + +De stod endnu et Øjeblik og saá ud over den hvilende Have. Saa gik de +ind. + +Ida løb i Forvejen ind i sit eget Værelse; saa listede de sig ind til de +sovende Børn. Lampen brændte mat under Loftet og Pigen sad og strikkede +i en Krog. + +-Hvor de er kære, sagde Olivia. + +Ida talte ikke, men hun standsede længe foran hver af de hvide Senge. + +-Hvad er nu det? hviskede Olivia. + +Ida stak en lille forseglet Pakke ned under hver Hovedpude. + +-Du bestiller ikke andet end at gi'e, sagde Olivia. + +Ida stod foran "Proppens" Seng: + +-Hvis man kun havde nogen at gi'e til, sagde hun. + +De kom ned i Stuen, og Olivia fortalte Fritz om Pakkerne. + +-Det kan jeg da ha'e Lov til, sagde Ida: den sidste Aften. + +-Naa, ja, sagde Olivia og lo. Men bli'er Du en Gang forliebt, min Pige, +saa gi'er Du ham lige til Særken.... + +Olivia havde fulgt Ida op i Gæsteværelset og vendte tilbage til den +stille Stue. Tavse sad Fritz og hun, hver i sin Stol, foran den hvide +Ovn. + +-Du, sagde Olivia, gid Ida dog kunde blive lykkelig. + +Fritz sad lidt, saá efter Røgen fra sin Cigar og sagde: + +-Det bli'er hun vist ikke. + +-Men, hvorfor? spurgte hun. + +-For hun lærer vel aldrig at "søge sit eget", sagde Fritz. + +-Nej. + +Der blev stille igen, før Olivia sagde, og hendes Stemme var meget +bevæget: + +-Véd Du, hvor de Lykkelige egentlig burde være taknemmelige. + +Fritz nikkede kun. Men Olivia sagde, som kom Ordene langt indefra: + +-Og saa kommer alligevel Døden. + + * * * * * + +Næste Eftermiddag rejste Ida med Dampskibet. ... Det begyndte at +mørkne--den første Dag i København. Ida var gaaet omkring mellem +fremmede Ting og havde siddet til Bords mellem fremmede Mennesker. Nu +gik hun ud, over Torve og gennem Gader. Hun vilde se Skibet "Brage", som +skulde derhjem igen. + +Hun gik langsad Broen, hvor Skib laa ved Skib. Der yderst laa det. Hun +blev staaende og hun saá paa alting, det store Skrog og Masterne og +Kahytsdørene, som var lukkede. + +Det skulde hjem og glide gennem Vandet derhjemme. + +Spillene gik og Folkene arbejdede i Lasten endnu. De skulde komme forbi +Stranden og Skoven og alle de dejlige Marker.... + +Og Karen Badekone vilde staa og se efter Skibet og hejse Dameflaget paa +det hvide Badehus. + +Ida blev staaende. Hun gemte sig, ind under Tagskægget af det store +Pakhus. Der var det mørkt. + + * * * * * + +Ida kastede sig i sin Seng. Saa drømte hun, og saa var hun vaagen. + +Det var, som hun i denne Nat, saa i Blund og saa med aabne Øjne, +genoplevede sit hele Liv indtil nu.... + +... Hospitalsporten slog op og drønede. Portørerne bragte Patienter. + +To lange Skrig slog fra "de Uroliges Gang" op gennem Huset--saa faldt +Dørene til.... + +I sit Halvblund hørte Ida Portørernes Skridt og de Uroliges Skrig, som +kom de saa langt, langt nedefra, fra under Jorden.... + + * * * * * + + + + +ANDEN BOG + +Naa, Holm, faa nu Fingrene dyppet. + +De fire Patienter paa "Salen" var kommen ud af Sengen og stod i +Forstuen, hver foran sit Vandfad. Josefine satte Morgenmaden fra sig og +gav Holm et muntert Tjat over begge Haandled, saa hans runkne Hænder +fløj ned i Vandfadet. + +-Saadan, sagde hun: ned med Poterne. + +Josefine tjattede til ham igen og blev staaende frisk og højbarmet, med +Hænderne paa sine Hofter, mens Bertelsen, sløv og tavs, skyllede Vand op +om sin stærke Hals: + +-Se glad ud, Bertelsen, sagde hun: Solen skinner. + +Der var om Morgenen noget friskt og fuldt i Josefines Stemme, der +ligesom fortalte, at hun kom udefra og tilbragte Nætterne udenfor Huset. + +-Godmorgen, Frøken. + +Josefine nikkede ind mod "Salen", hvor Ida sad hos en af de to Gamle paa +den solbelyste Seng, og hun drejede rundt paa Hælen--Josefine førte lidt +ureglementerede høje Hæle ind paa Afdelingen. + +-Godmorgen, Josefine. + +-Se saa, sagde Ida og tørrede den Gamles Hænder: nu ligger De godt, +Sørensen. + +Den Gamle smilede og nikkede. + +Nøglerne klang saa raskt i Dørene: Godmorgen, Godmorgen--for et dejligt +Vejr. Det var Frøken Kjær, der rap og rødmosset stak Hovedet ind ad +Døren fra Kvinderne. + +-Dejligt, sagde Ida, der skyllede et Panel, som var varmt af Solen, mens +Frøken Kjær fløj ud gennem Køkkenet. + +-Er Petersen oppe? raabte hun og dundrede paa Petersens Dør. + +-Ach, hvor schønt der er over Søerne, sagde Frøken Petersen bag den +laasede Dør. Frøken Petersen satte ikke Pris paa at have Fremmede ind om +Morgenen, mens hun omstændelig syslede med sit fem og trediveaarige +Legeme og iførte sig meget hvidt og ungdommeligt Undertøj. + +-Tal Dansk, din tyske Kvind', raabte Frøken Kjær og dundrede igen. + +Nøglerne klang paany, og borte var hun. + +Ida fik Vandfadene bort, hastig og travl, og fik Maden smurt til dem +alle: Ja, idag vilde der være dejligt langs Søerne. Det var det bedste, +det Morgenløb efter Vagten. + +Hun gik og nynnede og smaasnakkede med hver, mens hun bragte Maden +rundt, til hun, stille, aabnede Døren til "A", hvor der var mørkt endnu. + +-Godmorgen. Hr. Doktor, sagde hun. + +Ida aabnede Skodderne, saa Lyset fyldte Stuen som en Strøm, men den Syge +blev liggende tavs, med de lange og blege Hænder ubevægelige paa sit +Tæppe. Ida syslede om ham, og han sagde sit uforanderlige Tak med den +samme Stemme (han sagde det bestandig og altid i en Tone, som følte han +en dyb Medlidenhed med den, hvem han takkede), mens han løftede de +vagtsomme Øjne, der fulgte ikke Solens Skin, men hende. + +Ida blev ved at tale, muntert: + +-Nu skal jeg Tur, sagde hun. + +Den Syge nikkede kun: + +-Ja, sagde han, Solen frister. + +Ida lo: + +-Ja, efter Vagten. Godmorgen. + +Frøken Petersen var kommen ud og gik, renset og stivet, i Gang med +Vagten. + +-Saa gaar jeg da, sagde Ida og aabnede Døren til Gangen, hvor +Morgenluften stærk og ny slog ind ad det aabnede Vindu. + +Ida løb op ad Trappen til sit Gavlkammer. Nøgleknippets Raslen lød som +Lyden af et Sæt glade Smaaklokker, mens hun løb. + +Oppe i Værelset slog hun Vinduet op: saa friskt det var, og alle +Havernes Buske skinnede. + +Hun blev staaende ved Vinduet og paa én Gang smilte hun. Hun tænkte paa +Karl v. Eichbaum. der havde sagt igaarmorges, da de mødtes: + +-Ja, nu tror jeg virkelig, vi faar Foraar. + +Og de havde let begge to, og hun fortalte om Fru Franck, der, i gamle +Dage, omkring ved Hellig Tre-Konger, i Middagsstunden lukkede sit Vindu +op paa Klem, naar Solen skinnede, og sad med Næsen ud af Sprækken og +sagde: + +-Nu lugter jeg Foraaret, Børnlille. + +Ida blev ved at smile: hun tænkte i den sidste Tid saa tit paa alle de +gamle Dage og paa det Aar, det dejlige Aar, før Mo'r blev syg; og alle +de andre Aar, det var næsten som de slet ikke var--men kun den Tid, den +lyse Tid.... + +Det kom vel ogsaa af, at hun havde truffet dem igen, næsten dem alle, +dem hjemme fra Ludvigsbakke, Frøken Rosenfeld, der havde søgt hende op, +og Karl v. Eichbaum, som hun mødte hver Dag i Bygningen. + +Ida saá op paa sit Uhr og maatte skynde sig: saa sent det var blevet. +Hun klædte sig paa og hun løb ned ad Trappen, gennem Haven, laaste og +lukkede. I Vaskeriet gik tre Vaskerpiger og sang. Da Ida kom ud i den +store Gaard, sad Dr. Qvam paa en af Stentrapperne og solede sine hvide +Benklæder. + +-Ej, hvorhen saa hastig? + +-Jeg skal Tur. + +Dr. Qvam rakte, uden at rejse sig, en Rose frem til hende. + +-Tag den med, i Solen, sagde han, og Ida fæstede den i sin Kaabe. + +Dr. Qvam blev ved at sidde at se efter hende: Hun gaar pænt paa Benene, +tænkte han, mens Porten til Gaden blev lukket op for Ida, og hun gik ud +i Lyset. + +Sporvognsklokkerne lød, og i botanisk Have svajede de vældige Majstoppe +med de nikkende Hoveder. Over hende, i alle de aabnede Vinduer, bankede +Pigerne Støv ud i den nye Luft, mens Ida gik. Hvor de slog løs; og de to +talte med hinanden over Gaden. Ida syntes det var, som om hun saa alle +Ting, Ansigter og Mennesker og hvert enkelt Træ, saa lysende klart +saadan om Morgenen--ligesom Øjnene blev ny.... + +Ved Søhjørnet stod Blomstermadammen paa sin Trappe og nikkede. + +-Tak, sagde Ida og nikkede igen, mens hun bøjede sig lidt hen til hende +og slog med Haanden ind mod Qvams Rose: idag har jeg. + +Ellers plejede hun at købe en Blomst, for de duftede saa frisk, nu saa +tidlig om Morgenen, naar Gartneren lige havde bragt dem. + +-Naa ja ja, svarede Blomstermadammen. Det er ellers et svært heldigt +Vejr. + +-Ja, sagde Ida, der saá ud over den blanke Sø, hvor de hvide Baade laa +ved Broerne saa stille, som var de ikke vaagnede endnu: + +-Iaar er der godt for Blomster, Fru Hansen. + +-Ja, om det saa er Roser, Frøken, sagde Madammen, der var lidt døv og +havde noget i Øjnene af de Døves Undren, der ser ud, som om de altid +hørte en mærkelig Hemmelighed, naar de overhovedet hører noget--: om det +saa er Roser, saa faar vi dem fra Friland. + +-Godmorgen. + +Ida bøjede over paa Søvejen, som hun plejede. Ida gik altid paa den +samme Side af Søerne. Hun holdt bestandig mest af de Veje, hun var vant +til. Saa kendte man alting, hver Krog, hver Baad og Vinduerne og næsten +ogsaa de Mennesker, som kom. Og der var nogle, som hilste, ligesom +hjemme i Horsens. + +Nu nikkede han ogsaa, den gamle tandløse Opvarter paa "Rørholm". Det var +fra forleden Morgen, da de drak Kaffe dér, fordi Karl v. Eichbaum var +løben fra sin hjemme, da han var kommen for sent op. De var de første +Gæster og sad bag et Stakit med Efeu, der lige var vandet, og spiste +Rundstykker til Kaffen: Det er ligesom vi var taget paa Landet, sagde +Ida. Ja, sagde Karl v. Eichbaum: her er pænt. + +De havde ikke siddet til Bords sammen siden hjemme. + +Men op om Morgenen havde han nu aldrig kunnet komme. Hjemme paa +Ludvigsbakke havde han altid villet have Kamret over det store Loft, for +der gad Schrøder ikke løbe op og purre ham ud. Og saa laa han til over +Middag og dampede paa Forvalterens Piber. + +Ida gik forbi Kaféen, da en Stemme raabte til hende. Det var Karl von +Eichbaum, som kom frem bag Efeuen. + +-Morgen, raabte han. + +Ida vendte sig rask: + +-Godmorgen, sagde hun. + +-Jeg ta'er min Kaffe her. + +-Igen, sagde Ida, der var standset paa Spadserevejen. + +Eichbaum kom slentrende ud paa Kørevejen med begge Hænder i Lommen. + +-Sikket Vejr, sagde han og stod lidt og saa paa Vandet. + +-Vi skulde ta' i Skoven, Frøken Ida, sagde han saa og havde stadig +Hænderne i Lommen. + +-Ja, det skulde man. + +De gik lidt ved Siden af hinanden, han stadig paa Kørevejen. + +-Men forresten har de jo ingen Skove paa Sjælland, sagde han. + +-Nej, vel? sagde Ida med et pludseligt Smil. + +-Derovre er der da Træer, fortsatte Eichbaum, som blev ved at tænke paa +Jylland. + +De var standsede igen, og der gik et Par Ungherrer af Kontorfaget forbi. + +Karl lo og sagde: Mandfolkene vender sig efter Dem, Frøken Ida. + +-Hvorfor? + +Eichbaum lo igen: Ja, hvorfor! sagde han og smilte: + +-Fordi De staar saa kønt paa Deres Ben. Godmorgen. + +Ida nikkede og han slentrede tilbage, men midt paa Kørevejen blev han +staaende lidt igen. + +Ida gik videre. Hun gik og tænkte paa Skovene. Hun havde ogsaa altid +syntes, at de var dog ganske anderledes, Skovene hjemme i Jylland. + +Lidt henne paa Vejen kom Frøken Kaas og Frøken Boserup imod hende. De +gik ogsaa Tur, men var allerede paa Hjemfarten. + +-De er sent ude, raabte Frøken Kaas. + +-Ja, svarte Ida. De blev staaende lidt og snakkede, Ida talte med saadan +en lys Stemme: + +-Men jeg skal videre, sagde hun. Sidst! hun slog Frøken Boserup paa +Skulderen og løb et lille Stykke. + +Frøken Boserup rystede Skuldren efter Slaget. + +-Hvor gammel er De, Brandt? raabte hun efter hende. + +Men Ida blev staaende og sagde tilbage, mens hun lo: + +-Jeg havde saadan en Lyst til at gaa i Vandet. + +Frøken Kaas og Frøken Boserup gik videre, og Frøken Kaas sagde: + +-Den Hat klæder Brandt pænt. + +Men Frøken Boserup satte Hælen afgjort i Jorden og sagde: + +-Det er jo ingen Sag, naar man har Penge. + +De talte lidt om Idas Formue, og Frøken Boserup sagde: + +-Ja, det kan jo være meget godt--men egentlig ta'er hun bare Pladsen op +for en anden, der kun er Aspirant. + +Ida var naaet ud paa Østerbro, og den muntre Vind fra alle Søerne slog +ind imod hende. Hun gik over Gaden til en Blomsterbutik og købte en +Potteplante til Frøken Helgesen. For hun havde saadan en Lyst til at +købe noget--købe alting. + +Da hun hjemme i Pavillonen kom ind til Frøken Helgesen med Planten, sad +Frøkenen ved Midtbordet med et stort Broderi. Frøken Helgesen havde +altid et uendeligt Broderi i Arbejde, med et regelmæssigt og næsten +geometrisk Mønster. + +-Men det er urimeligt alt, hvad De køber i disse Dage. + +-Ja, sagde Ida, det maa komme af, at det er saadant et dejligt Vejr. + +Hun stod lidt med et af Plantens Blade mellem sine Fingre. + +-Men er den da ikke køn, sagde hun saa og smilte. + +Hun gik op ad Trappen og ind paa første Sal. Frøken Petersen sad og +hæklede under det store Vindu, hvor Solen lyste paa Blomsterne. De fire +var paa Kælderarbejde, og inde paa "Salen" laa de to Gamle, hvide og +stille, ved Siden af hinanden i deres Senge. + +-Hvor her er hyggeligt, sagde Ida. + +-Ja, sagde Frøken Petersen, i Formiddag er her roligt. + +Man hørte ingen anden Lyd end Doktorens Skridt paa A, der kom og gik, +kom og gik, paa sin evige Vandring. + +-Naa, Godnat, sagde Ida. + +-Godnat. + +Ida gik op. Hun trak det grønne Gardin for Vinduet og lukkede Lyset ude. +Men hun kunde ikke sove. Hun var saa lys og saa let i sit Hoved. + +Hun laa og tænkte paa, hvad Tøj hun vilde købe sig nu til Vinter. En lys +drap Kjole, havde hun tænkt sig.... + +Til Frøken Helgesens Fødselsdag var de altid allesammen saa fine, om +Aftenen. Saa kunde hun tage den paa for første Gang ... + +Hun rystede paa Hovedet. Hun kom til at tænke paa Karl von Eichbaum, +hvordan han havde skudt Skuldrene op i sin sorte Sommerfrakke forleden +Morgen da det blæste: U-uh, havde han sagt: nu skal man osse ha'e +Vintertøj. + +-Hm, han havde vel ingen Penge. + +-Nej, og Ida smilte, det havde han naturligvis ikke. + +Ida hørte dem gaa paa Trapperne og Døren dernede aabnes og lukkes. Det +var dem, som kom fra Kælderarbejde; saa var Klokken tolv ... + +-Nej, for Penge havde han da aldrig kunnet ha'e.... + +Ida sov ind. + + * * * * * + +Det var samme Dag, paa Toldbodvejen, i "Familiehuset"s Mellembygning. + +Fru von Eichbaum var, væbnet med Handsker med afklippede Fingre, blevet +færdig med Lamperne, og Julius, i Brunelsstøvler, gled ud og ind og +stillede dem paa Plads. Lamperne var Fru von Eichbaums eneste huslige +Syssel--som hos hendes Søster Generalinden. Det var saadan i Slægten: +Lamperne behandlede de selv, som var de et Stykke af Familien. + +-Julius, der dækkes til to, sagde Fru von Eichbaum, der gik ind i +Dagligstuen. Fru von Eichbaum ventede til Frokost Generalinden ind fra +Landstedet. Generalinden blev altid paa Landstedet til langt ind i +November. Efteraarsluften gjorde hende godt, for baade hun og Søsteren +led af Tørhed i Huden. + +-Og, sagde hun til sin Søster, saa er man desuden selv med, Du, at faa +alle Havesager i Hus. + +Paa Slaget tolv ringede det, og Julius lukkede op. + +-Gud, Emilie--det var Generalinden, som kom ind i Kabinettet; for et +velsignet Vejr, Du ... Godmorgen. + +-Godmorgen, Charlotte, hvor det dog var rart at kunne ha'e Dig lidt i +Ro. + +-Julius, De kan sætte Maskinen ind.... + +Generalinden kom til Sæde i Sofaen, mens Fru von Eichbaum gik ind og saá +til Bordet, og Søstrene talte med hinanden fra Stue til Stue. +Generalinden talte om Landstedet: Hun kunde ikke tro, hvor det var +friskt og saadanne om Morgenen.... + +-Og Druerne, Du, bli'er saa store som saa. Generalinden viste med +Fingrene, hvor store Druerne blev. Saa havde hun virkelig tænkt at prøve +Admiralinde Schleppegrells Opskrift: + +-Med Melis, Du véd. + +Og saa kunde hun overlade hende Halvdelen. + +-Ja, sagde Fru von Eichbaum fra Maskinen, de er virkelig nydelige til en +lille Dessert. + +Søstrene blev ved at tale. De talte ganske ens med samme Stemmer, +Generalinden lidt hurtigere, begge med meget aabne og soignerede "A'er", +der ligesom bredgjorde alle Sætninger i deres Mund: + +-Men, Emilie--der kom en højere Tone paa Emilie, og Generalinden lod +Hænderne falde ned i sit Skød-: hvad mener Du om Aline? + +-Gud, sagde Fru von Eichbaum, der kom hen i Døren og blev staaende et +Øjeblik med lukkede Øjne: jeg taaler jo endnu knap saameget som at tale +om det. Det er jo utroligt, at det har kunnet ske. + +Generalinden gentog "utroligt" og sagde: + +-Og vi, som alle har kendt hende i Familien. + +-Vi kan spise, Charlotte, sagde Fru von Eichbaum. + +De blev ved at tale om Fru Feddersen. Det var en Barndomsveninde, Fru +von Eichbaums bedste, gift med en Godsejer Feddersen til Korsgaard, som +pludseligt, uden noget Varsel, var rejst fra Mand og Børn med en +Landindspektør, der selv havde voksne Sønner. + +-Og Feddersen, sagde Generalinden: den rolige og agtværdige Mand. + +Fru von Eichbaum rakte Søsteren en Asiet og sagde langsomt: + +-Men, Charlotte, det maa jo være en momentan Forstyrrelse. + +-Tak, Julius-vendte hun sig til Tjeneren, der aabnede Døren-der er ikke +no'et.... + +Fru von Eichbaum blev ved at spise, mens hendes Tone antog noget vist +forklarende eller grundende: + +-Der har jo altid været en underlig Talesyge i den Familie, Du ... de +skulde tale og tale. + +-Det har de nu osse fra den grundtvigske Mo'r, indskød Generalinden. + +-Ja, Fru von Eichbaum nikkede: alt dette med Hjerteliv, Du--og saa taler +de sig op til en Alteration ... Det havde Aline jo noget af allerede som +ung. + +Generalinden samstemte, og Fru von Eichbaum rejste sig og skænkede +Kaffen. + +-Gud, Du, sagde hun: at Menneskene ikke kan lære at tie stille og bære +det for sig selv og komme over det. + +Generalinden fik Kaffekoppen og nikkede paany. + +-Hvis man skulde tale om al Ting, blev Fru von Eichbaum ved: saa var der +vel nok ... Det véd man vel i enhver Familie. + +-Jo, sagde Generalinden. + +-Og hver bærer sit, sluttede Fru von Eichbaum og saa ud for sig. + +De sad lidt. Saa sagde Fru von Eichbaum med en lidt anden Stemme, der +lød næsten bevæget: + +-Men vi holder naturligvis ved hende ... Og si'er det samme. + +-Gud, Mille--naar de var ene, brugte Søstrene undertiden +Navneforkortelser--det er da rimeligt. Jeg sagde igaar til Anna +Schleppegrell, at Aline var taget til Vichy for hovne Ben.... + +De forlod Fru Feddersen, og Generalinden spurgte: + +-Karl spiser ikke Frokost hjemme? + +De havde endnu ikke nævnet hans Navn. + +-Aa nej, Du, sagde Fru von Eichbaum: den lange Vej ... Han spiser paa +Kontoret. Ane smør' den, og han ta'er Maden med. Du véd, disse +Voksdugsruller, man nu har ... Det ser ud, som gik han i Departementet. + +Og i samme Tone som den, hvori hun før havde talt om Aline Feddersens +"Forstyrrelse", sagde Fru von Eichbaum: + +-Han gaar sine Ture om Morgenen, langs Søerne + +-Jeg hører ham ikke en Gang. + +Hvorpaa Generalinden sagde: + +-Ja, Morgnerne iaar, de er velsignede. + +Det bankede spædt paa Døren. Det var Ane, som i hvidt Forklæde gerne +vilde hilse paa Generalinden. Ane var en lille halvhundredaarig rund +Ting med glatkæmmet Haar og straalende indsatte Tænder. + +Hun vilde da saa gerne høre, hvordan det stod til med Generalinden og +paa Landstedet. + +-Tak Ane, sagde Generalinden, og de rejste sig fra Bordet: + +-Det har været lidt slemt med Skorstenen. + +Ane nikkede: + +-Ja, sagde hun: men det er osse tit, at de ikke forstaar at stege. + +Der var altid Jalousi mellem Pigerne i Familien. + +-Og lægger for meget til Varmen, sagde Ane, der havde faaet de samme +brede A'er som Herskabet. + +Generalinden afbrød lidt kort: + +-Og nu skal Anes Julie vel snart ha'e Bryllup? + +-Ja, sagde Ane, der er lyst to Gange, og han vilde jo gerne ha'e det +snart.... + +-Det skal jo være en rigtig net og ædruelig Mand, sagde Generalinden. + +-Ja, Godmorgen, Ane. + +Søstrene gik ind i Dagligstuen, og Generalinden talte om, at de maatte +vel tænke paa en Brudegave. + +Anes Julie var en illegitim Frugt af Anes tredivte Aar, da en ung, +skægløs Adonis af en Tjener havde drevet sit Spil i Etagerne. Da +Historien paa Fødselsstiftelsen var ovre, var Ane vendt tilbage til sin +Plads, og da Julie voksede til, var hun bleven sat i en +Velgørenhedsskole og kom hveranden Søndag, naar Fru von Eichbaum spiste +hos Generalinden, i Besøg hos Ane, hvem hun naturligvis kaldte for +"Moster". + +-Ja, Fru von Eichbaum havde tænkt Sukkerskaal og Flødekande til +Brudegave. + +-Han var her jo forleden, sagde hun: Gud, Du, et rigtig net Menneske-som +Du véd, af den Slags Folk--og sad der--meget pænt paa en Stol. De faar +jo altid no'en Opdragelse paa Holmen.... + +"Han" var Julies Forlovede og en fortræffelig ung Mand, der var +Maskinist i Flaaden. + +Generalinden, som sad og saá paa Søsterens Arbejde, der var et +Sengeomhæng med filerede Mellemstykker, hvis færdige Dele var indsvøbt i +meget, renligt Silkepapir, sagde og tænkte paa Julies ulovlige +Oprindelse: + +-Ja, jeg finder det uhyre hæderligt af ham. + +Som om de havde læst hinandens Tanker, og som om Afstanden kunde tænkes +at have afsvækket det Illegitime, sagde Fru von Eichbaum: + +-Han er jo fra Ringkjøbing. + +Provinsbynavnet vakte en Tankeforbindelse hos Generalinden, der +pludselig sagde: + +-Men Du, jeg har jo haft Brev fra Vilhelmine. Hun skriver mig til, at de +vil være her i Vinter. + +-Alle? spurgte Fru von Eichbaum. + +-Nej, Mourier bli'er hjemme, kun Mine med Kate. Men de har tænkt at leje +en Lejlighed--kære, de har jo Raad til det ... + +Fru Vilhelmine Mourier var en Grossererfrue fra Aarhus, en af Kredsen, +hvis Mand havde tjent en stor Formue paa Eksport af Smør til England. + +-Og Kate, sagde Generalinden, er jo nu omkring de tyve. + +Fru von Eichbaum, der ikke havde set Frøken Kate Mourier i to, tre Aar, +spurgte: + +-Hvordanne er hun vokset? + +-Riglig net og blond ... lidt matadoragtig, Du, saadan som de jo let +bli'er i Provinsen, hvor de er de første ... + +-Kære, sagde Fru von Eichbaum, det forta'er sig ... med en Mo'r som +Vilhelmine. + +-En god Figur, sagde Generalinden, der stadig tænkte paa Kate Mouriers +Eksteriør. + +Fru von Eichbaum tænkte paa, at hun dog vilde skrive til Mine Mourier, +hvor rart hun fandt det, at de kunde have hinanden hele Vinteren. + +-De rejser nok først lidt rundt i Jylland, blev Generalinden ved: +Mourier vil gerne se paa Gaard til at ha'e om Sommeren ... Det er jo +rimeligt, vant som Vilhelmine er til Landet fra Barndommen. + +Fru von Eichbaum svarede ikke, men ved en ny Idéassociation sagde hun: + +-Véd Du, den lille Brandt, Godsforvalterens, husker Du, er ansat paa +Hospitalet. + +-Ja saa, sagde Generalinden: er hun kommen der? + +Og hun tilføjede ret ligegyldig: + +-Behøver hun det, Du? + +-Gud, Lotte, hun arvede jo sine rigelige firsindstyve Tusind, svarede +Fru von Eichbaum. Ved Nævnelsen af Summen syntes hun pludselig let +distræt, og hun tilføjede efter en lille Stilhed, ligesom eftertænksomt: +Faderen var en fortræffelig Mand. + +Generalinden beredte sig til Opbrud og bad hilse Karl; men da hun i +Entréen havde faaet Tøjet paa, sagde hun: + +-Det er sandt, Emilie, Du kunde laane mig Petris Prædikener. Vejene til +Kapellet er ganske opblødte, og der er jo ikke et Menneske mere, man +kender. + +Fru von Eichbaum hentede Prædikenerne, og Generalinden sagde: + +-Tak Du ... ja, man længes efter Petri om Sommeren. Der er ikke den +klare Tankegang hos de andre. + +Fru von Eichbaum nikkede: + +-Kære, sagde hun: det er Roen, han har arvet fra Faderen. + +Da hun aabnede Entrédøren, kom der en ung Person i Liberi op ad Trappen: + +-Er det til mig, spurgte Fru von Eichbaum. + +-Ja, det var en Regning til Fruen. + +Fru von Eichbaum tog den, mens hun skælvede en umærkelig Smule i +Mundvigene og Generalinden hastigt saá hen paa Søsteren i Spejlet. + +-Aa, sagde Fru von Eichbaum, der havde aabnet Regningen. Det er fra +Cohn. Jeg har ladet min graa Silke rense. Med noget Sort op ad +Forbredden kan den blive rigtig pæn endnu.... + +-Farvel, Charlotte. + +-Farvel Emilie. Ja, vi ses paa Søndag. Jeg laaner jo Julius. + +Julius gik paa Omgang ved Middagene i Slægten. + +-Farvel. + +Generalinden var nede ad Trappen, og Fru von Eichbaum gik ind i +Dagligstuen til sit Skrivebord, mens Budet ventede i Entréen. + +Fru von Eichbaums Penge laa i Skrivebordsskuffen i forskellige +Konvolutter, hvor hun havde dem rede, hver til sin Tine. Hun tog femten +Kroner frem og Budet gik. Fru von Eichbaum blev atter siddende foran +Skrivebordet og regnede. + +Efter at hun for tre Aar siden havde købt Livrenten for Resterne af de +Penge, som Karl havde levnet, maatte Fru von Eichbaum tage alting meget +nøje ud. + +Men saa stod da ogsaa Hjemmet. + +Fru von Eichbaum blev ved at sidde foran Skrivebordet: + +-Det var godt, det havde været Regningen fra Cohn--at Charlotte saá, det +var den. + +-Men Karl faldt nu virkelig til Ro--maatte man haabe, ude paa sit +Kontor. + +Fru von Eichbaum rejste sig og satte sig hen til sit Sengeomhæng. Hun +havde et andet Udtryk, et mer fortænkt og ældre, naar hun saadan sad, +arbejdende og alene. + +Julius kom ind i Spisestuen med de pudsede Knive paa en Bakke og lagde +dem ned. + +Klokken halvfem kom Julius ind for tænde i Ovnen, og Fru von Eichbaum +spurgte: + +-Har De lagt i hos Herren? + +-Ja. + +-Tak. + +Fru von Eichbaum kom selv kun sjældent i sin Søns Værelse. Der var kun +Indgang fra Trappen. Da Karl for fire Aar siden kom hjem fra Sveits, +havde hun, medens hun selv var i Aix, ladet Døren fra Karls Stue til +Kabinettet mure til. + +Naar der var nogen, røg Herrerne jo derinde. + +-Og, havde Fru von Eichbaum forklaret for Hr. Petersen, Familiens +Murmester: murer man til, er man fri for den Røg paa sine gode Møbler. + +Hr. Petersen havde muret til, og da Karl von Eichbaum kom hjem, havde +han kun Indgangen fra Trappen.... + +Fru von Eichbaum hørte Karl i Kabinettet, og hun nikkede til ham i Døren +til "Goddag". + +-Tante Charlotte har været her, sagde hun. Der skal være saa dejligt +derude. Jeg skal hilse. + +Hendes Stemme lød neppe saa bred, naar hun talte med Sønnen, og Ordene +blev ligesom smallere i hendes Mund. + +-Tak, sagde Karl og satte sig paa en Stol ved Skrivebordet. Han stod +aldrig længe ad Gangen: og lidt efter spurgte han: + +-Naar flytter de ind? + +Fru von Eichbaum talte om det, mens Julius aabnede Døren til Spisestuen +med et stilfærdigt: Der er rettet an, og de gik ind til Bordet, hvor +Rødvinsflasken, der var uden Etikette, stod foran Karls Kuvert. + +-Skal jeg skænke for Mo'r? sagde Karl og bøjede sig frem. + +-Tak, Du, saa det bli'er rødt.... + +Der var de Dage, hvor Karl spiste ude, da Fru von Eichbaum kun drak +Vand. + +Hun øste op, mens hun blev ved at tale om Landstedet og de dejlige +Morgener. + +-Ja, sagde Karl i en lidt anden Tone, og han blev siddende et Øjeblik +med Vinglasset i sin Haand: + +-Det er skam kønt om Morgenen. + +Og de spiste lidt, til Fru von Eichbaum fandt et Emne i Mouriers--det +var det, at de eller hun maatte altid finde et Emne. + +-De kommer ind iaar, fortalte Søster Charlotte--Du véd jo, de Mouriers +fra Aarhus. + +-Aa, sagde Karl, han Smørhandleren.... + +-Kære Karl--Fru von Eichbaum lod et Øjeblik Skeen hvile i sin +Suppe--Handel er da nutildags umaadelig respektabelt. + +-Ja, mumlede Karl, de tjener jo Penge.... + +Han bar et dovent-forbavset Nag til de Folk, der gik rundt og tjente +Penge. + +-Og Vilhelmine, der er hjemme fra Unsgaard, det gode Hjem.... + +Fru v. Eichbaum spiste igen: Men først rejser de i Jylland og ser paa +Gaarde. + +Der var stille lidt igen, til Karl sagde ligegyldigt, for at sige noget, +og mens Julius bød ham af anden Ret: + +-De kunde jo købe "Ludvigsbakke". + +Konferensraadens Arvinger sad stadig inde med Godset, som de ikke kunde +faa solgt til en rimelig Pris i de nedadgaaende Tider. + +-Det blev dem vel for stort, sagde Fru von Eichbaum. + +-De har jo Pengene, sagde Karl: og det meste bli'er jo staaende i +Ejendommen. + +Og Karl blev pludselig ivrig, mens han skænkede sig et nyt Glas, og han +blev ved at tale om "Bakken". + +-De faar ikke lækrere Ejendom, sagde han, og han tænkte paa den brede +Kørevej hen over Markerne og de store Popler ved Indkørslen og Plænerne, +hvor Solen stak ham lige ind i Ansigtet, og Stalden, hvor de to +Ridehopper gik løse i deres store Baase. + +-Nej, der er ikke lækrere Ejendom, sagde han igen. Og alting vel +vedligeholdt, baade Bygninger og det Hele. + +-Ja, Huset præsenterer sig smukt, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl tænkte paa den hvide Hovedbygning og Trappen og Vejen ned forbi +Godsforvalterens Længe, og med ét lo han: + +-Og nu kunde Recks jo gerne rejse, sagde han: nu da Fru Reck har faaet +Constance gift. + +-Karl, sagde Fru Eichbaum og holdt igen: Fru Reck er vist ikke af de +Mødre.... + +Men Karl blev ved at tale om "Bakken", mens han knækkede Valnødder og +skrællede Æbler, og Fru von Eichbaum sad livlig, med en lille Smule +Rødme paa Kinderne. Hun var altid saa glad, naar de sad lidt længe til +Bords. + +-Og der er en fin Jagt, sagde Karl, da de rejste sig. + +-Velbekomme, min Dreng, sagde Fru Eichbaum og beholdt hans Haand et +lille Øjeblik i sin. + +Karl blev ved at være i godt Humør og at snakke, og inde i Dagligstuen +sagde han: + +-Vil Mo'r la' mig drikke Kaffe herinde? + +Fru von Eichbaum lukkede hurtigt Døren til Spisestuen op igen: + +-Julius, Herren drikker Kaffe herinde, sagde hun med en klar Stemme. + +-Du ryger da? sagde hun. + +Og mens de satte sig, hver paa sin Side i Hjørnesofaen og Karl tændte +sin Cigaret, fortalte hun: + +-Men med Schrøder skal det være slet ... Hun har vist Vattersot. + +Karl sad og røg, mens han sagde: + +-Mo'r kunde en Gang invitere Ida Brandt. Hun kender naturligvis ingen. + +-Det kunde jeg virkelig, sagde Fru von Eichbaum livligere: ved en +Lejlighed. Hun er jo rigtig net. + +Karl betragtede Røgen: + +-Hun er sød, sagde han. + +Og lidt efter: + +-Hun er rigtig sød. + +Julius bragte Kaffen, og Karl sad og saá efter ham, til han igen var +ude. + +-Kunde Mo'r ikke sige til Julius, at han skulde gaa i ordentlige +Støvler? + +Den Brunelsfodbeklædning paa Julius var ham en stadig Irritation: at man +ikke kunde høre, at Manden gik. + +-Gud Karl, sagde Fru von Eichbaum, der skænkede: jeg finder, det er +velsignet, at man ikke hører en Person, der varter op. + +Tingen var, at Julius led af daarlige Fødder, der i de sidste Aar +hindrede ham i at ta'e større Plads. + +-Kære Emilie, sagde Generalinden til Søsteren: ellers beholdt vi jo +aldrig det flinke Menneske. + +Karls Cigaret gik ud, og han sad og saá, halvsmilende, over paa sit eget +Ansigt i Etagère-Spejlet: + +-Hm, hvor han kendte den Etagère. Lige fra hans Barndom havde den staaet +der, med de samme Meissener-Fade, paa den samme Plads. + +Og han sagde, smilende: + +-Mo'rs Ting holder godt. + +-Naar man kun holder Hævd over det, Du, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl svarede ikke; men, pludselig greben af en Slags Fornemmelse af al +den Ømhed, der skjulte sig bag dette Hjem, der, trods ham og trods alt, +var forblevet det samme, tog han over efter Moderens Haand og trykkede +den ganske lidt. + +Saa stod han op. + +-Jeg bli'er hjemme iaften, sagde han: jeg kan læse noget. + +Da han var gaaet, rejste Fru von Eichbaum sig og lukkede, som hun +plejede, naar Karl var hjemme, Døren til Kabinettet. Hendes Hænder +rystede lidt, mens hun skød Slaaen ned i Dørtrinnet. Det var mærkeligt +med Fru von Eichbaum, der ellers var saa rolig, at hendes Hænder sitrede +lidt, naar hun blev glad. Men det var ogsaa det eneste Tegn til, at hun +blev ældre. + +Karl gik ind til sig selv og tændte Lampen, før han tog en Hjemme-Joppe +paa, henne bag Forhænget, der gemte Sengen. Det var en stor fransk Seng. +Fru von Eichbaum havde købt den, da Karl skulde komme hjem. + +-For Du, sagde hun til Generalinden: Folk, der har været i Frankrig.... + +-Kære Du, svarte Generalinden: det er da rimeligt. Hvad er et Menneske +uden sin Nattesøvn? + +Sengen blev købt. + +... Karl satte sig i Hvilestolen med udslaaet Fodstykke og tog en af de +franske Bøger. Der saá ikke netop beboet ud i hans Stue undtagen om +Morgenen, før der var istand, for da var der Roderi nok: med Riflerne, +nogle Hestebilleder og et Par gamle Eichbaumske Sabler paa Væggene og de +gule Bøger paa Bordet, som Ane hver Dag lagde sammen i to lige høje +Stabler. + +Karl fik ikke læst meget. Han sad ved Piben og blev ved at tænke paa +"Godset". + +-Nu kunde disse Mouriers naturligvis købe "Bakken", fordi de tyve Aar +havde flaaet Brahe'rne og Vedel'erne for deres Smør.... + +Karl rynkede Næsen som altid, naar han følte enten Mishag eller +Forbavselse. + +-Det er utroligt, sagde han. + +Det var hans Yndlingsudtryk. At Menneskene overhovedet foretog sig +nogetsomhelst, syntes Karl von Eichbaum saa besynderligt, at en stor Del +af Livets Fænomener og Resultater naturligt maatte forekomme ham +"utrolige". + +-Men Gudbevares, sagde han. + +Han blev ved at tænke paa "Bakken": + +-Hvis han var blevet Landmand i Stedet for at dumpe til alle de +Eksaminer, saa kunde han dog maaske være blevet "Forpagter" ... hos +Smørhandleren. + +Karl skød Læben frem: + +-Hm, den sidste Sommer, de var paa "Bakken", var det Aar, da Idas Moder +døde. + +Det bankede paa Døren, og Julius kom ind med en Flaske paa en Bakke. + +-Fruen bad mig sætte Madeira'en her ind, sagde han. + +Karl nikkede, mens han skænkede sig et Glas: Madeira'en var god. Den kom +s'gu fra Stedet. + +Fru von Eichbaums Madeira blev taget hjem af Søofficererne i Familien. + +-Det er s'gu noget Svineri at hale rundt paa alle de Beværtninger, sagde +Karl. + +Med Glasset foran sig begyndte han at læse igen. Men lidt efter lagde +han den gule Bog ned paa sit Knæ og smilte. Han tænkte paa, det vilde i +Grunden være grinagtigt at gaa med Ida Brandt saadan et Sted, for hun +havde naturligvis aldrig set det, Gud la'er skabe. + +... Fru von Eichbaum sad ved sit Skrivebord. Hun havde ligesaa gerne +straks villet skrive til Vilhelmine. For Dagen gik og hun fik det ikke +gjort. Og idag havde hun nu netop tænkt saa meget paa hende og Tiden +oppe paa Unsgaard. + +"Kære Vilhelmine", skrev hun, "hvor det er dejligt at tænke paa at være +sammen igen, og ikke dette med et Par Uger paa et Hotel, som kun giver +Uro. Men at have Dig her i Fred og din gode Ro. Jeg haaber, Du finder +noget her i Nærheden. Jeg tænker paa Lindholms, som skal til Nizza med +den syge Mary--de rejser jo altid med de Tæringsyge, naar det er for +sent. Du kunde maaske leje der, naar vi luftede godt ud og ellers +rensede. Du véd, det er lige herved, og godt vil det være for Kate lige +ved Grønningen og "Linjen". I maa jo ogsaa tænke paa Helbreden. Jeg +glæder mig rigtig til Vinteren, ogsaa til Kate; det er saa friskt at faa +lidt Ungdom i Kredsen--" + +Fru von Eichbaum havde sluttet Brevet og sad og stirrede ind i Lysene. +Hun tænkte paa Karl: + +Der saá man, naar man kun var beskæftiget sin bestemte Tid med noget, +der holdt fast som et Kontor, saa kom Roen. Men Skylden havde vel altid +været hendes--hun skulde aldrig ha'e sendt ham fra Hjemmet. + +-Ham--med sit bøjelige Sind. + +Fru von Eichbaum hørte Julius inde i Spisestuen. Hun syntes rigtig det +var længe siden, hun havde glædet sig saadan til sin Kop The. + + * * * * * + +Om Søndagen var det varmt nok til, at Generalinden og Fru von Eichbaum +kunde drikke Kaffen paa Verandaen. Generalinden sagde: Du maa kun ta'e +et Sjal over Skuldrene, Mille, Du, der er vant til Byluften. + +Julius bragte Sjalet, og Søstrene sad sammen og saá ud over Sundet. + +-Der skal ikke Kaffe til Herren, sagde Generalinden. Karl von Eichbaum +var gaaet ned paa Bellevue at spille Billard. + +Fru von Eichbaum talte om Vilhelmine Mourier. + +-Jeg skrev da til hende, sagde hun, og jeg tænker paa, om de ikke kunde +leje af Lindholms. + +-Gud, Emilie, sagde Generalinden, tror Du osse det--i det tæringsyge +Hus? + +-Kære, sagde Fru von Eichbaum, hvor kunde man vel bo, naar man skulde +være saa ængstelig? Jeg, som rejser, jeg spø'r Dig, hvor kunde man ikke +bli'e smittet? De ligger naturligvis ikke i de samme Sengklæ'er, og naar +vi saa paa Forhaand sørger for, at der luftes.... + +-Ja, sagde Generalinden. + +-Og det var hyggeligt nær ved os, saa vi kunde gaa ud og ind. + +Fru von Eichbaum saá lidt ud paa Vandet. + +-Og dejligt for Kate med Grønningen--hun, som ri'er. + +Generalinden nikkede: + +-Hun ri'er superbt, sagde hun. (I Slægten sløjfedes d'et i Verbet at +ride). + +Og lidt efter sagde hun, seende ud paa Vandet: + +-Ganske Vilhelmines Figur fra Ungdommen. + +Søstrene talte om andre Ting. + + * * * * * + +Den Søndag blev den sidste varme Dag i Aaret. + +Om Mandagen var det Sjask og Søle, og Ida stred sig paa sin sidste +Morgentur--for idag var hendes Nattevagt omme--op mod Vinden langs +Søerne. + +Da hun kom hjem igen, mødte hun Karl von Eichbaum, der lige var staaet +af Sporvognen. + +Han kom drivende ovre paa Fortovet med begge Hænder i sine Lommer og +Voksdugsrullen presset ind under den højre Arm. + +-Uh, sagde han misfornøjet, men pludselig smilte han: + +-Vi fik ikke Foraar den Gang. + +-Nej, vi kommer nok ikke i Skoven. + +-Men, sagde Karl og skød afgørende Hænderne ned til Bunden af sine +Lommer: Saa vil vi ud at more os. + +Ida lo: + +-Hvordan? sagde hun. + +-Ud et Sted en Aften at spise. Vi kan jo ta'e en anden med. + +-Det var da værre, sagde Ida hastigt. + +Og lagde til, mens hun blev gloende rød: + +-Med en Fremmed. + +-Ja, ja da, sagde Karl, og hans Stemme blev med ét forandret ligesom saa +god: + +-Saa ta'er vi ene. + +De gik ind ad Porten og snakkede lidt igen. + +Saa sagde Karl, der allerede stod paa den store Trappe op til Kontoret, +stadig med Hænderne i Lommen, men med den samme "gode" Stemme som før: + +-Hvor gammel er De, Frøken Ida? + +-Det véd De jo. + +Men Karl sagde: + +-Nej, for De er, Gud straffe mig, sytten Aar. + +Ida lo kun--det var nu det yngste ved hende, hendes korte, lille +halvhøje Latter--og de skiltes. + +Ida gik op. Da hun var kommen i Seng, brød Solen frem bag de mørkegrønne +Fortræksgardiner. Stuen blev fyldt af et mildt og stille Lys som Skæret +af en mat og grøn Lampe. Ida laa med halvt lukkede Øjne. + +Men paa én Gang tænkte hun paa, at Karl Eichbaum havde haft Sommerfrakke +paa ogsaa idag.... + +... Da Ida to Dage efter skulde bringe en Meldeseddel over paa Kontoret, +mødte hun Karl von Eichbaum, der kom ind ad Porten i en fin ny Frakke. +Han havde været til Frokost. Naar Karl von Eichbaum raadede over Mønt, +overlod han "Anes Husflid" til en Portør og nød sin Frokost hos +"Svendsen". + +De talte lidt og Ida stod og saá paa ham. + +-Ja, sagde Karl og skød Brystet frem: man er fin. + +-Forfærdelig, sagde hun, paa en Gang talende helt Jysk: Hun var blevet +saa glad ved at se det flunkende Stykke. + +Men Karl sagde: + +-De skulde "spytte" paa den, Frøken Ida. + +-Ja, sagde Ida: det gjorde vi altid, vi unge Piger, hjemme i Horsens. + +De stod endnu og lo, da der kom en Dame ind ad Porten. + +-Goddag, Mo'r, sagde Karl og traadte et Par Skridt bort fra Ida: + +-Det er Frøken Brandt, sagde han saa. + +Fru von Eichbaum rakte Haanden frem. + +-Det var rart at se Dem, Ida. Karl har jo fortalt mig, at De havde taget +en Virksomhed herinde. + +-Ja, sagde Ida, og ganske rød skyndte hun sig at tilføje: + +-Jeg skal bringe en Meldeseddel.... + +-Men, sagde Fru von Eichbaum, De maa besøge mig en Dag--nu (og hun +smilte lidt) hvor De er i Hus sammen med min Søn. Han kan altid sige mig +en Dag, hvor De er fri. + +Moder og Søn blev staaende nede i Porten, mens Fru von Eichbaum sagde +Karl en Besked. Fru von Eichbaum gik hellere selv end hun sendte Julius: +Man skal ikke, sagde hun til Søsteren, sende Julius og saadanne op paa +et Kontor, hvor de andre, Du, maaske sidder i mindre Stillinger. + +Da Karl fulgte Fru von Eichbaum tilbage til Portaabningen, sagde hun: + +-Jeg synes virkelig, det er rart, at Du har den lille Brandt her ... saa +kan I da altid veksle et Ord. Farvel, Karl. + +Idet Karl gik op ad Trappen, kom Ida ud ad Kontordøren: + +-Har De saa tænkt paa'et, Frøken Ida, sagde Karl. + +-Paa hvad? + +-Paa at vi skal ud at spise, sagde Karl: For Vintertøjet--og han slog +paa Frakken--maa s'gu indvies. + + * * * * * + +Ida slukkede Lysene foran sit Spejl og søgte i Mørket efter Døren. Hun +vidste ikke selv, at hun listede saa varsomt paa Taaspidserne. Men hun +vilde ikke møde nogen nu--netop nu, hun skulde gaa. + +Hun løb videre, ned ad Trappen, og pludselig fo'r hun sammen: det var +Døren, som blev aabnet og lukket til den urolige Gang. + +-Uh, sagde Qvam, der kom ud: aldrig har man Fred. + +-Ja, jeg har fri, sagde Ida og løb fra ham. + +Hun gik ud gennem Gaarden og Porten, hvor hun nikkede til alle, to +Portører, der stod ved den ene Indgang, og Portneren midt i Rummet og +Josefine, som kom paa Trappen. + +-Naa, Frøken, sagde Josefine, der maalte hendes nye Kaabe: nu skal De ud +paa Livet. Og hun nikkede, som de andre. + +-Ja, sagde Ida smilende. + +Hun gik ud paa Gaden. Ved Lygten saá hun ham: der stod han allerede, ved +Hjørnet af Botanisk Have. + +-Her er jeg, sagde hun og løftede sit Ansigt. Hun var næsten stakaandet. + +-Ja, sagde Karl, det er god Tid. Godaften. + +Og de gav hinanden Haanden. + +De gik, mens Sporvognsklokkerne klang og Droskehestene travede. + +-Hva' sagde De saa, spurgte Karl med sin lidt slæbende Stemme, som han +holdt af at bruge den, naar han var tilfreds: hvor sa'e De, De skulde +hen? + +-Aa, jeg sagde no'et.... + +-Ja, mente Karl: man kan s'gu sagtens lyve no'et. For det lærer man, Gud +straffe mig, fra Barnsben. + +Ida blev pludselig alvorlig i Øjnene: + +-Aa, ja. + +Men hendes Stemning slog om igen, og hun sagde straalende: + +-Det var li'som de alle ønskede mig god Fornøjelse. + +Hun tænkte paa dem, der havde nikket i Porten. + +Og Karl, der gik med Cigaren mellem de yderste Læbespidser, sagde: + +-Ja, nu maa vi s'gu tænke over, hva' vi skal spise. + +De lo begge to. + +De havde naaet Porten til Ørsteds Park. + +-Vi kan gaa gennem Anlægget, sagde Ida: naar der er Tid. + +-Men der bli'r lukket, sagde Karl og fulgte efter hende. + +De gik over de sidste, nedfaldne Blade, men i de brogede Bede var der +Blomster endnu. + +-Hvor her er smukt, sagde Ida. + +Der var vist ingen i den hele Have, ikke én i alle Gange; og mens de gik +ved Siden af hinanden, hørte de deres egne Skridt. + +-Nu falder de i Søvn, sagde Karl og pegede op paa en af de stille +Statuer. + +De gik ind til en lille Terrasse under et mægtigt Træ. Under dem laa +Skrænterne og det mørkt blanke Vand. + +Ida talte sagtere: + +-Her er det dejligste Sted, sagde hun. + +Karl skad Røgen fra sin Cigar ud i lange Ringe, og ingen af dem talte. +Det var som om Klokkers og Vognes Lyd blev ganske fjern og Lygternes Lys +hang over Gitrene som en straalende Krans. + +-Er der saadan i de store Byer, sagde Ida sagte. + +Hendes Øjne fulgte Skrænterne og Broen og det tyste Vand. + +-Ja, sagde Karl, og Cigarens Ringe løstes op. + +-Ikke kønnere? + +-Nej, sagde han. + +En Svane skød lydløst frem fra det mørke Vand. + +-Det har jeg ogsaa altid tænkt, sagde Ida. + +De stod endnu et Øjeblik. + +-Men det bli'r sent, sagde Ida, med en helt anden Stemme og de vendte +sig for at gaa. + +-Naa, Godaften, Gamle! Karl nikkede op til Ørsteds Statue, idet de gik +forbi, og de lo igen. + +Ida var stadig et Skridt foran Karl nu, mens de gik gennem Gaden. + +-Der er god Tid, sagde Karl, der elskede "Mørkningen" i Gaderne. + +-Ja, men saa kan vi se dem komme, sagde Ida og hun blev ved at skynde +sig. + +Men da de kom ned i Theatret og op i Pladslogen, var der ikke et +Menneske i det hele Parket. + +-Saa, sagde Karl, kom vi saa tidsnok? + +Lidt efter lidt begyndte Folk at komme, og de hørte Stolesædernes +lystige Smæk og Kontrollerens Nøgler i Logernes Døre og fra Gangen al +den glade Skubben og Summen. + +Ida skød Skuldrene velbehageligt op, mens hun rystede Armene ganske +lidt: + +-Aa, sagde hun, det er første Gang, de spiller Stykket. + +-Ja, sagde Karl, det er det morsomme ved'et. + +Herrer i hvide Skjortebryster stod op i Parkettet, og friserede Damer +trængte sig hastigt frem mellem Bænkene. Karl sad og nævnede deres +Navne, Kritikeres og Forfatteres og Menneskers, Ida kendte fra Bladene. + +Ida sad og smaasnakkede af Glæde og fulgte hvert Navn, som han nævnede. +Men pludselig rejste hun sig halvt og saá ud op mod første Etage, med et +lille Kast med sit Hoved: + +-Det er dér, vi plejer at sidde, sagde hun og satte sig rapt igen. + +-Hvem? + +-Vi, sagde hun. + +Nogle Sygeplejersker havde abonneret dér ifjor. + +Ida sad igen, mens Støjen steg, og smilte, med Ryggen helt lænet tilbage +mod sin Stol. Men paa én Gang sagde hun, helt forskrækket, og blev +purpurrød: + +-Aa, hvis nu Fru von Eichbaum var her. + +-Det er hun ikke, sagde Karl: hun gaar aldrig i Sekundtheatrene uden paa +Brandvæsenets Billetter, og dem har hun ikke iaften. + +De saá igen paa Folk, som blev ved at komme og komme. Ida tog i Karls +Arm: + +-Se, det er Fru Lind. Hun har været paa Afdelingen. + +Det var den eneste, hun kendte. + +Rampen blev tændt og gød sit Lys over Tæppet. I Parkettet var alle +Hoveder i Bevægelse og over Balkonens Rand vuggede lyse Ansigter. + +Ida blev ved at smile: + +-Det er ligesom man skulde paa Bal, sagde hun ganske sagte. + +Karl sad med udspilede Ben og bed i sit Overskæg med et Udtryk, som var +en Knebelsbart noget, der smagte godt. + +Orkestret havde spillet en lille Tid. + +-Hvad er det, de spiller, sagde Karl og vilde se Programmet. Men Ida +svarede ikke, hun sad med halvlukkede Øjne og lyttede efter Musikken. +Karl saá fra Siden ned paa hendes Pande. Den var saa lille og saa smal. +Man kunde faa Lyst til at spænde over den med Fingrene, saadan, fra +Tinding til Tinding. + +Ida følte hans Blik og aabnede Øjnene helt. + +-Her er saa dejligt, sagde hun. Ikke? + +Tæppet gik op. + +... Folk puffedes og de skubbedes i Restaurantens smalle Sale. Karl von +Eichbaum gik bag Ida Brandt og værnede hende lidt med Armene, men Ida lo +over hele Ansigtet, mens hun vendte sig: + +-Vi maa sidde, hvor vi kan se Folk, sagde hun og Øjnene straalede. + +-Der er bestilt Plads, sagde Karl. + +Det var i et af de smaa Kabinetter mellem Skillerummene, og endelig +naaede de derhen. Men Ida blev siddende inde i Sofaen, med Hatten og alt +Tøjet paa: hun saá paa Herrer og Damer, der blev ved at strømme ind. + +-Aa, vi har Plads, sagde hun og skubbede Skuldrene op ligesom i +Theatret. + +Karl fik Overtøjet af hende og satte sig. + +-Saa, sagde han og strakte Benene fra sig, mens han slog Rynker paa sin +Næse: + +-Nu skal vi spise paa Fransk. + +-Ja, sagde Ida og slog Hovedet rask tilbage. Hun vidste vist ikke, hvad +hun sagde "ja" til. + +Karl bestilte og Tjeneren bragte Fade og Karl rettede an. Ida sad kun og +fulgte dem med Øjnene, alt, hvad de gjorde, og smilte; og hun tog saa +besynderlig varsomt paa alting, sit Glas og Fadet og sit Brød, som om +hun undrede sig over det alt, over hver Ting. Dugen og Lyset og den +grønne Flaske i Køleren. + +Saa sagde hun og spilede begge sine Hænder ud paa Sofaen, mens hun lo +ganske sagte: + +-At jeg sidder her. + +Karl smilte glad til hende og saá saa ud paa Folk i Salen, der knap fik +Plads ved Bordene: + +-Ja, vi sidder s'gu bedst. + +Ida blev siddende som før: + +-Hm, sagde hun saa med den samme Stemme: det er li'som vi var paa +Skovtur. + +Karl, der spiste langsomt men vældigt, lo og sagde: + +-Naa, det synes jeg nu ikke, for man spiser altid forbandet paa +Skovture. + +Men Ida blev ved at tænke paa Skovturene: Turene derovre, naar de var +kørte til Stensballe en hel Char-a-banc og de havde danset foran +Hjulmagerens Hus og trillet omkap ned ad de høje Banker. + +-Jo, sagde hun: for her er li'esom derhjemme. + +Men Karl, der begyndte at blive mæt, sagde, at hun maatte virkelig spise +og lagde en Kramsfugl over paa hendes Tallerken. + +-Maden er s'gu god, sagde han; og idet han tænkte paa Skovturene, sagde +han med Albuerne paa Bordet (og tænkte, at hun var Gud straffe mig +nydelig): + +-Det var De vel mange Gange--paa Skovtur? + +Ida sad lidt og saá ud for sig: + +-Nej, ikke saa mange Gange, sagde hun sagtere. + +Karl blev ved at se paa hende: + +-Saa drikker vi to Jyder ... Han løftede glad sit Glas. + +Ida lo og tog sit: + +-Men De er jo egentlig slet ikke Jyde. + +Karl rynkede Næsen: + +-Vist saa, alle vi Eichbaum'er er Jyder. Det er da der, vi har haft +no'et. + +Og de drak. + +Karl blev ved at sidde og rette an for hende stadig med Albuerne paa +Bordet: Ost og Sellerier, som han to Gange stak over og dyppede i hendes +Saltkar. + +-Hvor de var dejlige paa "Ludvigsbakke", sagde Ida. + +-Ja. + +Han gnavede stadig sin Selleri, mens han saá paa hende og sagde: + +-Ida, De skulde altid være i gult. + +-Hvorfor? + +-Jo, sagde han sløvt. + +Karl blev ved at gnave paa sin Selleri-stængel, og pludselig tænkte han +paa Mouriers. Han fortalte om dem og at de maaske vilde købe "Bakken". +Det er en Smørgrosserer fra Aarhus, sagde han. Han trak "Aa"et i den +jyske "Hovedstad" langt og foragteligt ud og sagde saa tilfredsstillet: + +-Men saa kan man da faa Recks ud.... + +-Hvorfor? + +-Jo, erklærede Karl med sin tørre Stemme: for det er no'et Pak. + +-Ja, sagde Ida uvilkaarligt. Hun vidste ikke selv, hvorfor hun blev saa +glad og at hendes Ansigt straalede. + +-Og saa kan vi igen komme derover om Sommeren, sagde Karl. Skaal, Ida. + +-Skaal, sagde Ida stadig med det samme Udtryk. + +Og Karl, der havde sluppet Glasset og stak Hænderne i sine Lommer, sagde +glad: + +-Der kan dog være rart i Kongens København, hva'? + +De talte gladere og ligesom hinanden nærmere. Ida talte om Olivia og +Villaen og Jørgensens--det gjorde hun altid, naar hun var glad--men +pludselig sagde hun: + +-Uh ha, hvor han talte højt.... + +-Hvem? + +-Han, Elskeren, sagde hun. + +Karl lo: + +-Ja, man maa jo høre ham. + +Ida sad og saá ud for sig: + +-Men alligevel, sagde hun sagtere. + +Der var knap fler Mennesker ude i Salen og Opvarterne stod og hviskede +sammen over deres Regnskaber. + +Karl sad og smilte og saá paa en Flaskehals. + +-Har De nogensinde været forelsket, Ida, sagde han. + +Ida saá op og rystede paa Hovedet, halvt trist. + +-Nej, sagde hun saa i en Tone, som var det noget, der var gaaet hende +forbi. + +-Men--og hendes Stemme sitrede en lille Smule og hun vidste ikke selv, +hvorfor hun sagde det eller hvad hun egentlig tænkte paa, hvis det ikke +var paa det lille Hus i Horsens og de tre halvmørke Stuer--: + +-Men, sagde hun og saa ud over Bordet og søgte at smile: Jeg har nu tit +været bedrøvet. + +Karl havde faaet saadan et godt Glimt i Øjnene: + +-Det er s'gu utroligt, sagde han kun. + +Og de sad lidt tavse. + +Ida saá ud i Salen, hvor der var halvmørkt og de fleste Blus var +slukkede: + +-Men de er alle gaaede, sagde hun forskrækket. + +-Ja, sagde Karl og rejste sig bredt i Stolen: Men vi skal s'gu ha'e +Kaffe. + +De fik den og Likør ogsaa, som Karl skænkede. Han blev ved at have +saadant et mildt Væsen og en blød Stemme, mens de sad endnu en lille +Tid. Men Opvarterne, der begyndte at blive utaalmodige, slukkede de +sidste Gasblus, saa Mørket trængte ind til dem. Der var ikke andet Lys +end Lyset fra Kandelabrene. + +Ida saá ud mod det skridende Mørke: + +-Nu er det forbi, sagde hun. + +-Næste Gang bli'er det Dem, sagde Karl. + +-Ja, sagde Ida hastigt og glad. + +-Det maa være hjemme, sagde Karl, som begyndte at hjælpe hende Tøjet +paa: Paa Deres Værelse.... + +-Nej dog, sagde Ida, og hun lo. + +-Hvorfor? + +-For det er forbudt. + +Ida blev ved at le, men Karl rakle hende blot Hatten og sagde: + +-Aa pyt. + +De gik ud gennem Hotelgangen og Portier'en vilde lukke Døren efter dem, +da Ida sagde, glædestraalende: + +-Nu, maa jeg; og stak ham en Krone i Haanden. + +Karl lo, som han var betalt for det: + +-Men, Gud straffe mig, Ida, tror De, det er passende.... + +Da de var kommen et lille Stykke hen ad Gaden, bød han Armen frem: + +-Man byder vel Damen Armen, sagde han. + +-Ja, sagde Ida og tog den, mens hun trykkede sine Skuldre lidt sammen: +nu er det jo Nat. + +... Karl gik hjemme i sin Stue og smilede længe, før han kom op i sin +store Seng. Lyset stod ved Sengen og en gul Bog laa der. Men han læste +ikke. + +Han laa bare og gloede op i Luften, mens han slog Rynker paa sin Næse. + +-Nej, sagde han, dybt betænksomt eller undrende: Man kender s'gu +alligevel ikke Fruentimmerne.... + +Og han blev ved at ligge og smile til Røgen af sin Cigaret. + +... Der var stille i Pavillonen, og Ida gik sagte op ad Trappen. Da hun +kom op paa Gangen paa første Sal, stod Frøken Roed foran det aabnede +Skab. + +-Gudbevar'es, er det Dem, saa silde, sagde hun: Hvor har De været paa +Skovtur? + +Ida smilte pludselig ved Ordet "Skovtur": Jeg har været ude, sagde hun +og vilde liste sig videre--hun gik ligesom hun bar noget usynligt +Dejligt i Hænderne, som hun vilde bringe i Sikkerhed--: + +-Godnat. + +Men Frøken Petersen, der var iført graciøse Tøjsko for Natten, havde +hørt hende bag Døren og aabnede den paa Klem. Der var intet, der +interesserede hende som detailleret Beretning fra den, som havde haft +"Udgang". + +-Ach, er det Dem, sagde hun. Der kom en ganske egen emsig Klang i hendes +Stemme, naar hun vejrede Nyheder. + +Pludselig drejede Ida Frøken Roed to Gange rundt foran Skabet: Jeg har +været i Theatret, sagde hun, saa højt, saa det pludselig klang i +Gangene, og hun løb. + +-Hys, Patienterne, sagde Frøken Roed. Men de to Frøkner hørte bare, Ida +lo deroppe: og de gik ind, hvor deres Middagsmad ventede dem under +Gasflammen. + +De hørte, mens de spiste, de to Gamles dybe Aandedrag og nogle afbrudte +Ord fra Bertelsen, der talte i Søvne, ligesom i en vred Opsætsighed. +Inde fra "A" lød Skridtene frem og tilbage. + +Frøken Petersen spiste videre, og inde paa Salen blev Bertelsen ved at +tale i Søvne. Frøken Roed rejste sig for at se efter ham; men han laa +kun og kastede sig, med knyttede Hænder, som han plejede. + +Ida var oppe paa sit Kammer. Hun stillede Vækkeuhret og klædte sig af. +Hun havde egentlig ingen Tanker; hun bare smaanynnede hele Tiden, til +hun kom i Seng. + +-Ja, hm, hvis Eichbaum kunde komme til Kaffe--naar han kunde liste sig +herop.... + +Idas Ansigt lyste af Fornøjelse i Mørket: + +-Men det maatte være en Tirsdag, naar Frøken Roed havde Udgang ... en +Tirsdag kunde han nu godt liste sig, ganske sagte, herop. + +Ida blev ved at tænke paa det, mens hun smilte: Saa skulde de bruge alle +de gamle Ting fra "Bakken" og se, om han kendte dem igen ... og dække +rigtig Bord.... + +Ida sov ind. + +... Det var Middag et Par Dage senere. De fire var komne fra Kælderen og +de gik i Forstuen rundt og rundt, langs Væggene, mens de ventede paa +Maden (Bertelsen havde faaet en uafladelig Bevægelse med Haanden hen +over Øjnene, som vilde han bortviske noget, der hindrede ham i at se) da +Nøglerne lød og Josefine kom med Madspandene. + +-Goddag i Stuen, sagde hun, her er vi med Foderet. + +Hun gik ind i Køkkenet for at hjælpe Ida med Karrene, mens Bertelsen +skyllede og skyllede sine Hænder under Vandhanen. + +-Det er en stor Skam for Fuldmægtigen, sagde saa Josefine. + +-Hvilket? + +Ida spurgte hastigt. Josefine kaldte altid Eichbaum for Fuldmægtigen. + +-Rykkerne render jo her paa Trapperne, sagde Josefine, saa alle snakker +om 'et i Porten. + +-Her? Paa Kontoret? Det lød, som Ida havde noget i Halsen. + +-Ja, sagde Josefine og satte Karret fra sig: Og Gud bevare ham for +Inspektøren, hvis det skal vare ved.... + +Ida nikkede mekanisk. + +-Men det er naturligvis de Fruentimmer, som hænger paa, det kender man +jo nok, sagde Josefine og blev ved at lægge Kartofler rundt paa de seks +Tallerkener. + +Ida svarede ikke, hun rettede kun i Tavshed Maden an, mens Josefine, der +var færdig, stod med Hænderne i Siden. + +-Og saa nydelig han er skabt, sagde hun og saa betænksomt ud for sig. + +Josefine havde altid et deltagende Blik for al mandlig Skabning. Ellers +forblev hun sin Konduktør fuldkommen tro. Hun gik aldrig fra en "Ven" og +naar han gik og hun havde fældet mange Taarer, saa blev hun alligevel +ligesom i Etaten: Det var altid en Konduktør ved Sporvognene. Det blev +bare en anden. + +-Ja, sagde hun: man véd nok om 'et--for Andersen har været slem +(Andersen var den nuværende Konduktør) ... Men nu har vi klaret det.... + +Det var bestandig Alimentationsbidrag, som Josefine gik og sled sammen +til de skiftende Konduktører. + +Man kunde ikke se, om Ida hørte, for hun stod kun og flyttede paa de +seks Tallerkener. + +-Naa, saa løb vi videre, sagde Josefine. + +Der kom altid et Par forbudne Sangtoner, Stumper af en Revue-Vise, som +en Fanfare, naar Josefine satte afsted. + +Ida satte Tallerkener paa Bordet foran hver af de fire: Nu maa De spise, +Holm, sagde hun. Saa Bertelsen, nu skal De blive siddende og spise. Hun +hjalp de to Gamle med at faa Maden ned, Bid for Bid; og hun var færdig +og fik ryddet til Side--mens hun kun havde tænkt en eneste Ting: + +-Den Stakkel, den Stakkel. + +En Begribelse kom aldrig paa én Gang i hendes Hjerne, men kun langsomt +og lidt efter lidt, til den saa blev overdreven og stor og der var kun +den ene Ting. + +-Hvad var der dog at gøre! hvad var der dog at gøre ... Hvis han nu +mistede sin Plads.... + +-Hvad var der at gøre.... + +Hun rettede an for Herren paa "A". Han sad bøjet over de evige Papirer, +og hun hørte hans "Tak" og "Tak", mens han løftede Hovedet og fulgte +hende med Øjnene. + +Ida gik ud igen og hun satte sig paa Stolen nedenfor Vinduet: + +-Og hun havde været med til at bruge hans Penge. + +Hendes Tanker kom ikke længer: hun havde været med til at bruge hans +Penge. Hun hørte alle Josefines Ord i sine Øren igen og igen og +pludselig blev hun rød som et Blod. Der var noget, som hun først nu +havde forstaaet. Hun vidste ikke selv, at hun ikke tænkte paa Pengene +mere, men kun paa det, blot paa det ... mens hun alligevel hver Gang løb +det forbi: + +-Hvem der havde brugt hans Penge. + +Portøren hentede de fire til Kælderarbejdet og de Gamle blundede inde i +deres Senge. Inde paa "A" maalte Herren Gulvet med sine Fødder. En Gang +imellem sled der sig et Skrig op fra "de Uroliges Gang". + +Ida gik frem og tilbage, syslede med de Gamle og vendte hjem til sin +Stol, indtil det skumrede. + +Frøken Kjær stak sit Drengehoved ind ad Kvindernes Dør: + +-Godaften, Jomfru. + +Og pludselig sagde Ida: + +-Aa, Frøken Kjær, kan De sidde her et Minut ... jeg skulde saa gerne +op.... + +-Ja, sagde Frøken Kjær og hun lukkede Døren: et Minut. + +Ida gik ud, ned ad Trappen, gennem Haven, hastig over Gaarden, til +Kontoret. Karl sad alene ved Pultene under Gasflammen, med Benene +trukket op paa Kontorstolen og Hagen ned mod sine Hænder, og fløjtede. + +Da han saá hende, løftede han Hovedet og smilte imod hende: + +-Godaften. + +Hun spurgte om noget, hun vidste ikke hvad, og hun smilte pludselig +selv, mens han blev ved at snakke og paa én Gang strakte sig i Stolen +med Armene op i Vejret: + +-Aa Gud, sikket Hundeliv, sagde han. + +Og Ida lo. + +Hun gik tilbage over Gaarden. Der var ingen Uro i hende mere, og hun +blev ved at gaa og smile. Hun tænkte kun: + +-Det er da saa rimeligt, jeg hjælper ham. + +Og hun tænkte ikke mer paa noget andet, kun, fordi hun havde set ham. + +Da Ida kom op, ventede Frøken Kjær lige indenfor Døren: + +-Profossen er her, hviskede hun. + +Det gav et forskrækket Ryk i Ida. + +-Hvor? hviskede hun. + +-Paa "A". + +Der lød et Par forsigtige Nøgler, og Frøken Kjær var inde hos Kvinderne. +Ida gik rundt og tændte, mens hun hørte Professorens Stemme gennem Døren +til "A", der stod paa Klem. Hun begyndte at gøre alt i Stand til +Stuegangen, medens hun hørte Portøren og de fire paa Trappen og +Nøglerne, der blev drejede om i Laasen. + +-Overlægen er her, sagde hun sagte til Portøren, og de fire Patienter, +der havde hørt det, gik sky ind og satte sig paa Taburetterne foran +Sengene, mens en Stemme hos Kvinderne pludselig tog paa at jamre. + +Ida stod foran Kakkelovnen, da Døren til "A" gik op. Professoren blev +staaende paa Tærskelen, smal og rank, i den lange, sorte Frakke: + +-Ja, fortsæt saa De, Doktor, sagde han og lukkede Døren til ... Lad +Patienten kun gøre som han vil ... Og De kan skrue Gassen ned om Natten. + +Hans Stemme var ligesom uden Farve og han aabnede næppe Læberne, naar +han talte, som om det gjaldt at holde dem lukkede saa fast som muligt om +de hvide Tænder og om mange Hemmeligheder. + +-Vel, Hr. Professor. + +Han stod et Nu paa Tærskelen til "Salen", mens Bertelsens Øjne med et +Glimt flakkede hen over hans Ansigt. + +-Intet Nyt, sagde han, og han gled videre, ind ad Døren til Kvinderne. +Men den ene Gamle i Sengen blev ved at klynke, som han altid gjorde +under Stuegang. + +Ida gik hen og bankede paa Frøken Petersens Dør for at faa hende vækket. +Hun havde ikke hørt Dr. Qvam, der var kommet ind. + +-Hvor er Overlægen, sagde han hurtigt. + +-Han gik ind til Kvinderne, svarede Ida, der var ved at gaa ind i Salen. + +Qvam stod paa Springet, men han blev alligevel staaende et Øjeblik og +saá paa Ida. + +-Er det Deres Fødselsdag idag igen? spurgte han. + +Ida lo: + +-Ne-ej, hvorfor? + +-Jo, for jeg synes, De lyser saadan i Ansigtet, sagde han. Han var +allerede halvt inde hos Kvinderne. Kvindeskriget fra før slog gennem den +aabne Dør. + +-Frøken Petersen, Frøken Petersen! raabte Ida. + +Hun vendte sig om, Bertelsen var igen ude under Vandhanen med sine +Hænder. + +-Naa, Bertelsen, sagde hun og tog ham om begge Haandled og rystede dem +som i et Haandtryk: De er jo renvasket. + +Og mens hun et Nu blev ved at ryste den Syges vaade og røde Haandled, +tænkte hun og smilte: + +-Stakkels Karl, han vilde skjule, at han var bedrøvet. + +Der blev uroligere inde hos Kvinderne. Skrig paa Skrig, som om Skrigene +kaldte paa hinanden og skyllede frem mod den lukkede Dør. + +Frøken Petersen, der var kommet frem af sit Bur, stak Hovedet ud fra +Køkkenet: + +-Ach, hvor de er urolig, sagde hun. Men vi har ogsaa Omslag i Vejret. + +Frøken Petersens Fødder var som et Barometer lige overfor +Vejrforandringer. + +Men efter The løb Ida over paa Posten med et Pengebrev til Hr. Karl von +Eichbaum. + + * * * * * + +Det var den sidste Dag, Ida havde Dagvagt. + +Frøken Helgesen gik gennem Afdelingen og saá efter, hun havde bestandig +noget i Øjnene, som indførte hun et eller andet paa en Liste. + +-Vil De saa bringe Meldesedlen over? sagde hun til Ida. + +-Ja, svarede Ida. Alt Blodet var gaaet fra hendes Ansigt. + +-Jeg skal blive her, sagde Frøken Helgesen og satte sig. + +Saa maatte Ida gaa ... over paa Kontoret. Det var, som hendes Nøgler kom +saa langsomt ind i alle Laase, og hun saá ikke Oldfruen, der nikkede fra +sit Vindu. Det var kommet som en Angst over hende straks, hun havde sendt +Pengene igaar. Straks, hun kom ud fra Forstuen paa Posthuset, hvor hun +havde været saa lykkelig glad, mens Postmanden lakkede Brevet og førte +det ind og gav Kvittering og alting, var Angsten kommen: Hvis han blev +vred, hvis han nu kun blev vred. Og om Natten havde hun ikke sovet, mens +Tanken blev større og større i hendes Hjerne: at han blev vred. Men hun +skulde vel ogsaa have skrevet, have sagt ham noget og forklaret. Men hun +havde ikke kunnet skrive. Hun havde ikke kunnet gøre det.... + +Og nu var han maaske vred. + +Hun gik gennem Gaarden og ind i Porten og op ad Trappen. Hun saa hans +Ansigt straks ved Døren; det var ligesom saa lyst i Huden. Men da han +saá hende, blev han blødende rød. + +-Det var en Meldeseddel, sagde hun. + +Han bøjede sig ned imod hende: + +-Det er s'gu utroligt, sagde han sagte med en Stemme, der var lidt +grødet. + +-Tak. + +Ida tog Vejret og vilde gaa, men da de kom udenfor Døren, for han var +fulgt efter, sagde hun (for at hjælpe ham over det eller for at trøste +ham; et Sekund før havde hun aldrig tænkt paa at sige det): + +-Nu skal vi drikke Kaffe paa Tirsdag. + +Der gik ligesom en Trækning hen over Eichbaums Ansigt. Han sagde og skød +Læberne frem: + +-Jeg vil hellere ha'e The. + +Ida lo: + +-Nej, sagde hun stadig med den samme hastige Stemme: det skal være +Kaffe, for vi skal skænke af den gamle Kande.... + +Saa løb hun: + +-Nej, nej, han var ikke vred. + +Aa nej, han havde forstaaet hende.... + +... Karl von Eichbaum gik over til Svendsen for at spise Frokost. Han +gik nok og fløjtede hen ad Gaden; men der var alligevel noget, som om +han ikke kunde faa sig selv til rigtig at tænke paa de Penge eller paa +at han nu kunde fordele dem rundt, i de værste Huller. Og han følte +ogsaa noget ubehageligt i Fingrene blot han tænkte paa Konvolutten, hvor +de laa. + +Men da han skulde betale, tog han hastigt en af de mange store Sedler ud +for at faa den vekslet. + +Kelner Jensen blev staaende, halvtbukkende foran Konvolutten. + +-Ønsker Hr. von Eichbaum at betale det Hele? sagde han halvsagte og ned +imod Sofaen. + +Men Hr. von Eichbaum svarede ikke. Han havde, ligesom sky, taget et Kort +frem mellem Sedlerne. "Ida" stod der kun med saadan smaabitte danske +Bogstaver--og saa var der et lille Billede af "Ludvigsbakke" i Hjørnet. + +Karl von Eichbaum blev ved at sidde med Kortet i sin Haand. + +Da Frokosttiden var omme, hvilede begge Svendsens Højrehænder, d'Hrr +Jensen og Sørensen, ud, lænede hver mod sin Dørstolpe: + +-Der kan De se, Sørensen (Hr. Jensen snøvlede, hvad han ansaá for +distingueret i Faget), at jeg fik Beløbet. Den Slags Folk finder altid +en Udvej ... Det véd vi fra d'Angleterre.... + +Hr. Jensen havde i en smækrere Periode fungeret som à -la-carte-Sals +Kelner i Hotel d'Angleterre. + +-Ja, til den revner, Jensen, sagde Sørensen. + +Hr. Jensen svarede ikke. Han stangede Tænder. + + * * * * * + +Ida lod som hun sov, mens hun saá, fra Frøken Roed foran Spejlet, hen +til Vækkeuhret foran sin Seng gennem de kvart aabnede Øjenlaag. Fødderne +skubbede hun sagte op og ned under Tæpperne, hun kunde ikke ligge +stille. + +Men endelig var Frøken Roed i Overtøjet, og Ida lod, som hun vaagnede: + +-Skal De til Deres Søster, sagde hun. + +-Ja, Frøken Roed skulde det--Hun skulde altid til sin Søster, der var +gift med en Assistent Hansen ved Jernbanen. Det var de eneste, hun +kendte i Byen, og der var desuden nok at hjælpe med, om de tre Børn. + +Ida saá dem pludselig for sig, Frøken Roed og Fru Hansen, som de sad og +syede derhjemme paa fjerde Sal i Rømersgade under Lampen i Dagligstuen, +hvor Lænestolene, der begyndte at blive slidte i Ryggen, var dækkede med +saa mange smaa broderede Stykker--og paa én Gang lo hun. + +-Men hvad ler De af? spurgte Frøken Roed. + +-Aa, det var noget jeg tænkte paa. + +Men pludselig slog Ida Tæpperne til Side og satte de bare Fødder ud paa +Gulvet. + +-Aa, sagde hun, vent lidt: og hun løb i Natkjolen hen til Chiffonnièren: + +-Jeg har noget til Børnene; og, mens hun dækkede for den aabne +Chiffonière, for at Frøken Roed ikke skulde se Pakkerne og Blomsterne +derinde, hældte hun nogle franske Kager ud af en Pose. + +-De er saa dejlige, sagde hun glad og hun puttede en i Munden paa Frøken +Roed, før hun sprang op i sin Seng. + +-De tænker ogsaa altid paa andre, sagde Frøken Roed. + +Ida bare lo: + +-Nej, jeg tænker paa mig selv, sagde hun og laa og saá op i Loftet. + +Hun hørte Frøken Roed gaa ned ad Trappen, og hun stod op igen og drejede +Nøglen to Gange om saa sagte, som var hun angst, nogen kunde høre hende. +Hun begyndte at klæde sig paa saa hurtig hun kunde, mens der var noget +over hendes Bevægelser som over en Skolepige, der er ifærd med at gøre +en gal Streg: Aa, der var nok at gøre ... der var meget at gøre.... + +Hun trak Chiffonière-Skufferne ud og hun tog Damaskes-Dugen frem og de +gamle Kopper, og Sølvkaffekanden, der var omviklet med Papir, tog hun ud +af Midterrummet. Der var ogsaa de gamle Asietter og Armstagen, som hun +satte Lys i: her skulde han sidde med Cigaretterne ved sin Kuvert. + +-Hm, sidst hun lagde Blomster paa Bordet, var det for Olivia og Drengene +... Ja, det var i Maj--aa, at det ikke var længere siden ... end den to +og tyvende Maj. + +Hun tændte Lysene og saá efter, om Vandet kogte ... der skulde da en +Rose i hans Glas.... + +Hun gik til og fra, og hun blev staaende foran Bordet: + +Jo, han vilde nok kende de gamle Ting igen. + +Hun begyndte at lytte efter, mens hun lagde to brogede Tæpper over +Sengene. Hun saá paa Vækkeuhret. Det var heller ikke Tiden endnu. Og hun +satte sig hen ved Bordet, paa hans Plads, og ventede. Nu kom der nogen, +for Døren dernede gik: men det var kun en Portør. + +Maaske var han forhindret, maaske kom han ikke. Det blev saa sikkert for +hende, at han kom vel ikke, mens hun sad og saa fra Ting til Ting, som +vilde hun idetmindste prente sig ind, hvor pænt det var: + +Og Lysene, dem vilde hun alligevel lade brænde, brænde helt ned, til de +slukkedes. + +Men Rosen, den tog hun stille bort fra hans Glas. + +Hun havde ingen hørt paa Trappen, da det bankede sagte paa Døren, to +Slag, som de unge Mænd banker, der har været i Tjenesten, og hun fik +lukket op. + +-Aa, det er Dem, sagde hun. + +Karl Eichbaum havde listet sig ind: Der var ikke en Mo'rs Sjæl der saa +mig, sagde han. + +-Men Frøken Helgesen sidder altid lige ved Døren, sagde Ida. + +-Hun fik laaset--de havde uvilkaarlig halvhvisket begge to--og Karl tog +Tøjet af. + +-Ja, saa var vi her, sagde han og rystede hendes Haand. + +-Ja, sagde Ida og lo: Her skal De sidde. Hun pegede paa den brede Stol. + +-Det var Satan til Juleaften, sagde Karl og strakte Benene fra sig, mens +han saá paa det hvide Bord. + +-Ikke, sagde Ida, hun syntes, hun havde følt just det samme. + +-Og her er s'gu ogsaa Drikkevarer, sagde Karl. + +Ida hældte Kaffen i de gamle Kopper, mens Karl blev ved at sidde og se +tilfreds paa Sagerne og de talte om de gamle Ting, Kagekurven og +Armstagerne: de holdt Vagt ved Konkylierne derhjemme, sagde han. + +-Ja, de stod paa Fløjen, sagde Ida. Hun saá igen for sine Øjne det gamle +Marmorbord paa "Bakken" med Konkylierne og Frugtskaalen fra Auktionen +efter Hoffet i Horsens og de to Sølvbægre, der var Præmier fra et Par +Landbrugsforeninger. + +-Men vi har nu alligevel ingen hjemmebagte Kager, sagde hun. + +Karl tog godt til sig af de Kager, der var, og ogsaa af Likøren. Ja, +sagde han, vi holede no'en fra Schrøder--han tænkte paa den bulede +Kagekasse paa "Bakken": det er s'gu grinagtigt at stjæle.... + +-Ja, det er spændende, sagde Ida og virrede med Hovedet, for Karl sad og +saá paa hende, han syntes altid det saá saa morsomt ud, naar hun gjorde +det. + +-Har De ogsaa stjaalet hjemme, spurgte Karl. + +-Ja, tit, sagde Ida hastigt, men pludselig blev hun bleg. + +-Hvordan det? spurgte Karl. + +Ida saá ud i Luften og sagde langsomt og sagte: + +-For det maatte jeg. + +Der var stille lidt. + +Saa tog hun sig sammen og løftede sit Glas, og de klinkede. + +-Skaal, sagde Karl. Han blev ved at sidde og se paa hende. + +Men paa en Gang blev Ida genert eller hvad det var, og hun fandt ikke +noget at sige, mens Karl, der maaske ogsaa var en Smule benovet, sad +tavs og røg og læste Indskriften paa Kaffekanden, Hædersgaven, til han +pludselig sagde, det kom saadan plumpende: + +-Ja, gamle Brandt holdt s'gu meget af Kaffe. + +De lo begge to, og Ida hentede de gamle Billeder. Karl tog dem og Isen +var pludselig brudt. Han flyttede med sit Glas over i Sofaen og de +pegede paa Vinduerne, hvem der havde boet, og paa Vejene, hvor de førte +hen, og paa Menneskene--der var den og der var den. + +-Der er De, Ida, sagde Karl og blev ved at holde paa Billedet. + +-Ja. + +-Og dér staar Forvalteren, sagde Karl. + +-Ja, han er død. + +Ida sad og saá paa Forvalteren, med sit Hoved ved Siden af Karls. + +-Saa pludselig han døde, sagde hun langsomt. + +-Han skød sig, sagde Karl. + +-Nej. + +-Jo, sagde Karl, som ogsaa blev ved at se paa Forvalterens lille Ansigt: +véd De ikke det? Det var jo Caroline Begtrup, hende den blegsottige, som +ikke vilde ha'e ham. Saa gik han op paa Kornloftet og skød sig--det var +lige efter han havde sat Folkene i Arbejde.... + +-Men hvor er hun da? + +-Hun er gift i Næstved, sagde Karl og slap Billedet. + +Han lænede sig tilbage og rynkede sin Næse. + +-Det var forresten meget fornuftigt, sagde han: for der er Gud straffe +mig ikke stort ved at leve.... + +Ida saá op i Lysene: + +-Jo, sagde hun langt og stille. + +Karl, der sad med Hænderne i Lommen, nikkede efter en Stund ind mod +Armstagen: + +-Ja, hvis man endda var Landmand. + +-Det kan De blive, sagde Ida og slog igen med + +Hovedet. + +-Jo Tak--Karl snøftede paa Ordene--og hvordan.... + +Men pludselig slog han om, og mens han fik Hænderne op af Lommen og gned +dem, sagde han: + +-Her er nu ligegodt meget hyggeligt. + +Ida sad stadig med Øjnene ind i Lysene: + +-Han var dog saadan et stille Menneske. + +-Hvem? + +-Forvalter Krog. + +-Ja, sagde Karl og nikkede: men det er vel osse mest paa de Stille, det +bider. + +Han rejste sig fra Sofaen for at strække Benene og han saá sig rundt fra +Møbel til Møbel. + +-Det er det gamle Chatol, sagde han, det er utroligt. + +Ida fik Taarer i Øjnene, hun vidste ikke hvorfor; maaske var det Tonen i +hans Ord. + +-Ja se, sagde hun. + +Og hun aabnede Midtrummet og hun trak de gamle Skuffer ud, mens han +holdt Stagen og hun viste ham alting: hun viste ham Olivias Børn og +Lyngblomster fra Ferien og Faders gamle Regnskabsbøger med en bleg +Skrift og saa mange Ting, mens de blev ved at huske og ved at tale. + +-Nej, nej, sagde hun og tog hurtig en Bog fra ham; han havde stillet +Armstagen paa Klappen. Nej, nej, det er min Poesibog. + +-Vor Herre hjælp os, sagde Karl. + +Men Bogen vilde han se. + +-Nej, sagde Ida og holdt paa den: det maa De ikke. Man skriver saa meget +dumt ind. + +-Men De kan da sige mig, hvad for et Vers De holder mest af, sagde han. +Det var mest det, at hun blev saa kønt rød i Kinderne, der morede ham. + +-Ja ... jeg holder mest af det. + +Og hun viste ham en Side, mens hun holdt med Hænderne om de andre Blade: +det var Solvejgs Sang. Karl stod ved Armstagen og læste det. + +-Det er saadan et Damedigt, sagde han, men saa kom det lidt blødt i +Tonen: + +-Hvorfor holder De mest af det? + +-Jo ... for det er det kønneste. Men, tilføjede hun, nu er det længe +siden ... jeg skrev det af efter et Nodehefte. + +Hun lagde Poesibogen ned og der faldt et lille Fotografi ud af den. Det +var Konferensraadens gamle "Hvide". Og de stod og lo ad den Gang, den +dansede midt paa Gaden i Horsens, fordi en Lirekasse spillede en Melodi, +som den gamle Cirkushest kendte; og Konferensraaden kunde ikke sidde +fast, og Lirekassen, den blev ved at spille, og Hesten, den blev ved at +danse, midt paa Gaden. + +-Men det havde nu været et dejligt Dyr, sagde Karl. + +-Nu har "Smørstikkeren" set paa Stadsen, sagde han lidt efter og lagde +den Hvide væk. + +-Vil de da købe det? spurgte Ida. + +-Det gør de s'gu nok, sagde Karl, der saá ind i Lysene. + +-Naar de saa blot vilde holde det kønt, sagde Ida og nikkede. + +-Ja men nej, ja men nej ... + +Hun greb om Karls Hænder. Han rodede i alt ... Det var Mo'rs Ringe og +Brocherne og Guldkæden og Fa'rs Signet, og han rodede rundt i det +altsammen. + +-Lysene, Lysene, sagde hun. + +Stagen raslede paa Klappen, mens hun vilde holde paa hans Hænder. + +-Det er s'gu Værdigenstande, lo Karl. + +-Og det er min Sparekassebog, sagde Ida glad; hun holdt den graagule Bog +i den venstre Haand og gav den et Slag med den højre. Men pludselig blev +hun ganske bleg, og stille lagde hun Bogen ned-- + +Karl stod ogsaa lidt tavs. + +-Maa jeg da aldrig takke Dem, Ida? sagde han saa ganske stille. + +-Nej, sagde hun blot; det hørtes knap. + +Et Nu havde Karl lagt begge sine Hænder ned om hendes Liv. Saa tog han +dem bort. Ida rørte sig ikke. + +-Hys, hys.... + +De hørte Nogen paa Trappen. + +-Det er Frøken Petersen.... + +-Sluk, sluk.... + +Karl fik slukket Lysene. + +-Brandt, Brandt, kaldte Frøken Petersen og slog paa Døren. + +Og Ida svarede henne ved sin Seng, fra Mørket: + +-Ja, ja, jeg er vaagen. + +De hørte hende gaa igen, før Karl hviskede, i saadan en halvt +drengeagtig Tone: + +-Men jeg kan da blive lidt endnu ... vi kan sidde foran Kakkelovnen. + +Ida svarede ham ikke; men hun satte sig foran Kakkelovnsdøren, som Karl +havde aabnet. De hørte ingen Lyd uden Lyden af Kullene, naar de sagte +smuldrede, mens Skæret kom og veg hen over deres Ansigter. + +-Saa stille her er, sagde Karl. + +-Ja, sagde Ida: de er saa rolige idag. + +De talte kun halvhøjt og sad tyste igen. Karl betragtede Ilden. + +-Men De er altfor taalmodig, Ida, sagde han og saá paa Gløderne. + +-Hvordan.... + +-Jo, De kunde godt forlange meget mer. + +-Hvordan forlange mer.... + +De holdt Hovederne halvt fremstrakte, just paa samme Maade, og de +langsomme Ord kom i samme Tone. + +-Jo, jeg mener, saadan af Livet, sagde Karl. + +De tav paany og hørte kun Kullenes Fald. + +-Eichbaum--nu maa De gaa. + +-Ja, sagde Karl: om to Minutter. Egentlig elskede han jo aldrig at rejse +sig fra et Sted, hvor han sad. + +-Véd De hva', Ida, sagde han og blev ved at se paa Kullene: + +-Jeg er egentlig en Hjemmemand. + +-Ja. Ordet kom saa ganske sagte. + +Karl strakte sin Haand ud i Mørket og tog hendes. + +-Tak for idag. + +-Tak, hviskede hun. + +Hun stod op og tændte Lysene. Hun var saa bleg, mens hun gjorde det, en +Bleghed, der ligesom lyste. + +Karl fik Tøjet paa og ganske lydløst aabnede hun Døren. + +-Godnat, hviskede Karl og han sneg sig ud. + +Bag Døren lyttede Ida efter hans Trin: nej, der kom ingen ... og nu var +han nede. + +Hun laasede Døren igen. Det samme Smil blev ved at ligge over hendes +Ansigt, mens hun aabnede og lukkede og gemte alting. Men Lysene vilde +hun ikke slukke. De kunde brænde, de skulde brænde endnu--til efter The. + +Saa gik hun ned. + +... Karl var nede paa Gaden. Hans Øjne var ligesom underligt større, +mens han gik og tyggede paa sin Cigar. + +-Ja, hun er s'gu honnet, sagde han og nikkede hen for sig. + +Han vidste knap selv, at han blev ved at gaa i den Stump Gade, hvor det +lyse Gavlvindu vendte hen. + +... Fru Von Eichbaum, der sad over Sengeomhænget, rejste sig rask og +kaldte: + +-Julius, Herren kom hjem. + +Karl blev inde hos sig selv indtil Thetid. Efter The spurgte han, om de +ikke skulde spille et Parti Besique. De sad og spillede endnu--og der +var ikke saa lidt Cigarrøg i Stuen--da Generalinden kom over for at sige +"Godnat". + +-Gud, Du, sagde Fru von Eichbaum: Du sætter Dig da og faar et Glas +Madeira. + +-Tak, Du, sagde Generalinden og tog Plads: mon det er godt mod +Natten.... + +Julius kom ind med Madeira og franske Biskuits, og de nød det sammen +under Hjørnelampen. + +Efter at Karl og Generalinden var gaaede, gik Fru von Eichbaum rundt og +aabnede Vinduerne: for natgammel Røg var ubehagelig. + +... Da Ida næste Morgen kom hjem fra Tur, stod Karl paa Trappen op til +Kontoret. Ida havde næsten tænkt det. Hun gik de Par Trin op og tog en +Rose ud af sit Kaabeknaphul: + +-De skulde have haft den igaar, sagde hun. + + * * * * * + +Fru von Eichbaum og Generalinden kastede et sidste Blik paa den +Lindholmske Lejlighed. Familien Mourier skulde ankomme med +Formiddagstoget. + +Søstrene gik gennem Værelserne og var tilfredse. + +-Og, kære, sagde Fru von Eichbaum, godt er det, at vi har gemt lidt hen +af det Overflødige. + +Det "Overflødige" var visse ret tvivlsomme Silketæpper af den Slags, som +"draperede" hos Lindholms og som Fru von Eichbaum afskyede: Gud, Du, man +anvender det kun for at skjule en Plet, sagde hun til Søsteren: Og saa +bare hænger det og samler gammelt Støv. + +Generalinden nikkede: + +-Desuden, sagde hun: at ha'e alt det i et Hus med den syge Mary. + +Fru von Eichbaum gik ind i den næste Stue, før hun sagde: + +-Dampet er her. + +-Og, tilføjede hun: saa taler vi forresten naturligvis ikke om det. Fru +von Eichbaum tænkte stadig paa det med Mary. + +-Gud, Mille, sagde Generalinden: man véd dog, hvad en Indbildning gør. +Og i vore Dage, hvor Folk vil være sy'e.... + +Bag Kabinettet laa Kates Værelse. Det var tomt. Frøken Kate vilde have +sine egne Møbler med. Fru von Eichbaum stod paa Dørtærskelen og +betragtede de nøgne Vægge. + +-Ja, sagde hun: det maa jo Kate selv vide at indrette. + +Julius kom og meldte, at Drosken var der. + +-Tak, Julius. Og saa dækker Ane vel Thebordet, med blødkogte Æg. + +Søstrene gik ned i Porten og steg op i Drosken, hvor Julius sad paa +Bukken i Silkehat med Roset og privat Vinterfrakke. + +Da Toget kom ind foran Perronen, stak der et ret fyldigt og blondt +Ansigt ud af en første Klasses Kupé. Det var Frøken Kate. + +-Der er de, sagde hun. Hun havde set de to Søstre, der viftede med +Lommetørklæder, akkurat i Højde med deres Ansigter. + +Fru Mourier og Frøken Kate kom ud af Kupéen og der blev trykket Hænder +og de tre Ungdomsveninder kyssedes, mens de alle tre havde Taarer i +Øjnene. + +-Kære Vilhelmine, sagde Fru von Eichbaum: at vi nu har Dig her. + +Hendes Stemme rent skælvede. Fru von Eichbaum blev altid saa let +bevæget, naar hun igen mødte "dem fra hendes Ungdom". + +-Og roligt Vejr har I haft over Bælterne, sagde hun. + +-Dejligt, Du, dejligt ... Jeg sad paa Dækket med min Kaffe, mens Kate +fodrede Maagerne. + +Fru Mourier, der gjorde Indtryk af at være ligesaa bred som begge +Søstrene tilsammen, havde en lidt kraftigere Diktion, paavirket af jyske +Herregaarde. + +Julius tømte Rejsetøjet ud paa Perronen, tilsidst en stor Flettekurv med +en vældig Hank. + +-Søde Børn, sagde Fru Mourier: det er til Jer fra Mourier. Han fulgte os +til Frederits ... hans Orchidéer er hans Stolthed. + +-Saa ta'er De det, Julius, sagde Fru von Eichbaum. + +Men hvor er Kate? + +-Aa, hun henter Hundene, sagde Fru Mourier. + +-Hundene, sagde Fru von Eichbaum: Gud, Mine, har I de Dyr med? Fru von +Eichbaum havde en nervøs Forskrækkelse for alle Hunde. + +-Kære, ellers havde jeg aldrig faaet Kate til at rejse. + +Generalinden saá nu Kate, der kom dragende med to jublende Mynder i en +Dobbeltlænke. + +-Naa, sagde Kate, der var i en sort Rejsedragt, som lignede en +Ridekjole, og med en Mængde Sølvringe op ad Armen: hils saa paa +Tanterne. + +De to Mynder begyndte paa Opfordringen at springe op og ned ad +Generalinden og Fru von Eichbaum, der værgede for sig med Hænderne: + +-Kære Kate, de er jo lidt voldsomme. + +De kom alle ud paa Banegaardspladsen og Fru Mourier og Søstrene gik op i +Drosken, mens Frøkenen blev staaende udenfor. + +-Saa kører jeg med Viktoria og Hundene, sagde hun. + +Viktoria, en Dame i graa Spadseredragt, som stod ved Siden af Vognen, +var "Jomfruen". + +Generalinden nikkede med et "Goddag, Jomfru", og Fru von Eichbaum sagde: + +-Dyrene bringer da Julius. + +Men Frøken Kate var allerede henne ved en anden Vogn, hvor hun kom op +med Viktoria ved sin Side og begge Hundene paa Bagsædet. + +Fru von Eichbaum saá lidt nervøs paa Installeringen og sagde: + +-Gud, Vilhelmine, hvad Besvær I vil ha' af de Dyr her i en Bylejlighed. + +-Men, sagde Generalinden, det er et Par dejlige Dyr. + +De to Drosker rullede afsted, Kates bagest. Hun sad og saá frem imod det +forreste Køretøj med Julius' lige Ryg paa Bukken. + +-Saa, sagde hun, nu er vi i 'et. + +Da de var komne op i Lejligheden, gik de om i Værelserne, mens Søstrene +forklarede og viste. Fru Mourier sagde: Her er jo rigtig rart, og satte +sig straks ned i Sofaen med Generalinden; medens Kate, der først fra +Spisestuetærskelen havde taget et Overblik, blev ved at gaa omkring med +Fru von Eichbaum. + +-Her er akkurat Plads til min Servante, sagde hun, da de stod i hendes +egen Stue. Og hvor skal Viktoria ligge? + +-Til Jomfruen, sagde Fru von Eichbaum, er der et Kvistværelse. + +Kate trak Armene og Skuldrene op, saa alle Sølvringene raslede: Naa, ja +ja, det kan vi jo altid ordne. + +Fru von Eichbaum, der holdt sig lidt rankt, vendte sig til Jomfruen og +sagde: + +-Vil Jomfru Thora saa foreløbig lægge Tøjet herind. + +Fru von Eichbaum havde, uvist af hvilken Grund, under Køreturen +besluttet at benævne Jomfru Viktoria Thora. + +Inde i Dagligstuesofaen var Generalinden og Fru Mourier allerede dybt +inde i alle Vinterplaner, og man hørte Generalinden, ligesom +afsluttende, sige: + +-Og Vilhelmine, saa har vi om Søndagene Petri. + +Julius meldte, at Theen var paa Bordet, og de rejste sig for at gaa ind, +men Kate maatte virkelig først vaskes. Hvor er der et Badeværelse? sagde +hun. Hun havde en vis selvfølgelig Maade at spørge paa. Men der var ikke +noget Badeværelse. + +-I det hele taget, Kate, sagde Fru von Eichbaum: det er jo et Lejehus, +men man har da sine Gummibadekar.... + +Kate forsvandt med Viktoria ind i Moderens Sovekammer, mens de andre gik +til Bords og Hundene lidt efter begyndte at hyle og skrabe paa +Sovekammerdøren, til Kate lukkede dem ind. Ja, sagde Fru v. Eichbaum +inde ved Bordet: det vil jo i Længden, Vilhelmine, blive lidt generende +for Lindholms ferniserede Døre.... + +De tre Damer talte om Aline Feddersen. Generalinden troede nok, at hun +havde været i Génève.... + +-Og hun var der vist endnu.... + +-Ja, Du, sagde Fru von Eichbaum: det er jo no'et, vi med den bedste +Villie ikke forstaar. + +Fru Mourier, der var færdig med det andet Æg, sagde: + +-Ja--men Feddersen har nu heller aldrig været andet end en +Familieforsørger.... + +-Andet? kære Mine.... + +-Ja, og Mourier har Ret: det er nu en Gang ikke nok bare med disse +daglige Ægtemands-Rationer. + +Der blev en ganske lille Pause, til Fru von Eichbaum sagde--der var +ingen, der kunde sige, om Søstrene egentlig havde forstaaet--: + +-Jo, Du, men hvor tror Du, man træffer mange som Mourier? + +Da Kate kom ind og satte sig, talte Fru Mourier om "Ludvigsbakke". De +havde jo set paa den og Mourier mente, at Prisen var passelig. + +-Og hvad si'er Du, Kate, sagde Generalinden. + +Kate, der puttede Franskbrød i Munden paa Mynderne, mente, der kunde jo +blive ganske udholdeligt, naar der blev bygget om, og Fru Mourier +spurgte efter Karl. + +-Gud Du, sagde Fru von Eichbaum: han passer sit Kontor. + +Og Generalinden tillagde: + +-Han gaar til og fra som et Uhr. + +Men Kate, der var færdig med at fodre Hundene, spurgte og var for første +Gang interesseret: + +-Hvor rider man her i Byen? + +... Efter Frokosten gik Søstrene de Par Huse hjem. De talte ikke meget, +før de kom op i Fru von Eichbaums Entré og tog Tøjet af. + +-Kære Lotte, sagde Fru von Eichbaum: lad dem nu først komme i Orden. + +-Det er da saa rimeligt, Generalinden glattede ligesom noget ud med +Haanden: Den første Dag--det bli'er jo altid let lidt støjende. + +Søstrene gik ind og satte sig, og Fru von Eichbaum, der alligevel +ligesom pustede ud her i sin egen gode Sofa, sagde: + +-Og Klæderne, Du, det er jo kun, at man gaar lidt med dem, naar de skal +i Butikker.... + +Generalinden nikkede, og Fru von Eichbaum saá et Øjeblik frem for sig, +før hun sagde: + +-Nu er hun jo klædt som en ung Kone. + +-Hundene, Du, sagde Generalinden, var jo næsten som et helt lille +Optog.... + +Og som om det havde synderligt at gøre med de to Mynder, sagde +Generalinden efter en lille Pause: + +-Men Du, det bli'er ikke let for en Mand.... + +Fru von Eichbaum, der overtænkte Detaillerne, sagde, inde i sin +Tankerække: + +-Og Jomfruen, der var lidt Nervøsitet i Fru von Eichbaums Røst: hende +skal Ane jo nok vise tilrette ... Og saa er det vel bedst at la'e dem +ha'e deres Ro idag. + +-Kære, sagde Generalinden, der rejste sig: at de kan sunde sig og +saadanne.... + +I Døren spurgte hun: Drikker Du iaften Theen ovre? + +-Tak, Du, sagde Fru von Eichbaum: jeg har iaften den lille Brandt, Du +véd ... hun har nok kun fri om Tirsdagen. + +-Aa, henner ... Ja, saa Farvel, Mille. + +Generalinden skulde lige til at gaa, da det ringede. Det var Portneren i +Lindholms Sted, der bragte Kurven med Orchidéerne. I Bunden var der blaa +Druer. + +-Mille, sagde Generalinden: véd Du, det er, som man ser dem i +Vinbjergene. Jeg tror, de kan holde sig til Søndag, Du--og jeg havde +alligevel tænkt at ta'e Schleppegrells osse, nu, hvor vi havde faaet de +fire Ænder fra Vallø. + +Fru von Eichbaum ordnede Orchidéerne i to Glasskaale. Da hun var færdig, +stod hun og betragtede dem. + +-Ja, sagde hun: smukt er det ... men jeg finder jo, at de Blomster er +ængstende. + +-De har dem jo nu, sagde Generalinden, rundt om paa Herregaardene. + +Hun gik med sin Halvpart af baade Blomster og Druer. + +... Karl stod om Aftenen og ventede paa Ida udenfor Hospitalets Port, +mens den bløde Sne faldt ned over hans kønne Frakke. + +-Hvor De er kold om Hænderne, sagde han, da hun kom. + +De gik ved Siden af hinanden, mens han snakkede paa sin halvdrævende +Manér og Ida kun svarede lidt, ligesom hun var aandsfraværende. + +-Jeg tror s'gu, De er bange, sagde Karl og lo. Men jeg kan forresten +godt forstaa'et ... Og han stak sin Arm ind under Idas, ligesom de +skulde staa Last og Brast. + +Da de kom ind oppe i Mellembygningen, rejste Fru von Eichbaum sig fra +Sofaen og tog imod Ida paa Dørtærskelen i Kabinettet: + +-Det var da pænt, De vilde komme. + +De satte sig alle tre og Fru von Eichbaum konverserede; hun talte om +Hospitalet, med meget udprægede A'er, og sagde: den hele Virksomhed er +jo en Velsignelse, medens Karl sad med en Ræv i Øjnene og skottede til +Ida, der efterhaanden blev ligesom mindre og mindre i sit Sofahjørne. + +-Og det er jo saa betryggende at vide, at det er unge Piger fra gode +Hjem. Nu, Karl, har jo osse Adelaide begyndt at lære paa Frederiks. + +Adelaide var en Oberstdatter af Bekendtskabet. + +-Naa, sagde Karl: det var vist ogsaa det klogeste, hun kunde gøre. + +-Gud, Karl, sagde Fru von Eichbaum: jeg finder det jo kun umaadelig +respektabelt. + +Der blev en lille Pause. Men saa tænkte Karl, at nu maatte der lægges +ud, og han begyndte at fortælle en Historie fra Kontoret (det er s'gu et +utroligt Menageri, sagde han) om en gal Fader, der vilde indlægge en +klog Søn. Faderen kom kørende med Sokker udenpaa Støvlerne og vilde ha' +Sønnen i Pavillonen. + +-Sønnen var i Laksko, forklarede Karl, der blev ved med sin Historie, +mens Fru von Eichbaum lo og Ida sad og smilede: aa, hun var ham saa +taknemmelig, saa taknemmelig, at han talte. Og Karl blev ved at fortælle +Historier (han kunde formelig se, hvordan Ida blev større i Sædet) til +de tilsidst lo alle tre højt og muntert. Fru von Eichbaum var altid saa +glad, naar Karl talte: "Og han har saa megen Humor", sagde hun altid til +Søsteren. Nu sagde hun: + +-Men egentlig, Karl, er det ikke no'et at le af-- + +Ida spurgte om Filérarbejdet til Sengeomhænget: + +-Om det var vanskeligt at lære. + +Fru von Eichbaum viste hende det og forklarede: + +-De kan jo prøve, sagde hun. + +Og hun blev ved at undervise Ida, der førte de smaa Pinde, medens Karl +spurgte: + +-Tillader Mo'r, jeg ryger? og med Cigaretten mellem Fingrene sad han og +saa paa Idas bøjede Hoved ved Siden af Moderens. + +Ida blev ved at filere, og man hørte de smaa Pinde falde rask og +raslende mod hverandre, mens Fru von Eichbaum saa til og Karl sagde: + +-Det gaar jo som Kæp i et Hjul. Og Fru von Eichbaum lagde til i et +venligt Tonefald: + +-Ja, Ungdommen har adrætte Fingre. + +Julius kom allerede og meldte Thetid, da Karl sagde, for han kunde ja +gu' heller ikke blive ved at snakke hele Tiden: + +-Tante Charlotte kunde komme herover til Whist, Mo'r. + +-Ja, det har Du Ret i, vi er jo et helt Parti. Jeg kan spørge hende før +The. + +Da Fru von Eichbaum var gaaet, rejste Karl sig fra sin Stol og gik hen +til Idas Sofahjørne: + +-Naa, hvad saa, sagde han og smilte ned imod hende. + +-Naa-- + +Ida saá op i hans Ansigt og smilte, hun ogsaa: + +-De er saa god, sagde hun. De havde halvhvisket begge to som Børn bag en +Lærers Ryg. + +-Ja, det vil jeg nok si'e, sagde Karl og lo. + +Inde i Spisestuen fik han Klaveret op og begyndte at spille paa en Vals, +saa Strengene føg.-- + +Fru von Eichbaum var ovre hos Søsteren. Hun indbød til Whisten og sagde: + +-Kære Du, det er virkelig en nydelig Pige--velopdragen og nydelig.... + +Det glædede jo kun Generalinden. + +-Og egentlig har hun jo osse altid hørt til Kredsen. + +Fru von Eichbaum gik over, og da hun saá Karl ved Klaveret, sagde hun: + +-Karl, det var da ret. Det er saamæn længe siden, Du har spillet. + +-Ja, sagde Karl: det er saamæn godt for Naboerne. + +Men spille blev han ved med. + +Det var ligesom Valsen blev i Luften, mens de spiste, og Ida rejste sig +og bad, om hun maatte skænke Fru von Eichbaums anden Kop The, og Julius +maatte lade Brødbakken fylde igen, fordi Karl havde saa vældig en +Appetit. + +-Tak, sagde Fru von Eichbaum, der fik sin The: ja, for mig er der jo +intet Maaltid som min go'e The. + +De blev ved at tale, til Fru von Eichbaum sagde: + +-De véd vel, at Grosserer Mouriers tænker stærkt paa at købe gamle +"Ludvigsbakke"--rigtig vore gode Venner.... + +-Jo. Hr. von Eichbaum havde fortalt det. + +-Men, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate synes jo ikke om +Hovedbygningen. + +-Aa, sagde Ida, jeg synes nu, der var saa dejligt. + +-Hm, mumlede Karl, der stadig spiste: hun vil vel ha'e et Par +Smørstikkere til Vaaben over Døren. + +Fru von Eichbaum vidste ikke selv, hvorfor hun ikke viste Karl tilrette; +men hun sagde kun: + +-Ja, Fordringerne er jo forskellige. + +Generalinden kom, mens de sad ved Thebordet endnu. + +-Men lad Jer ikke forstyrre.... + +-Ja, sagde hun til Ida, man har allerede hørt saa meget godt om Dem. + +Da de havde rejst sig, hjalp Ida Karl med at slaa Spillebordet ud. + +-Nej, nej, ikke saadan, sagde Karl og slog hende over Hænderne. + +-Vil Julius bringe Stagerne, sagde Fru von Eichbaum. + +-Men jeg spiller saa daarligt, sagde Ida, da de satte sig. Hun fik Karl +til Makker. + +-Karl, sagde Generalinden, der var i Forhaanden og gav Kort: naar man +spiller, saa tales der ikke. + +Søstrene spillede langsomt og med kloge Blik over Kortene. Man fik det +Indtryk, at de spillede Skak. Ida, der sad og bed sig i Læben, blev rød +i Hovedet for hver Gang, hun lagde et Kort paa Bordet, mens Karl +uafladelig pludrede med Tanten. + +-Karl, sagde Fru von Eichbaum: naar man spiller, saa spiller man. + +Karl blev tavs og sad og saá over paa Ida, der blev sikrere og sad og +tog sine gode Kort frem til Stik med smaa ivrige Ryk ligesom et Barn. + +-Det er Dig, Emilie, sagde Generalinden. + +Fru von Eichbaum svarede kun ved at nikke; det var som begge Søstrene +fik Antydning af Dobbelthager, mens de spillede. + +-Det blev vores, sagde Ida og pustede uvilkaarligt ud, men hendes Øjne +lyste. + +-Frøken Ida ser ud, som slap hun ud af et Dampbad, sagde Karl. + +-Frøken Brandt spiller bedre end Du, sagde Fru von Eichbaum. + +-Ja-a. Naa, til Lykke, sagde han og stak, mens han plirrede med Øjnene, +sin Haand med en oprakt Tommelfinger over mod Ida, som stødte sin Tommel +imod hans: Til Lykke, sagde hun, og de lo begge to. + +Fru von Eichbaum og Generalinden talte om Spillet og bredte Stikkene ud +over Bordet. + +-Men jeg, Du, sagde Fru von Eichbaum: som sidder dér med min eneste +_à -tout_. + +De spillede videre, og ogsaa Karl blev ivrig, mens Ida og han blev ved +at vinde. + +-Men Ida spiller skam en fin Whist, sagde han og glemte at sige Frøken. + +-Ja, sagde Generalinden: dette er rigtig et hyggeligt Parti. + +Julius kom ind med Druerne og Madeiraen, som de nød mellem to Rubberter, +mens de talte om gamle Dage, om "Ludvigsbakke" og om gamle Brandt: Han +var en fortræffelig Mand, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl løftede sit Glas. + +-Ja, sagde han: byder vi saa Frøken Brandt Velkommen.... + +-Det maa vi, sagde Fru von Eichbaum: det var rigtig rart at se Dem. + +De drak alle fire og saa skulde de skifte Plads, da Karl, der var saa +kaad og glad, begyndte at snuse op og ned ad Ryggen paa Tanten. + +-Naar er Tante begyndt at bruge Patchouli? + +-Ja, sagde Generalinden, der ogsaa begyndte at lugte urolig til sine +egne Ærmer: jeg begriber ikke, Du, men der hænger no'et ved mig den hele +Dag.... + +-Kære, sagde Fru von Eichbaum, ogsaa ved mig. Det maa være fra Kate. Jeg +mærkede det jo straks, Du, paa Perronen i den frie Luft--og jeg, som har +en Rædsel for alt, hvad der er gennemtrængende: + +Karl, der satte sig sagde: + +-Det er Ess-Bouquet. Det er en Herre-Parfume, men det er forresten meget +behageligt. + +-Gud, Karl, sagde Generalinden: det mener Du vel aldrig ... en Herre i +det mindste lugter da kun af sit rene Linned. + +-Ida giver, sagde Fru von Eichbaum. Det var første Gang, hun kaldte +hende ved Fornavn. + +De spillede igen. Karl blev helt ivrig og tavs med Fru von Eichbaum til +Makker. + +-Det er Dem, Frøken Brandt, sagde han. + +Ida sad og tænkte paa, hvor Karl alligevel lignede sin Moder. Det var +dog det samme Ansigt. + +Da de to Rubberter var ude, rejste de sig fra Spillebordet og Karl og +Ida sad henne i Hjørnesofaen, hvor Ida saá i et Stereoskop. + +-Naa, sagde Karl og tog et Nu hendes Haand, der laa paa Sofaen: De er jo +en fin Spiller. + +-Her har været saa dejligt, sagde Ida sagte. + +-Ja, sagde Karl trevent: iaften har vi haft'et rart. + +De blev siddende ved Siden af hinanden, uden at tale meget, mens Lampen +over dem kogte sagte, og Ida, i Stereoskopet, saá paa Schweiz' skønne og +skummende Vandfald. + +Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Sofaen. + +-Aa, Du, sagde Generalinden: det gør godt at sidde. Det har været en +bevæget Dag. + +Fru von Eichbaum nikkede, og, mens de to Søstre tænkte paa de samme +Ting, sagde hun efter en lille Stilhed: + +-Gud, Du, da jeg saá Hundene, blev jeg jo unægtelig forfærdet.... + +De to Søstre sad lidt tavse, mens Fru von Eichbaum saá venligt over mod +de to Unge: + +-Rigtig et Par Kammerater, sagde hun og nikkede smilende derover. + +Ida flyttede hen til Bordet, hvor Søstrene sad. + +Lidt efter, mens Karl hjalp Ida Tøjet paa ude i Gangen, lukkede han +Døren op til sin egen Stue. + +-Her bor jeg, sagde han og gik et Par Skridt derind; Lampen stod og +brændte. + +-Her er ogsaa et Par af Hestene, sagde han og gik endnu nogle Skridt, +mens Ida fulgte. + +-Ja, sagde hun. + +Og begge tav, mens de blev staaende, kun et lille Nu, foran de to +Billeder, som vist ingen af dem saá, indtil Karl sagde: + +-Ja, saa kom vi afsted. + +Og han lukkede Døren bag dem. + +Søstrene var blevet staaende i den halvmørke Spisestue. Fru von Eichbaum +havde usædvanlig mange Ord for at rose Ida og hele den Brandtske +Familie. + +-Ja, sagde Generalinden: hun er rigtig sød og taknemmelig. + +-Kære Charlotte, sagde Fru von Eichbaum, der havde været noget i +Generalindens Tone, som Fru von Eichbaum ved sit Tonefald næsten +irettesatte: Hun kommer jo fra et udmærket Hjem. Hendes Fader var +Konferensraadens højre Haand og saa godt som en Ligestillet. + +Generalinden stod lidt og sagde saa: + +-Ja, rigtig sød og fordringsløs er hun trods det, at hun er saa +velhavende. + +Fru von Eichbaum svarede ikke; hun var blevet ligesom lidt adspredt, +efter at Karl og Ida var gaaet; og pludselig sagde Søsteren: + +-Tror Du, Emilie, jeg skulde lægge mine Druer i Savspaaner? + +Fru von Eichbaum var vist inde i en anden Tankegang, men hun sagde: Mon +det ikke ta'r noget af Smagen? + +Generalinden tænkte ogsaa det. Hun vilde kun, forsigtigt, lægge hver +Klase i lidt Silkepapir. + + * * * * * + +Porten hos Fru von Eichbaum havde just lukket sig efter Karl og Ida. + +-Aa, jeg var saa bange, sagde Ida og hun slog op og ned med sine Arme +som en Fugl med Vingerne. + +-Ja, det kunde man se ... Karl stak sin Arm ind under hendes, men Ida +sagde rask, som vilde hun undskylde sig: + +-Ja, for jeg kendte hende jo kun fra Ludvigsbakke, naar hun sad øverst +ved Bordet og naar hun gik Tur--forbi Fadebursvinduet. + +-Jo, sagde Karl og lo, jeg kender Moderen, naar hun er i Overtøjet. + +-Og i den store Kniplingshat, sagde Ida. + +-Den har hun endnu. + +Og de blev ved at le, ikke af det, men det var ligesom de maatte le--nu, +herude, under Himlen. + +-Men iaften var der saa dejligt, sagde Ida. + +De kom ind i Grønningen, og Sneen, der var ophørt at falde, laa mellem +de stille Træer som et blødt Tæppe. Karl og Ida blev tavse, som vandrede +de igennem en Skov. + +-Hvor hun dog holder af Dem, sagde Ida sagte; hendes Stemme lød saa +blødt. + +-Ja, sagde Karl sagte, ligesom hun; og de gik et Stykke, før han sagde +langsomt og ligesom grundende: + +-Men det er nu skidt alligevel. + +-Hvordan? + +-Det Hele. + +-Nej, sagde Ida højere og dog ikke højt, og hun rystede paa sit Hoved. + +De gik igen, mens der var lige stille. + +-Se, sagde Ida og smilede: Vi er de første, der gaar paa Sneen. + +-Ja, svarede Karl. + +Og de saá begge ned paa det bløde Hvide, hvor deres Fødder satte Mærker +ved Siden af hinanden. + +-Det er saa kønt, sagde Ida og blev ved at smile. Men da de kom til det +smalle Hjørne ved Sporvejen, løsnede hun sin Arm fra hans og gik i +Forvejen--hun næsten løb. Karl gik bagved og saá efter hendes fine, +slanke Ryg. Saa suste der en Snebold lige mod hendes Nakke: + +-Tag den. + +-Karl, raabte hun. Men han blev ved og hun fik en til og en til, en ved +Øret og en til ved Kinden, indtil hun vægrede sig: Værsgo', sagde hun og +hun dængede ham med Sne, løs Sne, en Masse Sne, i Ansigtet, forfra, +foran, bagfra og ned ad hans Frakke over Skuldrene. + +-Nej, vi gør Kvalm i Gaden. + +Hun rystede sig lige med ét og holdt op: der stod en Betjent midt i den +hvide Allé, rank og ret op og ned. Men Karl han blev ved, overstadig, og +omme bag Hjørnet galede han som en Hane: + +-Saa tror de deroppe, den er fem, sagde han og lo op til de borgerlige +Huses Ruder. Pludseligt satte han i Trav, stampende med Fødderne, med +Ida ved Siden, der trampede som han, som maatte de røre sig, mens Karl +fløjtede. + +-Paa Mandag er det Frøken Helgesens Fødselsdag, sagde Ida. + +-Skal der være Gilde? spurgte Karl; de blev ved at trampe. + +-Ja, vi laver Budding i Køkkenet. + +-Hva' for en Budding? + +Ida lo; det skulde være Rombudding, sagde hun og hun stampede. + +-Kan Mandfolk sneje sig med? + +-Hvis De gik med Qvam, sagde Ida. + +Karl nikkede, mens de stadig stampede videre, der ved Siden af hinanden, +og Karl sagde: + +-Han gaar med Jægersk Undertøj. + +Ida lo: Hvor véd De det? + +-Det har jeg set. + +-Nu er vi hjemme, sagde Ida. De var ved Porten. + +-Men jeg følger Dem til Plankeværket, sagde Karl. + +Og de gik, adstadigt, ind forbi Vagten, frem i den store og tavse Gaard, +hvor Gangene halvt oplyste laa som i et halvvaagent Blund. + +-Hør vore Skridt, sagde Ida sagte: her er Ekko i Gaarden. + +-Ja, sagde Karl. + +De gik forbi Lægernes Gang. + +-Hys, hvad er det? hun greb Karl om hans Arm; men saa lo hun, stille, +mens hun blev ved at lytte. Oppe i Lægegangen lød der Latter og Trin: +Det er Kandidaterne, hviskede hun. Der lød et Rabalder, mens alle +derinde raabte og lo, og Karl sprang op ad den lille Trappe og smækkede +Døren op: + +-Hvad er dette? raabte han med en skarp Stemme. + +-Overlægen, var der En, som skreg. Det var Qvam; og Dørene slog op og +slog i, medens Karl begyndte at le, saa det klang i Gaarden. Ida lo med +og Lægerne inde i Mørket, alle lo de--til de pludselig alle blev stille. + +-Vagten, sagde Ida og gav sig til at gaa. + +Natvagten kom frem imod dem, langsomt med sin store Lygte. + +-Godaften, sagde han. + +-Godaften. + +-Det var gamle Jensen, hviskede Ida halvt forskrækket, og Karl havde +taget hendes Arm. + +De bøjede ind i Mellemporten, hvor der var ganske mørkt. + +-Her spøger det, hviskede Ida. + +-Hvad vil det sige? + +-Jo, her gaar de igennem, som skal dø.... + +-Hvem har set det? + +-Vagterne, sagde Ida. + +Og lidt efter: + +-For her er jo Vejen til Kapellet. + +-Er De bange for det? sagde Karl. + +-Nej, ikke nu, hviskede Ida og nikkede. + +De kom forbi Vaskelængen hen til Lygten over Pavillonens Laage. Derinde +laa Huset, lukket og tavst. Rundtom dækkede Sneen alle Havernes Træer. +Ida blev staaende med sin Arm i Karls: + +-Hvor er her kønt, sagde hun. + +Hun saá rundt paa det altsammen: + +-Hvis det nu blev stjerneklar!, sagde hun.... + +-Godnat. + +Karl hørte Døren aabnes og lukkes. + + * * * * * + +Det var et Par Dage efter. Ida kom om Aftenen ind paa Kontoret med en +Meldeseddel. Det var sent, og Karl havde allerede Tøjet paa og vilde, +ene, til at slukke den sidste Lampe, den over Skranken. + +-Hvor det er længe siden, jeg har set Dem, sagde Karl. + +-Ja. + +-Hvorfor? + +-Jeg kan ikke komme altid, sagde Ida, der ikke selv vidste, hvorfor hun +næsten hviskede, og hun rakte ham Seddelen, mens hun bøjede Hovedet frem +under Lampen. + +Karl tog den og berørte hendes Haand. + +-Ida, sagde han blot; han havde bøjet sig ned og kysset hendes lysende +Hals. + +-Ida. + +Uden Ord havde hun løsnet sine Hænder fra ham. Langsomt og forsigtigt, +næsten som turde hun ikke træde, gik hun frem over den halvdunkle Gaard. +Der var saa stille i hendes Hjerte.... + +Frøken Kjær stod i Døren til Spisestuen, hvor Damernes Stemmer lød højt +og imellem hinanden, og hun lagde sin Arm ned om Idas Liv, da hun kom. +Men Ida skød den langsomt bort med Haanden. + +-Naada, sagde Frøken Kjær, mens Ida satte sig ved Døren: Maa man ikke +længer røre ved Jomfruen? + +Langs Bordet var alle Damer i snakkende Bevægelse. Frøken Kaas, Frøken +Boserup og Frøken Roed havde flyttet deres Stole ud paa Gulvet og talte +ivrigt og højt om den nye Forening, Frøken Boserup vilde danne, en +Forening af Plejerskerne baade paa Frederiks og paa Kommunen: En Liste +var der sendt ud og et Møde skulde der sammenkaldes. + +-Forelæsningsstuen vil han vel ikke nægte os, sagde Frøken Kaas. "Han" +var Professoren og Ordet kom som med en hidsig Streg under, mens Frøken +Boserup begyndte at slaa ud med Hænderne mod Frøken Krohn fra den gode +Gang og sagde, at der maatte vel endelig, selv om vi ogsaa er Kvinder +(det var en Talemaade hos Frøken Boserup), kunne opdrives saa megen +Standsinteresse, at man en Gang kunde faa Rettigheder.... + +De tre blev ved at tale meget højt, medens Frøken Helgesen sagde fra sin +befæstede Plads bag Maskinen: + +-Det maatte vel i hvert Fald ske efter Samraad med Lægerne. + +Frøken Kaas, der forarget skød Brystet frem i sit Bluseliv, men lod som +hun ikke hørte det, sagde: + +-Jeg er gerne Sekretær, hvis det da er Meningen, at vi skal være +uafhængige. Frøken Kaas var saa at sige ustandselig Sekretær, saa for +Indsamlinger og saa for Adresser. + +Frøken Roed talte om, at hvad der maatte virkes for--men jeg mener +rigtignok, som Frøken Helgesen, i Samraad med Lægerne--var Forkortelse +af Vagten og dernæst Understøttelse til Ferieophold.... + +-Først skulde vi faa forbedret Kosten, sagde Frøken Øverud paa sit +Fyenske. + +Men Frøken Friis, der sad med opskudte Skuldre, tilbagelænet i sin Stol, +sagde til Frøken Roed: + +-Nej, Tak for mig. Saa skulde man ovenikøbet være sammen med sine +Kolleger--ogsaa udenfor Tjenesten. + +Ida havde ikke talt. Det var, som sad hun, i Skæret af Flammerne, ene, +midt blandt de andre, i en lysende Ensomhed. + +Saa sagde Frøken Kaas pludselig: + +-Men hvad siger Brandt? + +-Jeg hører, sagde Ida, bestandig med det samme Udtryk i sit Ansigt. + +Men Frøken Boserup sagde: + +-Frøken Brandt interesserer det vel ikke. Hun har jo "Bogen" ... Og hun +slog den højre Haand ned mod sin flade Venstre.... + +-Ja, den kender Boserup, sagde Frøken Friis til Krohn. + +Frøken Kjær, der fandt, at Boserup havde været uforskammet, gik igen +over til Ida og førte Haanden hen over hendes Haar: + +-Pyh, sagde hun, det visse er, Jomfru, at vi bli'er af med Kontingentet. + +Ida havde vist slet intet hørt. Hun saá kun et Øjeblik, smilende, op i +Kjærs Ansigt. + +-Har De set deres Skygger, hviskede hun, mens hendes Øjne lo: hvor de +ser sære ud. + +Paa Væggen bag de ophidsede Damer flød deres hidsige og store Skygger +sprællemandsmæssigt ud og ind. + +Og de lo begge to, med en forskellig Latter; Ida saa ganske stille, saa +langt borte fra som fra en fjern Verden.... + +Indtil Frøken Kaas kom derover og talte til hende om Foreningen igen: +det gjaldt dog virkelig for Standen om at virke for en vis Uafhængighed. + +Men Ida blev ved at le, saa ganske sagte. + +Frøken Friis var ogsaa kommen derhen og spurgte i Forbigaaende Frøken +Kjær, hvad hun skulde være i til Frøken Helgesens Fødselsdag. + +Ida saá pludselig op, og et stort Smil gik hen over hendes Ansigt: + +-Jeg skal være i Gult, sagde hun. + +Det kom paa én Gang saa lyst og saa højt, at Frøken Kaas holdt inde. + +Hun havde netop gentaget, at det var som Stand, man maatte gøre sig +gældende. + +Ida gik op. + +Patienterne var komne til Ro, kun Doktoren paa "A" sad oppe i sin Karm +foran det aabnede Vindu og stirrede ud i Aftenen. Ida stod og saá +derind, da Nøglerne lød. Det var Qvam, og han satte sig hen paa sin +vanlige Plads paa Bordet. + +-Tror De, at han er gal, sagde han med en Bevægelse hen imod "A". + +Ida rystede paa sit Hoved: + +-Nej, jeg tror det ikke, sagde hun. + +-Ja, jeg ikke heller, sagde Qvam. Fa'en ta' mig, om jeg vilde sende ham +til Skt. Hans.... + +-Men, sagde Ida, hun talte bestandig med den samme stemme, en Stemme, +der ligesom var fra andre Sjælens Egne end Ordene, som hun sagde: +hvorfor er han her da egentlig? + +-Ja, sagde Qvam, og han førte det ene Ben dovent mod det andet: han er +jo Statistiker.... + +-Ja?.... + +-Og saa har han forset sig paa det Uundgaaelige--paa det Uundgaaeliges +Lov, som "de store Nordmænd" vilde sige (Qvam talte i en Tone, som +gjorde han let Nar af sine egne Ord). Han vil, ser De, udregne det Hele +... at naar, for Eksempel, faktisk hvert Aar omtrentlig det samme Antal +korresponderende Væsener sætter et Syvtal for et Nital i Adresserne paa +Konvolutterne, ganske ligesom i hvert Femaar det samme Antal drukner ved +at trave ud paa for tynd Is ... saa er det fordi de maa gøre det, +ligesom de, der hænger sig, maa hænge sig og ikke en Gang kan faa Lov at +skyde sig, naar de vil tage Livet af sig.... + +Qvam tav lidt: + +-Og det vilde jo være lige drøjt nok, sagde han, om man ikke en Gang +havde Lov til at vælge Vaabenet. + +-Men er det ikke sandt? sagde Ida. + +-Ja, det er Spørgsmaalet, sagde Qvam. + +Og lidt efter tilføjede han, idet han forandrede Stilling: + +-Det var jo ogsaa rart nok, om man vidste, hvilken Rubrik man var kommen +til Verden for at hjælpe at udfylde. + +-Hvorfor? sagde Ida kun; men hendes Stemme lød næsten, som følte hun en +eller anden hemmelig Glæde. + +Qvam saá paa hende. + +-Nej, saagu, sagde han saa og satte Benene ned paa Gulvet; det kan jo +egentlig ogsaa være det samme. + +-Naa, brød han op; jeg skal ind med Sprøjten. Han purrede op i +Nakkehaaret med venstre Haand. Det er s'gu alligevel det, jeg helst +giver de Patienter. + +-Men De giver dem aldrig nok, sagde Ida. + +Og lidt efter lagde hun til, for Tankerne kom og gik saa lysende og saa +hastigt i hendes Hjerne, som ellers var saa langsom: + +-Doktor, egentlig burde alle Mennesker være lykkelige. + +Qvam aabnede Døren til Kvinderne, og et Par Skrig slog ud imod dem: + +-Saa, nu aabner vi Buret, sagde han. + +Men Ida hørte ham ikke. + +Herren paa "A" havde skudt sin Dør op, og, rank, stod han paa Tærskelen: + +-Nu kommer jeg, Hr. Doktor, sagde Ida. Hun skulde lukke Skodderne. + +-Tak. + +Dr. Qvam gik hen ad Kvindernes Gang. + +-Hun ser s'gu ud som Frithjof, naar han hører Musik, sagde han til sig +selv. Han tænkte paa Ida. Frithjof var en Wagner-elsker blandt hans +Venner. + + * * * * * + +Det var Lørdag Eftermiddag. + +Frøken Krohn fra Kvinderne, der var fritagen fra Tjeneste paa Grund af +Forkølelse, sad ovenpaa paa Mandssiden, for Ida var i Køkkenet: hun var +den bedste til Madlavning. + +I Kælderkøkkenet var der Ild og Varme. Josefine var ifærd med +Wienerkransene og smurte Æggehvide over dem med en Fjer, mens Ida +piskede Blommerne til Buddingen, saa hun pustede. + +Josefine talte om sin Bedstemoder i Holbæk: der havde de hver Søndag +bagt Franskbrød. + +Henne fra Kældergangen, hvor de fire var til Arbejde, hørte man +Bertelsens Sav, der gik i Brændet. + +-Det blev forresten dejligt, sagde Josefine om det fine Brød i Holbæk. + +Ida blev ved at piske, mens Jernet klang i Skaalen. + +-De brændes, de brændes, sagde hun, og Josefine fik Ovndøren op og +flyttede og skubbede til Kransene. + +Ida stod og saá paa dem; der stod saadan en dejlig Damp op fra de +brunede Kager. + +-Paa "Bakken" lagde vi al Dejgen. Alting, sagde hun og lo: bare Schrøder +og jeg.... + +Det var Sommermorgenerne, de bagte, Schrøder og hun alene; de andre sov, +og Vinduerne stod aabne ud til de duggede Marker. Saa kom Folkene ud af +Avlsporten i en lang Rad, og Forvalteren kom over og sagde "Godmorgen" +og fik Kaffen rakt ud paa Bænken, med det friske Brød. + +-Men der var no'et at ta'e af, sagde Ida. Hun kunde ikke faa Poserne +store nok og langt nok til Bunden. + +-Naa, sagde Josefine: her bli'r de vel ogsaa fodret. + +Døren gik. Frøknerne listede fra Vagten og kom for at se til: Fingrene +af Fadet, sagde Ida og slog Frøken Kjær over Haanden. Boserup stod ved +Køkkenbordet og tog et Overblik over Produkterne. Hun fik en lille +Haandfuld skoldede Mandler stukket i sin Baglomme, før hun gik. + +-Pas paa Døren, sagde Ida: pas paa Døren for Lægerne. + +Den varme Damp stod helt op i Gangene. + +I Køkkenet blev der stille, mens man paany hørte Bertelsens Sav gennem +det store Brænde. + +-Josefine, sagde Ida: jeg gi'er dem alligevel nogle Kager derinde. Hun +lagde hastig nogle Kranse paa en Tallerken og svippede gennem Gangen, +ind i Kælderrummet, hvor de tre Gamle sad over Maatterne og flettede +mekanisk, som vidste de ikke selv, hvad de tog sig til, mens Portør +Sørensen sad, søvnig, lænet til en Væg, og Bertelsen førte Saven, +hidsigt og uens, gennem sit Brænde. + +-Værs'go, sagde Ida og lagde tre Kager paa hver af Maatterne, saa rask +som havde hun stjaalet dem. + +-Værs'go, Bertelsen. + +-Det er til Dem, Sørensen, og hun rakte ham Tallerkenen. + +Der lød en Stemme bag hende: + +-Hvad er det? + +Det var Qvam, der stod i Døren. + +-Det er Kager, sagde Ida med et Sæt og løb forbi ham. + +Men Qvam fulgte med ind i Køkkenet: Naa, her er rigtig Søndag, sagde han +og satte sig ved Skorstenen. + +-Nej, her er Lørdag, sagde Ida og lo. + +Qvam fik sig ogsaa en Krans og sad og saá til. + +-Véd De hvad, Frøken Brandt, sagde han: Dem kan jeg s'gu godt li'e.... + +Ida var færdig i Køkkenet. Men Frøken Krohn maatte alligevel blive hele +Vagten: for Ida skulde to Ærinder--ud at købe. Det skumrede allerede, +da hun kom over den store Gaard i glad Fart. Midt paa Fortovet mødte hun +Eichbaum, men smilte kun og løb ham forbi: + +-Jeg har saa travlt, sagde hun og løb videre. + +Karl blev staaende og saá efter hende. Han havde slet ikke talt med +hende siden den Aften, og han vidste ikke rigtig, hvordan det stod.... + +Men nede ved Porten vendte ogsaa Ida sig igen og smilede, mens hun viste +ham sin Pengepung, som hun rystede. + +Qvam var lige kommen ud af Mellemporten og saá efter Ida med Hænderne i +Bukselommerne. + +-Véd De hva', sagde han til Karl: det var s'gu alligevel en rar Kone at +ha'e siddende i en Landlægebolig. + +-De kunde jo fri, sagde Karl, der paa én Gang havde givet sig til at +lege Jonglør med sit Nøgleknippe. + +-Ja, sagde Qvam betænkelig: men jeg vilde nu alligevel aldrig ha'e en +Kone med Penge. + +Karl bare lo og lod Nagleknippet flyve gennem Luften: + +-Det maa s'gu vi andre, sagde han og gik ind i Porten. + +Han vidste ikke selv, hvordan han var falden ned i Kælderkøkkenet til +Josefine, der gik og ryddede op. + +-Her er dejlig varmt, sagde han og sad og strakte Benene, mens han saá +rundt paa alle Karrene, hvor Ida havde braset. + +Ida havde taget en Droske. Der blev mere og mere, som maatte købes til +Frøken Helgesens Fødselsdag: Hun vilde give hende seks Flasker rigtig +god Vin--foruden den Visitkortskaal.... + +Det kunde hun da godt, naar hun pyntede Kurven med Blomster. Og +Blomsterne, dem kunde de saa bruge paa Bordet, for der skulde være +rigtig med Blomster og rigtig lyst.... + + * * * * * + +Det var Søndagaften, efter Middag, hos Generalinden. + +Da Karl kom tilbage efter sin Tur, bragte Julius netop Maskinen ind. + +I Dagligstuen gik en stille Whist ved to Borde, mens Frøken Kate saá til +med lidt tunge Øjenlaag, siddende i en Hjørnesofa ved Siden af Frøken +Fanny Schleppegrell, en Dame med Underbid, der forberedte sig til +Hofdame. + +Karl satte sig ved Siden af dem, og Frøken Schleppegrell spurgte, om det +sneede endnu. Det var afskyeligt for Ens Fodtøj med det evige Sjap. + +Kate sagde pludselig til Karl: Véd De hvad? jeg havde tænkt mig Dem +ganske anderledes. + +-Saa-aa? sagde Karl ret uberørt. + +-Ja, sagde Kate, jeg havde oprigtig talt tænkt mig Dem adskilligt +morsommere. + +Hun sad lidt og saá ud mod de to arbejdende Whistborde, og saa sagde +hun: + +-Foregaar dette hver Søndag? + +Karl brast i Latter, saa de lo sammen. + +Julius meldte, at Theen var inde; men Generalinden sagde: + +-Vi venter Admiralen. + +Admiral Schleppegrell gik efter Kaffen i "Athenæum", mens han lagde +Vejen baade frem og tilbage gennem Østergade et Par Gange, og han kom +ikke tilbage indenbords før paa Slaget. + +Men Julius sagde: + +-Admiralen er i Gangen. + +De brød op fra Whistbordene, og midt mellem Diskussionen om Spillene +hørte man Fru Schleppegrell, der altid talte lidt i Diskanten, sige til +Fru Mourier: + +-Gud, Vilhelmine, kalder Du det en Ulejlighed? + +Man skriver kort og godt sine Ordrer bag paa et Brevkort.... + +Admiralinden talte om "Printemps". + +Der hørtes et Godaften henne fra Kabinetsdøren, og Admiralen, der stod +og gned sig i Hænderne efter Vandringen, sagde: + +-Nu skal det være rent galt med Fru Aline.... + +-Gud, Schleppegrell, hvordanne? Generalinden gik et Par Skridt imod ham. + +-Ja, Vedel sagde det, at Fyren er nok rejst fra hende--og der skal hun +sidde.... + +Fru von Eichbaum havde--der var et Øjeblik stille--ført Hænderne op til +sine Øjne: + +-Aa, den Stakkel, sagde hun sagte. + +-Ja, sagde Admiralen, der bød Armen til Fru Mourier: Vedel sagde s'gu +det. + +De begyndte at gaa ind til Bordet, mens man, midt under Støjen fra +Stolene, hørte Fru Schleppegrell sige med sin lidt skingrende Stemme: + +-Ja, dér har vi Mandfolkene. + +Og Karl, der skød Stole frem til Frøken Fanny og Kate, mumlede: + +-Saa, skal det nu gaa ud over Mandfolkene. + +Kate, der hørte det, gav sig til at le, og Karl sagde: + +-Hvad ler De af? + +-Hm, sagde Kate og slog ganske lidt med Hovedet: jeg tænkte kun, de har +vel været to om Fornøjelsen. + +Oppe ved den anden Bordende blev Fru Schleppegrell ved at tale hidsigt +og halvsagte, ud over Bordet, indtil Fru Mourier, der drak The af en +Kontorkop, sagde: + +-Ja, det nytter ikke, Anna, Mourier har Ret: de fleste, de ta'er nu en +Gang, hvad de kan faa.... + +Admiralen, der lo, sagde: Der er s'gu no'et i det; og Generalinden, der +saá hen over Kate og Frøken Fanny, ved hvis Plads der stod en Flaske +Barnemælk, sagde: + +-Ja, jeg finder jo, at.... + +Men Fru von Eichbaum, der stadig var meget bevæget og havde Taarer i +Øjnene, hørte ikke Søsteren, men sagde med en Stemme, som traf hun en +Afgørelse: + +-Dernede kan Aline jo ikke blive. + +Fru Schleppegrell, i hvem det gav et Sæt, saa hun drejede Hovedet som en +Vipstjert, sagde: + +-Men, maa jeg spørge, hvor skulde hun da ta'e hen? ... Herhjem kunde Du +vel ikke tænke Dig? + +Fru von Eichbaum sagde langsomt: + +-Det bliver vel vor Sag, Anna. Vi kender dog alle Aline--naar hun er sig +selv. + +Der blev en lille Stilhed, og Admiralen sagde: + +-Ja, det er s'gu en forbandet Historie; mens Fru Mourier, der nikkede +bestemt, to Gange, ned mod sit Silkebryst, sagde over til Fru von +Eichbaum som en Tilstaaelse: + +-Jeg holder nu af hende. + +Og man hørte Fru Schleppegrell, der talte igen, sige, i en lang +Ordstrøm: Gud, Du véd da, Vilhelmine, at jeg kaster ikke med Sten-- + +Karl sad og ludede lidt med Hovedet og saá over paa sin Moder; der var +ligesom et Glimt i hans Øjne. + +Da de havde rejst sig fra Bordet, stod Fru Mourier henne hos Fru von +Eichbaum: + +-Du er dog altid den gamle, sagde hun og tog hende kraftigt i begge +Hænder. + +-Kære Vilhelmine, sagde Fru von Eichbaum: man slaar jo dog Kreds om +sine. Og rejser ingen anden, rejser jeg. + +Karl stod bagved sin Moder og lod sit Overskæg svagt røre ved hendes +Skulder, næsten som han kærtegnede den. + +-Tak for The, sagde han, halvsagte. + +Ogsaa Fru Schleppegrell kom derhen: Emilie, sagde hun, Du misforstaar +dog ikke--Du véd jo, at kom hun.... + +-Anna, al den Slags Ting, sagde Fru von Eichbaum, døer jo ogsaa ud, naar +der blot ikke tales om det. + +Karl var inde i Spisestuen. Han var paa én Gang blevet saa straalende +lystig, at han gjorde Kortkunster for Kate og Frøken Fanny. Saa lod han +Kortene som en Dobbeltstraale falde ned paa Bordet. + +-Ka' De det? sagde han. + +Kate, der tog Kortene, sagde: + +-Nu er De lystig nok. + +-Ja, sagde Karl og saá hende lige ind i Ansigtet, mens han slog den ene +Haand imod den anden: for imorgen skal jeg i Dameselskab. + +... Familien Schleppegrell gik hjemad efter at have sat Fru Mourier og +Kate af ved deres Port. Admiralinden gik foran med Fanny. De talte om +Kate: + +-Ja, Fanny, sagde Admiralinden: men jeg vilde jo i dit Sted alligevel +nytte Lejligheden til at tale Fransk. Pigebarnet har dog været hele to +Aar i Lausanne. + +-Schleppegrell, sagde hun og tog sammen i sine Skørter, mens hun +standsede: Ænderne var fra Malle Bardenfleth paa Vallø. + +... Fru von Eichbaum og Karl var kommen over hos sig selv, og Karl stod +i Døren til Dagligstuen. + +-Véd Du, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate er jo sød, men, synes jeg, +nok lidt urolig. + +-Hun er vist meget grinagtig, sagde Karl, der trak i Overskægget. + +-Ja, men hun maa dog poleres. + +Fru von Eichbaum gjorde en ganske lille afværgende Bevægelse med +Haanden: + +-Hun har en ganske egen Maade at sætte sig paa i en Stol og saadanne. +Men paa det kender jeg jo Mourier--med sine dristige Idéer. + +Fru von Eichbaum dækkede sit Kniplebrædt til, mens hun sagde: + +-Lille Ida Brandt har vel ikke fri paa Tirsdag? + +-Nej, de slipper kun af Buret hver tredje Uge. + +-Det var Skade, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl gik. + +Fru von Eichbaum syslede længe endnu, før hun slukkede og gik ind. Døren +mellem Dagligstuen og Kabinettet havde hun vist glemt at lukke. Det +hændte oftere i den sidste Tid. + +... Hjemme havde Fru Mourier og Kate nydt et Eftermaaltid i deres +Spisestue. + +-Vorherre bevare mig vel, der skal vi vel kun en Gang om Maaneden. + +Fru Mourier svarede ikke, men Kate sagde: + +-Naa, han er da den bedste ... Ham kan man da faa no'et at vide af. + +Hun mente Karl. + +Kate gav Moderen Godnatkys og trak sig tilbage til Viktoria. + +Næste Morgen kom der Telegram fra Mourier, at han havde købt +"Ludvigsbakke". Fru von Eichbaum, der skulde i Butikker med Vilhelmine, +kom, da Fru Mourier og Kate skulde til Frokostbordet. Hun spiste ellers +ikke saa gerne deroppe paa Grund af Hundene. + +-Du, sagde hun til Generalinden: de Dyr, man faar ikke sin rette Madro. + +Men idag blev hun i Anledning af Nyheden. + +-Naa, sagde Kate, saa er det jo gjort. Men Engelholm vilde rigtignok +have været stadseligere. + +Alligevel syntes Kate, de burde drikke paa Begivenheden, og hun lod +Viktoria hente en Flaske Bourgogne af den, der havde ligget i Kælderen +hjemme i Aarhus fra hendes Daab. + +De tre Damer klinkede. + +-Ja, sagde Fru von Eichbaum: til Lykke, Vilhelmine, til Lykke. + +Kate skød sit Glas frem: + +-Det er vel mig, der skal ha'e Gaarden. Hun tømte Bægret og fortsatte: + +-Men saa kan man idetmindste faa et Par Ridehopper herover, for +Besætningen følger da med. + +-Et Par, Kate?.... + +-Ja, no'en maa der jo ride med mig, sagde Kate: Karl kan vel gøre det. +naar vi har Hestene.... + +-Ja, hvis han bare havde Tid fra Kontoret, sagde Fru von Eichbaum. + +Kate drak et Glas Bourgogne til, paa Ankomsten af Hopperne. + + * * * * * + +Det blev Mandag Aften. + +Frøknerne, der havde haft Dagvagt, havde Festkjolerne liggende udbredte +paa Sengene. Men Ida, der havde sat Lys i Stagerne hos Frøken Helgesen, +havde travlt og løb op og løb ned. Der var stadig mer, der kunde pynte +paa Frøken Helgesens Bord: Asietter og Blomsterglas og tre +Glasskaale--og alt kom det ud af Chatollet som af en Tryllekunstners +Hat. Der var ogsaa de fem smaa Lamper, dem kunde man tænde mellem +Blomsterne. Ida bragte dem ned og stillede dem op. + +Frøken Helgesen, der var i graa Kjole med matte Silkelæg, sagde: + +-Tak, Brandt, Tak, ja, vi gÃ¥r det jo paa en Maade sammen. + +-Det er kun saa dejligt, det kan bruges, sagde Ida, der smilte og +ordnede. Blomster maatte der nu, i en Krans, om hvert Buddingefad. + +-Men det bli'r kønt. sagde Ida, der selv gik et Skridt tilbage for at +se: Hvor alt det gamle Sølvtøj dog skinnede, og hvor længe det var, +siden det var blevet brugt. + +Frøken Helgesen, der ligesom vilde fæste Øjnene ved noget, der var +hendes eget, sagde og trak lidt op i det Krone-forsynede Kort, der var +stukket ned i Mosset: + +-Hr. von Eichbaums Træ er sjældent. + +Karl von Eichbaums "Gloire de Dijon" rankede sig stoltelig midt paa +Gulvet. Frøken Helgesen havde allerede værnet hver af de gule Kalke med +smaa hvide Papirsgarneringer. + +-Ja, sagde Ida og saá ind i en af de gule Knopper: den er saa smuk. + +-Men hvad er Klokken, fo'r hun sammen. Alle Frøknernes Blomstergaver +skulde flyttes fra Fødselsdagsbordet over paa den ene Ende af +Spisebordet. Frøken Helgesen bar og Ida stillede sammen. Det blev til en +hel Krans, om Frøken Helgesens Plads, af Urtepotter og Blomsterkoste. + +-Hvor Kjærs er nydelig, sagde Ida. + +-Alle har været saa venlige, sagde Frøken Helgesen, der begyndte at faa +Værtindefeber og ikke rigtig saá noget mere, men sagde: + +-Mon der ogsaa bliver Stole nok. + +-Dem flytter vi ned fra os, sagde Ida, der blev ved at ordne. Frøken +Boserup havde skænket en Hjerteblomst, der lugtede en Smule stygt og som +saá ud, som var den om Morgenen kommen i Potte fra et større Bed. + +-Den stiller vi paa Sybordet, sagde Ida. + +Det bankede, men det var kun Frøken Kjær. + +-Nej-ej, saa her er sjov, sagde hun og blev staaende midt for Bordenden: +Det var dog storartet. + +Alle Lys var tændte og tre Lamper skinnede over Blomsterne. + +-Ikke? sagde Ida og virrede glad med Hovedet. Men se saa nu, sagde hun, +og hun tændte de smaa Lamper, gule og røde, rundt paa Bordet. + +-Nej, det var storartet, sagde Kjær igen og saá ud over Sølvtøj og +Blomster og Buddinger: det var brillant. + +-Ja, sagde Frøken Helgesen, her er ganske festligt. Og Stuen er jo +heller ikke saa lille. + +Ida vilde løbe, da det bankede igen. Det var en Portør, der skulde hilse +fra Dr. Qvam. Dr. Qvam havde i sidste Nu ogsaa maattet give noget og +havde paa Hjørnet af Frederiksborggade købt en Kasse Konfektblommer med +en koloreret Spanierinde paa Laaget. + +-Det er Prinsesseblommer, sagde Frøken Kjær, der kendte Emballagen. +Frøken Helgesen stillede Frugterne hen: + +-Det er saa kønt af Lægerne, at de viser En en Opmærksomhed. + +Ida var oppe paa Værelset, hvor den gule Kjole endnu laa i et stort +Musselin. Hun havde lige faaet Spritlampen tændt foran Spejlet, da det +bankede. Det var Frøken Boserup, der virkelig maatte "laane no'et til om +Halsen". + +-Flammer De Haaret? sagde hun pludselig til Ida henne midt fra Gulvet. + +-Ja, jeg vilde kun forsøge, sagde Ida og blev blodrød. + +Boserup havde i en af Idas Skuffer fundet et Tylssjal med lange Ender. + +-Bruger De de to Naale, sagde hun pludselig og pegede paa en Solitaire, +som hun tog og fæstede i Sjalet, mens hun iøvrigt formente, at "Flammer" +bare gjorde Ansigtet gammelt. + +-Nej, det er da egentlig kønt i Lyset, sagde Ida. + +-Naa, naar man vil ha'e den Ulejlighed. Det skulde ikke være mig. Men +Lysten er jo forskellig her i Verden. Farvel saalænge. + +Ida laasede Døren; nu vilde hun være alene, nu hun skulde ha'e Kjolen +paa. + +Nede var Frøknerne komne, én efter én, mens hver Nyankommen hilstes med +Udbrud over hendes Klæder: Nej, se Friis, nej, se Friis, raabte de, og +der blev igen mer stille; ingen vidste rigtig, hvad de skulde sige, +fordi hver syntes, de maatte sige noget andet end almindeligt; og de +begyndte for sjette Gang at tale om Bordet, der stod midt i Stuen næsten +ligesom for fint--medens Frøken Helgesen blev ved at gentage, at de +maatte dog sætte sig; og Frøknerne sad langs Væggene, med Skoene frem +under Kjolen, som om de aldrig havde været her før. + +Kun Frøken Friis tog, fra en Lænestol lidt ude paa Gulvet, med Hænderne +over Kors i sit Skød, et Overblik over Tingene og standsede Blikket ved +Frilandsplanten paa Sybordet. + +-Det er da Boserups, sagde hun til Kjær: Gud, hvor det ligner hende i +Prisen. Men Bordet er pænt. + +-Det er Ida, der har dækket det, sagde Frøken Kjær, der gik omkring til +alle Mennesker og sagde: Det er Ida. Hun kaldte hende altid ved Fornavn, +naar hun ikke selv var tilstede. + +Ida syntes næsten hun blev helt rød, mens hun stod udenfor Døren og +aabnede den og kom ind og Kjær raabte: + +-"Jomfruen" har flammet Haaret. + +Alle Damerne rejste sig fra deres Pladser og Frøken Kjær og Frøken Friis +klappede i Hænderne, til de alle fulgte efter, mens Ida stod helt rød i +Kinderne i Lyset, og der dannede sig en hel Kreds om den gule Kjole. + +-Hun er knusende, sagde Frøken Kjær, der brød ud af Kredsen, og tog om +Ida, som vilde hun mase hende. + +Der var blevet lidt livligere, og man hørte Frøken Helgesen sige: Ja, +saa kunde vi vel snart begynde, da det bankede igen. Det var Eichbaum og +Qvam. der rystede Frøken Helgesens Haand og sagde: Ja, der er s'gu +ingen, der har bedt os, men vi gaar ind paa vort Ansigt. Imens gik Karl +rundt og bukkede med hængende Skuldre, i en parisisk Redingote, hvis +Foer knitrede lidt, naar han rørte sig. + +Frøken Helgesen, der var ganske smigret ved hans formelle Væsen, sagde: + +-Hr. von Eichbaum, det var en saa smuk Opmærksomhed; og hun tog om hans +lange og kølige Haand, før Karl bukkede videre, mens Josefine, højbarmet +og med Husarsnore paa Kjolen, bad Saucen om og Damerne begyndte, lidt +langsomt og halvt højtideligt, at tage for sig af Buddingen. Men Qvam, +der stod og saá rundt paa de mange stramme Frøken-Korsetter, sagde til +Frøken Kaas: + +-Dette er s'gu for alvorligt. + +Og han tog Madeira'en og begyndte at skænke i Glassene for at hæve +Stemningen. Frøken Brandt, sagde han, De maa hjælpe mig.... + +Ida kom frem af Krogen ved Hjerteblomsten, hvor Frøken Friis lige til nu +havde undersøgt den gule Kjole som en Art Fagmand, og hun tog Bakken med +Glassene. + +-Er det Dem, der byder, sagde Karl saa underligt sagte og tog et Glas. + +Han blev staaende med sit Glas: + +-De er saa køn, sagde han med den samme Røst, og hun syntes, hun slet +ikke kendte hans Stemme. + +Hun saá ikke op, mens hun sagde noget--det var vel noget om hans Blomst. + +-Man maatte jo gøre noget for at være velkommen, sagde Karl, men det +var, som om han sagde hende en hemmelig Ting. + +Saa kom Kjær bagfra og tog om Idas Liv: + +-Ja, er hun ikke nydelig, sagde hun og ligesom vuggede hende ind til +sig. + +-Jo, man kender slet ikke Damerne igen, sagde Karl. + +-Nej, sagde Frøken Kjær: vi kommer ogsaa saa sjældent i Klæderne. + +Ida gik videre. Det var, som om hun var saa myg i Linjerne og ligesom +saa kælen i Figuren, mens hun bøjede sig frem over Frøknerne og bed dem. + +-Hvad har Kjolen kostet? sagde Boserup, da Ida kom forbi, og hendes +Sidemand lo. Qvam fortalte Historier nede ved Bordenden, og Damerne +flyttede Stolene sammen og rejste sig og tog selv. Ida hørte, at nu lo +ogsaa Karl, deroppe hos Kjær. + +-Det er Frøkenen, der har lavet Buddingen, blev Josefine ved at sige, +mens hun bød om. + +Der blev en stor Jubel, da Døren gik op for Frøken Koch, og Qvam raabte: +Skaal, Frøken Koch; mens de alle klinkede. + +-Naa, der er ogsaa Mandfolk, sagde Frøken Koch, der ikke var i andet +Festskrud end en ren Krave. + +-Ja, to, sagde Karl og bukkede. + +-Det ser jeg, sagde Frøken Koch, og de lo igen. + +De begyndte at le af ingenting og talte højt, forbi hinanden, mens +Frøken Boserup diskuterede om Foreningen og Frøken Kjær og Frøken Krohn +lavede sig Brystbuketter af Blomsterne fra Bordet. + +-Kjær stjæler, Kjær stjæler, raabte de oppe fra. + +-Nu bli'er her livligt, sagde Ida, hun gik Karl forbi med straalende +Ansigt. + +Frøken Boserup blev ved med Foreningen: der var naturligvis ingen +Tilslutning paa Frederiks. + +Men Qvam raabte nede fra Bordenden: + +-Det vil vi ikke høre, det vil vi ikke høre; og slog med sin Ske i +Tallerkenen. + +-Det vil vi ikke høre, det vil vi ikke høre, raabte de alle i Kor. + +Alle Skeerne gik pludselig mod Tallerkenerne--undtagen Frøken Helgesens +og Frøken Boserups--og alle Damerne lo, mens Boserup sagde og rykkede +tilbage paa sin Stol: Jeg vidste ikke, her var Børne-Fremmede. + +-Det er her, sagde Qvam, og Skeerne klaprede. + +-Hys, sagde Frøken Helgesen. + +Der lød to Slag paa Døren. + +-Hys, Patienterne kan høre os. Det var Nattevagten. + +Pludselig blev de stille allesammen, med samme Udtryk i deres Ansigter; +og de hørte Døren gaa, igen, ind til "den urolige Gang". + +-Pyt, sagde Qvam: de larmer s'gu saa tit. + +Men Frøken Kaas, der benyttede sig af Stilheden, rejste sig, mens Frøken +Helgesen ligesom af sig selv kom op ved Hæderspladsen med Blomsterne, og +Frøken Kaas slog paa sit Glas. + +Karl gled hen forbi Ida. De havde kun talt lidt, men han var ligesom +altid, hvor hun var. + +-Skal De ikke sidde, sagde han. + +Hun satte sig paa Stolen, hvor han stod. + +-Er her ikke varmt? sagde hun kun og tog sig op til sin Pande. + +Frøken Kaas talte, men ligesom med halv Stemme, som om Nattevagtens Slag +paa Døren lød i deres Øren endnu, for Frøken Helgesen, der "hørte til +dem, der hævede Standens Anseelse". + +-Saa bryder vi ud i en stille Jubel, sagde Qvam. + +Han slog Takt med Haanden og hviskede ni Hurraer, som de andre stemte i, +hviskende ligesom han, med fremskudte Læber, mens de lo sagte. + +-Det var det, sagde Qvam: saa højt skriger man Hurra paa sjette +Afdeling. + +-Nu klinkes der, sagde han, og listende paa Tæerne, med Glasset i +Haanden, gik han forrest, mens de andre listede efter, trædende fint i +Gulvet, i Gaasegang op til Helgesen: + +-Hurra-ra-a, sagde Qvam. + +-Og Tak for Madeira'en. + +Frøken Koch sagde: Naa, jeg maa vel med, og hun skred bag efter Ida, med +et tomt Glas. Men Frøken Boserup sagde nede fra Bordet: + +-Undskyld, at jeg klinker fra min Plads. + +-Ja, jeg takker først og fremmest Dem, sagde Frøken Helgesen og klinkede +med Ida. + +-Ja, sagde Ida og hun blev staaende og saá ud over Blomster og Lys og +dem alle: her er blevet saa dejligt iaften. + +Josefine, der havde hentet Vinforstærkning oppe hos Ida, stod nede ved +Døren med Frøken Kjær: + +-Hvor er hun køn i Ansigtet, sagde hun. + +Frøken Koch vendte sig med sit tomme Glas: Er her no'et til Bægeret? +Josefine løb til og fyldte Plejemoderens Glas: Ja, Tak for godt +Naboskab, sagde Frøken Koch til Frøken Helgesen. + +-Her var Deres Plads, hviskede Karl til Ida. + +Og Ida satte sig som før. + +Men Frøken Koch mente nok, at nu var det Kaffetid, hvis de skulde have +Kaffe. Qvam bød hende en Cigar, og Karl lod Cigaretter gaa omkring, mens +de alle, hemmeligt, saá paa hans fine Cigaretetui af Sølv: Maa vi? sagde +Frøken Kjær op mod Frøken Helgesen. Men Frøken Friis var umaadelig +dygtig i Rygekunsten og kunde blæse blaa Røgringe ned omkring de hvide +Lys, før de løstes op. + +-Se, sagde Ida. Hun fulgte den fine Røg. + +-Nu skal vi synge, sagde Frøken Krohn. + +Frøken Helgesen vilde gøre Indvendinger, men Frøken Krohn sagde: Vi +nynner naturligvis bare--det gør vi tit paa Værelserne. + +-Ida, sagde hun, syng for. Vi ta'er "Flyv, Fugl, flyv".... + +De flyttede Stolene lidt ud, og halvt nynnende, mens de saá ind i +Lysene, sang de sagte: + + Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Vove, + Snart kommer Natten saa sort. + Alt ligger Sol bag de dæmrende Skove, + Dagen har listet sig bort. + Flyv du kun hjem til din elskede Mage, + Til de gulnæbbede Smaa; + Og naar imorgen du kommer Tilbage, + Sig mig saa alt, hvad du saá. + +De blev ved at synge, halv højt, som sang de langt borte, bag en lukket +Dør. Frøken Kjær vuggede sig sagte frem og tilbage, og Frøken Helgesen +sang med, med sin Alt. Josefine, der stod ved Døren som paa Vagt, +nynnede ogsaa, med Hænderne paa sine Hofter: + + Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Bølge, + Stræk dine Vinger nu vel. + Ser Du to Elskende, dem skal Du følge, + Dybt skal Du spejde deres Fjed. + Er jeg en Sanger, saa maa jeg og vide + Kærligheds jublende Lyst. + Alt, hvad et Hjerte kan føle og lide, + Burde jo tolke min Røst. + +De holdt op at synge, men ingen rørte sig. + +-Nu har de købt "Bakken", sagde Karl. + +-Har de? hun vendte sig halvt imod ham. Taarerne stod hende i Øjnene. + +-Ja. + +De begyndte at synge igen. + +-Vil de rive Hovedbygningen ned? spurgte Ida langsomt og ganske sagte. + +-Ja, sagde Karl. + +De andre blev ved at synge, men Karl sagde, og Ida hørte knapt Ordene: + +-Vi skulde haft den. + +Ida rørte sig ikke. + +Men pludselig afbrød Qvam Sangen: + +-Skal her synges, skal her ogsaa være Mørkning. Og han gav sig til at +puste Lysene ud i Armstagerne, mens Frøken Friis lo og hjalp ham. + +-Saa, sagde Qvam: nu ogsaa de store Lamper. Men Stjernerne skal skinne. +Og Idas smaa Lamper lod han brænde. + +-Men saa maa vi ogsaa aabne Kakkelovnsdøren, sagde Frøken Kjær. Hun +kunde ikke faa Døren lukket op og hun sagde: Ida, hjælp mig. Ida rejste +sig og lukkede Døren op. Sid her, sagde Frøken Kjær og trak hende ned +paa den lille Puf. + +-Saa, sagde Qvam, nu er Belysningen gunstig. + +De begyndte at synge igen, maaske lidt langsommere--med Ansigterne +vendte mod de glødende Kul. Ida havde lukket sine Øjne: + + Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Brusen, + Dybt drager Natten sit Suk, + Træerne hviske med ængstelig Susen, + Hilse: God Nat--med et Buk. + Har Du ej lyttet til mangefold Smerte, + Selv hos den vingede Flok? + Sig et: God Nat, til mit bævende Hjerte, + Sig det, Du véd det jo nok. + +Sangen hørte op. Rundtom i Mørket saá man Cigaretternes smaa Lys og +Frøken Kochs store Cigar ligesom et Fyr. + +-Kan De ingen Sang om Jylland? sagde Karl halvhøjt, henne fra Mørket. + +-Jo, det kan Ida, sagde Frøken Krohn. + +-Aa, ja, syng en, sagde Frøken Berg. Ida havde ikke svaret. + +-Syng, hviskede Frøken Kjær. + +Med Øjnene op i Mørket, klart men meget sagte, mens det saá ud, som +aabnede hun blot Læberne halvt, sang Ida Sangen til Jylland: + + Jylland mellem tvende Have + Som en Runesten er lagt. + Runerne er Kæmpegrave, + Inde midt i Skovens Pragt, + Og paa Heden alvorstor, + Her, hvor Ørkenens Luftsyn bor. + +Hun standsede næppe efter det første Vers, men blev kun ved at synge. +Frøken Kjær havde støttet sit Hoved til hendes Skulder: + + Jylland! Du er Hovedlandet, + Højland med Skov-Ensomhed! + Vildt i Vest med Klittag Sandet + Løfter sig i Bjerges Sted. + Østersø og Nordhavs Vand + Favnes over Skagens Strand. + +-Den er s'gu køn, sagde Qvam, da Ida holdt op; men Karl talte ikke, han +stirrede bare paa hendes Ansigt. + +-Kom nu, Eichbaum, sagde Qvam: nu skal der, Herren hjælpe mig, danses. + +De raabte og lo halvhøjt, i Mørket: Men er De gal, Hr. Doktor, sagde +Frøken Helgesen, der elskede at danse. + +Men Qvam havde tændt en Vokstændstik. Pas paa alle Tingene, pas paa +Tingene, raabte Frøken Kjær, der havde rejst sig, som vilde hun selv +holde paa dem. Og i et Sekund var Bordet flyttet til Side og Stolene +væk. + +Frøken Kjær og Frøken Krohn sang, stadig halvhøjt, henne fra +Kakkelovnen, mens Qvam svang Frøken Helgesen, saa Trinnene lød i Mørket: + + Smukke Pige med det sorte Haar + Se lidt paa mig! + Føl, hvor stormende mit Hjerte slaar; + Jeg elsker Dig. + Nej, Hr. Jæger, nej, lad mig gaa min Vej, + Hvis Mama det saá, vil jeg Utak faa ... + Paperla, paperla, paperla, paperla, perlapap. + Det tror jeg knap. + +-Skal vi, sagde Karl og bukkede. Han tog Frøken Friis. + +Ida sang med. Det var som hendes Stemme førte de andres, i en større +Glæde, og hun vidste det ikke selv. + +-Det er godt, sagde Qvam. Han og Frøken Helgesen svang sig forbi i +Halvmørket som et Par store Skygger. Der gled Karl forbi, saa rank, med +Frøken Friis. + +-Lad os, sagde Frøken Kaas til Frøken Boserup, og de begyndte at danse, +mens Frøken Boserup var Herre. + + Pige med den skære Liljehud, + Skæmt ikke nu. + Ræk mig din Haand og bliv min hulde Brud! + Hvad svarer Du? + + Naar De lover mig, fast ubrødelig + At til sidste Stund mig De elsker kun-- + Paperla, paperla, paperla, perlapap. + Det sker vel knap. + +Qvam skubbede til Josefine, der var kommen lidt frem for at se +Plejemoderen svinge sig. + +-Det er nu dejligt, sagde Frøken Helgesen, da de havde standset. + +Der var ingen, der sang, uden Frøken Kjær og nu Frøken Friis, da +Eichbaum havde sluppet hende. + +-Kom, sagde Karl, og Ida fulgte ham. + +De talte ikke, mens de dansede langsomt, inde i Mørket. Frøken Kjær, der +stadig sad paa Puffen, sang sagtere. I de smaa Lamper blussede Vægerne +som hastigt flammende Blus, indtil de slukkedes. + +-De har holdt op at synge, hviskede Ida. + +Der var stille lidt, som var de alle trætte, og rundt om var +Cigaretternes Smaalys gaaet ud. + +-Saa var det vel bedst, vi fik illumineret Ansigterne, sagde Frøken Koch +og hun begyndte at tænde Lysene igen. Rundt om saá Frøknerne, der +missede med Øjnene i Skæret, ud som de vaagnede. + +-Naa, sagde Qvam: skal vi saa klinke med Frøken Brandt. Det er s'gu dog +hende, der har lavet Buddingen. + +Han klinkede med Ida, og Frøken Kjær løb til, mens de alle fik Glas i +Hænderne. + +-Ja, det har hun fortjent, sagde Frøken Kjær. + +Josefine, der stod ved Bordet og satte Tallerkener sammen, prikkede +bagfra Ida paa Ryggen og vilde ogsaa klinke, i Smug: + +-Det er nu det første Glas, jeg drikker, sagde hun og hun havde Taarer i +Øjnene. + +Karl kom hen til Ida og stødte sit Glas mod hendes: + +-Tak, sagde han. + +Lidt efter brød de op, men Ida vilde blive og hjælpe + +Frøken Helgesen til Natten. Hun sagde Farvel til Qvam, der allerede stod +i Døren, og til Karl. + +-Godnat, sagde hun og tog hans Haand. + +-Godaften, sagde Karl og bestandig med den samme Stemme. + +Ida blev hos Frøken Helgesen. De satte Blomsterne i Vand og de dækkede +af Bordet. Ida slog Sofaen ned og redte Frøken Helgesens Seng. Saa gik +hun. + +Der var stille paa de Uroliges Gang og lyst i Frøken Petersens Vagt. Ida +gik langsomt op med sit Lys. + +-Det er mig, sagde Karl pludselig oppe fra Trappens Mørke. + +Ida fo'r ikke sammen og svarede ikke; hendes Ansigt var kun blegt bag +det løftede Lys, mens hun aabnede sin Dør og lukkede den bag dem. + +-Turde jeg komme? hviskede Karl. + +Ida smilte op i hans Ansigt: + +-Ja, sagde hun. + + * * * * * + +Det var ud paa Morgenen. + +Karl sad paa Kanten af Idas Seng. + +-Ida, sagde han, er Du vred paa mig? + +Ida laa med lukkede Øjne. + +-Hvorfor? sagde hun kun. + +Og lidt efter sagde hun og slog Øjnene op: + +-Jeg vidste det jo. + +Karl blev siddende paa Sengen--og maaske troede han virkelig, at han +elskede, at det var første Gang i sit Liv, han elskede. + +-Godnat Pus, hviskede han. + +Ida førte langsomt Haanden hen over sin Pande: + +-Kys mig der, sagde hun. + +Hun laa igen med lukkede Øjne: + +-Tak. Og vil Du love mig én Ting--hun aabnede Øjnene, men lukkede dem +igen, som om det at se ham pludselig voldte hende Smerte--: at sige mig, +naar Du en Gang gaar fra mig. + +Karl svarede ikke. Men alligevel tog Ida hans Haand og førte den op mod +sin Kind som til tusind Kærtegn. + +-Tak, sagde hun igen. + + * * * * * + +Sneen knirkede under Karls Fødder. + +-Og hvorfor Fanden skulde vi ikke kunne gifte os? blev han ved at sige +til sig selv. + + * * * * * + + + + +TREDIE BOG + +Den rigtige Frost var kommen. + +Det var klare og høje Morgener med Sne over Vejen og Sne vidt ud over +den frosne Sø. Ida traadte saa rank i Gangstien, medens Rytterne kom to +og tre, i hastigt Trav, fra Østerbro, paa dampende Heste. + +-Halløj, sagde Ida til en Dreng, der faldt paa en Glidebane. + +-Halløj, raabte han igen og var oppe og fløj videre. + +To gamle Herrer havde ogsaa set til. + +-Op igen, sagde den ene, og han lo til Ida: det er Ungdommen. + +Alle de gamle Morgenherrer skulde snakke med Ida, naar der var blot et +Ord at lægge ind; og Ida nikkede: + +-Ja, Hr. Herredsfoged, sagde hun; hun kendte dem alle, de gamle Herrer. + +De to Gamle gik videre, og den ene sagde--han havde Øreklapper--langsomt +og tydeligt: + +-Det er dejligt, De, at se paa et sundt Ansigt. + +Den anden blev staaende lidt og saá efter Ida--der var ogsaa noget +ligesom en egen Rejsning over hende, over Hofterne--: + +-Ja, Ungdommen bli'er køn i Solen. + +Henne ved Arbejderboligerne kom Boserup og Kaas skridtende frem mod Ida +i store Galocher. + +-Det er noget sent, De gaar hjemmefra, sagde Frøken Kaas, idet hun gik +forbi. + +-Ja, sagde Ida og blev ved at gaa: jeg vil helst gaa i Solens Skin. + +-Men sikken dejlig Morgen, sagde hun; hun var allerede nogle Skridt fra +dem. + +-Ja, det fryser otte Grader, halvraabte Kaas, der var i sorte Vanter. + +-Aa, Kulden varmer, raabte Ida tilbage. + +-Ikke at tale om Skindkaaben, sagde Boserup, der slet ikke var standset +og allerede var en halv Snes Træer fremme. Hun talte om, at man vel +ogsaa burde klæde sig en Smule efter Stillingen. + +-Ja, sagde Kaas, der gik og tænkte paa Ida (det var, ligesom Ida aldrig +havde nogenting at sige sine Kolleger mer, hvad der krænkede dem): + +-Hun er nu blevet svært højhælet i den sidste Tid. + +Ida vendte, næsten helt henne ved Østerbro, og løftede sit Slør: Jo, nu +var Farvandet frit; og hun gik tilbage, med Solen i sin Ryg, og smuttede +ind om Hjørnet ved Rørholm. Den gamle Tandløse lukkede Døren op til et +Kabinet, som havde han ventet hende. + +-Der er varmt, sagde han. + +-Ja, Tak.... + +-De gi'er os nok som sædvanlig. Ida fik Kaaben af og Bordet rykket frem +i Stuen og Magasinovnsdøren op, hvor alle Kullene brasede. + +Den Tandløse nikkede og havde lukket Døren, hvor han stille slog Klappen +ned (der var noget over Kelner Ellingsen, naar han opfyldte sine +Pligter, der mindede lidt om en underordnet Kirkebetjent, som aabner +Stolestaderne for Lejere under en Højmesse) før han gik for at bestille +Frokosten. + +Ida dækkede selv og hun lagde Violer hen til Karl og hun fik Smørkagen +ud af sit Papir: saa dejlig frisk den var. Det slog et Slag paa Døren +med en Stok: + +-Godmorgen, sagde Karl: Du har s'gu ogsaa altid noget at pakke ud.... + +-Godmorgen. + +Han kyssede hende paa Kinden og fik sin Overfrakke hængt hen. + +-Her er da varmt, sagde Ida og strøg sin Kind mod hans, mens hun saá op +paa ham, ufravendt. Hun vilde saa gerne blive staaende saadan, et +Øjeblik, og se ham lige ind i hans Øjne. + +-Her er s'gu dejligt, sagde Karl, der kom til Sæde og huggede i +Frokosten, mens Ilden bagte hans Ben. + +Ida sad og lo: + +-Nu har Du det godt, sagde hun. + +-Ja, sagde Karl, der dyppede ristet Brød i sit Æg og saá ud over Bordet +og over mod hende: + +-Dette er det bedste Maaltid paa Dagen. + +Ida skar Smørkagen for--hun havde lidt mange Smaabevægelser, naar hun +var saa glad--: + +-Den er fra Vimmelskaftet, sagde hun og gjorde et Kast med sit Hoved med +en Bevægelse, der egentlig var Olivias. + +-Gud bevar's; Karl tog et Stykke: Ja, Du stryger s'gu rundt, sagde han +med lidt blød Stemme. + +-Ja, lo Ida og nikkede. Hun havde faaet den Vane at gøre saadan mærkelig +runde Øjne, naar hun var glad. + +Karl blev ved at spise, med sine Jockeyben strakt frem foran Ilden, +langsomt, det ene Stykke efter det andet. Men Ida skubbede til sin Kop +og til sin Tallerken for at faa Plads og fortælle: + +-Nej, for nu maa Du høre--det er utroligt.... + +Det var en Historie, en lang Historie om en Flaske "Drikke".... + +-Naa, saaledes, sagde Karl: Ja, I tømmer s'gu Smaabægrene derovre. + +-Jeg da ikke, sagde Ida og tog hans Haand over Bordet. + +-Nej--Du behøver det vel ikke ... Man skal vel ikke have baade i Pose og +i Sæk. + +-Karl.... + +Men "Drikken" var en Flaske Dôm, og Frøken Friis havde sat Flasken lige +ind i Gangskabet, midt for--det er osse utroligt--og saa kom Profossen, +da Petersen stod der ... med det aabne Skab--og han saá +den--ligestraks--naa, aa, som han blev, Du véd det ikke.... + +Karl var færdig med at spise og sad og skød store Ringe ud i Luften fra +sin Cigaret. + +-Og nu tror jeg ikke, at Friis bli'r Assistent, sluttede Ida, med +forskrækkede Øjne. + +-Det var da Skade, sagde Karl. Men Friis hører vistnok til dem, der +hytter sig. + +-Men, og Ida gjorde to Nik: hun har kun fem og tyve Kroner om Maaneden. + +Hun havde rejst sig og stod bag Karl og gned sin Hage hen over hans +Haar, mens Karl sad og ligesom sagte brummede: + +-Men Profossen skulde s'gu være ansat i Rom, sagde han. + +Ida lagde begge sine Hænder om hans Kinder: + +-Hvorfor? + +-Jo, for de, der løber rundt om Paven, ser s'gu saadan ud i Ansigtet. + +Ida blev ved at le, mens hun lagde sig ned paa Gulvet og støttede Albuen +mod hans Knæ. Saadan tav de lidt, til Karl sagde: + +-Véd Du, nu rejser Moderen--sikkert. + +-Rejser? hvorhen? det gav et lille Sæt i Ida. + +-Til Genève. Han slog et Smæld med Læberne. + +-Bedstemoder Aline skal s'gu drives hjem.... + +-Fru Feddersen? Og din Moder henter hende--Ida saá op og igen ned--: +Hvor det er kønt af hende. + +Det var, ligesom Ida pludselig havde rystet lidt i Mælet, og Karl +nikkede eftertænksomt, mens han blev ved at se ind i Ilden: + +-Ja, saadan er hun. + +Kullene i Ovnen faldt sammen: + +-Du, saa dømmer (det kom sagte og der var en særlig ligesom udenadlært +Klang paa "dømmer") saa dømmer hun hende da ikke ... saa haardt. + +Karl blev ved at se paa Kullene: + +-Det véd jeg s'gu ikke ... hun dømmer hende vel som de andre--men hun +henter hende. + +Ida rørte sig ikke, man kunde næsten tro, hun pludselig havde faaet Vand +i Øjnene. + +Karl nikkede igen til Ilden: + +-Og hun skal s'gu nok faa hende genindsat i sine Værdigheder, sagde han. + +Ida svarede ikke, og hun havde taget Hænderne bort fra hans Knæ. + +-Hvad tænker Du paa? spurgte han. + +-Paa din Mo'r. + +Det kom dybt, og hun lagde Hovedet ind mod hans Side, mens Karl førte +Haanden over hendes Haar, og Kullene blev ved at falde sammen, lidt +efter lidt. + +-Du er saa behagelig, naar Du tier stille, sagde han og blev ved at føre +Haanden over hendes Haar--helt blødt, men der var alligevel altid noget +ved det, naar han kærtegnede hende, ligesom han kærtegnede en Jagthund. + +-Og jeg vilde netop en Gang gerne sige saa meget. + +-Hvad vilde Du saa sige? sagde han og tog ikke Haanden fra hendes Haar. + +Der gik et Øjeblik: + +-Tak, hviskede hun ganske sagte. + +Der kom en Trækning ved hans Mundvige, og Haanden søgte ind mod hendes +Nakkehaar: + +-Og jeg faar aldrig Lov til at takke Dig. + +-Jo, sagde hun og saá ikke Ilden mere--hvis Du--en Gang vilde takke ... +for Dig selv. + +Karl bøjede sig ned over hende; der var det i hans Øjne, som fik dem til +at ligne Fløjl. + +-Du, Pus, sagde han. + +Ida besvarede ikke hans Kærtegn, og hun saá ikke op, mens hun sagde--han +hørte det knap--: + +-For jeg tænker jo altid paa din Mo'r, hvad hun vilde tænke. + +Der forløb et Sekund. + +-Det er s'gu ikke Umagen værd, sagde saa Karl og slog over i Tonen. + +Men Ida havde rejst sig og hentet hans Frakke (hun fik Øjnene tørrede +lidt derhenne imens) og bredte den ud for Varmen med Foeret ind mod +Ilden. Hun sad og glattede med Hænderne paa den bløde Silke. Hun holdt +saa meget af den Overfrakke: + +-Foeret holder da endnu. + +-Ja. + +-Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik den. + +Karl rejste sig og rystede sine lange Ben. + +-Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og trak Frakken paa sig, +mens Ida hjalp ham: at faa no'et paa sig, der kunde gi'e Varme, paa de +Morgenture. + +Ogsaa Ida fik Tøjet paa: Farvel saa, sagde hun og lagde Armene om hans +Hals, før hun ringede, og Ellingsen kom ind. Hr. Ellingsen havde en +Maade at komme ind ad Døre paa, som kom han ind gennem en Sprække. +Portemonnæen laa allerede fremme henne bag Karls Tallerken (det var en +Ruslæders Herre-Portemonnæ, Ida havde faaet sig) og Karl betalte, mens +Ida slog sin Skindkrave op, og Hr. Ellingsen gik for at bytte den store +Seddel, medens Ida snappede Portemonnæen til sig. + +-Farvel, Pus, sagde Karl igen og gyngede hende lidt frem og tilbage, med +Hænderne om hendes Liv, medens Ida smilte: + +-Farvel. + +Hun blev staaende lidt: + +-Véd Du, jeg er altid saa glad, naar jeg gaar. + +-Saa-aa, lo Karl og slap hende. + +-Jo, sagde Ida, og hun blev staaende tæt ved hans Skulder: for saa véd +jeg igen--alting. + +-Farvel. + +Gangdøren slog i. Ida gik altid først, og Karl ventede, til hun var +kommen et Stykke. Hr. Ellingsen gav Karl Pengene tilbage, som Eichbaum +stak i sin Lomme, og den Tandløse begyndte at servere af, med Hovedet +bøjet paa Skraa: der var bestilt to Kuverter til ti tre Kvart. + +-Her er s'gu Søgning, sagde Karl, der ventede endnu. + +-Ja--her er virkelig blevet--Hr. Ellingsen udtalte V'et i "blevet"--ikke +saa lidt om Formiddagen ... i Forretningstiden. + +-Godmorgen. + +Ida gik Damer og Herrer forbi og de lysende Træer; hun vidste, at nu var +Karl drejet om Hjørnet og gik bagved hende paa Gangstien--slængende +behageligt, med Stokken i sin Arm og Idas Ryg foran sig, saadan i køn +Afstand: dette var s'gu den bedste Cigar, han fik hele Dagen, sagde han +hver Morgen til sig selv. + +Der kom Ryttere forbi, og der kom Damer forbi: Havannarøg var skam +nydelig i saadan stille Luft. + +Et Par Løjtnanter red op paa Siden af Karl og holdt Hestene an med et +"Morgen". + +-Morgen, mumlede Karl. + +-De gaar s'gu og ser ud som en Grundejer, sagde den ene, en Knuth. + +-Ja, man gør sine Overslag, sagde Karl. + +Løjtnanterne lo og blev holdende. De talte om Krydset paa Dyrene, mens +de to blev ved at holde, til der lød nye Hovslag bag dem, og de to +Uniformerede hilste. Det var Kate med Tjeneren, som ogsaa halvt holdt +Hesten an: + +-Godmorgen ... ta'er Deres Mo'r saa Billetten imorgen? spurgte hun ned +til Karl. + +-Det var Bestemmelsen, sagde Karl, der maalte Dyret. + +-_Bon voyage_, sagde Kate og svippede med sin Pisk. + +De to Løjtnanter halvsnærrede noget, om Frøkenen tillod, og Kate sagde: + +-Gudbevar's (Knuth havde ligget i Garnison i Aarhus); og de red videre +alle tre, langsomt, Kate imellem Officererne: + +-Naa, det var den, I ventede paa, sagde Karl, der fulgte dem med Øjnene; +nu hilste Kate med Hovedet ned til Ida. + +-Men hun ri'er s'gu godt, tænkte han og nikkede. Han hvislede ud gennem +Tænderne; han havde en mærkelig Signalhvislen, som kunde høres saadan +noget som en halv Fjerdingvej--og Ida, der skred foran, gik langsommere, +til han naaede op til hende: det var ligesom han trængte til at tale +lidt med hende. Men han sagde ikke andet end: + +-Hun ri'er s'gu godt. Og han blev ved at se efter hendes tyveaarige +Taille, der paa Hesteryggen. + +-Hun er saa køn, sagde Ida, og hendes Øjne straalede mod Karls. + +Nu bøjede de om derhenne, mens Karl stadig saá efter dem; Løjtnanterne +var blevet saa bøjelige i Overkroppen: + +-Nu skal vel den Smør-Avance ogsaa til Husarerne, sagde Karl. + +De var kommet til Glidebanen, hvor Drengen dumpede før, og +pludselig--det var maaske af Glæde, fordi Karl havde kaldt--gav Ida sig +til at glide. Hun satte Benene lidt for ungdommelig skrævende, mens hun +lo: + +-Du vilde s'gu ikke blive graciøs paa Skøjter, sagde Karl, og Ida smilte +igen. + +Saa skiltes de paa Hjørnet. + +Karl gik videre og tænkte paa, at han kunde egentlig ligesaa godt ride +med Kate om Morgenen, for han kom s'gu ikke paa Kontoret før alligevel... + +-Og det er et dejligt Dyr, sagde han. + +Da han kom op paa Kontoret, var Frøken Koch derinde. Hun havde Brillerne +af--hun havde lige mødt Ida i Mellemporten--og stod og saa hen efter von +Eichbaum. + +Karl fik sine Bøger frem og Kontorstolen drejet op. + +--Naa, saa Kavalleriet skeler til Smørret, tænkte han. Han begyndte paa +Bøgerne. + +... Ida sov ikke ind, hun laa i det grønlige Skær og tænkte paa Fru von +Eichbaum, der vilde rejse ... Saa kønt, det var af hende. Hun rejste for +at hente hende og dømte hende ikke. + +Ida laa stille og stirrede ind i det lysegrønne Skær. + +Tankerne førte hende saa langt. + +Nede slog Portene op og i. + +Ida vilde sende Blomster til Fru von Eichbaum, naar hun rejste. Ja, hun +vilde sende en Buket ud paa Jernbanen. + + * * * * * + +Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Spisestuen foran den lukkede +Kuffert, da Fru Mourier arriverede med Kate. + +-Men, Emilie, sagde Fru Mourier, rejser Du i Silke? + +-Gud, Vilhelmine, altid. Det er da det eneste praktiske. Silke ryster +man jo Støvet af. + +Generalinden tog Replikken op, mens Fru von Eichbaum kaldte paa Julius, +og sagde: + +-Nej, rejse i Uld, vi, Du, som hader Smuds. + +Kate, der havde en stor Mappe under Armen og stod i Spisestuen, med +Læberne skudte frem, som vilde hun fløjte, men beholdt Lyden for sig +selv, spurgte, om de vilde se Tegningen til Hovedbygningen paa +Ludvigsbakke. + +-Lille Kate, at se Tegninger nu; det var Fru von Eichbaum, der talte: +Minuttet før man skal rejse.... + +-Der er da en Time til, sagde Kate. + +Men Fru von Eichbaum tog altid hjemme fra bestemt en halv Time før, "som +om man vidste, hvad der i det sidste Nu kunde hænde". + +De kom alle ned i Drosken og kørte af sted, med Julius paa Bukken. Fru +Mourier talte om, at hun kom vist ogsaa til at rejse, om nogle Dage--til +Aarhus. + +Mourier skrev jo, at de maatte gi'e de to Middage. + +-Med Gaardene selv kunde det jo være det samme. Men det var de +Forpagtere og Godsforvaltere, som Mourier mente maatte be'es som de +plejede ... Og man er jo dog altid afhængig, sagde Fru Mourier, i Tider +med den Konkurrence. + +-Deri gi'er jeg virkelig Mourier Ret, sagde Fru von Eichbaum: at støde +den Slags Folk er altid urimeligt. + +-Ja, det mener netop Mourier, sagde Fru Mourier. + +Da de kom ind i Salen paa Banegaarden, ventede Fru Schleppegrell og +Fanny, som var i Kapothat med vinrøde Baand under Spidshagen. Fru +Schleppegrell gik hen og omfavnede Fru von Eichbaum og sagde: Aa ja, Gud +ske Lov, det blev, Du, og, hvor maa Line være Dig taknemmelig.... + +-Kære Anna, sagde Fru von Eichbaum: det er dog virkelig ikke værd at +tale om de to Døgn og paa en moderne Jernbane. + +De satte sig alle ved et af de runde Borde om Pillerne, mens Fru von +Eichbaum iførte sig vaskede Randers-handsker til Rejsen og Fanny bragte +en Hilsen fra Hofdame Frøken Juul. + +-Ja, sagde Fru Schleppegrell: Emma (Hofdame Frøken Juul bar Navnet Emma) +sagde saamæn igaar til mig: "Bedste Ven, det vil jo være en Lettelse for +hele Kredsen". + +Men Fru Mourier fik Taarer i Øjnene og sagde: + +-Hvor Gensynet med Dig, Emilie, alligevel bliver svært for Aline. + +Ventesalen begyndte at fyldes, mens Kate skrællede sig en Appelsin og +Generalinden og Fru Schleppegrell talte om Genève-Chocolade. Ja, Emilie, +sagde Admiralinden: naar det blot ikke var formegen Ulejlighed, at Du +bestilte mig tyve Pund--direkte. Genève-Chocolade er jo den bedste for +Fanny. + +Karl dukkede frem mellem de Rejsende, med Stokken under Armen og +hængende Skuldre. Naa, sagde han: I har naturligvis været her en Time. + +Han kyssede Fru von Eichbaum paa Kinden og gav hende en lille +Rejseflakon med Eau de Cologne, udstyret med Ruslæder: Værs'go, sagde +han. Karls Penge slog i den sidste Tid saa mærkelig godt til og egentlig +var han jo opmærksom af Naturen. Han hilste rundt paa de andre, og Fru +Mourier sagde smilende: + +-Det var en opmærksom Søn. Han bli'er en god Ægtemand. + +-Er De vis paa det? sagde Karl, der var kommen hen mellem Fru Mourier og +Kate, og han rynkede Næsen. + +-Hm, hvad hører der til en god Ægtemand? sagde Kate. + +-At han skal være et rigtigt Mandfolk, sagde Karl. + +Kate saá op, og der kom noget i hendes Øjne, et kort Nu, som gjorde, at +Karl ligesom rykkede hendes Stoleryg lidt nærmere. + +-Ja, det har Karl saamæn Ret i, sagde Fru Mourier. + +Ventesalsdørene blev aabnede, og Julius samlede Smaabagagen sammen. + +-Men i Genève, hørte man Fru von Eichbaum sige til Fru Schleppegrell: +kan man jo altid gaa i reformért Kirke. + +Fanny, der saá paa Karl og Kate gennem Lorgnon, sagde til Generalinden: +Ja, de har skiftet Præst, han skal ha'e et henrivende Sprog. + +Fru Mourier, der sidst kom af Sædet, sagde: Naa, jeg bryder mig nu +aldrig om at høre fremmede Udlæggelser. + +De kom alle ud paa Perronen, og Fru von Eichbaum fik en Kupé. Der var +noget ved Fru von Eichbaum, som straks lod Konduktører og alle den Slags +Folk springe, og det uagtet hun ikke netop gjorde Indtryk af at ville +give Drikkepenge. Hun stod ind, medens alle de andre, undtagen Karl og +Kate, klumpede sig sammen foran Døren, saa Frøken Kjær, der kom løbende, +helt forpustet, med Idas Buket, knap kunde naa hen til Trinnet. + +-Det var lidt Blomster fra Frk. Brandt ... hun kunde desværre ikke komme +selv. + +Fru von Eichbaum tog Blomsterne og takkede: det var saa kønt af Frøken +Brandt. Og Frøken Kjær forsvandt igen ligesaa pludselig og +forlegent-højrød i Hovedet som hun var kommen, medens Fru von Eichbaum, +der sad paa Sædet med Buketten, sagde: + +-Kære Børn, det er jo rigtig saa venligt af hende ... men Blomster paa +en Rejse er jo noget af det mindst praktiske, jeg véd. Tag Du dem hjem +med, Vilhelmine, hvor de kan komme i Vand. + +Hun rakte Fru Mourier Roserne: + +-Her lægger man dem i et Næt og finder dem bare visne om Morgenen ... + +Buketten gik videre til Kate, der blev staaende med den i Haanden: + +-De er smukke, sagde hun og saa særdeles ligegyldig ned paa de lange "La +France"-Grene. + +-Ja, sagde Karl og smilede paa én Gang saa kønt ned mod de lyserøde +Kalke: Det er s'gu godt ment. + +Saa genoptog han Traaden--de havde talt om Knuths Dygtighed som +Rytter--og han sagde med rynket Næse om Greven: + +-Nej, det er s'gu en Jumber. Hvor kender De ham fra? + +-Han har jo ligget i Aarhus. Og De vil jo ikke ride med mig. + +-Det er et dejligt Dyr, sagde Karl blot og nikkede ud i Luften. + +Konduktørerne lukkede Dørene, og Efternølerne halsede ud af Ventesalene, +fulgt af Hotelkarle, der pustede. Døre kom op igen og i igen, og paa én +Gang var det, et Nu, som alle skændtes, Karle, Konduktører og Rejsende. + +-Kære Du, sagde Fru v. Eichbaum, der stod bag sin Kupédør saa rank som +et Lys: at Folk, der skal rejse, dog aldrig indretter deres Tid. + +... Toget var gledet bort, og de saá kun endnu en Gang Fru von Eichbaums +hvide Lommetørklæde, før de alle vendte sig og gik. + +Da de kom ud i Forhallen, sagde Karl: + +-Jeg kunde forresten godt ri'e imorgen. + +-Men nu kommer Knuth, svarede Kate. + +-Men saa kan han jo ri'e med, sagde Karl. + +Det blev en Aftale; og Karl gik. + +Fru Schleppegrell og Fanny vilde tage hjem med Sporvognen, og de andre +karte i Drosken. De talte om Aline, og Generalinden sagde: + +-Vi dømmer hende jo ikke. Men Du, der er dog Ting, som man ikke fatter. + +-Naa, sagde Fru Mourier og saá frem for sig: det sidder vel i os alle, +og naar man saa ikke vokser fast til den, man har.... + +-Ja, kære, svarede Generalinden, men der er jo dog Ting, man tøjler.... + +Kate sad og saá ud efter Schleppegrells. Nu kom de op i Sporvognen. Fru +Schleppegrell lod altid Konduktøren tage saadan rigtig et fast Tag om +sit Liv. + +-Fanny, sagde hun, da de begge var vel inde: det er jo slet ikke værd, +der tales videre om, at vi var paa Banen. + +Fru Mourier var kommen hjem og var falden til Sæde med alt Overtøjet +paa. Hendes Tanker var ved Aline. + +-Ja, ja, sagde hun: hun har det Værste igen. Hun tænkte paa Hjemkomsten. + +-Kate, sæt saa de Blomster i Vand ... + +Kate saá sig rundt i Stuen: + +-Jeg har glemt dem i Vognen, sagde hun og gik ind til Viktoria. + +Fru Mourier blev siddende med Tøjet paa. Hun sad og smilte: hun var +kommen til at tænke paa Karl. Hun kunde saa godt lide ham. Der er ikke +noget skabagtigt ved ham, sagde hun altid til Generalinden. + + * * * * * + +Ida sad paa Kaféen, foran Ilden, ved Siden af det dækkede Bord, da det +tog i Døren og hun rejste sig--Rødmen fløj helt ned over hendes +Hals--men det var kun Hr. Ellingsen, der bragte et Brev. + +Ida fik det aabnet og læst, straks, mens hun stod oprejst, midt paa +Gulvet, og der kom saadan et underligt Jag inde i hendes Bryst. + +Jeg maa for Skams Skyld ride med Smørret nu til Morgen. Vi ses. Karl. + +-Er Herren syg? sagde Ellingsen, saa stilfærdigt. Han havde bare en Gang +slaaet Øjnene op, mod hendes Ansigt. + +-Ja, sagde Ida saa godt som uden at vide det. + +Hun saa kun et Øjeblik ud over Bordet: + +-Saa skulde jeg betale, sagde hun og smilte paa én Gang (det Hele var da +saa rimeligt; det var naturligvis Fru von Eichbaum, der havde bestemt +det, iaftes, paa Banegaarden); men pludselig tænkte hun paa, at +Ellingsen vilde kende Portemonnæen, og hun sagde: + +-Aa nej, det kan ogsaa vente; og hun blev ved at tale med Ellingsen, +mens han hjalp hende Tøjet paa og til hun fik sagt "Farver", uden at se +sig om. + +Ellingsen slog Dørklappen for og serverede af og glattede Servietterne +lidt. Der var, over Ellingsens Haandbevægelser, mens han gjorde det, +noget vist bekymret, som henlagde han sørgerandede Salmer paa et +Pulpitur. + +Ida gik paa Vejen rankt og hurtigt, medens hun smilede igen: Det var jo +saa rimeligt, og Karl (mens hun tænkte hans Navn, naaede Smilet ogsaa +til Øjnene, de havde været ligesom saa runde og stive, skønt der var +Glans nok over dem) holdt saa meget af at ride ... Hun blev ved at +smile: Ja saa kønt han red ... + +Men--jo--hun vilde gaa hurtigt ... for hvis de red og kom denne Vej ... +Hun vilde alligevel, hun vilde nødig møde dem ... + +Hvordan det nu var, gik hun dog hvert Øjeblik langsomt, og det var +ligesom de gamle Spadsereherrers Hoveder først stak op saa pludseligt og +lige ved hende, saa hun knap fik nikket. Men den gamle Herredsfoged +standsede hende og holdt begge hendes Hænder fast mellem sine strikkede +Vanter. Det var et velsignet Vejr med den høje, klare Luft, sagde han: + +-Ja, det er en stolt Luft for os, der har det ringe med Hørelsen, sagde +han. Men i det samme hørte Ida Trav bag sig, og hun maatte gaa fra ham: +det var vist dem, men det lød, som var der tre Heste ... + +... Ida vidste ikke selv, hvorfor hun tog Vejret saa langt, da hun havde +vendt sig halvt og saá Knuth, der kom travende der, paa den anden Side +af Kate. + +Hestene kom stadig nærmere, og Ida vilde lige til at hilse, da Kate +Mourier holdt sin Hest an. + +-Godmorgen, Frøken Brandt, sagde hun, oppe fra Dyret, og de andre +standsede som hun. + +Ida blev rød og saa bleg: + +-Godmorgen, sagde hun, og der var med ét det forrige stive Udtryk i +Øjnene. + +-De kan tro, vi har travet, sagde Kate, mens Karl, der holdt lige ved +Ida og ikke havde kunnet faa fat i hendes Blik, lod, ligesom tilfældigt, +den alleryderste Spids af sin Ridepisk, ganske svagt, røre ved Idas +Kind, saa Ida saá op, lynsnart, et Sekund---- + +-Uh, sagde Kate, der havde set ud over Søen (Knuth tog ikke sine Øjne +fra Ida): I saadant et Vejr maa der være fælt paa Galehuset. + +Hun nikkede igen og satte Hesten i Vej: + +-Hun er egentlig sød, sagde hun, mens de travede. + +-Ja, sagde Karl langsomt: hun er saa køn, naar hun er bedrøvet. + +Kate lo: Gud, hvor det ligner Dem. Er hun ikke køn, naar hun er glad? + +-Næ, sagde Karl. + +-Og hvorfor? + +Karl red lidt: Hun er vel ikke vant til det, sagde han saa og nikkede. + +Knuth var kommen en halv Hestelængde bag de andre: han sad og vendte sig +to Gange i Saddelen for at se sig tilbage. + +-Naa, Knuth, kaldte Kate, og Knuth red til. Lidt efter spurgte han: + +-Er hun paa Kommunen? + +-Ja, sagde Karl. + +-Allez-y. + +De slog over i skarpt Trav. + +Under hvert Hvil i Kasernegaarden den Formiddag gik Knuth saa underlig +og tyggede paa sin Piskeknap. + +Den skrævende Brahe stod og grinede: han vidste, hvad der var i Vejen, +naar Knuth aad Pisk og naar han fik det ligesom lidt mørkere i Øjnene. + +-Vrøvl, sagde Knuth. Men paa Pisken tyggede han videre: hun havde s'gu +haft et nydeligt Smil, da hun stod og saá op til den Landløber. + +Ida var hjemme. Hun havde nikket til Portneren og paa Trappen talt med +Josefine--der stod ligesom Storm af Josefines Skørter i disse Dage--og +oppe i Kamret havde hun lukket sit Vindu: hun følte kun én Ting, +bestandig igen: den fine Strejfen af Karls Pisk over sin Kind.... + + * * * * * + +-For Satan--naa, han saá mig vel ikke. Karl sprang ved Femtiden om +Trappehjørnet op til Idas Kammer, ligesom Dr. Qvam lukkede Døren op paa +første Sal. Oppe ved Døren blev han staaende lidt, indtil han hørte Dr. +Qvams Skridt dø bort nede i Gangen. + +Saa slog han to Slag paa Døren, som han plejede. + +-Du var saa køn imorges, blev han ved at sige til Ida; og han blev hos +hende lige til sidste Minut. + +Men da han kom ned, stod Qvam udenfor den urolige Gang og talte med +Frøken Koch. + +-Godaften, sagde han noget lavmælt, og han kom forbi. + +Frøken Koch havde ikke svaret, men hun saá hvast efter ham; og hendes +Samtale med Qvam gik i Staa. + +-Maa man spørge, sagde hun saa pludselig, midt inde i noget andet: hvad +saadanne Mennesker tænker paa-- + +Dr. Qvam stod lidt: + +-Der er vel dem, som aldrig tænker ret langt, sagde han: Og for dem er +det jo lettere ikke at tænke længer end de vil. + +Frøken Koch lukkede Munden sammen, saa den ikke var mer end en Streg. + +Lidt efter sagde hun: + +-Sig mig, Doktor, hvad burde der egentlig gøres ved Verden? + +Qvam fløjtede: + +-Jeg véd s'gu ikke; medmindre man skulde behandle et vist Antal Mandfolk +ligesom man behandler Hingstene og gøre dem til Arbejdsheste, der gik +roligt foran den store Vogn. + +Han tav lidt: + +-Paa den Maade, sagde han saa, vilde man jo tillige naa det +anerkendelsesværdige Resultat: efter Evne at affolke Jorden. + +-De er en fornuftig Mand, Doktor, sagde Frøken Koch. + +-Naa, sagde Qvam: Herren véd det. Man bliver vel bitter ved at gaa paa +et Galehus og mest ved at tænke paa dem, der ikke spærres inde.... + + * * * * * + +Drosken holdt udenfor Porten paa Toldbodvejen, og Karl kom ud: + +-Saa, nu Sjalet ned om Ørene---- + +Ida skulde agere Generalinden ind forbi Portner Svendsen, og hun gik paa +Tæerne for at faa Højden, leende, med Kniplingstørklædet ned over +Ansigtet. + +-Han er der s'gu, sagde Karl, der skævede hen til Portner-Hullet, mens +Ida blev ved at gaa paa strakte Fødder: + +-Saa. De var frelste inde i Gaarden og de lo paa én Gang, sagte, begge +to. Men Karl sagde og nikkede: + +-Men det var s'gu for hans Skyld, Admiralen flyttede. + +-Hvorfor? + +Karl smækkede med Læberne: "Ralen" er jo en gammel Hund, sagde han blot. + +De listede op ad Trapperne, og Ida traadte fejl og lo igen, før de +naaede Døren. + +-Du ryster jo, sagde Karl, der hjalp hende Tøjet af. + +-Ja, sagde Ida og lo, men skælvede alligevel. Men Karl, der aabnede +Døren til Spisestuen, sagde bare: De er s'gu i Seng, som om det var +derfor, hun rystede; men Ida ventede lidt inde i Karls Værelse, til han +kom tilbage. + +-De sover, sagde han, og han førte Ida, der gik saa varsomt endnu, ind +hvor i Dagligstuen Lampetterne var tændte og Vinen stod paa Bordet. + +-Hvor her er fint, sagde Ida og trykkede sit Hoved mod hans Skulder. + +-Ja, sagde Karl: iaften er Du Svigerdatteren. + +Ida slog et Nu et Par pludseligt straalende Øjne op paa ham, mens hun +paa én Gang rødmede, og Karl, der havde mødt hendes Øjne, trak (han +vidste det maaske slet ikke selv) Skulderen bort, en Anelse bort, hvad +hun dog fornam. + +-Det er Marinens Madeira, sagde Karl. + +De drak lidt, til Karl strakte sig, med Benene frem, i den store Stol og +Ida bragte ham en Skammel, og de hørte ikke andet end Gassen, der kogte: + +-Her er rart, sagde Karl. + +-Ja. + +Ida laa nede paa Gulvet, med Hovedet mod hans Ben, og hun skælvede lidt +i Stemmen endnu, men paa én Gang blev hun munter, kun ved at fornemme +den ømme Drift i hans Fingre mod hendes Nakke--og hun saá sig om, +nedefra, og pegede paa Kniplebrædtet, mens hun lo, uden at vide hvorfor: +-Det har hun ikke med, sagde hun. + +-Nej, sagde Karl og løftede hende op, men Ida rev sig løs og tog Klædet +fra Brædtet og begyndte at haandtere Pindene: Pas Du paa, sagde Karl, +der havde bøjet sig og sad og pustede i hendes Haar, mens hun holdt op +at kniple, og hun sagde, med lukkede Øjne, saa sagte, at det lige kunde +høres og ikke mer: + +-Iaften gifter vi os. + +Karl saá op i hendes Øjne, der havde aabnet sig, med et andet Blik end +det, der var i hendes--og det havde givet det samme lille, umærkelige +Ryk i ham som før--: + +-Det har vi vel gjort før, Pus, sagde han lidt højere end hun--og hendes +Hage løftedes fra hans Haar. + +-Men vi drikker jo ikke, sagde Karl. De havde tiet et Nu og han rakte +hende Glasset op over sit Hoved--som hun tog og ikke rørte. + +-Der har vi s'gu Tegningerne ... Karl fik pludselig Øje paa Pakken paa +Marmorbordet i Hjørnet. + +-Hvad for Tegninger? spurgte Ida og vidste knap selv, hvad hun havde +sagt. + +-Dem til Ludvigsbakke, sagde Karl, der havde rejst sig: Nu vil vi s'gu +se dem. + +-Nej, hvor kommer de fra? + +Ida var lige saa hurtigt derhenne. + +-Det er Kate, der la'er dem ligge og drive her, sagde Karl, der havde +taget Pakken og skudt Kniplebrædtet bort. + +-Sikken Mængde, sagde Ida. Der var Blad indeni Blad. + +De rullede Planerne op og holdt paa dem med Albuerne, mens de sad i +Sofaen ved Siden af hinanden: + +-Det er Hovedbygningen, sagde Karl: naa, stort ska'et være. + +-Aa, der er Taarne, sagde Ida. + +-Ja, sagde Karl og tjattede til hende: naar Du bare ser et Taarn. Det +var italiensk Stil med Taarne og flade Tage. Ida rejste Planen op og +støttede den mod Lampen: Men det bli'er dejligt, sagde hun. + +Karl sad og snuste: Ja, det vil passe kønt til Omgivelserne, sagde han +og rynkede paa sin Næse. Han sad og viftede med den ene Haand hen foran +Planen, medens Ida blev ved at se paa Bygningen. + +-Du, sagde hun: fra det Taarn kan man se hele Bræstrup. + +-De skulde s'gu se lige til Horsens, sagde Karl. Han sad og nikkede +foran Planen: Og Terrasser er der ingen af, men det er det, de Folk +bygger altid saadan, at man ser, de alligevel ikke har Penge nok. + +De gik til det næste Rids. Det var Planen over første Sal. Ida førte +Fingeren fra Stue til Stue, og Karl kontrollerede Bogstaverne paa +Planens Fod: Det var Dagligstuen--to Dagligstuer--og det var +Theværelset.... + +-Og alt det er Spisestuen, sagde Ida. + +-Atten Alen i Længden, sagde Karl og nikkede ligesom bifaldende. + +Og dér var Billardet--i Taarnet. + +-Jeg tænkte det s'gu nok, sagde Karl: der bliver en storartet Udsigt +efter Middagen. + +Det begyndte at interessere ham; han fulgte Bogstaverne og udmaalte +Værelserne, spændte med Fingrene og nikkede: Der var gennembrudte +Vægge--Spejlglas gennem det Hele.... + +-Jo, hun har luret sig no'en Dessiner til i Udlandet, sagde han. + +Ida havde sluppet Planen; hun havde aldrig set saadant et Hus. + +-Hvor de faar megen Plads, sagde hun og saá hen over de mange Rum: Men +vi vil ikke kende det igen. + +Karl blev ved at maale og studere: + +-Ja, indvendig er det godt (han smækkede med Tungen) det er s'gu godt. +-Ja, og ligesom en lille Smule sky lagde hun sit Hoved ned paa hans +Skulder: de har jo Pengene ... + +Karl nikkede og saá fra Planen op i Lampen: + +-Ja, sagde han. + +Han blev ved at se en Stund ind i Lampeskinnet: + +-Det var os, der skulde haft det, sagde han saa. + +Pludselig smilede Ida: + +-Ja; og ogsaa hun saá ind i Lampelyset. + +-For det var da det, man var født til, sagde Karl. + +-Ja, Du.... + +-Du ogsaa, sagde Karl og sank ligesom lidt i Stemmen. + +Han tog den næste Plan. Det var alle Soveværelserne med Toiletværelser, +og med Bade og med Garderober. Fra A til Ø stod det hele Alfabet paa +Ridsets Fod. Karl snøftede og han gned sine Hænder. + +-Satans, sagde han: hun er s'gu indrettet paa at gifte sig.... + +-Og seks Gæsteværelser.... + +Han talte dem op: + +-Med Bad til hvert. + +Det morede ham, næsten som Kate havde været en Elev i Komfort, der var +gaaet i Skole hos ham: + +-Det er engelsk, sagde han: det er godt; og han kløede sig i Haaret: Hun +er en Satan, hun har s'gu luret sig Dessinerne til.... + +Ida blev ved at sidde med Hovedet mod hans Skulder, følgende hans Hænder +og seende op i hans Ansigt: det var ligesom hun ikke rigtig kunde følge +med i alle de mange Rum. + +-Ja, de faar det dejligt, sagde hun. + +-Gu' faar de det dejligt, og han flyttede sig lidt i sin Iver: det var +den næste Plan, Staldbygningen. Flot, flot, sagde han: Hun er en Satan. + +Stalden var ogsaa engelsk (og han forklarede) med Rum til Dyrene som i +England til de store Væddeløbere. + +Ida beundrede i Stilhed--hun forstod sig nu ikke paa Stalde--og mens hun +saá hen over Planen, sagde hun pludselig: + +-Det er dog godt, at Fa´r er død. + +Karl gav sig til at le, bøjet over Ridset. + +-Ja, sagde han: det vilde ikke være no'et for den Gamle.... + +Og han blev ved at le ved Tanken om at se gamle Brandt i Kates engelske +Staldbygninger. + +Ida havde rejst sig, og paa én Gang sagde hun--og vidste slet ikke, +hvordan det faldt hende ind, for et Minut før havde hun aldrig tænkt +derpaa--: + +-Véd Du, nu vil jeg leje mig en Lejlighed. + +-Hvad vil Du? + +-Ja, jeg vil leje en Lejlighed-- + +Hun havde længe tænkt, hun vilde hellere ha'e en Lejlighed.... + +-Hvor? sagde Karl bare. + +Og paa én Gang vidste Ida, hvor det skulde være: i Ole Suhrsgade, for +det var saa nemt; og hun vidste, hvordan hun vilde ha' det: fire +Værelser; hun havde altid tænkt det, saadan en Lejlighed som +Kristensens. + +Hun stod paa den anden Side af Bordet og bøjede sig frem under Lampen, +saa Skyggen af hendes Hoved faldt over Ridset til Staldene. + +-Og Møblerne staar jo til ingen Nytte i Horsens, sagde hun. + +Hun var saa ivrig, at hun blev rød i Kinderne. + +-Ja, det er udmærket, sagde Karl: han sad endnu med Ridset i Haanden. +Ida gik over til ham og tog ham ned om Hovedet. + +-Og saa kan Du altid spise Frokost hjemme, sagde hun. + +Der var den Klang i Stemmen, som han elskede. + +-Du, Pus, sagde han, og han saá op i hendes Ansigt: Hvorlænge kan Du +blive? + +Ida smilede kun og lukkede sine Øjne. + +Karl rullede Planerne sammen, mens Ida gik over til Hjørnesofaen, der, +hvor Stereoskopet stod, som da hun var her første Gang. + +-Og saa vil vi ha'e Herremøbler i det store Værelse, sagde hun. + +Karl sad i Sofaen, med Nakken ind mod Væggen. + +-Nej, sagde han: i det store Værelse vil vi sove. + +De sad lidt tavse, mens Gassen kogte og Karl saá over paa Ida, der sad +lige under Blusset, til han pludselig sagde, saadan halvhøjt: + +-Det maa være fælt at sidde saadan og vaage.... + +Og Ida rystede paa sit Hoved og sagde i samme Tone: + +-Nej, ikke nu.... + +Hun tav et Øjeblik: + +-For saa kan man sidde og huske alting, sagde hun. + +Der var stille igen, saa meget som et Nu, før Karl gik over til hende. +Han fandt ingen Kælenavne, sad bare og strøg hende over Hænderne, ganske +ømt (og helt inde i sig tænkte han: Det bli'er slemt en Gang) til hun +kyssede hans Kind. + +-Gaar Du saa? hviskede han. + +Hun rejste sig og han hørte Døren til sit Værelse sagte aabnes og +lukkes. + +-Har Du slukket? sagde han, da han selv kom ind i sin Stue. + +-Ja, hviskede hun. + +Og Hænderne, hun rakte ham, var blevet skælvende og kolde. + +-Er Du bange, Pus? + +-Jeg vil snart gaa, sagde hun, og hun blev ved at være angst og kold. + +Sent hen paa Morgenen skulde hun gaa. + +Karl var utidig. + +-Du behøver kun at følge mig til en Droske, sagde Ida. + +Det gjorde han saa kun, og da Ida var inde i Vognen, bøjede hun Hovedet +ned og kyssede hans Haand, der laa paa Vogndøren. + +-Jeg blev nu alligevel bange, hviskede hun. + +-Naa, Pus, sagde Karl ligesom trøstende. For det var, som om Graaden +vilde op. + +Karl drev tilbage. + +Lidt efter strakte han sig langt i sin franske Seng. + +Han røg sig et sidste Par Drag, mens han saá betænksomt op i Loftet: + +-Men man skal nu ikke bilde hende no'et ind, sagde han og nikkede med +Hovedet paa sin Pude.-- + +Ida var hjemme og kom gennem Porten. Der gik mange Drikkepenge til baade +Portner og Portører. Oppe paa Værelset lagde hun sig paa sin Seng. + +-Jo--nu vilde hun ha'e Lejligheden ... og saa vilde hun aldrig mere +derhjem--Nej, hun vilde aldrig mere derhjem. + +... Dagen var brudt frem med Regn og Slud. Lægerne havde været der, +forfrosne i deres hvide Frakker, og Professorens Fingre havde været +blege og døde til Knoerne, mens han gned Hænderne over Sygesengene. + +Nu skulde Dagslyset komme, men det kom ikke. + +Portøren purrede de Arbejdende ud og drev paa dem med smaa Udraab +henimod Døren som en Hjord. Og Nøglerne lød og Dørene lukkedes. + +-Hvorfor skal jeg ikke med? sagde Bertelsen vist for tiende Gang, og +løftede de lurende Øjne, mens Vandet fra Hanen løb ned over hans Hænder. + +-Fordi Deres Moder kommer, Bertelsen, sagde Ida: + +-Saa, De er jo ren, Bertelsen, De er jo ren. + +Bertelsen betragtede sine Hænder og hver bidt Negl, før han, med +dukkende Hoved, gik ind og satte sig ved Kakkelovnen, sløv og med +halvlukkede Øjne, til han sagde igen til Ida, der kom forbi: + +-Hvorfor skulde jeg ikke med? + +Og Ida gentog: + +-Jeg har jo sagt det, Bertelsen, fordi Deres Moder kommer.... + +Og mens Ida syslede, lød atter kun to Syges Stønnen fra Salen og Herren +fra "A"'s Skridt over Gulvet. + +Nøglerne lød i Døren til Kvinderne. Det var Qvam, der vendte tilbage. + +-Her er mat, sagde han. + +-Ja, sagde Ida; det var, som hun selv ikke rigtig kunde eller turde +vaagne. + +Og de maa egentlig hellere larme, sagde Qvam: for sløver de, minder her +li'egodt forbandet om Underverdenen. + +Han satte sig op paa Bordet under Vinduet, mens Frøken Petersen kaldte +paa Ida fra Køkkenet, om hun vilde hjælpe hende med hendes Kjolerem. + +-Gaar De ud i dette Vejr? sagde Qvam. + +-Ach, Frøken Petersen skulde i "Udsalg". + +-Aa, sagde Ida, der bag Køkkendøren laa ned paa Knæ for at hjælpe, +pludselig med en høj, lys Stemme: saa kunde De maaske se, om der var +Møbelstoffer. + +Qvam løftede rask Hovedet: + +-Skal De giftes? sagde han. + +-Nej, men jeg vil leje Lejlighed; hun stod op. + +Qvam satte ned fra Bordet. + +-Ja, sagde han: det er vist ogsaa meget fornuftigere. + +Han gik hen forbi Køkkendøren og slog Hovedet en Kende tilbage mod +Bertelsen. + +-Skal han ha'e Tøjet? spurgte han sagte. + +-Ja. + +-Godmorgen. + +Qvam gik; men Frøken Petersen satte sig. Hun maatte vide Besked: hvor +det skulde være og naar hun havde bestemt det. + +-Aa, jeg har villet det længe, sagde Ida, og hun begyndte at fortælle om +Lejligheden og Møblerne, hun vilde have, og Betrækket, hun vilde vælge, +fantaserende om alle de Ting, hun aldrig havde tænkt paa--og hun troede +selv, hun havde tænkt det længe. + +-Men i den store Stue vil jeg ha'e Læderbetræk paa Møblerne, sagde hun. + +Bertelsen løftede pludselig Hovedet: + +-Naar kommer hun? spurgte han. + +-Klokken elve, Bertelsen. + +Frøken Petersen var blevet ganske følsom ved Tanken om Lejligheden. + +-Saa faar De jo et helt Hjem, sagde hun. + +Ida smilte ved Ordet og blev tavs et Øjeblik, mens hun blev ved at +smile. + +-Ja, sagde hun og, stille, saá hun frem for sig. + +Frøken Petersen var borte--Nyheden havde hun med sig til Spredning--og +Ida bragte Vand til de Syge paa "Salen" og rettede paa deres Puder. Saa +sad hun, hæklende, ved Bordet under Vinduet. Fra den urolige Gang steg +en dæmpet Stønnen op, som var Huset fyldt af en hemmelig og stille +Klynken. + +-Naar kommer hun? spurgte Bertelsen igen. + +-Snart, Bertelsen: og hun blev ved at arbejde: naar hun ikke talte med +nogen om det, var det, som om hun, urolig, ikke rigtig kunde faa fat paa +Tankerne om sit "Hjem". + +Det slog to døvende Slag paa Gangdøren og Ida lukkede op. Det var Fru +Bertelsen, der allerede paa Tærskelen fik Trækninger af Graad i sit +Ansigt. Værsgo' Frue, sagde Ida: han har ventet Dem. Og Fru Bertelsen +gik hen mod sin Søn, der ikke rejste sig. Goddag, Jakob, sagde hun +underlig ydmyg-frygtsomt, men han svarede kun med Knurren. Saa flyttede +han sig over til Bordet og Moderen med. Hendes Ansigt, hvor alt Huld var +fortæret, og Hatten--en Sommerkapothat, overtrukket med gammelt +Klæde--tegnede sig mod den graa Væg. + +Ida gik ud; fra Køkkenet hørte hun Bertelsens ustandselige Tale som en +vredagtig og undertrykt Snerren og Moderens bange: Ja, men Jakob, ja, +men Jakob ... + +Døren til Kvinderne røg op. Det var Kjær, der først saá sig rundt i +Stuen og saa løb ud i Køkkenet. + +-Gud, men Jomfru, naar skal det være? sagde hun: De vil jo leje +Lejlighed. + +I en flyvende Fart maatte hun have Rede paa det Hele, og Ida fortalte +alt igen, mens det var som hendes egne Ord slog Kreds om hende, +efterhaanden som hun talte; ogsaa Bertelsen blev ved at snakke, højere +og hidsigere, purpurrød, medens han førte begge de knyttede Hænder op +foran sig, altid i samme Højde, som var de bundne i en Lænke. + +-Men, lille Jakob, lille Jakob. + +-Sikken et Dukkehjem, De faar, sagde Kjær ude i Køkkenet: Gud, Gud, hvor +jeg glæder mig. + +Og pludselig spurgte hun med et Kast med Hovedet og i en anden Tone: + +-Er hun her for at sige Farvel? + +-Ja, den Stakkel. + +Bertelsen skød Stolen bort og stod op; gennem Døren saá de Moderen gribe +om hans Arm, men han sled sig løs. + +-Forbandede Mær, som Du er, skreg han. Fra Døren til "Salen" væltede han +endnu en Strøm af Skældsord imod hende, mens den knoklede Moder blev +staaende ubevægelig, midt i Stuen, sitrende lidt, som en Skive, naar den +rammes af Kuglerne. + +Saa vendte hun sig, og Ida gik hen og tog hendes Hænder. + +-Ja, men Frue, sagde hun: det bliver jo bedre derude. + +Fru Bertelsen svarede ikke. Det hev kun sagte i hende der, hvor en Gang +hendes Bryst havde siddet, og hun begyndte at fortælle for hundrede +Gang, tusinde Gang, hvordan det var kommet--for denne Søn ligesom for +hans to ældre Brødre: + +-Han var jo paa et Kontor, han, ligesom hans Brødre. Og alting var godt, +til han gik en Dag fra sit Kontor, og kom hjem, han ligesom hans Brødre: +han var gaaet; var staaet op fra sin Stol; Pennene havde han lagt +nøjagtig i Rad (jeg saá det jo selv) og Linealen paa sin Plads og hans +Bøger var førte (jeg saá det jo selv) til han gik og kom hjem og det var +forbi for ham ligesom for hans Brødre. + +Hun kunde ikke græde, men det lød, som hun græd: + +-Ligesom for hans Brødre. + +-Men det bliver nok bedre derude, sagde Ida igen. + +Men Fru Bertelsen virrede kun med Hovedet, og med et Udtryk i sine Øjne, +som var de blinde, sagde hun: + +-Og saa er det Ens egen Skyld-- + +De Ord var Fru Bertelsens første Tanke og hendes sidste lige fra den +Dag, Hr. Overlægen havde sagt til hende saa vredt: Hvorfor avler man +ogsaa Børn med et drukkent Mandfolk? + +-Og saa er det Ens egen Skyld.... + +Ida havde ikke hørt Døren gaa, men pludselig vendte hun sig, og Herren +fra "A" stod paa Tærskelen: smilende stod han og saá paa dem begge. + +Fru Bertelsen løsnede sine Hænder fra Ida's, og gik hen mod Døren til +Gangen. + +-Vil De ikke sige Farvel? spurgte Ida, og Fru Bertelsen saá ind paa +"Salen", hvor Sønnen sad, sammenkrøben i en Krog, paa en Sengekant. + +-Nej, lad ham sidde, sagde hun. Og Ida lukkede Gangdøren, mens Fru +Bertelsen vendte sig et sidste Sekund med Øjnene fæstede paa Døren til +"Salen" og gik. + +-Ønsker Doktoren noget? spurgte Ida. + +Men Herren paa "A" blev kun staaende med det samme Smil. (Jo, han er +vist alligevel gal, tænkte Ida.) + +-Nej Tak, sagde han kun og rørte sig ikke. + +Det blev Skumring. + +Hele Dagen havde Damerne raslet med Nøglerne og var røget ud og ind for +at spørge om Lejligheden, og Ida havde svaret næsten lidt febrisk, +udmalende alting, saa det og saa det. + +Nu sad Frøken Kjær et Øjeblik med Ida ved Bordet, og de talte, lidt +afbrudt, om det samme. + +-Hm, sagde Kjær: saa faar man da et Sted, hvor man kan sove. + +Ida nikkede. Hun greb sig idag hele Tiden i at sidde med lukkede Øjne. +Nu aabnede hun dem. Inde forbi Døren paa "Salen" drev og drev Bertelsen +som en Skygge, og pludselig hørte hun Fru Bertelsens Stemme igen, der, +helt inde i hendes Hoved, havde forfulgt hende hele Dagen. + +-Stakkels Fru Bertelsen, sagde hun. + +De sad tavse en Stund. Fra de Uroliges Gang lød den samme dumpe Stønnen +som den hele Dag op imod dem, som en ubestemt og fjern Klagen, mens +Bertelsen blev ved at glide forbi Døren som en Skygge, der viskedes +ud--i Mørket. + +-Ja, hvad mon et Menneske som hun stiller op med Livet? sagde Frøken +Kjær, der tænkte paa Fru Bertelsen. + +Hun tav lidt igen. + +-Ja, hun dør jo en Gang, svarede hun sin egen Tanke. + +Herren paa "A" gik, som han plejede. Det var, som den dæmpede Stønnen +dernedefra slog bølgende sammen om hans Skridt. + +-Her er alligevel trist idag, sagde Kjær og stod op. + +Ida gøs uvilkaarligt. + +-Ja, sagde hun: nu skal vi tænde. + +Kjær gik og Patienterne fra Kælderen kom tilbage, og en Tid efter suste +Josefine ind med Maden, mens Ida slog de vækkende Slag paa Frøken +Petersens Dør. + +Josefine var i disse Dage i rent ud ondt Humør. Der lød ikke saa meget +som en Visestump paa Trapperne, og nu stod hun og faldt i Tanker, mens +hun tog Maden op. + +-Nej, Frøken, sagde hun: Man sku' aldrig gøre no'et for et Mandfolk. + +-For de er no'en Hunde, erklærede hun, og hun tog igen fat paa +Udpakningen. Der var i disse Dage kommen et nyt Alimentationsbidrag for +Lyset at udrede af Konduktør Andersen. + +Da Ida kom ned i Spisestuen, sad Frøken Friis der alene. Hun lagde af +gamle sorte Kniplinger Rucher til et Silkeunderskørt. Frøken Friis lagde +mere og mere Vægt paa en moderne og tidssvarende Underbeklædning. + +Mens Ida drak sin The, sagde Frøken Friis: + +-Naa, De vil bo privat, hører jeg; naar skal der lyses? + +Hun begyndte at le, mens hun trak i Rucherne: + +-Ja, det skal vel ikke være fra Prædikestolen. + +Frøken Friis nynnede, mens hun blev ved at arbejde med Rucherne: + +-Jeg havde forresten ikke troet, De var saa fornuftig, formente hun saa +pludselig og nikkede over til Ida. Derpaa sagde hun ikke mer. Men Koppen +rystede i Idas Haand. + +Da Ida vilde gaa op, mødte hun Frøken Boserup paa Trappen. + +-Saa ta'er De vel Deres Afsked, sagde Boserup. + +Det havde Ida slet ikke tænkt paa. + +-Aa, mente Boserup: Gudskelov, der bli'er nok Vakance. Jørgensen +begyndte ogsaa at indrette Lejlighed et helt Aar før hun blev gift. + +Der skød en hastig Flammen op i Idas Ansigt. Hun blev ganske bleg. + +-Man tør vel indrette sig et Sted at være, sagde hun. Hun havde aldrig +talt saa haardt og hun vidste ikke selv, hvorfor hun gjorde det nu. + +Men da Boserup kom ned i Spisestuen, sagde hun: + +-Gudbevar'es, tal ikke til Brandt om Lejligheden. Den Due har ogsaa +Kløer. + +-Men naar man lejer Lejlighed og møblerer med Læderbetræk, skulde man +helst ikke ta'e Brødet ud af Munden paa andre. + +Øverud sagde paa sit Fynsk: + +-Læderbetræk, det var der ogsaa i Rygeværelset paa Broholm ... det var +saa kønt og saa rart køligt at sidde paa--efter en Middag. + +... Ida havde tændt Lampen oppe paa Værelset. Hun vidste ikke selv, +hvorfor al den urolige Angst var kommen op i hende igen. Men pludselig +gav hun sig til at skrive til Karl: + +"... Men Du maa ikke være vred, hører Du, det maa Du ikke--for det, Du +véd. Jeg blev jo kun saa bange og kan Du ikke forstaa det? Men jeg vil +jo kun, som Du vil altid; véd Du da ikke det? Og det var jo kun, fordi +det syntes mig ligesom din Moder var der hele Tiden--men Du maa ikke +være vred, min egen, egen Ven--vil Du vel?".... + +Karl var ved at trække i Ridebukserne, da Julius næste Morgen bragte +Brevet. + +Han stod lidt og saá paa Brevskabet, med halvrynket Næse, far han +aabnede det og læste det, stadig med samme Udtryk i sit Ansigt. Saa +klædte han sig paa. Men da han var færdig og kom ned paa Gaden, slog han +sig med Pisken over Laarene: + +-Fruentimmerne tænker s'gu ogsaa altid saa urimelig længe over hver +Ting. + +Kate var allerede i Sadlen, da han kom. + +-Nom d'un chien, sagde hun: vous n'êtes pas matinal. + +Karl skød Læberne frem: + +-Jeg har læst Forretningsbreve, sagde han og steg op i Stigbøjlen. + +Kate hilste med Pisken op til sin Moder. Fru Mourier kom altid, i +Frisérkaabe, hen til Vinduet for at se "de to Unge" ride ud. + + * * * * * + +Det var Onsdag efter Frokost, og Generalinden skrev til sin Søster, Fru +v. Eichbaum: + +Kære Emilie! + +Jeg skriver, fordi det er min Dag og det nu en Gang er blevet en Aftale +at jeg skriver Onsdag. For her i Hjemmet er der ellers intet hændet med +Undtagelse naturligvis af, at vi hjærtelig savner Dig, Mille. Dit Hus +staar nu som blæst og venter kun paa Dig og Hjemkomsten (Hyacinterne +mellem Vinduerne er sprungen ud; de to blev røde, skønt Asmussen saa +bestemt havde lovet dem alle blaa, men i og for sig kønne i Farven, hvad +jeg ogsaa sagde ham, da jeg bestilte Blomster til Geburtsdagen hos +Schleppegrells). Der var rigtig net og hyggeligt (vi fik +Maraschino-Fromage, Du véd, men den var ikke lykket; Anna har det jo med +altid at forsøge nye Opskrifter), skønt vi var to flere end vi kunde +sidde. + +Ved Desserten brød de Unge op--Karl havde Kate--og nød den søde Fromage +i Kabinettet. Desværre tror jeg, der er kun daarlige Udsigter for Fanny. +Frøken Juel sagde mig forleden ved Pastor Jørgensens Forelæsninger (han +er nu færdig med Baggesen; han talte, Du, tre Kvartér om Sofie Ørsted, +hvad der jo var ret overflødigt for os i Familien, da vi kender det +bedre), at Prinsessen efter al Rimelighed slet ikke skal have Hofdame. +Sagen er vel den, at de venter, den saksiske Prins meget snart vil gifte +hende og saa var det jo ogsaa overflødigt. Desuden er det jo naturligt, +at de vil spare. Nu taler Anna om, at Fanny kunde lære Massage. Dér +kommer det jo kun an paa Armkræfter, og dem siger de, hun har, trods +Maven, der er vedblivende slet. Det bedste var naturligvis, om Skeel +endelig en Gang vilde gifte hende. Karl har vel skrevet Dig til. Jeg ser +ikke meget til ham, men hører ham i Huset til hans gode, faste Tider. +Kære Mille, det er, som jeg altid har sagt, at kom han i noget fast, +vilde Familieroen nok falde over ham. Vi er jo, Gud være lovet, ikke af +noget springsk Naturel. Kate og han rider nu hver Morgen deres lange Tur +ad Broen (jeg synes, hun bliver mer og mere stilfærdig og faar mer og +mer af Vilhelmine) og taler meget Fransk: de har jo alle de fælles +Minder fra Lausanne. I de franske Forelæsninger er vi naaet til +Chateaubriand. Det er meget interessant, men han har jo været et uroligt +Hoved. Vilhelmine læser nu hans Værker; Du kender hendes Grundighed. +Saasnart Foraaret gryer, tager de fat paa Hovedbygningen paa +Ludvigsbakke. Karl og Kate laver stadig i Forening om paa Planerne, men +Huset bliver dejligt (Etatsraad Schmidt fra Aarhus, Du véd, som var til +Geburtsdagen, sagde mig jo ogsaa, at Mourier nu tjente sine Par Tønder +Guld om Aaret) med Badeværelser som i Aix-les-Bains. Den lille Brandt +skal have været her forleden og spurgt, om hun skulde se til dine +Blomster. Det var jo meget betænksomt, men ret overflødigt, finder jeg, +for det har man jo dog Ane til. Ane sagde, at hun saá daarlig ud og +underlig gammel. Men hun er vel ogsaa snart i de Aar, hvor unge Piger +bliver gamle Jomfruer. Røg har der været i Køkkenet, saa jeg tilsidst +lod Petersen komme (han havde faaet en Sønnesøn, saa jeg havde ham inde +til et Glas Madeira), men han sagde, det var Vejret, saa det er der jo +ikke noget at gøre ved. Hils Aline, det er jo sørgeligt med hendes Ben. +Bruun siger (han ser foraset ud, Stakkel, overhængt som han er med +Praksis) at det maa vel være en Slags Lammelse--og det er da intet +Under. Gud, Du, at Folk i den Alder vil udsætte sig for alle de +Sindsbevægelser. Her hilser alle. + +Din trofaste Søster Lotte. + +P.S. Vilhelmine bragte forleden Dag sit og Kates Billede i Ramme, +nydeligt og med deres Navnetræk. Jeg stillede det foreløbig foran paa +den store Etagère. Kate er nydelig, med den slanke Figur. Det er taget +hos Hansen, hvad jeg raadede. For Fanny var taget forleden hos en anden +i et Vindu, og det var afskyeligt. Jeg tror jo nok, at Anna venter +Chocoladen. + +Fru von Eichbaum svarede om Lørdagen: + +Kære Charlotte. + +Tak for dit Brev og alle de rare Efterretninger. Vi har det nogenlunde +(jeg nægter jo ikke, at jeg længes efter Hjemmet og den gode Ro) men for +Alines Skyld bliver vi endnu sagtens til Slutningen af Maaneden, for jeg +mener som saa, det er bedst, at hun først kommer hjem, naar hun er i den +fulde og klare Ligevægt. Med Benene er det noget bedre (Dr. Brouardel, +en rigtig dygtig Læge, som ogsaa har givet mig en Slags Salve eller +saadanne mod vore tørre Hænder, at smøre Morgen og Aften, siger, at det +er en Svækkelse i Knæene) skønt ikke godt; det er som de ikke rigtig vil +bære hende, skønt hun er blevet meget mager. Naar Solen skinner, sidder +vi dog om Formiddagene jævnligt paa Terrassen for at nyde den frie Luft. +Om Personen taler vi naturligvis ikke, og, vil Du forstaa, i det Hele +ikke om, hvad der er sket. Den Slags fægter man kun ud med sig selv. +Stuepigen siger, at Madame ofte græder om Morgenen, hvad jeg lader som +jeg ikke mærker. Har hun Taarer, maa hun helst græde dem ud. Du véd, jeg +mener, at naar blot ingen ser det, bliver Folk ogsaa nok trætte af at +græde. Men om fjorten Dage, tænker jeg, vi rejser, og Aline tager saa +efter et Par Dages Forløb hjem paa Gaarden. Og naar hun har været hjemme +en Maanedstid, kommer hun til Byen, i al Ro, ganske som hun plejer om +Foraaret. Men alt det behøver der naturligvis ikke at tales om, hvad der +er bedst. Her paa Hotellet tror de vedblivende, at hun er paa Efterkur +fra Vichy, som jeg sagde straks. Vilhelmine skrev til mig (jeg havde +ogsaa Brev fra Anna, hun er paa Rejser tit lidt generende med sine mange +Kommissioner; at Fanny ikke blev Hofdame, har jeg altid tænkt, de tager +dem ikke saa unge af Hensyn til Indtrykket) og var fuld af Lovtaler over +Karl. Det glæder mig jo inderligt, at han kan være noget for Mine og +Kate, som hun skrev, naar han blot ikke forsømmer sit Kontor. Om en Ting +maa jeg bede Dig, at Du for Guds Skyld sørger for, at der stadig luftes +i Lejligheden. Jeg vilde jo aldrig tilgive mig, om de fik saa meget som +en Bronchit. Du véd; at, er man borte, kan man faa Idéer, som næsten +forstyrrer Ens Ro (at være daglig sammen med Aline, gaar jo heller ikke +sporløst hen over Ens Nerver), og jeg kan vaagne om Natten i Sved ved +Tanken om at der skulde kunne være nogen Smitte efter Mary. Man aabner +jo nutildags heller ikke en Avis uden at læse om disse Baciller +allevegne. Karl skriver, at den lille Brandt har lejet sig en Lejlighed +udenfor Hospitalet. Jeg finder jo, hun kunde haft nok i et Værelse, hun, +som dog har Bolig, og ikke er anderledes vant. Men det maa jo blive +hendes Sag, naar hun vil (hun har lejet i Ole Suhrsgade, Du kender +Lejlighederne fra Plejeforeningsbesøgene, tre Værelser, med broget +Tapetpapir paa Væggene) for man skal aldrig blande sig i fremmede Folks +Ting. Jeg tænkte paa, Lotte, at hvis Du saá hende, kunde Du maaske +spørge hende om en virksom Desinficering. Hun maa jo vide det, da hun er +fra Hospitalet. Og Tanken om Smitten lader mig ingen Ro, om der nu kom +nogen Slags Sygdom ind i den sunde Familie. Jeg beder Dig en Dag, naar +Du kan, paa min Bikubebog (den ligger i Skrivebordsskuffen over mod +Vinduet) at hæve halvthundrede Kroner at give til Karl. Det koster ham +naturligvis at være Kavaler for Vilhelmine, som ikke tænker paa Penge, +og hernede er ikke dyrt, naar man lever med en fornuftig Økonomi. Bed +Ane dække Møblerne i Kabinettet med et Par Lagener, at hun ikke glemmer +det. Det pressede Fløjl taber sig saa let i Solen nu, hvor den begynder +at staa længere paa (her er næsten Foraar og Violer paa Gaden) mod Syd +som det er. Tak Vilhelmine for Billedet--ja, Kate har jo ganske hendes +Ungdomsfigur. Aline hilser mange Gange og ligesaa jeg alle. + +Din hengivne Søster + +Mille. + +P.S. Maaske kunde Du spørge Bruun, hvis Du træffer ham, om der kunde +være Tale om Smitte, da der jo dog er oliemalede Vægge. Jeg har her +været i reformert Kirke. Sproget var smukt, men Talen led, fandt jeg, af +Svulst og var uden den faste, religiøse Tankegang og solide Petriske +Bygning. Alligevel var det en Nydelse, som sagt, for Sproget. Bed Karl, +at han vogter sig for Forkølelse efter Ridtet, hvad der saa let sker. +Til Anna bliver der sendt den Chocolade, vi drikker her om Morgenen. Den +er jo drøjere end den fra Cloetta. + + * * * * * + +Ida gled gennem Rørholms Gang; hastig, saa underlig smalskuldret gled +hun ind i Kabinettet. + +-Nej, han var der ikke--ikke endnu. + +Buffetdamen, der endnu var udstyret med Pandenet, havde set hende komme +i Gangen: + +-Hm, nu kan De komme til at servere hjem igen, Ellingsen, sagde hun. + +Hr. Ellingsen svarede hende ikke. Han blandede sig aldrig i +Personale-snak, men han havde idag og fremtidig besluttet først at +servere, naar "den Herre" var kommen. + +-Det gÃ¥r jo forresten ikke noget, om han kommer eller ej; paa Pengene er +man da vis, sagde Buffetjomfruen skingert, mens Ellingsen gik med en +Dug. I Gangen stødte han paa et ungdommeligt Par, der gantedes og lo. +Damen, en buttet, lille rødmosset En, slog Klappen paa Døren lige +overfor Idas Kabinet ned med et Smæld: + +-Optaget, raabte hun. + +-Optaget, sagde Herren og slog paa Klappen med sin Stok; og den yngre +Opvarter, som allerede havde set dem, raabte ved Buffet'en: + +-The, Smør, ristet Brød, fire bløde Æg.... + +-Seks, brølte Herren, og Døren blev smækket i. + +-Seks, lød det videre som en Fanfare fra Buffet'en til Køkkenet; mens +Ellingsen, med Dugen paa sin Arm, aabnede Døren til Kabinettet, hvor +Ida, i Hast, gemte et Par Smaapakker under sin Kaabe. + +-Her er nok travlt, sagde hun. + +-Ja, sagde Ellingsen, der lagde Dugen paa og glattede den med de +skrumpne Hænder, saa Celloloid-Manchetterne stod langt frem: Gudskelov, +vi maa ikke klage.... + +Ida havde sat sig (det var, som hun fik et Slags Sting i den sidste Tid, +naar hun bøjede op ved Rørholm), og Ellingsen sagde: + +-Men saadan mod Foraar er jo osse altid den bedste Tid her i +Forretningen. + +-Ja, svarede Ida. Hun havde vist slet ikke hørt hvad han havde sagt, men +hun talte i den sidste Tid med dem alle af Opvarterpersonalet, med +Ellingsen og med Buffetjomfruen, dem alle; næsten som paa Hoteller +uvilkaarligt de Folk plejer, der gaar i en Skræk for en Dag ikke at +kunne betale. + +-Vejret er saa smukt, sagde hun. + +-Det er Sæsonen, sagde Ellingsen; han beredte sig til at gaa, da der lød +en Latter derovre fra, og Ida sagde: Hvor de er glade. + +Ellingsen holdt sit Hoved paa skraa og smilte: Ja, det er de unge +Mennesker, de er jo lige begyndt at komme her. Han gik hen til Døren og +tilføjede, før han gled ud: + +-Saa venter vi en lille Stund. + +Ida blev siddende. Der var kommet saadan en underlig Stirren i hendes +Blik og hun tænkte, havde kun tænkt det ene, siden hun kom: Hvis han +blot vilde sige mig, naar han ikke kommer. Men pludselig smilte hun ved +Tanken om Karls altid sorgløse Ansigt: + +-Men han tænker ikke paa det, sagde hun og blev ved at smile. + +Der lød to Slag paa Døren, og hun fløj op. + +-Er det Dig? sagde hun. Stemmen slog over, og Karl stod midt i Døren. + +-Er Du her, sagde han. + +-Jeg har En med; og han traadte til Side for Knuth. Ida var standset og +blevet blussende rød, og Karl sagde--det kom maaske lidt pludseligt og +lidt for muntert--: + +-Knuth var s'gu ogsaa sulten. + +Der blev en lille Pause, og Knuth sagde: Ja, tilgiv at jeg trænger mig +ind her, Frøken. Ida rakte ham Haanden, mekanisk, uden at vide, at +Taarerne stod hende i Øjnene: + +-Jeg kender jo Grev Knuth, sagde hun. + +Og efter et nyt Øjeblik sagde hun, som mÃ¥tte hun slippe bort: + +-Nu skal jeg bestille Kaffen; og gik. + +Der var ingen af de to Herrer, der fik noget sagt, før Døren lukkede sig +og de blev ene. + +-Naa, for Fanden, sagde Karl, og det var, som han rystede noget af sig: +det gaar nok over ... Ta' Tøjet af. + +Ida var ude. Et Øjeblik, kun et Nu og kun med Albuen, støttede hun sig +til Væggen. Men da hun kom hen til Buffet'en og saá Buffetdamens +Rotteøjne paa sig, sagde hun pludselig med en glad Stemme: + +-Frøken, vi bli'er tre ... og hun blev staaende der og talte og lo, +muntert, uden Tanker--til Ellingsen begyndte at bringe Maden ind, og hun +fulgte efter, ind i Kabinettet, hvor Karl og Knuth sad og ventede paa +Stolene. Knuth begyndte at tale, i en ærbødig og halvhøj Tone, mens han +slog Øjnene op og ned, om de dejlige Morgener og Kasernen: De boer jo +ogsaa i en Art Kaserne, Frøken, sagde han. Ja, mumlede Ida. Men Knuth +blev ved at tale, med samme Ærbødighed, lidt mere stammende: om +Theatret, som snart var forbi, og Foraaret, der snart kom. + +Ida svarede med Ja og Nej. Og man hørte igen ikke anden Lyd end Klirren +af Kopperne, mens Ellingsen serverede, og Klangen af en Sølvlænke, som +Knuth drejede rundt om sit Haandled. + +-Nu hugger vi s'gu i Maden, sagde Karl, endnu før Ellingsen var ude. + +Og de begyndte at spise, mens Ida holdt Æggebægeret op fra Bordet, som +var hun bange, hendes Ske ikke skulde naa hendes Mund, og Knuth blev +siddende en Smule langt fra Bordpladen, i samme ærbødige Stilling. Men +Karl søgte efter Idas kolde Haand under Bordet og trykkede den. + +-Er der ikke Bagværk, sagde han--han talte i en Tone, som vilde han kæle +for hende, og han undgik at bruge Du, uden at vide det--: For Frøken +Brandt har s'gu altid Kager i Lommen. + +Ida rejste sig og tog Pakkerne frem under Kaaben. + +-Jo, gu' er der Kager, sagde Karl, og mens Ida skar for, lagde han, +stadig for at være god imod hende, sin Haand ned over hendes Haandled, +men Ida tog Haanden bort. + +-Værsaagod, sagde hun og rakte Fadet til Knuth, der tog det med et +pludseligt Ryk. + +-Kagen er dejlig, sagde Karl, men til den maa vi ha'e Portvin. Det +renser Halsen. + +Knuth rejste sig lidt for hurtigt, for at bestille den: Maa jeg, sagde +han. Han var knap ude, da Karl rejste sig og stod bag Ida: + +-Man kan da ta'e et Menneske med, sagde han og bøjede sig over hende. + +Ida svarede ikke. Hendes Ansigt var ligblegt, indrammet af hans Hænder. + +-Det er s'gu noget Skaberi, Pus, sagde han og blev ved at se paa hende, +til han pludselig kyssede hende, bag hendes Øre. + +Ida havde ikke rørt sig, men paa én Gang rejste hun sig, og, skælvende +over hele Kroppen, som om hun frøs, klyngede hun sig ind til ham: + +-Men jeg har jo givet Dig alting, sagde hun. Der var noget i Tonen som +et Skrig, der ikke blev skreget. + +-Pus, Pus, Pus. + +Hans Stemmes Ømhed var ægte, og der lød noget i den, som man næsten +kunde tro var Smerte: + +-Pus, Pus. + +Der gik et Smil hen over Idas Ansigt. Nu er jeg artig, sagde hun og +tørrede sine Øjne: Nu er det forbi. + +Og pludselig løb hun hen til sin Kaabe og tog Portemonnæen frem og stak +den ned i hans Lomme. + +-Saa meget har jeg da nok, sagde han og ligesom skuttede sig. + +Men Ida strøg Hænderne over sit Haar: + +-Han er saa elskværdig, sagde hun. + +Karl lo: + +-Han er s'gu af dem, der kommer til at ligne et Kvindfolk, naar de er +forliebte. + +Karl blev ved at le: Og forliebt er han s'gu, sagde han. + +Knuth kom tilbage med Ellingsen, der bar Portvinen, og Karl sagde: + +-Vi ler af Dem, Knuth. + +-Og af hvad? sagde Knuth. + +-"Skaal", sagde Karl bare og tømte sit Glas, mens ogsaa Ida sagde: +Skaal, Grev Knuth, og Knuth drak, som med et Par Ryk, ligesom før. Tak, +Frøken, sagde han. Karl lo igen, plirende med Øjnene til Ida, strækkende +Benene fra sig: + +-Her er s'gu dejligt; Fa'en i Rideturen. + +Ida skænkede Kaffe paany, tog og rakte Kopperne. Solen faldt ind over +Dugen og over hendes Haar, naar hun bøjede sig, mens hun begyndte at +tale om Jylland. Om Aarhus, hvor jo "Grev Knuth havde boet".... + +Hun havde været der i Forfjor, to Dage med Franck og Olivia, i Ferien +... Aa, hvor var der smukt i Riis Skov. + +Mens Ida selv begyndte at drikke, blev hun ved at tale om Aarhusturen og +om Francks og om Strandpromenaden. Hun vidste sikkert ikke selv, at hun +maaske søgte de Erindringer ligesom til et socialt Rygstød. + +-Ja, sagde hun: hvor var der dejligt paa Strandpromenaden ... vi var der +om Aftenen ... Olivia og jeg. + +-Saa, sagde Karl, nu er vi ved Olivia. + +Men Knuth, der vist ikke hørte stort andet end Lyden af hendes Stemme, +og som ved Stavelserne Aarhus kun for sig saá de tørre og solbagte +Brosten foran Domkirken, sagde ganske aandsfraværende: + +-Ja, paa det Hotel sad man jo et Par Aar. + +Karl sad og gyngede overskrævs paa sin Stol, foran de to, med Cigaretten +mellem Læberne, skottende til Knuth og plirende til Ida. + +Saa sagde han: + +-De er s'gu en kvindekær Mand, Knuth, og han lo i inderligt Velvære. + +Ida blev rød og smilede dog, mens hun sagde hastigt: + +-Men vi kom ikke til Marselisborg. + +Og Knuth, der maaske blussede stærkere end hun, sagde: + +-Jo, vi kom der jo ofte--fra Garnisonen. + +Karl blev ved at sidde og gynge paa sin Stol, mens han saá veltilfreds, +med Øjnene ud over Bordet, frem mod Ida, der skyggede let med sin Haand +mod Solen; hun blev som altid saa ungpigeagtig køn, naar hun talte om +Francks. + +Og Karl sagde pludselig med et Nik og skød Læberne frem, mens Øjnene +smilede: + +-_Mais il n'a pas tort, monsieur le comte; madame est bien jolie._ + +Der gik, uden at hun vidste det, en pludselig Sky hen over Idas Ansigt +ved Lyden af de franske Ord (der kom saa mange franske Smaasætninger i +Karls Tale paa det sidste), men saa smilede hun igen, lykkelig foran +Karls Øjne, der "tog" hende, og hun løftede sit Glas og nippede til det, +med sine Øjne i hans. + +Til hun sagde (de havde tiet et Nu alle tre), og de sidste Stavelser kom +pludseligt, næsten sørgmodigt: + +-Hvor det dog er længe siden. + +Karl, der sad og funderede inde i en anden Tankegang, sagde, mens han +skød Røgen ud gennem Næsen: + +-Men de Aarhus Grosserertampe er s'gu dygtige. + +Uden at have hørt det sagde Ida og slog et Par lysende Øjne op mod Karl: + +-Hvor mon man er i den næste Ferie? + +Og Karl svarede, idet Smilet kom igen i hans Øjne: + +-Ja, Fanden véd.... + +Men Ida maatte gaa. Klokken var altfor mange. Knuth rejste sig: Tak for +idag, Frøken, sagde han og stødte sit Glas mod Idas. Der var noget +underligt, ligesom af en Sprællemand over Knuths Bevægelser, naar han +pludselig kaldtes ud af sin Aandsfraværelse. + +Ogsaa Karl stod op. + +-Naa--_allez-y_, sagde han, og mens han hjalp Ida Kaaben paa, sagde han +til Knuth--maaske havde han fortsat Tankegangen fra Aarhus eller +muligvis var det bare de franske Ord, der mindede ham--: + +-Satan, saa hun lod Beauté springe igaar i Dyrehaven. + +Han blev staaende med Cigaretten dinglende mellem Læberne: + +-Ja, Staal i Ryggen har hun s'gu. + +Knuth gik ud i Gangen, og Karl tog sin Frakke paa. Et Øjeblik holdt han +Ida foran sig: Naa, Pus, sagde han, og hans Stemme blev pludselig øm, da +han saa Udtrykket i hendes Øjne: det var jo en dejlig Dag. + +-Ja. + +Hun støttede sig til ham. + +-Naar Du blot kommer, sagde hun, og med et Smil hviskede hun, men det +bævede lidt i hendes Mundvige: + +-For det er saa svært at gaa ud af den Dør, naar man har ventet her +alene. + +Man kunde næsten tro, at Karl pludselig var blevet rød. Men han sagde +kun, saa meget blødt: + +-Tak for idag, Pus. + +Og hastigt, med det samme Udtryk af Angst i sine Øjne som før (men det +var maaske kun, fordi de nu skulde skilles) slog Ida sine Arme om hans +Hals: + +-Du, Du.... + +Saa gik de ud. Paa Gaden gik de ved Siden af hinanden alle tre. Ida var +bleg, det saá man nu, hun kom ud i Luften. Men Karl, der gik og fløjtede +sagte, sagde glad: + +-Nu ku' vi se Lejligheden. + +Ida blev blodrød og svarede ikke; men Karl fortsatte i samme Tone: + +-For Frøken Brandt har lejet Lejlighed ... nu ka' vi gaa derop. + +-Der er jo ikke istand, sagde Ida; hendes Stemme brast af Haardhed, saa +Karl saá, helt forbavset, hen paa hende: + +-Naa, ja, saa la'er vi vær'. + +Lidt efter skiltes de. + +-Tak, Frøken, sagde Knuth, da han slap hendes Haand. + +Karl og han gik ved Siden, af hinanden hen ad Fortovet. Karl røg og +Knuth gik og tyggede paa sin Stok. + +-De er en lykkelig Mand, Eichbaum, sagde Løjtnanten saa. + +Karl skød Cigaretrøgen fra sig, men Knuth sagde i samme drømmende Tone: + +-Ser De, det er de ømme Piger, man ska' ha'e. + +Karl gik lidt, før han sagde: + +-Ja, det er nok de bedste at ha'e. Han lagde et tøvende Eftertryk paa +"ha'e", som om han standsede foran et eller andet fortiet "Men"; og de +gik lidt igen, før han sagde, i sin slæbende Tone: + +-Men De er s'gu en Drømmer, Knuth ... Og en kvindetilbedende Person. + +Pisken røg nervøst bort fra Knuths Læber. + +-Ja, hvad er der andet? sagde han. + +-Der er s'gu ogsaa Tilværelsen, sagde Karl og rynkede sin Næse: Og +derfor maa man regne den ud--desværre. + +Knuth gik og saá ud for sig. + +-Ja, sagde han: man regner jo nok--men jeg véd ikke, undertiden synes +jeg, det er, ligesom det var en anden, der lagde Tallene sammen. + +-Er De ogsaa Filosof? sagde Karl sløvt. + +Men Knuth, der blev ved at gaa og se ud for sig, sagde stadig i samme +Tone: + +-Men man skulde være gaaet ind i Marinen. + +Og lidt efter: + +-For saa kunde man idetmindste være taget til Siam. + +Og der slaas de. + +-De er s'gu beruset, Knuth, sagde Karl og smed sin Cigaret. Og idet han +standsede paa Hjørnet, fortsatte han inde i sin Tankegang: + +-Ser De, man ta'er jo ikke en Pige for Evigheden. + +-Det er hele Historien, afgjorde han og hilste med sin Pisk. + +Karl kom ind paa Kontoret, meget for sent, og Bogholderen sagde ham +nogle ubehagelige Ord. Det gjorde han ret ofte i den sidste Tid. Men +Karl svarede ikke og satte sig blot foran Pulten, hvor han slog +Protokollen op. Der var fuldt af Tegninger til Staldene paa Ludvigsbakke +paa alt Klatpapiret: + +-Saa til Helvede, iaften skulde han danse igen. + +Paa én Gang kom han til at smile. Han tænkte paa Knuth: + +-Han ser s'gu i Nærheden af et Skørt ud som han, der svømmede over til +Kæresten. + +Og pludselig følte han en Længsel, en rent legemlig Længsel efter Ida, +saa stærk, som ikke paa længe. + +... Ida var gaaet op i sin Lejlighed og havde taget Overtøjet af. +Rundtom stod de nye Møbler og de gamle, pakkede i Lærred: hun maatte +tage fat. Men paa én Gang kastede hun sig, midt mellem de gamle Møbler, +hvis Kanter tittede frem bag Drejl og Bast, ned over den nye Seng, og +med Ansigtet ned i Puderne og med fremstrakte Arme, som var de naglede +til det nye og brede Leje--græd hun og græd hun. + +... Karl havde været hos hende samme Dag, om Eftermiddagen, oppe paa +Værelset; og nu skulde han gaa og han var forelsket og hed--ogsaa nu. + +Ida stod med Armene om hans Hals. + +-Hvor skal Du være iaften? sagde hun. + +-Hjemme. + +Han vidste knap, han løj, før han havde gjort det. + +-Farvel, Pus, sagde han og kyssede hendes Haar. + +Saa gik han. + +Ida blev siddende længe foran sin uryddelige Seng. + +Men da hun kom ned i Thestuen, sagde Kjær: + +-Men hva' er det? Jomfruen har røde Øjne. + +Frøken Helgesen talte bag Maskinen om Herren paa "A". Nu maatte +Professoren dog vist snart bestemme sig: + +-Nu regner Patienten ud, sagde Frøken Helgesen: at der hvert Aar er lige +mange, der skriver et T for et F. + +Og Frøken Friis, der ostentativt stoppede sorte Silkestrømper, hvoraf +hun havde trukket den ene som en Handske langt op ad sin Arm, sagde: + +-Uh, den ækle Person, han er det rene Gespenst. + +Frøken Kjær sagde, mens hun saá ind i Gasflammen over Bordet: + +-Nej, ikke det ... men der er noget over ham, som gik han og vidste, at +vi alligevel allesammen maatte løbe lige i Gabet paa ham. + +Men Frøken Øverud, der smurte Mad, sagde i Sammenhæng med de røde Øjne: + +-Det kommer af den megen Nattevaagen. Jeg er ogsaa plaget af 'et. Men +jeg bruger Søvand i en Flaske. + +Ida gik til sin Nattevagt. + + * * * * * + +Julius aabnede Droskens Dør uden for Ankomststationen, og Generalinden +steg ud. + +Hun gik igennem Forhallen ind i Ventesalen, hvor hun fandt Fru Mourier i +en Sofa. + +-Gud, Du, Godmorgen, sagde hun: hva' det er for et raakoldt Vejr. + +Men Fru Mourier, der hvert Øjeblik fik Taarer i Øjnene, sagde, at hun +havde ikke lukket et Øje om Natten: For som hun har ligget der i Køjen, +Lotte, og lyttet efter hvert Slag af den Dampmaskine. + +Hun tænkte stadig paa Aline, som de var komne for at hente. + +-Og det er det, Du, sagde han: altfor god imod hende tør man heller ikke +være. + +-Kære Vilhelmine, sagde Generalinden og satte sig ved Siden af Fru +Mourier: her siger jeg jo som Emilie: det kommer man over ved Ro og saa +først og sidst lade som der intet er passeret. + +Men Generalinden glattede alligevel uden at vide det sine Randers +Handsker opefter Haandledet, saa man saá hele Formen af Neglene. + +-Ja, Du, sagde Fru Mourier og bevægede sit Hoved: men man tænker jo dog +paa hende. + +Generalinden sagde i et lidt haardere og ret afgørende Tonefald: + +-Men kære Mine, er hun rejst, maa hun jo ogsaa komme hjem. + +Hun begyndte at tale om den Forandring af Klimaet, det alligevel vilde +blive for Emilie, da hun hørte Fru Schleppegrell, der arriverede +letstønnende med Fanny i sit Kølvand: Kære Børn, hva' det er for et +Vejr--man mærker Fugtigheden gennem Marv og Ben trods min franske +Undertrøje.... + +Ordene kom fra Admiralinden i en Strøm: Men som jeg sagde til Vilhelm +(og hun satte sig) idag møder vi.... + +Fanny havde stillet sig ved Perrondøren. Hun havde et Ansigt, som naar +hun paa Admiralindens Vegne aflagde Ugebesøg i Plejeforeningen og holdt +sig Stuens Bredde fra dens Beboere. + +Admiralinden gav sig til at tale om Chocoladen, hun havde faaet, og +Emilie, der altid var lige betænksom, indtil hun pludselig saá rundt paa +Væggene og sagde: + +-Kære Venner, hvor her er uhyggeligt ... det er, som ventede man i et +Kriminalkammer. + +-Ja, sagde Generalinden, denne Ventestue er virkelig skandaløs i en By +som København. + +De tav igen, og pludselig saá de Kate og Karl, der var i Ridedragter, +ude paa Perronen foran Glasdøren. + +-Dér har vi de to Unge, sagde Generalinden, og de nikkede alle smilende +derud, mens Fanny betragtede dem i sin Lorgnet. + +Kate nikkede igen med Rideslæbet over sin Arm: + +-_Voila l'Eglise triomphante_, sagde hun og skød Læberne frem; hun havde +faaet den Vane efter Karl. + +-Ja, dér har vi s'gu Tanterne, sagde Karl. Han gik med begge Hænder i +Ridebukserne, mens de slentrede videre. + +Men pludselig vendte Kate om og ruskede i Ventesalsdøren. + +-Jeg vil skam se dem, sagde hun. + +Hun vilde ind, men Døren var laaset: Naa, sagde hun og opgav det, Hæren +rykker jo herud. + +Karl, der ogsaa stod og saá ind mod Tanterne, lo højt. + +De blev ved at se ind gennem Glasdørene og, mens de stod tæt sammen, lo +de begge i glad Fortrolighed af Familien. + +Der begyndte at blive Uro og Støj, og Herrer og Damer stak Hoveder ind +ad Dørene, da Admiralen kom. Han var forkølet og hilste rundt paa +Damerne, før han slog sig ned hos Fru Mourier og pudsede Næse. + +-Naa, lille Frue, sagde han, ja, nu er vi her saagu baade med +Redningsbæltet og med Landgangen. + +-Aa ja, Gud, Admiral, sagde Fru Mourier, det var, som ventede hun mere +Sangbund hos ham: jeg er, saa mine Ben ryster. + +De tunge Bagagevogne begyndte at rulle hen over Perronen, og fremmede +Damer og Herrer samlede sig ved Dørene--ved Fannys ikke, hun havde en +Evne til at slaa en usynlig Kreds om sig, saa der blev et tomt Rum i +hendes Nærhed. Konduktørerne slog Portene op. + +-Dér er de, sagde Admiralinden og røg op af Stolen, som vilde hun gaa +frem foran en Front. + +Generalinden havde grebet næsten krampagtigt om Fru Mouriers Arm og +sagde med en Stemme, der pludselig rystede af Bevægelse, og som hun igen +vilde gøre rolig: + +-Gud, Mine, dette er jo kun en Glæde. + +De var alle gaaede over mod Døren. + +-Fanny, sagde Admiralinden: Kommer Du? + +Og korpulent og bevægelig som en Festarrangør sagde hun til +Generalinden: + +-Vi bør være sammen ... Hvor er de Unge? + +-Her er Kavalleriet, sagde Karl. + +Admiralen kom bagest, med noget i sit Ansigt, som "fulgte" han fra +Frederiksberg en højtstaaende Vaabenfælle fra Landetaten. + +Folk trængte sig frem paa Perronen, mens Generalindens Flok stod samlet +og, halvbefippet, saá Lokomotivet glide frem, og mens Admiralinden +bevægede sine Arme to Gange, som om hun allerede aabnede sin Favn for de +Hjemvendte, og Fru Mourier stjal sig til at tørre sine Øjne. + +-Ser Du dem? + +-Ser I dem? + +Sagde Generalinden; og Kupé for Kupé gled forbi: Vilhelm, er Du her, +sagde Admiralinden. + +Kate svippede til Karl med sin Pisk: Se paa Hofmassøsen, hviskede hun. +Der gik ikke en eneste Trækning over Fannys Ansigt, mens hun mønstrede +de første Klasses Kupéer gennem sit Glas. + +-Kate, kaldte Fru Mourier, der var helt overvældet af Bevægelse og som +vilde have Datteren hos sig. + +-Der er hun, sagde Generalinden og begyndte at vifte med Haanden, og saa +saá de Fru von Eichbaum staa rank i sin Kupé. + +De ventede allesammen paa det andet Ansigt, mens de hilste. Fru Mourier +vidste ikke, at to store Taarer løb hende ned ad Kinderne. + +-Saa, hviskede Kate til Karl. + +-I venter da ikke Aline? lød det saa højt fra Fru von Eichbaum i Kupéen. +De var alle begyndt at følge med det glidende Tog som trukne i en Snor +og blev pludselig staaende. Der var ingen, der sagde noget, til +Generalinden efter et Sekunds Forløb igen begyndte at vifte med sine +Hænder, og Toget holdt. + +-Hun tog fra Ringsted (Fru von Eichbaums første Blik havde søgt Karl og +traf ham i Ridedragten ved Siden af Kate) i sin gode Landauer med +Feddersen. + +Kate havde drejet sig om paa Hælen: _Quelle blague_, sagde hun til Karl: +Filippine. + +-Den gælder ikke. + +-Saa? pyh, var det ikke, naar Moderen satte Taaen paa Jorden. + +Og pludselig hørte man Admiralinden, der havde behøvet et Øjeblik for at +samle sig, sige: Gud, Emilie, det er da for din Skyld, vi er kommet; +Generalinden gav sig paa én Gang til at græde, mens hun omfavnede Fru +von Eichbaum, og Fru Mourier sagde: Aa, saa er hun hjemme nu.... + +De talte pludselig højt, ret højt, om Rejsen og Chocoladen og +Dampskibet, som om Fru Aline aldrig havde eksisteret, mens Fru von +Eichbaum et Øjeblik blev staaende foran Kate med begge sine Hænder i +hendes. + +-Men, sagde hun næsten rørt: Du ser jo helt blomstrende ud. + +Admiralens havde allerede absenteret sig. Admiralinden og Fanny maatte +tage Droske. De skulde til Hendes Naade Frøken Juel. + +Admiralinden udtalte sig endnu ikke om Begivenheden, men sagde: + +-Kate Mourier bliver no'et svær. + +Fanny, der gennem Vognvinduet betragtede Kate og Karl, som modtog deres +Rideheste af Manden, der havde holdt dem, sagde, uden nogen Forklaring: +Hun er en Tøs. + +Fanny havde hørt Kates Bemærkning om Hofmassagen. + +Admiralinden modsagde ikke sin Datter: Men Du skal se, sagde hun blot: +hun sætter igennem, hvad hun vil ... Det er den Slags unge Piger, som i +vore Dage bliver forsørgede. + +-Naar de kan forsørge ham, sagde Fanny. + +Fru von Eichbaum og Generalinden var ogsaa komne op i en Droske; de +kørte alene paa Grund af de adskillige Effekter. + +-Gud, Emilie, sagde Generalinden: der var jo et Øjeblik, hvor jeg blev +ganske kold--da ingen saá henner--til jeg genkendte din kloge Fornuft. + +-Bedste Lotte, sagde Fru von Eichbaum: det var jo det eneste, naar det +da kunde arrangeres. + +Fru von Eichbaum nikkede pludselig saa smilende: det var Kate og Karl, +der i Trav og hilsende satte forbi Drosken. + +-Hvor det klæ'er hende, sagde hun og blev ved at se efter dem, med en +pludselig Fugtighed i Øjnene: Naar Karl blot ikke forsømmer sit Kontor. + +-Kære, Du, Karl, der er blevet som et Kronometer, sagde Generalinden, og +lidt efter: + +-Og Du, han sidder vel heller ikke paa den Kontorstol for Evigheden. + +De to Søstre sad med hinanden i Hænderne. + +... De var hjemme, og Fru von Eichbaum sad paa sin gamle Plads i Sofaen +efter at have haft Ane inde til Nejning. + +-Ja, Du, hva' det er velsignet at være hjemme igen mellem de fire go'e +Vægge. For Du begriber jo, der er Ting, man ikke sender med Posten, og, +mellem os sagt, det har ikke været en blot Fornøjelse.... + +Generalinden begreb det: Jeg beundrede jo dine Breve ... der intet +sagde. + +-Det værste var jo nu, at der skulde tales og tales til mig, som mener, +at man aldrig véd, hvad man ikke vil vide. Men Aline skal jo en Gang +lægge Hjerterødderne blot. Vil Du tænke Dig, faar hun ikke inat et sandt +Anfald af sin Talesyge--i en Kielerkahyt, hvor hvert Ord kan høres paa +Gangene. Tilsidst gav jeg hende Kloral og sagde, hun ellers var udsat +for Søsyge. + +Fru von Eichbaum tav lidt og saá frem for sig. + +-Men, sagde hun: hva' et Menneske maa opleve, naar det kaster sig ud fra +sit faste Bolværk. + +Fru von Eichbaum tav igen og saá ud som i et langt Perspektiv af det +Ufattelige. + +-Men, sagde hun saa: en Rejse frisker jo altid paa Ens Sprog. + +Generalinden rejste sig: Fru von Eichbaum maatte trænge til at hvile. +Inde i Kabinettet stod der en Buket. + +Det var fra den lille Brandt. Fru von Eichbaum saá paa den. Den var +nydelig: + +-Men, Gud, Du, den megen Høflighed, sagde hun: den kan næsten virke lidt +generende. + +Generalinden sagde: + +-Ja, Du, men det er jo rimeligt, at Mennesket vil vise sin +Taknemmelighed. + +Og pludselig inde i en ny Tanke sagde hun: Efter hendes Raad røg jeg jo, +under et Paaskud, forleden hos Mouriers med Svovl ... Men, Mille, nu +skal Du til Ro. + +Hun gav Søsteren Haanden, og, pludselig rørte, kyssede Søstrene hinanden +med Taarer i Øjnene.... + +Karl sad paa Kontoret. Han tænkte paa Filippinen. Genstanden var en +Ridepisk: den maatte s'gu være med Guldknap. Han nikkede over sin +Protokol: Men han vilde vente til efter den første, naar Gagen faldt. + +Ida havde gemt en Meldeseddel til om Aftenen. Da hun kom, havde Karl +Tøjet paa og stod under Gasblusset: + +-Er din Mo'r saa kommen, sagde hun. + +-Ja, sagde Karl, der havde faaet Seddelen, og han slukkede. + +-Du maa undskylde. Pus, men jeg har s'gu saa travlt. + +-Tror Du, jeg skal gøre Visit, sagde Ida fra Mørket. + +-Ja, hvorfor ikke? Karl ravede i Mørket. + +-Ja, jeg vidste ikke.... + +Hun talte saa sagte. + +-Ka' Du finde Vej? sagde Karl og aabnede Døren til Lyset.... + +Men paa Haandtaget rørte hendes Haand et Sekund ved hans saa hjælpeløs +hastigt. + +-Godnat, sagde hun. + +-Godnat, Pus. + +Porten til Gaden slog op, og man hørte de mange Sporvejes Klokker, da +Karl gik ud i Vrimlens Lys. + +Ida var bleven mager, saá man, naar hun naaede Lygternes Skær, mens hun +gik tilbage gennem den tavse og halvmørke Gaard. + +... Fru von Eichbaum drak The hos Generalinden. Lamperne var tændte og +de talte i deres gode Ro, om Nyt og Gammelt. Pladsen for det Mourierske +Billede havde Fru von Eichbaum forandret. Hun tænkte, hun vilde have det +paa Skrivebordet for Lysets Skyld: + +-Véd Du, sagde hun: jeg sad saamæn før Middag og saá rigtig længe paa +Kates Billede. Jeg synes, hun er som forandret. Det er, som var der +kommet noget tænksommere i Udtrykket. + + * * * * * + +Karl og Ida kørte ud ad Kristianshavn, Lygterne blev efterhaanden faa, +og de herte ikke andet end Hestens sejge Trav mod en ujævn Stenbro. + +-Hvor her er trist, sagde Ida, der, stille, fulgte de sparsomme Lys fra +Lygte til Lygte. + +-Og koldt er 'et, sagde Karl. De krøb sammen i hver sit Hjørne. + +Drosken luntede videre, og de to tav igen. + +-Men han kører osse, som om han kørte til Begravelse, sagde Karl. + +Og de tav igen. + +-Saa var jeg hos din Mo'r, sagde Ida, fra Krogen. + +-Naa, mumlede Karl. + +-Men hun var ikke hjemme. + +Karl tyggede paa sin Cigar, og, vel uden at tænke over det, sagde han: + +-Hun var s'gu hjemme. + +Ida hørte ikke mer Hestens Hove. Det var det, hun havde tænkt, tænkt paa +lige siden: Hun var hjemme; lige fra hun stod foran Døren, der blev +lukket, vidste hun: hun var hjemme. + +De hørte Lyden af nogle Fiedler og nogle Horn. Der har vi s'gu Manegen, +sagde Karl og skød op i Sædet. Der blev Folk og Støj og Lys af +Gasfakler. + +-Nu skal man li'e godt se paa Genstandene, sagde Karl og strakte Benene +saa hjemligt i Skæret af Gassen. + +-To; han skød Penge ind til en Frøken ved Telthullet, mens han--han +havde igen faaet den Manér at kigge hvert Kvindfolk op under +Hatten--kiggede hende ind i Ansigtet. + +-Hva' sukker Du for? sagde han, da han vendte sig til Ida. + +-Aa, jeg fryser, sagde hun, som i et Sæt. + +Karl tog hende under Armen ved Indgangen. Aa, sagde han, mens en Dame +allerede fløj, florbeskørtet, gennem Tøndebaand, og alle Pladser var +fulde af Københavnere og Amagere: her varmer s'gu Staldluften. + +-Hvor her er mange, sagde Ida. + +-Ja, sagde Karl, der skuttede sig, mens Musikken skraldede: Det er dog +altid en Afveksling. + +-Det er s'gu godt, sagde han lidt efter, og han mønstrede, nikkende og i +ét Blik, Krikken og den florbeskørtet og de syv Musikanter og Publikum. + +-Her er s'gu godt, gentog han og gned sine Hænder, saa det knagede i +hans Stol (der bredte sig ogsaa gerne saadan et vist Velvære over ham +efter de Eneture i Droske, naar han kom mellem flere Mennesker). + +Et Par Klovner væltede sig om paa Jorden, mens den graciøse Dame +pustede. De stødte Peber, og de "kørte i Holstenskvogn", saa det +drønede. + +-De har Puder paa Ballerne, sagde en Herre bagved Karl, og alle de +Omsiddende lo og fniste. + +-Her vil Folk saagu' more sig, sagde Karl og gned sig op ad sit Ben, +indtil han pludselig stødte sin Stok (det var, ligesom hun sad saa ene) +op mod Idas Hage. + +Hun fo'r sammen; saa smilte hun, og et Nu holdt hun, med sin Haand, +Sølvknappen fast mod sin Hage. + +-Ja, sagde hun. + +Et Par musikalske Akrobater havde begyndt at spille "den sidste Rose" +paa en Violin, og der blev mere sløvt i Publikum, og stille. Karl holdt +Cigaren mellem Tænderne og førte den op og ned i den bedrøvelige Takt. + +-Men, sagde Ida pludselig, sagte: jeg har maaske ogsaa været der for +tit. + +Karl vendte sig: Herre Gud, tænker Du paa det endnu? + +Og pludselig gættende hendes hemmelige Angst og Tanke, sagde han og slog +med et godmodigt Klap ned paa hendes Haand (han vilde i det Hele saa +gerne trøste hende i den sidste Tid): + +-Moderen véd s'gu aldrig nogenting. + +Ida klemte fast om hans Haand: Aa, Du, hviskede hun. Men Karl rankede +sig i Sædet med strakte Ben: + +-Naa, dér har vi Baronen, sagde han, og han viftede til ham med sin +venstre Haand. + +Baron-direktøren fremførte to Heste. De dansede Vals og satte over +Barrièrer; de brune Skind spændtes og skinnede under Springene, alle +Ansigter vendtes og fulgte dem. Saa lød der pludselig, bagfra, en Stemme +gennem Teltet: + +-Det er s'gu godt, Baron. + +Alle Folk lo, overstadigt, mens Herrerne slog Stokkene mod Stolene og en +Dame ovre paa den anden Side lo ustandseligt for, saa hun vred sig paa +sin Stol. + +-Se dog, se dog, sagde Ida. + +Men to brede Mænd henne ved Teltvæggen, der fulgte hver Hestenes mindste +Bevægelse, sagde: + +-Det er hørt. + +Folk begyndte at le igen, saa de virrede med Hovederne, leende ad +hinanden, fordi de lo ad ingenting. + +-Men de springer smukt, sagde Ida, der holdt den venstre Haand mod sit +Bryst og støttede den højre mod Karls Knæ. + +Karl, der havde fulgt Dressuren, alvorlig, under smaabitte Sug af +Cigaren, nikkede og sagde, med sit betænksomme Udtryk: + +-Det var en Springer for Kate. + +Ida havde ikke forstaaet straks--men nu rejste + +Karl sig: Jeg maa s'gu hilse paa Direktøren, sagde han, og hendes Haand +faldt bort fra hans Knæ, ned, overmod Stolens Arm.... + +Saa saá hun en Dame, der var kommen op paa en Line, en uhyre lyserød +Dame, og hun hørte igen Folk le og saá Karl nikke til sig henne fra +Staldaabningen (han holdt aldrig af, naar hun sad saadan, som hun ikke +kunde røre sig) og hun smilede paany, mens han kom hen imod hende. + +-Der er Herrens Overflødighed, sagde han og stak sin Arm ind under +hendes. + +Ida sad et Nu med Hovedet støttet mod hans Skulder: Det er li'som hjemme +paa Havnepladsen, sagde hun med en Stemme, der skælvede ganske lidt. + +-Men Schreiber var s'gu god, sagde Karl. + +-Aa, sagde Ida: Olivia gemte hans Portræt i sin Syæske. + +Den imposante Dame blev fremkaldt og fremkaldt. Tilsidst fik hun Touche, +for Jublen vilde ikke lægge sig. + +-Godaften, min Pige, sagde Herren fra før og vinkede venligt Damen af. + +Men Paukerne blev ved at skratte, da Ida greb Karl om hans Arm: + +-Dér er Frøken Friis, sagde hun. Hun var blevet stiv som et Lig. + +-Naa, til Helvede, og Karl drejede Hovedet noget hastigt. Ja, dér er +hun, sagde han. + +Men Frøken Friis, der kom lige imod dem, nikkede kun hjemligt og glad: + +-Godaften, er De ogsaa kommet paa Amager? sagde hun og skred videre med +løftet Skørt. Der var noget eget tilvant og glad fremtrædende over +hendes Ryg og nedefter. Da hun havde naaet sin Stol og satte sig, sagde +hun til den lille, stornæsede Herre i hendes Kølvand: + +-Det er Barndomsvenner. + +-Naa, sagde han langtrukkent: saá er det kriminelt. + +-Det er en slem Lømmel, mumlede Karl, da Parret var forbi. Han blev +siddende og stirrede stift paa Spidsen af sin Cigar, til han sagde som +En, der har opgjort et ulysteligt Regnskab: + +-Naa, hun holder s'gu nok Bøtte. + +Men han blev alligevel siddende tavs, med et Udtryk, som Cigaren ikke +smagte. + +Ida bøjede sig frem, for der var kommet et Mellemrum mellem deres Stole, +og med et Smil hviskede hun (men det vibrerede lidt om hendes Mund) +ganske sagte: + +-Karl, og det var det første, hun havde sagt siden Frøken Friis var +gaaet forbi: jeg bryder mig ikke om det. + +Og hun gav sig til at tale, lidt livligt og lidt stærkt, mens det +summede om dem; Tykkerten fra Linen var nu kommen til Hest. + +-Du kunde gerne sidde lidt roligere, sagde Karl. + +Ida havde et Nu pludselig Taarer i Øjnene, men saa smilte hun igen (hun +forstod ham jo saa godt), og hun hviskede endnu en Gang, med Ansigtet op +imod ham: + +-Karl, jeg bryder mig slet ikke om det. + +-Det kunde vel osse lidt nytte, sagde Karl, stadig med samme Stemme og, +med pludselig Mine til at rejse sig, lagde han til: + +-Jeg vil s'gu gaa ud til Direktøren. + +-Vil Du gaa igen? Det kom saa hastigt, og Ida løftede Haanden saa meget +som en Tomme for at standse ham (og vidste vistnok ikke, at det til +allersidst ogsaa var af Forfængelighed). + +-Jeg kan jo osse bli'e, sagde Karl. + +-Barndomsvennerne morer sig ikke, sagde Kavalleren til Frøken Friis, der +gav sig til at nikke til Ida to Gange. + +Der lød en Fanfare: Dér har vi Jokeyen, sagde Karl og strammede sig +uvilkaarligt i Sædet, som alle de andre, da Rytteren jog forbi: Han +rider godt. + +Ida nikkede kun foroverbøjet, medens der var noget over hende som over +et Barn, der stopper Fingrene i Ørene, naar det vil læse, og hun tog +ikke Øjnene fra den nøgne Mand, der satte i Spring. + +Folk klappede og klappede. + +-Han springer godt, sagde Karl. + +Og Ida, der nu uvilkaarligt blev ved med Øjnene at følge det nøgne +Legeme, sagde sagte og blev rød, far hun havde sluttet Ordene: + +-Han er dog ikke saa smuk som Du. + +Karl saá pludselig ned paa hendes Ansigt: + +-Du er s'gu begyndt at se paa Mandfolk, sagde han. + +Og han lo, mens han pludselig strakte Benene: + +-Skal vi saa gaa, sagde han, da Jockeyen var ude, og de rejste sig. +Først henne ved Indgangen hilste de paa Frøken Friis. + +De kørte igen tavse. Ida havde stjaalet Karls Haand, der ikke var saa +livlig bag Handsken: + +-Kan vi ikke køre til "Dagmar" idag? + +-Jo-o, sagde Karl, og lidt efter: + +-Folk træffer man alligevel allevegne. + +Og idet han pludselig gned Hænderne, sagde han i en anden Tone, som en +Mand, der har taget sin Beslutning: + +-Saa vil vi s'gu spise. + +Han sagde, han vilde ha'e Hummer: Men Du skal drikke Porter til, sagde +han, og der kom et snaksomt Velvære over ham, som om han allerede sad +foran det røde Dyr og Salatbladene. + +-Iaften vil vi drikke, sagde Ida. + +-Frøken Friis' Skaal, sagde Karl fra sit Hjørne; og de blev begge tavse +igen, stirrende ud hver af sit Vindu. + +-Nu er vi ved Højbro, sagde Ida. + +-Naa, Gud ske Tak, sagde Karl, og han forandrede ikke Stilling, før +Drosken holdt og de naaede Restauranten, hvor Kelnerne løb i det meget +Lys mellem mange Gæster, og de fik et Kabinet. + +-Det er det gamle, sagde Ida med saadan en lys Stemme, og hun fik Kaaben +af. + +-De er s'gu alle éns, sagde Karl, der allerede var midt i Studiet af +Spisesedlen. Men da Fadene kom, vaagnede han op og slog Hovedet helt +tilbage af Velvære: Der maa Mad til, sagde han, og han begyndte at +spise, med opbunden Serviet. Han fortalte Last og Fast. Om Knuth: han er +s'gu rent gal, sagde han og missede med Øjnene til Ida: men en prægtig +Fyr. Og om Admiralen: nu havde han været upaalidelig igen; han kunde +s'gu heller ikke la'e de Hunkøn gaa. Og om Bogholderen: Han bli'er, +ryste mig, værre og værre, sagde han og rynkede Næsen, mens han blev ved +at spise. + +Men Ida, der sad og saá paa ham, sagde og smilte: + +-Du ser saa godt ud, naar Du spiser; og hun førte sin Haand ind under +hans Manchet op ad hans Arm. + +-Ja, sagde Karl, der lo; hvis jeg spiser godt; og han trykkede Armen ned +mod hendes Haand. + +Ida sad og stirrede ud i Luften: Nu kan vi snart spise derhjemme. + +-Ja, sagde Karl blot. + +Men Ida blev ved at tale om Lejligheden: Saa kønt der blev--nu var +Tæpperne kommet ... til at gaa over begge Gulve ... aa, Mønstret var saa +smukt, med lutter visne Blade, strøede overalt ... og Portièrerne +ligesaadan ... + +Hun blev ved at fortælle om de lutter gule og brune Farver i +Gulvtæppemønstret, til hun pludselig fornam Karls Tavshed. Og for alt i +Verden vilde hun blive ved at tale og--tav. + +-Men naar bli'er der færdigt? sagde Karl i en Tone, som sad han og +regnede noget ud. + +-Jeg véd ikke, sagde Ida, med Hovedet støttet i sin Haand, med en +Stemme, der pludselig sitrede. + +Den Ruslæders Portemonnæ var allerede kommen hen ved Foden af hans Glas. +Han tog den tankeløs op og aabnede den. I det forreste Rum laa der et +Brev. + +Ida greb ham i Armen: Det maa Du ikke se. + +Men Karl havde foldet Brevet ud: Det er jo fra Franck?... Og i en Tone, +som var det et Rykkerbrev til ham, sagde han: + +-Det er naturligvis om Pengene. + +Ida svarede ikke, men puttede Brevet til sig, mens Karl sagde: + +-Jeg forstaar s'gu ikke, hvad Du gør for at lokke alle de Penge fra ham. + +-Jeg lyver, sagde Ida og slog pludselig Ansigtet ned mod Dugen; og i +samme Aandedrag--som for at sige, at det skulde han ikke tage sig +nær--saá hun op og sagde: + +-Det har jeg jo altid gjort. + +Karl, der blev bevæget og knap gjorde sig Rede hvorfor, mumlede: + +-Men at lyve sig til et helt Møblement er ikke saa let.... + +Ida smilede igen, mens hun saá ud over det uendelige Væv af alle sine +egne Udflugter. + +-Jo, sagde hun og lo næsten: naar man først er begyndt, saa kan man +altid lyve videre. + +-Du bliver s'gu et fordærvet Fruentimmer, sagde Karl. Det var længe +siden, han havde taget saa fast eller ømt om hendes Haand. + +-Men hvorfor skal vi tale om det, sagde Ida og virrede med Hovedet: Nu +vil vi drikke. Og hun tog sit Glas. + +Da hun havde drukket og sat Glasset, sagde hun pludselig, og vilde slet +ikke sige det: + +-Det værste, de kan gøre, er da at gi'e mig min Afsked. + +-Det manglede blot, brast det ud af Karl. + +-Ja, saa var det da forbi, sagde Ida. + +Men Karl svarede ikke, før han sagde, med samme Udtryk som før inde i +Cirkus: + +-Men, for Fanden, hun holder vel Bøtte. + +Han kaldte paa Kelneren for at betale. + +-Skal vi allerede gaa, sagde Ida. Det var som kom der altid ligesom en +Angst over hende, naar de skulde gaa; og hun saá ud over Bordet og +Glassene. + +-Det er s'gu paa Tiden, sagde Karl. + +Han vidste vist ikke selv, at han sukkede et Par Gange, da han trak en +Halvtredskrone-Seddel op af den Ruslæders Portemonnæ. + +Men inde i Drosken sagde han, for han vilde ligesom heller ikke skilles +fra hende: + +-Nu ta'er vi hen i Lejligheden. + +-Men der er jo ikke istand, sagde Ida. + +-No'et er der vel paa Plads, sagde Karl, og han raabte Gade og Nummer ud +til Kusken. + +...-Du maa ikke se Dig om, sagde Ida, der ude i Gangen havde faaet en +lille Lampe tændt og som nu aabnede Døren. Men idet hun løftede Lampen +foran sit Ansigt, sagde hun straks og pegede paa to store Ruller, der +stod lænede op imod Væggen: + +-Det er Gulvtæpperne. + +-Sikken Mængde, sagde Karl, der stod og tænkte paa, at Møblerne vilde +blive for store for Stuen. + +-Ja, og hun nikkede til ham: Men Mønstret kan Du ikke se. + +-Jeg er forfærdelig tørstig, sagde Karl, der fik Overfrakken af. + +Ida havde Rødvin og vilde hente den. Karl gik alene op og ned, med en +Cigar, der var gaaet ud; han stødte i Tanker til Møblerne som til +Stængerne i et Bur. De tomme Vindusaabninger gabede paa ham som et Par +stirrende Øjne. + +Ida kom ind med Vinen: Tak, sagde han, og vilde hælde Vinen i sig. + +Men pludselig bevæget, eller desperat--for han kunde i det Øjeblik gerne +have slaaet alle de Møbler i Smadder--sagde han og hans Stemme var lav: + +-Naa, Skaal, Pus. + +-Ja, sagde Ida og saá fra Stuen, hvor Møblerne, der ikke var paa Plads, +kastede lange Skygger op i hans Ansigt: Det er det første Glas, vi +drikker her. + +Og hun drak, til Bunden, med Øjnene fæstede paa hans Ansigt. + +... Karl var gaaet. + +-Tak, jeg vil blive lidt, havde Ida sagt. + +Nu var hun ene. Hun havde ingen Tanker i sit Hoved. + +Hun vilde kun være ene, naar hun tog sin Kaabe og sin Hat og naar hun +gik. Men da hun kom ned paa Gaden, næsten løb hun. Hun tænkte: hvis hun +mødte Frøken Friis--i Porten--eller udenfor--og hun løb, som om hun +derved kunde undgaa det. + +Men hun naaede op i sit Kammer og havde ikke mødt nogen. + +Hun tog sit Overtøj af. Men paa Gulvet blev hun ved at vandre. Saa +aabnede hun Døren. Hun vilde se Roed og Frøken Petersen, se dem, inden +de fik det at vide. Hun gik ned. I hele Huset var der tyst. Mod Vinduet +paa Gangen lysnede det allerførste Skær af Dagen og de Syge blundede. +Sagte drejede hun Nøglen om og gik ind. Roed og Frøken Petersen sad hver +paa sin Side af Kakkelovnen, stive i Øjnene af Søvn. + +-Gott, Gott, er det Dem, sagde Frøken Petersen. + +-Jeg vilde ta'e lidt Kloral, sagde Ida, og aandsfraværende, eller +frygtsomt, glattede hun med sine Hænder ned over Roeds Haar. + +-Hvor De er kold, sagde Roed med de Forvaagedes underligt ligegyldige +Stemme. + +-Ja. + +Ida slap hende og gik hen til Tærskelen til "Salen". I den nærmeste Seng +rørte Patienten sig, og Ida gik ind. En skægget Mand med blaa Briller +laa og stirrede op paa hende. + +-Godaften, Frøken, sagde han med saadan en ydmyg Stemme. + +-Herre Gud, Lauritzen, sagde Ida, er det Dem. + +Patienten svarede ikke. Det var en Dranker, som var her for tredje Gang. +Han laa kun og knugede Hænderne: + +-Jo, det er mig, sagde han saa og blev ved at knuge Hænderne, saa +Knoerne blev hvide. + +Og mens han saá hende op i hendes Ansigt og Armene faldt tilbage langs +hans Sider, sagde han--det Blik maa En have, der korsfæstes--: + +-Jeg kan ikke andet. + +Ida lænede sig til Sengens Stolpe. Stille og uden Lyd hulkede hun +fortvivlet. + +... Karl var kommen hjem. Halvt afklædt blev han ved at marchere paa +Gulvet. + +-Det er utroligt, sagde han. + +-Det er s'gu utroligt, blev han ved at sige, mens han standsede paa sin +Marche og nikkede ind i Lampen. + +-Men de Fruentimmer er s'gu ogsaa blinde, sagde han og nikkede ind i +Lyset. + +Endelig satte han sig hen paa sin Seng. + +-Hm, og han fortrak Ansigtet, som var ogsaa det ham Højst ubehageligt: +og saa har Knuth naturligvis siddet og dinglet paa Wienerkaféen for at +vente. + +Tilsidst kom han ned mellem Tæpperne. Han laa paa Ryggen og stirrede op +i Luften. + +-Det er mærkeligt, men de ender s'gu alle med at blive simple i en Seng. + +Karl v. Eichbaum slukkede sit Lys. Men i Mørket laa han længe og kastede +og vendte sig og virrede med Hovedet, men ogsaa hans Hænder var særligt +urolige--som en Mand, der er plaget af besværlige Fluer ... + +... Han var heller ikke i noget lyst Humør, da han stod op, og +Skilningen kunde han ikke faa lige, mens han blev ved at sidde og herse +med Kammen og Børsterne foran sit Spejl. Men paa én Gang løftede han +Ansigtet og, idet han saá sig selv lige ind i Øjnene i Spejlet, sagde +han halvhøjt og med et Nik: + +-Ja, det er det: et Menneske gør s'gu, hvad han maa. + +Ida havde ventet længe oppe paa Kammeret. Nu maatte hun ned i Thestuen, +nu maatte hun derned. Hun gik gennem den urolige Gang, ind gennem den +rolige. + +Aldrig syntes hun, hun var gaaet saa rank. Nu var der kun Døren, som +skulde aabnes, og Tærskelen, som hun skulde over. + +-God Morgen. + +Hun var derinde. Og i et Nu havde hun lyttet efter sin egen Stemme og +set paa Alles Ansigter, at de vidste intet; og set Frøken Friis, der sad +nærmest Døren og skød op fra Stolen til et Favntag. + +-Godmorgen, Søde, sagde hun. + +Og da hun kyssede hende, skød hun et Nu Spidsen af sin Tunge ind mod +Idas Kind. + +Ida blev blødende rød.... + +Og hun hørte Frøken Helgesen sige: + +-Hos os har der inat været to Dødsfald. + + * * * * * + +Maaske en halv Time havde Ida ventet. Nu vilde hun gaa. Maaske kom der +ingen, saa hun kunde gaa. + +Men Ellingsen var ved Døren for at "hjælpe Frøkenen". + +Han tog Kaabe og Hat, og hun fik dem paa: + +-Tak, sagde hun: Farvel. + +Men Ellingsen, der stod ved Døren, sagde, og der var megen Fugtighed om +hans Læber: + +-Frøkenen glemmer sine Pakker. + +Ida tog dem og Ellingsen lukkede ogsaa Gadedøren op: + +-Farvel, sagde hun og gik. + +Gadedøren var af dem, der stille lukker sig af sig selv. Hr. Ellingsen +vendte tilbage til Kabinettet. Han bevarede stadig et deltagende Udtryk +i sit Ansigt. Med en Serviet bortslog han lidt Støv, han syntes havde +samlet sig paa Dugen, hvorpaa han med den samme Serviet tørrede sig om +sin Mund. Hr. Ellingsen havde virkelig sjældent haft mindre end en +seksten, atten Kroner om Maaneden af "det Selskab". + +Det ringede ved Bufet'en. + +-Men der var jo en dejlig Fremgang i Forretningen. + +Hr. Ellingsen gik ud. En Herre og en Dame kom imod ham i Gangen.... + +-Ida gik--hun troede vel selv, hun vidste ikke hvorhen--langs Stien, mod +Østerbro, udad, længer og længer. + +Dér mødte hun dem. Han saá dem langt borte. Der var de. + +Hun maatte gaa dem forbi. Smaapakkerne hang ligesom saa løst i hendes +slappe Arm og hun vidste ikke, hvordan hun nu fik Hovedet bøjet til +Hilsen. + +Men Kate standsede sin Hest et Øjeblik. + +-Godmorgen, Frøken Brandt, sagde hun og hilste med sin Pisk. Hvilket +dejligt Vejr! + +-Ja, dejligt, sagde Ida, der pludselig stirrede hende op i hendes +Ansigt. + +-Man mærker formelig Foraaret slaa op af Jorden, sagde Kate. Karl holdt +lidt fra dem. Det saá ud, som hans Hest ikke var saa lige at styre. + +-Naa, allons ... Godmorgen. + +De red bort. + +-Hun var kommen langt ud, sagde Kate. + +Og lidt efter, mens hun saá ud over Hovedet paa sin Hest, tilføjede hun: + +-Det er mig forresten ligegyldigt. + +Karl vilde spørge hvad, men tav pludselig med et forbløffet Ansigt. + +-De er s'gu min Overmand, sagde han saa, da de havde travet en Stund. + +Ida havde vendt sig. Det var, som var hun pludselig vaagnet. Hun saá +hvert Ansigt, hun mødte, som var det mærkelig lyst, og hvert Gitter og +hvert Hus og hvert Træ, som var alting saa mærkelig skarpt. Og hun hørte +hver Samtalestump klingert bestemt og hver Vogn og hver Lyd, som havde +hun tusind Sanser og alle fornam, fordi de led alle. + +Men Mulden saá hun mest og de gule Krokus og Rosentræerne, der var +afdækkede nu--for nu vilde det snart blive Foraar. + +Hun kunde være gaaet ti Mil og bøjede dog om ved Søhjørnet, af Vane. + +Paa Vejen tæt ved Rørholm mødte hun Frøken Friis, som begyndte at larme +langt borte og saa kyssede hende, som det i den sidste Tid var blevet +hendes Skik. Men, kære Barn, sagde hun: idag maa jeg da se Lejligheden. +Frøken Friis blev ved at plage om at se Lejligheden: nu var det bare +lige om Hjørnet.... + +Ida var pludselig saa træt, eller maaske følte hun Trang til at nyde en +sidste Smerte. + +-Ja, sagde hun sagte: vi kan gaa derop. + +Hun gik op ad Trapperne, som skulde hun bestige et Bjærg. Frøken Friis +var iforvejen og læste paa alle Dørplader. + +-Og et yndigt stille Hus, raabte hun ned (det var lutter Embeds-og +Bestillingsmænd samt en Baptistpræst, som boede der) og hun kunde næppe +vente, til Ida fik lukket op og sagde, som om hun havde glemt det: + +-Ja, her er Haandværkere. + +Men Frøken Friis raabte allerede inde fra Dagligstuen: + +-Men Gud, Gud, hvor er her nusset; hun røg ud igen paa Gangen: hun +maatte kysse Ida af Henrykkelse, før hun svajede ind paany. Hun befølte +alt og saá alt og snakkede, til hun pludselig satte sig paa en Stolearm: + +-Men, søde Brandt, hvor maa det have kostet. + +Ida sad ned. Ubevægelig saá hun ud over alting, Stykke efter Stykke: nu +var det paa Plads. + +Hun hørte ikke Frøken Friis og ikke, at hendes Ordstrøm pludselig +standsede, følte kun, at hun var ene, et Nu, og løftede sine Hænder fra +sit Skød--da Frøken Friis kom frem i Sovekammerdøren. + +-Brandt, sagde hun, og hun udtalte Navnet i en Tone, som hun aldrig +havde brugt: De véd, hvordan De vil ha'e det. + +Ida havde pludselig rejst sig, ved Lyden af sit Navn. og en Flamme sked +op i hendes Kinder. + +-Saa gaar vi, sagde hun og havde glemt næsten selve sin Smerte. + +Men Frøken Friis var inde i Sovekamret igen og sad og gyngede paa den +store Seng. + +-Saa gaar vi, gentog Ida. + +Der var noget i Tonen, som fik Frøken Friis til at rejse sig noget rask. + +Men Ida ventede tavs først ved Dagligstuedøren og saa ved Entrédøren, +sidst ved Gadedøren, indtil Frøken Friis var ude. Heller ikke paa Gaden +kom Samtalen i Gang. Frøken Friis var ogsaa stille, optagen af Sit som +af en Opdagelse. Men da de naaede Hospitalsporten, sagde hun, før hun +skulde videre "et Ærinde": + +-Men Gud, Brandt, vær nu fornuftig--dette er jo kun for vi frisindede. + +Ida skød tavs hendes Hænder bort fra sin Arm. + +-Farvel, nikkede Frøken Friis. + +Da Ida, der bestandig bar de to Smaapakker, kom ind paa Trappen i +Pavillonen, mødte hun Frøken Kjær. + +-Nej, sagde hun med sin glade Stemme--hun var saa vant til, at Ida +bragte noget med sig hjem--: + +Jomfruen har Kager. + +Og hun løb iforvejen op til Frøken Petersen: Jomfruen har Kager, sagde +hun, og de samledes hastigt til Picknick i Køkkenet. + +Ida sad og saá Kagen forsvinde mellem Petersens Tænder. + +Da de to var mætte, var der et Stykke tilbage. Det blev tilbudt +Josefine, der kom for at hente Spandene. + +-Ja, no'en skal jo ha'et, sagde Josefine. + +Men Frøken Petersen sagde: + +-Ach, vi skulde have gemt den til Kaffen. + +Ida havde rejst sig og gik. + + * * * * * + +Frøken Friis' "Ærinde" var et Minuts Løb ind til Svendsen, hvor den +Stornæsede spiste Frokost. Frøkenen var helt vims og forpustet af +Morgenens Iagttagelser. + +-Nej, Du, sagde hun: det havde jeg aldrig troet--for der var +raffineret.... + +Den Stornæsede betragtede sit Smørrebrød med Sky. + +-Det er s'gu altid saadan med de meget blide Piger, sagde han. + +Frøken Friis sad lidt; hun saá stadig Sengen og de store Vaskekummer og +den brede Hvilesofa for sine Øjne. + +-Ja, det maa det vel være, sagde hun eftertænksomt og nikkede. + +Men lidt efter sagde hun: + +-Men, Gud, hvor det maa være dejligt at ha'e Penge. + +-Naa, sagde den Stornæsede: det vigtigste er s'gu, at man véd, hvad man +vil hinanden. + +Han bød Frøken Friis paa et Glas Øl, som hun nød med opdraget Slør. + +Men pludselig sagde hun, paany ganske ophedet: + +-Frederik, hun havde flyttet Sengen midt frem i Lejligheden. + +-Ja, den bliver s'gu nok staaende, sagde den Stornæsede. + + * * * * * + +... Kate Mourier havde faaet den mærkeligste Vane. Hun vandrede op og +ned gennem alle Stuer med begge Mynder efter sig. + +-Kære Kate, hvor Du marcherer, sagde Fru Mourier fra sin Sofa. + +-Jeg tænker, sagde Kate og vandrede videre. + +-Men kunde Du ikke gøre det siddende, sagde Fru Mourier. + +Pludselig havde Kate sat sig med begge Mynderne foran sig, og rejste sig +saa igen. Henne ved Døren strakte hun Armene op langs Dørkarmen. + +-Er det iaften, vi skal paa Koncert? sagde hun og saá ud i Luften. + +-Ja. + +Det var rart ... For jeg trænger til Musik, sagde hun og gik ind. + +Fru Mourier blev siddende. Bladene i hendes "Edition Peters" blev +liggende urørte. Hun tænkte paa, at det var godt, at Mourier endelig +kom--nu til Selskabet for Aline. + +For Fru Mourier vidste ikke rigtig, hvordan det stod til med Kate. + +Det ringede, og det var Fru von Eichbaum. Hun kom blot for at spørge, om +Mourier ogsaa tog Tjeneren med til Byen. + +-For Mine, det var jo bedst at vide det, sagde hun. + +Mouriers Tjener skulde hjælpe til ved Fru von Eichbaums Selskab for den +til Byen ankomne Fru Feddersen. + +De talte lidt om det, og Fru von Eichbaum sagde saa, i en anden Tone: + +-Børnene har jo redet, Du. + +-Ja, sagde Fru Mourier og saá ud for sig. Hun havde saa gerne villet +"tale rigtig ud"--og lod være. + + * * * * * + +-Fru von Eichbaum sad med Generalinden foran det dækkede Bord i +Generalindens Spisestue, hvor Fru von Eichbaums Gæster idag skulde +spise. Der var færdigt. + +Fru von Eichbaum saá ud over Dekorationen, der var Krokus fra +Landstedet, og sagde: + +-Saa kommer den lille Brandt. Jeg gik selv derud imorges. + +Og da Generalinden ikke svarede straks, sagde hun: + +-Det var jo urimeligt at la'e Pladsen staa tom, og hun har jo dog +li'esom færdedes her i Vinter ... Desuden hjælper hun saa lidt med ved +Theen. + +-Men det er da rimeligt at bede hende, mente Generalinden: da Pladsen er +der ... Og netop, sagde hun og holdt lidt for pludseligt inde efter at +det var sagt: under disse Omstændigheder. + +Men Fru von Eichbaum havde vistnok slet ikke hørt det, for hun rejste +sig kun og sagde: + +-Og nu er der for Julius kun at tænde Lysene an. + +Ogsaa Generalinden stod op, men henne ved Døren blev Fru von Eichbaum +staaende: + +-Saa vilde jeg jo ønske, Du, sagde hun noget langsommere: at Aline kom +lidt tidligt ... for, Lotte (Fru von Eichbaum gjorde en Bevægelse med +Hænderne, som bragte hun noget paa Plads) saa li'esom er hun der. + +Generalinden nikkede, mens Fru von Eichbaum aabnede Døren. + +De gik gennem Gangen ud i Generalindens Køkken. + +-De Skærmbrædter, Lotte, sagde Fru von Eichbaum, idet Søsteren gik +gennem Generalindens Køkken, hvor nogle graa Skærmbrædter dækkende +garnerede Køkkenbord og Komfur: De Skærmbrædter er en Velsignelse. + +De skiltes, og Fru von Eichbaum gik over i sin egen lille Gang, hvor +hun, lidt kaldende, sagde til Julius, der paa en Snor inde ved Komfuret +havde sine Handsker til Tørring: + +-Og saa si'er Julius den fremmede Tjener Besked. + +Julius, der kom frem, let lugtende af Benzin, skulde nok besørge det. + +Fru von Eichbaum gik ind. Til Ane talte hun før Middagen ikke. + +De tre Stuer laa i stille Hygge, og Kullene, der var lagte sparsomt paa, +brændte svagt. Fru von Eichbaum satte sig paa sin Plads i Sofaen. Hun +vilde kniple, til hun skulde klæde sig paa. Sengeomhænget var snart +færdigt--om nogle Uger. Men Kate, Barnet, havde virkelig ogsaa i den +sidste Tid, her om Aftenerne, kniplet rigtig flinkt. Og meget jævnt. + +Det var rigtig, som der var kommet mere Ro over de kønne Fingre. + +Kniplepindene gled ud af Fru von Eichbaums Hænder, og hun faldt i +Tanker. I Stuerne begyndte det at skumre. Fru von Eichbaum tænkte paa +saa mange Ting, paa denne Vinter og paa de mange Vintre før, paa Aline +og paa Kate og paa Karl ... Og pludselig tænkte hun paa en af +Konfessionarius' Prædikener. + +Udlæggelsen havde været om Troskaben og Dagværket og Lønnen, som blev +Fred. + +Fru von Eichbaum blev pludselig bevæget, og i Halvmørket brugte hun +Lommetørklædet. Hendes Øjne var fæstede paa Hr. von Eichbaums Billede +over Skrivebordet: han saas endnu i Halvlyset. + +Hans Enke havde foldet Hænderne. + +Saa vaktes hun af sine Tanker. Hun hørte Karl. Han aabnede Døren til +Spisestuen og kom ind. + +-Er Mo'er klædt paa? spurgte han. + +-Nej, jeg har saamæn siddet lidt i min Krog, sagde Fru von Eichbaum fra +Mørket: Men alt er i Orden. + +-Faar vi saa Christensen? sagde Karl, der var falden ned paa en Stol. + +-Ja. + +De sad tavse lidt, til Fru von Eichbaum sagde: + +-Og saa har jeg bedt Frøken Brandt. + +Maaske havde hun ventet et Ord ud fra Halvmørket, men Ordet kom ikke, og +begge hørte kun Uhret, der dikkede videre. + +-Hun er jo dog kommet her en Del i Vinter, lød det fra Sofaen. + +-Og, Fru von Eichbaums Tone skiftede næsten umærkeligt: Saa har jeg jo +tænkt mig det som en Slags Afslutning. + +Uhret dikkede videre, maaske et Minut. + +-Vil Du saa tænde i Hjørnet, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl tændte, og Fru von Eichbaum rejste sig. + +-Det er nok paa Tide, sagde hun, og da hun kom forbi Sønnen, lagde hun +pludselig Armen paa hans Skulder: + +-Jeg har siddet her og set paa din Fa'rs Portræt.... + +Karl følte, at hun sitrede. + +Og pludselig bevæget, ligesom hun, sagde han: + +-Mo'r er saa god--og kyssede hende paa Panden. + +-Og nu maa vi klæde os paa, sagde Fru von Eichbaum: Bordordenen har +Julius lagt ind paa dit Bord.... + +Karl stod inde i sit Værelse og studerede "Bordordenen". Han Følte noget +af en Lettelse: Ida, der skulde have Kandidaten, skulde sidde paa samme +Side af Bordet som han selv. + + * * * * * + +Julius var ovre i Spisestuen færdig med at tænde Lysene an, da Mouriers +Hr. Christensen arriverede med Mansketskjorten dækket af en Fløjels +Skjorteskærmer. Julius behandlede den Fremmede med meget Ceremoniel og +sagde, at han "turde maaske sætte ham ind i Forholdene". + +Han førte Hr. Christensen ind i Generalindens Gæsteværelse ved Siden af +Spisestuen, og Hr. Christensen afførte sig Overtøjet, mens han +betragtede de to Senge. + +-Her retter vi an, sagde Julius. + +Julius havde tænkt, at Hr. Christensen kunde skænke. + +Hr. Christensen, der bar Guldlænkeknapper og tre firkantede Guldknapper +i sit Skjortebryst--han havde tjent i Garden og uddannede sig under Hr. +Mouriers aarlige Ophold i Karlsbad flittigt efter internationale +Mønstre--betragtede Flaskerne.... + +-Af hvid Vin, sagde Julius, plejer vi at skænke tolv Glas af Flasken. + +Hr. Christensen, der saá ud som en Mand, der ikke vil undres over noget, +begyndte at sortere Flaskerne med et Par meget soignerede Hænder. Paa +venstre Haands Lillefinger bar han en bred Guldring. + +Fru von Eichbaum var paaklædt og stænkede Værelserne med "en Anelse" af +Kølnervand. + +Portneren havde indtaget sin Post foran Porten for at avertere +Droskerne. De maatte holde paa Gaden. "Mellemgaarden" var for smal, saa +de kunde vanskelig vende. + +Men den første Gæst kom gaaende. Det var Kandidaten. Han kom bestandig +først af ubehjælpsom Angst for at komme for silde, og han sagde til +Julius, mens han aftog mange besynderlige Klædningsstykker: + +-Der er nok ingen kommen, og gik ind til Fru von Eichbaum, med Hovedet +paa Skakke, mens Fru von Eichbaum rejste sig og sagde: Det var dejligt +at se Dem, Henrik, saa har De det da nogenlunde. Kandidaten kom til Sæde +og takkede. Naar Kandidaten sad midt i en Stue, saá han ud, som han var +anbragt i en Krog, og han holdt Benene underligt ind til hinanden, som +gemte han dem i en Fodpose. Fru von Eichbaum, der hørte nogen ude i +Gangen, sagde: + +-Ja, Foraaret er jo svært for alle den Slags Tilfælde ... + +Kandidatens "Tilfælde" var et Maveonde. + +-Men har De nu ogsaa i Vinter haft Lammeskind under Deres Bord? + +Fru von Eichbaum rejste sig uden at vente paa Svar. Det var Familien +Schleppegrell, der viste sig i Kabinettet. + +-Gud, Du, sagde Fru Schleppegrell, der var ganske forpustet: at vi er +naaet herhen saa tidlig--og jeg, som dog har styrtet om i Timevis. + +Fru Schleppegrell havde tilbragt fire Timer af sin Dag paa Toldboden, +hvad hun straks fortalte. + +Admiralen havde hilst paa Kandidaten--omtrent som paa en Skibskok; og +Fru Schleppegrell flyttede over til Generalinden, der plejede at komme, +naar hun havde hørt den første Vogn, og som maaske havde haabet, at det +var Aline. Karl, der var kommen ind og bukkende gik og stødte +Lakskohælene sammen, var standset foran Fanny, som havde et Kniplingslør +over en ældre laksfarvet Robe fra et Hofbal, mens Fru von Eichbaum +sagde, understøttende Konversationen: + +-Du, Fanny, var vel i Formiddags hos Père Dominique? Hvad var Emnet? + +Pateren havde talt om Autoriteten. + +Admiralen, der var oprigtig religiøs hver Søndag og gik til Højmesse i +Holmens Kirke med Roskilde Konvents Salmebog i sin Lomme, sagde: + +-Jeg kan s'gu ikke li'e det Rend i katolske Kirker.... + +-Gud, Schleppegrell, sagde Generalinden--Konversationen gik lidt +staccato; men, det var kun Falkenbergs, der kom--: For et befæstet Gemyt +som Fanny kan det da kun være udviklende. + +Og Fru von Eichbaum, der atter rejste sig, sagde: + +-Ja, Schleppegrell, deri kan jeg ikke heller være enig--vi taler netop +om Katolikerne, Emmy--Katolikerne har alligevel de store Synspunkter, +der giver Løftelse.... + +Og da hun hørte Kabinetsdøren gaa igen, mens Fanny havde væbnet sig med +sin Lorgnet, tilføjede Generalinden: + +-Katolicismen har nu én Gang det, der ligesom bliver staaende. + +Et Sekund havde, mens alle talte, alles Øjne strejfet Fru Aline, der kom +frem i Døren. + +-Goddag, Aline, sagde Fru von Eichbaum og rakte hende begge sine Hænder, +og Fru Aline gik silkeklædt, uden at tale, støttet til sin Stok, frem i +Stuen. Fru von Eichbaum holdt sig ved Siden af hende, mens Veninden gav +Haanden til alle--Fru Falkenberg strittede under Haandtrykket +uvilkaarligt med Armene som Børn, der skal lære at valse--og man hørte +Admiralen sige (han talte stadig om Katolicismen): + +-Jeg tror s'gu ikke, det er sundt. + +Fru Schleppegrell havde rejst sig til Omfavnelse, mens man ovre ved +Etagèren hørte Oberstløjtnant Falkenberg sige til Kandidaten: Ja, det er +det, man gaar ud i Solskin, og saa har man den kolde Blæst. +Generalinden, der tog Fru Alines Stok, sagde: + +-Sæt Dig her, Aline. + +Fru Feddersen kom til Sæde, og det var, som i Sofahjørnet Kredsen +lukkede sig om hende. + +Men Fru von Eichbaum, der vendte tilbage til Kabinetsdøren, sagde +leende: + +-Ja, det er naturligvis Kammerjunkerens, der kommer for silde. + +Mouriers og Frøken Rosenfeld var komne sammen. + +-Nej, Andreas, havde Fru Mourier sagt derhjemme: jeg vil ikke se hende +komme. + +Nu stod hun, for hun havde ligesom ikke Mod til at gaa ind, i +Kabinettet, hvorfra hun kunde se Fru Aline i Hjørnesofaen. + +-Herre Gud, hvor er hun graanet, sagde hun til Fanny, der stod hende +nærmest, og Fru Mourier havde Taarer i Øjnene. + +-Hvem? spurgte Fanny. + +Karl, der gik rundt med Bordordenen, fandt pludselig Ida bag de andre, +henne i Krogen ved Gummiplanten. + +-Staar De dér, sagde han og slog Fødderne sammen, lidt bleg. + +Og Fru von Eichbaum, der fuldstændig havde glemt hende, men som havde +tyve Øren, gik frem imod hende: Goddag, kære Frøken Brandt, sagde hun og +forestillede hende for et Par af de nærmeste. Kammerjunkerinde Lindholm +sejlede pludselig ind i Kabinettet foran Kammerjunkeren, saa der blev +hel Trængsel, mens Kate sagde, i en Tone, som stod hun ved Indgangen til +Arken: + +-Saa, nu er vi atten. + +Inde i Dagligstuen brød de allerede op, mens Mourier blev ved at veksle +kraftige Haandtryk med Alverden, og de gik ud gennem Dørene, Par efter +Par. Kandidaten bukkede paa skraa for Ida, hvem han aldrig havde set, og +de to gik sidst. + +Men da de kom ind langs Skærmbrædterne, skurede Karl med +Kammerjunkerinden forbi Ida og lagde, som var der ikke Plads, et Nu sin +Haand om hendes Liv. + +-Vi skal slutte Kortègen, sagde han. + +Og Kammerjunkerinden, der var Datter af en Hof-Glas-Handler, sagde med +et Blik paa Skærmbrædterne: + +-Hvor det er bekvemt, at De bor i samme Hus som Deres Tante. + +-Ja, sagde Karl, der havde fulgt hendes Blik: Skærmbrædterne er +Familieeje, jeg tror s'gu, vi har arvet dem. + +Kammerjunkerinden lo og løftede, mens de gik gennem Gangen, sine Skørter +en Smule højt, som gik hun over en Gaard. Da de naaede ind i Spisestuen, +saá Karl med et Par hastige Værtøjne henover Bordet. Det var, som blev +hans Ansigt paa én Gang ældre, med et vist officielt Udtryk. + +De var alle paa Plads, nederst Moderen, øverst Admiralen, med +Kommandørkorset om sin Hals, ved Siden af Fru Aline. + +Julius begyndte at servere Suppen højtidelig, som bar han et Par +Offerskaaler. + +Samtalen tog fat om Spisestuer og om at sidde. + +-Her har man da, Gud være lovet, Plads, sagde Hr. Mourier, der bandt +Servietten op om sin brede Bringe. + +Konversationen bredte sig, stadig om Spisestuer, og Fru von Eichbaum +sagde, mens Fru Mourier bøjede sig frem for at skjule Fru Aline, for +hendes Hænder skælvede, saa hun spildte Suppen, naar hun førte Skeen til +sin Mund: + +-Men der er da ingen Spisestue som den paa Korsgaard. + +Og Fru Aline, der talte ligesom en Tone dybere end de andre, sagde: + +-Der er idetmindste køligt. + +Frøken Rosenfeld havde lyttet et Øjeblik efter Klangen i Fru Alines +Stemme, og hun svarede distræt paa et Spørgsmaal af Kammerjunkeren: + +-Ja, vi har nu hundrede Elever i Skolen. + +Hvad der gav Admiralinden Anledning til at løfte Barmen i en noget +rigelig Udskæring, mens hun sagde: + +-Ja, det er utroligt, i vore Dage skal de alle ha'e noget at ta'e sig +til. + +Men Generalinden sagde: + +-Gud, Du, det kommer kun af den megen Utaalmodighed. Der er ingen mere, +som har Ro over sig til at sidde stille paa et Sted og strikke en +Strømpe. + +Hr. Mourier erklærede, at det var en aldeles fortræffelig Helleflynder, +og mens Hr. Christensen, der havde aftaget Lillefingerringen før +Serveringen, skænkede den hvide Vin, greb Oberstløjtnant Falkenberg +Ordet Ro og sagde: + +-Ja, men hvad skyldes det, Generalinde? Vi (og Oberstløjtnantens Stemme +blev skarpere) vi har to Oppositionsblade i vort Hus ... Kom det an paa +mig, Kom det Papir ikke indenfor vore Døre. + +Fru Falkenberg, der spiste ganske lidt, men hvert Øjeblik saá op mod Fru +Aline, som stirrede hun paa et Under, der var rykket hende ganske nær, +sagde: + +-Men, Falkenberg, man kan da ikke hindre Børnene i at læse. + +-Men man diskuterer ikke med dem, svarede Oberstløjtnanten. + +Fru von Eichbaum sagde, næsten ligesom for at lægge sig imellem: + +-Ja, Emmy, der gi'er jeg jo Falkenberg Ret: disse evige Diskussioner +føder kun Uro. + +Mourier, der stadig spiste, mente bredt, at man maatte jo dog vide, hvad +de Folk tænkte: Han holdt s'gu "Socialdemokraten". + +-Kære Mourier, sagde Fru von Eichbaum, der nu, lettet, hørte Fru Aline +tale livligere om Barndomshjemmet paa Unsgaard: det finder jeg jo +urigtigt ... + +Fru von Eichbaum mente "for Eksemplets Skyld". + +Det kunde være galt nok endda med Tiderne, som alt forløb: + +-Vil De tænke Dem, forleden--opdager jeg ikke, at Ane og Julius, Ane, +De, abonnerer paa saadanne et lille Blad ... Man fatter jo ikke, hvor de +har det fra. + +Mourier lo, men Journalistkonversationen var naaet over til +Kammerjunkeren, der sagde, at man saá jo undertiden de Folk i Theatret, +og han undrede sig hyppig: For de er virkelig velklædte, sagde han i en +Tone, som om han havde ventet, at alle Bladskrivere mødte med Huller paa +Albuerne. + +Admiralen fortalte, at han havde en Gang haft en Herre fra et Blad om +Bord i "Helgoland", og han "havde s'gu talt meget fornuftigt", men +Admiralinden, der stadig var blevet ved sit Emne om, at alle vilde +bestille noget, sagde over Bordet til Fru Mourier, talende om en Datter +af Kredsen: + +-Kære Mine, véd Du ikke det--jo, hun vil nedsætte sig som +Fødselshjælperske. + +Kandidaten, der havde spist sin Fisk uden Sauce paa Grund af sin Diæt +(han var Søn af en Berømthed fra Midten af Aarhundredet og havde i ti +Aar været beskæftiget med at ordne de fædrene "Erindringer", mens han +stadig blev magrere), sagde til Ida: + +-Men det maa jo være en meget lønnende Gerning saaledes at kunne lindre +sine Medmenneskers Lidelser. + +-Ja, sagde Ida, og hendes og hendes Herres Konversation gik istaa igen. +Hun havde faaet to røde Pletter, en over hvert Øjenbryn, som om hun lige +kom fra en Stegepande. + +Fru von Eichbaum saá med sit Værtinde-blik ud over Bordet. + +-Aa, lille Frøken Brandt, sagde hun: ta'er De det Fad og la'er det gaa +rundt. + +Det gav et Ryk i Ida. Hun havde kun hørt den megen Tale som en Summen, +der var hende fremmed, og nu hørte hun Karls Stemme, der talte til +Frøken Mourier igen. + +-Ja, sagde hun, og hun tog Fadet. + +-Tak, sagde Fru von Eichbaum. + +Kammerjunkerinden talte med Fanny Schleppegrell om Prinserne: en af dem +havde foræret hende en Papirkniv. Og Konversationen om den kongelige +Familie blev almindelig. + +Generalinden og Oberstløjtnant Falkenberg talte, mens Samtalen blev alt +livligere og Admiralen var rykket Fru Feddersen ligesom en Kende tættere +paa Livet, om en Ven af Kredsen, der var Guvernør hos Prinsen og +forberedte ham til en Eksamen. + +-Men han er jo meget bunden, sagde Generalinden: sove som han maa i +Værelset foran. + +Oberstløjtnanten svarede med nogle Ord om det udmærkede Eksempel og +vendte sig til Frøken Rosenfeld: + +-Ja, sagde han: De er naturligvis radikal ligesom min Kone.-- + +-Jeg véd ikke, hvad De forstaar ved Ordet, sagde Frøken Rosenfeld: men +Kongen holder jeg forresten meget af, fordi jeg synes, han er en +ridderlig Person. + +Karl og Kate begyndte at le ad Ordet "Person", og Generalinden sagde til +Frøken Rosenfeld. + +-Kære Betty, det er vel ikke det eneste. + +Men Fru Falkenberg, der havde to røde Pletter paa sine Kinder--hun fik +dem let, som var de Følgen af en undertrykt eller hemmelig +Ophidselse--sagde ud i Luften, men det var sagtens til Oberstløjtnanten: + +-Men Menneskene tænker jo nu dog én Gang-- + +Og Oberstløjtnanten svarede: + +-Ja, de tænker ... de tænker, til de ligger der. + +Mourier, der havde hørt det, lo og sagde: + +-Det er s'gu meget rigtigt; og han klinkede med Oberstløjtnanten. + +Ordet "tænke" førte paa én Gang Fru von Eichbaum ind paa Martensens +Etik. Hun læste den netop. Hun nød den langsomt: + +-Men jeg finder ham jo, sagde hun, ikke vanskelig at følge paa Grund af +den klare Stil. + +Pludselig sagde Generalinden over Bordet til Ida ("hun sidder jo som +hjemløs", havde Naaden paa én Gang set): + +-Er der megen Sygdom iaar, Frøken Brandt? + +-Ja, en Del, fik Ida sagt. Hun hørte kun Karl og Kate, der lo,--hvor de +lo, ligesom langt borte. Og saa sad hun og passede paa Fadene, næsten +febrilsk, som af en gammel og pludselig vaagnet Vane, Vanen fra +"Ludvigsbakke". + +Mourier, der sad og saá ud over Bordet, lod Blikket standse ved Ida og +bøjede sig over mod Fru von Eichbaum: + +-Hvem er hun? spurgte han halvhøjt, og Ida hørte Fru von Eichbaum, inde +i en længere Forklaring, sige: + +-Og Faderen var jo Godsforvalter hos Konferensraaden, rigtig en +agtværdig Mand. + +Ida vidste maaske ikke selv, at hun kæmpede for ikke at faa Taarer i +Øjnene. + +Oppe ved den anden Bordende blev Samtalen gladere. De var blevet ved at +tale om "Unsgaard", og Fru von Eichbaum begyndte at tale med, mens +Admiralinden paany var naaet til Tolden og Toldvæsenet og afsluttende +sagde til Kammerjunkerinde Lindholm: + +-Men nogle Stykker Silketøj, Kære, haaber jeg nu at faa hjem med Deres +Svigermoder og Mary ... Gud, De, naar man lægger dem i Bunden af en +Kuffert-- + +Konversationen om "Unsgaard" indfangede ogsaa hende, og hun forlod +"Silketøjet". Fru Mourier talte saa glad og højt, for hun var saa +inderlig lykkelig, fordi det helt tøede op om Aline; og Fru Feddersen +sad bøjet frem med sit Ansigt i det fulde Lys. + +-Ja, det var en dejlig Tid, sagde Fru Mourier ... Husker Du, Mille? hun +talte ned til Fru von Eichbaum: naar vi kørte til Marienlyst for at +danse ... Det var i Brix' Tid. Nu har jeg saamæn ikke været der længe. + +Fru von Eichbaum svarede noget--pludselig med Taarer i Øjnene: det var +jo der, hun havde truffet Eichbaum første Gang. + +Og de blev alle ved at tale om den Tid: om Soiréerne og Kronborgs +Løjtnanter og Køreturene til Gurre og Badetimerne, naar de kørte i en +Høstvogn ned til Hellebæk Strand, og de store Skovture, naar de tog til +Grib Skov, der var saa vid og stille.... + +Alle deres Ansigter blev helt lysende, og de kom alle til at tale næsten +ganske ens--ogsaa Fru Aline. + +-Aa, ja, sagde Admiralinden: da var man alligevel meget bedre Mennesker. + +Men Admiralen, hvis Kommandørkors var kommen til at sidde lidt skævt, og +som sad og tænkte paa, hvor det s'gu alligevel var utroligt, hvor Aline +havde holdt sig, sagde: + +-Ja, man husker jo nok, naar man skulde gynge Dem. + +Karl og Kate var begyndt at pludre Fransk, men paa én Gang bøjede Karl +sig frem--deroppe talte de endnu om Grib Skov--og løftede sit Glas: + +-Frøken Brandt, sagde han. + +Ida fo'r sammen og hævede knap sit Blik. Saa drak hun. + +Men Karl blev siddende et Øjeblik helt aandsfraværende. Der var kommet +noget saa sørgmodigt i hans Øjne. + +-Lille Frøken Brandt, sagde Fru von Eichbaum, det kom en lille Smule +hastigt: la'er De maaske det Syltetøj gaa? + +Men det var Frøken Rosenfeld, der svarede med en lidt høj Stemme: + +-Nu skal jeg, Fru von Eichbaum. + +Rundtom talte alle, mens Kandelabrenes Lys flimrede let i den ophedede +Luft, Kammerjunkeren underholdt Kandidaten om Memoireliteratur. Han +maatte sige, at Memoirer i det Hele var hans Yndlingslekture, navnlig om +Napoleon. + +-Man føler under Memoirelæsning saa at sige, at man alle er Mennesker. + +Oberstløjtnant Falkenberg begyndte at tale om Napoleons Marchaller og +Marchal Neys Grav, der, som han sagde, var simpel, som det sømmer sig en +Soldats; mens Kammerjunkerinde Lindholm spurgte Fanny, om hun vidste, +hvad Fru Verdier havde forlangt for en Garniture af gamle Kniplinger ... + +Næsten alle talte, en Kende i Munden paa hinanden. Frøken Rosenfeld +tvang Ida til at tale med. Mourier, der var rød og blussede, slog sin +Haand ned paa Fru von Eichbaum og sagde: + +-Her er s'gu rart. + +-Kære Mourier, sagde Fru von Eichbaum smilende: det er saa let, naar man +kun er i sin egen Kreds. + +De var færdige med Urfuglen, der var en Present fra Fru Mourier, og Hr. +Christensen iskænkede Portvinen. + +Oppe ved Fru Alines Bordende talte de endnu om Unsgaard-Dagene, da Fru +Mourier sagde: + +-Men nu skal vi alle samles igen paa Ludvigsbakke. + +Og Mourier, der hørte det, sagde bred og glad: + +-Ja, det er s'gu rigtigt--velkommen alle Mand, nu, naar vi faar bygget +... Idag falder vist den sidste Mur af den gamle Kasse.... + +Ordet Ludvigsbakke havde vækket Ida, men hun vidste ikke, at hun, bøjet +frem, bleg, stirrede ind i Hr. Mouriers Ansigt. + +-De gamle Mure har ellers været drøje, sagde Mourier: naa, Stenene +bruger vi til den nye Stald. + +-Der var alligevel rart i det gamle Hus, sagde Fru von Eichbaum. + +-Gu' var der rart, sagde Mourier sagtmodigt: Men Ungdommen er jo aldrig +tilfreds. + +-Men I forvænner ogsaa Kate, sagde Generalinden. + +-Nej, brød pludselig Kate ind med en mærkelig Gadejargonbetoning paa +Ordet: Man kunde virkelig ikke rykke ind i de gamle Lokaler. + +Paa én Gang blev Kate Midtpunktet ved Bordet, mens de talte om de nye +Værelser, Trappen, Billardsalen og Badeværelserne og Udsigtstaarnet og +Terrasserne, hvis Stenvaser skulde hugges i Italien. + +Kammerjunkerinden var højst interesseret og bøjede sig spørgende frem +over Bordet, mens Fanny trak den magre Buste tilbage og saá ud, som om +hun lugtede til koncentreret Eddike, og Kate blev ved at tale om +Trappegelænder og en engelsk Thestue og Parketgulve. + +Samtalen blev højrøstet, og Fru Mourier sagde til Generalinden: Ja, +Fordringerne stiger, Du, sagde hun og saá kærligt beundrende ned paa +Datteren, mens Karl begyndte at forklare Kammerjunkeren om Staldene, +ivrigt og optaget: at de var efter engelsk Mønster, med Hestene frit i +Baasene, store Rum, med Marmorgulve og Vandledninger. + +-Storartet De, sagde Karl: jeg har selv givet Tegningerne. + +Men Kate fortalte Kammerjunkerinden om Soveværelserne, der alle laa mod +Nord, for man maatte sove koldt. + +Ida vidste ikke, at Julius havde budt hende Is, og at hun havde faaet +den ned paa sin Tallerken. + +Men de to unge blev ivrige, fordi Faderen drillede Kate og Oberst +Falkenberg begyndte at kritisere Baasene. Lidt hede af Varme og Vin +talte de begge, i Munden paa hinanden, hver til sin Side, Kate ned til +Faderen og Karl op til Obersten om Soveværelser og Heste og Centralvarme +og Baase, saa det lød som en hel Duet. Ogsaa Fru Feddersen bøjede sig, +optagen, frem, og der kom nogle korte og hastige Glimt i hendes graa +Øjne ved Talen om den megen Komfort og de Marmor-badekar. + +Og pludselig nikkede Fru Mourier ned til Fru von Eichbaum med Taarer i +sine gode Øjne. + +Men Mourier løste sin Serviet fra Halsen og sagde: + +-Ja, Ungdommen raser. + +Da der var blevet noget mere stille, sagde Frøken Rosenfeld roligt: + +-Der var nu mange dejlige Minder fra det gamle Hus. + +Karl hørte Ordene og pludselig holdt han inde i sine Forklaringer og han +svarede ikke Kammerjunkeren-- + +Fru Falkenberg sad og søgte Falkenbergs Blik, men Oberstløjtnanten nød +en Biskuit og talte med Admiralinden om Remonteheste. + +Fru von Eichbaum bød Velbekomme. + +Ida havde ikke hørt det og hun fik sig først rejst, da Kandidaten rakte +hende Armen. Som halvvaagen saá hun et Øjeblik ud over Bordet med det +endte Maaltid og Kandelabrene, der osede let, og ned paa sin egen Plads. +Den blodrøde Is var smeltet og blevet til noget farvet og skident Vand i +hendes Skaal. + +Admiralen vilde række Fru Aline Feddersen hendes Stok. Men Fru Aline +mente, hun kunde gaa uden. Og støttet til Admiralen, hvis Emaillekors +lyste i Skæret af de von Eichbaumske Kandelabre, gik hun, lidt +besværligt, men dog rank mellem de andre Par, forbi Skærmbrædterne, over +i Fru von Eichbaums Lejlighed, hvor Hr. Christensen begyndte at byde +Kaffen om. + +Herrer og Damer talte højt, rundt omkring, i Grupper. Fru Mourier stod +hos Fru von Eichbaum med hendes tørre Hænder i sine. + +-Det gik nydeligt, Du, sagde hun: jeg kender heller ingen, der forstaar +Kunsten som Du. + +Fru Mourier forklarede ikke, hvad hun egentlig mente med Kunsten, eller +maaske vidste hun det ikke en Gang selv. + +Men Fru von Eichbaum svarede: + +-Kære Vilhelmine, det gaar jo ganske af sig selv. + +-Ja, naar man forstaar det, sagde Fru Mourier. + +Ida havde helt mekanisk--eller maaske som et Slags ubevidst Værn--taget +Sukker og Fløde og gled rundt og bød. Nu naaede hun Fru Mourier. + +-Tak, Ida, sagde Fru von Eichbaum: De er osse altid saa hjælpsom. + +Og Fru Mourier, der tog Sukker, sagde venligt: + +-De gaar jo rundt, Frøken Brandt, som var De en Datter i Huset. + +-Ja, sagde Ida og gled videre. + +-Hun er vist rar, Du, sagde Fru Mourier, der følte en ubestemt +Medlidenhed--maaske med det underligt halvgamle, der var over Idas +Person. Det var, som den gule Kjole var for stor til hende, saa der ikke +var nogen rigtig levende Krop i den, og det flammede Haar virkede over +den lille Pande saa mærkeligt som Paryk eller som det var klistret paa. + +-Gud Du, prægtig, sagde Fru von Eichbaum: Og et af de sjældne Mennesker, +der altid kender deres Plads. + +Herrerne var gaaet ind i Karls Værelse for at ryge undtagen Admiralen, +der passede sin Fordøjelse paa sin vanlige Strøgtur. Kammerjunkeren +talte om, at København var s'gu en nydelig Verdensstad--man kunde ikke +faa en ordentlig Skjorte i hele Byen. + +Men Mourier havde fat i Karl ude i Entreen: + +-Jeg har saamæn egentlig villet skrive det længe--men, ser De,--for man +véd jo dog, hvad det koster for et ungt Menneske at gelejde unge Damer +rundt--saadan en hel Vinter--Men nu (Hr. Mourier var helt forlegen) +lægger vi en Anvisning oppe paa Filialen--og saa er den Sag klar, naar +De bare gaar op og hæver den. + +-Naa, ingen Aarsag, sluttede han brat. Karl var blevet blodrød og Hr. +Mourier vendte sig, meget lettet: + +-Men skulde vi ikke hellere flytte ind i Spisestuen, sagde han: der er +s'gu friere Luft og saadan ved Kaffen er det ogsaa rart at være et +Stykke fra Fruerne-- + +Lidt efter brød Herrerne op og drog over i Generalindens Spisestue, hvor +Hr. Christensen og Julius gik og dækkede af. + +Hr. Christensen havde faaet saadan noget bevægeligt ved Næseborene, da +han kom op om Fru Feddersens Plads, hvor man endnu fornam hendes +Parfume. + +-Hun er forresten osse en stadselig Dame endnu, havde han sagt til +Julius. + +Over Damerne var der faldet Ro efter Kaffen og nu, da Herrerne var +gaaet. Admiralinden halvsov efter Formiddagens Anstrengelser i Sofaen +(hun spiste desuden stærkt, naar hun var ude), men i Hjørnet under +Gasflammen sad en Gruppe og talte om Bøger og om at læse. Fru +Falkenberg, der nervøst gned sin ene Kind med den knyttede Haand, mens +hun saá ud for sig, sagde: + +-Men man bli'er saa tit urolig af at læse. + +Hvorpaa Fru von Eichbaum, der ovre ved Etagèren talte med Fru Lindholm +om Mary, sagde: + +-Kære Emmy, man læser da for at hvile. + +Men Fru Falkenberg, der blev ved at gnide sin Kind, sagde halvsagte: + +-Man vil vel ogsaa kende Livet. + +-Det er vist sjældent, som der staar i Bøgerne, sagde Frøken Rosenfeld. + +Generalinden, der havde trukket Ida ned paa en Sofakant, ligesom afbrød +og sagde: + +-De, lille Frøken Brandt, har nu en Gerning til at fylde; og hun løftede +venlig; Idas Arm. Den faldt saa sært livløst, eller ligesom den var +knust eller af Led, tilbage ned paa Marmorbordet, at Generalinden +pludselig saá paa hende: + +-Men det er naturligvis anstrengende, sagde hun i en anden Tone. + +Admiralinden, der var vaagnet og havde hørt, der var Tale om Læsning, +sagde henne fra Sofaen: + +-Kære I, man maa jo gennem Taskerne for at følge med. Fanny og jeg læser +os i Søvn hver Aften. + +Inde i Kabinettet havde Fru Feddersen sat sig et Øjeblik til Ro. Maaske +var hun noget træt, for hun havde lukket Øjnene og støttet Hovedet mod +Væggen. Hun sad lige i Lyset, og de røde Perleslanger, der faldt ned +over hendes Buste, saá nærmest ud som Blod der randt ned i hendes Skød. +Hun havde ikke mærket Fru Mourier, der var kommen ind og satte sig ved +Siden af hende. + +-Hvor jeg har tænkt meget paa Dig, sagde Fru Mourier og listede stille +sin Haand ind i Fru Alines. + +Fru von Eichbaum lod Vinduerne i sin Spisestue lukke op, ovre i +Generalindens Lejlighed stod de allerede aabne. Man hørte Herrernes +Latter og Hr. Mouriers Stemme over i Fru von Eichbaums Stuer, som hele +Huset festligt flød i ét, sammen med den oplyste Gaard. Gangklokken lød +og Julius aabnede. Det var de Unge, som begyndte at komme, purunge Piger +i lyse Kjoler og unge Herrer med friske Skjortebryster, der bukkede +rundt for de ældre. + +En lille Pianist, der var skægløs og halvforfjamsket og som bad om en +Pude til sin Stol, kom endelig til Sæde ved Klaveret, og et Par Unge +begyndte at svinge sig rundt paa Gulvet i Spisestuen, mens Herrernes +Latter og Musikken blandedes. + +Fru von Eichbaum gik til og fra. Nu kom hun ovre fra Herrerne og kaldte +ind i sit eget Køkken: + +-Julius. + +Julius kom fulgt af Hr. Christensen, der var i Skjorteærmer med faste +Manchetter. + +-Vil Julius maaske stille Skærmbrædterne paa Plads, sagde Fru von +Eichbaum og gik videre. + +Hr. Mourier havde væltet det ene paa sin Vej gennem Køkkenet. + +Lige ved Døren i sin egen Spisestue mødte Fru von Eichbaum Ida. + +-Kære Frøken Brandt, sagde hun, lidt échaufferet var hun: jeg gaar i en +Ængstelse for Kopper ... om der er nok, for de Unge skulde jo ha'e The +... Vilde De være saa sød at se efter.... + +Idas Ord blev borte i den glade Musik og Fru von Eichbaum saá kun, at +hun bøjede sit Hoved og gik. + +Ude i Køkkenet fik hun et Forklæde (der er drukne Folk, som saadan gør +lutter fornuftige Ting og ganske stille, men bagefter kan de kun ikke +huske, hvad de har gjort) og hun bandt det om sig. Under Gasflammen +vaskede Ida Kop efter Kop. + +Inde i Døren til Dagligstuen stod Fru Mourier og saá paa de Unge, der +dansede. Nu var ogsaa Karl, der forresten i Stilhed drak lidt rigeligt +Likør, kommen herover i Stuerne og dansede med Kate. + +-Aa, det er saa dejligt at se saa megen Glæde, sagde Fru Mourier, der +stak sin Arm ind under Fru von Eichbaums. Og ved Siden af hinanden saá +de paa deres Børn. + +Latter og Støj slog over fra Herrernes Værelse, da Musikken holdt op. +Admiralen var kommen hjem, og ogsaa et Par af de Unge havde sneget sig +derover. + +Midt for Bordet talte Obersten om de moralske Følelser og Forsvaret. + +Kammerjunkeren havde spurgt Kandidaten, hvad det egentlig var for en +lille Dame, han havde haft til Bords, og Kandidaten havde forklaret det +og sagde: + +-Iøvrigt vist en meget dannet lille Pige ... Men--og Kandidaten havde +nogle underlige Smaabevægelser med Hænderne--man sidder jo dog, +Kammerjunker, og siger til sig selv, at saadan et Menneske kunde smitte. + +Oberstløjtnanten blev staaende midt for Bordet og talte højere og højere +om Hans Excellence Krigsministeren som Nerven i hele den patriotiske +Bevægelse. + +Men Admiralen, der tilligemed Hr. Mourier havde siddet og set ud, som om +de hørte efter, sagde til Mourier: + +-Men, hvorfor sagde De Nej til at gaa ind i Landstinget? + +-Ja, sagde Mourier, der vred lidt paa Kroppen: jeg véd s'gu ikke. Jeg er +naturligvis Højremand, naturligvis, gentog han, men ser De, Admiral, jeg +har Fanden ta'e mig ikke rigtig Evnen til at forarges, og den er +nødvendig hertillands i det offentlige Liv. + +-Naa, sagde Admiralen: der behøves, Gud være lovet, ikke saa megen +Forargelse til Søs. + +Og de to Herrer, der lo muntert, mens de drak et Glas Likør, gav sig til +at gaa op og ned ad Gulvet og talte om Fru Aline. + +-Ja, sagde Mourier, jeg gi'er nu min Kone Ret, at den Slags Ting hænder +ikke, naar Manden holder sig frisk--. + +Men Admiralen kløede sig i Hovedet og sagde: + +-Ja-a, men jeg husker jo nok, da jeg oppe paa Unsgaard gyngede dem som +Piger--hun havde en Manér at rejse sig i Gyngen og snappe efter Vejret-- + +-Nej, og Admiralen saá næsten tilfredsstillet ud: hun er af de urolige +Fruentimmer. + +Ovre hos Fru von Eichbaum begyndte Klaveret at lyde igen, og +Kammerjunkeren, der stod ved Vinduet og saá over paa de Dansende, sagde +til Karl von Eichbaum, der var kommen over for at faa sig et nyt Glas +Likør: + +-De, Eichbaum, skal vi Ogsaa gaa over og dreje os lidt rundt? + +Mens Oberstløjtnanten pludselig sagde til Mourier: + +-Men, kære Mourier, hvorfor er De egentlig ikke blevet Etatsraad? + +-Fordi min Kone ikke vil, sagde Mourier. + +Ida var kommen ind igen og sad ved Siden af Frøken Rosenfeld, da Karl +kom hen imod hende. Han var rød i Hovedet og lidt usikker i Stemmen. + +-Frøken Brandt, sagde han, vi maa da danse. + +Ida svarede ikke, og med Møje fik hun sig rejst. Karl syntes, hun var +saa ganske tynd i hans Arm. + +De dansede kun én Gang rundt. Tak, sagde Ida og hendes livløse Hænder +fornam ikke hans, der fattede om dem med et næsten fortvivlet Tryk. + +-Hun skulde s'gu gaa ind og glatte sit Haar, sagde Student Falkenberg, +da Karl atter førte Ida ind. + +Frøken Rosenfeld havde rejst sig og Ida stod hos hende. + +Saa sagde Frøken Rosenfeld og tog hendes Haand: + +-Lille Ida, hvad vil De dog her? + +Maaske forstod Ida ikke Ordene, men hun sagde alligevel: + +-Nu gaar jeg hjem. + +Hun saá ingen, mens hun gik gennem Stuerne, hvor Musikken var standset, +og hun vidste ikke, at hun pludselig kniksede for Fru von Eichbaum, +næsten som da hun var Barn, og fik sagt: + +-Jeg skal jo saa tidlig op. + +I Gangen var der ingen og selv tog hun sin Kaabe. Intet smertede hende +nu uden Lyset. Det gjorde ondt i hendes Øjne. Hun gik et Par Skridt hen +mod Tærskelen ind til Karls Stue ... + +Saa vendte hun sig og gik. + +Det var blevet Storm og Regn, men hun mærkede det ikke. Hastig stred hun +sig frem mod Vinden. Hun havde ikke hørt, at en Stemme talte til hende. + +Det var Knuth, der kom gaaende med en anden Officér, som var i Uniform. + +-Men er det Dem, Frøken Brandt, sagde han: og gaar De i det Vejr. + +Og da han pludselig saá det blege Ansigt, sagde han: + +-Er De syg?... Jeg kan da skaffe en Vogn. + +Ida havde ikke svaret, men Knuth løb kun, mens Ida blev staaende; der +var noget i hans Stemme, der ligesom lindede Blodet om hendes stivnede +Hjerte. + +Vognen kom og Knuth hjalp hende ind. + +-Tak, sagde hun, og de vekslede ikke flere Ord. + + * * * * * + +Karl var gaaet til Generalindens Spisestue. Han nød atter et Glas Likør, +mens Kammerjunkeren foretrak Sodavand. + +Karl sad og stirrede ind i de næsten nedbrændte Lys i en Kandelaber. + +-Det koster s'gu at leve, sagde han pludselig. + +Kammerjunkeren lo og sagde: + +-Naa-aa, De faar nok Raad til det, Eichbaum. + +Men Karl hørte det vist ikke, for han blev kun ved at se ind i Lysene, +til han smækkede med Tungen og sagde: + +-Men man bli'er vel vunden for Samfundet. + +Admiralen og Hr. Mourier brød op og gik ned gennem Gangen og Køkkenet, +hvor Admiralen kom til at vælte et Skærmbrædt. + +-Sikke no'et Skidt, sagde han. + +-Men de skjuler Ildstedet, Admiral; lo Hr. Mourier. + +Ovre i Dagligstuen havde de lidt trætte ældre Damer slaaet sig ned om +Fru von Eichbaums Sengeomhæng. + +-Ja, sagde Fru von Eichbaum: nu mangler der saa godt som kun Sløjferne. +Men dem knytter Kate, har hun lovet mig. + +De Unge dansede Française, og Herrer og Damer fløj næsten lidt vildt +imod hinanden. Oberstløjtnantens Stemme skar en Gang imellem gennem +Musikken. Han talte om Traditionerne. + + * * * * * + +Ida aabnede og lukkede Hospitalets Porte og Døre saa sagte. + +Men da hun kom forbi Døren paa første Sal, blev den lige lukket op af +Dr. Qvam. + +-Er det Dem, sagde han: uh, sikken Nat--to Selvmordere, og begge skal de +pumpes. + +Petersen havde hørt Dr. Qvam tale med Ida og hun stak Hovedet frem: + +-Och, hvordan har De moret Dem, sagde hun og halede Ida ind paa +Afdelingen, hvor Frøken Roed sad under Gasflammen og spiste til Middag. + +Inde hos Kvinderne skreg de, og fra Salen hørte man Patienternes +Stønnen. + +-Ach, ach, sagde Frøken Petersen, der maatte løbe hid og did: inat er +her uroligt. + +Dr. Qvam saa hen imod "A" og spurgte Frøken Roed: + +-Er han ikke i Seng? + +-Nej. + +-Og imorgen skal han ha'e sit Tøj? + +-Ja. + +Dr. Qvam aabnede Døren derind. + +Herren paa "A" sad oppe i Karmen, i det aabne Vindu, og stirrede ud i +Stormen. Bygen var forbi og det var stjerneklart igen. + +-Sidder De der, sagde Dr. Qvam: det er en Smule mod Reglementet. + +Herren paa "A" vendte Hovedet halvt, mens han sagde og fæstede de tunge +Øjne paa Lægen. + +-Jeg sidder her dog just for at døje Reglementet. + +Og som han talte til sig selv, sagde han med sin besynderlige Stemme, +der altid lød, som var den fyldt af Medlidenhed: + +-Jeg ser paa Stjernerne--de høje Stjerner. + +Han tav et Nu. + +-Da jeg var ung, betragtede jeg dem, fordi jeg vilde rive dem ned. Nu +ser jeg paa dem for at lære Taalmodighed. + +Dr. Qvam var traadt nærmere. Nedefra sat han op paa Herren fra "A": i +dette Ansigt var der noget af den store Sorg. + +Saa stod den Syge ned fra Karmen: + +-Men lad os bøje os for Lovene, sagde han og lukkede Skodderne. + +Qvam blev staaende: + +-Ja, men hvem har skrevet Lovene? + +Herren paa "A" smilte: + +-Er det ikke "Profossen", sagde han. + +Men det flygtige Smil forsvandt, og han spurgte: + +-Skal jeg saa bort imorgen? + +-Ja, imorgen tidlig. + +Herren fra "A" stirrede lidt frem for sig. + +Saa trak han træt paa Skuldren: + +-Naa, det kan ogsaa være godt, Doktor. + +Og idet han fæstede sine Øjne paa Qvam, sagde han med et nyt Smil, der +var som et Farvel: + +-Deres Verden frister mig ikke. + +Qvam blev pludselig bevæget og sagde noget sagtere: + +-Men Livet skal dog leves. + +-Ja, sagde Herren fra "A": af dem, de ikke spærrer inde. + +-Lad mig saa sige Farvel, sagde han og aabnede Døren. + +Udenfor var Plejemoder Koch fra Kvinderne kommen ind for at hente Dr. +Qvam. + +Ida stod paa samme Sted, ved Døren, lænet til en Væg. Det flammede Haar +var opløst af Regnen. + +Herren fra "A" tog hver i Haanden: + +-Lev vel, sagde han. + +Sidst tog han Idas Haand og da løftede han sine Øjne: + +-Lev vel. + +Derpaa gik han ind igen og lukkede sin Dør. + +Der var stille et Øjeblik, da han var gaaet. Saa sagde Frøken Koch og +saá paa Ida, der stod paa samme Plet: + +-Nu er den Fest vel forbi. + +Og Qvam, der ogsaa pludselig saa paa hende, sagde: + +-Ja, Frøken Brandt, De trænger s'gu vist til at sove Rusen ud. + +Nøglerne lød i Dørene. Dr. Qvam og Frøken Koch gik ind til Kvinderne. + +-Godnat, sagde Ida sagte. + +Der lød Nøgler igen. Ida Brandt gik op paa sit Kammer. + +"De Urolige"s Skrig sled sig op gennem Pavillonen, som kom de langt, +langt nedefra--fra under Jorden. + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Ludvigsbakke, by Herman Bang + +*** END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK 10829 *** diff --git a/LICENSE.txt b/LICENSE.txt new file mode 100644 index 0000000..6312041 --- /dev/null +++ b/LICENSE.txt @@ -0,0 +1,11 @@ +This eBook, including all associated images, markup, improvements, +metadata, and any other content or labor, has been confirmed to be +in the PUBLIC DOMAIN IN THE UNITED STATES. + +Procedures for determining public domain status are described in +the "Copyright How-To" at https://www.gutenberg.org. + +No investigation has been made concerning possible copyrights in +jurisdictions other than the United States. Anyone seeking to utilize +this eBook outside of the United States should confirm copyright +status under the laws that apply to them. diff --git a/README.md b/README.md new file mode 100644 index 0000000..b0fcd55 --- /dev/null +++ b/README.md @@ -0,0 +1,2 @@ +Project Gutenberg (https://www.gutenberg.org) public repository for +eBook #10829 (https://www.gutenberg.org/ebooks/10829) diff --git a/old/10829-8.txt b/old/10829-8.txt new file mode 100644 index 0000000..3b2ed41 --- /dev/null +++ b/old/10829-8.txt @@ -0,0 +1,13056 @@ +The Project Gutenberg EBook of Ludvigsbakke, by Herman Bang + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Ludvigsbakke + +Author: Herman Bang + +Release Date: January 25, 2004 [EBook #10829] + +Language: Danish + +Character set encoding: ISO-8859-1 + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUDVIGSBAKKE *** + + + + +Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed +Proofreaders + + + + + +LUDVIGSBAKKE + +AF + +Herman Bang + + + + +I TAKNEMMELIG ERINDRING + +OM + +EMIL BJERRING + +_"Men jeg synes undertiden, det er, som det var en anden, der lagde +Tallene sammen."_ + + + + +EN HIDTIL UTRYKT FORTALE + +[Det havde oprindelig været Herman Bangs Hensigt at tilegne Ludvigsbakke +til de Sygeplejersker, der havde været gode og kærlige imod ham under et +sørgeligt og pinagtigt Hospitalsophold. Men saa døde netop hans trofaste +Ven, Redaktør Emil Bjerring, og han tilegnede Bogen hans Minde. Men det +oprindelige smukke og for Bang meget ejendommelige Tilegnelses-forord +opbevaredes af Forlagsboghandler Lybecker, der nu har stillet det til +Disposition For denne Minde-udgave]. + + * * * * * + + + + +PAVILLON I. + +... _"Er ikke det et af Digterens Maal: at give deres Klage Ord, som +aldrig klagede?...." + + + + +Til Plejerskerne. + +Denne Bog vender kun hjem til det Sted, hvor den fødtes. Dens Fortælling +er spiret af en eneste Erindring og den er vokset ved den. + +Under Hospitalets lange Nætter uden Søvn stod Døren aaben til den lille +Forstue. Derude sad Plejerskerne ved deres Træbord. Lige overfor +hinanden arbejdede de stille ved det fælles Lys. De vekslede ingen Ord. +Men paa én Gang havde de begge paa samme Tid sluppet deres Arbejde og +begge saá de tavse ind i Lyset med et langt Blik--Øjne, der søgte +fjernt, saa fjernt bort, langt bort mod deres Livs ukendte +Erindringer.... + +Saadan sad de en Stund med Panderne løftede mod Lyset. + +Og over deres Ansigt fløj den samme Skygge af en Vaagnen; en Stønnen +kaldte dem og de stod op og stille vendte de hjem til deres Pligt.... + +Men hine to Kvindeansigter--aa dagligdags Ansigter med bortstrøget + +Haar fra lidt kantede Tindinger--var forblevet i en Sygs Erindring og +Maaneder og Aar kom de igen og igen som et Minde, der kaldte paa fler og +fik hundrede Billeder i Følge. + +Minder fra Hospitalets tavse Haver, hvor Løvet faldt tyst i tyste Gange +og Byens Støj lød dæmpet hen som fra en Verden, der er glemt; Minder om +de mægtige Gaarde, hvor Bærernes hastige Trin døer hen, og om de lange +hvide Gange, hvor i Skumringen, dækkede af det sidste Lagen, de bringes +bort, som har ophørt at lide. + +Og Dampmaskinens Støj, hvis Stempel slaar som det uhyre Hus' +ustandselige, drivende Hjerte. + +Og Dørene, som aabnes og lukkes, tungt; og de Syges uophørlige Tog, der +kommer og gaar, og Mennesker, hvis Verden dette er, hvis Liv er her.... + +Tankerne forfulgte dette Liv. Og Haver og Gaarde og Gange og de Syge i +Seng ved Seng og Rekonvalescenters møjsomme Trin, og Lægers Skikkelser, +som følger deres Vej, og Arbejdet, ens hver Dag fra Time og til Time--det +blev Rammen, flød sammen som Ramme om er enkelt Liv. + +Af alt dette Levende skød én Skæbne frem, en Skæbne at gøre levende. + +Nu sendes Fortællingen hjem til det Sted, hvor den blev til. + + * * * * * + +Jeg tænkte saa tit, mens jeg saá de Hundrede, hvis Liv er at pleje og at +trøste, at én Ting vel undertiden maatte falde ret tungt. Menneskene +kommer her, syge, elendige, de modtager Plejerskernes Hænder, de +helbredes og--de gaar, gaar og glemmer. Og Nye kommer og de lider og +hjælpes og gaar og glemmer.... + +Og ingen Tak, ingen hengiven Erindring synes at binde mer til dem, som +lindrede Lidelsen. + +Det syntes mig at maatte være tungt, og derfor sendes denne Bog derhen, +hvor dens Spire blev lagt, med en Tak. Kærlighedsgerninger skrives +aldrig i Sandet. Mindet om dem gemmes i menneskelige Hjerter. + +H.B. + +Paris, Marts 93. + + + + +FØRSTE BOG + +Portøren var kommen for at hente de tre Patienter, der havde +Kælderarbejde, og han gik hen og raabte til Nummer to, Manden med +Mavebælterne, der vandrede op og ned, op og ned langs Kakkelovnsvæggen: + +-Vi skal afsted. + +-Ja; Patienten Nummer to standsede og saá paa Portøren. Ja, sagde han +igen med et Nik og drejede forvirret rundt om sig selv som en Hund, der +vil lægge sig. Han gjorde altid det, fer han skulde foretage sig selv +den allermindste Ting. + +Saa fik ogsaa han Slaabrokken paa ligesom de andre og de tre kom afsted. +Man hørte Portørens Nøgler rasle gennem Gangen, mens han lukkede--først +heroppe, saa dernede. + +Ida Brandt satte de afvaskede Kopper sammen i en Krog paa det lille +Køkkenbord og gik ind i Salen for at "lytte". Men de to Gamle derinde +sov, med dybe Aandedrag. + +Og inde paa "A" var der ganske stille.... + +Frøken Brandt stod op paa Stolen i Forstuen, hvad hun maatte for at naa +Vinduet, og hun flyttede Blomsterne lidt, saa der blev Plads i Karmen +til, at hun kunde sidde. + +-Brandt er tosset, sagde Frøken Brun "hos Kvinderne": hun flyver op +ligesom Hønsene. + +Ida Brandt lænede Hovedet tilbage mod Væggen, og hun saá ud gennem det +store Vindu: saa roligt "Søerne" laa, et eneste luende Rødt, nu Solen +gik ned. + +Ida tog et Brev frem, men længe blev hun siddende med det i Haanden, +mens Søens Rødt derude stille gled bort og falmede--før hun begyndte at +læse: + +Horsens, den første Oktober. + +Du kære Pige. + +Du faar dette Brev fem Postdage forsilde. Jeg ved det godt. Men Du har +heller ikke fem afskyelige Unger, hvoraf de to i forrige Uge brækkede +Forbenet af Skrivebordet. De vilde kun lege Skib med det, lille Du, +under Rengøringen. Men nu er Benet limet, og til Morgen fik jeg de +sidste Vintergardiner op, saa nu faar Du Lykønskningen: Gud velsigne +Dig, min Pige, det véd Du, ønsker alle vi paa "Villaen". + +Saa var det virkelig otte og tyve, Du blev. Ja dog, Du, hvor Tiden +løber, og naar jeg gaar forbi Spejlet paa Nørregade, synes jeg tit, det +er ikke længer siden end igaar, jeg saá Dig sidde derinde bag Vinduet, +krøbet op i Mahognistolen, og stirre artigt (alting har nu altid været +artigt paa Dig, Ida, Øjne, Haar, hvor var Du vel kæmmet med dine to +Musehaler og det Hele) paa os forfløjne Spirer fra Frøken Jørgensen, +naar vi kom rendende gennem Gaden med Taskerne og gav "Sidst" i Portene, +saa der var ikke et helt Læg i vore Nederdele. + +Du rykkede tilsidst helt ud paa Gadetrappen og stod og holdt Dig ved +Gelænderet saa forsigtigt, som var Du bange for at falde i Vandet, +indtil din Moder kom og kaldte Dig ind med et "I-da" og Du gik med stive +Musehaler (Du havde en Gammeljomfru-Gang, Ida, som Barn) og din Moder +lukkede Gadedøren. + +Vi luskede af. Der var altid noget over din Moder, der ligesom dæmpede. + +Jeg pustede gerne lidt ud henne i vores Port. Jeg vidste jo, at Mo'r var +ved Spejlet: "Saa--er Du der" (jeg var kommen lidt paa Skæv ind ad +Døren) ... "Maa jeg se Dig?" og jeg maatte dreje mig. + +-Olivia, Fingrene af Munden. + +-Naa, ja, det har jeg sagt, det bliver sidste Gang, Du faar Skindkant +om Kaaben ... Jeg mulede, der var jo altid en eller anden Stump af +Kanten, der hang løst og dinglede; jeg véd ikke, hvordan det var, men +jeg og Regine, vi blev nu en Gang forpjuskede. + +-Ja, saa kan Du gaa. + +Jeg løb med Tasken bus paa Dørkarmen. + +-Om det Barn nogensinde lærer at gaa paa sine Ben--jeg vidste jo, det +vilde komme fra Forhøjningen--: Og kun ét Haandtag i Tasken ... ja, saa +kan Du gaa.... + +Jeg var paa Vejen. + +-Men om Karen først--kom det stadig fra Forhøjningen--vilde være saa +venlig at sætte en Børste i dit Haar. Det er jo en Skændsel at se paa. + +Haaret var det værste. Det endte altid med, at Karen maatte frem foran +selve Mama med Børsterne. Hun børstede og børstede: + +-Nej--og Mama sukkede--der er ikke Skik at faa paa det Haar. Nej, lille +Ida Brandt, hun kan holde sit. + +Jeg snerpede Munden sammen, saa stiv som en Pind, og Karen børstede: Du +var jo altid Dydsmønstret.... + +Og kan Du saa huske, da Mama var paa Visit hos din Moder med mig--de +havde vist egentlig ikke omgaaedes før--og de sad i Dagligstuen og +talte, og vi sad i dine to Smaastole inde i Sovekamret mellem din Moders +Seng og Vinduet og saa paa hinanden og bed Fingre--da jeg paa én Gang +tog Dig i begge Haarhalerne og dunkede Dig ind mod Sengekanten, blev ved +at dunke Dig, uden at sige et Ord. + +Og Du værgede Dig slet ikke og gav ikke et Kny fra Dig, men begyndte +bare at græde sagte, ganske sagte. Véd Du hvad, min Pige: Jeg tror, jeg +fra det Øjeblik holdt af Dig, fordi Du havde grædt saa sagte.... + +Hvor jeg husker Onsdagene, naar jeg var hos Jer og kom Klokken fem for +at hente Dig med ud. Naar jeg var kommen ind, kaldte din Moder, fra sin +Vindusplads, ind i Sovekamret, hvor Du sad over Lektierne--Du saá altid +ud, som vilde Du krybe op paa Kommoden, naar Du læste Lektier--: + +-Ida.... + +-I-da, det er Olivia Franck. + +Mens hun blev ved at strikke med sine store Pinde, sagde din Moder til +mig og nikkede: + +-Sæt Dig, min Pige. + +Og jeg satte mig ved Døren--hos Jer satte man sig altid midt paa +Stolene--til Du havde faaet alt Tøjet paa, Vesten og det lille Tørklæde +og Kaaben og det store Tørklæde, og vi kniksede foran din Moder: + +-Har Ida Lommetørklæde? sagde hun--jeg tog altid til min egen Lomme for +at føle--: Kom saa ingenting til.... + +Og vi gik forbi Vinduet, hver paa sin Flise. + +Men om Aftenen naar Dugen var taget af Bordet--jeg ser din Moder flytte +Lampen fra det ene Bord til det andet, hun flyttede den altid +selv--lagde vi to Spil, mens din Moder fik Whisten med Frøknerne +(Herregud, nu er ogsaa Erbelin død, hun bar sin svære Dobelthage lige +stift til det sidste) og jeg sad og sparkede Dig op ad Benene under +Bordet, mens gamle Bonnitz lo af Glæde over Stikkene--hun lo ligesom om +hun hikkede. Klokken halvni skulde jeg hjem, og Jeres Sofie bragte +Ribsvinen ind, og vi fik de to Æbler, medens mit Tøj blev bragt ind i +Varmen.... + +Mama sagde: + +-Det hjælper et helt Døgn paa Olivia, naar hun har været hos Ida Brandt. + +Men om Søndagen var Du hos os ligefra om Morgenen. Husker Du, Jeres +Sofie bragte Dig og "skulde hilse fra Fruen", mens hun tog Tøjet af Dig, +det ene Stykke efter det andet, som om hun løste en Bylt op. Der var +ingen, der forskrækkede Mama som Jeres Sofie: + +-Jeg véd ikke, sagde hun; men hun har Øjne, som søger hun alt Støvet paa +Møblerne. + +Moder havde det med at blive hed i Hovedet overfor fremmede Piger. + +Mama sagde med sin allerhøfligste Stemme: + +-Vil Sofie ikke drikke en Kop Kaffe? + +Og Sofie nød den, siddende ret op og ned, paa Stolen ved det sorte +Bogskab, uden at mæle et Ord.... + +Vi var allerede ude af Stuen. Der var dejligt i den gamle Gaard (jeg +tænker tit: Gud give jeg havde en saadan Gaard at sende mine Drenge ned +i); Houmanns Lade med vore "Reder" i Høet og Dessaus Loft, hvor Du +maatte vade gennem Kornet, Du i dine Brunelsstøvler. Men ja, hvor jeg +regerede med Dig: jeg ser Dig, naar vi legede Berider i Værkstedet, +hænge lydig i Trapezen i Spidsen af din store Taa med Øjnene stive i +Hovedet af Skræk og Tungen ud af Munden, som naar Du skulde høres i +Verber. + +Naar vi legede Skib med Drengene, var det værst. Husker Du Müllers +Sukkertønder, som var Kahytter. De var ogsaa "Blykamrene", naar vi var +med i "Røver". Men det var værst, naar de var Kahytter, for det var +altid os, der blev kommanderede derind, naar det "stormede" og Brødrene +rullede dem "under høj Søgang".... Du sad derinde med Kjoleskørtet op +over Hovedet, Stakkel, som under et Regnskyl.... + +Det var ogsaa dér, Du fik revet din blaa Musselins paa et Søm. + +Du var bare blevet siddende ganske stille og glattede og glattede +Flængen over dine Knæ, uden at sige et Ord, og jeg stod foran Dig og saá +kun paa Dig og begyndte at glatte med, med begge Tommelfingre, som kunde +vi lime Riften, indtil jeg sagde, aandeløs: + +-Vi maa sige det til Mama. + +Og vi gik, løb op til Moder og jeg sagde, lige indenfor Døren: + +-Ida har revet sin Kjole. + +Paa "revet" begyndte jeg at græde, men Du stod lige stille: + +-Hvor? + +Mama greb din Kjole i Sømmen og holdt den ud fra Dig som en Fane: + +-Ja, er det ikke det, jeg si'er, hvad maa Fru Brandt dog tænke om dette +forrykte Hus? + +Du stod og rystede uden at græde, og Mama rev Haaret bag Ørene løst med +sin Hæklenaal: + +-Der maa gaa Bud efter Jomfru Finsen, sagde hun, ligesaa forfærdet som +vi: tag Kjolen af. + +Karen løb efter Jomfru Finsen, mens Du ventede i en af Moders Natkjoler +og Mama blev ved sit om "Huset" og min Kjole, som jeg jo gerne kunde +flænge, det var hun vant til. + +-Dér gaar Fru Brandt, raabte jeg, som var rykket op paa Forhøjningen. + +Mama slap Kjolen: + +-Hun skal i Kirke, sagde hun saa, ligesom lettet; og vi saá begge to ud +efter din Moders lige Ryg, der drog over Torvet. + +Det er Pastor Hansen, der præker, sagde Mama. + +-Nej, sagde Du med en lille, tyk Stemme: det er Pastor Schmidt. + +Mama slog Hænderne ned i Skødet: + +-Saa er de ikke hjemme far halv ét, sagde hun overbevist. + +Da Jomfru Finsen kom, erklærede hun, at der kunde tages en Halvbredde ud +og saa maatte Baglæggene rækkes. + +-Det vil ikke ses, sagde hun, mens hun maalte og synede den blaa--Jomfru +Finsen havde et Par Øjne, Stakkel, som grundede hun altid paa at skraa +en Bredde--: + +-Nej, det vil ikke ses. + +-Tror De? tror De? sagde Mama, der altid hørte paa Finsen, som talte hun +Latin: ja, naar det blot ikke ses ... + +Det saás ikke. + +-Drej Dig, min Pige, sagde Mama til Dig, der havde Kjolen paa igen: en +Gang til. Nej, det ses ikke. + +-Gud være lovet, Finsen! Moder slog Armene ned i Skødet: + +-Nu vi! vi ha'e Crêmekopper. + +Crêmekopper var Moders uomgængelige Tilgift til Sypiger. Der blev altid +lidt af Butterdejgen siddende paa Finsens Underlæbe, i den Revne, som +hun havde faaet af at overbide Traad. + +Jeg fulgte Dig om Aftenen, da Sofie kom. Du tog mig lidt haardt i +Haanden, da vi naaede ned paa Gaden. Da vi kom hen til Kælderhalsen, +sagde jeg: + +-De spiller; jeg saá Frøknernes Skygger paa Jeres hvide Gardin. + +-Ja, hviskede Du med en lillebitte angst Stemme. + +Vi kom ind og Du fik Tøjet af og vi kniksede rundt, først jeg og saa Du, +og din Moder sagde over Kortene: + +-Har Ida været artig? + +-Ja; det var vist første Gang, Du løj, min Pige. + +-Ja, gaa saa i Seng. Du véd, om Mandagen øver Du Klokken syv. Godnat. + +Du fik dit Pandekys og var afsted. + +-Farvel, sagde jeg ligesom i en Eksplosion. Og jeg løb hjem til Mama, +saa jeg var ganske forpustet: + +-De saá ingenting. + +-Ih, Gud ske Tak, sagde Mama og satte sig haardt i Sofaen: + +-Naa, Ida har nu meget godt af at være med i lidt Uartighed, sagde hun. +Jeg havde henne paa Forhøjningen hemmelig fat i Lektien: + +-Maa jeg spørge, Olivia, sagde Mama: begynder Du nu paa Lektierne?... +Tror Du, Ida Brandt stjæler Lys for at læse paa Sengen? + +... Ja, det var den Tid, og hvem kan begribe, hvor den blev af, og +hvordan Aarene løb. Hvor jeg ser os paa Kirkegulvet, ved Konfirmationen, +hvor vi alle var i hvide Burnusser og rødmossede af at græde og +glathovedede. Gamle Pastor Bacher, det Skind, det gaar rent tilbage for +ham, og de gaar alle til Pastor Robert, sidst havde Bacher kun syv og +tyve. + +Men Herren véd, hvor tit Du havde maattet høre mig i Salmer.... + +Mama blev ved at sige: + +-Jeg synes, Ida var den netteste Konfirmand. Den Pige har noget, naar +hun holder sit Hoved, halvt nedefter, noget, der ikke ligner andre.... + +Og din Andendagskjole var blaa med smaa hvide Prikker.... + +Aa, den første Tid som unge Piger, hvor vi endnu øvede os i at gaa i de +lange Kjoler, og Mama maatte sy mig "Rucher" for Hænderne for at skjule +mine røde Haandled; og til den højeste Stads sad vi mellem de andre unge +Piger, generte og ledeløse i vore sorte Kjoler, der var pyntede op med +en Pibekrave, kære Du, hvor tit min maatte lægges ud i Brystsømmen. + +I Julen var vi til det første Bal. I tre Uger havde jeg sovet med +Handsker paa om Natten: + +-Man kan ikke, sagde Mama, tage paa Bal med de Hænder. Ida gaar i Huset, +og dog har hun nettere Hænder end Du. + +Vi kørte derhen i Jensens Vogn, Du og jeg paa Bagsædet, med to Skørter +op over Hovederne, saa vi sad paa det Lærreds, mens Mama trykkede sig +sammen paa Forsædet og Jeres Sofie knejste paa Bukken med dine Sko, +indsvøbte i Papir.... + +Det ækle, gamle Rum i Klubben med Fugtighed ned ad Væggene og det graa +Skærmbrædt. Husker Du Skærmbrædtet, hvor Fru Ferder regelmæssigt gik +Ingas Hals efter med et dyppet Lommetørklæde. + +-Olivia, sagde Mama: om Du nu kunde lukke din Mund.... + +Hver Moder gav sine Formaninger og glattede Kjoler. Og midt paa Gulvet +stod vi, rødarmede og forskrækkede og smilende, og Fru Ferder løb rundt: + +-Gud, Fru Franck, Deres er nydelige, blev hun ved at raabe. Hun havde et +aabent Brev Knappenaale fæstet foran paa sit Bryst for at gaa Ingas +Toilette efter. Det dundrede paa Døren: Luk op, luk op. Det var Nina +Stjernholm i sin Pelskaabe: + +-Godaften, Godaften! Barn, Barn, jeg er kommet meget for silde, raabte +hun, mens hun rystede paa Hovedet, saa alle Lokkerne fløj, og raabte paa +Mama: + +-"Søde Fru Franck, hvor er Føllene?" Og hun mønstrede os og skubbede +tykke Fru Eriksen til Side: Nydelige, nydelige, sagde hun i Farten: + +-Men lille Fru Franck, hvordan sidder mit? + +-Nina, dog, sagde Mama, hvor det sidder skævt.... + +-Men, gør det? og Nina rettede og trak i Liv og Nederdel, mens Mama +hjalp: + +-Men, hvorfor har De ogsaa alting siddende saa løst, Nina. + +Mama var halvt fortvivlet og trak Lidsebaandet fastere i Halsen, mens +Nina lo: + +-Lille Ven, sagde hun til Mama, En maa der til at være lidt god mod de +ældre Mandfolk ... Har I til første? vendte hun sig til os. + +-Ida ikke.... + +-Godt, saa hold Dem til mig, Frøken Brandt, jeg raader over et Par spæde +Løjtnanter fra Frederits, og jeg ta'er Hofjægermesteren. + +Balinspektøren dundrede paa Døren og spurgte, om Damerne var færdige, og +Musikken begyndte at spille. + +-Saa, sagde Nina og slog Døren op. Jeg saá bare Lysekronen, Du, og den +dansede allerede. Saa fik jeg Adolf Black, der var ligesaa befippet som +jeg, fordi han var i Kjole, og jeg hørte Mama sige: Ryggen, Olivia, og +jeg saá Dig, der kom bagved med en Løjtnant, der bed i sit Skæg.... + +Men hvor Gulvet var brillant, og hvor vi dansede. + +Du stod et Øjeblik henne hos Mama med hende i begge Hænderne: + +-Aa, Fru Franck, sagde Du og lo saadan stille, det er saa dejligt at +danse. + +Nina var frygtelig. Hun havde stoppet sit Lommetørklæde ned foran paa +Brystet og sagde til Kammerherren: + +-Kammerherre, se ikke paa mig, Fru Franck siger, jeg er meget for +nedringet. + +-Nina, raabte Mama gennem den halve Sal. Men "Møllerne", de fløj, og +Inga Ferder dansede, med den blaa Garnering slynget om Armene, medens +Nina lod Hofjægermesteren binde sine Sko midt paa Gulvet: + +-Nina, raabte Mama. + +-Gud, Fru Franck, hvad skal jeg gøre? naar Baandet springer? Og hun +satte sig, midt mellem de gamle Damer, og lo. + +Men vi dansede. Jeg hørte Kaptajn Bergfeld sige til Mama: + +-Det stille Pigebarn er nydeligt. + +"Det stille Pigebarn" var Dig, min Pige, og Kaptajnen var en Kender. + +Aa, ja den første dejlige Tid: da Sommeren kom og "Syforeningen" +flyttede ud i Lunden og vi sad dér i en Rundkreds, bag Pavillonen, under +Træerne, mens en af os læste højt. Men paa én Gang blev Nina ked af det +og slog til Bogen, saa den røg, mens hun begyndte at synge. Og vi andre +lo og stemte i med, saa vi sad og sang lige ud i Luften, op i +Lindene.... + +Men saa kom allerede det Efteraar, da din Moder blev syg. + +Du var henne hos os, kan Du huske, da Sofie kom løbende og ude i Gangen +spurgte efter Dig. Du havde rejst Dig op fra Bordet og gik, uden et Ord, +uden Farvel, bagefter Sofie, der løb hen ad Gaden. Du mødte Frøken +Fischer og tog fat i hende og talte med hende og gik igen, hurtigere og +hurtigere. + +Jeg stod ved vort Vindu og vilde følge efter, men jeg véd ikke ... jeg +var bange, saa angst, at maaske var hun død, og jeg sagde til Mama: + +-Gaar Du ikke med? + +Og vi tog Tøjet paa og gik og kom ind i Jeres Stue, hvor alle Møblerne +var flyttet, fordi de havde løftet din Moder og maatte bære hende; og +Doktoren kom og Stuen blev fuld af Folk, til Doktoren sagde, de skulde +gaa, og Frøken Fischer kom løbende med Is i en Skaal og blev ved at +sige, mens hun græd: + +-Men hun har heller aldrig taget mod Raad, hun har heller aldrig taget +mod Raad. + +Jeg blev hos Dig om Natten og vi sad og vaagede inde i Dagligstuen og +hørte alle Uhrene dikke og melde med snurrende Klokkeslag de +langsommelige Timer. + +Og vi hørte Vaagekonen hviske til Sofie og skifte Isen og vi sad igen og +hørte Uhrene.... + +Men Du, Stakkel, vaagede mange Nætter siden. + + * * * * * + +Farvel, nu, min Pige. Gid det nye Aar maa bringe Dig rigtig megen Glæde. +Vi paa Villaen, det véd Du da, ønsker Dig det Allesammen. + +Og saa et Kys i Anledningen, skønt Du véd, jeg afskyer det +Veninde-Kysseri. Ungerne hyler, jeg skal hilse Dig. + +Din Olivia. + +Ida Brandt lukkede Brevet og sad med Hovedet støttet mod Karmen. Ovre +bag Søerne tændtes Lygterne, én efter én. Hun hørte Josefine, der bragte +Aftensmaden og gik, og de Gamle paa Stuen, der begyndte at vende sig i +deres Senge. + +Hun blev siddende, endnu et Øjeblik. + +Men pludselig raslede Nøglerne i Døren hos Kvinderne, og hun sprang ned +med et Sæt, saa hun væltede Stolen: Det kunde være Professoren, han kom +til saa mange Tider, og der var ikke tændt Lys. + +Men nej, det var Hr. von Eichbaum fra Kontoret, der sagde: + +-Maa jeg gaa igennem, Frøken? + +-Værs'go'. + +Hun tændte Lys, hun var blevet ganske stakaandet af Forskrækkelsen. + +Hr. von Eichbaum blev staaende, mens hun tændte: + +-Det er s'gu sært, sagde han med sin lidt snøvlende Stemme: saa meget +jeg er kommen til at tænke paa Ludvigsbakke, siden jeg er kommen ud +paa dette forbandede Kontor. + +-Men der var osse saa dejligt, sagde Ida med en Stemme, som saá hun det +for sig: saa dejligt der var ud over Bræstrup. + +-Ja, der var rart, sagde han og smækkede med sine Læber: det var den +Gang. + +Han blev staaende, mens hun hentede Stigen for at tænde Gasblusset over +Døren til "A" og gik op ad den: + +-Nej, sagde han og saá op paa hende: der var s'gu ikke mange som gamle +Konferensraad. + +De vekslede endnu nogle Ord, mens hun gik ned igen og ind paa "A". +Herren derinde, der sad i den store Hvilestol, løftede kun Hovedet, +følgende hende med sine store, overskyggede Øjne, mens hun tændte Lysene +paa hans Bord. + +-Hvem er det egentlig? spurgte von Eichbaum, da hun kom ud igen. + +-Jeg véd ikke, sagde hun: en Doktor ...; og mens hun halvt lo, sagde +hun: + +-Han er den eneste, jeg er forskrækket for. + +Eichbaum lo: Han lader s'gu da til at være meget stilfærdig.... + +-Ja, men jeg véd ikke ... det er ligesom han lignede et Spøgelse.... + +-Et Spøgelse? + +-Ja, sagde Ida ligesom forlegent: et Spøgelse af et Menneske. + +Hr. v. Eichbaum blev ved at le, uden at hans Blik slap hende. + +-Naa, Godaften, Frøken. + +Hr. v. Eichbaum nikkede og lukkede sig ud, og Ida krøb op ad Stigen for +at tænde Blusset over Døren til "Salen". Inde fra Kvinderne hørte man en +skingrende Mumlen. Det var Frøken Benjamin, hun blev altid urolig hen +mod Aften. + +Ida Brandt stod uvilkaarligt og nynnede ganske sagte, mens hun delte +Smørret af til Aftensmaden: hun tænkte paa Olivias Brev. + +Og saa paa Ludvigsbakke. + +Patienterne, der havde Kælderarbejde, kom op igen og begyndte at vandre +rundt i Forstuen, urolige, underligt nussende, uden at lægge Mærke til +hinanden, mens deres Tøfler klaprede, blev ved at klapre hen over +Gulvet. + +Lange Bertelsen, der "var gaaet istaa", gik ud og ind til Vaskebækkenet +i Køkkenet og skyllede Hænder, et Par rødlige, klamme Hænder; hvert +tiende Minut skulde han skylle de Hænder, som skulde han tvætte dem for +tusindfold Synd. + +-Naa, Bertelsen, De er jo ren, sagde Frøken Brandt. + +-Ja, sagde han og holdt med ét op at vaske sig, som om han ikke mere +huskede det. Han gik hen til Bordet, stod og saá lidt paa hende, saavidt +han kunde, for hans Øjne var aldrig paa ét Sted--: + +-Men hvad skal jeg her? sagde han med et Stød: + +-Vil De sige mig, hvad jeg skal her? hans Stemme hævede sig paa +Gentagelsen. + +-De skal jo blive rask, Bertelsen, sagde Frøkenen og blev ved at smøre +Maden. + +-Rask, han lo, som han snærrede, og man saá alle hans tætte Tænder; det +var, som de var det eneste, der havde Farve i hans Ansigt, de glinsede: + +-Rask--her, hvor man er lukket inde. + +-Og saa skal De spise, sagde hun: og saa er jo den Dag gaaet, Bertelsen. + +-Ja, ja, raabte hun ind paa "Salen", hvor de to Patienter allerede havde +sat sig til Bords ved Enden af Sengene og slog i Gulvet med Tøflerne af +Utaalmodighed: nu kommer jeg jo.... + +Hun lyttede først ved Døren til Frøken Petersen, der sov saa fast endnu, +at man kunde høre hendes Aandedræt helt herud. + +-Frøken Petersen, raabte hun og bankede: De maa op. + +Aandedraget hørte op, og langt om længe kom der et søvnigt "Ja". Frøken +Petersen havde Nattevagten. Ida gik med Maden ud i Forstuen, hvor Manden +med Bælterne drejede rundt endnu. + +-De skal spise, Schrøder, sagde Ida, lige foran ham, som talte hun til +en Døv. + +-Hm; han saá kun paa hende. + +-De skal spise. Schrøder, gentog hun. + +-Hm. + +-Men det maa være nu--hun blev ved at tale saa tydeligt, som havde +Manden svært for at høre--: for nu kommer Lægerne. + +Og hun ledte ham ind, foran sig, hen til Bordet. + +Man hørte allerede Lægerne paa Trappen, og Nøglerne lød i Døren. Det var +Reservelægen og to Kandidater, bagest kom Frøken Helgesen, Plejemoderen, +med Journalen. Hun bar den som en Retsbetjent et Aktstykke. + +Patienterne rejste sig fra Bordet, og de tre Gamle i Sengene fulgte +Lægerne med deres sært halvbrustne Øjne: + +-Der er jo ikke noget? spurgte Lægen. + +-Nej, Hr. Reservelæge. + +Lægen gik alene ind paa "A" og lukkede Døren. + +Kandidat Qvam svang sig op paa Forstuebordet og slog Benene sammen: + +-Vorherre frels os, sikken en Vagt. Elve indlagt og én af dem "pumpet". + +-Var det Opium? Frøken Helgesen talte til Kandidaterne +forretningsmæssigt som til Kolleger. + +-Ja, det er en Klejnsmedesvend ... De si'er, det er Kærlighed, og nu har +de slæbt ham paa femte Time op og ned ad Gulvet--to Mand ... Vorherre +bevar's, at Menneskenes Børn ikke kan lære at tage det med Ro ... Hvad +siger De, Frøken Brandt? + +Qvam sprang ned, for Reservelægen kom ud: + +-De kan gerne lade Patienten trække lidt frisk Luft, sagde han; han var +allerede ved Døren til Kvinderne. + +Qvam gik bagest; han rystede paa Tærskelen sine Ben i de hvide +Sportsbukser, som vilde han ryste Støvet af sine Fødder. + +Ida gav de tre Gamle Mad, hun havde en egen, nænsom Maade at løfte dem +op i Sengen. + +Frøken Petersen kom ud af sin Stue, vims og forpustet: + +-Hvad er Klokken. Jomfru? sagde hun ind til Ida (Frøkenen havde ti +sirlige Svingninger med Underkroppen for hvert Skridt, hun tog): + +-Mit Uhr er gaaet istaa. + +-Den er mange, sagde Ida. Den var altid mange, naar Frøken Petersen kom +op om Aftenen. + +-Ak, ja, De er rar og venter. Jeg løber ind til The.... + +Ida nikkede kun, hun var saa vant til at maatte vente paa de andre en +Halvtime efter Tjenesten. Hun satte sig ind under Blusset i Salen og gav +sig til at sy. + +Hvor godt hun dog huskede Karl von Eichbaum, nu, hun tænkte paa det, +hjemme fra Ludvigsbakke--ham og hans Moder, der altid sad helt oppe ved +Bordenden, hun havde altid Konferensraaden til Bords. + +Fru von Eichbaum gik Ture paa Klokkeslet og havde de to Stenbænke i +Forvaltergangen, hvor hun hvilede--for sig alene. + +Hun sagde altid: Dér har vi jo den lille Frøken Brandt, som om hun +opdagede hende paany hver Gang. + +De tre Patienter sad ved Enden af Sengen og spillede Kort med +Uldbukserne i Aal højt op om Benene. Men Schrøder vilde i Seng. Han sad +i den bare Skjorte paa Sengekanten, Benene hang, som sad Knoglerne løse +paa ham. + +-Nu maa De helt i Seng, Schrøder, sagde Ida. + +-Ja, svarede han og blev siddende med ludende Hoved. + +Ida maatte rejse sig, før Schrøder fik løftet Benene besværligt, som var +det noget, der krævede en tung Eftertanke: Saa, sagde hun og slog ned +paa Tæpperne med begge Hænder: Det er jo meget bedre, naar De ligger ... +ikke? + +Hun blev ved at hjælpe med Tæpperne, mens hun tyssede paa Bertelsen: han +blev altid saa voldsom ved Kortene. Saa hørte hun Frøken Petersens +Nøgler og begyndte at pakke sit Sytøj sammen: hun skulde endnu kun aabne +paa "A". + +Herren paa "A" sad ved Bordet og løftede kun Øjnene for straks at +begynde at skrive igen paa sine store Papirer. Det var altid Tal og Tal, +han skrev, saa langsomt som han prentede dem. + +-Saa aabner jeg Skodden, sagde Ida og aabnede det høje Vindu. + +Frøken Petersen stod udenfor ved Kighullet, da Ida kom ud. + +Herren derinde rejste sig langsomt, og stille satte han sig op i Karmen. + +Uden at røre sig sad han og saá ud i Natten frem mod Stjernerne. + +-Hvad er det, han altid sidder og regner paa, sagde Frøken Petersen. + +-Dr. Qvam si'er, sagde Ida, at han vil finde Lovene ... + +-Stakkel, sagde Frøken Petersen, der intet forstod, og hun gjorde et +Jomfru-kast med sit Hoved, før hun gik bort fra Kighullet. + +Ida aabnede Døren til den urolige Gang, hvor hun gik ind. To Portører +holdt en død Krop mellem sig; dens Arme hang over deres Skuldre, mens de +slæbte den. + +Josefine, der sad paa Bænken under Vinduerne og skulde have to sløve +Mandspersoner til at spise, sagde med et Kast med Hovedet over mod +Portørerne: + +-Det er osse et Slid, nu har det varet fem Timer. + +Portørerne drejede lige ved Døren til "den gode Gang", da Ida skulde +ind, og den ene af dem sagde, seende paa det hængende Hoved: + +-Det er forresten et pænt Menneske. + +-Ja, sagde Ida og saá ind i hans Ansigt, hvis Læber var aabne som en +Maskes--og Portørerne vendte sig og slæbte Kroppen videre. + +Inde paa den gode Gang stod Celledørene aabne og Patienterne blundede +stille i deres Senge. I Spisestuen sad Frøken Friis, der havde Friaften +og skulde i Theatret, med Kikkerten foran sig paa Bordet, og knappede +Handsker: + +-Aa, sagde hun: dér har vi "Jomfruen" ... + +-Hjælp mig, hva'? hun strakte den ene Haand ud mod Ida, der altid skulde +"hjælpe": jeg kommer meget forsilde. + +Ida knappede Handsken, mens Plejemoderen, Frøken Helgesen, der sad bag +Themaskinen i sin Yndlingsstilling med Armene overkors, sagde med sin +meget tydelige Stemme: + +-Hvad har det Liv kostet? + +-Tak, Jomfru. + +Frøken Friis spejlede sig en sidste Gang i det lille Spejl i Hjørnet; +hun fredede endnu om det Ydre som to og tyveaarig, hun havde haft +ubeskaaret for ti Aar siden, og Haaret maatte have sit ganske bestemte +Fald i Tindingerne: + +-Jeg har faaet det af en Fætter i Aalborg, sagde hun, om Livet. + +Frøken Krohn og Frøken Berg, der drak deres The ved den anden Bordende, +sagde: + +-Uha, ja, nu skal man til at tænke paa Vintertøjet. + +Og de begyndte at tale om Hatte. + +-Jeg laver mine selv, sagde Frøken Helgesen bag Maskinen. + +Saa kom der en stor Kvindefigur frem i Døren: + +-Her stinker fint, sagde hun og førte en hvid Haand op til en bred Næse, +mens hun saá til Frøken Friis. Det var Frøken Koch, Plejemoderen fra +Kvinderne. + +-Ja, sagde Frøken Friis, der endelig var færdig og havde faaet fat i +Kikkerten: jeg holder ikke af at lugte af Karbol udenfor Anstalten. + +-Godnat. + +Frøken Koch kom ind i Stuen og satte sig henne i Krogen med Hænderne mod +sine Knæ ligesom et Mandfolk: + +-Maa man være her lidt? sagde hun. + +Og Frøken Helgesen, der havde nikket til hende, sagde fra Maskinen: + +-Frøken Friis holder meget af Klæder. + +Frøken Berg og Frøken Krohn blev ved at tale om Hatte, og Frøken Koch +sagde, mens hun kløede sig i det graa Haar, der var surret op i Nakken, +som man surrer en Tovende: + +-Køb Jer et Par Skindhuer, Børn, de varer. + +De to lo og blev ved med at diskutere Hattene: de maatte da ogsaa passe +lidt til Frisuren; og de begyndte at tale om Haar, mens de to Plejemødre +spurgte om de Indlagte. + +-Der var elve idag, sagde Frøken Helgesen. + +-Ja, og et svært Mas, sagde Frøken Koch. + +Frøken Berg kunde ikke tænke sig sig selv uden Pandehaar. + +-Ja, sagde hun: om man havde Brandts Haar.... Gud, Brandt, at De ikke +"flammer" det. + +-Jeg har altid haft det saadan, sagde Ida. + +Men Frøken Berg vilde prøve at flamme det og begyndte +at purre op i Idas Pandehaar med en Lommekam: De er jo ikke til at +kende, sagde hun og blev ved at purre op i Haaret: ellers ser De jo ud, +som De var vandkæmmet.... + +Frøken Krohn, der sad og saá til med begge Armene paa Bordet, sagde: + +-Naa, saá De den ny paa Kontoret? Det kan nok være, Nakkeskilningen +skinnede.... + +De snakkede om Hr. von Eichbaum, og Frøken Helgesen sagde, henne fra sin +Plads: + +-Jeg finder, Hr. von Eichbaum er et meget net Menneske.... + +Frøken Koch gav Brillerne et Tryk over Næsen som for at se bedre: + +-Naa, sagde hun, det er et af de Mandfolk, der gaar efter Skørter. + +-Jeg kender ham, sagde Ida, der sad ganske rolig, med sit purrede Haar: +hjemme fra Ludvigsbakke. Hun sagde altid "Ludvigsbakke" ligesom lidt +sagtere end alle andre Sprogets Ord. + +Men Frøken Krohn sagde og lod Fingrene løbe, som spillede hun en Hopsa +paa Bordet: + +-Manden gaar med Stropper i Benklæderne. + +Frøken Koch talte om Ludvigsbakke, der laa i hendes Egn, og om den gamle +Konferensraad og Konferensraadinden. + +-Men hun var vel allerede i Jorden den Gang, De kan huske. + +-Ja, svarede Ida: Konferensraadinden var død. + +-Det var en dejlig Kone, sagde Frøken Koch: hun dyppede selv sine Bede, +da hun var firs ... med Karlestrømperne trukne uden paa Skotøjet.... + +Frøken Koch lo ved Tanken om salig Konferensraadinden og hendes +Uldstrømper: + +-Men nu er det vel snart tredive Aar siden. Naa; Frøken Koch rystede sit +Skørt fortil; det var en Vane, hun altid havde, naar hun rejste sig: den +Vej skal vi jo alle. + +-Skal De op, Brandt? + +-Ja. + +-Saa slaar vi Følge, sagde Frøken Koch: Godnat. + +De lukkede sig ud paa Trappen ved den gode Gang, og de standsede ved +Frøken Kochs Dør. + +-Ja, sagde Frøken Koch i en helt anden Tone og stod lidt ved Døren: Det +var et herligt Sted. Hun tænkte paa Ludvigsbakke. + +-Godnat, Brandt. + +-Godnat. + +Ida gik op og lukkede sig ud og ind ad Dørene henover Loftet og kom ind +i sit Værelse. Hun tændte Lampen, der var dækket af en Sommerfugl (der +var rundtom i Stuen saa mange smaa Ting, som hun og Frøken Roed sad og +lavede under Nattjenesten, for at pynte) og hun stod lidt foran Kommoden +og saá paa Billedet fra Ludvigsbakke, med det høje hvide Hus og Plænen +foran med den nye Flagstang, og alle de Unge, der sad paa Trappen op ad +Trinnene. + +Der sad jo ogsaa Hr. von Eichbaum ... jo, det var ham ... hun havde vist +ikke lagt Mærke til ham paa længe. Men hun huskede godt, Billedet var +fra det Aar, da han var kommen hjem fra en Skole i Svejts og altid laa +paa Græsplænen saa lang han var.... + +Og dér stod Konferensraaden ved Flagstangen.... + +Hun gik hen til Chatollet, slog Klappen ned og tog et Par andre Billeder +frem. Dér var det fra Søen. Hun blev staaende med det og smilte: hm, +naar det var tørt og der var Lavvande, og alle Herrerne og Agnes Linde +vadede ud med bare Ben og pjaskede rundt mellem alle Fiskene. Hvor de +morede sig saa. Men en Gang havde en Gedde bidt Agnes Linde i Læggen, +saa Dr. Didrichsen maatte hentes. + +Det var Fru von Eichbaum, som sad dér paa Bredden, under den hvide +Parasol. + +Hun lukkede igen Skufferne, der endnu var fulde af saa mange af Moders +gamle Ting. + +Ida laaste sin Dør, før hun gik i Seng. Hun tænkte paa Olivia og hendes +Børn og paa Nina med hendes fire lange Drenge, som hun havde set ifjor, +og paa sin Fader og paa sit Hjem--derhjemme paa Ludvigsbakke. + +Hun saá den store hvide Længe i Godsforvaltergaarden og Stuerne, hvor +der var saa "blæst" og saa stille, med Blomsterne, i hvert Vindu fire og +fire i de malede Potter; og Faders Konkylier, som hun aldrig maatte +røre, skinnede rundt om i Hjørnerne. + +Og hun saá Kontoret, naar hun bankede nederst nede paa Døren, da hun var +ganske lille, og kom ind og sagde, de skulde spise. Faderen sad i sin +lange Lærredsfrakke ved det grønne Bord, med den gamle Straahat paa-- +for han "tog altid Haaret af", naar han var i Kontoret--og hun krøb op +i den store Armstol og ventede: alle "Fa'rs Fugle" sad rundtom, i deres +store Kasser, under Glas. + +Moderen aabnede Døren: + +-Brandt, jeg venter med Maden. + +-Ja, min Ven ... er Barnet her? ... naa.... + +Og han tog ned om Ida med et Par kærlige, aandsfraværende Hænder: + +-Ja, min Ven, ja, min Ven. + +-Hatten, Brandt, sagde Moderen. + +De gik ind. Ida stolprede ved Siden af Faderen, der trykkede hende ind +mod sit Knæ, saa hun snublede over hans Støvler. + +-Brandt, sagde Moderen, jeg véd ikke, hvordan Du gaar med Barnet. + +Efter Middag satte Faderen sig hen i Sofaen med et Lommetørklæde over +sit Ansigt, Moderen sad i sin Stol ved Vinduet. Lidt efter sov de ind. + +Ida listede sig stille rundt og lukkede Dørene paa Klem. Saa satte hun +sig paa en Skammel, mens Forældrene sov. + +Efter Middag gik Moderen og Ida til Kaffe hos Madsens i Skolen. Den laa +ved Kongevejen, hvor Vognene kom forbi. Der kørte Apotekerens Frue fra +Bræstrup. + +Hun havde jo nu købt sig en Symaskine i København. + +Ja, Madam Madsen havde været henne at se den. Men hun troede nu, det var +holdbarere i Haanden. + +Moderen nikkede. + +-Men De véd jo, de skal prøve alt i Apoteket, sagde hun. + +Ida sad paa en lille Stol og lærte at strikke og havde sin egen lille +Kop. + +Naar Moderen og Ida gik hjem, tog de Vejen forbi "Gaarden". Der brændte +kun, hos Frøken Schrøder og henne hos Forvalteren, to ensomme Lys. + +-Godaften, lød det. Det var Forkarlen, Lars Jensen, han rejste sig fra +en Bænk. + +-Godaften, svarede Moderen. + +Og de gik videre, ind i den mørke Godsforvalter-allé. + +Hjemme hørte de Latter helt ud i Gangen. Det var Skovrideren, som var +kommet over til The. Moderen gik ud for at lave til, og Ida kniksede +først for Fruen, en ganske spæd lille Dame, der havde givet Livet til +elve Drenge, og hvis Øjne var blevet større og større for hver +Fødsel--og saa for Skovrideren. + +-Naa, hvordan gaar'et med Tøsen, sagde han og løftede hende op i begge +Arme, med et Sving. Lund var en vældig Mand i Bredden, der lo, saa han +blev rød helt ned i Nakken. + +-Lund, Lund, Du er saa voldsom, sagde Fruen: Du er kun vant til at tumle +med Drenge. + +-Uha! sagde Lund og blev ved at svinge hende: hun har s'gu godt af'et. +Det sætter Blodet i Bevægelse. + +De gik ind at spise: Aa, sagde Fru Lund (for der var intetsteds, hvor +der var saa mange kønne Ting paa et Bord som hos Godsforvalterens): hvor +maa det være dejligt at kunne holde alting saadan som De, Fru Brandt. + +I Skovridergaarden gik det lidt hulter til bulter; elve Efterkommere var +mange. + +De talte om Egnens Nyt og om Symaskinen. Skovrideren havde været inde at +se, hvordan den løb. + +-Man skal jo syne Kunstværket, sagde han. + +-Det er jo en Haandmaskine? sagde Fru Brandt. + +-Ja; men Fanden véd, om det holder. + +-Jo, Lund, sagde Fruen og saa hen for sig: det maatte nu alligevel være +rart i et Hus, hvor der er mange at sy om. + +Lund bare lo: + +-Naa, født Silfverhjelm--Apotekerfruen anbragte dette sit Frøkennavn +under Mogensen paa sine Kort--kunde s'gu nok blive færdig med at sy sin +Smule Skørter i Haanden. + +-Men der er jo dem, sagde Fru Brandt, bydende et Fad frem: som gerne vil +være blandt de første til at ha'e en Ting. + +-Og naar man saa, sagde Fru Lund, ikke har andet at tænke paa, saa er +det jo rimeligt. + +Fru Lund, der altid talte i en Tone, ligesom hun tyssede paa nogen, gik +over til at tale om Prisen paa Smørret: + +-Nu var Levy igen gaaet fire Skilling ned. + +Fru Brandt forstod det ikke, for hun havde hele Tiden holdt Prisen. + +-Ja, sagde Fru Lund og rystede paa Hovedet, hvor hun i Nakken havde fire +smaa Krøller, som var ombunden med et Fløjlsbaand: men det kommer vel +af, at det hjemme hos os ikke altid arter sig ligedan ... Gud véd, +hvordan det gaar til. + +-Saa ta'er vi os en Snaps, Skovrider, sagde Brandt, der sad og saá, saa +paa den ene og saa paa den anden: Har Barnet noget? + +Ida smurte selv med en Kniv uden Egg: Man maa vænne Børn, sagde Moderen: +de har godt af det. + +-Skaal, Forvalter, sagde Skovrideren, og de talte om, naar +Konferensraaden kunde ventes. Det blev næppe før om et Par Maaneder, i +Slutningen af Juni. + +-Naar det kønne er af Skoven, sagde Skovrideren. + +Efter Bordet skulde Ida i Seng. Faderen tog hende op paa sit Knæ, da hun +sagde Godnat, og lod hende ride. + +-Du støder s'gu Peber med Barnet, sagde Skovrideren og lo, og Ida sagde +Godnat til de andre, en efter en. + +Skovriderens gik Klokken ti. + +-Har Du Armen, sagde Lund, for mørkt er det. + +-Madam Brandt er s'gu lidt stikken alligevel, sagde han: hun kan s'gu +ikke glemme, En har kendt hende som Husjomfru ... og de Ting. + +-Men de er dog hjælpsomme, Lund, sagde hun. + +Til det svarede Skovrideren ingenting. Men hun fylder jo godt for en +Bordende, sagde han kun. + +-Og hvor er der sirligt, sagde Fruen. Det var altid hendes dybe Undren, +naar hun var hos Fremmede. + +Lunds gik hjemad. + +Men Fru Brandt var rundt at lukke for sine Sølvsager. + +... Ida havde Barneselskab, som skulde være nu, før Konferensraaden kom. + +Børnene drak Chokolade paa Højen, der stødte op til Herskabets Have. + +Smaapigerne sad, stivede, paa Rad. Kroens to sad ved Enden af Bordet i +skotsktærnede Vinterkjoler og med Ørenringe, mens de alle drak og +spiste. + +Fru Brandt, der gik omkring, i hvidt Sjal, og skænkede, sagde: + +-Ingeborg har vist ingenting? + +Ingeborg var Herredsfogedens Eneste og havde filerede Halvhandsker med +graa Sløjfer. + +Man hørte ikke et Kny. + +Ida, der var den mindste af dem alle, gik rundt og viste sine Dukker +frem til dem, der var færdige; mens Skovriderens to yngste, Edvard og +Karl Johan, der havde sprukne Hænder, (Gud véd, hvordan det gaar til, +sagde Fru Lund: men alt Snavs falder i de Drenges Hænder) slog frem mod +Kagefadene med et pludseligt Tag, som om de rapsede, hvad de nød. + +-Sofie, sagde Fru Brandt, der saá ned over det stille Bord: der er ikke +noget dernede; som gjaldt det kun om at fylde i dem. + +-Nej, Tak, sagde Ingeborg, hvem Fru Brandt bød igen: vi spiser til +Middag saa sent. + +Kroens to havde vendt Overkopperne. + +Brandt kom frem nedenfor Højen, hans Benklæder kom saa let ind i Skoene +bagtil, naar han gik: + +-Naa, naa, her er Selskabet, sagde han og kom op: Har I faaet no'et? +sagde han. Naa, naa, han gik rundt og kneb dem i Kinderne og nævnte +forlegent deres Navne, for han vidste ikke andet at sige, mens +Smaapigerne skubbede sig og saá ned i deres Skørter. + +-Men saa skulde I lege, sagde han. + +-Saa skulde de lege, gentog han til Konen. + +-Men der er maaske nogle af Børnene, der vil ha'e mere, svarede Fru +Brandt. + +-Nej, sagde den ældste fra Kroen kort, bag Overkoppen, afgørende det for +alle. + +-Men saa skal I lege, blev Faderen ved i samme Tone, han vidste ikke, +hvad de skulde lege. + +-Vi kunde kaste med Lommetørklæde, sagde Ingeborg fra Herredsfogeden, +mens Smaapigerne blev siddende rødhovedede og stille. + +-Ja, ja, men Børn maa støje, sagde Brandt, Børn maa støje, de maa røre +sig. Og paa én Gang sagde han, helt forpint: + +-Jeg henter Schrøder, min Ven, og gik. + +Skovriderens to mumlede no'et om, at det med Lommetørklæde forstod de +ikke, og de stillede sig op og mulede henne ved et Træ. + +-Ja, vil Du begynde, sagde Ida, der hang paa Kanten af en Bænk ved Siden +af Ingeborg og hun rakte hende et Lommetørklæde, som var alt for lille +til at kastes. + +Brandt løb gennem Haven, ind gennem Herskabets Laage. Oppe i +Hovedbygningen stod alle Døre paa vid Gab og der lugtede af stivede +Gardiner og Renlighed. + +Frøken Schrøder stod midt i Salen paa en Stige, i de bare Strømper: hun +holdt af, i en travl Vending, at kaste Skoene: + +-Beva'rs, Godsforvalter, De vil hente mig, raabte hun og lod Armene +falde. + +-Ja, lille Schrøder, De maa over ... det kommer ikke i Gang, sagde +Brandt, der skød Brillerne op og ned: man véd jo ikke, hvorledes de Børn +skal mores. Han rykkede op i begge sine Benklæder: + +-Jeg tror, der er halvtreds, sagde han. + +-Jøsses, ja, og Schrøder tog sig til Haaret: men her ligger jeg midt i +det. + +Schrøder saá sig rundt, der laa Gardiner paa alle Stole: Og imorgen har +vi dem, sagde hun. Hun kom ned af Stigen og fik Skoene paa sig med et +Klask: Det er grueligt med den Varme om Benene, sagde hun. + +Schrøder havde det med Varme allevegne, og fra den første Junidag var +hun evig paa Vej gennem Haven med et Lagen; hun badede i Dammen: Der er +ingenting paa Jorden som Vand, sagde hun. + +-Naa, i Guds Navn, hun saá til Gardinerne: saa hænger vi op inat. + +Nede paa Højen var de begyndt at trille med Laag. + +-Vor Herre bevares, sagde Schrøder og saá ud over Gruppen: hvad er dette +for en Altergang? Her maa vi ha' Benene rørt. + +Hun fik Børnene op i Rækker og de begyndte at marchere. Ida tog hende i +Haanden og, da de var gaaet et lille Stykke, kom Herredsfogedens +Ingeborg og tog Schrøders anden Haand: + +-Se, sagde Foged-Barnet til Schrøder, jeg har Broncesko. + +Men Skovriderens Drenge gik og klaskede Kroens Pigebarn bagi, for de kom +sidst. + +Lidt efter legede de Enke nede ved Dammen. Brandt var fulgt med og af +lutter Glæde stod han Børnene i Vejen, hvor de saa skulde løbe: + +-Nu ka' man da høre dem, sagde han. + +-Ja, sagde Schrøder og skød til sine Ærmer: men jeg har tolv Fag at +hænge op. + +Fru Brandt og Sofie gik, lige ranke, med Fadene med Smørrebrød, gennem +Haven op paa Højen for at dække. + +Ida var saa lykkelig. Hun løb to Gange hen og kyssede Schrøder paa +Haanden, uden at sige et Ord ... + +"Herskabet" skulde i Skoven paa to Vogne og var svunget ud af +Indkørselen, mens Konferensraaden sad midt i Ungpigevognen som en Bisp. +Fru Brandt gik over til Hovedbygningen med Stedets Avis. + +Schrøder stod i Fadeburet, hvor hun havde pakket Madkurvene. + +-Pyh, jeg har ikke et Stykke under, sagde hun og slog sig fortil, paa +den Sirtses: Og nu kan man begynde at rydde op i Gæsteværelserne. + +Hun løb ud gennem Køkkenet, hvor tre tilbundne Husmandskoner passede +Folkenadveren, og over Gangen ind i Gæsteværelserne. + +-Naa, sagde Schrøder, her flyder det. + +Alle Dørene mellem Kamrene stod aabne og Kufferterne havde ingen lukket. +Kjoler og Skørter laa der og hang der. Schrøder snakkede, mens hun hængte +op og flyttede. + +Fru Brandt sagde ikke noget, men gik rundt og løftede Nederdelene op, +saa hun kunde dømme om Stofferne: + +-Ja, de kan, sagde hun. + +-Naa, sagde Schrøder og vendte sig; hun var iforvejen: med Undertøjet er +det nu ikke altid saa stort hos de Københavnere ... Det kan man se paa +saa tit her maa vaskes. + +Fru Brandt svarede ikke og talte ikke, (det var til ingen Tid Fru +Brandts Art at spørge, hun brugte kun sine graa Øjne), mens Schrøder løb +foran og regerede og snakkede: + +-Ja, Gud véd, hvad det kan bli'e til med Frøken With og Falkenstjerne ... +Men de passer, véd De hvad, lange Mandfolk med smaa Koner--det slaar +altid til.... + +-Og hun er en nydelig Pige, sagde Schrøder. + +Hun slog en Kuffert til og sprang i Tankegangen: + +-Frøken Adlerberg, sagde hun, har et Liv, véd De, det var nydeligt at +ha'e ved en Lejlighed. Naar man kunde la'e Jomfru Jensen komme et lille +Løb herop fra Bræstrup en Middagsstund.... + +Jomfru Jensen var Syjomfruen i Bræstrup og hun tog undertiden et Mønster +i Gæstekamrene om Sommeren. + +-Det er "Garibaldi", forklarede Schrøder, der gik ind i det inderste +Værelse, hvor to strænge Kufferter stod lukkede med Laas og Kjolerne +hang paa Knagerne, indvundne i Tyl. + +-Det er Fru v. Eichbaums, sagde hun. + +-Frøken, Frøken, raabte Ida udenfor Vinduet. + +-Dér er Barnet, sagde Schrøder og strakte sig frem og løftede +"Spirrevippen" ind, før hun løste et langt og bredt sort Moiréeslæb ud +af et Tyl, helt frem i Stuen. + +-Det er hendes Slæbkjole, hva'? Den er foret. + +Mens Ida stod og stirrede op i det meget Silke, lo Schrøder og holdt +Skørtet ud over hende som en Kaabe; men Fru Brandt følte ind paa Foret: + +-Foret er af gammelt, sagde hun. + +-Ja, sagde Schrøder, men véd De hva', det er dog storartet, hvad de faar +ud af 'et. + +Det var altid Schrøders Undren overfor Københavnerne. + +-Og saa gaar vi, sagde hun. + +Da de kom til det sidste Vindu, satte hun med et Tag Ida ud paa +Græsgangen igen: + +-For ellers vokser Du ikke, sagde hun og lo: Og saa skal der tælles til +Vask. + +-Ja, jeg kan vel ikke være til nogen Tjeneste, sagde Fru Brandt, der +allerede stod i Gangdøren. + +-Aa nej, sagde Schrøder, man maa selv gaa og stampe i 'et. + +Hun blev staaende et Øjeblik paa Trappetrinnet og saá efter Fru Brandts +Ryg, mens Fruen gik hen over Pladsen: + +-Jeg tror, det bli'er Torden, sagde hun saa og pustede: Gud give, det +vilde. + +De tre Husmandskoner gik stille inde i Køkkenet. De var paa sorte +Uldsokker, skønt der var Stengulv. + +Ovre hos Brandts var Madam Madsen kommen fra Skolen. De omgikkes ellers +aldrig saameget i Sommertiden: + +-Man véd jo det, sagde Madam Madsen til Madam Ludvigsen, at man paa +"Gaarden" er god nok om Vinteren. + +Godsforvalteren gik urolig ud og ind, han fik altid Mindelser i Knæene, +mod Torden. Og det trak ogsaa svært op med Skyer nede over Bræstrup. + +Madam Madsen havde saamæn ogsaa, sagde hun, allerede sat Tykmælk hen, +for Madsen varede mod Torden det første, han stod op om Morgenen. Han +følte det jo i Hugget. + +Madsen havde faaet et Sabelhug i første slesvigske Krig og var Formand +for Vaabenbrødreafdelingen. + +--Schrøder stod om Aftenen helt nede ved Vejen for at se efter Vognene; +for det lynede allerede nede bag Bræstrup, og Fru von Eichbaum var altid +saa ræd ved at køre og nu endda, der kom Uvejr til.... + +Godsforvalterens Piger løb hende hujende forbi med Lagener fra Blegen, +og inde i Avlsgaarden hørte hun Forvalteren, der raabte, at Lugerne +skulde lukkes--da begge Vognene kom, alt hvad Tøjlerne kunde holde, +nede paa Vejen. Konferensraaden sad i Kalechen hos Fru von Eichbaum. + +Pigerne i Hovedbygningen slog Vinduerne i, og Konferensraaden begyndte +at raabe straks nede ved Indkørslen: + +-Er der lukket? er der lukket? mens Forvalteren kom løbende ud af +Avlsgaarden i en stor Kappe. + +Gæsterne, der var angst og stivlemmede, kom af nede ved Trappen. Fru von +Eichbaum var hvid som et Lagen og gik ind i sin Stue og tændte Lys bag +nedrullede Gardiner. Hun var altid angst, "naar Elementerne rasede". + +Konferensraaden, der gik gennem Stuerne for at se, om Krogene var paa, +raabte, de skulde blive samlede; og Schrøder løb gennem Regnen over til +Godsforvalterens, der kom tilbage med hende. Ida trimlede afsted med +Hovedet stikkende ud af en lang Kaabe, og Madam Madsen var med, for hun +havde ikke turdet gaa hjem. + +-I Hus, i Hus, raabte Schrøder, som havde Karl Eichbaum paa Skødet. + +Men Frøken Rosenfeld havde taget en Badehætte paa og stod midt paa +Plænen og fangede Regnen i Hænderne. + +-Gaa i Hus, raabte Konferensraaden til hende, og leende, med bøjet Ryg, +løb hun ind under Glastaget. + +-Her, sagde Frøken Adlerberg og fangede hende. De sad eller stod alle +paa Havetrappen nu og saá gennem Regnen ud mod de lydløse Lyn. + +-Her, sagde Frøken Adlerberg og tvang Frøken Rosenfeld ned paa en Plaid. + +De talte alle halvsagte, seende frem mod Himlen, der blev mørkere, +fortællende om Uvejr og Lynnedslag. + +-Ja, sagde Forvalteren med sin træge Stemme: da Aggersøgaard brændte. +Konferensraaden husker, det var en tung Time, før vi fik Kre'turet ud.... + +Forvalteren tav lidt, der kom et Lyn, stærkere end de andre: + +-Men begge Baronens Køreheste, sagde han igen, de sled sig fra os ... +det var skammeligen. + +-Ja, sagde Konferensraaden, som stod ved Siden af Brandt, her stod vi +to, da den gamle Flagstang fik sit.... + +-Ja, Hr. Konferensraad. + +Og Konferensraaden sagde igen, med den samme Stemme: + +-Det var det Aar, da min salig Kone døde. + +Madam Madsen nikkede: hun huskede det. + +Lynene blev klarere og fler: i deres Lys saá de Kvæget ude over Markerne +og Husene i Bræstrup. Alle tav med Undtagelse af Frøken Adlerberg, der +hviskede til Hr. Feddersen i Ministeriet: + +-Hjemme paa Landstedet ruller vi Gardinerne ned, tænder Kronerne og +danser, sagde hun og havde lavet en Vifte af sin Havehat. + +Regnen blev voldsommere og lød som Trommeslag paa Taget, mens Poplerne +ved Indkørselen svajede ud, bøjende sig som skulde de knækkes. + +-Dér er det, sagde Forvalteren stille: det første Drøn gød sig op imod +dem. + +Frøken With greb Løjtnant Falkenstjerne, der havde sat sig paa Trinnet +ved hendes Fødder, i Skuldren: + +-Hør. Og hun sagde med en spæd og lille Stemme: + +-Hjemme gaar Mo'r og jeg altid ned i Kælderen. + +Der kom igen et Lyn, og Schrøder talte halvhøjt, til Braget kom. + +-Det er over Ringsgaard, sagde Konferensraaden, der kendte hver Plet og +hver Afstand i Egnen. + +-Ja, Hr. Konferensraad. + +De fik ikke talt ud, før det lynede igen. Glimtene kom fra to Sider, som +brudte, lysende Straaler, og de saá Sletten, hvor Kvæget flygtede i +store Kredse, og hele Himlen, hvor de sortrandede Skyer ligesom +Stridsvogne rullede op imod dem. + +Ingen talte mer; kun Frøken Rosenfeld, der sad med opmærksomt fremstrakt +Hoved, hviskede stille: + +-Hvor det er dejligt, hvor det er dejligt ... + +Mens Madam Madsen uafladelig sad og bevægede Læberne og Ida havde boret +sit Hoved ind under Moderens Arm, og det lynede igen. + +De saá en Rytter sætte ind ad Avlsporten og en Mand i Kappe kom løbende +over Pladsen. Det var Skovrideren, der kom fra "Fruens Skov" og ikke +turde ride videre for Dyret.... + +Tordenen tog hans Stemme, og det var saa mørkt, at man knap saá hans +Ansigt, mens han sagde: + +-Det brænder Vesten for Bræstrup--det var en svær Flamme.... + +-Var det hos Christen Nielsen? sagde Konferensraaden. Og de sagde +halvhøjt nogle Ord om, hvor højt han havde assureret. + +-Det er dog ikke hyggeligt, hviskede Frøken Adlerberg til Kandidaten og +havde foldet Hænderne om sin Havehat. + +Men Schrøder slap Karl von Eichbaum, Drengen, og løb pludselig ind til +Fru von Eichbaums Dør. Gennem Nøglehullet saá hun hende sidde ubevægelig +og bleg foran sine Lys. + +Frøken With havde ikke sluppet Falkenstjernes Skuldre og han mærkede +hendes Haand iskold ved Siden af sin Kind. Naar Lynene kom, saá han +hendes Ansigt, lighvidt, og hendes Øjne, der saá ud, som var de grønne. + +-Frøken With, Frøken With, sagde han. + +Der kom et nyt Lyn og et nyt Brag, som blev et uhyre Jernlegeme slynget +til Jorden ved deres Fødder: + +-Nu gaar der vel igen en Eg, sagde Skovrideren, der uafladelig sad og +tænkte paa sine Skove. + +Ingen talte og ingen vilde kunnet høre. Naar Drønet døde hen et Minut, +hørte de Kvæget, der brølte paa Marken, og Faarene, der brægede +klagende. + +-Det er hos Christen Nielsen, sagde Brandt. Et Nu saá de Brandskæret, +bag Laderne, i Mørket. + +-Pas Avlsgaarden, sagde Konferensraaden til Forvalteren. + +Et Lyn brød frem som et hvidlysende Vridbor foran deres Øjne, og +Forvalteren løb og slog ud med begge Arme som en Mand, der blændes, og +løb igen, mens Braget lød, et Brag som af tusinde Ting, der søndres og +knuses; mens Ida, der rev sig løs fra sin Moder og sanseløs styrtede sig +hen mod sin Fader, med en alt gennemskærende Stemme skreg: + +-Fa'r, Fa'r; og hun gemte sig ind ved hans Ben. + +Falkenstjerne havde taget Frøken Withs Hænder: Frøken Emmy, sagde han, +det var første Gang, han nævnte hende ved Fornavn. + +-Frøken Emmy. + +-Ja, ja, hviskede hun og vidste ikke, hvad hun svarede, mens han beholdt +hendes Hænder. + +Der var ganske stille nogle Øjeblikke, og man hørte kun Regnens tunge +Fald. + +Saa sagde Frøken Rosenfeld til Kandidat Feddersen, til hvem hun ellers +næsten aldrig talte, med en sagte, ligesom ærbødig Stemme, og tog sig +langsomt hen over Panden: + +-Hvor det dog var skønt. + +De sad alle tavse, som om de endnu ventede. Men Lynene blev blegere over +Markerne og Drønene døde hen. Det var som en kvægende Kølighed slog op +af al Jorden, og Regnen stilnede. Saa saá de, vest paa Himlen, +Stjernerne igen. Madam Madsen sad og fortalte Kandidaten om Madsens Hug +og Konferensraaden og Skovrideren gik ned ad Vejen for at se efter +Branden hos Christen Nielsens. + +Regnen var mild og lind. De hørte dens Fald mod Taget som en sagte +Rislen, og dens Draaber fyldte Natten som med et lysende Støv. + +Saa begyndte Frøken Rosenfeld, der sad med Hovedet i sine Hænder, at +synge sagte. + +Falkenstjerne sad endnu med Frøken Withs Hænder i sine: + +-Syng med, sagde Frøken Rosenfeld og vendte Hovedet om imod dem. Og +halvsagte, næsten nynnende, sang de unge Piger: + + Flyv Fugl, flyv over Furesøens Vove, + snart kommer Natten saa sort. + Alt ligger Sol bag de dæmrende Skove, + Dagen har listet sig bort. + Flyv Du kun hjem til din elskede Mage, + til de gulnæbbede Smaa; + og naar imorgen Du kommer tilbage, + sig mig saá alt, hvad Du saá. + +-Se, sagde Brandt. Ida var falden i Søvn i hans Arm, med Hovedet ind mod +hans Skulder: + +-Se Barnet, hviskede han og bøjede sig ned mod Frøken With. Han saá saa +lykkelig ud, mens de sang igen og Skovrideren faldt ind med, nede fra +Indkørselen med sin dæmpede Bas: + + Flyv Fugl, flyv over Furesøens Bølge, + stræk dine Vinger nu vel. + Ser Du to Elskende, dem skal Du følge, + dybt skal Du spejde deres Sjæl. + Er jeg en Sanger, saa maa jeg og vide + Kærligheds jublende Lyst. + Alt, hvad et Hjerte kan føle og lide, + burde jo tolke min Røst. + +Sangen døde hen. + +Ude i Natten var Regnen ophørt, og de gik alle ned ad Trinnene +(Falkenstjerne og Frøken With gik ved Siden af hinanden) og stod og +aandede langt ud i den svale Luft. + +Saa kom Schrøder med en vældig Bakke. De maatte sandelig ha'e noget, +sagde hun, ovenpaa den Forskrækkelse. + +Men de blev ved at gaa ude i Gangene en Tid. Saa blev der lét og skreget +nede paa Vejen. Det var Konferensraaden, der havde taget et Kys hos +Frøken Adlerberg. + +Lidt efter skiltes de. + +Brandt bar stadig Ida. Han listede paa de lange Ben for ikke at vække +Barnet. + +Da alle var til Ro, gik Frøken Rosenfeld ud ad sin Dør og sagte op ad +Trappen. Hun aabnede et Vindu i Gavlen og satte sig i Karmen med +Hænderne om sine Knæ. + +Dér saá hun Dagen bryde frem. + +--Det var den nittende August, og hele "Ludvigsbakke" var i Bevægelse. +Det var Konferensraadens Fødselsdag imorgen og han fyldte halvfjerds. + +Schrøder lagde Vandkringler og bagte. Hun stod i én Damp. Køkkendøren, +havde hun laaset af med en vældig rusten gammel Nøgle: + +-Idag ka' vi ikke ha' Køkkenskrivere, sagde hun. + +Nøglen hang i Lommen paa den Sirtses og slaskede hende om Benene. + +De unge Piger bandt Guirlander i en Krog af Lunden og løb forbi +Godsforvalterens Høj med Klædekurve med Grønt. Fru Brandt, der lignede +en Skildvagt med Geværet i Hvil, sad paa Højen med Ida, indtil Frøken +Rosenfeld gik op ad Højskrænten og løftede Ida ud over Stakittet: + +-Hende ta'er vi med os, Fru Brandt, sagde hun. + +Nede i Lunden lo og snakkede de, saa man hørte dem langt bort, mens de +surrede Egeløv og Asters om Klædesnorene. + +Frøken Adlerberg bandt med Handsker paa: + +"For det frygtelige Stads snærer Ens Fingre, sagde hun og trak hvert +tiende Minut Handskerne af for at vise Feddersen, om hun ikke fik røde +Mærker. + +Ida gik rundt og bukkede sig og samlede alle de glemte Asters op fra +Jorden og lagde dem i Skødet paa Frøken Rosenfeld. + +-Tak, lille Ven, sagde Frøken Rosenfeld. + +Apotekerfruen, der var fuld af Garneringer og sad ved Siden af Frøken +Adlerberg, sagde: + +-Ja, det er frygteligt med Hænderne. Franz (det var Apotekeren) taaler +heller aldrig, at jeg rører mig for mine Hænder. + +-Det gaar bort med lidt Glycerin, sagde Frøken Rosenfeld: + +-Tak, min Ven. + +Det var Ida, som blev ved at samle Blomster med altfor korte Stilke. + +Brandt kom til, han gik til og fra, med alle ti Fingre ravnsorte af +Krudt: han lavede Raketter og farvede Lys nede i Kontoret. + +-Jo, sidste Aar, sagde han, var de rigtig gode--de gik alle af undtagen +én. Men da Etatsraaden blev Konferensraad, havde Eriksen, min +Fuldmægtig, lavet en Sol ... det var kønt. + +Brandt stod foran Frøken Rosenfeld: + +-Naa, De har Barnet, sagde han og smilte og klappede Ida henover Haaret +med de sorte Fingre. + +-Men De skulde passe paa Deres Hoste, Hr. Godsforvalter, sagde Frøken +Rosenfeld. + +Brandt gik og hostede slemt paa det sidste. + +-Puh, de unge Piger pustede og rystede deres Skørter: + +-Hvor mange Alen har vi nu! + +Og den ene svang Guirlanden som et Sjippetov, mens den anden tog fat og +begyndte at synge: + + I Skov, hvor Bøssen knalder, + hvor Jægerhornet gjalder + og Hundekoblet gøer. + Hvor Fugl med knækket Vinge + og Dyr med saaret Bringe + forbløder sig og døer-- + +Halloh, Halloh, Halloh, Halloh, hvor Hundekoblet gøer. + +Oppe paa Højen hos Fru Brandt var Skovriderens komne. + +Fru Lund var gaaet herop: hun maatte dog give en Buket. + +-Og mine Roser, sagde hun: Gud véd, hvordan det gaar til--jeg synes dog, +de stod saa godt, og der bli'er ikke andet end Knopper af dem ... Og de +paa Kirkegaarden, som staar saa rigt, dem vilde jeg dog nødig bruge i +saadan en Anledning ... + +Fru Lund kunde saa godt faa, hvad Fru Brandt havde. Men det var jo ikke +meget. + +-Aa, Gud, sagde Fru Lund ganske lettet: Konferensraaden ser nok mest paa +Viljen. + +Skovrideren slog Benene mod hinanden og sagde: + +-Ja, jeg er en sober Mand, Mo'r, men den tyvende bli'er jeg fuld. + +-Ja, ja, Lund, sagde Fruen: naar Du blot ikke vil holde Taler. + +Madam Madsen arriverede nede i Stikkelsbærgangen. Hun vidste ikke, hvad +hun skulde gribe til: Madsens høje Hat maatte stryges, og hun vidste +ikke sine levende Raad for et Jern ... + +-Da er det s'gu galt, sagde Skovrideren: Madsen, der repræsenterer +Krigsmagten. + +Vaabenbrødrene skulde rykke op Klokken tolv. + +De unge Piger kom fra Lunden i en stor Flok, og Apotekerens Frue hilste +op til Højen bag en hvid Parasol. Ida tog alle i Haanden, før hun gik +op. + +Madam Madsen vilde gaa lidt ned over Engene, som stødte op til Lunden, +og Skovriderens slog Følge. De gik ind over Stenten og saá paa Kransene +og Guirlanderne, der laa paa Jorden. + +-Det er rigtig kønt, det er rigtig kønt, sagde Fru Lund, der sad paa en +Bænk, hun vilde altid gerne sidde. + +Men Madam Madsen, som gik rundt og tog Maal af hver enkelt Del, sagde: + +-Ved salig Konferensraadindens Begravelse havde vi to hundrede Alen ... + +... Klokken elve gik Konferensraaden rundt med et Lys og lukkede alle +Døre. Det var Husets Skik. Han havde Kalot paa (om Dagen havde han rød +Paryk, der var ganske ligesom Godsforvalterens) og tog i hver Laas. + +De unge Piger, der var gemte inde i Frøken Adlerbergs Stue, sad og +fniste i Halvmørket, da han gik forbi. + +Saa slog Falkenstjerne paa Vinduet ude fra Haven, og det blev aabnet: + +-Vi har reddet Vinen, hviskede han. + +De unge Piger sprang ud, sagte og leende, én efter én, mens de holdt om +deres Skørter. + +-Og Lamperne? hviskede En. + +-Har dem, blev der hvisket tilbage. + +De listede alle, langs Huset, ganske stille, til de pludselig løb ned +over Plænen som en Vind, for Hundene begyndte at gø. + +-Det er Hektor, hviskede Frøken Adlerberg og greb Feddersen om Armen. + +-Hys. + +De naaede Træerne. Frøken Rosenfeld gik langsomt bagved alle de andre. + +Nede under Bøgene brændte der fem Lamper. Dér satte de sig ved Bordet og +bandt. Frøken Falkenberg sad paa Stenten lidt borte og saá ud i Natten, +der laa over Engene som et stort Mørke. + +-Emmy, kaldte det ganske sagte. Det var Falkenstjerne. + +-Ja. + +Og der var to, som, tæt til hinanden, saá ud i Mulmet. + +... Om Morgenen stod Falkenstjerne og Gartneren og slog Guirlander paa +Facaden og fløjtede begge to. Gamle Brandt, der havde faaet Flaget +hejst, var i Lag med Vimplerne. Men klejn var han og gik og hostede. + +Han blev staaende og saá ned mod Bræstrup, hvor Flagene kom op foran +Gaardene; Morgenvinden tog saa friskt i de røde Duge: + +-Hvor er 'et kønt, sagde han: Og saa Stakkene--ja, her er en dejlig +Plet. + +Han begyndte at gaa over mod Godsforvalterlængen; han vilde se at faa +noget Varmt. Men da han var kommen derover, sagde han: + +-Jeg tror, jeg vil lægge mig lidt. Han havde Kuldegysninger og kunde +næppe staa paa sine Ben. + +-Ja, Brandt, sagde Fruen, der badede Ida i et Vaskekar: Men Du maa op +for at overrække Stagerne. + +-Ja, Mariane, sagde Brandt, der døsede hen. + +Vognene begyndte allerede at rulle frem nede gennem Indkørselen, og +Sofie løb til og fra for at melde, hvem det var. Fru Brandt var i +Undertøj og satte Haaret, hele Sovekamret flød af hendes hvide Skørter. +Hun fik Nederdelen paa og Livet knappet, mens Brandt i sin Seng blundede +og vaagnede og blundede igen. + +De hørte fler og fler Vogne og mange Fodtrin paa Grusgangen. + +-Dér har vi Musikken fra Horsens, raabte Sofie og satte afsted ud til +Gærdet paa Sokker. + +-Og dér ligger Brandt, sagde Fruen, der fik Kniplingsærmer og Hovedpynt +paa i Havestuen. + +Hornene lød højt og lystigt, og de hørte mange Stemmer: + +-Ja, Brandt, dér har vi Vaabenbrødrene, sagde Fru Brandt, som havde +Brandts Tøj paa sin Arm og som hele Tiden talte, som skulde hun ruske i +ham. + +-Hvor er Barnet? sagde Brandt kun. + +Ida, der havde grædt, fordi Papilotterne havde siddet for stramt, kom +ind i hvid Kjole. + +-Nu ikke for tæt til Sengen, sagde Fru Brandt og glattede Idas Skørt; +men Faderen tog Spidsen af hendes Livbaand og holdt det mellem sine +Hænder: + +-Ja, nu skulde jeg vel op, sagde han og blev ved at smile til Barnet, +saa mat. + +De blev ved at høre Fodtrin og Hornene og en Stemme, der kommanderede: +det var Madsen. Saa igen Hornene. Brandt syntes, det var saa underlig +langt borte: + +-Der er Kammerherren, raabte Sofie; hun slog Døren op paa vid Gab, med +Bomuldsforklædet i Haanden, som hun havde løst af sig i Forskrækkelsen. + +-Nu har vi Amtsraadet, Brandt, sagde Fruen, der var blevet ved at gaa +rundt tungere og tungere i Gulvet, og hun lagde Klæderne paa en Stol. + +-Ja, Mariane, sagde Brandt og satte sig op i Sengen. + +Men Fru Brandt var løbet ud at tage imod: de skulde samles her. + +-Ida, Ida, raabte hun. + +Ida, der stadig stod et bitte Stykke fra Sengen, sagde, ligesom hun +vilde vække ham: + +-Fa'r, nu skal Du op. + +-Ja, Barn, nu kommer jeg. + +Han hørte Kammerherrens Stemme inde i Havestuen, og han kom op paa +Sengekanten at sidde. Det brændte saadan i hans Side. + +Saa blev Døren lukket op. Det var Skovrideren i fuld Puds: + +-Hvad Satan, Brandt, sagde han, men han blev pludselig staaende: Hvordan +er 'et, Du ser ud? + +-Ja, sagde Brandt, jeg har det daarligt. + +-Det ser jeg s'gu. Og din Kone sagde, det var det sædvanlige. + +Brandt sad lidt: + +-Nej, sagde han saa, og Hovedet faldt ned paa hans Bryst, jeg kan ikke +gaa derover. + +Skovrideren gik ud og hentede Doktoren, der kom i Kjole og med +Dannebrogskorset: Hvad er det, gamle Ven, gaar De i Reden paa Festdagen, +sagde han, men blev pludselig alvorlig, da han saa Brandt: Løft ham, +sagde han til Skovrideren og begyndte hastigt at høre Brandt paa Bryst +og Ryg. + +Udenfor holdt Musikken op, og man hørte Madsens Stemme gennem Støjen: + +-Nu er Madsen der med Fanen, sagde Brandt og smilte. + +Doktoren blev ved at høre paa Brandts Ryg, mens Skovrideren stod ved +Fodenden bøjet frem, som vilde ogsaa han lytte: Der skal Bud til +Bræstrup, sagde Doktoren blot og gik ud. + +Han satte sig til at skrive Recept ude i Stuen midt mellem Gæsterne, +mens Fru Brandt stod hos, og Amtsraadmedlemmerne talte højt i Munden paa +hinanden om Dagen og om Talerne og om Festen: + +-Brandt faar det jo altid saa voldsomt, sagde Fru Brandt. + +Doktoren svarede ikke: inde i Sengen sagde Brandt, der var blevet +ligesom noget roligere efter at have set Doktoren: + +-Og hvordan skal det saa gaa iaften? Han tænkte paa Fyrværkeriet. + +De hørte Amtsraadmedlemmerne gaa ud gennem Haven. De var pludselig +bleven ganske tavse: + +-Men nu skal Ingen tænke paa mig, sagde Brandt. Det er ogsaa bedre nu. + +-Ja, sagde Skovrideren. + +Han gik ind i Stuen, hvor hans Kone endnu sad paa en Stol: + +-Lad os gaa, sagde han sagte: vi kan jo ikke forskrække Konferensraaden. + +De gik ud sammen med Doktoren, og man hørte deres Skridt dø hen paa +Gangen, til der blev ganske stille. Fru Brandt gik ordnende frem og +tilbage hos den Syge, sortklædt, i sin brede Silkekjole, der knitrede: + +-Men man maa heller ikke give sig hen, sagde hun og tog op i Mandens +Puder. + +Hun blev staaende et Øjeblik foran Sengen og sagde med den samme Stemme: + +-Nu skal Apotekeren overrække Stagerne. + +Den Syge virrede kun med Hovedet--maaske var det en Flue--og han sagde: + +-Skal I ikke over med Blomsterne ... + +-Det maa vi jo, sagde Fruen. + +Men Ida begyndte at græde inde i Stuen, fordi hendes Fader ikke skulde +med: + +-Naa, sagde Fru Brandt og tørrede hendes Ansigt; men Barnet blev ved at +smaagræde hen gennem Haven. + +Saa blev der fuldkommen tyst, mens Sofie sad og strikkede bag Døren. Man +hørte kun Fluerne summe og Bornholmeren, der paa én Gang lød saa sejgt +og haardt. + +Den Syge laa og flyttede sig i Sengen. Der kom saadan en Uro med +Feberen.... + +Nu hørte han Kammerherrens Stemme--Sofie sprang i Sokker ud til +Gærdet--og han løftede Hovedet lidt, som vilde han lytte: Nu talte +Kammerherren for Konferensraaden. + +Men Brandt kunde ingenting høre, og der var ogsaa saa mange Billeder i +hans Hoved, der kom og drog forbi og gik--Billeder fra al hans Tid og +fra han kom her og da Konferensraadinden levede og fra de fik Ida. + +Hvor var hun spæd og rød og bittelille ... Og hun havde kendt ham, før +hun kendte sin Mo'r.... + +Paa én Gang tog Brandt i Sengebaandet, han fik sig rejst; nu raabte de +Hurra for Konferensraaden.... + +Saa faldt han sammen igen og blundede. + +Da han slog Øjnene op, sad Frøken Rosenfeld med Ida paa Skødet ved hans +Seng: + +-Vi vilde over og se til Dem, Hr. Brandt, sagde Frøken Rosenfeld. + +-Ja, sagde han og blev ved at se paa Ida, her ligger jeg, Frøken. + +Frøken Rosenfeld satte Ida ind paa Sengekanten: Ida kan sidde her, sagde +hun. + +-Ja. + +Den Syge blev ved at smile og flyttede sine Hænder, der brændte, hen, +hvor Ida sad. + +-Men krøller hun ikke sin Kjole, sagde han og lukkede Øjnene. + +De hørte Uhret slaa, langsomt som den, der ikke har Hast, og Frøken +Rosenfeld løsnede sagte Idas Haand af den Syges. De gik ud paa +Taaspidserne, mens Ida holdt saa fast i Frøkenens Kjole, og de satte sig +i Sofaen. Der var ganske tyst. Kun Uhrets haarde Dikken. + +-Frøken, hviskede Ida: dør Fa'r? + +-Men Barn, men Barn, sagde Frøken Rosenfeld og strøg over Haaret paa +Ida, der begyndte at græde, uden Lyd. + +De hørte Trin i Havegangen. Det var Fru Brandt, der kom ind foran +Konferensraaden. Han bar Storkorsets store Baand og havde røde Pletter +paa Kinderne. + +-Men hvad hører jeg? sagde han, der talte noget højt: her er Sygdom. Og +Fru Brandt, der gik iforvejen ind til Sengen, sagde, som hun vilde vække +Manden (der var ligesom Vrede i hendes Stemme hele Dagen): + +-Brandt, det er Konferensraaden. + +Frøken Rosenfeld hørte Konferensraaden sige, i sin Festtone: + +-Kære Brandt ... Men saa sænkede han pludselig Stemmen; han sad paa en +Stol, rykket lidt ud fra Sengen, ubestemt urolig som alle gamle Folk ved +Sygdom: + +-Men hvad er dog det ... men hvad er dog det ... + +-Ja ... nu har vel Apotekeren overrakt Stagerne, sagde Brandt og søgte +at tage hans Haand. + +Ida var stille listet ud. Frøken Rosenfeld gik mellem Ribsbuskene og +kaldte halvsagte paa hende, men ingen svarede. Saa fandt hun hende paa +en Træbænk lige udenfor Sovekammervinduet, sammenkrøben og stille, +ligesom en lille Hund. Og Frøken Rosenfeld satte sig ved Siden af hende, +næsten i samme Stilling. + +De hørte Konferensraaden, der vendte tilbage gennem Haven, og Fru +Brandt, der gik inde i Sygeværelset. Nu satte hun sig, ved Fodenden af +Sengen, med de brede Kappebaand frem over Brystet, som vilde hun spærre. + +Der lød nogle sagte Trin inde i Dagligstuen, og Fru Brandt stod op. Det +var Fru Lund, der kom listende og standsede ved hvert Skridt. + +Hun blev staaende igen og tog Fru Brandt om Hofterne: + +-Vi synes, det er saa slemt, Lund og jeg, sagde hun. + +Og da Fru Brandt ikke sagde noget, blev hun ved: Kunde vi dog ikke +hjælpe med noget? + +-Tak, sagde Fru Brandt, der stadig tænkte paa Frøken Rosenfeld, som hun +havde siddet før henne i Sofaen: vi kommer vel over det selv. + +Fru Lund kom saa underlig hurtigt ud og hen ad Havegangen, hvor +Skovrideren stod og ventede. + +-Saá Du ham, spurgte han. + +-Nej, svarede hun blot, hun havde den stille Graad i Halsen. Og Lund +sagde (de to forstod altid hinanden uden at have talt): + +-Ja, hun er en Stivnakke. Han følte noget som en Lyst til at slaa med +knyttede Hænder. + +Fru Lund havde Lommetørklædet fremme: + +-Aa, Lund, sagde hun: det er vel kun hendes Væsen. + +Fru Brandt var blevet staaende i Dagligstuen. Fast lukkede hun alle +Vinduer og gik atter ind paa sin Vagt. + +Det var blevet Aften, og der var mørkt i Sygestuen, hvor der brændte en +lille Lampe og Doktoren kom og gik; det skinnede saa rødt paa +Gardinerne. + +-Det er saa lyst, sagde den Syge og drejede Hovedet. + +-Det er Faklerne, sagde Doktoren. + +-Ja, det er kønt, sagde Brandt. + +Skovrideren sad udenfor paa Bænken. Han var ikke blevet fuld den tyvende +August: + +-Hvordan er 'et? sagde han. + +-Det er skidt, sagde Doktoren. + +Da de kom hen i Alléen, mødte de Frøken Adlerberg med Hr. Feddersen fra +Udenrigsministeriet. + +-Vi spadserer, sagde Frøken Adlerberg,--der var noget mørkt i den +Allé--: hvordan har han det? + + +Doktoren trak paa Skuldrene. + +-Det er dog fatalt, sagde Feddersen: for Konferensraadens Skyld. Det +føles jo dog paa en vis Maade over hele Huset. + +Inde i Sygeværelset var det stille, og man hørte kun Lyden af Fru +Brandts Pinde, regelmæssigt som Uhrets Dikken, og nu og da Musikken +derovrefra, hvor de dansede. + +Saa kaldte Brandt: + +-Mariane, sagde han, og han tog hendes Haand: + +-Det er Synd for Dig.... + +Men det var, som Fruens Haand med de mange Ringe havde tynget hans, og +han løsnede den, mens han lukkede Øjnene. + +-Det er jo Sygdoms Gang, sagde Fru Brandt og glattede Lagenet; Brandt +laa stadig og tog i det med sine magre Fingre. + +-Men jeg vilde gerne tale med Løjtnanten, sagde han. + +-Ja, ja, sagde Fruen, der følte ned om hans Ben, som var kolde op over +Knæene. Hun blev længe staaende og saa ubevægelig paa den gamle Mand, +hvis Krop tegnede sig saa tyndt under Tæpperne, før hun satte sig igen: + +-Nu skulde hun altsaa til at sidde Enke. + +... Løjtnanten løb rundt nede paa Haveplænen; han var ifærd med +Raketterne. De skulde brændes af, nu, naar der var danset. Musikken +standsede, og Falkenstjerne raabte op til Forvalteren, der stod ved et +Vindu: den første Raket gik af som en mager lille Straale, der spaltede +sig i to. + +Gæsterne stod ved de aabne Vinduer, mens Raketterne hvislede tynde op i +Luften og Herrerne fra Horsens, der røg Cigarer med Hænderne i deres +Bukselommer, udstødte lange "Aah--Aa-h", mens en lille Dame, der var +kortbenet og havde bundet et Lommetørklæde om sin bare Hals for Træk, +sagde: + +-Gud, at vi skulde holde op at danse for den lille Straale. + +Ved det øverste Vindu havde Frøken Rosenfeld løftet Ida op i Armen. Ida +holdt sig hos hende hele Dagen, uden at tale, kun følgende hende, med +kolde Hænder, som en krank lille Skygge: + +-Se dog, se, sagde hun. + +Der gik en Raket op igen, da Feddersen kom forbi med Frøken Adlerberg: + +-De gaar ikke højt, sagde han. + +Og Frøken Adlerberg, der lo, mens hun gik med sit Slæb over Armen, +sagde: + +-De er fra Landet. + +Frøken Rosenfeld vendte sig rask med Ida, og hun hørte Kammerherren, der +sagde henne ved sit Vindu: + +-Det er nydeligt, virkelig nydeligt ... og han tilføjede, seende ud i +Luften: + +-Og han var en saa fortræffelig Mand. + +Frøken Rosenfeld gik med Ida over Pladsen, da hun pludselig følte Taarer +paa sin Haand: + +-Men hvorfor græder Du? spurgte hun. + +Barnet svarede hende ikke. + +Skovrideren stod med sin Kone oppe i Dansesalen i Krogen ved det +nederste Vindu; Raketterne steg stadig op i Natten, for der var mange, +men smaa var de: + +-Herregud, Mo'r, sagde Lund: hvor er 'et dog sørgeligt. + +Ganske sagte kom Frøken Rosenfeld med Ida ind i den Syges Stue, hvor Fru +Brandt sad bred paa den samme Plads. + +-Vi vilde sige Godnat, hviskede hun. + +Og mens Fru Brandt rejste sig, bøjede hun Ida ned over hendes Fader (Ida +havde i sine Øjne det samme Udtryk som et ganske lille Barn, der er +sygt). Brandt slog Øjnene op: + +-Er det Barnet? sagde han: Saa hun Fyrværkeriet? + + * * * * * + +Ida laa hos Frøken Rosenfeld om Natten. Frøkenen sad ved sit Vindu, +Gæsterne var borte, og Natten var mørk. Saa jog en Vogn ud af +Godsforvalterporten ned over Vejen, gennem Mulmet, som en Skygge. + +Alle Hunde fo'r halsende op ... + +Da de kom ned om Morgenen, gik Konferensraaden hen til Klaveret og +lukkede det stille, mens han tog Nøglen til sig. + +Gamle Brandt var død. + +Alle Gæsterne spredtes, langt ud i Skoven og Haven. Frøken Rosenfeld sad +ene med Ida paa sit Skød. + +Ovre i Godsforvalterboligen gik Fru Brandt og tog mange Lagener frem af +sine dybe Skabe. + + * * * * * + +Fru Brandt sad i sin Dagligstue, kulsort og mægtig, og ventede paa +Vognen med Fru Reck, den nysudnævnte Godsforvalters Frue, som skulde se +sit fremtidige Hus. De broderede Tæpper var fremme paa alle Gulve, og om +Brandts Portræt var der hængt Immortelkrans. Ida var ovre hos Schrøder. + +Saa slog Sofie Døren ud til Gangen op: + +-Dér er hun, sagde hun; det lød som et "Vagt i Gevær", og hun blev +staaende, lang og sort, bag sin Madmoder, der aabnede Yderdøren: + +-Ja, jeg er Fru Reck. sagde en forvirret Dame, der var lille og slank og +holdt Slæbet af sin graa Kjole i sin Haand. + +-Velkommen, svarte Fru Brandt og rakte langsomt Haanden frem. Hun havde +altid bevaret et Bondepige Haandtryk, der bare "rørte". Nu var Haanden +iskold. + +-Hjælp Fruen, sagde hun til Sofie. + +Sofie tog Kaaben af Fru Reck med sine knoglede Hænder. + +De kom ind i Stuerne: + +-Aa, hvor er de store, brast det ud af Fru Reck. Hun blev rød i det +samme: Hun var blevet staaende, et Nu, ganske forskrækket foran de +lange, landlige Gulve. + +-Ja, Boligen er rummelig, sagde Fru Brandt og bød Fru Reck til Sæde +ligeover for sig. Fru Reck vidste ikke selv, at hun førte Lommetørklædet +to Gange op til Panden, mens Fru Brandt sagde noget om Kulden og om at +køre. + +-Ja, sagde Fru Reck: det var lidt koldt paa Vognen. + +Hun troede nok, hun ogsaa havde sagt noget om Hr. Brandt og at det +sandelig ikke vilde være let for Reck (hun var ganske varm og hun tænkte +jo etsteds i sit Hoved ogsaa paa Gulvene): + +-Nej, det vil sandelig ikke være let, sagde hun endnu en Gang og hørte +Fru Brandt sige: + +-Ja, Brandt og jeg er jo barnefødt paa Stedet. + +Fru Reck ventede et Øjeblik: + +-Ja, sagde hun saa: Reck og jeg, vi er jo Byfolk. + +Fru Brandt havde utvivlsomt set det, men hun sagde kun og rejste sig: + +-Hvis Fruen nu vil nyde noget. + +Og de gik ind i Spisestuen. + +Fru Reck troede aldrig, hun havde set saa megen Mad, og hun blev ved at +spise og spise, ligesom hun ikke turde andet, mens Fru Brandt bød og +bød, uden selv at spise--som barrikaderet bag al sin egen Mad. + +Hun talte om Byggegælden; vi har jo maattet bære den, sagde hun, mens +hun blev ved at byde, med samme kolde og tørre Stemme og Øjnene +ufravigelig fæstede paa Fru Reck, som havde hun Lyst til at kvæle Gæsten +i al sin Mad. + +-Ja, sagde Fru Reck, her er jo gjort saa meget ... véd vi.... + +Fru Brandt svarede: + +-Her var Stengulve, da vi kom. + +Fru Reck tænkte, der kunde gerne være Stengulve endnu. + +Efter Bordet gik de rundt i Huset, Fru Brandt forrest, aabnende, +lukkende, visende alt fra Stue til Stue, fra Rum til Rum. + +Fru Reck, der frøs i sin tynde Bykjole, sagde: + +-Tak, nu har jeg jo set det ... men Tak, nu har jeg jo set det, Fru +Brandt. + +Men Fru Brandt gik videre, forevisende alt: Kælder, Mælkekælder, +Kartoffelkælder, Lofter, det hele Hus, hele det fejlfri Hus, hun havde +grundet, og som hun skulde forlade, hun, Enken. + +Hun talte om Sengene, deres egne Senge, Folkesengene, Gæstesengene. Fru +Reck sagde: + +-Ja, hvad der maa anskaffes. + +-Her er Skabrummene, sagde Fru Brandt, da de endelig kom ned i Gangen. + +Hun aabnede sine Skabe, visende Linnedet, Puderne, Vaarene, Omhængene; +udkrammende sin Bondevelstand; talende en Kende højere, med smaa +Trækninger om sin Mund, i en pludselig enkeagtig Skadefryd. + +Fru Reck tænkte ved sig selv: + +-Nej, hun skal aldrig over min Dørtærskel; og sagde: + +-Ja, Fru Brandt, naar man blot var halvt saa dygtig en Kone som De. + +-En maa jo holde sit Hus, sagde Fru Brandt, der lukkede sine Skabe og +tog Klodstøfler paa: de skulde se Haven. Da de kom derud, mødte de Ida, +der kom med Schrøder, som vilde se den nye Kone. + +-Jeg er Husjomfruen paa Gaarden, sagde hun og gav Fru Reck et Haandslag +med en rød Haand. Fru Reck følte ligesom en Lettelse og sagde meget +venligt bøjet ned over Ida, der stod hos Moderen: + +-Det er Deres Datterdatter, Fru Brandt. + +-Min Datter, svarte Fru Brandt, og de blev alle røde i Hovederne paa én +Gang, mens Fru Reck gjorde Stillingen endnu værre ved at sige: + +-Her har Du rigtignok haft en dejlig Have. + +-Ja, mumlede Ida og trak i sin Haand, som Fru Reck holdt. + +Der var ingen, der talte mer, før de igen kom ind i Gangen, hvor de saá +Apotekerfruen, som var arriveret i Ponyvogn og iført Søløveskindspels. +Hun begyndte at kysse løs paa Fru Reck, uden at se til de andre, under +en Strøm af Ord: + +-Søde Henriette (de var Skoleveninder), sødeste Henriette, hvor har jeg +dog glædet mig, kære Du, over dog at faa et Menneske til Egnen, én af +sine egne (de havde næppe set hinanden i tolv, femten Aar), det kan +saamæn behøves ... + +Fruen fra Apoteket blev ved: + +-Ja, bedste Fru Brandt, jeg ta'er af mig. Henriette, kære Du, her er jo +hundrede Ting at tale om. + +Hun gik ind i Stuen, forrest, med Fru Reck om Livet, mens hun blev ved +at tale om Huset og sin Glæde og hvad der maatte anskaffes. + +-Véd Du, kære, her kan blive nydeligt. Ja, Fru Brandt, De véd, jeg har +sagt det saa tit, jeg holdt jo ikke ud i disse Stuer en Time, med alle +Møbler saadan klistrede op ad Væggene. + +-Vi har nu været tarvelige Folk, Fru Mogensen, sagde Fru Brandt og bød +til Sæde. Ida og Schrøder holdt sig i en Krog. + +Fru Mogensen blev ved at tale: Her var jo egentlig kun tre Stuer. Dit +Klaver, Henriette, er vel Hornungs? Deres, lille Fru Brandt, er jo tysk +... Men der er jo ogsaa blevet spillet saa lidt her i Huset. + +Hun stod i Døren mellem de to Stuer, stadig talende, pegende og +raadende, placerende Møbler, fejende de gamle Sager ud, saa inderlig +venlig mod Fru Brandt, venlig, som om hun slog hende: + +-Der sætter Du saa det, og der det--søde Henriette ... her kan blive +nydeligt---- + +Fru Brandt bød Kaffen om i Sølvkanden, Brandts Hædersgave, den fra +Jubilæet. + +Ogsaa Fru Reck blev ivrig og talte om sine Møbler og Gardiner og Dørene, +mens Fru Mogensen Hyttede Sølvkanden for at tegne et Udkast til de +Reckske Stuer paa Fru Brandts Dug. + +Hun bad om en Alen. For Du maa jo dog ha'e Maalene, sagde hun, og Ida +bragte Alenen, mens Fru Reck tog Maal, staaende op paa en Stol, +passerende over Gulvene, opmuntret og spørgende Fru Brandt om gode Raad. + +-Ikke, lille Fru Brandt, ikke sandt, lille Fru Brandt, sagde hun hvert +andet Minut, mens hun ophængte usynlige Gardiner, arrangerede de +fremmede Møbler og Stykke for Stykke søndrede det gamle Hus. Fru Brandt +svarede stadig i smaa Sætninger, og Schrøder stod og pustede over sin +Kop: hun syntes, Kagerne blev til store Klumper i hendes Mund. + +-Jo, Du, jeg tror virkelig ogsaa her kan blive ganske net, sluttede Fru +Reck og sprang ned af en Stol. + +Lidt efter tog Fru Mogensen Fru Reck med hjem til Apoteket i sin +Ponyvogn. + +Hun stod endnu i Døren--Fru Reck var paa Vognen--og sagde Farvel: + +-Ja, kære Fru Brandt, sagde hun og lagde mildt begge sine Hænder om +hendes: det maa jo være lidt svært ... + +Hun blev staaende et Øjeblik, og mens hun saa Fru Brandt lige ind i +hendes Ansigt, sagde hun en Gang til og førte sine Hænder hen over +hendes Arm: + +-Rigtig svært. + +Saa var Vognen borte. + +Schrøder skyndte sig at komme bort. Hun brød sig ikke om at være der +alene: + +-Naa, sagde hun: Farvel i Længen. Saa fik Apoteket da endelig en Gang +taget Maal af Godsforvaltergaarden. + +Schrøder gik. + +Fru Brandt vaskede selv Porcelænet af og samlede Stykke for Stykke i +brede Stabler. Men saa paa én Gang satte hun sig ned paa Stolen ved +Buffet'en. Fru Brandt græd. + +Ida blev staaende Foran hende: hun havde aldrig set sin Moder saadan +rigtig græde. + +Saa rørte hun sagte ved hendes Knæ. Og Fru Brandt tog Barnet op til sig, +mens hun blev ved at græde. + +Men om Eftermiddagen kom hun ned forbi Apoteket, i Sørgeslør, med en +Krans. Hun vilde paa Kirkegaarden ... Der var Musik derinde, i Apoteket. + + * * * * * + +Det begyndte at mørknes, mens Schrøder blev ved at gaa ude i Haven +spejdende bøjet over den sidste Sne; der var altid Vintergækker, her paa +det Sted, de første. + +Men de var jo saa spæde og svære at hitte. + +Hun havde fundet ti, tolv, fine og kolde. Dem vilde hun da gi'e Fru +Brandt, før hun skulde rejse. + +Hun kom ind i Stuerne, der var nøgne og bare. Ida gik og tullede, +indhyllet i et Sjal, og havde ikke det Sted at være. Mørkt var der og +Halm laa der over Gulvene. + +-Er det Dig, Tut, sagde Schrøder, forsøgende at anslaa en glad Tone. + +-Ja, sagde Ida. + +-Herregud, hvor de er kolde, sagde Schrøder, og "krøllede" hendes +Hænder. + +-Mo'r er inde, sagde Ida. + +"Inde" var Sovekamret. Nu var der pakket og ryddet otte Dage, Stue for +Stue, som mistede de et Stykke af Huset for hver Dag. I Sovekamret stod +der i den bare Vinduskarm et Lys i en Flaske. Ellers var der kun Sengen +og Folkenes gamle Klædeskab. Paa Sengekanten sad Christen Nielsens Kone, +og Fru Brandt gik rundt i et sort Sjal. + +Christen Nielsen kom, talte lavmælt og langsomt, med Hænderne paa sin +Mave: Men saa blev 'et ved det, baade med Smørret og Skinkerne--det +vild' 'et blive. + +Fru Brandt gik og pakkede det sidste sammen, mens han talte: nu havde +hun vel sanset alting, faaet gjort alle Aftaler ... For fra Godset fik +hun det dog billigst, naar hun skulde købe. Det skyldte de hende vel, +idetmindste. + +-Ja, ja, sagde Christen Nielsens Kone: + +-Saa skal 'et vel vær': og hun rejste sig fra Sengen. + +-Ja, det maa det vel, sagde Schrøder og lagde Vintergækkene paa +Sengekanten. Dem tog Ida, hvem Moderen gav Vanter paa, og holdt dem +krampagtigt, mens de tre andre blev staaende stille og saá hen paa Lyset +i Flasken. + +De hørte Vognen rulle op for Døren, og Sofie kom ind, bunden til, saa +man bare saá hendes Næse. Hun tog Lyset, og de gik alle ind gennem +Stuerne. Fru Brandt havde slaaet sit store Slør ned for Ansigtet. Men +Ida gik med de tolv Vintergække i Vanten. + +Ude i Gaarden stod Lars ved Hestene. Bæsterne var de gamle. Men Vognen, +det var Godsherrens Jagtvogn, for Brandts Kaleche var "gaaet +underhaands". + +Fru Brandt kommanderede, bag sit sorte Slør. + +-Jeg kommer straks, sagde Schrøder og løb over mod Hovedbygningen. + +Der var mange Sække og Krukker, der skulde staa lige, og Fru Brandt blev +ved at kommandere, bag sit Slør. Forvalteren kom til, og de hjalp alle +til, mens ingen talte uden Fru Brandt, og Ida kom op i Vognen og saa +Fruen. + +Schrøder kom løbende tilbage. Hun havde en Pakke, sagde hun: den var til +Tut; det var Huset, som Frøken Rosenfeld havde tegnet i Sommer. Og Tut +skulde ha'e det til et Minde, sagde hun og stak det op i Vognen, mens +hun græd. + +Saa var Sofie oppe og Lars sagde langsomt: + +-Har Fruen mon mere? + +Der var ikke mer. Ida sad saa sært lillebitte, ved Siden af sin brede +Moder, og Schrøder blev ved at græde. + +Saa kørte de. + +De andre blev staaende paa Trappetrinnet og saá efter dem; nu var Vognen +væk. + +Uden at sige noget gik de ind, og Schrøder tog Lyset, der stod og +flakkede i Gangvinduet, og holdt det op i Døren, ind mod de nøgne og øde +Stuer. Saa tændte Forvalteren en Lygte, og Schrøder slukkede Lyset +mellem sine to Fingre. + +-Det er ligegodt smerteligen, sagde Forvalteren. + +De traadte ud og laasede Gangdøren. De gik bort. + +-Det er ikke saa lig' til, sagde Christen Nielsens Kone, naar +Forsørgeren falder fra. + +Og saa skiltes de.... + +--Barndomsaarene i Horsens kom. Og saa det første, lyse Ungdomsaar og +siden de lange Sygdomstider, de lange Dage: + +Huset var ved at vaagne. + +Sofie Pige begyndte at rumstere ude ved Skorstenen. Ida hørte det, halvt +i Søvne, og helt mekanisk satte hun de bare Fadder ud paa det strikkede +Tæppe foran sin Seng. + +Nu maatte hun op. Hans Christensen var der med Mælken. + +Hun tændte ikke Lys, men listede sagte rundt i Mørket og fik Klæderne +paa sig. Hun saa blot Moderen, der sov siddende oprejst i sin Seng, som +en bred Skygge, der dækkede Daglysningen bag Gardinerne. + +Ude i Køkkenet var Hans Christensen allerede kommen, og han fik +Mælkepengene, der laa aftalte i Køkkenrækken: + +-Ja, kold er hun nu til Morgen, sagde han: + +-Nu er Kæret da bundfrosset hjemme ved vores ... + +Han gik et Par Skridt paa Træskostøvlerne, saa det lød, som skulde han +afsted, mens Ida fik rakt ham Kaffekoppen og Sofie flyttede Kar ved +Skorstenen, for det traf sig, at Fruen kunde vaagne og høre, at de stak +Kaffen til Hans Christensen. + +-Fa'vel, sagde Hans Christensen, naar han havde drukket, og han løftede +Klinken ligesaa stille. + +Ida havde det frosne Smør henne ved Varmen for at linde: nu var det +svundet igen. Hun tænkte det nok, for hun havde hørt Hosesokker henover +Loftet iaftes. + +Hun gik ind i Stuerne og hun begyndte at tage Stykkerne af Stolene og at +tørre af, mens hun sagte flyttede den lille lavbenede Lampe fra Møbel +til Møbel. Det var egentlig hendes bedste Tid, saadan om Morgenen, +medens Moderen sov og hun kunde sysle om, ganske stille, i sine egne +Tanker: + +-Aa, der var nok at tænke paa ... der var jo altid det med Pengene og +altid maatte det skjules ... Nu var Hans Oles Enke ogsaa død. Saa fik de +vel heller ikke den Slagtning til givende længer, der var snart ingen af +de Gamle paa "Bakken" mere--og hvor kunde man forlange, at de Unge +skulde huske dem ... + +-Nu var ogsaa Christian fra Møllen ledig igen--saa gik der altid næsten +det dobbelte med ... men det var jo saa rimeligt, at Sofie stak til ham, +naar hun holdt af ham, den Stakkel. + +Ida standsede foran Spejlet og strakte sig for at pudse det; hun havde +saadan en udpræget ungpigeagtig Bøjning af sit Hoved: + +-Saa kom ogsaa Barnedaaben hos Olivia, saa snart det blev mildt i Vejret +... Hun maatte da gi'e Ske og Gaffel, naar hun skulde være Gudmoder.... + +Hun blev staaende foran Spejlet og smilte: + +-Aa, saa tæt Haar, han havde, det Puds, og saa lignede han Jørgensen +grangivelig i Øjnene. + +Ida blev ved at smile, hun tænkte altid saa mange glade Ting, naar hun +tænkte paa Teglværket og Olivia Jørgensen. + +Hun begyndte at vande Blomsterne og flyttede dem fra Gulvet op i Karmen. +Moderens Myrthe var saa tung, den havde snart en Stamme som et Træ. Hvor +frisk den stod. Ida afpillede ogsaa altid hvert eneste vissent Blad. Hun +vidste ikke hvorfor, men hun syntes den Myrthe var ligesom Mindet om +hendes Fader. + +-Ida, Ida. + +Det var Fru Brandt, der var vaagnet, og Ida slap Planten: + +-Ja, Mo'r. + +Ida begyndte at sysle om Moderen, sysle og fortælle, binde og løse og +fortælle, mens hun klædte hende paa: de kunde vente Lunds idag--for de +kom jo fra Brylluppet ... og Kæret var bundfrossent nu, sagde Hans +Christensen.... + +Ida blev ved at fortælle; Fru Brandt saá bare ned paa hendes forskræmte +Hænder: + +-Du har din Fa'rs Fingre, sagde hun: de løber rundt. + +Da Haaret var sat, kom al Husets Mad ind og skulde synes, paa Dynen. +Sofie gik, træg og mut, og bragte den ind, Fad efter Fad, mens Fru +Brandt sad op i Sengen med de store Valke i Haaret, og tog et langt +Øjemaal af Levningerne. + +Hun sagde ikke noget, men tog kun sit tavse Maal, mens Ida saá ud som en +Toldbetjent ved Kassesyn og Sofie stod ved Sengen, ret op og ned som en +Stok. + +-Og saa skulde vel den Steg, Mo'r, steges til Lunds, sagde Ida. + +-Hvis de kommer, sagde Fru Brandt. + +Ida var igen begyndt at sysle om hende: Men de kommer da altid, Mo'r, +sagde hun, naar de er i Byen. + +-Ja, sagde Fru Brandt: det er jo altid billigere end paa +Gæstgivergaarden. + +Hun var kommen ud af Sengen og skulde ind i Stuen. Ida og Sofie maatte +støtte hende, én under hver Arm (Fru Brandt var aldrig saa tung, som +naar hun skulde flyttes), og hun kom hen i Stolen ved Vinduet. Der laa +Guldtøjet og ventede paa Bordet. Uhrkæden hængte Ida om hende. + +-Uhret, sagde Fru Brandt. + +-Her, Mo'r. + +Hun skulde have Idas Uhr foran sig paa et Stativ, ved Siden af sin +Pengepung. Endelig var hun bragt helt til Sæde. Døren til Køkkenet blev +lukket op paa Klem, saa hun kunde "høre". + +Fru Brandt bøjede Hovedet til en Hilsen. Kæmner Sørensen var naaet op +paa sin Genboforhøjning og hilste ...: Han faldt af, han faldt meget af +iaar, Kæmner Sørensen; han kunde knap faa Aviserne slaaet op, naar han +vilde læse. + +Fru Brandt blev ved at se over paa Kæmner Sørensen. Hun havde det samme +Blik, naar hun saá paa Idas Hænder ... + +Saa vendte hun Hovedet: + +-Bruger de Cokes hos Jørgensens paa Teglværket? sagde hun. + +-Cokes og Kul. + +-Hm, sagde Fru Brandt. Ja, Brænde forslaar vel ikke i de Kakkelovne. + +Ida svarede ikke, og Fru Brandt sagde: + +-Men det er godt, naar det kan vare. + +Inde i Sovekamret redte Sofie Senge. Hun slog i alle Dynerne, som vilde +hun banke dem. Hun tog altid saa haardt i alting, naar Christian fra +Møllen var ledig. + +-Klokken er elve, sagde Fru Brandt. + +Ida vidste det, Kaffen skulde tragtes. + +Der lød en høj Stemme i Køkkenet. Det var Jomfru Thøgersen, +"Husholdersken" fra Kobbersmeden, Naboen, Medlem af et tysk, svoret +"Pebersvendelag". Hun kom med Aviserne. + +-Jøsses, Jøsses, och, sagde hun, idag bider den ... + +Hun var blaa og rød i Ansigtet af Kulde, og Ærmerne var smøgede op til +Albuerne: + +-Ja, ja, sagde hun: jeg staar midt i den Wäsche, og ingen Hjælp har man.... + +Hun kom frem i Døren, hun fyldte den helt; de skotske Kappebaand var +hæftede op med Knappenaale og slog om Ørene som et Par Skyklapper: + +-Ja, ja, sagde hun og der kom en Strøm Ord om Vasken: + +-Och De véd, hvad Thønnichsen bruger for Uldtøj. + +Jomfru Thøgersen satte sig paa Stolen ved Døren, Maven hvilede mellem de +udspilede Underdele: + +-Och, nu er det jo galt hos den Julie, sagde hun. + +Ida var i Køkkenet, og Fru Brandt sagde: + +-At det kunde vel ikke være saa langt henne med Fru Thomsen. + +-Ach nein, ach nein--Jomfru Thøgersen flyttede sig til Kurvestolen, hun +flyttede sig og faldt hen i ti Stole i Løbet af ti Minutter--: men det +er ochsaa den Maren. Hun kan ikke holde sig, og nu maatte der gaa Bud +igaar.... + +Maren var Enepigen hos "Broderdatteren" Fru Julie Thomsen (de tre +Frugter af Kobbersmede-samlivet med Jomfru Thøgersen benævnedes alle som +tilhørende en Sidelinje) og hun regerede trolig Aaret rundt med det hele +Hus undtagen de ti Dage, der var Bud til Madammen. Det indtraf, næsten +paa Dagen, omkring ved den første April. + +-Ach, ja, ach, ja, Jomfru Thøgersen blev ved; hun berettede de nærmere +Omstændigheder med Maren og Budsendelsen. Naar hun var kommen til Sæde i +Kurvestolen, talte hun altid rapt og halvhviskende, mens Fru Brandt blev +siddende, over hende, paa sin Forhøjning, ubevægelig, men med et eget +Udtryk i sit Ansigt, som indsugede hun Jomfruens Ord med et Hørerør. + +-Ach ja, ach ja, Jomfru Thøgersen sluttede og lagde Hænderne ned paa +sine Ben: + +-Och ellers er hun jo saa anstændig. + +Jomfruen lagde paa sin slesvigsk Betoningen paa første Stavelse og blev +siddende stum. + +Fru Brandt lod en Tid gaa hen. Saa sagde hun oppefra: + +-Hvem er det denne Gang? + +-Gott, Gott--ja, hvis hun vidste det ... + +Jomfru Thøgersen rystede paa Hovedet: + +-Men hun er jo saa godmodig, sagde hun forklarende. + +Ida kom med Kaffen. + +Oppe fra Forhøjningen formanede Moderen: + +-Ida, Munden.... + +Ida holdt tit Munden lidt aaben, naar hun bar noget. Hun bød Sukker og +gik tilbage: hun søgte gerne ligesom Udkanten af Stuerne, naar Jomfru +Thøgersen var der. + +Men Jomfru Thøgersen blev ved. Hun havde saa mange Bekymringer: + +-Der var ogsaa den Gustav, som skrev fra Amerika--og han vilde hjem ... +Men det var ikke saadan, nej, det var ikke saadan med den Thønnichsen.... + +Jomfru Thøgersen stønnede (Gustav var en af de tre): + +-Ach nein, sagde hun og satte Koppen: Ach nein, man har det ikke, som da +man har været for den Altar. + +Jomfru Thøgersen havde mange Sorger af sin Familie. + +Kirkeklokkerne begyndte at ringe til Begravelse, og Jomfruen kom op af +Stolen: + +-Jøsses, Jøsses ... och jeg skal strø Sand. + +-Det er Maler Christoffersen, sagde Fru Brandt. + +-Ach ja, saa traurig, sagde Jomfru Thøgersen, der fik en hel anden +Stemme: och med fir' Børn. + +-Bli'er Enken ved Huset, spurgte Fru Brandt. + +Jomfru Thøgersen vidste det ikke: Men der er jo gode Mennesker, sagde +hun, mod en Enke ... + +Der var noget ved Ordet Enke, som altid rørte Jomfru Thøgersen. + +-Ja, sagde Fru Brandt, han var jo Frimurer. + +Jomfru Thøgersen var naaet op paa Idas Plads ved Vinduet, da hun +pludselig raabte helt forskrækket: + +-Gott, Gott, der kommer den Pastor ... + +Jomfru Thøgersen levede i en evig Skræk for Præster paa Grund af sin +illegitime Samfundsstilling. + +Præsten gik forbi til Sørgehuset, og Jomfru Thøgersen var afsted, ud +gennem alle Døre. Kobbersmed Thønnichsen lod strø Buksbomkviste og Sand +for alle større Kunder. + +Glemmer Du Kopperne? sagde Fru Brandt, og Ida tog dem. + +Fru Brandt fulgte i Spejlet, hvem der gik til Sørgehuset. + +Ovre i Kæmner Sørensens Vindu blev der rullet ned for Solen. Den plagede +altid Kæmneren i Middagsstunden, naar der kom Ligtog i Gaden. + +Drengene, der kom fra Skole, løb forbi paa Fortovet og hvinede. Olivia +Jørgensens ældste Dreng var forrest med Resterne af en Snebold over det +venstre Øre. + +-La'er de ham gaa med bare Ben nu? sagde Fru Brandt: Men det er vel +fint. + +-Olivia si'er, hun tror, det hærder dem, Mo'r. + +-Ach, dér er de, raabte Jomfru Thøgersen, ude fra Fortovet--hun slog den +sidste Haandfuld Sand over Rendestensbrædtet og hjalp efter med Buksbom. + +Fru Brandt havde allerede set Ligvognen i Spejlet: Det var den dyre med +Gardinerne. + +Drengene blev ved at ryge forbi paa Fortovet, mens Toget kom. + +-Aa, se Børnene, sagde Ida: + +Christoffersens to Ældste gik stive og forbavsede, i deres nye Klæder, +bag Ligvognen foran Præsten, der holdt sit hvide Lommetørklæde op for +Næsen. Pastor Robert taalte ikke Lugten af Jod. + +Ligtoget blev ved at gaa forbi, mens Klokkerne ringede. Nu kom de +sidste. Det var to skrutryggede gamle Mænd i graa Vanter. + +Fru Brandt tog sine Øjne fra Spejlet: + +-Det er vel Frimurerne, som betaler, sagde hun. + +Jomfru Thøgersen stod endnu ude paa Stentrappen hos Kobbersmeden. Jomfru +Thøgersen græd sine salte Taarer, hver Gang hun saá en Ligkiste. + +-Klokken er ét, sagde Fru Brandt. Ida var allerede begyndt at dække til +Middag, paa Mahognibordet, under Taffeluhret. + +... Det dundrede i Huset, saa Fru Brandt vaagnede af sit +Eftermiddagsblund. Det var Skovrideren, der i Gangen slog Sne af sine +Støvler. + +-Hej, Folkens, raabte han og slog Mellemdøren til Køkkenet op: her er +berejste Personer ... + +-Goddag, Ida-Tut ... Goddag, Sofie. + +-Goddag, Goddag ... Ida kom ud, hendes Stemme fik en hel anden Klang. +Saa aabnede hun Døren til Stuen. + +-Goddag, Fru Brandt, sagde Skovrideren, mere mut, mens Fru Brandt rejste +sig lidt op i Stolen. + +-Aa ja, aa ja, sagde Fru Lund, der blev viklet ud af en Masse Tøj, +inderst havde hun to rødstribede Modest'er: det har været en dejlig Tid. +Men man bli'er jo ør, sagde hun: og saa er jeg dog altid saa underlig +ved at køre paa Jernbane ... + +Fru Lund fik sig sat, og Fru Brandt sagde: + +-De skulde da ha'e Hatten af? + +-Aa Tak, en lille Stund, svarede Fru Lund og fik Hatten af, det graa +Haar strittede, saa hun lignede en ukæmmet Pudel. Alt imens begyndte hun +at fortælle om Sønnens Bryllup: + +-Ja, Brylluppet stod jo paa Hotellet. Det er rigtig et nydeligt Hotel i +Kolding--og saa propert. Og tres var vi, ka' De tænke Dem ... alle de +glade Mennesker ... ja, dejligt var'et at se saa megen Glæde. + +-Var hun i Silke? spurgte Fru Brandt. + +-Ja, ja, det bruger de jo nu, og Herregud, man kan jo si'e som saa, at +den kan farves ... + +Fru Lund blev ved at fortælle, lidt hurtigt i Sætningerne, for hun blev +altid ligesom en Kende stakaandet i Kurvestolen foran Fru Brandt: om +Middagen og Gæsterne og Talen ... + +-Den var ja'gu køn, sagde Lund, der trampede op og ned rundt om +Kakkelovnen. + +-Og Gaverne? spurgte Fru Brandt. + +-Ja, Folk de har saamæn husket os--om det saa er Husmændene, saa har de +telegraferet. Aa, saa sæt Dig, lille Lund.... + +-Jeg maa s'gu røre mig, sagde Lund, men satte sig alligevel ved Døren: + +-Ja, sagde han, Folk har været rigtig stadselige, det ved Gud, de har. + +-Ja, indskød Fru Brandt: Folk husker nok dem, der har noget at raade +med. + +Ida, der gik og dækkede igen, sagde: + +-Og saa var der jo Brudepiger. + +-Syv, sagde Skovrideren og slog begge Hænderne mod Laarene. + +-Og saa saá man jo alle Drengene, sagde Fru Lund og smilte: Det er saa +dejligt at se, naar Børnene bli'er store. + +Skovrideren sad lidt og nikkede. Saa begyndte han at le og sagde: + +-Og Svigerdatter gik sgu rundt og sloges med alle Svogrene efter Bordet, +mellem Dørene--ligesom var'et hjemme, skønt hun var i Sløret. + +-Ja, ja, Lund, det er jo nu deres Manér, sagde Fru Lund: de er jo saa +kendte, lagde hun til, og hun vendte sig ligesom forklarende til Fru +Brandt. + +-Ja, sagde Lund: og det var s'gu det eneste, jeg ku' ha' vandet en Høne +over. For det var nydeligt, tilføjede han, ganske sagte. + +Ida lo stille, ligesom ømt: + +-Hvor det ligner Henriette. + +Hun blev ved at staa bag Bordet og smile, som saá hun Henriette for sine +Øjne gaa dér i Sløret og slaas med alle Svogrene af bare Glæde. + +-Ja, det var nydeligt, sagde Skovrideren igen. + +-Tænker Du paa Bordet? spurgte Moderen. + +-Jo, Mo'r. + +Bordet var færdigt, og Fru Brandt sagde--hun holdt sig ved Stolene for +at komme over Gulvet, men brugte ikke Stok--: + +-Ja, jeg vidste jo ikke, om vi turde vente Dem. + +Skovrideren satte sig haardt i sin Stol og saá glad ud over den megen +Mad. + +-Gud ske Lov, sagde han: her er da Fo'er i Krybberne. + +Fru Brandt sad i den store Stol, midt for Fadene: + +-Man har jo da endnu Brødet, sagde hun. + +-Det minder om "Længen", sagde lille Fru Lund, der altid, naar hun var +hos Fru Brandt, tog en Masse paa sin Tallerken og aldrig fik det spist. + +-Ja, sagde Skovrideren: der var hyggeligt hos gamle Brandt. + +-Byder Du? Fru Brandts Læber dirrede lidt over Tænderne: + +-Vi havde det kun efter Forholdene, sagde hun. + +Fru Lund tog endnu mer paa sin mægtig fyldte Tallerken. + +-Aa, sagde hun: saa tit jeg har skammet mig over mit Hus, Fru Brandt, +naar jeg var hos Dem. + +Fru Brandt svarede ikke, men Skovrideren begyndte at tale om +Christoffersens Begravelse. + +Fru Lund blev ved at fortælle Ida om Brylluppet, mens Ida sad og smilte: +det var jo alle dem derhjemmefra. Skovriderens Drenge. + +-Der var nok et vældigt Følge, si'er de, sagde Lund: ja, Christoffersen +var jo godt lidt. + +-Christoffersens har jo altid været et Sted, sagde Fru Brandt, hvor det +ikke gik saa nøje. + +Lund tog noget fast om Kniven i Skinken, og man hørte kun Uhrene dikke. + +-Naa ja, sagde Skovrideren: Skaal, Ida-Tut. For din Tur, min Pige ... +Han løftede Glasset: En ung Pige maa s'gu til Altret og befolke Jorden. + +-Ja, for din Tur, Ida, sagde Fru Lund. Hun havde løsnet den sidste +Modest. + +-Det haster vel ikke, sagde Fru Brandt: Ida hører da, Gud ske Lov, ikke +til dem, der behøver at forsørges. + +-Aa nej, aa nej, sagde Fru Lund, det var ikke saadan ment. Men vi tænker +jo dog altid fremad, Fru Brandt, for Børnene. + +Hun gav sig til at klappe Idas ene Haand, der var ganske kold. + +-Ja, sagde Skovrideren, det er s'gu det, vi er sat her for. + +-Ja, ja, Lund, vi har nu tit maattet la'e vores gaa baade for Lud og +koldt Vand. + +-Det har Du da aldrig gjort, Mo'r. + +-Jo, Lund, det véd jeg godt, for der var jo saa mange, og de smaa maa +passes og saa løber de større ... Men det er alligevel saa underligt, +naar de blot ser, at man gør, hvad man kan, og man saa li'esom altid +har lidt Glæde at dele med dem i det daglige. + +-Ja, sagde Lund. + +Fru Lund blev ved at se hen for sig: + +-Og Glæden, den kan man vel altid ta'e fra sit Hjerte, som man si'er, +hvad der saa osse trykker ... + +Ida bøjede sit Hoved lidt ned mod Fru Lund, og Fru Brandt sagde fra sin +Sofa: + +-Ja, nuomstunder skal der jo tales saa meget om Børnene. + +-Naa, Fru Brandt, sagde Lund, lidt højt, jeg gad min Salighed osse +vidst, hvad der ellers var at tale om, naar man da en Gang har sat dem i +Verden---- + +Det bankede paa Døren, det var Niels Kusk hos Skovriderens, som var her +med nogle Pakker, og Fru Lund gik med Ida ud i Køkkenet: + +-Det er kun en Bagatel, min Pige, men jeg havde sagt, de kunde gerne +sætte det i Vognen--en Smule Skinke og Smør ... Gud véd forresten, +hvordan Smørret har artet sig.... + +-Aa, Fru Lund, det er altfor meget. + +-Saa si'er vi ingenting til din Mo'r, og saa kan Du indrette Dig. Din +Mo'r kan jo ikke vænne sig til saadan at købe alting. Og det er jo saa +rimeligt, hun som kommer fra saadant et Hus som "Længen" ... + +-Ja, sagde Ida: det er jo det, der er saa svært for Mo'r. Og saa vilde +det gøre hende saa ondt, naar hun vidste at alle de derhjemme glemmer +hende. Tak. + +-Aa Gud, min Pige, sagde Fru Lund: hvem skulde vel være nærmere end de, +der har holdt saa meget af din Fa'r. Men har Smørret ikke artet sig, +Ida--de gik ind i Sovekamret og lukkede Døren--saa maa Du bruge det paa +Panden. + +Fru Lund satte sig paa Sengekanten og Ida ved Siden af hende: + +-Man er lidt fortumlet, sagde hun: men det har været en dejlig Tid.... + +Hun sad stadig med Idas Hænder i sine, og det begyndte at mørkne i +Stuerne: + +-For véd Du, det var ligesom saadan et trygt Bryllup, de to, som har +kendt hinanden fra Børn. + +-Ja, sagde Ida--de talte begge to langsomt og halvsagte--det er saa +dejligt at se, naar Folk er lykkelige. + +Fru Lund nikkede: + +-Ja, saa dejligt, min Pige. + +Det bankede paa Stuedøren igen, men de blev begge siddende. Det var +Kæmner Sørensen og Frøkenen, der kom fra deres Eftermiddagstur til +"Lunden". + +-Skal der ikke tændes? sagde Fru Brandt fra Stuen. + +Ida tændte og vendte tilbage til Sengekanten hos Fru Lund. + +Kæmneren sad i Kurvestolen og trak Vanterne af, mens Fru Brandt fulgte +ham med Øjnene. Der var ikke andet end Knogler og Aarer tilbage af +Kæmnerens Hænder. + +-Naa, De har været til Bryllup, sagde Kæmneren. + +-Ja, vi har saa, sagde Skovrideren + +-Hm ja, det er svært saa Folk de gifter sig nuomstunder ... + +-Det er jo Verdens Gang, Kæmner Sørensen. + +-Ja, og Kæmneren slog lidt med Stokken: lad dem om det. + +Han saá op paa Lund: + +-Jeg er bleven for gammel, Hr. Skovrider, jeg blander mig ikke i noget. + +Skovrideren sagde noget om, at det var vel ogsaa det klogeste. + +-Det klogeste? Ja, men (han slog med Stokken igen) hvorhen fører det? +hvor fører det hen? + +-Her sidder man.... + +Kæmneren tav lidt og sagde sagtere: + +-Det er det Hele. + +Frøken Sørensen havde inde i Sovekamret slaaet sig ned paa en Stol foran +Sengen. Kaaben havde hun knappet op, saa man saá det atlaskklædte Bryst, +der løftede sig som et goldt Bjerg: + +-Gud, ja, sagde hun. De har været til Bryllup. Ja, vi gaar jo alle i saa +mange Tanker--nu har der været Bud paa Huset igen ... Det er Mathiesen, +han vil absolut ha'e det til Butik. + +Frøken Sørensen talte hviskende og i en Strøm: + +-Og det var jo det bedste at sælge, for naar Fa'r en Gang gaar bort, +flytter jeg dog til København. Der sidder jo Søstrene. Men saa længe vi +har Fa'r i Live, Fru Lund, gør man jo ingen Forandring--hverken Søstrene +eller jeg. + +-Det er jo rimeligt, sagde Fru Lund. + +-Det er jo det--det mener ogsaa baade Søstrene og jeg--en gammel Mand er +han da og ingen véd, hvorlænge han kan ha'e igen. + +Kæmneren, der hørte som en Ugle, sagde inde i Stuen: + +-Saa nu gaar det løs paa Huset igen. Men, og han talte højere: jeg +sitter her endnu ... + +Han slog med Stokken: + +-Naar de først har faaet mig paa Kirkegaarden, kan de gøre, hvad de vil. +Det er det Hele. + +Inde i Sovekamret blev der bomstille. + +-Der ser De, hvordan Fa'r er, hviskede Frøkenen. + +Hun sad lidt med Hænderne i sit renlige sorte Skød og sagde saa: + +-Men vi Mennesker, Fru Lund, tænker jo dog ogsaa paa Fremtiden.... + +Kæmneren kom op af Stolen; han vilde gaa. Skovrideren fulgte dem ud paa +Trappen, og Kæmneren sagde og skubbede lidt til hans Arm: + +-Hm, hun bli'er tyk i Tungen, hun, Madammen derinde. Hun har vel osse +Fedt om Hjertet. + +-Ja, jeg synes, det gaar ned ad Bakke, sagde Skovrideren. + +Kæmneren nikkede og saá op paa Lund: + +-Tungen er tyk, sagde han. Naa, Godnat. + +-Godnat. + +Lund gik ind i Stuen igen. + +-Det begynder s'gu at knibe lidt for Kæmneren, sagde han. + +-Han er jo gammel, svarede Fru Brandt. + +Fru Lund og Ida blev siddende inde paa Sengen. Det var som Ida vaagnede +af Tanker, og Stemmen skælvede: + +-Aa, tænk, hvis de skulde sælge alting her. + +-Ja, sagde Fru Lund, der ikke rigtig vidste, med hvad for Tanker hun +selv tumlede: Ja, det er saa underligt her i Verden.-- + +Lunds skulde afsted, de skulde ogsaa i Butikker, før de kørte hjemad. + +-Om Ida maatte følge dem? + +-For Mo'r hun la'er sig da snyde af hvert skilt Fjæs, sagde Skovrideren. +Og Ida-Tut har osse godt af at se lidt Mennesker. + +-Jeg kan godt sidde ene, sagde Fru Brandt. Men hjælp mig først. + +Hun vilde skifte Plads og hen i Sofaen igen. Skovrideren vilde støtte +hende: + +-Nej Tak, sagde Fru Brandt, Ida kan nok hjælpe sin Mo'r endnu. + +Hun kom til Sæde. + +Da Lunds og Ida kom ud paa Gaden, sagde Skovrideren: + +-Saa, min Pige, stik Du nu ud til dine Jørgensens og luft Dig lidt. Det +andet faar vi nok besørget. Saa løb Du nu, det var Meningen. + +-Og Tak for Tingene, hviskede Ida, da hun kyssede Fru Lund. + +Da Lunds var komne hen ad Gaden, sagde Skovrideren, der havde Konen +under Armen: + +-Fik hun Smørret og Skinken? + +-Ja, det lille Skind. + +Skovrideren gik lidt, saa sagde han: + +-Nej, hun sidder s'gu paa hende. + +-Hun er jo syg, Lund.... + +-Men det ligner ingenting at lade Pigebarnet sidde dér uparret sine +bedste Aar. Selv vidste hun s'gu nok, hvorhen den "vejrede", da hun +skrubbede som Mejerske. + +-Naa, Lund. + +-Jo, rigtig er'et. Hun kendte s'gu nok Vejen baade til Karlekamret og +til Forvalterens, da hun var Jomfru ... + +Lund begyndte pludselig at le og løftede lidt paa Pelshuen: + +-Men jeg levnede hende saagu' heller ikke ret meget af Sulet, sagde han. + +-Gæstfri, det er hun nu, Lund. + +Lund blev ved at le. + +-Ja, ja, min Pige, hun sætter idetmindste Fødevarerne paa Bordet for at +vise, at hun har dem. + +... Hjemme havde Fru Brandt raabt paa Sofie: + +-Tag saa ud, hvad der er levnet, sagde hun. + +Ida løb ind ad Gitterporten ved Teglværket og ringede paa i Villaen. + +Inde i den lyse Gang slog Olivia Dagligstuedøren op (hun havde hørt Idas +Stemme, da hun talte til Pigen). + +-Nej, det er "Jomfruen", raabte hun. Hvordan er Du sluppen ud af +"Enkekassen"? + +-Det var Mo'r, sagde Ida lidt lavmælt, der syntes, jeg kunde gaa herud. + +Olivia saa lidt paa hende: + +-Naa, saadan ... Men kom nu ind. + +-The, Marie, raabte hun ud gennem Spisestuen. Hun fik Ida om Livet og +begyndte at vandre op og ned, mens hun begyndte paa en lang Historie: + +-Fritz var i Byraadet og Fru Kornerup havde meldt sig til The--hun vilde +absolut danne en Diskussionsklub. + +-Men jeg vil ikke ind i alle disse Tale foreninger. Det er, som Fritz +si'er, det er væmmeligt at staa og snakke om alle mulige Ting med alle +de fremmede Mennesker. Hvis de angaar En, kan man alligevel kun snakke +om dem med et Par ... + +-Ja, sagde Ida. + +-Naa, min Pige, sagde Olivia: Du snakker nok med ingen. + +To Tuller kom løbende og raabte "Goddag" allerede inde i Spisestuen, for +der blev altid en Barnejubel, naar Ida kom. + +-Aa, jeg har jo noget til dem, sagde Ida og løb ud i Gangen. Hun kom +tilbage med en Pose med Druer, som hun hældte ud paa Flygelet. + +-Du stjæler som en Ravn, sagde Olivia. + +-Naa, det er jo af dit eget, fortsatte hun koldsindigt og puttede et Par +Druer i Munden. + +Ida blev pludselig rød: Man maa da ha' Lov at gi'e Børnene, sagde hun; +hun havde en af Tullerne paa hver Arm: Og saa op til Proppen, op til +Proppen, halvsang hun og løb med begge Tullerne op ad Trappen ind i +Barnekamret. + +Der blev en Hurlumhej oppe paa første Sal, Tullerne lo og Proppen skreg. + +-Se til Proppen, se til Proppen, raabte Ida, der kom ned igen med +"Proppen" i de løftede Arme. + +-Aa, her er saa lunt og dejligt hos Jer, sagde hun; hun var kommen ned i +en Gyngestol og vuggede frem og tilbage med "Proppen" paa sit Skød. + +-Naa, sagde Olivia, der skænkede The i Spisestuen. Hos Jer er der nu +osse en Mellem-Temperatur. Værs'go. + +Olivia satte Theen paa Hjørnebordet; Saa, sagde hun og placerede sig +selv i Sofaen: Og nu vil vi ha' Ungerne ud. Jeg holder mest af at ha'e +dem i et Sideværelse, med Døren aaben. + +-Den velsignede Masse Bøger, fortsatte hun og flyttede en Mængde Bind +sammen for at faa Plads til Kageskaalen: jeg véd ikke, hvordan det er. +Men hvad jeg ikke slæber ind i Huset, det kommer Fritz med. + +-Ja, her er altid saa meget Nyt at læse, sagde Ida. + +Olivia sad med Hovedet mod Sofaryggen og saá op i den høje Lampe. + +-Det er nu som Fritz si'er, det er alligevel godt med de "nye Bøger". +Det er dog ligesom de lærer En bedre at indrette sig. + +-Hvordan? + +-Med Livet, svarede Olivia, der blev ved at se ind i Lampen. + +De tav lidt begge to. Saa sagde Ida, foroverbøjet i Stolen, og saá ind i +Væggen: + +-Men er Livet egentlig ikke saa ligefremt? + +-Ja-a.... + +-For jeg mener, forklarede Ida, der altid ligesom tøvede, naar hun +skulde sige en Slags Mening: vi gør vel, hvad vi maa.... + +Hun blev ved at stirre ind mod Væggen, og Olivia sagde: + +-Og saa er der jo osse Ungerne ... om man kunde lære noget for dem. +Naa--hun smilte pludselig over hele Ansigtet--jeg er nu forresten vist +aldrig blevet opdraget. + +Hun saá uvilkaarligt over mod Fru Francks Portræt over Flygelet og +sagde: + +-Vi var bare altid sammen, sagde hun og blev ved at smile. + +Hun sad stille og begyndte at nynne ganske sagte, da Ida, der ved en +eller anden Ting var kommen til at tænke paa det derhjemme, pludselig +sagde: + +-Aa, nu gaar Christian fra Møllen ledig igen. + +-Naa, Gud velsigne dine Smørkrukker. Olivia lo: saa logerer han vel osse +"ovenpaa"? + +-Ja, sagde Ida halv forknyt og saá paa hende: men hvad skal jeg gøre? +Han har vel ikke noget andet Sted at gaa hen. + +Olivia lo kun. Men Ida sagde langsomt: + +-Men der bli'er alligevel saa meget, man maa skjule for Mo'r. + +Olivia sukkede lidt: + +-Der er da heller intet Hus i Verden, hvor man lærer at lyve saa stift. + +Saa sprang hun op: + +-Skal vi spille firhændigt? + +Da de sad foran Flygelet og de opslaaede Noder, sagde hun uden Overgang: + +-Aa, Du, nu maa Proppen døbes ... Og det er som Fritz si'er, det gør +heller ikke noget med Vejret, naar de bare kommer lunkent Vand i +Døbefonten. + +De havde spillet lidt, da det ringede. Det var Fru Kornerup, der slog +Entrédøren op: + +-Kæreste De, sikken Kulde, sagde hun. + +Lidt efter gik Ida. + +Da hun løb op ad Stentrappen hjemme, smuttede Christian fra Møllen ind +gennem Mellemdøren. + +Fru Brandt sad i Sofaen, ørkesløs og bred: + +-Det tog Tid, sagde hun: hvor var I? + +Ida nævnte, med lidt slæbende Stemme, Butikker og Boder, og Fru Brandt +spurgte: + +-Fulgte Lund Dig? + +-Ja, Mo'r. + +-Hvem var det da, Du talte med her paa Fortovet? + +-Frøknerne Staal. + +-Hm, gaar de to unge Piger alene. + +-Skal jeg saa læse, Mo'r? spurgte Ida. Hun tog Dagens Avis og begyndte +at læse med en tydelig Stemme, fjerde Side: "Tjenester" og "Køb og +Salg". Det hørte Fru Brandt først, med Hænderne i sit Skød og et Par +Øjne, som saá hun, skrapt, gennem Væggene ind i alle de Huse, hvor der +søgtes og skiftedes. + +Ida gik over til de lokale Nyheder og blev ved at læse med samme Stemme +og uden Ophold: + +"Ejendomssalg i Bræstrup". + +"Voldtægt i Hatting".... + +-Hvem er død? spurgte Fru Brandt og afbrød. + +Ida læste de tre Dødsfald, og Fru Brandt sagde: + +-Tag saa Historien. + +Hendes Træk blev mere slappe, og hendes Øjne begyndte at svømme ud. + +Da Ida var færdig med at læse, gav hun Moderen Kortene til Kabalen og +gik ud for at lave The. Men lidt efter kaldte Fru Brandt: + +-Sofie. Tag mig Avisen. + +Fru Brandt fik Avisen bredt ud over Kortene; hun læste om Voldtægten i +Hatting. + +... Fru Brandt var i Seng, og Ida sad, for aaben Der, i Stuen, hvor hun +hørte Moderens Aandedrag. Hun tænkte paa "Proppen"s Daab. Jo, hun maatte +liste Pengene ud af den store Sparekassebog. + +-Ida, kom det fra Sengen, hvad var der i Pakkerne? + +-Hvilke Pakker? + +-Skovriderens Niels kom med Pakker. + +Ida sagde: + +-De var til Fru Lund. + +Moderens Aandedrag blev dybere, i Huset var der ganske stille; kun oppe +paa Loftet knirkede og puslede det. + +Ida havde taget en Bog frem af sin Skuffe i Chatollet. Aftenen var den +eneste Tid, hvor hun turde læse lidt i Olivias Bøger. + +Sofie kom ind og satte sig henne paa Stolen ved Kakkelovnen. Længe hørte +Ida hende sukke og snøfte. Saa saá hun op fra Bogen og lagde +Strikkepinden ned paa Bladet som Mærke: + +-Men kan han da heller ingen Plads faa, Sofie? sagde hun. + +Sofie begyndte at snøfte stærkere, da der blev talt til hende. + +-Aa ja, aa ja, han har jo ingen Rinomé, sagde hun. + +Sofie blev ved at græde--hun græd som en Karl--: + +-Men jeg vild' saa gern´ be' Frøkenen, om jeg ku' faa Lov at gaa til +Alters ... nu paa Synda'. + +Hun snøftede højt. + +-Ja, ja, sagde Ida, ja, ja, Sofie. + +Det bad Sofie altid om, naar det var paa det Værste og Christian gik +ledig. + +Sofie blev ved at græde, hun tænkte paa sit: + +-Ja, det er 'et, sagde hun, det er 'et; men en har heller ikke saa langt +til Sengen som en anden. + +Ida sad og saá ind i Lampen, hun var saa vant til Sofies Fortrolighed. +Saa sagde Sofie pludselig, i en helt anden Tone: + +-Frøkenen maa ta'e Penge iaften--vi har ikke en Skilling i Huset. + +-Igen, sagde Ida. + +-Naar En aldrig tør si', hva' En køber ... Og En ska' indbild' Fruen, at +man faar alt til givendes.... + +Ida sad tavs en Stund. Saa lukkede hun Bogen: + +-Ja, sagde hun; saa er det bedst, vi lukker. + +Ida laaste Døren og satte Blomsterne ned paa Gulvet og bredte de hvide +Stykker ud over alle Stole. Hvor de talte paa Gaden ... det var dem, der +kom fra Theatret. + +-Hm, hvor han havde været smuk, han, der spillede Palle den Aften, hun +var der med Olivia, saa slank og mørk. + +Hun saa altid saa længe Skuespillernes Ansigt og deres Smil og hvordan +de gik. + +Saa dejlige Tænder han havde, naar han smilte. + +... Ida listede sig ind. Stille klædte hun sig af, mens hun lyttede +efter Moderens Aandedrag: Nu sov hun fast. + +Ida laa i sin Seng, og, ganske sagte, listede hun, under Tæppet, sin +Haand ind under Moderens Hovedpude, hvor Portemonnæen laa. I Mørket fik +hun to Tokroner ud og lagde Pengepungen tilbage. + +Moderen holdt aldrig Regnskab uden med de smaa Pengestykker. + +Nu var der ganske stille; i det hele Hus kun Moderens Stønnen. Ida gemte +de to Pengestykker i sin Strømpe. + + * * * * * + +Ida sad midt i Ærtebedet paa "Ludvigsbakke"; hun og Schrøder plukkede +Ærter i et stort Trug. + +-Saa, sagde Schrøder, nu er Klokken slaaet ni. + +Hun havde set Fru v. Eichbaum, rank og stiv, bøje ind i Ærtegangen. Fru +v. Eichbaum brugte efter Aix-les-Bains Efterkur paa Ludvigsbakke, og hun +overholdt den paa Minuttet. + +Hun kom op ad Gangen med ligelige Skridt, som om hun talte dem, forbi +Ærtebedet: + +-Aa, er det den lille Brandt, sagde hun uden at standse. Hun ligesom +opdagede paa det venligste bestandig Ida paany--hver Gang hun saá hende. + +-Hm, sagde Schrøder og saá efter hende: hun skulde se at faa Sønneken op +fra Fjermadrassen. Gud véd, hvad hun nu skal gøre af ham. + +Det var fjorten Dage siden, Karl v. Eichbaum var dumpet for anden Gang +ved Polyteknikum i Zürich, og nu hvilede han ud. + +-Men køn er han i Figuren, sagde Schrøder. + +Der var ganske stille i Haven, og man hørte hver Ærtebælgs Fald i +Truget, mens de hvide Sommerfugle fløj ud og ind mellem Rankerne. + +-Hvor Luften er dejlig, sagde Ida. + +-Py-h, det bli'er hedt, og jeg skal røre Kødfars. + +Schrøder rørte stadig Kødfars; gamle Konferensraad, der var nær de +halvfems, kunde snart ikke nyde andet: Der er jo snart ikke en hel Tand +i Huset, sagde Schrøder. Hun havde selv faaet sig seks nye Fortænder i +Foraaret. Ellers var hun uforandret; og de Dage, der var travlest, kom +de seks forresten ikke længer end i deres Vandglas. + +-Men jeg skal ikke ha'e ham gaaende, hvor jeg har Smaapiger, sagde +Schrøder, der blev ved Eichbaum: saadan som han flytter Øjnene rundt paa +et Pigebarn ... Schrøder saá nok, hvordan Pigerne svajede sig, naar +Eichbaum satte sine Ben i Køkkenet. + +-Jeg synes, han ser saa god ud af Øjnene, sagde Ida. + +Der lød et Skrig og Skraal nede fra Dammen af Barnestemmer i Kor: + +-Saa, sagde Schrøder, nu skal vi til at tørre Kadetbukser igen. + +Det var alle Falkenbergs Børn, der vadede i Dammen, og Fru Falkenberg, +født With, kom ned ad Gangen, hun maatte "se efter Børnene". + +-Aa, sidder De her? sagde hun (hun talte med en lidt mat og overgemt +Ungpigestemme): saa dejligt her er i Solen.... + +Hun satte sig paa Schrøders Køkkenskammel med Hænderne i sit Skød. + +-Falkenberg kommer da ikke iaar, sagde hun. + +-Ikke? + +-Nej, han skriver, det er nogle Indberetninger--hun løftede de spidse +Skuldre i Slaabrok'en: Fru Falkenberg havde ligefrem faaet en Barnefigur +igen ved at føde Kaptajn og Ridder af Dannebrog Falkenberg fem Børn--: + +-Jeg forstaar mig jo ikke paa det, sagde hun. Det er Tjenesten. + +-Ja, sagde Schrøder, der er jo saa meget for en Mand. + +-Ja, sagde Fru Falkenberg og nikkede--der var et Udtryk i hendes Øjne, +som sad hun og saá undrende efter noget, der var blevet borte--: + +-De har ogsaa deres. + +Nede ved Dammen lo de og skreg de. Saa begyndte en Dreng at græde. + +-Det er Edvard, sagde Fru Falkenberg, som vilde hun staa op. + +-Nu skal jeg, sagde Ida og rejste sig. + +-Aa, ja, lille Ida ... vil De? sagde Fru Falkenberg og blev siddende. + +Schrøder satte sig paa Idas Køkkenskammel og blev ved at pille Ærterne, +mens Fru Falkenberg saá til med sine kønne Øjne: + +-Aa, saa De har meget at tænke paa, sagde hun og fulgte Schrøders Hænder +med Øjnene. Ja, det maa være dejligt at ha'e Kræfter ... + +Ida kom tilbage; det var ingenting; de skændtes kun om Prammen. + +-Var Erik der? spurgte Fru Falkenberg. + +-Nej, Fru Falkenberg, jeg saa ham ikke. + +-Hm, Fru Falkenberg rystede paa Hovedet: Gud véd, hvad den Dreng ta'er +sig til ... + +Erik var en opløben syttenaarig, som tilbragte sin Ferie paa et eller +andet Loft i Selskab med Romaner af den nye Litteratur, og som, naar han +forlod sine ophedede Skjulesteder, altid saá ud, som om Lyset skar ham i +Øjnene. + +Fru Falkenberg blev ved at sidde og se ud for sig i Solen. + +-Ak ja, sagde hun: det er underligt med Børn. Det er dejligt, naar de er +smaa, men man maa jo sende dem i Skole.... + +Saa længe Børnene var smaa, smaasyslede og sang Fru Falkenberg med dem +Dagen lang, men skulde de først i Skole, var det, som den store Dør +lukkede sig bag dem-- + +-Det er ikke saadan at følge dem, sagde hun. + +-Nej, hvert Kræ har sit Ho'ede, sagde Schrøder: Tag saa i. + +Hun tog i den ene Ende af Truget og Ida i den anden, saa gik de. + +Fru Falkenberg blev siddende. Hun kunde sidde saadan timevis et Sted, +hvor der var Sol, og se ud i Luften, som om hun stirrede ud i nogle +store Huller, hvori alle Livets Ting forsvandt. + +Frøken Rosenfeld sad oppe paa Gavlverandaen og læste. + +Hun løftede Hovedet og nikkede til Ida og Schrøder, før hun læste +videre. + +Da Schrøder og Ida kom ind i Køkkenet, stak Karl von Eichbaum Hovedet +ind ad den anden Dør: Man vilde gerne ha'e The, Schrøder, sagde han; og +Schrøder, der satte Ærtetruget, mumlede noget om, at nu skulde der vel +være The til Middag. Men Ida gjorde en Thebakke istand og bragte den ud +til von Eichbaum, der laa paa Græsplænen saa lang han var. + +-Det er dog altid Dem, der er god, sagde han. Han havde en egen jævn og +skikkelig Maade at tale til Ida paa. Og han vendte sig om paa Maven, med +Hovedet over sin The: + +-Tak, sagde han. + +Ida bad ham Kiksene. + +-Er det Onsdag idag? spurgte han saa. + +-Ja. + +-Uh, sagde Eichbaum og rørte i sin The: saa har man tre Uger endnu. Og +Herren véd, hvad det saa skal blive til. + +Karl von Eichbaum drejede sig igen om paa Ryggen: + +-Nej, det er utroligt, sagde han. + +Han gloede videre op i Solen, medens han sagtens grundede over, hvad det +"saa skulde blive til". + +Ida gik inde i Køkkenet og hjalp til. Hun gik og tænkte paa Karl von +Eichbaum: der var nu heller ingen, han havde at holde sig til--saadan. +Før havde han jo haft Herman Reck. Men nu havde han jo osse nedsat sig, +i Aalborg, og var ikke hjemme mer. + +Det bankede oppe i Loftet, det var Konferensraaden, der kaldte oppe fra +"Etatsraadindens Stue"; han kom ikke op af Stolen mer og kaldte saa ved +at banke med sin Stok: + +-Naa, er det Dig, lille Ida, sagde han. Er de nu alle ude? + +-Ja, Hr. Konferensraad. + +Alle Gæster paa Ludvigsbakke maatte ud i Luften. + +-Luft er for Ungdommen, sagde Konferensraaden: saa de kan føle Blodet +rulle--Ungdommen skal ha'e store Lunger og stærke Hjerter. + +Han nikkede: + +-Luk saa Dørene op. + +Ida lukkede Dørene op gennem de solfyldte Stuer: Tak, sagde +Konferensraaden. Nu kunde han fra Etatsraadindens Stol sidde stille og +se ind gennem alle de lyse Rum, han havde bygget og hvor han havde +levet. + +Han vendte Hovedet mod Vinduet; gennem Lysningen kunde han se ind i +Godsforvalterens Have: + +-De er spraglede, sagde han og nikkede. + +Fire Damer i mange Slags Farver sprang paa Recks Croquetplæne mellem tre +Ungersvende med opsmøgede Benklæder. + +-Det er ikke din Fa'ers Folk, min Pige, sagde han. + +-Ja, ja, han vendte atter Hovedet om mod sine stille Stuer; man faar saa +mange Ting at se, naar man bli'r gammel. + +-Men Verden, sagde den Gamle, taaler megen Galskab, min Pige, og bliver +staaende alligevel. + +Ogsaa Ida var bleven staaende og saa over "Længen"s Have. Hun kom der +saa sjældent nu: hvor de dog huggede hvert Aar ... der var saa faa +tilbage af de gamle Træer. + +-Og hvordan er det derhjemme? spurgte Konferensraaden. + +-Tak, jeg har ikke haft Brev, sagde Ida. + +-Naa, ja, ja.... + +Konferensraaden blev siddende tavs, grundende som den, der har levet +længe. + +Ida gik tilbage til Køkkenet, men Schrøder jog hende ud. + +-Du har Ferie, min Pige, sagde hun: gaa Du ud og luft Dig. Her er jo saa +varmt, at man maa kaste Klæderne. + +Schrøder stod over Kødfarsen og havde kastet dem. + +Ida gik. Hun vilde gaa over til Lunds. Men ude paa den store Trappe +standsede hun: en Høstvogn svingede ud fra Avlsgaarden. Det var alle +Børnene, som kørte til Bad. Vognen lignede en hvid, myldrende Rede i +Solen. + +Saa døde Stemmerne hen og alting blev stille igen. Plæne og Marker med +de hvilende Køer som dovne Pletter og Bræstrups Huse--alt syntes at +blunde i Lyset. + +-Her er smukt idag, sagde Frøken Rosenfeld, der kom langsomt, med sin +Bog under Armen. + +De blev staaende paa Trappen ved Siden af hinanden: + +-Saa lige Røgen gaar, sagde Frøken Rosenfeld. + +Røgen steg op fra Husene i Bræstrup, stille og lige som lyseblaa Fakler +i den lyseblaa Luft. + +Ida og Frøken Rosenfeld talte sjælden meget sammen. Men de blev tit +staaende saadan lidt ved Siden af hinanden, og de saa ofte paa de samme +Ting. Frøken Rosenfeld hentede Ida, naar hun vilde ud at gaa, især naar +det havde regnet og det endnu dryppede fra Træerne--saa gik de sammen +halvtavse, ad de fugtige Veje, længe. + +Ida gik ned gennem Haven og hun kom ind paa Skovvejen. Fuglene sang ikke +mer, og hun hørte kun sine egne Skridt over den muldede Jord. + +Inde i Skovridergaarden sad den gamle Lucie foran Bryggersdøren og +skrællede Kartofler, og Lænkehunden, der kendte Ida, logrede ad hende +foran sit Hus. + +-Er der nogen hjemme, Lucie? + +Lucie løftede det rokkende Hoved: + +-De er derinde, sagde hun og blev siddende tavs. + +Alle Husets Døre stod aabne og Solen faldt ind over Gulvene og de slidte +Møbler. I Salen sad Fru Lund paa en Rørstol, omflydt af Linned og med de +store Briller i det lille Ansigt. + +-Aa, er det Dig, Barn, sagde hun: Jeg lapper Lagener, min Pige ... Vi +vasker og vi lapper. Du--med alle de Gæster. Men de er jo velkomne--det +er vist og sandt. Aa, kan Du hjælpe mig.... + +Ida hjalp og Ida traadte Synaal, medens hun sad og tænkte: Hvor Fru Lund +dog ryster paa sin Haand. + +-Gud ja, sagde Fru Lund, der rodede, for der var Hul ved Hul paa +Lagenerne: dette er da vist osse de ældste ... Men det er jo i Ferierne, +de ligesom endnu har no'et af Hjemmet, lille Du ... og hvem véd, +hvorlænge det varer.... + +-Børnene er i Haven, sagde hun og tog fat igen. + +Man hørte det; et Kor af lyse Stemmer klang derude. Inde i Stuen summede +mange Fluer; man saá nok paa det hvidtede Loft, hvor de havde siddet. + +-Nej, nej, blev Fru Lund ved: Konferensraaden falder af, og hvem véd, +hvor saa vi skal hen. + +Ida vidste ikke, hvorfor hun pludselig havde tænkt det samme. Men hun +sagde: + +-Men Skovene bli'er da staaende, Fru Lund. + +-Aa ja. Barn, men det bli'er nok andre, der skal fælde Træerne. + +Fru Lund saá hen for sig bag de store Briller, der sad saa mærkelig +ubekvemt paa hendes Næse: + +-Og nu har vi snart siddet her i fem og tredive Aar og levet i Fred. + +Gamle Lucie kom op igennem Gangen, skændende og mumlende. + +-Saa, sagde Fru Lund: nu skænder Lucie igen. Aa, Du, det er ikke let. +Naar hun blot vilde blive siddende. Men hun vil jo ta'e med i alt, og +hun er ikke renlig. Snart staar hun over Maden, og snart reder hun +Senge.... + +Fru Lund rystede paa sit Hoved og Ida smilede, mod sin Vilje: Der var +nok dem paa Egnen, hvem det faldt lidt svært at spise i +Skovridergaarden, fordi Lucie stod over Maden.... + +-Men, sagde Fru Lund, det er som jeg siger til Lund: hun maa jo dog ha'e +Lov at dø her. + +"Studenten", den yngste af "Drengene", stak Hovedet ind ad Havedøren: + +-Er det Ida, sagde han: kom ud, kom ud. Vi plukker Kirsebær. + +Nede omkring Kirsebærtræerne lo og skreg den hele Ungdom. To af +"Drengene" hang i Grenene og plukkede og kastede ned. + +-Er det Ida, raabte den ene. + +-Halløj. Ida fik to Kirsebær i det opadvendte Ansigt. + +De unge Piger greb Bærrene og lo: + +-Aa, aa ... Kirsebærrene fløj. + +-Aa, aa ... Hvor Emilie Frederiksen dog kunde gribe. + +-Saa, den ene "Dreng" lod sig dratte ned fra Grenen midt i Klyngen. + +-Fler til Dig, raabte den anden, og han kastede nogle Kirsebær til Ida. +Men da laa allerede alle Mand under Træerne paa Græsset. + +-Gud, hvor er her rart, sagde Emilie og strakte Fødderne langt fra sig. + +-Ja, sagde Ida og fik næsten Taarer i Øjnene; hun vidste ikke, hvordan +hun var kommen i den Stemning, bedrøvet eller ligesom urolig--lige fra +da hun sad derinde hos Fru Lund. + +Emilie laa og saá ned ad sin Nederdel, der bar Mærker af tre knuste +Kirsebær: + +-Det gaar aldrig af, sagde hun og slog sig paa Skørtet. + +... Ida rejste sig, hun vilde hellere gaa hjem ... saadan en sær +Stemning der var over hende ... + +-Ja, ja, min Pige, sagde Fru Lund, der fulgte hende til Gangdøren og +blev ved at staa og nikke: hils, naar Du skriver. + +Da Ida kom ned ad Skovvejen, kom Recks Char-à-banc kørende imod hende. +Den var fuld af Damer med farvede Parasoller. + +Frøken Constance Reck, der selv sad paa Bukken med en slank +Elfenbenspisk, holdt Hestene an og hilste. + +Ida svarede noget, og Frøken Constance sagde: + +-Det er jo rigtig dejligt for Frøken Schrøder at have faaet Dem herud. + +Frøken Constance bøjede Pisken og Parasollerne bevægede sig lidt, idet +Vognen kørte. + +Ida gik videre. Hun gik i Tanker og bøjede ned forbi Længen uden at vide +det ... + +Paa den store nye Veranda med det meget Glas sad to af de unge Herrer +paa Trappen, lænet hver mod sin Dørstolpe, med Benklæderne trukne op til +midt paa Læggen af deres brogede Sokker og røg Cigaretter. Den ene +hilste med sin hvide Filthat og lidt efter den anden, og Ida hørte ham +sige, da hun var forbi: + +-Var den der Frøken Brandt? + +Ida gik hurtigere. Hun syntes hele Tiden, der ligesom maatte være sket +noget i Hovedbygningen, og hun sagde til Stuepigen inde i Gangen: + +-Hvordan staar det? + +Stuepigen, der bragte Blomster op til Bordet, svarede: + +-Jo, vi skal straks spise. + +Og Ida blev helt rolig igen, mens hun klædte sig om. Ude i Havegangen +hørte hun en Kjole rasle. Det var Fru von Eichbaum, der "gik" før +Middag. + +Ida stod foran sit Spejl, da Gonggongen lød. + +Det var da vist, tænkte hun, Karl Eichbaums værste Tid, Bordet. + +Schrøder stod ved det aabne Køkkenvindu og øste Suppen i Terrinerne, da +hun saa en barbenet Dreng komme op om Plænen: + +-Hvem er 'et til, raabte hun ud af Vinduet, forbi de to Stuepiger, som +ventede. + +Det var Telegrafbudet. Men Drengen forhastede sig ikke. + +Den var til Frøken Brandt, sagde han. + +-Til hvem? + +-Den var til Frøken Brandt, sagde Drengen igen, lige langsomt. + +-Aa, Herregud, Schrøder slap Gryden: aa, Herregud, saa er 'et slemt. + +-Hvor er hun? sagde hun straks efter, men i det samme føjede hun til: +Naa, la' mig først faa øst op. + +En af Stuepigerne tog Telegrammet; hun skulde nok bringe det op. + +-Er De gal, sagde Schrøder og rev det fra hende. + +-Tag saa Suppen. + +Schrøder kom til Besindelse igen: hun vilde sige til Johan Kusk, at han +holdt sig færdig, hvis det var; og hun gik ud i Borgestuen, hvor han sad +og ventede paa sin Kaffe. + +-Saa faar hun ogsaa spist først, tænkte Schrøder, og pludselig begyndte +hun at græde: + +-Den lille Stakkel, sagde hun. + +Da hun grædende kom tilbage, stod Ida i Køkkenet. + +-Hvad er der dog, Schrøder? spurgte hun. Hvad er der? gentog hun mer +uroligt. Og da Schrøder, forstyrret, uden at ville det, rakte +Telegrammet ud imod hende, sagde hun: + +-Det er Mo'r ... og havde revet Telegrammet op og læst det. + +-Naa, lille Tut, lille Tut, sagde Schrøder kun og tog om hendes Liv. + +Ida havde ikke talt. Det var, som hendes Øjne ikke kunde se nogen Ting, +mens hun gik ind i Schrøders Kammer. + +-Lille Tut, blev Schrøder ved, lille Tut ... hvordan er 'et? + +Men Ida svarede ikke, og forskrækket foran det blege og stive Ansigt +blev Schrøder kun ved at nævne det gamle Kælenavn: Lille Tut, lille Tut; +og førte Idas Hoved frem og tilbage, frem og tilbage, som vilde hun, +angst, ryste Taarerne ud af hende: + +-Jeg har sagt til om Vognen. + +-Tak. Og Ida gav Ord til sin eneste Tanke: + +-Naar jeg blot faar hende at se. + +Ved at tale begyndte hun at græde, og Schrøder sagde, helt lettet--hun +havde jo slet ikke vidst, om Fru Brandt levede endnu--: + +--Aa vist, aa vist ... det er naturligvis ikke saa slemt ... hun kommer +saamæn nok over det, skal Du se, lille Tut. + +Ida lagde kun Armene træt ned mod Stolen: + +-De maa ud, sagde hun. De deroppe venter jo paa Dem. + +-Naa, sagde Schrøder næsten vredt: De ka' vel bie. + +Døren gik; det var Frøken Rosenfeld. + +-Er Vognen sagt til? spurgte hun, sagte, som kom hun ind i et +Sygeværelse. + +-Ja. + +Hun nikkede til Schrøder, som gik. + +-Nu kører vi straks, sagde hun og satte sig stille hen, mens hun tog +Idas kolde Hænder. + +I Køkkenet havde Anne Marie, Køkkenpigen, listet sig ud i Borgestuen for +at høre ad, hvad der gik paa. + +-Saa er 'et vel forbi! sagde hun langsomt. + +-Det er vel det, svarte Johan. + +Anne Marie stod og saá ud i Luften, ret op og ned, paa sine sorte Hoser: + +-Der bli'er no'et, sagde hun og nikkede. + +-Der bli'er meget, sagde Johan. + +-Ja, og han strakte Artilleristbenene fra sig: Faar jeg saa Kaffen? Han +drak den og gjorde sig færdig. + +-Naa, sagde han: vi ta'er vel Landaueren ved saadan en Anledning. + +Ellers blev Ida hentet og bragt i Kalechen. + +Oppe ved Middagsbordet var der stille, mens Fru Falkenberg bragte Maden +ud og ind til Konferensraaden og lod Dørene staa paa Klem: + +-Hvorfor morer de sig ikke? sagde Konferensraaden. + +-Vi morer os jo, Hr. Konferensraad. + +-Ja, saa, naar man morer sig, kan det ellers høres, sagde den Gamle. + +Fru v. Eichbaum havde, sagde hun, nylig læst hvad Mynster skrev "i sine +Betragtninger", om at da pludselig--"der var Ord, man huskede". + +-Men, tilføjede hun: den lille Brandts Fremtid er vel sikret. + +Da Vognen kørte frem paa Grusgangen, steg Ida stille ind, og Frk. +Rosenfeld, der havde taget Tøjet paa, satte sig ind ved Siden af hende. + +-De skal da ikke køre alene, sagde hun. + +Karl v. Eichbaum var staaet op fra Bordet og gaaet ned. Han stod, ved +Siden af Forvalteren, henne foran ved Hestene. Saa rakte han Haanden ind +over Vogndøren uden at sige noget. + +Da Schrøder vendte sig og vilde gaa ind--Vognen var helt nede paa +Bræstrup-Vejen nu--saa hun Telegrafdrengen, der stadig sad paa Bænken +foran Køkkenvinduerne; han skulde have sin Kvittering. + +Middagen oppe var endt, og alle Fade flød paa Køkkenbordene. Schrøder +maatte have dem tilside, for hun skulde i Lag med Folkenes Mellemmad. +Solen røbede saa mange graa Haar op over Tindingerne, mens hun stod +bøjet over den store Brødmaskine. + +Undergartneren kom ud fra Haven. Han rev Grusgangen, langsomt, henover +Sporet af den bortkørte Vogn.... + +... De hvide Vejsten fløj forbi den raslende Vogn, hvor ingen talte. +Halvmil fulgte Halvmil, mens Hestene travede. + +Ida saá intet, hørte ikke. Alt hendes Liv syntes samlet i de +sammenknyttede Hænder. + +Kun én Tanke havde hun, der pressedes frem i Ord uden Lyd, som vilde hun +bortvælte en Skyld: + +-Jeg havde sagt, jeg vilde ikke rejse.... + +Hun førte de sammenfoldede Hænder op og ned: + +-Nu faar jeg hende ikke at se.... + +-Men, Ida. + +-Nej, nu faar jeg hende ikke at se.... + +... Saa var de der. + +Hestene vilde ikke staa, to Hunde fo'r imod dem. + +Ida saá kun Sofies ophovnede Ansigt, som hun kom ned ad Trappen. + +-Doktoren er her, sagde Sofie hviskende. + +Ida støttede sig til Gelænderet: + +-Hun var altsaa ikke død. + +-Jeg henter Fru Jørgensen, sagde Frøken Rosenfeld. + +Ida nikkede uden at have hørt og hun aabnede Stuens Dør; der var mørkt +og hun blev staaende; inde i Sovekammeret hørte hun Doktorens Trin. + +-Det kom paa Klokken tolv, hviskede Sofie. + +Men Ida blot stønnede. + +-Og saá telegraferede vi, hviskede Sofie igen. + +-Ida saá som et Par Skygger Frøken Sørensen, der kom med to Sølvstager, +og Jomfru Thøgersen, der bragte en Dug. + +-Aa, sagde Sofie, der begyndte at ryste: det er til det sidste Maaltid. +Og hun satte sig paa en Stol. + +-Vi venter Pastoren, hviskede Frøken Sørensen, og de to blev ved at +liste omkring--med saa mange Ting. + +Ida hørte kun efter Doktorens Trin. + +Saa lød Moderens Aandedrag tungt, som hun kendte det ... som hun kendte +det ... Og paa én Gang begyndte Ida at hulke, stille og fortvivlet--af +Taknemmelighed.... + +Doktoren kom hen imod hende, og hun vilde rejse sig: + +-Jeg hørte Vognen, sagde han, mens hun saá op i hans Ansigt. + +-Det er maaske bedre, De ikke gaar ind straks, sagde han. Deres Moder +har jo været en Del irriteret.... + +Ida blev ved at se paa ham: + +-I hendes Tilstand ... over at De var borte.... + +Ida svarede ikke. Et Nu havde hun lukket sine Øjne og hun følte ikke den +Haand, han rakte hende: + +-Vi venter til iaften. Farvel. + +Ida havde bøjet Hovedet. Hun forstod det: at hun skulde ikke derind. + +Hun saá Frøken Sørensen slæbe over Gulvet med Myrten og hun hørte +Doktorens Stemme igen: Lad det være, sagde han, og han formelig slog til +Myrten. + +Ida tænkte kun, hun skulde ikke derind. + +Hun vidste ikke selv, at hun havde rejst sig og var gaaet hen over +Gulvet, ind ad Døren til den lille Stue, til Skamlen, sin Skammel bag +det store Chatol. + +Døre blev aabnede og Døre blev lukkede, Trin lød. Jomfru Thøgersen kom +hen og tog krampagtig ned om hendes Skuldre. + +-Pastoren, sagde hun aandeløs, og de hørte Sofie græde: + +-Jesus Kristus, Jesus Kristus. + +Men Ida rørte sig ikke. + +Der var ikke anden Lyd end Præstens Mumlen. Saa kom den Syges Aande. Ida +hørte kun den. + +-Vater unser, Vater unser, bad Jomfru Thøgersen pludselig i sit +Modersmaal og kom ikke længer. + +"Jesus Kristus, i den Nat, da han blev forraadt, tog han Brødet, takkede +og brød det, gav sine Disciple og sagde: Tager dette hen og æder det ... +Dette er mit Legeme, som gives for Eder. Dette gøres til min +Ihukommelse." + +Ida bad ikke, hun havde ikke Rum for Bønner. Hun følte kun sit Hjerte +standset og tungt som en Sten i sit Bryst. + +-"Vater unser, Vater unser ..." + +Men Præsten blev ved: + +-"Ligesaa tog han og Kalken efter Aftensmaaltidet, takkede, gav dem og +sagde: Drikker alle deraf. Denne er det nye Testamentes Kalk i mit Blod, +som udgydes for Eder til Syndernes Forladelse. Dette gører saa ofte som +I det drikker til min Ihukommelse ..." + +Sofie saá gennem Døren, foran Lysene, Præsten bøje sig over den Døende +og løfte hendes Pude: + +-Gud den Helligaand, Gud den Helligaand, hviskede hun og faldt tilbage +mod Ryggen af Stolen. Der var tyst et Minut; saa rejste Sofie sig igen: + +-Nøglerne, sagde hun paa én Gang, og næsten skreg. + +Hun havde set Knippet glide frem under den Døendes Pude; over Lagenet +faldt det ned mod Gulvet. + +-Dette er Jesu sande Legeme.... + +De hørte ikke mer, men ogsaa Vaagekonen begyndte at græde. + +Ida havde foldet Hænderne i sit Skød: + +Hvis hun faldt i Søvn, kunde hun gaa derind; naar hun sov, kunde hun gaa +derind.... + +-"Herren være med Eder, Herren velsigne Dig og bevare Dig. Herren løfte +sit Aasyn paa Dig og give Dig Fred." + +Der blev ganske stille. Jomfru Thøgersen havde holdt op at græde og sad +med rokkende Hoved: + +-Hun døer doch som en agtet Person, sagde hun, og hendes Taarer begyndte +at flyde igen. + +Ida hørte som gennem Taage sit Navn og hun stod op. Det var Præsten, som +rakte hende en Haand. + +-De har været borte? sagde han med en mildt bekymret Stemme. + +-Ja, Hr. Pastor. + +Pastoren blev staaende et Øjeblik foran det taareløse Ansigt. Han søgte +om et Skriftsted, men fandt det ikke. + +-Ja, sagde han saa, en Mo'r er en Mo'r. Gud styrke Dem. + +... Der var blevet stille. Man hørte kun Uhrenes Gang og Vaagekonen, +naar hun sagte flyttede sig. + +Ida sad paa den samme Plads, medens Sofie listede til og fra. + +-Sover hun? hviskede Ida. + +-Endnu er hun vaagen. + +De hørte igen Uhrenes Gang, mens Sofie tændte et eneste Lys, hvor +Stearinen krøllede sig som lange Traade op mod Flammen og faldt. + +-Sover hun? spurgte Ida igen. + +-Hun er vaagen. + +De hørte den hivende Aande og en Stemme, der mumlede. + +-Taler hun? spurgte Ida. + +Hun havde rejst sig. Hun følte Haabet næsten som et Stik i sit Bryst, da +Vaagekonen skød Døren op. + +-Har hun spurgt efter mig? Ida kunde næppe tale. + +Vaagekonen rystede paa Hovedet: + +-Hun spø'r nok ikke efter nogen mer, sagde hun: + +-Nu sover hun. + +De stod lidt, lyttende alle tre, foran det stille Lys: hun sov. + +-Saa gaar jeg derind, hviskede Ida. + +Varsomt tog hun Skoene af og hun gled derind. Et Øjeblik saa hun paa +Moderens Ansigt. Saa satte hun sig, stille, bag Fodenden af sin Seng, +paa Gulvet--uden at drage Aande. + +Enkefru Brandt vaagnede ikke mer. Ved Midnat sov hun hen. + + * * * * * + +Nu var der koldt og tomt. Fra Dør til Dør kun de hvide og døde Gulve. +Paa Væggene blot Plet ved Plet og over dem de rustne Søm. + +Ida var gaaet fra Stue til Stue, en sidste Gang. + +-Ja, saa lukker Du, sagde hun til Sofie. + +Sofie blev staaende med Haanden paa Dørlaasen. + +-Ja, sagde hun, og hun græd, saa det strømmede, mens hun talte: + +-Jeg har vist ikke faaet Frøkenen sagt 'et ... at saa bli'er 'et til, at +vi gifter os.... + +-Gifter Jer? Men--han har jo ingenting, Sofie. (Christian fra Møllen +blev værre og værre og nu gik han ledig altid.) + +-Nej, sagde Sofie, der blev ved at græde: men Hansen har jo længe vil't +'et ... og saa har En jo hans tre Børn a' pass'.... + +-Ja, sagde Ida, der først nu forstod, at det slet ikke var Christian fra +Møllen; Enkemanden Hansen var ved Gasværket og han drak. + +Sofie, der blev ved at snøfte, sagde, som om hun forstod, hvad Ida +tænkte: + +-Og det er jo ikke enhver, Ida, der ka' sidd' ene.... + +Ida saa paa hende. Hun vidste ikke selv, hvorfor hun fik Taarer i +Øjnene. + +-Gid det maa bringe Dig Lykke da, sagde hun. + +Sofie saá ud for sig med sine forgrædte Øjne; hendes Stemme lød helt +anderledes: + +-En faar jo osse Hus og Seng, sagde hun. Og En ska' jo lev'. + +Graaden tog hende igen, og fortvivlet slog Ida sine Arme op om den gamle +Pige og græd, hun ogsaa--hun vidste knap selv, hvorfor. + +Saa lukkede Sofie langsomt alle Døre, én efter én, og gik.... + +Hun laa hos Jomfru Thøgersen om Natten. + +... Ida var kommen hjem til Villaen og de havde spist den sidste Aften. + +Nu sad Olivia og hun paa Verandatrappen og sat i Halvmørket ud paa +"Sundet" og Boller Skov, hvis Linje laa derovre mørk og tung. De havde +ikke talt. Olivia havde kun sagte listet sin Arm ind under Idas og de +støttede Skulder mod Skulder. + +Inde paa Verandaen hørte man Jørgensens Gyngestol, der gik op og ned. +Rolf, Hunden, listede sig ned ad Trinnene og lagde sig ved Olivias +Fødder. + +-Saa bli'er jeg vel Sygeplejerske, sagde Ida. + +-Men hvorfor, Ida? Du behøver det jo ikke. + +Ida saá ud over det mørknende Sund og hendes Stemme lød meget sagte: + +-Det er vel--det eneste, jeg kan. + +Olivia svarede ikke og de sad tavse lidt. + +-Og saa gør jeg da Nytte for no'en.... + +Ida tænkte pludselig paa Sofie og hun sagde, stadig med den samme +Stemme: + +-Nu gifter Sofie sig. + +-Med Christian? spurgte Olivia pludselig højt. + +-Nej, med Hansen fra Gasværket. + +-Aa, Herre Jesus, sagde Olivia: skal hun nu ha'e ham at strides med. + +-Ja, sagde Ida og smilede halvt: hun kan vist ikke leve foruden. + +De tav igen og de hørte kun Hundens dybe Aande, mens den laa ved deres +Fødder: + +-Hvor Rolf er stille. + +-Ja. + +De hviskede begge. I den skumrende Have bevægede der sig ikke et Blad. + +-Det er, som alting vidste, at Du skulde rejse. + +De rørte sig ikke. Men Olivia følte et Par Taarer, som i Mørket faldt +ned paa hendes Haand. + +-Lad os gaa op til Børnene, sagde Ida. + +De stod endnu et Øjeblik og saá ud over den hvilende Have. Saa gik de +ind. + +Ida løb i Forvejen ind i sit eget Værelse; saa listede de sig ind til de +sovende Børn. Lampen brændte mat under Loftet og Pigen sad og strikkede +i en Krog. + +-Hvor de er kære, sagde Olivia. + +Ida talte ikke, men hun standsede længe foran hver af de hvide Senge. + +-Hvad er nu det? hviskede Olivia. + +Ida stak en lille forseglet Pakke ned under hver Hovedpude. + +-Du bestiller ikke andet end at gi'e, sagde Olivia. + +Ida stod foran "Proppens" Seng: + +-Hvis man kun havde nogen at gi'e til, sagde hun. + +De kom ned i Stuen, og Olivia fortalte Fritz om Pakkerne. + +-Det kan jeg da ha'e Lov til, sagde Ida: den sidste Aften. + +-Naa, ja, sagde Olivia og lo. Men bli'er Du en Gang forliebt, min Pige, +saa gi'er Du ham lige til Særken.... + +Olivia havde fulgt Ida op i Gæsteværelset og vendte tilbage til den +stille Stue. Tavse sad Fritz og hun, hver i sin Stol, foran den hvide +Ovn. + +-Du, sagde Olivia, gid Ida dog kunde blive lykkelig. + +Fritz sad lidt, saá efter Røgen fra sin Cigar og sagde: + +-Det bli'er hun vist ikke. + +-Men, hvorfor? spurgte hun. + +-For hun lærer vel aldrig at "søge sit eget", sagde Fritz. + +-Nej. + +Der blev stille igen, før Olivia sagde, og hendes Stemme var meget +bevæget: + +-Véd Du, hvor de Lykkelige egentlig burde være taknemmelige. + +Fritz nikkede kun. Men Olivia sagde, som kom Ordene langt indefra: + +-Og saa kommer alligevel Døden. + + * * * * * + +Næste Eftermiddag rejste Ida med Dampskibet. ... Det begyndte at +mørkne--den første Dag i København. Ida var gaaet omkring mellem +fremmede Ting og havde siddet til Bords mellem fremmede Mennesker. Nu +gik hun ud, over Torve og gennem Gader. Hun vilde se Skibet "Brage", som +skulde derhjem igen. + +Hun gik langsad Broen, hvor Skib laa ved Skib. Der yderst laa det. Hun +blev staaende og hun saá paa alting, det store Skrog og Masterne og +Kahytsdørene, som var lukkede. + +Det skulde hjem og glide gennem Vandet derhjemme. + +Spillene gik og Folkene arbejdede i Lasten endnu. De skulde komme forbi +Stranden og Skoven og alle de dejlige Marker.... + +Og Karen Badekone vilde staa og se efter Skibet og hejse Dameflaget paa +det hvide Badehus. + +Ida blev staaende. Hun gemte sig, ind under Tagskægget af det store +Pakhus. Der var det mørkt. + + * * * * * + +Ida kastede sig i sin Seng. Saa drømte hun, og saa var hun vaagen. + +Det var, som hun i denne Nat, saa i Blund og saa med aabne Øjne, +genoplevede sit hele Liv indtil nu.... + +... Hospitalsporten slog op og drønede. Portørerne bragte Patienter. + +To lange Skrig slog fra "de Uroliges Gang" op gennem Huset--saa faldt +Dørene til.... + +I sit Halvblund hørte Ida Portørernes Skridt og de Uroliges Skrig, som +kom de saa langt, langt nedefra, fra under Jorden.... + + * * * * * + + + + +ANDEN BOG + +Naa, Holm, faa nu Fingrene dyppet. + +De fire Patienter paa "Salen" var kommen ud af Sengen og stod i +Forstuen, hver foran sit Vandfad. Josefine satte Morgenmaden fra sig og +gav Holm et muntert Tjat over begge Haandled, saa hans runkne Hænder +fløj ned i Vandfadet. + +-Saadan, sagde hun: ned med Poterne. + +Josefine tjattede til ham igen og blev staaende frisk og højbarmet, med +Hænderne paa sine Hofter, mens Bertelsen, sløv og tavs, skyllede Vand op +om sin stærke Hals: + +-Se glad ud, Bertelsen, sagde hun: Solen skinner. + +Der var om Morgenen noget friskt og fuldt i Josefines Stemme, der +ligesom fortalte, at hun kom udefra og tilbragte Nætterne udenfor Huset. + +-Godmorgen, Frøken. + +Josefine nikkede ind mod "Salen", hvor Ida sad hos en af de to Gamle paa +den solbelyste Seng, og hun drejede rundt paa Hælen--Josefine førte lidt +ureglementerede høje Hæle ind paa Afdelingen. + +-Godmorgen, Josefine. + +-Se saa, sagde Ida og tørrede den Gamles Hænder: nu ligger De godt, +Sørensen. + +Den Gamle smilede og nikkede. + +Nøglerne klang saa raskt i Dørene: Godmorgen, Godmorgen--for et dejligt +Vejr. Det var Frøken Kjær, der rap og rødmosset stak Hovedet ind ad +Døren fra Kvinderne. + +-Dejligt, sagde Ida, der skyllede et Panel, som var varmt af Solen, mens +Frøken Kjær fløj ud gennem Køkkenet. + +-Er Petersen oppe? raabte hun og dundrede paa Petersens Dør. + +-Ach, hvor schønt der er over Søerne, sagde Frøken Petersen bag den +laasede Dør. Frøken Petersen satte ikke Pris paa at have Fremmede ind om +Morgenen, mens hun omstændelig syslede med sit fem og trediveaarige +Legeme og iførte sig meget hvidt og ungdommeligt Undertøj. + +-Tal Dansk, din tyske Kvind', raabte Frøken Kjær og dundrede igen. + +Nøglerne klang paany, og borte var hun. + +Ida fik Vandfadene bort, hastig og travl, og fik Maden smurt til dem +alle: Ja, idag vilde der være dejligt langs Søerne. Det var det bedste, +det Morgenløb efter Vagten. + +Hun gik og nynnede og smaasnakkede med hver, mens hun bragte Maden +rundt, til hun, stille, aabnede Døren til "A", hvor der var mørkt endnu. + +-Godmorgen. Hr. Doktor, sagde hun. + +Ida aabnede Skodderne, saa Lyset fyldte Stuen som en Strøm, men den Syge +blev liggende tavs, med de lange og blege Hænder ubevægelige paa sit +Tæppe. Ida syslede om ham, og han sagde sit uforanderlige Tak med den +samme Stemme (han sagde det bestandig og altid i en Tone, som følte han +en dyb Medlidenhed med den, hvem han takkede), mens han løftede de +vagtsomme Øjne, der fulgte ikke Solens Skin, men hende. + +Ida blev ved at tale, muntert: + +-Nu skal jeg Tur, sagde hun. + +Den Syge nikkede kun: + +-Ja, sagde han, Solen frister. + +Ida lo: + +-Ja, efter Vagten. Godmorgen. + +Frøken Petersen var kommen ud og gik, renset og stivet, i Gang med +Vagten. + +-Saa gaar jeg da, sagde Ida og aabnede Døren til Gangen, hvor +Morgenluften stærk og ny slog ind ad det aabnede Vindu. + +Ida løb op ad Trappen til sit Gavlkammer. Nøgleknippets Raslen lød som +Lyden af et Sæt glade Smaaklokker, mens hun løb. + +Oppe i Værelset slog hun Vinduet op: saa friskt det var, og alle +Havernes Buske skinnede. + +Hun blev staaende ved Vinduet og paa én Gang smilte hun. Hun tænkte paa +Karl v. Eichbaum. der havde sagt igaarmorges, da de mødtes: + +-Ja, nu tror jeg virkelig, vi faar Foraar. + +Og de havde let begge to, og hun fortalte om Fru Franck, der, i gamle +Dage, omkring ved Hellig Tre-Konger, i Middagsstunden lukkede sit Vindu +op paa Klem, naar Solen skinnede, og sad med Næsen ud af Sprækken og +sagde: + +-Nu lugter jeg Foraaret, Børnlille. + +Ida blev ved at smile: hun tænkte i den sidste Tid saa tit paa alle de +gamle Dage og paa det Aar, det dejlige Aar, før Mo'r blev syg; og alle +de andre Aar, det var næsten som de slet ikke var--men kun den Tid, den +lyse Tid.... + +Det kom vel ogsaa af, at hun havde truffet dem igen, næsten dem alle, +dem hjemme fra Ludvigsbakke, Frøken Rosenfeld, der havde søgt hende op, +og Karl v. Eichbaum, som hun mødte hver Dag i Bygningen. + +Ida saá op paa sit Uhr og maatte skynde sig: saa sent det var blevet. +Hun klædte sig paa og hun løb ned ad Trappen, gennem Haven, laaste og +lukkede. I Vaskeriet gik tre Vaskerpiger og sang. Da Ida kom ud i den +store Gaard, sad Dr. Qvam paa en af Stentrapperne og solede sine hvide +Benklæder. + +-Ej, hvorhen saa hastig? + +-Jeg skal Tur. + +Dr. Qvam rakte, uden at rejse sig, en Rose frem til hende. + +-Tag den med, i Solen, sagde han, og Ida fæstede den i sin Kaabe. + +Dr. Qvam blev ved at sidde at se efter hende: Hun gaar pænt paa Benene, +tænkte han, mens Porten til Gaden blev lukket op for Ida, og hun gik ud +i Lyset. + +Sporvognsklokkerne lød, og i botanisk Have svajede de vældige Majstoppe +med de nikkende Hoveder. Over hende, i alle de aabnede Vinduer, bankede +Pigerne Støv ud i den nye Luft, mens Ida gik. Hvor de slog løs; og de to +talte med hinanden over Gaden. Ida syntes det var, som om hun saa alle +Ting, Ansigter og Mennesker og hvert enkelt Træ, saa lysende klart +saadan om Morgenen--ligesom Øjnene blev ny.... + +Ved Søhjørnet stod Blomstermadammen paa sin Trappe og nikkede. + +-Tak, sagde Ida og nikkede igen, mens hun bøjede sig lidt hen til hende +og slog med Haanden ind mod Qvams Rose: idag har jeg. + +Ellers plejede hun at købe en Blomst, for de duftede saa frisk, nu saa +tidlig om Morgenen, naar Gartneren lige havde bragt dem. + +-Naa ja ja, svarede Blomstermadammen. Det er ellers et svært heldigt +Vejr. + +-Ja, sagde Ida, der saá ud over den blanke Sø, hvor de hvide Baade laa +ved Broerne saa stille, som var de ikke vaagnede endnu: + +-Iaar er der godt for Blomster, Fru Hansen. + +-Ja, om det saa er Roser, Frøken, sagde Madammen, der var lidt døv og +havde noget i Øjnene af de Døves Undren, der ser ud, som om de altid +hørte en mærkelig Hemmelighed, naar de overhovedet hører noget--: om det +saa er Roser, saa faar vi dem fra Friland. + +-Godmorgen. + +Ida bøjede over paa Søvejen, som hun plejede. Ida gik altid paa den +samme Side af Søerne. Hun holdt bestandig mest af de Veje, hun var vant +til. Saa kendte man alting, hver Krog, hver Baad og Vinduerne og næsten +ogsaa de Mennesker, som kom. Og der var nogle, som hilste, ligesom +hjemme i Horsens. + +Nu nikkede han ogsaa, den gamle tandløse Opvarter paa "Rørholm". Det var +fra forleden Morgen, da de drak Kaffe dér, fordi Karl v. Eichbaum var +løben fra sin hjemme, da han var kommen for sent op. De var de første +Gæster og sad bag et Stakit med Efeu, der lige var vandet, og spiste +Rundstykker til Kaffen: Det er ligesom vi var taget paa Landet, sagde +Ida. Ja, sagde Karl v. Eichbaum: her er pænt. + +De havde ikke siddet til Bords sammen siden hjemme. + +Men op om Morgenen havde han nu aldrig kunnet komme. Hjemme paa +Ludvigsbakke havde han altid villet have Kamret over det store Loft, for +der gad Schrøder ikke løbe op og purre ham ud. Og saa laa han til over +Middag og dampede paa Forvalterens Piber. + +Ida gik forbi Kaféen, da en Stemme raabte til hende. Det var Karl von +Eichbaum, som kom frem bag Efeuen. + +-Morgen, raabte han. + +Ida vendte sig rask: + +-Godmorgen, sagde hun. + +-Jeg ta'er min Kaffe her. + +-Igen, sagde Ida, der var standset paa Spadserevejen. + +Eichbaum kom slentrende ud paa Kørevejen med begge Hænder i Lommen. + +-Sikket Vejr, sagde han og stod lidt og saa paa Vandet. + +-Vi skulde ta' i Skoven, Frøken Ida, sagde han saa og havde stadig +Hænderne i Lommen. + +-Ja, det skulde man. + +De gik lidt ved Siden af hinanden, han stadig paa Kørevejen. + +-Men forresten har de jo ingen Skove paa Sjælland, sagde han. + +-Nej, vel? sagde Ida med et pludseligt Smil. + +-Derovre er der da Træer, fortsatte Eichbaum, som blev ved at tænke paa +Jylland. + +De var standsede igen, og der gik et Par Ungherrer af Kontorfaget forbi. + +Karl lo og sagde: Mandfolkene vender sig efter Dem, Frøken Ida. + +-Hvorfor? + +Eichbaum lo igen: Ja, hvorfor! sagde han og smilte: + +-Fordi De staar saa kønt paa Deres Ben. Godmorgen. + +Ida nikkede og han slentrede tilbage, men midt paa Kørevejen blev han +staaende lidt igen. + +Ida gik videre. Hun gik og tænkte paa Skovene. Hun havde ogsaa altid +syntes, at de var dog ganske anderledes, Skovene hjemme i Jylland. + +Lidt henne paa Vejen kom Frøken Kaas og Frøken Boserup imod hende. De +gik ogsaa Tur, men var allerede paa Hjemfarten. + +-De er sent ude, raabte Frøken Kaas. + +-Ja, svarte Ida. De blev staaende lidt og snakkede, Ida talte med saadan +en lys Stemme: + +-Men jeg skal videre, sagde hun. Sidst! hun slog Frøken Boserup paa +Skulderen og løb et lille Stykke. + +Frøken Boserup rystede Skuldren efter Slaget. + +-Hvor gammel er De, Brandt? raabte hun efter hende. + +Men Ida blev staaende og sagde tilbage, mens hun lo: + +-Jeg havde saadan en Lyst til at gaa i Vandet. + +Frøken Kaas og Frøken Boserup gik videre, og Frøken Kaas sagde: + +-Den Hat klæder Brandt pænt. + +Men Frøken Boserup satte Hælen afgjort i Jorden og sagde: + +-Det er jo ingen Sag, naar man har Penge. + +De talte lidt om Idas Formue, og Frøken Boserup sagde: + +-Ja, det kan jo være meget godt--men egentlig ta'er hun bare Pladsen op +for en anden, der kun er Aspirant. + +Ida var naaet ud paa Østerbro, og den muntre Vind fra alle Søerne slog +ind imod hende. Hun gik over Gaden til en Blomsterbutik og købte en +Potteplante til Frøken Helgesen. For hun havde saadan en Lyst til at +købe noget--købe alting. + +Da hun hjemme i Pavillonen kom ind til Frøken Helgesen med Planten, sad +Frøkenen ved Midtbordet med et stort Broderi. Frøken Helgesen havde +altid et uendeligt Broderi i Arbejde, med et regelmæssigt og næsten +geometrisk Mønster. + +-Men det er urimeligt alt, hvad De køber i disse Dage. + +-Ja, sagde Ida, det maa komme af, at det er saadant et dejligt Vejr. + +Hun stod lidt med et af Plantens Blade mellem sine Fingre. + +-Men er den da ikke køn, sagde hun saa og smilte. + +Hun gik op ad Trappen og ind paa første Sal. Frøken Petersen sad og +hæklede under det store Vindu, hvor Solen lyste paa Blomsterne. De fire +var paa Kælderarbejde, og inde paa "Salen" laa de to Gamle, hvide og +stille, ved Siden af hinanden i deres Senge. + +-Hvor her er hyggeligt, sagde Ida. + +-Ja, sagde Frøken Petersen, i Formiddag er her roligt. + +Man hørte ingen anden Lyd end Doktorens Skridt paa A, der kom og gik, +kom og gik, paa sin evige Vandring. + +-Naa, Godnat, sagde Ida. + +-Godnat. + +Ida gik op. Hun trak det grønne Gardin for Vinduet og lukkede Lyset ude. +Men hun kunde ikke sove. Hun var saa lys og saa let i sit Hoved. + +Hun laa og tænkte paa, hvad Tøj hun vilde købe sig nu til Vinter. En lys +drap Kjole, havde hun tænkt sig.... + +Til Frøken Helgesens Fødselsdag var de altid allesammen saa fine, om +Aftenen. Saa kunde hun tage den paa for første Gang ... + +Hun rystede paa Hovedet. Hun kom til at tænke paa Karl von Eichbaum, +hvordan han havde skudt Skuldrene op i sin sorte Sommerfrakke forleden +Morgen da det blæste: U-uh, havde han sagt: nu skal man osse ha'e +Vintertøj. + +-Hm, han havde vel ingen Penge. + +-Nej, og Ida smilte, det havde han naturligvis ikke. + +Ida hørte dem gaa paa Trapperne og Døren dernede aabnes og lukkes. Det +var dem, som kom fra Kælderarbejde; saa var Klokken tolv ... + +-Nej, for Penge havde han da aldrig kunnet ha'e.... + +Ida sov ind. + + * * * * * + +Det var samme Dag, paa Toldbodvejen, i "Familiehuset"s Mellembygning. + +Fru von Eichbaum var, væbnet med Handsker med afklippede Fingre, blevet +færdig med Lamperne, og Julius, i Brunelsstøvler, gled ud og ind og +stillede dem paa Plads. Lamperne var Fru von Eichbaums eneste huslige +Syssel--som hos hendes Søster Generalinden. Det var saadan i Slægten: +Lamperne behandlede de selv, som var de et Stykke af Familien. + +-Julius, der dækkes til to, sagde Fru von Eichbaum, der gik ind i +Dagligstuen. Fru von Eichbaum ventede til Frokost Generalinden ind fra +Landstedet. Generalinden blev altid paa Landstedet til langt ind i +November. Efteraarsluften gjorde hende godt, for baade hun og Søsteren +led af Tørhed i Huden. + +-Og, sagde hun til sin Søster, saa er man desuden selv med, Du, at faa +alle Havesager i Hus. + +Paa Slaget tolv ringede det, og Julius lukkede op. + +-Gud, Emilie--det var Generalinden, som kom ind i Kabinettet; for et +velsignet Vejr, Du ... Godmorgen. + +-Godmorgen, Charlotte, hvor det dog var rart at kunne ha'e Dig lidt i +Ro. + +-Julius, De kan sætte Maskinen ind.... + +Generalinden kom til Sæde i Sofaen, mens Fru von Eichbaum gik ind og saá +til Bordet, og Søstrene talte med hinanden fra Stue til Stue. +Generalinden talte om Landstedet: Hun kunde ikke tro, hvor det var +friskt og saadanne om Morgenen.... + +-Og Druerne, Du, bli'er saa store som saa. Generalinden viste med +Fingrene, hvor store Druerne blev. Saa havde hun virkelig tænkt at prøve +Admiralinde Schleppegrells Opskrift: + +-Med Melis, Du véd. + +Og saa kunde hun overlade hende Halvdelen. + +-Ja, sagde Fru von Eichbaum fra Maskinen, de er virkelig nydelige til en +lille Dessert. + +Søstrene blev ved at tale. De talte ganske ens med samme Stemmer, +Generalinden lidt hurtigere, begge med meget aabne og soignerede "A'er", +der ligesom bredgjorde alle Sætninger i deres Mund: + +-Men, Emilie--der kom en højere Tone paa Emilie, og Generalinden lod +Hænderne falde ned i sit Skød-: hvad mener Du om Aline? + +-Gud, sagde Fru von Eichbaum, der kom hen i Døren og blev staaende et +Øjeblik med lukkede Øjne: jeg taaler jo endnu knap saameget som at tale +om det. Det er jo utroligt, at det har kunnet ske. + +Generalinden gentog "utroligt" og sagde: + +-Og vi, som alle har kendt hende i Familien. + +-Vi kan spise, Charlotte, sagde Fru von Eichbaum. + +De blev ved at tale om Fru Feddersen. Det var en Barndomsveninde, Fru +von Eichbaums bedste, gift med en Godsejer Feddersen til Korsgaard, som +pludseligt, uden noget Varsel, var rejst fra Mand og Børn med en +Landindspektør, der selv havde voksne Sønner. + +-Og Feddersen, sagde Generalinden: den rolige og agtværdige Mand. + +Fru von Eichbaum rakte Søsteren en Asiet og sagde langsomt: + +-Men, Charlotte, det maa jo være en momentan Forstyrrelse. + +-Tak, Julius-vendte hun sig til Tjeneren, der aabnede Døren-der er ikke +no'et.... + +Fru von Eichbaum blev ved at spise, mens hendes Tone antog noget vist +forklarende eller grundende: + +-Der har jo altid været en underlig Talesyge i den Familie, Du ... de +skulde tale og tale. + +-Det har de nu osse fra den grundtvigske Mo'r, indskød Generalinden. + +-Ja, Fru von Eichbaum nikkede: alt dette med Hjerteliv, Du--og saa taler +de sig op til en Alteration ... Det havde Aline jo noget af allerede som +ung. + +Generalinden samstemte, og Fru von Eichbaum rejste sig og skænkede +Kaffen. + +-Gud, Du, sagde hun: at Menneskene ikke kan lære at tie stille og bære +det for sig selv og komme over det. + +Generalinden fik Kaffekoppen og nikkede paany. + +-Hvis man skulde tale om al Ting, blev Fru von Eichbaum ved: saa var der +vel nok ... Det véd man vel i enhver Familie. + +-Jo, sagde Generalinden. + +-Og hver bærer sit, sluttede Fru von Eichbaum og saa ud for sig. + +De sad lidt. Saa sagde Fru von Eichbaum med en lidt anden Stemme, der +lød næsten bevæget: + +-Men vi holder naturligvis ved hende ... Og si'er det samme. + +-Gud, Mille--naar de var ene, brugte Søstrene undertiden +Navneforkortelser--det er da rimeligt. Jeg sagde igaar til Anna +Schleppegrell, at Aline var taget til Vichy for hovne Ben.... + +De forlod Fru Feddersen, og Generalinden spurgte: + +-Karl spiser ikke Frokost hjemme? + +De havde endnu ikke nævnet hans Navn. + +-Aa nej, Du, sagde Fru von Eichbaum: den lange Vej ... Han spiser paa +Kontoret. Ane smør' den, og han ta'er Maden med. Du véd, disse +Voksdugsruller, man nu har ... Det ser ud, som gik han i Departementet. + +Og i samme Tone som den, hvori hun før havde talt om Aline Feddersens +"Forstyrrelse", sagde Fru von Eichbaum: + +-Han gaar sine Ture om Morgenen, langs Søerne + +-Jeg hører ham ikke en Gang. + +Hvorpaa Generalinden sagde: + +-Ja, Morgnerne iaar, de er velsignede. + +Det bankede spædt paa Døren. Det var Ane, som i hvidt Forklæde gerne +vilde hilse paa Generalinden. Ane var en lille halvhundredaarig rund +Ting med glatkæmmet Haar og straalende indsatte Tænder. + +Hun vilde da saa gerne høre, hvordan det stod til med Generalinden og +paa Landstedet. + +-Tak Ane, sagde Generalinden, og de rejste sig fra Bordet: + +-Det har været lidt slemt med Skorstenen. + +Ane nikkede: + +-Ja, sagde hun: men det er osse tit, at de ikke forstaar at stege. + +Der var altid Jalousi mellem Pigerne i Familien. + +-Og lægger for meget til Varmen, sagde Ane, der havde faaet de samme +brede A'er som Herskabet. + +Generalinden afbrød lidt kort: + +-Og nu skal Anes Julie vel snart ha'e Bryllup? + +-Ja, sagde Ane, der er lyst to Gange, og han vilde jo gerne ha'e det +snart.... + +-Det skal jo være en rigtig net og ædruelig Mand, sagde Generalinden. + +-Ja, Godmorgen, Ane. + +Søstrene gik ind i Dagligstuen, og Generalinden talte om, at de maatte +vel tænke paa en Brudegave. + +Anes Julie var en illegitim Frugt af Anes tredivte Aar, da en ung, +skægløs Adonis af en Tjener havde drevet sit Spil i Etagerne. Da +Historien paa Fødselsstiftelsen var ovre, var Ane vendt tilbage til sin +Plads, og da Julie voksede til, var hun bleven sat i en +Velgørenhedsskole og kom hveranden Søndag, naar Fru von Eichbaum spiste +hos Generalinden, i Besøg hos Ane, hvem hun naturligvis kaldte for +"Moster". + +-Ja, Fru von Eichbaum havde tænkt Sukkerskaal og Flødekande til +Brudegave. + +-Han var her jo forleden, sagde hun: Gud, Du, et rigtig net Menneske-som +Du véd, af den Slags Folk--og sad der--meget pænt paa en Stol. De faar +jo altid no'en Opdragelse paa Holmen.... + +"Han" var Julies Forlovede og en fortræffelig ung Mand, der var +Maskinist i Flaaden. + +Generalinden, som sad og saá paa Søsterens Arbejde, der var et +Sengeomhæng med filerede Mellemstykker, hvis færdige Dele var indsvøbt i +meget, renligt Silkepapir, sagde og tænkte paa Julies ulovlige +Oprindelse: + +-Ja, jeg finder det uhyre hæderligt af ham. + +Som om de havde læst hinandens Tanker, og som om Afstanden kunde tænkes +at have afsvækket det Illegitime, sagde Fru von Eichbaum: + +-Han er jo fra Ringkjøbing. + +Provinsbynavnet vakte en Tankeforbindelse hos Generalinden, der +pludselig sagde: + +-Men Du, jeg har jo haft Brev fra Vilhelmine. Hun skriver mig til, at de +vil være her i Vinter. + +-Alle? spurgte Fru von Eichbaum. + +-Nej, Mourier bli'er hjemme, kun Mine med Kate. Men de har tænkt at leje +en Lejlighed--kære, de har jo Raad til det ... + +Fru Vilhelmine Mourier var en Grossererfrue fra Aarhus, en af Kredsen, +hvis Mand havde tjent en stor Formue paa Eksport af Smør til England. + +-Og Kate, sagde Generalinden, er jo nu omkring de tyve. + +Fru von Eichbaum, der ikke havde set Frøken Kate Mourier i to, tre Aar, +spurgte: + +-Hvordanne er hun vokset? + +-Riglig net og blond ... lidt matadoragtig, Du, saadan som de jo let +bli'er i Provinsen, hvor de er de første ... + +-Kære, sagde Fru von Eichbaum, det forta'er sig ... med en Mo'r som +Vilhelmine. + +-En god Figur, sagde Generalinden, der stadig tænkte paa Kate Mouriers +Eksteriør. + +Fru von Eichbaum tænkte paa, at hun dog vilde skrive til Mine Mourier, +hvor rart hun fandt det, at de kunde have hinanden hele Vinteren. + +-De rejser nok først lidt rundt i Jylland, blev Generalinden ved: +Mourier vil gerne se paa Gaard til at ha'e om Sommeren ... Det er jo +rimeligt, vant som Vilhelmine er til Landet fra Barndommen. + +Fru von Eichbaum svarede ikke, men ved en ny Idéassociation sagde hun: + +-Véd Du, den lille Brandt, Godsforvalterens, husker Du, er ansat paa +Hospitalet. + +-Ja saa, sagde Generalinden: er hun kommen der? + +Og hun tilføjede ret ligegyldig: + +-Behøver hun det, Du? + +-Gud, Lotte, hun arvede jo sine rigelige firsindstyve Tusind, svarede +Fru von Eichbaum. Ved Nævnelsen af Summen syntes hun pludselig let +distræt, og hun tilføjede efter en lille Stilhed, ligesom eftertænksomt: +Faderen var en fortræffelig Mand. + +Generalinden beredte sig til Opbrud og bad hilse Karl; men da hun i +Entréen havde faaet Tøjet paa, sagde hun: + +-Det er sandt, Emilie, Du kunde laane mig Petris Prædikener. Vejene til +Kapellet er ganske opblødte, og der er jo ikke et Menneske mere, man +kender. + +Fru von Eichbaum hentede Prædikenerne, og Generalinden sagde: + +-Tak Du ... ja, man længes efter Petri om Sommeren. Der er ikke den +klare Tankegang hos de andre. + +Fru von Eichbaum nikkede: + +-Kære, sagde hun: det er Roen, han har arvet fra Faderen. + +Da hun aabnede Entrédøren, kom der en ung Person i Liberi op ad Trappen: + +-Er det til mig, spurgte Fru von Eichbaum. + +-Ja, det var en Regning til Fruen. + +Fru von Eichbaum tog den, mens hun skælvede en umærkelig Smule i +Mundvigene og Generalinden hastigt saá hen paa Søsteren i Spejlet. + +-Aa, sagde Fru von Eichbaum, der havde aabnet Regningen. Det er fra +Cohn. Jeg har ladet min graa Silke rense. Med noget Sort op ad +Forbredden kan den blive rigtig pæn endnu.... + +-Farvel, Charlotte. + +-Farvel Emilie. Ja, vi ses paa Søndag. Jeg laaner jo Julius. + +Julius gik paa Omgang ved Middagene i Slægten. + +-Farvel. + +Generalinden var nede ad Trappen, og Fru von Eichbaum gik ind i +Dagligstuen til sit Skrivebord, mens Budet ventede i Entréen. + +Fru von Eichbaums Penge laa i Skrivebordsskuffen i forskellige +Konvolutter, hvor hun havde dem rede, hver til sin Tine. Hun tog femten +Kroner frem og Budet gik. Fru von Eichbaum blev atter siddende foran +Skrivebordet og regnede. + +Efter at hun for tre Aar siden havde købt Livrenten for Resterne af de +Penge, som Karl havde levnet, maatte Fru von Eichbaum tage alting meget +nøje ud. + +Men saa stod da ogsaa Hjemmet. + +Fru von Eichbaum blev ved at sidde foran Skrivebordet: + +-Det var godt, det havde været Regningen fra Cohn--at Charlotte saá, det +var den. + +-Men Karl faldt nu virkelig til Ro--maatte man haabe, ude paa sit +Kontor. + +Fru von Eichbaum rejste sig og satte sig hen til sit Sengeomhæng. Hun +havde et andet Udtryk, et mer fortænkt og ældre, naar hun saadan sad, +arbejdende og alene. + +Julius kom ind i Spisestuen med de pudsede Knive paa en Bakke og lagde +dem ned. + +Klokken halvfem kom Julius ind for tænde i Ovnen, og Fru von Eichbaum +spurgte: + +-Har De lagt i hos Herren? + +-Ja. + +-Tak. + +Fru von Eichbaum kom selv kun sjældent i sin Søns Værelse. Der var kun +Indgang fra Trappen. Da Karl for fire Aar siden kom hjem fra Sveits, +havde hun, medens hun selv var i Aix, ladet Døren fra Karls Stue til +Kabinettet mure til. + +Naar der var nogen, røg Herrerne jo derinde. + +-Og, havde Fru von Eichbaum forklaret for Hr. Petersen, Familiens +Murmester: murer man til, er man fri for den Røg paa sine gode Møbler. + +Hr. Petersen havde muret til, og da Karl von Eichbaum kom hjem, havde +han kun Indgangen fra Trappen.... + +Fru von Eichbaum hørte Karl i Kabinettet, og hun nikkede til ham i Døren +til "Goddag". + +-Tante Charlotte har været her, sagde hun. Der skal være saa dejligt +derude. Jeg skal hilse. + +Hendes Stemme lød neppe saa bred, naar hun talte med Sønnen, og Ordene +blev ligesom smallere i hendes Mund. + +-Tak, sagde Karl og satte sig paa en Stol ved Skrivebordet. Han stod +aldrig længe ad Gangen: og lidt efter spurgte han: + +-Naar flytter de ind? + +Fru von Eichbaum talte om det, mens Julius aabnede Døren til Spisestuen +med et stilfærdigt: Der er rettet an, og de gik ind til Bordet, hvor +Rødvinsflasken, der var uden Etikette, stod foran Karls Kuvert. + +-Skal jeg skænke for Mo'r? sagde Karl og bøjede sig frem. + +-Tak, Du, saa det bli'er rødt.... + +Der var de Dage, hvor Karl spiste ude, da Fru von Eichbaum kun drak +Vand. + +Hun øste op, mens hun blev ved at tale om Landstedet og de dejlige +Morgener. + +-Ja, sagde Karl i en lidt anden Tone, og han blev siddende et Øjeblik +med Vinglasset i sin Haand: + +-Det er skam kønt om Morgenen. + +Og de spiste lidt, til Fru von Eichbaum fandt et Emne i Mouriers--det +var det, at de eller hun maatte altid finde et Emne. + +-De kommer ind iaar, fortalte Søster Charlotte--Du véd jo, de Mouriers +fra Aarhus. + +-Aa, sagde Karl, han Smørhandleren.... + +-Kære Karl--Fru von Eichbaum lod et Øjeblik Skeen hvile i sin +Suppe--Handel er da nutildags umaadelig respektabelt. + +-Ja, mumlede Karl, de tjener jo Penge.... + +Han bar et dovent-forbavset Nag til de Folk, der gik rundt og tjente +Penge. + +-Og Vilhelmine, der er hjemme fra Unsgaard, det gode Hjem.... + +Fru v. Eichbaum spiste igen: Men først rejser de i Jylland og ser paa +Gaarde. + +Der var stille lidt igen, til Karl sagde ligegyldigt, for at sige noget, +og mens Julius bød ham af anden Ret: + +-De kunde jo købe "Ludvigsbakke". + +Konferensraadens Arvinger sad stadig inde med Godset, som de ikke kunde +faa solgt til en rimelig Pris i de nedadgaaende Tider. + +-Det blev dem vel for stort, sagde Fru von Eichbaum. + +-De har jo Pengene, sagde Karl: og det meste bli'er jo staaende i +Ejendommen. + +Og Karl blev pludselig ivrig, mens han skænkede sig et nyt Glas, og han +blev ved at tale om "Bakken". + +-De faar ikke lækrere Ejendom, sagde han, og han tænkte paa den brede +Kørevej hen over Markerne og de store Popler ved Indkørslen og Plænerne, +hvor Solen stak ham lige ind i Ansigtet, og Stalden, hvor de to +Ridehopper gik løse i deres store Baase. + +-Nej, der er ikke lækrere Ejendom, sagde han igen. Og alting vel +vedligeholdt, baade Bygninger og det Hele. + +-Ja, Huset præsenterer sig smukt, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl tænkte paa den hvide Hovedbygning og Trappen og Vejen ned forbi +Godsforvalterens Længe, og med ét lo han: + +-Og nu kunde Recks jo gerne rejse, sagde han: nu da Fru Reck har faaet +Constance gift. + +-Karl, sagde Fru Eichbaum og holdt igen: Fru Reck er vist ikke af de +Mødre.... + +Men Karl blev ved at tale om "Bakken", mens han knækkede Valnødder og +skrællede Æbler, og Fru von Eichbaum sad livlig, med en lille Smule +Rødme paa Kinderne. Hun var altid saa glad, naar de sad lidt længe til +Bords. + +-Og der er en fin Jagt, sagde Karl, da de rejste sig. + +-Velbekomme, min Dreng, sagde Fru Eichbaum og beholdt hans Haand et +lille Øjeblik i sin. + +Karl blev ved at være i godt Humør og at snakke, og inde i Dagligstuen +sagde han: + +-Vil Mo'r la' mig drikke Kaffe herinde? + +Fru von Eichbaum lukkede hurtigt Døren til Spisestuen op igen: + +-Julius, Herren drikker Kaffe herinde, sagde hun med en klar Stemme. + +-Du ryger da? sagde hun. + +Og mens de satte sig, hver paa sin Side i Hjørnesofaen og Karl tændte +sin Cigaret, fortalte hun: + +-Men med Schrøder skal det være slet ... Hun har vist Vattersot. + +Karl sad og røg, mens han sagde: + +-Mo'r kunde en Gang invitere Ida Brandt. Hun kender naturligvis ingen. + +-Det kunde jeg virkelig, sagde Fru von Eichbaum livligere: ved en +Lejlighed. Hun er jo rigtig net. + +Karl betragtede Røgen: + +-Hun er sød, sagde han. + +Og lidt efter: + +-Hun er rigtig sød. + +Julius bragte Kaffen, og Karl sad og saá efter ham, til han igen var +ude. + +-Kunde Mo'r ikke sige til Julius, at han skulde gaa i ordentlige +Støvler? + +Den Brunelsfodbeklædning paa Julius var ham en stadig Irritation: at man +ikke kunde høre, at Manden gik. + +-Gud Karl, sagde Fru von Eichbaum, der skænkede: jeg finder, det er +velsignet, at man ikke hører en Person, der varter op. + +Tingen var, at Julius led af daarlige Fødder, der i de sidste Aar +hindrede ham i at ta'e større Plads. + +-Kære Emilie, sagde Generalinden til Søsteren: ellers beholdt vi jo +aldrig det flinke Menneske. + +Karls Cigaret gik ud, og han sad og saá, halvsmilende, over paa sit eget +Ansigt i Etagère-Spejlet: + +-Hm, hvor han kendte den Etagère. Lige fra hans Barndom havde den staaet +der, med de samme Meissener-Fade, paa den samme Plads. + +Og han sagde, smilende: + +-Mo'rs Ting holder godt. + +-Naar man kun holder Hævd over det, Du, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl svarede ikke; men, pludselig greben af en Slags Fornemmelse af al +den Ømhed, der skjulte sig bag dette Hjem, der, trods ham og trods alt, +var forblevet det samme, tog han over efter Moderens Haand og trykkede +den ganske lidt. + +Saa stod han op. + +-Jeg bli'er hjemme iaften, sagde han: jeg kan læse noget. + +Da han var gaaet, rejste Fru von Eichbaum sig og lukkede, som hun +plejede, naar Karl var hjemme, Døren til Kabinettet. Hendes Hænder +rystede lidt, mens hun skød Slaaen ned i Dørtrinnet. Det var mærkeligt +med Fru von Eichbaum, der ellers var saa rolig, at hendes Hænder sitrede +lidt, naar hun blev glad. Men det var ogsaa det eneste Tegn til, at hun +blev ældre. + +Karl gik ind til sig selv og tændte Lampen, før han tog en Hjemme-Joppe +paa, henne bag Forhænget, der gemte Sengen. Det var en stor fransk Seng. +Fru von Eichbaum havde købt den, da Karl skulde komme hjem. + +-For Du, sagde hun til Generalinden: Folk, der har været i Frankrig.... + +-Kære Du, svarte Generalinden: det er da rimeligt. Hvad er et Menneske +uden sin Nattesøvn? + +Sengen blev købt. + +... Karl satte sig i Hvilestolen med udslaaet Fodstykke og tog en af de +franske Bøger. Der saá ikke netop beboet ud i hans Stue undtagen om +Morgenen, før der var istand, for da var der Roderi nok: med Riflerne, +nogle Hestebilleder og et Par gamle Eichbaumske Sabler paa Væggene og de +gule Bøger paa Bordet, som Ane hver Dag lagde sammen i to lige høje +Stabler. + +Karl fik ikke læst meget. Han sad ved Piben og blev ved at tænke paa +"Godset". + +-Nu kunde disse Mouriers naturligvis købe "Bakken", fordi de tyve Aar +havde flaaet Brahe'rne og Vedel'erne for deres Smør.... + +Karl rynkede Næsen som altid, naar han følte enten Mishag eller +Forbavselse. + +-Det er utroligt, sagde han. + +Det var hans Yndlingsudtryk. At Menneskene overhovedet foretog sig +nogetsomhelst, syntes Karl von Eichbaum saa besynderligt, at en stor Del +af Livets Fænomener og Resultater naturligt maatte forekomme ham +"utrolige". + +-Men Gudbevares, sagde han. + +Han blev ved at tænke paa "Bakken": + +-Hvis han var blevet Landmand i Stedet for at dumpe til alle de +Eksaminer, saa kunde han dog maaske være blevet "Forpagter" ... hos +Smørhandleren. + +Karl skød Læben frem: + +-Hm, den sidste Sommer, de var paa "Bakken", var det Aar, da Idas Moder +døde. + +Det bankede paa Døren, og Julius kom ind med en Flaske paa en Bakke. + +-Fruen bad mig sætte Madeira'en her ind, sagde han. + +Karl nikkede, mens han skænkede sig et Glas: Madeira'en var god. Den kom +s'gu fra Stedet. + +Fru von Eichbaums Madeira blev taget hjem af Søofficererne i Familien. + +-Det er s'gu noget Svineri at hale rundt paa alle de Beværtninger, sagde +Karl. + +Med Glasset foran sig begyndte han at læse igen. Men lidt efter lagde +han den gule Bog ned paa sit Knæ og smilte. Han tænkte paa, det vilde i +Grunden være grinagtigt at gaa med Ida Brandt saadan et Sted, for hun +havde naturligvis aldrig set det, Gud la'er skabe. + +... Fru von Eichbaum sad ved sit Skrivebord. Hun havde ligesaa gerne +straks villet skrive til Vilhelmine. For Dagen gik og hun fik det ikke +gjort. Og idag havde hun nu netop tænkt saa meget paa hende og Tiden +oppe paa Unsgaard. + +"Kære Vilhelmine", skrev hun, "hvor det er dejligt at tænke paa at være +sammen igen, og ikke dette med et Par Uger paa et Hotel, som kun giver +Uro. Men at have Dig her i Fred og din gode Ro. Jeg haaber, Du finder +noget her i Nærheden. Jeg tænker paa Lindholms, som skal til Nizza med +den syge Mary--de rejser jo altid med de Tæringsyge, naar det er for +sent. Du kunde maaske leje der, naar vi luftede godt ud og ellers +rensede. Du véd, det er lige herved, og godt vil det være for Kate lige +ved Grønningen og "Linjen". I maa jo ogsaa tænke paa Helbreden. Jeg +glæder mig rigtig til Vinteren, ogsaa til Kate; det er saa friskt at faa +lidt Ungdom i Kredsen--" + +Fru von Eichbaum havde sluttet Brevet og sad og stirrede ind i Lysene. +Hun tænkte paa Karl: + +Der saá man, naar man kun var beskæftiget sin bestemte Tid med noget, +der holdt fast som et Kontor, saa kom Roen. Men Skylden havde vel altid +været hendes--hun skulde aldrig ha'e sendt ham fra Hjemmet. + +-Ham--med sit bøjelige Sind. + +Fru von Eichbaum hørte Julius inde i Spisestuen. Hun syntes rigtig det +var længe siden, hun havde glædet sig saadan til sin Kop The. + + * * * * * + +Om Søndagen var det varmt nok til, at Generalinden og Fru von Eichbaum +kunde drikke Kaffen paa Verandaen. Generalinden sagde: Du maa kun ta'e +et Sjal over Skuldrene, Mille, Du, der er vant til Byluften. + +Julius bragte Sjalet, og Søstrene sad sammen og saá ud over Sundet. + +-Der skal ikke Kaffe til Herren, sagde Generalinden. Karl von Eichbaum +var gaaet ned paa Bellevue at spille Billard. + +Fru von Eichbaum talte om Vilhelmine Mourier. + +-Jeg skrev da til hende, sagde hun, og jeg tænker paa, om de ikke kunde +leje af Lindholms. + +-Gud, Emilie, sagde Generalinden, tror Du osse det--i det tæringsyge +Hus? + +-Kære, sagde Fru von Eichbaum, hvor kunde man vel bo, naar man skulde +være saa ængstelig? Jeg, som rejser, jeg spø'r Dig, hvor kunde man ikke +bli'e smittet? De ligger naturligvis ikke i de samme Sengklæ'er, og naar +vi saa paa Forhaand sørger for, at der luftes.... + +-Ja, sagde Generalinden. + +-Og det var hyggeligt nær ved os, saa vi kunde gaa ud og ind. + +Fru von Eichbaum saá lidt ud paa Vandet. + +-Og dejligt for Kate med Grønningen--hun, som ri'er. + +Generalinden nikkede: + +-Hun ri'er superbt, sagde hun. (I Slægten sløjfedes d'et i Verbet at +ride). + +Og lidt efter sagde hun, seende ud paa Vandet: + +-Ganske Vilhelmines Figur fra Ungdommen. + +Søstrene talte om andre Ting. + + * * * * * + +Den Søndag blev den sidste varme Dag i Aaret. + +Om Mandagen var det Sjask og Søle, og Ida stred sig paa sin sidste +Morgentur--for idag var hendes Nattevagt omme--op mod Vinden langs +Søerne. + +Da hun kom hjem igen, mødte hun Karl von Eichbaum, der lige var staaet +af Sporvognen. + +Han kom drivende ovre paa Fortovet med begge Hænder i sine Lommer og +Voksdugsrullen presset ind under den højre Arm. + +-Uh, sagde han misfornøjet, men pludselig smilte han: + +-Vi fik ikke Foraar den Gang. + +-Nej, vi kommer nok ikke i Skoven. + +-Men, sagde Karl og skød afgørende Hænderne ned til Bunden af sine +Lommer: Saa vil vi ud at more os. + +Ida lo: + +-Hvordan? sagde hun. + +-Ud et Sted en Aften at spise. Vi kan jo ta'e en anden med. + +-Det var da værre, sagde Ida hastigt. + +Og lagde til, mens hun blev gloende rød: + +-Med en Fremmed. + +-Ja, ja da, sagde Karl, og hans Stemme blev med ét forandret ligesom saa +god: + +-Saa ta'er vi ene. + +De gik ind ad Porten og snakkede lidt igen. + +Saa sagde Karl, der allerede stod paa den store Trappe op til Kontoret, +stadig med Hænderne i Lommen, men med den samme "gode" Stemme som før: + +-Hvor gammel er De, Frøken Ida? + +-Det véd De jo. + +Men Karl sagde: + +-Nej, for De er, Gud straffe mig, sytten Aar. + +Ida lo kun--det var nu det yngste ved hende, hendes korte, lille +halvhøje Latter--og de skiltes. + +Ida gik op. Da hun var kommen i Seng, brød Solen frem bag de mørkegrønne +Fortræksgardiner. Stuen blev fyldt af et mildt og stille Lys som Skæret +af en mat og grøn Lampe. Ida laa med halvt lukkede Øjne. + +Men paa én Gang tænkte hun paa, at Karl Eichbaum havde haft Sommerfrakke +paa ogsaa idag.... + +... Da Ida to Dage efter skulde bringe en Meldeseddel over paa Kontoret, +mødte hun Karl von Eichbaum, der kom ind ad Porten i en fin ny Frakke. +Han havde været til Frokost. Naar Karl von Eichbaum raadede over Mønt, +overlod han "Anes Husflid" til en Portør og nød sin Frokost hos +"Svendsen". + +De talte lidt og Ida stod og saá paa ham. + +-Ja, sagde Karl og skød Brystet frem: man er fin. + +-Forfærdelig, sagde hun, paa en Gang talende helt Jysk: Hun var blevet +saa glad ved at se det flunkende Stykke. + +Men Karl sagde: + +-De skulde "spytte" paa den, Frøken Ida. + +-Ja, sagde Ida: det gjorde vi altid, vi unge Piger, hjemme i Horsens. + +De stod endnu og lo, da der kom en Dame ind ad Porten. + +-Goddag, Mo'r, sagde Karl og traadte et Par Skridt bort fra Ida: + +-Det er Frøken Brandt, sagde han saa. + +Fru von Eichbaum rakte Haanden frem. + +-Det var rart at se Dem, Ida. Karl har jo fortalt mig, at De havde taget +en Virksomhed herinde. + +-Ja, sagde Ida, og ganske rød skyndte hun sig at tilføje: + +-Jeg skal bringe en Meldeseddel.... + +-Men, sagde Fru von Eichbaum, De maa besøge mig en Dag--nu (og hun +smilte lidt) hvor De er i Hus sammen med min Søn. Han kan altid sige mig +en Dag, hvor De er fri. + +Moder og Søn blev staaende nede i Porten, mens Fru von Eichbaum sagde +Karl en Besked. Fru von Eichbaum gik hellere selv end hun sendte Julius: +Man skal ikke, sagde hun til Søsteren, sende Julius og saadanne op paa +et Kontor, hvor de andre, Du, maaske sidder i mindre Stillinger. + +Da Karl fulgte Fru von Eichbaum tilbage til Portaabningen, sagde hun: + +-Jeg synes virkelig, det er rart, at Du har den lille Brandt her ... saa +kan I da altid veksle et Ord. Farvel, Karl. + +Idet Karl gik op ad Trappen, kom Ida ud ad Kontordøren: + +-Har De saa tænkt paa'et, Frøken Ida, sagde Karl. + +-Paa hvad? + +-Paa at vi skal ud at spise, sagde Karl: For Vintertøjet--og han slog +paa Frakken--maa s'gu indvies. + + * * * * * + +Ida slukkede Lysene foran sit Spejl og søgte i Mørket efter Døren. Hun +vidste ikke selv, at hun listede saa varsomt paa Taaspidserne. Men hun +vilde ikke møde nogen nu--netop nu, hun skulde gaa. + +Hun løb videre, ned ad Trappen, og pludselig fo'r hun sammen: det var +Døren, som blev aabnet og lukket til den urolige Gang. + +-Uh, sagde Qvam, der kom ud: aldrig har man Fred. + +-Ja, jeg har fri, sagde Ida og løb fra ham. + +Hun gik ud gennem Gaarden og Porten, hvor hun nikkede til alle, to +Portører, der stod ved den ene Indgang, og Portneren midt i Rummet og +Josefine, som kom paa Trappen. + +-Naa, Frøken, sagde Josefine, der maalte hendes nye Kaabe: nu skal De ud +paa Livet. Og hun nikkede, som de andre. + +-Ja, sagde Ida smilende. + +Hun gik ud paa Gaden. Ved Lygten saá hun ham: der stod han allerede, ved +Hjørnet af Botanisk Have. + +-Her er jeg, sagde hun og løftede sit Ansigt. Hun var næsten stakaandet. + +-Ja, sagde Karl, det er god Tid. Godaften. + +Og de gav hinanden Haanden. + +De gik, mens Sporvognsklokkerne klang og Droskehestene travede. + +-Hva' sagde De saa, spurgte Karl med sin lidt slæbende Stemme, som han +holdt af at bruge den, naar han var tilfreds: hvor sa'e De, De skulde +hen? + +-Aa, jeg sagde no'et.... + +-Ja, mente Karl: man kan s'gu sagtens lyve no'et. For det lærer man, Gud +straffe mig, fra Barnsben. + +Ida blev pludselig alvorlig i Øjnene: + +-Aa, ja. + +Men hendes Stemning slog om igen, og hun sagde straalende: + +-Det var li'som de alle ønskede mig god Fornøjelse. + +Hun tænkte paa dem, der havde nikket i Porten. + +Og Karl, der gik med Cigaren mellem de yderste Læbespidser, sagde: + +-Ja, nu maa vi s'gu tænke over, hva' vi skal spise. + +De lo begge to. + +De havde naaet Porten til Ørsteds Park. + +-Vi kan gaa gennem Anlægget, sagde Ida: naar der er Tid. + +-Men der bli'r lukket, sagde Karl og fulgte efter hende. + +De gik over de sidste, nedfaldne Blade, men i de brogede Bede var der +Blomster endnu. + +-Hvor her er smukt, sagde Ida. + +Der var vist ingen i den hele Have, ikke én i alle Gange; og mens de gik +ved Siden af hinanden, hørte de deres egne Skridt. + +-Nu falder de i Søvn, sagde Karl og pegede op paa en af de stille +Statuer. + +De gik ind til en lille Terrasse under et mægtigt Træ. Under dem laa +Skrænterne og det mørkt blanke Vand. + +Ida talte sagtere: + +-Her er det dejligste Sted, sagde hun. + +Karl skad Røgen fra sin Cigar ud i lange Ringe, og ingen af dem talte. +Det var som om Klokkers og Vognes Lyd blev ganske fjern og Lygternes Lys +hang over Gitrene som en straalende Krans. + +-Er der saadan i de store Byer, sagde Ida sagte. + +Hendes Øjne fulgte Skrænterne og Broen og det tyste Vand. + +-Ja, sagde Karl, og Cigarens Ringe løstes op. + +-Ikke kønnere? + +-Nej, sagde han. + +En Svane skød lydløst frem fra det mørke Vand. + +-Det har jeg ogsaa altid tænkt, sagde Ida. + +De stod endnu et Øjeblik. + +-Men det bli'r sent, sagde Ida, med en helt anden Stemme og de vendte +sig for at gaa. + +-Naa, Godaften, Gamle! Karl nikkede op til Ørsteds Statue, idet de gik +forbi, og de lo igen. + +Ida var stadig et Skridt foran Karl nu, mens de gik gennem Gaden. + +-Der er god Tid, sagde Karl, der elskede "Mørkningen" i Gaderne. + +-Ja, men saa kan vi se dem komme, sagde Ida og hun blev ved at skynde +sig. + +Men da de kom ned i Theatret og op i Pladslogen, var der ikke et +Menneske i det hele Parket. + +-Saa, sagde Karl, kom vi saa tidsnok? + +Lidt efter lidt begyndte Folk at komme, og de hørte Stolesædernes +lystige Smæk og Kontrollerens Nøgler i Logernes Døre og fra Gangen al +den glade Skubben og Summen. + +Ida skød Skuldrene velbehageligt op, mens hun rystede Armene ganske +lidt: + +-Aa, sagde hun, det er første Gang, de spiller Stykket. + +-Ja, sagde Karl, det er det morsomme ved'et. + +Herrer i hvide Skjortebryster stod op i Parkettet, og friserede Damer +trængte sig hastigt frem mellem Bænkene. Karl sad og nævnede deres +Navne, Kritikeres og Forfatteres og Menneskers, Ida kendte fra Bladene. + +Ida sad og smaasnakkede af Glæde og fulgte hvert Navn, som han nævnede. +Men pludselig rejste hun sig halvt og saá ud op mod første Etage, med et +lille Kast med sit Hoved: + +-Det er dér, vi plejer at sidde, sagde hun og satte sig rapt igen. + +-Hvem? + +-Vi, sagde hun. + +Nogle Sygeplejersker havde abonneret dér ifjor. + +Ida sad igen, mens Støjen steg, og smilte, med Ryggen helt lænet tilbage +mod sin Stol. Men paa én Gang sagde hun, helt forskrækket, og blev +purpurrød: + +-Aa, hvis nu Fru von Eichbaum var her. + +-Det er hun ikke, sagde Karl: hun gaar aldrig i Sekundtheatrene uden paa +Brandvæsenets Billetter, og dem har hun ikke iaften. + +De saá igen paa Folk, som blev ved at komme og komme. Ida tog i Karls +Arm: + +-Se, det er Fru Lind. Hun har været paa Afdelingen. + +Det var den eneste, hun kendte. + +Rampen blev tændt og gød sit Lys over Tæppet. I Parkettet var alle +Hoveder i Bevægelse og over Balkonens Rand vuggede lyse Ansigter. + +Ida blev ved at smile: + +-Det er ligesom man skulde paa Bal, sagde hun ganske sagte. + +Karl sad med udspilede Ben og bed i sit Overskæg med et Udtryk, som var +en Knebelsbart noget, der smagte godt. + +Orkestret havde spillet en lille Tid. + +-Hvad er det, de spiller, sagde Karl og vilde se Programmet. Men Ida +svarede ikke, hun sad med halvlukkede Øjne og lyttede efter Musikken. +Karl saá fra Siden ned paa hendes Pande. Den var saa lille og saa smal. +Man kunde faa Lyst til at spænde over den med Fingrene, saadan, fra +Tinding til Tinding. + +Ida følte hans Blik og aabnede Øjnene helt. + +-Her er saa dejligt, sagde hun. Ikke? + +Tæppet gik op. + +... Folk puffedes og de skubbedes i Restaurantens smalle Sale. Karl von +Eichbaum gik bag Ida Brandt og værnede hende lidt med Armene, men Ida lo +over hele Ansigtet, mens hun vendte sig: + +-Vi maa sidde, hvor vi kan se Folk, sagde hun og Øjnene straalede. + +-Der er bestilt Plads, sagde Karl. + +Det var i et af de smaa Kabinetter mellem Skillerummene, og endelig +naaede de derhen. Men Ida blev siddende inde i Sofaen, med Hatten og alt +Tøjet paa: hun saá paa Herrer og Damer, der blev ved at strømme ind. + +-Aa, vi har Plads, sagde hun og skubbede Skuldrene op ligesom i +Theatret. + +Karl fik Overtøjet af hende og satte sig. + +-Saa, sagde han og strakte Benene fra sig, mens han slog Rynker paa sin +Næse: + +-Nu skal vi spise paa Fransk. + +-Ja, sagde Ida og slog Hovedet rask tilbage. Hun vidste vist ikke, hvad +hun sagde "ja" til. + +Karl bestilte og Tjeneren bragte Fade og Karl rettede an. Ida sad kun og +fulgte dem med Øjnene, alt, hvad de gjorde, og smilte; og hun tog saa +besynderlig varsomt paa alting, sit Glas og Fadet og sit Brød, som om +hun undrede sig over det alt, over hver Ting. Dugen og Lyset og den +grønne Flaske i Køleren. + +Saa sagde hun og spilede begge sine Hænder ud paa Sofaen, mens hun lo +ganske sagte: + +-At jeg sidder her. + +Karl smilte glad til hende og saá saa ud paa Folk i Salen, der knap fik +Plads ved Bordene: + +-Ja, vi sidder s'gu bedst. + +Ida blev siddende som før: + +-Hm, sagde hun saa med den samme Stemme: det er li'som vi var paa +Skovtur. + +Karl, der spiste langsomt men vældigt, lo og sagde: + +-Naa, det synes jeg nu ikke, for man spiser altid forbandet paa +Skovture. + +Men Ida blev ved at tænke paa Skovturene: Turene derovre, naar de var +kørte til Stensballe en hel Char-a-banc og de havde danset foran +Hjulmagerens Hus og trillet omkap ned ad de høje Banker. + +-Jo, sagde hun: for her er li'esom derhjemme. + +Men Karl, der begyndte at blive mæt, sagde, at hun maatte virkelig spise +og lagde en Kramsfugl over paa hendes Tallerken. + +-Maden er s'gu god, sagde han; og idet han tænkte paa Skovturene, sagde +han med Albuerne paa Bordet (og tænkte, at hun var Gud straffe mig +nydelig): + +-Det var De vel mange Gange--paa Skovtur? + +Ida sad lidt og saá ud for sig: + +-Nej, ikke saa mange Gange, sagde hun sagtere. + +Karl blev ved at se paa hende: + +-Saa drikker vi to Jyder ... Han løftede glad sit Glas. + +Ida lo og tog sit: + +-Men De er jo egentlig slet ikke Jyde. + +Karl rynkede Næsen: + +-Vist saa, alle vi Eichbaum'er er Jyder. Det er da der, vi har haft +no'et. + +Og de drak. + +Karl blev ved at sidde og rette an for hende stadig med Albuerne paa +Bordet: Ost og Sellerier, som han to Gange stak over og dyppede i hendes +Saltkar. + +-Hvor de var dejlige paa "Ludvigsbakke", sagde Ida. + +-Ja. + +Han gnavede stadig sin Selleri, mens han saá paa hende og sagde: + +-Ida, De skulde altid være i gult. + +-Hvorfor? + +-Jo, sagde han sløvt. + +Karl blev ved at gnave paa sin Selleri-stængel, og pludselig tænkte han +paa Mouriers. Han fortalte om dem og at de maaske vilde købe "Bakken". +Det er en Smørgrosserer fra Aarhus, sagde han. Han trak "Aa"et i den +jyske "Hovedstad" langt og foragteligt ud og sagde saa tilfredsstillet: + +-Men saa kan man da faa Recks ud.... + +-Hvorfor? + +-Jo, erklærede Karl med sin tørre Stemme: for det er no'et Pak. + +-Ja, sagde Ida uvilkaarligt. Hun vidste ikke selv, hvorfor hun blev saa +glad og at hendes Ansigt straalede. + +-Og saa kan vi igen komme derover om Sommeren, sagde Karl. Skaal, Ida. + +-Skaal, sagde Ida stadig med det samme Udtryk. + +Og Karl, der havde sluppet Glasset og stak Hænderne i sine Lommer, sagde +glad: + +-Der kan dog være rart i Kongens København, hva'? + +De talte gladere og ligesom hinanden nærmere. Ida talte om Olivia og +Villaen og Jørgensens--det gjorde hun altid, naar hun var glad--men +pludselig sagde hun: + +-Uh ha, hvor han talte højt.... + +-Hvem? + +-Han, Elskeren, sagde hun. + +Karl lo: + +-Ja, man maa jo høre ham. + +Ida sad og saá ud for sig: + +-Men alligevel, sagde hun sagtere. + +Der var knap fler Mennesker ude i Salen og Opvarterne stod og hviskede +sammen over deres Regnskaber. + +Karl sad og smilte og saá paa en Flaskehals. + +-Har De nogensinde været forelsket, Ida, sagde han. + +Ida saá op og rystede paa Hovedet, halvt trist. + +-Nej, sagde hun saa i en Tone, som var det noget, der var gaaet hende +forbi. + +-Men--og hendes Stemme sitrede en lille Smule og hun vidste ikke selv, +hvorfor hun sagde det eller hvad hun egentlig tænkte paa, hvis det ikke +var paa det lille Hus i Horsens og de tre halvmørke Stuer--: + +-Men, sagde hun og saa ud over Bordet og søgte at smile: Jeg har nu tit +været bedrøvet. + +Karl havde faaet saadan et godt Glimt i Øjnene: + +-Det er s'gu utroligt, sagde han kun. + +Og de sad lidt tavse. + +Ida saá ud i Salen, hvor der var halvmørkt og de fleste Blus var +slukkede: + +-Men de er alle gaaede, sagde hun forskrækket. + +-Ja, sagde Karl og rejste sig bredt i Stolen: Men vi skal s'gu ha'e +Kaffe. + +De fik den og Likør ogsaa, som Karl skænkede. Han blev ved at have +saadant et mildt Væsen og en blød Stemme, mens de sad endnu en lille +Tid. Men Opvarterne, der begyndte at blive utaalmodige, slukkede de +sidste Gasblus, saa Mørket trængte ind til dem. Der var ikke andet Lys +end Lyset fra Kandelabrene. + +Ida saá ud mod det skridende Mørke: + +-Nu er det forbi, sagde hun. + +-Næste Gang bli'er det Dem, sagde Karl. + +-Ja, sagde Ida hastigt og glad. + +-Det maa være hjemme, sagde Karl, som begyndte at hjælpe hende Tøjet +paa: Paa Deres Værelse.... + +-Nej dog, sagde Ida, og hun lo. + +-Hvorfor? + +-For det er forbudt. + +Ida blev ved at le, men Karl rakle hende blot Hatten og sagde: + +-Aa pyt. + +De gik ud gennem Hotelgangen og Portier'en vilde lukke Døren efter dem, +da Ida sagde, glædestraalende: + +-Nu, maa jeg; og stak ham en Krone i Haanden. + +Karl lo, som han var betalt for det: + +-Men, Gud straffe mig, Ida, tror De, det er passende.... + +Da de var kommen et lille Stykke hen ad Gaden, bød han Armen frem: + +-Man byder vel Damen Armen, sagde han. + +-Ja, sagde Ida og tog den, mens hun trykkede sine Skuldre lidt sammen: +nu er det jo Nat. + +... Karl gik hjemme i sin Stue og smilede længe, før han kom op i sin +store Seng. Lyset stod ved Sengen og en gul Bog laa der. Men han læste +ikke. + +Han laa bare og gloede op i Luften, mens han slog Rynker paa sin Næse. + +-Nej, sagde han, dybt betænksomt eller undrende: Man kender s'gu +alligevel ikke Fruentimmerne.... + +Og han blev ved at ligge og smile til Røgen af sin Cigaret. + +... Der var stille i Pavillonen, og Ida gik sagte op ad Trappen. Da hun +kom op paa Gangen paa første Sal, stod Frøken Roed foran det aabnede +Skab. + +-Gudbevar'es, er det Dem, saa silde, sagde hun: Hvor har De været paa +Skovtur? + +Ida smilte pludselig ved Ordet "Skovtur": Jeg har været ude, sagde hun +og vilde liste sig videre--hun gik ligesom hun bar noget usynligt +Dejligt i Hænderne, som hun vilde bringe i Sikkerhed--: + +-Godnat. + +Men Frøken Petersen, der var iført graciøse Tøjsko for Natten, havde +hørt hende bag Døren og aabnede den paa Klem. Der var intet, der +interesserede hende som detailleret Beretning fra den, som havde haft +"Udgang". + +-Ach, er det Dem, sagde hun. Der kom en ganske egen emsig Klang i hendes +Stemme, naar hun vejrede Nyheder. + +Pludselig drejede Ida Frøken Roed to Gange rundt foran Skabet: Jeg har +været i Theatret, sagde hun, saa højt, saa det pludselig klang i +Gangene, og hun løb. + +-Hys, Patienterne, sagde Frøken Roed. Men de to Frøkner hørte bare, Ida +lo deroppe: og de gik ind, hvor deres Middagsmad ventede dem under +Gasflammen. + +De hørte, mens de spiste, de to Gamles dybe Aandedrag og nogle afbrudte +Ord fra Bertelsen, der talte i Søvne, ligesom i en vred Opsætsighed. +Inde fra "A" lød Skridtene frem og tilbage. + +Frøken Petersen spiste videre, og inde paa Salen blev Bertelsen ved at +tale i Søvne. Frøken Roed rejste sig for at se efter ham; men han laa +kun og kastede sig, med knyttede Hænder, som han plejede. + +Ida var oppe paa sit Kammer. Hun stillede Vækkeuhret og klædte sig af. +Hun havde egentlig ingen Tanker; hun bare smaanynnede hele Tiden, til +hun kom i Seng. + +-Ja, hm, hvis Eichbaum kunde komme til Kaffe--naar han kunde liste sig +herop.... + +Idas Ansigt lyste af Fornøjelse i Mørket: + +-Men det maatte være en Tirsdag, naar Frøken Roed havde Udgang ... en +Tirsdag kunde han nu godt liste sig, ganske sagte, herop. + +Ida blev ved at tænke paa det, mens hun smilte: Saa skulde de bruge alle +de gamle Ting fra "Bakken" og se, om han kendte dem igen ... og dække +rigtig Bord.... + +Ida sov ind. + +... Det var Middag et Par Dage senere. De fire var komne fra Kælderen og +de gik i Forstuen rundt og rundt, langs Væggene, mens de ventede paa +Maden (Bertelsen havde faaet en uafladelig Bevægelse med Haanden hen +over Øjnene, som vilde han bortviske noget, der hindrede ham i at se) da +Nøglerne lød og Josefine kom med Madspandene. + +-Goddag i Stuen, sagde hun, her er vi med Foderet. + +Hun gik ind i Køkkenet for at hjælpe Ida med Karrene, mens Bertelsen +skyllede og skyllede sine Hænder under Vandhanen. + +-Det er en stor Skam for Fuldmægtigen, sagde saa Josefine. + +-Hvilket? + +Ida spurgte hastigt. Josefine kaldte altid Eichbaum for Fuldmægtigen. + +-Rykkerne render jo her paa Trapperne, sagde Josefine, saa alle snakker +om 'et i Porten. + +-Her? Paa Kontoret? Det lød, som Ida havde noget i Halsen. + +-Ja, sagde Josefine og satte Karret fra sig: Og Gud bevare ham for +Inspektøren, hvis det skal vare ved.... + +Ida nikkede mekanisk. + +-Men det er naturligvis de Fruentimmer, som hænger paa, det kender man +jo nok, sagde Josefine og blev ved at lægge Kartofler rundt paa de seks +Tallerkener. + +Ida svarede ikke, hun rettede kun i Tavshed Maden an, mens Josefine, der +var færdig, stod med Hænderne i Siden. + +-Og saa nydelig han er skabt, sagde hun og saa betænksomt ud for sig. + +Josefine havde altid et deltagende Blik for al mandlig Skabning. Ellers +forblev hun sin Konduktør fuldkommen tro. Hun gik aldrig fra en "Ven" og +naar han gik og hun havde fældet mange Taarer, saa blev hun alligevel +ligesom i Etaten: Det var altid en Konduktør ved Sporvognene. Det blev +bare en anden. + +-Ja, sagde hun: man véd nok om 'et--for Andersen har været slem +(Andersen var den nuværende Konduktør) ... Men nu har vi klaret det.... + +Det var bestandig Alimentationsbidrag, som Josefine gik og sled sammen +til de skiftende Konduktører. + +Man kunde ikke se, om Ida hørte, for hun stod kun og flyttede paa de +seks Tallerkener. + +-Naa, saa løb vi videre, sagde Josefine. + +Der kom altid et Par forbudne Sangtoner, Stumper af en Revue-Vise, som +en Fanfare, naar Josefine satte afsted. + +Ida satte Tallerkener paa Bordet foran hver af de fire: Nu maa De spise, +Holm, sagde hun. Saa Bertelsen, nu skal De blive siddende og spise. Hun +hjalp de to Gamle med at faa Maden ned, Bid for Bid; og hun var færdig +og fik ryddet til Side--mens hun kun havde tænkt en eneste Ting: + +-Den Stakkel, den Stakkel. + +En Begribelse kom aldrig paa én Gang i hendes Hjerne, men kun langsomt +og lidt efter lidt, til den saa blev overdreven og stor og der var kun +den ene Ting. + +-Hvad var der dog at gøre! hvad var der dog at gøre ... Hvis han nu +mistede sin Plads.... + +-Hvad var der at gøre.... + +Hun rettede an for Herren paa "A". Han sad bøjet over de evige Papirer, +og hun hørte hans "Tak" og "Tak", mens han løftede Hovedet og fulgte +hende med Øjnene. + +Ida gik ud igen og hun satte sig paa Stolen nedenfor Vinduet: + +-Og hun havde været med til at bruge hans Penge. + +Hendes Tanker kom ikke længer: hun havde været med til at bruge hans +Penge. Hun hørte alle Josefines Ord i sine Øren igen og igen og +pludselig blev hun rød som et Blod. Der var noget, som hun først nu +havde forstaaet. Hun vidste ikke selv, at hun ikke tænkte paa Pengene +mere, men kun paa det, blot paa det ... mens hun alligevel hver Gang løb +det forbi: + +-Hvem der havde brugt hans Penge. + +Portøren hentede de fire til Kælderarbejdet og de Gamle blundede inde i +deres Senge. Inde paa "A" maalte Herren Gulvet med sine Fødder. En Gang +imellem sled der sig et Skrig op fra "de Uroliges Gang". + +Ida gik frem og tilbage, syslede med de Gamle og vendte hjem til sin +Stol, indtil det skumrede. + +Frøken Kjær stak sit Drengehoved ind ad Kvindernes Dør: + +-Godaften, Jomfru. + +Og pludselig sagde Ida: + +-Aa, Frøken Kjær, kan De sidde her et Minut ... jeg skulde saa gerne +op.... + +-Ja, sagde Frøken Kjær og hun lukkede Døren: et Minut. + +Ida gik ud, ned ad Trappen, gennem Haven, hastig over Gaarden, til +Kontoret. Karl sad alene ved Pultene under Gasflammen, med Benene +trukket op paa Kontorstolen og Hagen ned mod sine Hænder, og fløjtede. + +Da han saá hende, løftede han Hovedet og smilte imod hende: + +-Godaften. + +Hun spurgte om noget, hun vidste ikke hvad, og hun smilte pludselig +selv, mens han blev ved at snakke og paa én Gang strakte sig i Stolen +med Armene op i Vejret: + +-Aa Gud, sikket Hundeliv, sagde han. + +Og Ida lo. + +Hun gik tilbage over Gaarden. Der var ingen Uro i hende mere, og hun +blev ved at gaa og smile. Hun tænkte kun: + +-Det er da saa rimeligt, jeg hjælper ham. + +Og hun tænkte ikke mer paa noget andet, kun, fordi hun havde set ham. + +Da Ida kom op, ventede Frøken Kjær lige indenfor Døren: + +-Profossen er her, hviskede hun. + +Det gav et forskrækket Ryk i Ida. + +-Hvor? hviskede hun. + +-Paa "A". + +Der lød et Par forsigtige Nøgler, og Frøken Kjær var inde hos Kvinderne. +Ida gik rundt og tændte, mens hun hørte Professorens Stemme gennem Døren +til "A", der stod paa Klem. Hun begyndte at gøre alt i Stand til +Stuegangen, medens hun hørte Portøren og de fire paa Trappen og +Nøglerne, der blev drejede om i Laasen. + +-Overlægen er her, sagde hun sagte til Portøren, og de fire Patienter, +der havde hørt det, gik sky ind og satte sig paa Taburetterne foran +Sengene, mens en Stemme hos Kvinderne pludselig tog paa at jamre. + +Ida stod foran Kakkelovnen, da Døren til "A" gik op. Professoren blev +staaende paa Tærskelen, smal og rank, i den lange, sorte Frakke: + +-Ja, fortsæt saa De, Doktor, sagde han og lukkede Døren til ... Lad +Patienten kun gøre som han vil ... Og De kan skrue Gassen ned om Natten. + +Hans Stemme var ligesom uden Farve og han aabnede næppe Læberne, naar +han talte, som om det gjaldt at holde dem lukkede saa fast som muligt om +de hvide Tænder og om mange Hemmeligheder. + +-Vel, Hr. Professor. + +Han stod et Nu paa Tærskelen til "Salen", mens Bertelsens Øjne med et +Glimt flakkede hen over hans Ansigt. + +-Intet Nyt, sagde han, og han gled videre, ind ad Døren til Kvinderne. +Men den ene Gamle i Sengen blev ved at klynke, som han altid gjorde +under Stuegang. + +Ida gik hen og bankede paa Frøken Petersens Dør for at faa hende vækket. +Hun havde ikke hørt Dr. Qvam, der var kommet ind. + +-Hvor er Overlægen, sagde han hurtigt. + +-Han gik ind til Kvinderne, svarede Ida, der var ved at gaa ind i Salen. + +Qvam stod paa Springet, men han blev alligevel staaende et Øjeblik og +saá paa Ida. + +-Er det Deres Fødselsdag idag igen? spurgte han. + +Ida lo: + +-Ne-ej, hvorfor? + +-Jo, for jeg synes, De lyser saadan i Ansigtet, sagde han. Han var +allerede halvt inde hos Kvinderne. Kvindeskriget fra før slog gennem den +aabne Dør. + +-Frøken Petersen, Frøken Petersen! raabte Ida. + +Hun vendte sig om, Bertelsen var igen ude under Vandhanen med sine +Hænder. + +-Naa, Bertelsen, sagde hun og tog ham om begge Haandled og rystede dem +som i et Haandtryk: De er jo renvasket. + +Og mens hun et Nu blev ved at ryste den Syges vaade og røde Haandled, +tænkte hun og smilte: + +-Stakkels Karl, han vilde skjule, at han var bedrøvet. + +Der blev uroligere inde hos Kvinderne. Skrig paa Skrig, som om Skrigene +kaldte paa hinanden og skyllede frem mod den lukkede Dør. + +Frøken Petersen, der var kommet frem af sit Bur, stak Hovedet ud fra +Køkkenet: + +-Ach, hvor de er urolig, sagde hun. Men vi har ogsaa Omslag i Vejret. + +Frøken Petersens Fødder var som et Barometer lige overfor +Vejrforandringer. + +Men efter The løb Ida over paa Posten med et Pengebrev til Hr. Karl von +Eichbaum. + + * * * * * + +Det var den sidste Dag, Ida havde Dagvagt. + +Frøken Helgesen gik gennem Afdelingen og saá efter, hun havde bestandig +noget i Øjnene, som indførte hun et eller andet paa en Liste. + +-Vil De saa bringe Meldesedlen over? sagde hun til Ida. + +-Ja, svarede Ida. Alt Blodet var gaaet fra hendes Ansigt. + +-Jeg skal blive her, sagde Frøken Helgesen og satte sig. + +Saa maatte Ida gaa ... over paa Kontoret. Det var, som hendes Nøgler kom +saa langsomt ind i alle Laase, og hun saá ikke Oldfruen, der nikkede fra +sit Vindu. Det var kommet som en Angst over hende straks, hun havde sendt +Pengene igaar. Straks, hun kom ud fra Forstuen paa Posthuset, hvor hun +havde været saa lykkelig glad, mens Postmanden lakkede Brevet og førte +det ind og gav Kvittering og alting, var Angsten kommen: Hvis han blev +vred, hvis han nu kun blev vred. Og om Natten havde hun ikke sovet, mens +Tanken blev større og større i hendes Hjerne: at han blev vred. Men hun +skulde vel ogsaa have skrevet, have sagt ham noget og forklaret. Men hun +havde ikke kunnet skrive. Hun havde ikke kunnet gøre det.... + +Og nu var han maaske vred. + +Hun gik gennem Gaarden og ind i Porten og op ad Trappen. Hun saa hans +Ansigt straks ved Døren; det var ligesom saa lyst i Huden. Men da han +saá hende, blev han blødende rød. + +-Det var en Meldeseddel, sagde hun. + +Han bøjede sig ned imod hende: + +-Det er s'gu utroligt, sagde han sagte med en Stemme, der var lidt +grødet. + +-Tak. + +Ida tog Vejret og vilde gaa, men da de kom udenfor Døren, for han var +fulgt efter, sagde hun (for at hjælpe ham over det eller for at trøste +ham; et Sekund før havde hun aldrig tænkt paa at sige det): + +-Nu skal vi drikke Kaffe paa Tirsdag. + +Der gik ligesom en Trækning hen over Eichbaums Ansigt. Han sagde og skød +Læberne frem: + +-Jeg vil hellere ha'e The. + +Ida lo: + +-Nej, sagde hun stadig med den samme hastige Stemme: det skal være +Kaffe, for vi skal skænke af den gamle Kande.... + +Saa løb hun: + +-Nej, nej, han var ikke vred. + +Aa nej, han havde forstaaet hende.... + +... Karl von Eichbaum gik over til Svendsen for at spise Frokost. Han +gik nok og fløjtede hen ad Gaden; men der var alligevel noget, som om +han ikke kunde faa sig selv til rigtig at tænke paa de Penge eller paa +at han nu kunde fordele dem rundt, i de værste Huller. Og han følte +ogsaa noget ubehageligt i Fingrene blot han tænkte paa Konvolutten, hvor +de laa. + +Men da han skulde betale, tog han hastigt en af de mange store Sedler ud +for at faa den vekslet. + +Kelner Jensen blev staaende, halvtbukkende foran Konvolutten. + +-Ønsker Hr. von Eichbaum at betale det Hele? sagde han halvsagte og ned +imod Sofaen. + +Men Hr. von Eichbaum svarede ikke. Han havde, ligesom sky, taget et Kort +frem mellem Sedlerne. "Ida" stod der kun med saadan smaabitte danske +Bogstaver--og saa var der et lille Billede af "Ludvigsbakke" i Hjørnet. + +Karl von Eichbaum blev ved at sidde med Kortet i sin Haand. + +Da Frokosttiden var omme, hvilede begge Svendsens Højrehænder, d'Hrr +Jensen og Sørensen, ud, lænede hver mod sin Dørstolpe: + +-Der kan De se, Sørensen (Hr. Jensen snøvlede, hvad han ansaá for +distingueret i Faget), at jeg fik Beløbet. Den Slags Folk finder altid +en Udvej ... Det véd vi fra d'Angleterre.... + +Hr. Jensen havde i en smækrere Periode fungeret som à-la-carte-Sals +Kelner i Hotel d'Angleterre. + +-Ja, til den revner, Jensen, sagde Sørensen. + +Hr. Jensen svarede ikke. Han stangede Tænder. + + * * * * * + +Ida lod som hun sov, mens hun saá, fra Frøken Roed foran Spejlet, hen +til Vækkeuhret foran sin Seng gennem de kvart aabnede Øjenlaag. Fødderne +skubbede hun sagte op og ned under Tæpperne, hun kunde ikke ligge +stille. + +Men endelig var Frøken Roed i Overtøjet, og Ida lod, som hun vaagnede: + +-Skal De til Deres Søster, sagde hun. + +-Ja, Frøken Roed skulde det--Hun skulde altid til sin Søster, der var +gift med en Assistent Hansen ved Jernbanen. Det var de eneste, hun +kendte i Byen, og der var desuden nok at hjælpe med, om de tre Børn. + +Ida saá dem pludselig for sig, Frøken Roed og Fru Hansen, som de sad og +syede derhjemme paa fjerde Sal i Rømersgade under Lampen i Dagligstuen, +hvor Lænestolene, der begyndte at blive slidte i Ryggen, var dækkede med +saa mange smaa broderede Stykker--og paa én Gang lo hun. + +-Men hvad ler De af? spurgte Frøken Roed. + +-Aa, det var noget jeg tænkte paa. + +Men pludselig slog Ida Tæpperne til Side og satte de bare Fødder ud paa +Gulvet. + +-Aa, sagde hun, vent lidt: og hun løb i Natkjolen hen til Chiffonnièren: + +-Jeg har noget til Børnene; og, mens hun dækkede for den aabne +Chiffonière, for at Frøken Roed ikke skulde se Pakkerne og Blomsterne +derinde, hældte hun nogle franske Kager ud af en Pose. + +-De er saa dejlige, sagde hun glad og hun puttede en i Munden paa Frøken +Roed, før hun sprang op i sin Seng. + +-De tænker ogsaa altid paa andre, sagde Frøken Roed. + +Ida bare lo: + +-Nej, jeg tænker paa mig selv, sagde hun og laa og saá op i Loftet. + +Hun hørte Frøken Roed gaa ned ad Trappen, og hun stod op igen og drejede +Nøglen to Gange om saa sagte, som var hun angst, nogen kunde høre hende. +Hun begyndte at klæde sig paa saa hurtig hun kunde, mens der var noget +over hendes Bevægelser som over en Skolepige, der er ifærd med at gøre +en gal Streg: Aa, der var nok at gøre ... der var meget at gøre.... + +Hun trak Chiffonière-Skufferne ud og hun tog Damaskes-Dugen frem og de +gamle Kopper, og Sølvkaffekanden, der var omviklet med Papir, tog hun ud +af Midterrummet. Der var ogsaa de gamle Asietter og Armstagen, som hun +satte Lys i: her skulde han sidde med Cigaretterne ved sin Kuvert. + +-Hm, sidst hun lagde Blomster paa Bordet, var det for Olivia og Drengene +... Ja, det var i Maj--aa, at det ikke var længere siden ... end den to +og tyvende Maj. + +Hun tændte Lysene og saá efter, om Vandet kogte ... der skulde da en +Rose i hans Glas.... + +Hun gik til og fra, og hun blev staaende foran Bordet: + +Jo, han vilde nok kende de gamle Ting igen. + +Hun begyndte at lytte efter, mens hun lagde to brogede Tæpper over +Sengene. Hun saá paa Vækkeuhret. Det var heller ikke Tiden endnu. Og hun +satte sig hen ved Bordet, paa hans Plads, og ventede. Nu kom der nogen, +for Døren dernede gik: men det var kun en Portør. + +Maaske var han forhindret, maaske kom han ikke. Det blev saa sikkert for +hende, at han kom vel ikke, mens hun sad og saa fra Ting til Ting, som +vilde hun idetmindste prente sig ind, hvor pænt det var: + +Og Lysene, dem vilde hun alligevel lade brænde, brænde helt ned, til de +slukkedes. + +Men Rosen, den tog hun stille bort fra hans Glas. + +Hun havde ingen hørt paa Trappen, da det bankede sagte paa Døren, to +Slag, som de unge Mænd banker, der har været i Tjenesten, og hun fik +lukket op. + +-Aa, det er Dem, sagde hun. + +Karl Eichbaum havde listet sig ind: Der var ikke en Mo'rs Sjæl der saa +mig, sagde han. + +-Men Frøken Helgesen sidder altid lige ved Døren, sagde Ida. + +-Hun fik laaset--de havde uvilkaarlig halvhvisket begge to--og Karl tog +Tøjet af. + +-Ja, saa var vi her, sagde han og rystede hendes Haand. + +-Ja, sagde Ida og lo: Her skal De sidde. Hun pegede paa den brede Stol. + +-Det var Satan til Juleaften, sagde Karl og strakte Benene fra sig, mens +han saá paa det hvide Bord. + +-Ikke, sagde Ida, hun syntes, hun havde følt just det samme. + +-Og her er s'gu ogsaa Drikkevarer, sagde Karl. + +Ida hældte Kaffen i de gamle Kopper, mens Karl blev ved at sidde og se +tilfreds paa Sagerne og de talte om de gamle Ting, Kagekurven og +Armstagerne: de holdt Vagt ved Konkylierne derhjemme, sagde han. + +-Ja, de stod paa Fløjen, sagde Ida. Hun saá igen for sine Øjne det gamle +Marmorbord paa "Bakken" med Konkylierne og Frugtskaalen fra Auktionen +efter Hoffet i Horsens og de to Sølvbægre, der var Præmier fra et Par +Landbrugsforeninger. + +-Men vi har nu alligevel ingen hjemmebagte Kager, sagde hun. + +Karl tog godt til sig af de Kager, der var, og ogsaa af Likøren. Ja, +sagde han, vi holede no'en fra Schrøder--han tænkte paa den bulede +Kagekasse paa "Bakken": det er s'gu grinagtigt at stjæle.... + +-Ja, det er spændende, sagde Ida og virrede med Hovedet, for Karl sad og +saá paa hende, han syntes altid det saá saa morsomt ud, naar hun gjorde +det. + +-Har De ogsaa stjaalet hjemme, spurgte Karl. + +-Ja, tit, sagde Ida hastigt, men pludselig blev hun bleg. + +-Hvordan det? spurgte Karl. + +Ida saá ud i Luften og sagde langsomt og sagte: + +-For det maatte jeg. + +Der var stille lidt. + +Saa tog hun sig sammen og løftede sit Glas, og de klinkede. + +-Skaal, sagde Karl. Han blev ved at sidde og se paa hende. + +Men paa en Gang blev Ida genert eller hvad det var, og hun fandt ikke +noget at sige, mens Karl, der maaske ogsaa var en Smule benovet, sad +tavs og røg og læste Indskriften paa Kaffekanden, Hædersgaven, til han +pludselig sagde, det kom saadan plumpende: + +-Ja, gamle Brandt holdt s'gu meget af Kaffe. + +De lo begge to, og Ida hentede de gamle Billeder. Karl tog dem og Isen +var pludselig brudt. Han flyttede med sit Glas over i Sofaen og de +pegede paa Vinduerne, hvem der havde boet, og paa Vejene, hvor de førte +hen, og paa Menneskene--der var den og der var den. + +-Der er De, Ida, sagde Karl og blev ved at holde paa Billedet. + +-Ja. + +-Og dér staar Forvalteren, sagde Karl. + +-Ja, han er død. + +Ida sad og saá paa Forvalteren, med sit Hoved ved Siden af Karls. + +-Saa pludselig han døde, sagde hun langsomt. + +-Han skød sig, sagde Karl. + +-Nej. + +-Jo, sagde Karl, som ogsaa blev ved at se paa Forvalterens lille Ansigt: +véd De ikke det? Det var jo Caroline Begtrup, hende den blegsottige, som +ikke vilde ha'e ham. Saa gik han op paa Kornloftet og skød sig--det var +lige efter han havde sat Folkene i Arbejde.... + +-Men hvor er hun da? + +-Hun er gift i Næstved, sagde Karl og slap Billedet. + +Han lænede sig tilbage og rynkede sin Næse. + +-Det var forresten meget fornuftigt, sagde han: for der er Gud straffe +mig ikke stort ved at leve.... + +Ida saá op i Lysene: + +-Jo, sagde hun langt og stille. + +Karl, der sad med Hænderne i Lommen, nikkede efter en Stund ind mod +Armstagen: + +-Ja, hvis man endda var Landmand. + +-Det kan De blive, sagde Ida og slog igen med + +Hovedet. + +-Jo Tak--Karl snøftede paa Ordene--og hvordan.... + +Men pludselig slog han om, og mens han fik Hænderne op af Lommen og gned +dem, sagde han: + +-Her er nu ligegodt meget hyggeligt. + +Ida sad stadig med Øjnene ind i Lysene: + +-Han var dog saadan et stille Menneske. + +-Hvem? + +-Forvalter Krog. + +-Ja, sagde Karl og nikkede: men det er vel osse mest paa de Stille, det +bider. + +Han rejste sig fra Sofaen for at strække Benene og han saá sig rundt fra +Møbel til Møbel. + +-Det er det gamle Chatol, sagde han, det er utroligt. + +Ida fik Taarer i Øjnene, hun vidste ikke hvorfor; maaske var det Tonen i +hans Ord. + +-Ja se, sagde hun. + +Og hun aabnede Midtrummet og hun trak de gamle Skuffer ud, mens han +holdt Stagen og hun viste ham alting: hun viste ham Olivias Børn og +Lyngblomster fra Ferien og Faders gamle Regnskabsbøger med en bleg +Skrift og saa mange Ting, mens de blev ved at huske og ved at tale. + +-Nej, nej, sagde hun og tog hurtig en Bog fra ham; han havde stillet +Armstagen paa Klappen. Nej, nej, det er min Poesibog. + +-Vor Herre hjælp os, sagde Karl. + +Men Bogen vilde han se. + +-Nej, sagde Ida og holdt paa den: det maa De ikke. Man skriver saa meget +dumt ind. + +-Men De kan da sige mig, hvad for et Vers De holder mest af, sagde han. +Det var mest det, at hun blev saa kønt rød i Kinderne, der morede ham. + +-Ja ... jeg holder mest af det. + +Og hun viste ham en Side, mens hun holdt med Hænderne om de andre Blade: +det var Solvejgs Sang. Karl stod ved Armstagen og læste det. + +-Det er saadan et Damedigt, sagde han, men saa kom det lidt blødt i +Tonen: + +-Hvorfor holder De mest af det? + +-Jo ... for det er det kønneste. Men, tilføjede hun, nu er det længe +siden ... jeg skrev det af efter et Nodehefte. + +Hun lagde Poesibogen ned og der faldt et lille Fotografi ud af den. Det +var Konferensraadens gamle "Hvide". Og de stod og lo ad den Gang, den +dansede midt paa Gaden i Horsens, fordi en Lirekasse spillede en Melodi, +som den gamle Cirkushest kendte; og Konferensraaden kunde ikke sidde +fast, og Lirekassen, den blev ved at spille, og Hesten, den blev ved at +danse, midt paa Gaden. + +-Men det havde nu været et dejligt Dyr, sagde Karl. + +-Nu har "Smørstikkeren" set paa Stadsen, sagde han lidt efter og lagde +den Hvide væk. + +-Vil de da købe det? spurgte Ida. + +-Det gør de s'gu nok, sagde Karl, der saá ind i Lysene. + +-Naar de saa blot vilde holde det kønt, sagde Ida og nikkede. + +-Ja men nej, ja men nej ... + +Hun greb om Karls Hænder. Han rodede i alt ... Det var Mo'rs Ringe og +Brocherne og Guldkæden og Fa'rs Signet, og han rodede rundt i det +altsammen. + +-Lysene, Lysene, sagde hun. + +Stagen raslede paa Klappen, mens hun vilde holde paa hans Hænder. + +-Det er s'gu Værdigenstande, lo Karl. + +-Og det er min Sparekassebog, sagde Ida glad; hun holdt den graagule Bog +i den venstre Haand og gav den et Slag med den højre. Men pludselig blev +hun ganske bleg, og stille lagde hun Bogen ned-- + +Karl stod ogsaa lidt tavs. + +-Maa jeg da aldrig takke Dem, Ida? sagde han saa ganske stille. + +-Nej, sagde hun blot; det hørtes knap. + +Et Nu havde Karl lagt begge sine Hænder ned om hendes Liv. Saa tog han +dem bort. Ida rørte sig ikke. + +-Hys, hys.... + +De hørte Nogen paa Trappen. + +-Det er Frøken Petersen.... + +-Sluk, sluk.... + +Karl fik slukket Lysene. + +-Brandt, Brandt, kaldte Frøken Petersen og slog paa Døren. + +Og Ida svarede henne ved sin Seng, fra Mørket: + +-Ja, ja, jeg er vaagen. + +De hørte hende gaa igen, før Karl hviskede, i saadan en halvt +drengeagtig Tone: + +-Men jeg kan da blive lidt endnu ... vi kan sidde foran Kakkelovnen. + +Ida svarede ham ikke; men hun satte sig foran Kakkelovnsdøren, som Karl +havde aabnet. De hørte ingen Lyd uden Lyden af Kullene, naar de sagte +smuldrede, mens Skæret kom og veg hen over deres Ansigter. + +-Saa stille her er, sagde Karl. + +-Ja, sagde Ida: de er saa rolige idag. + +De talte kun halvhøjt og sad tyste igen. Karl betragtede Ilden. + +-Men De er altfor taalmodig, Ida, sagde han og saá paa Gløderne. + +-Hvordan.... + +-Jo, De kunde godt forlange meget mer. + +-Hvordan forlange mer.... + +De holdt Hovederne halvt fremstrakte, just paa samme Maade, og de +langsomme Ord kom i samme Tone. + +-Jo, jeg mener, saadan af Livet, sagde Karl. + +De tav paany og hørte kun Kullenes Fald. + +-Eichbaum--nu maa De gaa. + +-Ja, sagde Karl: om to Minutter. Egentlig elskede han jo aldrig at rejse +sig fra et Sted, hvor han sad. + +-Véd De hva', Ida, sagde han og blev ved at se paa Kullene: + +-Jeg er egentlig en Hjemmemand. + +-Ja. Ordet kom saa ganske sagte. + +Karl strakte sin Haand ud i Mørket og tog hendes. + +-Tak for idag. + +-Tak, hviskede hun. + +Hun stod op og tændte Lysene. Hun var saa bleg, mens hun gjorde det, en +Bleghed, der ligesom lyste. + +Karl fik Tøjet paa og ganske lydløst aabnede hun Døren. + +-Godnat, hviskede Karl og han sneg sig ud. + +Bag Døren lyttede Ida efter hans Trin: nej, der kom ingen ... og nu var +han nede. + +Hun laasede Døren igen. Det samme Smil blev ved at ligge over hendes +Ansigt, mens hun aabnede og lukkede og gemte alting. Men Lysene vilde +hun ikke slukke. De kunde brænde, de skulde brænde endnu--til efter The. + +Saa gik hun ned. + +... Karl var nede paa Gaden. Hans Øjne var ligesom underligt større, +mens han gik og tyggede paa sin Cigar. + +-Ja, hun er s'gu honnet, sagde han og nikkede hen for sig. + +Han vidste knap selv, at han blev ved at gaa i den Stump Gade, hvor det +lyse Gavlvindu vendte hen. + +... Fru Von Eichbaum, der sad over Sengeomhænget, rejste sig rask og +kaldte: + +-Julius, Herren kom hjem. + +Karl blev inde hos sig selv indtil Thetid. Efter The spurgte han, om de +ikke skulde spille et Parti Besique. De sad og spillede endnu--og der +var ikke saa lidt Cigarrøg i Stuen--da Generalinden kom over for at sige +"Godnat". + +-Gud, Du, sagde Fru von Eichbaum: Du sætter Dig da og faar et Glas +Madeira. + +-Tak, Du, sagde Generalinden og tog Plads: mon det er godt mod +Natten.... + +Julius kom ind med Madeira og franske Biskuits, og de nød det sammen +under Hjørnelampen. + +Efter at Karl og Generalinden var gaaede, gik Fru von Eichbaum rundt og +aabnede Vinduerne: for natgammel Røg var ubehagelig. + +... Da Ida næste Morgen kom hjem fra Tur, stod Karl paa Trappen op til +Kontoret. Ida havde næsten tænkt det. Hun gik de Par Trin op og tog en +Rose ud af sit Kaabeknaphul: + +-De skulde have haft den igaar, sagde hun. + + * * * * * + +Fru von Eichbaum og Generalinden kastede et sidste Blik paa den +Lindholmske Lejlighed. Familien Mourier skulde ankomme med +Formiddagstoget. + +Søstrene gik gennem Værelserne og var tilfredse. + +-Og, kære, sagde Fru von Eichbaum, godt er det, at vi har gemt lidt hen +af det Overflødige. + +Det "Overflødige" var visse ret tvivlsomme Silketæpper af den Slags, som +"draperede" hos Lindholms og som Fru von Eichbaum afskyede: Gud, Du, man +anvender det kun for at skjule en Plet, sagde hun til Søsteren: Og saa +bare hænger det og samler gammelt Støv. + +Generalinden nikkede: + +-Desuden, sagde hun: at ha'e alt det i et Hus med den syge Mary. + +Fru von Eichbaum gik ind i den næste Stue, før hun sagde: + +-Dampet er her. + +-Og, tilføjede hun: saa taler vi forresten naturligvis ikke om det. Fru +von Eichbaum tænkte stadig paa det med Mary. + +-Gud, Mille, sagde Generalinden: man véd dog, hvad en Indbildning gør. +Og i vore Dage, hvor Folk vil være sy'e.... + +Bag Kabinettet laa Kates Værelse. Det var tomt. Frøken Kate vilde have +sine egne Møbler med. Fru von Eichbaum stod paa Dørtærskelen og +betragtede de nøgne Vægge. + +-Ja, sagde hun: det maa jo Kate selv vide at indrette. + +Julius kom og meldte, at Drosken var der. + +-Tak, Julius. Og saa dækker Ane vel Thebordet, med blødkogte Æg. + +Søstrene gik ned i Porten og steg op i Drosken, hvor Julius sad paa +Bukken i Silkehat med Roset og privat Vinterfrakke. + +Da Toget kom ind foran Perronen, stak der et ret fyldigt og blondt +Ansigt ud af en første Klasses Kupé. Det var Frøken Kate. + +-Der er de, sagde hun. Hun havde set de to Søstre, der viftede med +Lommetørklæder, akkurat i Højde med deres Ansigter. + +Fru Mourier og Frøken Kate kom ud af Kupéen og der blev trykket Hænder +og de tre Ungdomsveninder kyssedes, mens de alle tre havde Taarer i +Øjnene. + +-Kære Vilhelmine, sagde Fru von Eichbaum: at vi nu har Dig her. + +Hendes Stemme rent skælvede. Fru von Eichbaum blev altid saa let +bevæget, naar hun igen mødte "dem fra hendes Ungdom". + +-Og roligt Vejr har I haft over Bælterne, sagde hun. + +-Dejligt, Du, dejligt ... Jeg sad paa Dækket med min Kaffe, mens Kate +fodrede Maagerne. + +Fru Mourier, der gjorde Indtryk af at være ligesaa bred som begge +Søstrene tilsammen, havde en lidt kraftigere Diktion, paavirket af jyske +Herregaarde. + +Julius tømte Rejsetøjet ud paa Perronen, tilsidst en stor Flettekurv med +en vældig Hank. + +-Søde Børn, sagde Fru Mourier: det er til Jer fra Mourier. Han fulgte os +til Frederits ... hans Orchidéer er hans Stolthed. + +-Saa ta'er De det, Julius, sagde Fru von Eichbaum. + +Men hvor er Kate? + +-Aa, hun henter Hundene, sagde Fru Mourier. + +-Hundene, sagde Fru von Eichbaum: Gud, Mine, har I de Dyr med? Fru von +Eichbaum havde en nervøs Forskrækkelse for alle Hunde. + +-Kære, ellers havde jeg aldrig faaet Kate til at rejse. + +Generalinden saá nu Kate, der kom dragende med to jublende Mynder i en +Dobbeltlænke. + +-Naa, sagde Kate, der var i en sort Rejsedragt, som lignede en +Ridekjole, og med en Mængde Sølvringe op ad Armen: hils saa paa +Tanterne. + +De to Mynder begyndte paa Opfordringen at springe op og ned ad +Generalinden og Fru von Eichbaum, der værgede for sig med Hænderne: + +-Kære Kate, de er jo lidt voldsomme. + +De kom alle ud paa Banegaardspladsen og Fru Mourier og Søstrene gik op i +Drosken, mens Frøkenen blev staaende udenfor. + +-Saa kører jeg med Viktoria og Hundene, sagde hun. + +Viktoria, en Dame i graa Spadseredragt, som stod ved Siden af Vognen, +var "Jomfruen". + +Generalinden nikkede med et "Goddag, Jomfru", og Fru von Eichbaum sagde: + +-Dyrene bringer da Julius. + +Men Frøken Kate var allerede henne ved en anden Vogn, hvor hun kom op +med Viktoria ved sin Side og begge Hundene paa Bagsædet. + +Fru von Eichbaum saá lidt nervøs paa Installeringen og sagde: + +-Gud, Vilhelmine, hvad Besvær I vil ha' af de Dyr her i en Bylejlighed. + +-Men, sagde Generalinden, det er et Par dejlige Dyr. + +De to Drosker rullede afsted, Kates bagest. Hun sad og saá frem imod det +forreste Køretøj med Julius' lige Ryg paa Bukken. + +-Saa, sagde hun, nu er vi i 'et. + +Da de var komne op i Lejligheden, gik de om i Værelserne, mens Søstrene +forklarede og viste. Fru Mourier sagde: Her er jo rigtig rart, og satte +sig straks ned i Sofaen med Generalinden; medens Kate, der først fra +Spisestuetærskelen havde taget et Overblik, blev ved at gaa omkring med +Fru von Eichbaum. + +-Her er akkurat Plads til min Servante, sagde hun, da de stod i hendes +egen Stue. Og hvor skal Viktoria ligge? + +-Til Jomfruen, sagde Fru von Eichbaum, er der et Kvistværelse. + +Kate trak Armene og Skuldrene op, saa alle Sølvringene raslede: Naa, ja +ja, det kan vi jo altid ordne. + +Fru von Eichbaum, der holdt sig lidt rankt, vendte sig til Jomfruen og +sagde: + +-Vil Jomfru Thora saa foreløbig lægge Tøjet herind. + +Fru von Eichbaum havde, uvist af hvilken Grund, under Køreturen +besluttet at benævne Jomfru Viktoria Thora. + +Inde i Dagligstuesofaen var Generalinden og Fru Mourier allerede dybt +inde i alle Vinterplaner, og man hørte Generalinden, ligesom +afsluttende, sige: + +-Og Vilhelmine, saa har vi om Søndagene Petri. + +Julius meldte, at Theen var paa Bordet, og de rejste sig for at gaa ind, +men Kate maatte virkelig først vaskes. Hvor er der et Badeværelse? sagde +hun. Hun havde en vis selvfølgelig Maade at spørge paa. Men der var ikke +noget Badeværelse. + +-I det hele taget, Kate, sagde Fru von Eichbaum: det er jo et Lejehus, +men man har da sine Gummibadekar.... + +Kate forsvandt med Viktoria ind i Moderens Sovekammer, mens de andre gik +til Bords og Hundene lidt efter begyndte at hyle og skrabe paa +Sovekammerdøren, til Kate lukkede dem ind. Ja, sagde Fru v. Eichbaum +inde ved Bordet: det vil jo i Længden, Vilhelmine, blive lidt generende +for Lindholms ferniserede Døre.... + +De tre Damer talte om Aline Feddersen. Generalinden troede nok, at hun +havde været i Génève.... + +-Og hun var der vist endnu.... + +-Ja, Du, sagde Fru von Eichbaum: det er jo no'et, vi med den bedste +Villie ikke forstaar. + +Fru Mourier, der var færdig med det andet Æg, sagde: + +-Ja--men Feddersen har nu heller aldrig været andet end en +Familieforsørger.... + +-Andet? kære Mine.... + +-Ja, og Mourier har Ret: det er nu en Gang ikke nok bare med disse +daglige Ægtemands-Rationer. + +Der blev en ganske lille Pause, til Fru von Eichbaum sagde--der var +ingen, der kunde sige, om Søstrene egentlig havde forstaaet--: + +-Jo, Du, men hvor tror Du, man træffer mange som Mourier? + +Da Kate kom ind og satte sig, talte Fru Mourier om "Ludvigsbakke". De +havde jo set paa den og Mourier mente, at Prisen var passelig. + +-Og hvad si'er Du, Kate, sagde Generalinden. + +Kate, der puttede Franskbrød i Munden paa Mynderne, mente, der kunde jo +blive ganske udholdeligt, naar der blev bygget om, og Fru Mourier +spurgte efter Karl. + +-Gud Du, sagde Fru von Eichbaum: han passer sit Kontor. + +Og Generalinden tillagde: + +-Han gaar til og fra som et Uhr. + +Men Kate, der var færdig med at fodre Hundene, spurgte og var for første +Gang interesseret: + +-Hvor rider man her i Byen? + +... Efter Frokosten gik Søstrene de Par Huse hjem. De talte ikke meget, +før de kom op i Fru von Eichbaums Entré og tog Tøjet af. + +-Kære Lotte, sagde Fru von Eichbaum: lad dem nu først komme i Orden. + +-Det er da saa rimeligt, Generalinden glattede ligesom noget ud med +Haanden: Den første Dag--det bli'er jo altid let lidt støjende. + +Søstrene gik ind og satte sig, og Fru von Eichbaum, der alligevel +ligesom pustede ud her i sin egen gode Sofa, sagde: + +-Og Klæderne, Du, det er jo kun, at man gaar lidt med dem, naar de skal +i Butikker.... + +Generalinden nikkede, og Fru von Eichbaum saá et Øjeblik frem for sig, +før hun sagde: + +-Nu er hun jo klædt som en ung Kone. + +-Hundene, Du, sagde Generalinden, var jo næsten som et helt lille +Optog.... + +Og som om det havde synderligt at gøre med de to Mynder, sagde +Generalinden efter en lille Pause: + +-Men Du, det bli'er ikke let for en Mand.... + +Fru von Eichbaum, der overtænkte Detaillerne, sagde, inde i sin +Tankerække: + +-Og Jomfruen, der var lidt Nervøsitet i Fru von Eichbaums Røst: hende +skal Ane jo nok vise tilrette ... Og saa er det vel bedst at la'e dem +ha'e deres Ro idag. + +-Kære, sagde Generalinden, der rejste sig: at de kan sunde sig og +saadanne.... + +I Døren spurgte hun: Drikker Du iaften Theen ovre? + +-Tak, Du, sagde Fru von Eichbaum: jeg har iaften den lille Brandt, Du +véd ... hun har nok kun fri om Tirsdagen. + +-Aa, henner ... Ja, saa Farvel, Mille. + +Generalinden skulde lige til at gaa, da det ringede. Det var Portneren i +Lindholms Sted, der bragte Kurven med Orchidéerne. I Bunden var der blaa +Druer. + +-Mille, sagde Generalinden: véd Du, det er, som man ser dem i +Vinbjergene. Jeg tror, de kan holde sig til Søndag, Du--og jeg havde +alligevel tænkt at ta'e Schleppegrells osse, nu, hvor vi havde faaet de +fire Ænder fra Vallø. + +Fru von Eichbaum ordnede Orchidéerne i to Glasskaale. Da hun var færdig, +stod hun og betragtede dem. + +-Ja, sagde hun: smukt er det ... men jeg finder jo, at de Blomster er +ængstende. + +-De har dem jo nu, sagde Generalinden, rundt om paa Herregaardene. + +Hun gik med sin Halvpart af baade Blomster og Druer. + +... Karl stod om Aftenen og ventede paa Ida udenfor Hospitalets Port, +mens den bløde Sne faldt ned over hans kønne Frakke. + +-Hvor De er kold om Hænderne, sagde han, da hun kom. + +De gik ved Siden af hinanden, mens han snakkede paa sin halvdrævende +Manér og Ida kun svarede lidt, ligesom hun var aandsfraværende. + +-Jeg tror s'gu, De er bange, sagde Karl og lo. Men jeg kan forresten +godt forstaa'et ... Og han stak sin Arm ind under Idas, ligesom de +skulde staa Last og Brast. + +Da de kom ind oppe i Mellembygningen, rejste Fru von Eichbaum sig fra +Sofaen og tog imod Ida paa Dørtærskelen i Kabinettet: + +-Det var da pænt, De vilde komme. + +De satte sig alle tre og Fru von Eichbaum konverserede; hun talte om +Hospitalet, med meget udprægede A'er, og sagde: den hele Virksomhed er +jo en Velsignelse, medens Karl sad med en Ræv i Øjnene og skottede til +Ida, der efterhaanden blev ligesom mindre og mindre i sit Sofahjørne. + +-Og det er jo saa betryggende at vide, at det er unge Piger fra gode +Hjem. Nu, Karl, har jo osse Adelaide begyndt at lære paa Frederiks. + +Adelaide var en Oberstdatter af Bekendtskabet. + +-Naa, sagde Karl: det var vist ogsaa det klogeste, hun kunde gøre. + +-Gud, Karl, sagde Fru von Eichbaum: jeg finder det jo kun umaadelig +respektabelt. + +Der blev en lille Pause. Men saa tænkte Karl, at nu maatte der lægges +ud, og han begyndte at fortælle en Historie fra Kontoret (det er s'gu et +utroligt Menageri, sagde han) om en gal Fader, der vilde indlægge en +klog Søn. Faderen kom kørende med Sokker udenpaa Støvlerne og vilde ha' +Sønnen i Pavillonen. + +-Sønnen var i Laksko, forklarede Karl, der blev ved med sin Historie, +mens Fru von Eichbaum lo og Ida sad og smilede: aa, hun var ham saa +taknemmelig, saa taknemmelig, at han talte. Og Karl blev ved at fortælle +Historier (han kunde formelig se, hvordan Ida blev større i Sædet) til +de tilsidst lo alle tre højt og muntert. Fru von Eichbaum var altid saa +glad, naar Karl talte: "Og han har saa megen Humor", sagde hun altid til +Søsteren. Nu sagde hun: + +-Men egentlig, Karl, er det ikke no'et at le af-- + +Ida spurgte om Filérarbejdet til Sengeomhænget: + +-Om det var vanskeligt at lære. + +Fru von Eichbaum viste hende det og forklarede: + +-De kan jo prøve, sagde hun. + +Og hun blev ved at undervise Ida, der førte de smaa Pinde, medens Karl +spurgte: + +-Tillader Mo'r, jeg ryger? og med Cigaretten mellem Fingrene sad han og +saa paa Idas bøjede Hoved ved Siden af Moderens. + +Ida blev ved at filere, og man hørte de smaa Pinde falde rask og +raslende mod hverandre, mens Fru von Eichbaum saa til og Karl sagde: + +-Det gaar jo som Kæp i et Hjul. Og Fru von Eichbaum lagde til i et +venligt Tonefald: + +-Ja, Ungdommen har adrætte Fingre. + +Julius kom allerede og meldte Thetid, da Karl sagde, for han kunde ja +gu' heller ikke blive ved at snakke hele Tiden: + +-Tante Charlotte kunde komme herover til Whist, Mo'r. + +-Ja, det har Du Ret i, vi er jo et helt Parti. Jeg kan spørge hende før +The. + +Da Fru von Eichbaum var gaaet, rejste Karl sig fra sin Stol og gik hen +til Idas Sofahjørne: + +-Naa, hvad saa, sagde han og smilte ned imod hende. + +-Naa-- + +Ida saá op i hans Ansigt og smilte, hun ogsaa: + +-De er saa god, sagde hun. De havde halvhvisket begge to som Børn bag en +Lærers Ryg. + +-Ja, det vil jeg nok si'e, sagde Karl og lo. + +Inde i Spisestuen fik han Klaveret op og begyndte at spille paa en Vals, +saa Strengene føg.-- + +Fru von Eichbaum var ovre hos Søsteren. Hun indbød til Whisten og sagde: + +-Kære Du, det er virkelig en nydelig Pige--velopdragen og nydelig.... + +Det glædede jo kun Generalinden. + +-Og egentlig har hun jo osse altid hørt til Kredsen. + +Fru von Eichbaum gik over, og da hun saá Karl ved Klaveret, sagde hun: + +-Karl, det var da ret. Det er saamæn længe siden, Du har spillet. + +-Ja, sagde Karl: det er saamæn godt for Naboerne. + +Men spille blev han ved med. + +Det var ligesom Valsen blev i Luften, mens de spiste, og Ida rejste sig +og bad, om hun maatte skænke Fru von Eichbaums anden Kop The, og Julius +maatte lade Brødbakken fylde igen, fordi Karl havde saa vældig en +Appetit. + +-Tak, sagde Fru von Eichbaum, der fik sin The: ja, for mig er der jo +intet Maaltid som min go'e The. + +De blev ved at tale, til Fru von Eichbaum sagde: + +-De véd vel, at Grosserer Mouriers tænker stærkt paa at købe gamle +"Ludvigsbakke"--rigtig vore gode Venner.... + +-Jo. Hr. von Eichbaum havde fortalt det. + +-Men, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate synes jo ikke om +Hovedbygningen. + +-Aa, sagde Ida, jeg synes nu, der var saa dejligt. + +-Hm, mumlede Karl, der stadig spiste: hun vil vel ha'e et Par +Smørstikkere til Vaaben over Døren. + +Fru von Eichbaum vidste ikke selv, hvorfor hun ikke viste Karl tilrette; +men hun sagde kun: + +-Ja, Fordringerne er jo forskellige. + +Generalinden kom, mens de sad ved Thebordet endnu. + +-Men lad Jer ikke forstyrre.... + +-Ja, sagde hun til Ida, man har allerede hørt saa meget godt om Dem. + +Da de havde rejst sig, hjalp Ida Karl med at slaa Spillebordet ud. + +-Nej, nej, ikke saadan, sagde Karl og slog hende over Hænderne. + +-Vil Julius bringe Stagerne, sagde Fru von Eichbaum. + +-Men jeg spiller saa daarligt, sagde Ida, da de satte sig. Hun fik Karl +til Makker. + +-Karl, sagde Generalinden, der var i Forhaanden og gav Kort: naar man +spiller, saa tales der ikke. + +Søstrene spillede langsomt og med kloge Blik over Kortene. Man fik det +Indtryk, at de spillede Skak. Ida, der sad og bed sig i Læben, blev rød +i Hovedet for hver Gang, hun lagde et Kort paa Bordet, mens Karl +uafladelig pludrede med Tanten. + +-Karl, sagde Fru von Eichbaum: naar man spiller, saa spiller man. + +Karl blev tavs og sad og saá over paa Ida, der blev sikrere og sad og +tog sine gode Kort frem til Stik med smaa ivrige Ryk ligesom et Barn. + +-Det er Dig, Emilie, sagde Generalinden. + +Fru von Eichbaum svarede kun ved at nikke; det var som begge Søstrene +fik Antydning af Dobbelthager, mens de spillede. + +-Det blev vores, sagde Ida og pustede uvilkaarligt ud, men hendes Øjne +lyste. + +-Frøken Ida ser ud, som slap hun ud af et Dampbad, sagde Karl. + +-Frøken Brandt spiller bedre end Du, sagde Fru von Eichbaum. + +-Ja-a. Naa, til Lykke, sagde han og stak, mens han plirrede med Øjnene, +sin Haand med en oprakt Tommelfinger over mod Ida, som stødte sin Tommel +imod hans: Til Lykke, sagde hun, og de lo begge to. + +Fru von Eichbaum og Generalinden talte om Spillet og bredte Stikkene ud +over Bordet. + +-Men jeg, Du, sagde Fru von Eichbaum: som sidder dér med min eneste +_à-tout_. + +De spillede videre, og ogsaa Karl blev ivrig, mens Ida og han blev ved +at vinde. + +-Men Ida spiller skam en fin Whist, sagde han og glemte at sige Frøken. + +-Ja, sagde Generalinden: dette er rigtig et hyggeligt Parti. + +Julius kom ind med Druerne og Madeiraen, som de nød mellem to Rubberter, +mens de talte om gamle Dage, om "Ludvigsbakke" og om gamle Brandt: Han +var en fortræffelig Mand, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl løftede sit Glas. + +-Ja, sagde han: byder vi saa Frøken Brandt Velkommen.... + +-Det maa vi, sagde Fru von Eichbaum: det var rigtig rart at se Dem. + +De drak alle fire og saa skulde de skifte Plads, da Karl, der var saa +kaad og glad, begyndte at snuse op og ned ad Ryggen paa Tanten. + +-Naar er Tante begyndt at bruge Patchouli? + +-Ja, sagde Generalinden, der ogsaa begyndte at lugte urolig til sine +egne Ærmer: jeg begriber ikke, Du, men der hænger no'et ved mig den hele +Dag.... + +-Kære, sagde Fru von Eichbaum, ogsaa ved mig. Det maa være fra Kate. Jeg +mærkede det jo straks, Du, paa Perronen i den frie Luft--og jeg, som har +en Rædsel for alt, hvad der er gennemtrængende: + +Karl, der satte sig sagde: + +-Det er Ess-Bouquet. Det er en Herre-Parfume, men det er forresten meget +behageligt. + +-Gud, Karl, sagde Generalinden: det mener Du vel aldrig ... en Herre i +det mindste lugter da kun af sit rene Linned. + +-Ida giver, sagde Fru von Eichbaum. Det var første Gang, hun kaldte +hende ved Fornavn. + +De spillede igen. Karl blev helt ivrig og tavs med Fru von Eichbaum til +Makker. + +-Det er Dem, Frøken Brandt, sagde han. + +Ida sad og tænkte paa, hvor Karl alligevel lignede sin Moder. Det var +dog det samme Ansigt. + +Da de to Rubberter var ude, rejste de sig fra Spillebordet og Karl og +Ida sad henne i Hjørnesofaen, hvor Ida saá i et Stereoskop. + +-Naa, sagde Karl og tog et Nu hendes Haand, der laa paa Sofaen: De er jo +en fin Spiller. + +-Her har været saa dejligt, sagde Ida sagte. + +-Ja, sagde Karl trevent: iaften har vi haft'et rart. + +De blev siddende ved Siden af hinanden, uden at tale meget, mens Lampen +over dem kogte sagte, og Ida, i Stereoskopet, saá paa Schweiz' skønne og +skummende Vandfald. + +Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Sofaen. + +-Aa, Du, sagde Generalinden: det gør godt at sidde. Det har været en +bevæget Dag. + +Fru von Eichbaum nikkede, og, mens de to Søstre tænkte paa de samme +Ting, sagde hun efter en lille Stilhed: + +-Gud, Du, da jeg saá Hundene, blev jeg jo unægtelig forfærdet.... + +De to Søstre sad lidt tavse, mens Fru von Eichbaum saá venligt over mod +de to Unge: + +-Rigtig et Par Kammerater, sagde hun og nikkede smilende derover. + +Ida flyttede hen til Bordet, hvor Søstrene sad. + +Lidt efter, mens Karl hjalp Ida Tøjet paa ude i Gangen, lukkede han +Døren op til sin egen Stue. + +-Her bor jeg, sagde han og gik et Par Skridt derind; Lampen stod og +brændte. + +-Her er ogsaa et Par af Hestene, sagde han og gik endnu nogle Skridt, +mens Ida fulgte. + +-Ja, sagde hun. + +Og begge tav, mens de blev staaende, kun et lille Nu, foran de to +Billeder, som vist ingen af dem saá, indtil Karl sagde: + +-Ja, saa kom vi afsted. + +Og han lukkede Døren bag dem. + +Søstrene var blevet staaende i den halvmørke Spisestue. Fru von Eichbaum +havde usædvanlig mange Ord for at rose Ida og hele den Brandtske +Familie. + +-Ja, sagde Generalinden: hun er rigtig sød og taknemmelig. + +-Kære Charlotte, sagde Fru von Eichbaum, der havde været noget i +Generalindens Tone, som Fru von Eichbaum ved sit Tonefald næsten +irettesatte: Hun kommer jo fra et udmærket Hjem. Hendes Fader var +Konferensraadens højre Haand og saa godt som en Ligestillet. + +Generalinden stod lidt og sagde saa: + +-Ja, rigtig sød og fordringsløs er hun trods det, at hun er saa +velhavende. + +Fru von Eichbaum svarede ikke; hun var blevet ligesom lidt adspredt, +efter at Karl og Ida var gaaet; og pludselig sagde Søsteren: + +-Tror Du, Emilie, jeg skulde lægge mine Druer i Savspaaner? + +Fru von Eichbaum var vist inde i en anden Tankegang, men hun sagde: Mon +det ikke ta'r noget af Smagen? + +Generalinden tænkte ogsaa det. Hun vilde kun, forsigtigt, lægge hver +Klase i lidt Silkepapir. + + * * * * * + +Porten hos Fru von Eichbaum havde just lukket sig efter Karl og Ida. + +-Aa, jeg var saa bange, sagde Ida og hun slog op og ned med sine Arme +som en Fugl med Vingerne. + +-Ja, det kunde man se ... Karl stak sin Arm ind under hendes, men Ida +sagde rask, som vilde hun undskylde sig: + +-Ja, for jeg kendte hende jo kun fra Ludvigsbakke, naar hun sad øverst +ved Bordet og naar hun gik Tur--forbi Fadebursvinduet. + +-Jo, sagde Karl og lo, jeg kender Moderen, naar hun er i Overtøjet. + +-Og i den store Kniplingshat, sagde Ida. + +-Den har hun endnu. + +Og de blev ved at le, ikke af det, men det var ligesom de maatte le--nu, +herude, under Himlen. + +-Men iaften var der saa dejligt, sagde Ida. + +De kom ind i Grønningen, og Sneen, der var ophørt at falde, laa mellem +de stille Træer som et blødt Tæppe. Karl og Ida blev tavse, som vandrede +de igennem en Skov. + +-Hvor hun dog holder af Dem, sagde Ida sagte; hendes Stemme lød saa +blødt. + +-Ja, sagde Karl sagte, ligesom hun; og de gik et Stykke, før han sagde +langsomt og ligesom grundende: + +-Men det er nu skidt alligevel. + +-Hvordan? + +-Det Hele. + +-Nej, sagde Ida højere og dog ikke højt, og hun rystede paa sit Hoved. + +De gik igen, mens der var lige stille. + +-Se, sagde Ida og smilede: Vi er de første, der gaar paa Sneen. + +-Ja, svarede Karl. + +Og de saá begge ned paa det bløde Hvide, hvor deres Fødder satte Mærker +ved Siden af hinanden. + +-Det er saa kønt, sagde Ida og blev ved at smile. Men da de kom til det +smalle Hjørne ved Sporvejen, løsnede hun sin Arm fra hans og gik i +Forvejen--hun næsten løb. Karl gik bagved og saá efter hendes fine, +slanke Ryg. Saa suste der en Snebold lige mod hendes Nakke: + +-Tag den. + +-Karl, raabte hun. Men han blev ved og hun fik en til og en til, en ved +Øret og en til ved Kinden, indtil hun vægrede sig: Værsgo', sagde hun og +hun dængede ham med Sne, løs Sne, en Masse Sne, i Ansigtet, forfra, +foran, bagfra og ned ad hans Frakke over Skuldrene. + +-Nej, vi gør Kvalm i Gaden. + +Hun rystede sig lige med ét og holdt op: der stod en Betjent midt i den +hvide Allé, rank og ret op og ned. Men Karl han blev ved, overstadig, og +omme bag Hjørnet galede han som en Hane: + +-Saa tror de deroppe, den er fem, sagde han og lo op til de borgerlige +Huses Ruder. Pludseligt satte han i Trav, stampende med Fødderne, med +Ida ved Siden, der trampede som han, som maatte de røre sig, mens Karl +fløjtede. + +-Paa Mandag er det Frøken Helgesens Fødselsdag, sagde Ida. + +-Skal der være Gilde? spurgte Karl; de blev ved at trampe. + +-Ja, vi laver Budding i Køkkenet. + +-Hva' for en Budding? + +Ida lo; det skulde være Rombudding, sagde hun og hun stampede. + +-Kan Mandfolk sneje sig med? + +-Hvis De gik med Qvam, sagde Ida. + +Karl nikkede, mens de stadig stampede videre, der ved Siden af hinanden, +og Karl sagde: + +-Han gaar med Jægersk Undertøj. + +Ida lo: Hvor véd De det? + +-Det har jeg set. + +-Nu er vi hjemme, sagde Ida. De var ved Porten. + +-Men jeg følger Dem til Plankeværket, sagde Karl. + +Og de gik, adstadigt, ind forbi Vagten, frem i den store og tavse Gaard, +hvor Gangene halvt oplyste laa som i et halvvaagent Blund. + +-Hør vore Skridt, sagde Ida sagte: her er Ekko i Gaarden. + +-Ja, sagde Karl. + +De gik forbi Lægernes Gang. + +-Hys, hvad er det? hun greb Karl om hans Arm; men saa lo hun, stille, +mens hun blev ved at lytte. Oppe i Lægegangen lød der Latter og Trin: +Det er Kandidaterne, hviskede hun. Der lød et Rabalder, mens alle +derinde raabte og lo, og Karl sprang op ad den lille Trappe og smækkede +Døren op: + +-Hvad er dette? raabte han med en skarp Stemme. + +-Overlægen, var der En, som skreg. Det var Qvam; og Dørene slog op og +slog i, medens Karl begyndte at le, saa det klang i Gaarden. Ida lo med +og Lægerne inde i Mørket, alle lo de--til de pludselig alle blev stille. + +-Vagten, sagde Ida og gav sig til at gaa. + +Natvagten kom frem imod dem, langsomt med sin store Lygte. + +-Godaften, sagde han. + +-Godaften. + +-Det var gamle Jensen, hviskede Ida halvt forskrækket, og Karl havde +taget hendes Arm. + +De bøjede ind i Mellemporten, hvor der var ganske mørkt. + +-Her spøger det, hviskede Ida. + +-Hvad vil det sige? + +-Jo, her gaar de igennem, som skal dø.... + +-Hvem har set det? + +-Vagterne, sagde Ida. + +Og lidt efter: + +-For her er jo Vejen til Kapellet. + +-Er De bange for det? sagde Karl. + +-Nej, ikke nu, hviskede Ida og nikkede. + +De kom forbi Vaskelængen hen til Lygten over Pavillonens Laage. Derinde +laa Huset, lukket og tavst. Rundtom dækkede Sneen alle Havernes Træer. +Ida blev staaende med sin Arm i Karls: + +-Hvor er her kønt, sagde hun. + +Hun saá rundt paa det altsammen: + +-Hvis det nu blev stjerneklar!, sagde hun.... + +-Godnat. + +Karl hørte Døren aabnes og lukkes. + + * * * * * + +Det var et Par Dage efter. Ida kom om Aftenen ind paa Kontoret med en +Meldeseddel. Det var sent, og Karl havde allerede Tøjet paa og vilde, +ene, til at slukke den sidste Lampe, den over Skranken. + +-Hvor det er længe siden, jeg har set Dem, sagde Karl. + +-Ja. + +-Hvorfor? + +-Jeg kan ikke komme altid, sagde Ida, der ikke selv vidste, hvorfor hun +næsten hviskede, og hun rakte ham Seddelen, mens hun bøjede Hovedet frem +under Lampen. + +Karl tog den og berørte hendes Haand. + +-Ida, sagde han blot; han havde bøjet sig ned og kysset hendes lysende +Hals. + +-Ida. + +Uden Ord havde hun løsnet sine Hænder fra ham. Langsomt og forsigtigt, +næsten som turde hun ikke træde, gik hun frem over den halvdunkle Gaard. +Der var saa stille i hendes Hjerte.... + +Frøken Kjær stod i Døren til Spisestuen, hvor Damernes Stemmer lød højt +og imellem hinanden, og hun lagde sin Arm ned om Idas Liv, da hun kom. +Men Ida skød den langsomt bort med Haanden. + +-Naada, sagde Frøken Kjær, mens Ida satte sig ved Døren: Maa man ikke +længer røre ved Jomfruen? + +Langs Bordet var alle Damer i snakkende Bevægelse. Frøken Kaas, Frøken +Boserup og Frøken Roed havde flyttet deres Stole ud paa Gulvet og talte +ivrigt og højt om den nye Forening, Frøken Boserup vilde danne, en +Forening af Plejerskerne baade paa Frederiks og paa Kommunen: En Liste +var der sendt ud og et Møde skulde der sammenkaldes. + +-Forelæsningsstuen vil han vel ikke nægte os, sagde Frøken Kaas. "Han" +var Professoren og Ordet kom som med en hidsig Streg under, mens Frøken +Boserup begyndte at slaa ud med Hænderne mod Frøken Krohn fra den gode +Gang og sagde, at der maatte vel endelig, selv om vi ogsaa er Kvinder +(det var en Talemaade hos Frøken Boserup), kunne opdrives saa megen +Standsinteresse, at man en Gang kunde faa Rettigheder.... + +De tre blev ved at tale meget højt, medens Frøken Helgesen sagde fra sin +befæstede Plads bag Maskinen: + +-Det maatte vel i hvert Fald ske efter Samraad med Lægerne. + +Frøken Kaas, der forarget skød Brystet frem i sit Bluseliv, men lod som +hun ikke hørte det, sagde: + +-Jeg er gerne Sekretær, hvis det da er Meningen, at vi skal være +uafhængige. Frøken Kaas var saa at sige ustandselig Sekretær, saa for +Indsamlinger og saa for Adresser. + +Frøken Roed talte om, at hvad der maatte virkes for--men jeg mener +rigtignok, som Frøken Helgesen, i Samraad med Lægerne--var Forkortelse +af Vagten og dernæst Understøttelse til Ferieophold.... + +-Først skulde vi faa forbedret Kosten, sagde Frøken Øverud paa sit +Fyenske. + +Men Frøken Friis, der sad med opskudte Skuldre, tilbagelænet i sin Stol, +sagde til Frøken Roed: + +-Nej, Tak for mig. Saa skulde man ovenikøbet være sammen med sine +Kolleger--ogsaa udenfor Tjenesten. + +Ida havde ikke talt. Det var, som sad hun, i Skæret af Flammerne, ene, +midt blandt de andre, i en lysende Ensomhed. + +Saa sagde Frøken Kaas pludselig: + +-Men hvad siger Brandt? + +-Jeg hører, sagde Ida, bestandig med det samme Udtryk i sit Ansigt. + +Men Frøken Boserup sagde: + +-Frøken Brandt interesserer det vel ikke. Hun har jo "Bogen" ... Og hun +slog den højre Haand ned mod sin flade Venstre.... + +-Ja, den kender Boserup, sagde Frøken Friis til Krohn. + +Frøken Kjær, der fandt, at Boserup havde været uforskammet, gik igen +over til Ida og førte Haanden hen over hendes Haar: + +-Pyh, sagde hun, det visse er, Jomfru, at vi bli'er af med Kontingentet. + +Ida havde vist slet intet hørt. Hun saá kun et Øjeblik, smilende, op i +Kjærs Ansigt. + +-Har De set deres Skygger, hviskede hun, mens hendes Øjne lo: hvor de +ser sære ud. + +Paa Væggen bag de ophidsede Damer flød deres hidsige og store Skygger +sprællemandsmæssigt ud og ind. + +Og de lo begge to, med en forskellig Latter; Ida saa ganske stille, saa +langt borte fra som fra en fjern Verden.... + +Indtil Frøken Kaas kom derover og talte til hende om Foreningen igen: +det gjaldt dog virkelig for Standen om at virke for en vis Uafhængighed. + +Men Ida blev ved at le, saa ganske sagte. + +Frøken Friis var ogsaa kommen derhen og spurgte i Forbigaaende Frøken +Kjær, hvad hun skulde være i til Frøken Helgesens Fødselsdag. + +Ida saá pludselig op, og et stort Smil gik hen over hendes Ansigt: + +-Jeg skal være i Gult, sagde hun. + +Det kom paa én Gang saa lyst og saa højt, at Frøken Kaas holdt inde. + +Hun havde netop gentaget, at det var som Stand, man maatte gøre sig +gældende. + +Ida gik op. + +Patienterne var komne til Ro, kun Doktoren paa "A" sad oppe i sin Karm +foran det aabnede Vindu og stirrede ud i Aftenen. Ida stod og saá +derind, da Nøglerne lød. Det var Qvam, og han satte sig hen paa sin +vanlige Plads paa Bordet. + +-Tror De, at han er gal, sagde han med en Bevægelse hen imod "A". + +Ida rystede paa sit Hoved: + +-Nej, jeg tror det ikke, sagde hun. + +-Ja, jeg ikke heller, sagde Qvam. Fa'en ta' mig, om jeg vilde sende ham +til Skt. Hans.... + +-Men, sagde Ida, hun talte bestandig med den samme stemme, en Stemme, +der ligesom var fra andre Sjælens Egne end Ordene, som hun sagde: +hvorfor er han her da egentlig? + +-Ja, sagde Qvam, og han førte det ene Ben dovent mod det andet: han er +jo Statistiker.... + +-Ja?.... + +-Og saa har han forset sig paa det Uundgaaelige--paa det Uundgaaeliges +Lov, som "de store Nordmænd" vilde sige (Qvam talte i en Tone, som +gjorde han let Nar af sine egne Ord). Han vil, ser De, udregne det Hele +... at naar, for Eksempel, faktisk hvert Aar omtrentlig det samme Antal +korresponderende Væsener sætter et Syvtal for et Nital i Adresserne paa +Konvolutterne, ganske ligesom i hvert Femaar det samme Antal drukner ved +at trave ud paa for tynd Is ... saa er det fordi de maa gøre det, +ligesom de, der hænger sig, maa hænge sig og ikke en Gang kan faa Lov at +skyde sig, naar de vil tage Livet af sig.... + +Qvam tav lidt: + +-Og det vilde jo være lige drøjt nok, sagde han, om man ikke en Gang +havde Lov til at vælge Vaabenet. + +-Men er det ikke sandt? sagde Ida. + +-Ja, det er Spørgsmaalet, sagde Qvam. + +Og lidt efter tilføjede han, idet han forandrede Stilling: + +-Det var jo ogsaa rart nok, om man vidste, hvilken Rubrik man var kommen +til Verden for at hjælpe at udfylde. + +-Hvorfor? sagde Ida kun; men hendes Stemme lød næsten, som følte hun en +eller anden hemmelig Glæde. + +Qvam saá paa hende. + +-Nej, saagu, sagde han saa og satte Benene ned paa Gulvet; det kan jo +egentlig ogsaa være det samme. + +-Naa, brød han op; jeg skal ind med Sprøjten. Han purrede op i +Nakkehaaret med venstre Haand. Det er s'gu alligevel det, jeg helst +giver de Patienter. + +-Men De giver dem aldrig nok, sagde Ida. + +Og lidt efter lagde hun til, for Tankerne kom og gik saa lysende og saa +hastigt i hendes Hjerne, som ellers var saa langsom: + +-Doktor, egentlig burde alle Mennesker være lykkelige. + +Qvam aabnede Døren til Kvinderne, og et Par Skrig slog ud imod dem: + +-Saa, nu aabner vi Buret, sagde han. + +Men Ida hørte ham ikke. + +Herren paa "A" havde skudt sin Dør op, og, rank, stod han paa Tærskelen: + +-Nu kommer jeg, Hr. Doktor, sagde Ida. Hun skulde lukke Skodderne. + +-Tak. + +Dr. Qvam gik hen ad Kvindernes Gang. + +-Hun ser s'gu ud som Frithjof, naar han hører Musik, sagde han til sig +selv. Han tænkte paa Ida. Frithjof var en Wagner-elsker blandt hans +Venner. + + * * * * * + +Det var Lørdag Eftermiddag. + +Frøken Krohn fra Kvinderne, der var fritagen fra Tjeneste paa Grund af +Forkølelse, sad ovenpaa paa Mandssiden, for Ida var i Køkkenet: hun var +den bedste til Madlavning. + +I Kælderkøkkenet var der Ild og Varme. Josefine var ifærd med +Wienerkransene og smurte Æggehvide over dem med en Fjer, mens Ida +piskede Blommerne til Buddingen, saa hun pustede. + +Josefine talte om sin Bedstemoder i Holbæk: der havde de hver Søndag +bagt Franskbrød. + +Henne fra Kældergangen, hvor de fire var til Arbejde, hørte man +Bertelsens Sav, der gik i Brændet. + +-Det blev forresten dejligt, sagde Josefine om det fine Brød i Holbæk. + +Ida blev ved at piske, mens Jernet klang i Skaalen. + +-De brændes, de brændes, sagde hun, og Josefine fik Ovndøren op og +flyttede og skubbede til Kransene. + +Ida stod og saá paa dem; der stod saadan en dejlig Damp op fra de +brunede Kager. + +-Paa "Bakken" lagde vi al Dejgen. Alting, sagde hun og lo: bare Schrøder +og jeg.... + +Det var Sommermorgenerne, de bagte, Schrøder og hun alene; de andre sov, +og Vinduerne stod aabne ud til de duggede Marker. Saa kom Folkene ud af +Avlsporten i en lang Rad, og Forvalteren kom over og sagde "Godmorgen" +og fik Kaffen rakt ud paa Bænken, med det friske Brød. + +-Men der var no'et at ta'e af, sagde Ida. Hun kunde ikke faa Poserne +store nok og langt nok til Bunden. + +-Naa, sagde Josefine: her bli'r de vel ogsaa fodret. + +Døren gik. Frøknerne listede fra Vagten og kom for at se til: Fingrene +af Fadet, sagde Ida og slog Frøken Kjær over Haanden. Boserup stod ved +Køkkenbordet og tog et Overblik over Produkterne. Hun fik en lille +Haandfuld skoldede Mandler stukket i sin Baglomme, før hun gik. + +-Pas paa Døren, sagde Ida: pas paa Døren for Lægerne. + +Den varme Damp stod helt op i Gangene. + +I Køkkenet blev der stille, mens man paany hørte Bertelsens Sav gennem +det store Brænde. + +-Josefine, sagde Ida: jeg gi'er dem alligevel nogle Kager derinde. Hun +lagde hastig nogle Kranse paa en Tallerken og svippede gennem Gangen, +ind i Kælderrummet, hvor de tre Gamle sad over Maatterne og flettede +mekanisk, som vidste de ikke selv, hvad de tog sig til, mens Portør +Sørensen sad, søvnig, lænet til en Væg, og Bertelsen førte Saven, +hidsigt og uens, gennem sit Brænde. + +-Værs'go, sagde Ida og lagde tre Kager paa hver af Maatterne, saa rask +som havde hun stjaalet dem. + +-Værs'go, Bertelsen. + +-Det er til Dem, Sørensen, og hun rakte ham Tallerkenen. + +Der lød en Stemme bag hende: + +-Hvad er det? + +Det var Qvam, der stod i Døren. + +-Det er Kager, sagde Ida med et Sæt og løb forbi ham. + +Men Qvam fulgte med ind i Køkkenet: Naa, her er rigtig Søndag, sagde han +og satte sig ved Skorstenen. + +-Nej, her er Lørdag, sagde Ida og lo. + +Qvam fik sig ogsaa en Krans og sad og saá til. + +-Véd De hvad, Frøken Brandt, sagde han: Dem kan jeg s'gu godt li'e.... + +Ida var færdig i Køkkenet. Men Frøken Krohn maatte alligevel blive hele +Vagten: for Ida skulde to Ærinder--ud at købe. Det skumrede allerede, +da hun kom over den store Gaard i glad Fart. Midt paa Fortovet mødte hun +Eichbaum, men smilte kun og løb ham forbi: + +-Jeg har saa travlt, sagde hun og løb videre. + +Karl blev staaende og saá efter hende. Han havde slet ikke talt med +hende siden den Aften, og han vidste ikke rigtig, hvordan det stod.... + +Men nede ved Porten vendte ogsaa Ida sig igen og smilede, mens hun viste +ham sin Pengepung, som hun rystede. + +Qvam var lige kommen ud af Mellemporten og saá efter Ida med Hænderne i +Bukselommerne. + +-Véd De hva', sagde han til Karl: det var s'gu alligevel en rar Kone at +ha'e siddende i en Landlægebolig. + +-De kunde jo fri, sagde Karl, der paa én Gang havde givet sig til at +lege Jonglør med sit Nøgleknippe. + +-Ja, sagde Qvam betænkelig: men jeg vilde nu alligevel aldrig ha'e en +Kone med Penge. + +Karl bare lo og lod Nagleknippet flyve gennem Luften: + +-Det maa s'gu vi andre, sagde han og gik ind i Porten. + +Han vidste ikke selv, hvordan han var falden ned i Kælderkøkkenet til +Josefine, der gik og ryddede op. + +-Her er dejlig varmt, sagde han og sad og strakte Benene, mens han saá +rundt paa alle Karrene, hvor Ida havde braset. + +Ida havde taget en Droske. Der blev mere og mere, som maatte købes til +Frøken Helgesens Fødselsdag: Hun vilde give hende seks Flasker rigtig +god Vin--foruden den Visitkortskaal.... + +Det kunde hun da godt, naar hun pyntede Kurven med Blomster. Og +Blomsterne, dem kunde de saa bruge paa Bordet, for der skulde være +rigtig med Blomster og rigtig lyst.... + + * * * * * + +Det var Søndagaften, efter Middag, hos Generalinden. + +Da Karl kom tilbage efter sin Tur, bragte Julius netop Maskinen ind. + +I Dagligstuen gik en stille Whist ved to Borde, mens Frøken Kate saá til +med lidt tunge Øjenlaag, siddende i en Hjørnesofa ved Siden af Frøken +Fanny Schleppegrell, en Dame med Underbid, der forberedte sig til +Hofdame. + +Karl satte sig ved Siden af dem, og Frøken Schleppegrell spurgte, om det +sneede endnu. Det var afskyeligt for Ens Fodtøj med det evige Sjap. + +Kate sagde pludselig til Karl: Véd De hvad? jeg havde tænkt mig Dem +ganske anderledes. + +-Saa-aa? sagde Karl ret uberørt. + +-Ja, sagde Kate, jeg havde oprigtig talt tænkt mig Dem adskilligt +morsommere. + +Hun sad lidt og saá ud mod de to arbejdende Whistborde, og saa sagde +hun: + +-Foregaar dette hver Søndag? + +Karl brast i Latter, saa de lo sammen. + +Julius meldte, at Theen var inde; men Generalinden sagde: + +-Vi venter Admiralen. + +Admiral Schleppegrell gik efter Kaffen i "Athenæum", mens han lagde +Vejen baade frem og tilbage gennem Østergade et Par Gange, og han kom +ikke tilbage indenbords før paa Slaget. + +Men Julius sagde: + +-Admiralen er i Gangen. + +De brød op fra Whistbordene, og midt mellem Diskussionen om Spillene +hørte man Fru Schleppegrell, der altid talte lidt i Diskanten, sige til +Fru Mourier: + +-Gud, Vilhelmine, kalder Du det en Ulejlighed? + +Man skriver kort og godt sine Ordrer bag paa et Brevkort.... + +Admiralinden talte om "Printemps". + +Der hørtes et Godaften henne fra Kabinetsdøren, og Admiralen, der stod +og gned sig i Hænderne efter Vandringen, sagde: + +-Nu skal det være rent galt med Fru Aline.... + +-Gud, Schleppegrell, hvordanne? Generalinden gik et Par Skridt imod ham. + +-Ja, Vedel sagde det, at Fyren er nok rejst fra hende--og der skal hun +sidde.... + +Fru von Eichbaum havde--der var et Øjeblik stille--ført Hænderne op til +sine Øjne: + +-Aa, den Stakkel, sagde hun sagte. + +-Ja, sagde Admiralen, der bød Armen til Fru Mourier: Vedel sagde s'gu +det. + +De begyndte at gaa ind til Bordet, mens man, midt under Støjen fra +Stolene, hørte Fru Schleppegrell sige med sin lidt skingrende Stemme: + +-Ja, dér har vi Mandfolkene. + +Og Karl, der skød Stole frem til Frøken Fanny og Kate, mumlede: + +-Saa, skal det nu gaa ud over Mandfolkene. + +Kate, der hørte det, gav sig til at le, og Karl sagde: + +-Hvad ler De af? + +-Hm, sagde Kate og slog ganske lidt med Hovedet: jeg tænkte kun, de har +vel været to om Fornøjelsen. + +Oppe ved den anden Bordende blev Fru Schleppegrell ved at tale hidsigt +og halvsagte, ud over Bordet, indtil Fru Mourier, der drak The af en +Kontorkop, sagde: + +-Ja, det nytter ikke, Anna, Mourier har Ret: de fleste, de ta'er nu en +Gang, hvad de kan faa.... + +Admiralen, der lo, sagde: Der er s'gu no'et i det; og Generalinden, der +saá hen over Kate og Frøken Fanny, ved hvis Plads der stod en Flaske +Barnemælk, sagde: + +-Ja, jeg finder jo, at.... + +Men Fru von Eichbaum, der stadig var meget bevæget og havde Taarer i +Øjnene, hørte ikke Søsteren, men sagde med en Stemme, som traf hun en +Afgørelse: + +-Dernede kan Aline jo ikke blive. + +Fru Schleppegrell, i hvem det gav et Sæt, saa hun drejede Hovedet som en +Vipstjert, sagde: + +-Men, maa jeg spørge, hvor skulde hun da ta'e hen? ... Herhjem kunde Du +vel ikke tænke Dig? + +Fru von Eichbaum sagde langsomt: + +-Det bliver vel vor Sag, Anna. Vi kender dog alle Aline--naar hun er sig +selv. + +Der blev en lille Stilhed, og Admiralen sagde: + +-Ja, det er s'gu en forbandet Historie; mens Fru Mourier, der nikkede +bestemt, to Gange, ned mod sit Silkebryst, sagde over til Fru von +Eichbaum som en Tilstaaelse: + +-Jeg holder nu af hende. + +Og man hørte Fru Schleppegrell, der talte igen, sige, i en lang +Ordstrøm: Gud, Du véd da, Vilhelmine, at jeg kaster ikke med Sten-- + +Karl sad og ludede lidt med Hovedet og saá over paa sin Moder; der var +ligesom et Glimt i hans Øjne. + +Da de havde rejst sig fra Bordet, stod Fru Mourier henne hos Fru von +Eichbaum: + +-Du er dog altid den gamle, sagde hun og tog hende kraftigt i begge +Hænder. + +-Kære Vilhelmine, sagde Fru von Eichbaum: man slaar jo dog Kreds om +sine. Og rejser ingen anden, rejser jeg. + +Karl stod bagved sin Moder og lod sit Overskæg svagt røre ved hendes +Skulder, næsten som han kærtegnede den. + +-Tak for The, sagde han, halvsagte. + +Ogsaa Fru Schleppegrell kom derhen: Emilie, sagde hun, Du misforstaar +dog ikke--Du véd jo, at kom hun.... + +-Anna, al den Slags Ting, sagde Fru von Eichbaum, døer jo ogsaa ud, naar +der blot ikke tales om det. + +Karl var inde i Spisestuen. Han var paa én Gang blevet saa straalende +lystig, at han gjorde Kortkunster for Kate og Frøken Fanny. Saa lod han +Kortene som en Dobbeltstraale falde ned paa Bordet. + +-Ka' De det? sagde han. + +Kate, der tog Kortene, sagde: + +-Nu er De lystig nok. + +-Ja, sagde Karl og saá hende lige ind i Ansigtet, mens han slog den ene +Haand imod den anden: for imorgen skal jeg i Dameselskab. + +... Familien Schleppegrell gik hjemad efter at have sat Fru Mourier og +Kate af ved deres Port. Admiralinden gik foran med Fanny. De talte om +Kate: + +-Ja, Fanny, sagde Admiralinden: men jeg vilde jo i dit Sted alligevel +nytte Lejligheden til at tale Fransk. Pigebarnet har dog været hele to +Aar i Lausanne. + +-Schleppegrell, sagde hun og tog sammen i sine Skørter, mens hun +standsede: Ænderne var fra Malle Bardenfleth paa Vallø. + +... Fru von Eichbaum og Karl var kommen over hos sig selv, og Karl stod +i Døren til Dagligstuen. + +-Véd Du, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate er jo sød, men, synes jeg, +nok lidt urolig. + +-Hun er vist meget grinagtig, sagde Karl, der trak i Overskægget. + +-Ja, men hun maa dog poleres. + +Fru von Eichbaum gjorde en ganske lille afværgende Bevægelse med +Haanden: + +-Hun har en ganske egen Maade at sætte sig paa i en Stol og saadanne. +Men paa det kender jeg jo Mourier--med sine dristige Idéer. + +Fru von Eichbaum dækkede sit Kniplebrædt til, mens hun sagde: + +-Lille Ida Brandt har vel ikke fri paa Tirsdag? + +-Nej, de slipper kun af Buret hver tredje Uge. + +-Det var Skade, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl gik. + +Fru von Eichbaum syslede længe endnu, før hun slukkede og gik ind. Døren +mellem Dagligstuen og Kabinettet havde hun vist glemt at lukke. Det +hændte oftere i den sidste Tid. + +... Hjemme havde Fru Mourier og Kate nydt et Eftermaaltid i deres +Spisestue. + +-Vorherre bevare mig vel, der skal vi vel kun en Gang om Maaneden. + +Fru Mourier svarede ikke, men Kate sagde: + +-Naa, han er da den bedste ... Ham kan man da faa no'et at vide af. + +Hun mente Karl. + +Kate gav Moderen Godnatkys og trak sig tilbage til Viktoria. + +Næste Morgen kom der Telegram fra Mourier, at han havde købt +"Ludvigsbakke". Fru von Eichbaum, der skulde i Butikker med Vilhelmine, +kom, da Fru Mourier og Kate skulde til Frokostbordet. Hun spiste ellers +ikke saa gerne deroppe paa Grund af Hundene. + +-Du, sagde hun til Generalinden: de Dyr, man faar ikke sin rette Madro. + +Men idag blev hun i Anledning af Nyheden. + +-Naa, sagde Kate, saa er det jo gjort. Men Engelholm vilde rigtignok +have været stadseligere. + +Alligevel syntes Kate, de burde drikke paa Begivenheden, og hun lod +Viktoria hente en Flaske Bourgogne af den, der havde ligget i Kælderen +hjemme i Aarhus fra hendes Daab. + +De tre Damer klinkede. + +-Ja, sagde Fru von Eichbaum: til Lykke, Vilhelmine, til Lykke. + +Kate skød sit Glas frem: + +-Det er vel mig, der skal ha'e Gaarden. Hun tømte Bægret og fortsatte: + +-Men saa kan man idetmindste faa et Par Ridehopper herover, for +Besætningen følger da med. + +-Et Par, Kate?.... + +-Ja, no'en maa der jo ride med mig, sagde Kate: Karl kan vel gøre det. +naar vi har Hestene.... + +-Ja, hvis han bare havde Tid fra Kontoret, sagde Fru von Eichbaum. + +Kate drak et Glas Bourgogne til, paa Ankomsten af Hopperne. + + * * * * * + +Det blev Mandag Aften. + +Frøknerne, der havde haft Dagvagt, havde Festkjolerne liggende udbredte +paa Sengene. Men Ida, der havde sat Lys i Stagerne hos Frøken Helgesen, +havde travlt og løb op og løb ned. Der var stadig mer, der kunde pynte +paa Frøken Helgesens Bord: Asietter og Blomsterglas og tre +Glasskaale--og alt kom det ud af Chatollet som af en Tryllekunstners +Hat. Der var ogsaa de fem smaa Lamper, dem kunde man tænde mellem +Blomsterne. Ida bragte dem ned og stillede dem op. + +Frøken Helgesen, der var i graa Kjole med matte Silkelæg, sagde: + +-Tak, Brandt, Tak, ja, vi går det jo paa en Maade sammen. + +-Det er kun saa dejligt, det kan bruges, sagde Ida, der smilte og +ordnede. Blomster maatte der nu, i en Krans, om hvert Buddingefad. + +-Men det bli'r kønt. sagde Ida, der selv gik et Skridt tilbage for at +se: Hvor alt det gamle Sølvtøj dog skinnede, og hvor længe det var, +siden det var blevet brugt. + +Frøken Helgesen, der ligesom vilde fæste Øjnene ved noget, der var +hendes eget, sagde og trak lidt op i det Krone-forsynede Kort, der var +stukket ned i Mosset: + +-Hr. von Eichbaums Træ er sjældent. + +Karl von Eichbaums "Gloire de Dijon" rankede sig stoltelig midt paa +Gulvet. Frøken Helgesen havde allerede værnet hver af de gule Kalke med +smaa hvide Papirsgarneringer. + +-Ja, sagde Ida og saá ind i en af de gule Knopper: den er saa smuk. + +-Men hvad er Klokken, fo'r hun sammen. Alle Frøknernes Blomstergaver +skulde flyttes fra Fødselsdagsbordet over paa den ene Ende af +Spisebordet. Frøken Helgesen bar og Ida stillede sammen. Det blev til en +hel Krans, om Frøken Helgesens Plads, af Urtepotter og Blomsterkoste. + +-Hvor Kjærs er nydelig, sagde Ida. + +-Alle har været saa venlige, sagde Frøken Helgesen, der begyndte at faa +Værtindefeber og ikke rigtig saá noget mere, men sagde: + +-Mon der ogsaa bliver Stole nok. + +-Dem flytter vi ned fra os, sagde Ida, der blev ved at ordne. Frøken +Boserup havde skænket en Hjerteblomst, der lugtede en Smule stygt og som +saá ud, som var den om Morgenen kommen i Potte fra et større Bed. + +-Den stiller vi paa Sybordet, sagde Ida. + +Det bankede, men det var kun Frøken Kjær. + +-Nej-ej, saa her er sjov, sagde hun og blev staaende midt for Bordenden: +Det var dog storartet. + +Alle Lys var tændte og tre Lamper skinnede over Blomsterne. + +-Ikke? sagde Ida og virrede glad med Hovedet. Men se saa nu, sagde hun, +og hun tændte de smaa Lamper, gule og røde, rundt paa Bordet. + +-Nej, det var storartet, sagde Kjær igen og saá ud over Sølvtøj og +Blomster og Buddinger: det var brillant. + +-Ja, sagde Frøken Helgesen, her er ganske festligt. Og Stuen er jo +heller ikke saa lille. + +Ida vilde løbe, da det bankede igen. Det var en Portør, der skulde hilse +fra Dr. Qvam. Dr. Qvam havde i sidste Nu ogsaa maattet give noget og +havde paa Hjørnet af Frederiksborggade købt en Kasse Konfektblommer med +en koloreret Spanierinde paa Laaget. + +-Det er Prinsesseblommer, sagde Frøken Kjær, der kendte Emballagen. +Frøken Helgesen stillede Frugterne hen: + +-Det er saa kønt af Lægerne, at de viser En en Opmærksomhed. + +Ida var oppe paa Værelset, hvor den gule Kjole endnu laa i et stort +Musselin. Hun havde lige faaet Spritlampen tændt foran Spejlet, da det +bankede. Det var Frøken Boserup, der virkelig maatte "laane no'et til om +Halsen". + +-Flammer De Haaret? sagde hun pludselig til Ida henne midt fra Gulvet. + +-Ja, jeg vilde kun forsøge, sagde Ida og blev blodrød. + +Boserup havde i en af Idas Skuffer fundet et Tylssjal med lange Ender. + +-Bruger De de to Naale, sagde hun pludselig og pegede paa en Solitaire, +som hun tog og fæstede i Sjalet, mens hun iøvrigt formente, at "Flammer" +bare gjorde Ansigtet gammelt. + +-Nej, det er da egentlig kønt i Lyset, sagde Ida. + +-Naa, naar man vil ha'e den Ulejlighed. Det skulde ikke være mig. Men +Lysten er jo forskellig her i Verden. Farvel saalænge. + +Ida laasede Døren; nu vilde hun være alene, nu hun skulde ha'e Kjolen +paa. + +Nede var Frøknerne komne, én efter én, mens hver Nyankommen hilstes med +Udbrud over hendes Klæder: Nej, se Friis, nej, se Friis, raabte de, og +der blev igen mer stille; ingen vidste rigtig, hvad de skulde sige, +fordi hver syntes, de maatte sige noget andet end almindeligt; og de +begyndte for sjette Gang at tale om Bordet, der stod midt i Stuen næsten +ligesom for fint--medens Frøken Helgesen blev ved at gentage, at de +maatte dog sætte sig; og Frøknerne sad langs Væggene, med Skoene frem +under Kjolen, som om de aldrig havde været her før. + +Kun Frøken Friis tog, fra en Lænestol lidt ude paa Gulvet, med Hænderne +over Kors i sit Skød, et Overblik over Tingene og standsede Blikket ved +Frilandsplanten paa Sybordet. + +-Det er da Boserups, sagde hun til Kjær: Gud, hvor det ligner hende i +Prisen. Men Bordet er pænt. + +-Det er Ida, der har dækket det, sagde Frøken Kjær, der gik omkring til +alle Mennesker og sagde: Det er Ida. Hun kaldte hende altid ved Fornavn, +naar hun ikke selv var tilstede. + +Ida syntes næsten hun blev helt rød, mens hun stod udenfor Døren og +aabnede den og kom ind og Kjær raabte: + +-"Jomfruen" har flammet Haaret. + +Alle Damerne rejste sig fra deres Pladser og Frøken Kjær og Frøken Friis +klappede i Hænderne, til de alle fulgte efter, mens Ida stod helt rød i +Kinderne i Lyset, og der dannede sig en hel Kreds om den gule Kjole. + +-Hun er knusende, sagde Frøken Kjær, der brød ud af Kredsen, og tog om +Ida, som vilde hun mase hende. + +Der var blevet lidt livligere, og man hørte Frøken Helgesen sige: Ja, +saa kunde vi vel snart begynde, da det bankede igen. Det var Eichbaum og +Qvam. der rystede Frøken Helgesens Haand og sagde: Ja, der er s'gu +ingen, der har bedt os, men vi gaar ind paa vort Ansigt. Imens gik Karl +rundt og bukkede med hængende Skuldre, i en parisisk Redingote, hvis +Foer knitrede lidt, naar han rørte sig. + +Frøken Helgesen, der var ganske smigret ved hans formelle Væsen, sagde: + +-Hr. von Eichbaum, det var en saa smuk Opmærksomhed; og hun tog om hans +lange og kølige Haand, før Karl bukkede videre, mens Josefine, højbarmet +og med Husarsnore paa Kjolen, bad Saucen om og Damerne begyndte, lidt +langsomt og halvt højtideligt, at tage for sig af Buddingen. Men Qvam, +der stod og saá rundt paa de mange stramme Frøken-Korsetter, sagde til +Frøken Kaas: + +-Dette er s'gu for alvorligt. + +Og han tog Madeira'en og begyndte at skænke i Glassene for at hæve +Stemningen. Frøken Brandt, sagde han, De maa hjælpe mig.... + +Ida kom frem af Krogen ved Hjerteblomsten, hvor Frøken Friis lige til nu +havde undersøgt den gule Kjole som en Art Fagmand, og hun tog Bakken med +Glassene. + +-Er det Dem, der byder, sagde Karl saa underligt sagte og tog et Glas. + +Han blev staaende med sit Glas: + +-De er saa køn, sagde han med den samme Røst, og hun syntes, hun slet +ikke kendte hans Stemme. + +Hun saá ikke op, mens hun sagde noget--det var vel noget om hans Blomst. + +-Man maatte jo gøre noget for at være velkommen, sagde Karl, men det +var, som om han sagde hende en hemmelig Ting. + +Saa kom Kjær bagfra og tog om Idas Liv: + +-Ja, er hun ikke nydelig, sagde hun og ligesom vuggede hende ind til +sig. + +-Jo, man kender slet ikke Damerne igen, sagde Karl. + +-Nej, sagde Frøken Kjær: vi kommer ogsaa saa sjældent i Klæderne. + +Ida gik videre. Det var, som om hun var saa myg i Linjerne og ligesom +saa kælen i Figuren, mens hun bøjede sig frem over Frøknerne og bed dem. + +-Hvad har Kjolen kostet? sagde Boserup, da Ida kom forbi, og hendes +Sidemand lo. Qvam fortalte Historier nede ved Bordenden, og Damerne +flyttede Stolene sammen og rejste sig og tog selv. Ida hørte, at nu lo +ogsaa Karl, deroppe hos Kjær. + +-Det er Frøkenen, der har lavet Buddingen, blev Josefine ved at sige, +mens hun bød om. + +Der blev en stor Jubel, da Døren gik op for Frøken Koch, og Qvam raabte: +Skaal, Frøken Koch; mens de alle klinkede. + +-Naa, der er ogsaa Mandfolk, sagde Frøken Koch, der ikke var i andet +Festskrud end en ren Krave. + +-Ja, to, sagde Karl og bukkede. + +-Det ser jeg, sagde Frøken Koch, og de lo igen. + +De begyndte at le af ingenting og talte højt, forbi hinanden, mens +Frøken Boserup diskuterede om Foreningen og Frøken Kjær og Frøken Krohn +lavede sig Brystbuketter af Blomsterne fra Bordet. + +-Kjær stjæler, Kjær stjæler, raabte de oppe fra. + +-Nu bli'er her livligt, sagde Ida, hun gik Karl forbi med straalende +Ansigt. + +Frøken Boserup blev ved med Foreningen: der var naturligvis ingen +Tilslutning paa Frederiks. + +Men Qvam raabte nede fra Bordenden: + +-Det vil vi ikke høre, det vil vi ikke høre; og slog med sin Ske i +Tallerkenen. + +-Det vil vi ikke høre, det vil vi ikke høre, raabte de alle i Kor. + +Alle Skeerne gik pludselig mod Tallerkenerne--undtagen Frøken Helgesens +og Frøken Boserups--og alle Damerne lo, mens Boserup sagde og rykkede +tilbage paa sin Stol: Jeg vidste ikke, her var Børne-Fremmede. + +-Det er her, sagde Qvam, og Skeerne klaprede. + +-Hys, sagde Frøken Helgesen. + +Der lød to Slag paa Døren. + +-Hys, Patienterne kan høre os. Det var Nattevagten. + +Pludselig blev de stille allesammen, med samme Udtryk i deres Ansigter; +og de hørte Døren gaa, igen, ind til "den urolige Gang". + +-Pyt, sagde Qvam: de larmer s'gu saa tit. + +Men Frøken Kaas, der benyttede sig af Stilheden, rejste sig, mens Frøken +Helgesen ligesom af sig selv kom op ved Hæderspladsen med Blomsterne, og +Frøken Kaas slog paa sit Glas. + +Karl gled hen forbi Ida. De havde kun talt lidt, men han var ligesom +altid, hvor hun var. + +-Skal De ikke sidde, sagde han. + +Hun satte sig paa Stolen, hvor han stod. + +-Er her ikke varmt? sagde hun kun og tog sig op til sin Pande. + +Frøken Kaas talte, men ligesom med halv Stemme, som om Nattevagtens Slag +paa Døren lød i deres Øren endnu, for Frøken Helgesen, der "hørte til +dem, der hævede Standens Anseelse". + +-Saa bryder vi ud i en stille Jubel, sagde Qvam. + +Han slog Takt med Haanden og hviskede ni Hurraer, som de andre stemte i, +hviskende ligesom han, med fremskudte Læber, mens de lo sagte. + +-Det var det, sagde Qvam: saa højt skriger man Hurra paa sjette +Afdeling. + +-Nu klinkes der, sagde han, og listende paa Tæerne, med Glasset i +Haanden, gik han forrest, mens de andre listede efter, trædende fint i +Gulvet, i Gaasegang op til Helgesen: + +-Hurra-ra-a, sagde Qvam. + +-Og Tak for Madeira'en. + +Frøken Koch sagde: Naa, jeg maa vel med, og hun skred bag efter Ida, med +et tomt Glas. Men Frøken Boserup sagde nede fra Bordet: + +-Undskyld, at jeg klinker fra min Plads. + +-Ja, jeg takker først og fremmest Dem, sagde Frøken Helgesen og klinkede +med Ida. + +-Ja, sagde Ida og hun blev staaende og saá ud over Blomster og Lys og +dem alle: her er blevet saa dejligt iaften. + +Josefine, der havde hentet Vinforstærkning oppe hos Ida, stod nede ved +Døren med Frøken Kjær: + +-Hvor er hun køn i Ansigtet, sagde hun. + +Frøken Koch vendte sig med sit tomme Glas: Er her no'et til Bægeret? +Josefine løb til og fyldte Plejemoderens Glas: Ja, Tak for godt +Naboskab, sagde Frøken Koch til Frøken Helgesen. + +-Her var Deres Plads, hviskede Karl til Ida. + +Og Ida satte sig som før. + +Men Frøken Koch mente nok, at nu var det Kaffetid, hvis de skulde have +Kaffe. Qvam bød hende en Cigar, og Karl lod Cigaretter gaa omkring, mens +de alle, hemmeligt, saá paa hans fine Cigaretetui af Sølv: Maa vi? sagde +Frøken Kjær op mod Frøken Helgesen. Men Frøken Friis var umaadelig +dygtig i Rygekunsten og kunde blæse blaa Røgringe ned omkring de hvide +Lys, før de løstes op. + +-Se, sagde Ida. Hun fulgte den fine Røg. + +-Nu skal vi synge, sagde Frøken Krohn. + +Frøken Helgesen vilde gøre Indvendinger, men Frøken Krohn sagde: Vi +nynner naturligvis bare--det gør vi tit paa Værelserne. + +-Ida, sagde hun, syng for. Vi ta'er "Flyv, Fugl, flyv".... + +De flyttede Stolene lidt ud, og halvt nynnende, mens de saá ind i +Lysene, sang de sagte: + + Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Vove, + Snart kommer Natten saa sort. + Alt ligger Sol bag de dæmrende Skove, + Dagen har listet sig bort. + Flyv du kun hjem til din elskede Mage, + Til de gulnæbbede Smaa; + Og naar imorgen du kommer Tilbage, + Sig mig saa alt, hvad du saá. + +De blev ved at synge, halv højt, som sang de langt borte, bag en lukket +Dør. Frøken Kjær vuggede sig sagte frem og tilbage, og Frøken Helgesen +sang med, med sin Alt. Josefine, der stod ved Døren som paa Vagt, +nynnede ogsaa, med Hænderne paa sine Hofter: + + Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Bølge, + Stræk dine Vinger nu vel. + Ser Du to Elskende, dem skal Du følge, + Dybt skal Du spejde deres Fjed. + Er jeg en Sanger, saa maa jeg og vide + Kærligheds jublende Lyst. + Alt, hvad et Hjerte kan føle og lide, + Burde jo tolke min Røst. + +De holdt op at synge, men ingen rørte sig. + +-Nu har de købt "Bakken", sagde Karl. + +-Har de? hun vendte sig halvt imod ham. Taarerne stod hende i Øjnene. + +-Ja. + +De begyndte at synge igen. + +-Vil de rive Hovedbygningen ned? spurgte Ida langsomt og ganske sagte. + +-Ja, sagde Karl. + +De andre blev ved at synge, men Karl sagde, og Ida hørte knapt Ordene: + +-Vi skulde haft den. + +Ida rørte sig ikke. + +Men pludselig afbrød Qvam Sangen: + +-Skal her synges, skal her ogsaa være Mørkning. Og han gav sig til at +puste Lysene ud i Armstagerne, mens Frøken Friis lo og hjalp ham. + +-Saa, sagde Qvam: nu ogsaa de store Lamper. Men Stjernerne skal skinne. +Og Idas smaa Lamper lod han brænde. + +-Men saa maa vi ogsaa aabne Kakkelovnsdøren, sagde Frøken Kjær. Hun +kunde ikke faa Døren lukket op og hun sagde: Ida, hjælp mig. Ida rejste +sig og lukkede Døren op. Sid her, sagde Frøken Kjær og trak hende ned +paa den lille Puf. + +-Saa, sagde Qvam, nu er Belysningen gunstig. + +De begyndte at synge igen, maaske lidt langsommere--med Ansigterne +vendte mod de glødende Kul. Ida havde lukket sine Øjne: + + Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Brusen, + Dybt drager Natten sit Suk, + Træerne hviske med ængstelig Susen, + Hilse: God Nat--med et Buk. + Har Du ej lyttet til mangefold Smerte, + Selv hos den vingede Flok? + Sig et: God Nat, til mit bævende Hjerte, + Sig det, Du véd det jo nok. + +Sangen hørte op. Rundtom i Mørket saá man Cigaretternes smaa Lys og +Frøken Kochs store Cigar ligesom et Fyr. + +-Kan De ingen Sang om Jylland? sagde Karl halvhøjt, henne fra Mørket. + +-Jo, det kan Ida, sagde Frøken Krohn. + +-Aa, ja, syng en, sagde Frøken Berg. Ida havde ikke svaret. + +-Syng, hviskede Frøken Kjær. + +Med Øjnene op i Mørket, klart men meget sagte, mens det saá ud, som +aabnede hun blot Læberne halvt, sang Ida Sangen til Jylland: + + Jylland mellem tvende Have + Som en Runesten er lagt. + Runerne er Kæmpegrave, + Inde midt i Skovens Pragt, + Og paa Heden alvorstor, + Her, hvor Ørkenens Luftsyn bor. + +Hun standsede næppe efter det første Vers, men blev kun ved at synge. +Frøken Kjær havde støttet sit Hoved til hendes Skulder: + + Jylland! Du er Hovedlandet, + Højland med Skov-Ensomhed! + Vildt i Vest med Klittag Sandet + Løfter sig i Bjerges Sted. + Østersø og Nordhavs Vand + Favnes over Skagens Strand. + +-Den er s'gu køn, sagde Qvam, da Ida holdt op; men Karl talte ikke, han +stirrede bare paa hendes Ansigt. + +-Kom nu, Eichbaum, sagde Qvam: nu skal der, Herren hjælpe mig, danses. + +De raabte og lo halvhøjt, i Mørket: Men er De gal, Hr. Doktor, sagde +Frøken Helgesen, der elskede at danse. + +Men Qvam havde tændt en Vokstændstik. Pas paa alle Tingene, pas paa +Tingene, raabte Frøken Kjær, der havde rejst sig, som vilde hun selv +holde paa dem. Og i et Sekund var Bordet flyttet til Side og Stolene +væk. + +Frøken Kjær og Frøken Krohn sang, stadig halvhøjt, henne fra +Kakkelovnen, mens Qvam svang Frøken Helgesen, saa Trinnene lød i Mørket: + + Smukke Pige med det sorte Haar + Se lidt paa mig! + Føl, hvor stormende mit Hjerte slaar; + Jeg elsker Dig. + Nej, Hr. Jæger, nej, lad mig gaa min Vej, + Hvis Mama det saá, vil jeg Utak faa ... + Paperla, paperla, paperla, paperla, perlapap. + Det tror jeg knap. + +-Skal vi, sagde Karl og bukkede. Han tog Frøken Friis. + +Ida sang med. Det var som hendes Stemme førte de andres, i en større +Glæde, og hun vidste det ikke selv. + +-Det er godt, sagde Qvam. Han og Frøken Helgesen svang sig forbi i +Halvmørket som et Par store Skygger. Der gled Karl forbi, saa rank, med +Frøken Friis. + +-Lad os, sagde Frøken Kaas til Frøken Boserup, og de begyndte at danse, +mens Frøken Boserup var Herre. + + Pige med den skære Liljehud, + Skæmt ikke nu. + Ræk mig din Haand og bliv min hulde Brud! + Hvad svarer Du? + + Naar De lover mig, fast ubrødelig + At til sidste Stund mig De elsker kun-- + Paperla, paperla, paperla, perlapap. + Det sker vel knap. + +Qvam skubbede til Josefine, der var kommen lidt frem for at se +Plejemoderen svinge sig. + +-Det er nu dejligt, sagde Frøken Helgesen, da de havde standset. + +Der var ingen, der sang, uden Frøken Kjær og nu Frøken Friis, da +Eichbaum havde sluppet hende. + +-Kom, sagde Karl, og Ida fulgte ham. + +De talte ikke, mens de dansede langsomt, inde i Mørket. Frøken Kjær, der +stadig sad paa Puffen, sang sagtere. I de smaa Lamper blussede Vægerne +som hastigt flammende Blus, indtil de slukkedes. + +-De har holdt op at synge, hviskede Ida. + +Der var stille lidt, som var de alle trætte, og rundt om var +Cigaretternes Smaalys gaaet ud. + +-Saa var det vel bedst, vi fik illumineret Ansigterne, sagde Frøken Koch +og hun begyndte at tænde Lysene igen. Rundt om saá Frøknerne, der +missede med Øjnene i Skæret, ud som de vaagnede. + +-Naa, sagde Qvam: skal vi saa klinke med Frøken Brandt. Det er s'gu dog +hende, der har lavet Buddingen. + +Han klinkede med Ida, og Frøken Kjær løb til, mens de alle fik Glas i +Hænderne. + +-Ja, det har hun fortjent, sagde Frøken Kjær. + +Josefine, der stod ved Bordet og satte Tallerkener sammen, prikkede +bagfra Ida paa Ryggen og vilde ogsaa klinke, i Smug: + +-Det er nu det første Glas, jeg drikker, sagde hun og hun havde Taarer i +Øjnene. + +Karl kom hen til Ida og stødte sit Glas mod hendes: + +-Tak, sagde han. + +Lidt efter brød de op, men Ida vilde blive og hjælpe + +Frøken Helgesen til Natten. Hun sagde Farvel til Qvam, der allerede stod +i Døren, og til Karl. + +-Godnat, sagde hun og tog hans Haand. + +-Godaften, sagde Karl og bestandig med den samme Stemme. + +Ida blev hos Frøken Helgesen. De satte Blomsterne i Vand og de dækkede +af Bordet. Ida slog Sofaen ned og redte Frøken Helgesens Seng. Saa gik +hun. + +Der var stille paa de Uroliges Gang og lyst i Frøken Petersens Vagt. Ida +gik langsomt op med sit Lys. + +-Det er mig, sagde Karl pludselig oppe fra Trappens Mørke. + +Ida fo'r ikke sammen og svarede ikke; hendes Ansigt var kun blegt bag +det løftede Lys, mens hun aabnede sin Dør og lukkede den bag dem. + +-Turde jeg komme? hviskede Karl. + +Ida smilte op i hans Ansigt: + +-Ja, sagde hun. + + * * * * * + +Det var ud paa Morgenen. + +Karl sad paa Kanten af Idas Seng. + +-Ida, sagde han, er Du vred paa mig? + +Ida laa med lukkede Øjne. + +-Hvorfor? sagde hun kun. + +Og lidt efter sagde hun og slog Øjnene op: + +-Jeg vidste det jo. + +Karl blev siddende paa Sengen--og maaske troede han virkelig, at han +elskede, at det var første Gang i sit Liv, han elskede. + +-Godnat Pus, hviskede han. + +Ida førte langsomt Haanden hen over sin Pande: + +-Kys mig der, sagde hun. + +Hun laa igen med lukkede Øjne: + +-Tak. Og vil Du love mig én Ting--hun aabnede Øjnene, men lukkede dem +igen, som om det at se ham pludselig voldte hende Smerte--: at sige mig, +naar Du en Gang gaar fra mig. + +Karl svarede ikke. Men alligevel tog Ida hans Haand og førte den op mod +sin Kind som til tusind Kærtegn. + +-Tak, sagde hun igen. + + * * * * * + +Sneen knirkede under Karls Fødder. + +-Og hvorfor Fanden skulde vi ikke kunne gifte os? blev han ved at sige +til sig selv. + + * * * * * + + + + +TREDIE BOG + +Den rigtige Frost var kommen. + +Det var klare og høje Morgener med Sne over Vejen og Sne vidt ud over +den frosne Sø. Ida traadte saa rank i Gangstien, medens Rytterne kom to +og tre, i hastigt Trav, fra Østerbro, paa dampende Heste. + +-Halløj, sagde Ida til en Dreng, der faldt paa en Glidebane. + +-Halløj, raabte han igen og var oppe og fløj videre. + +To gamle Herrer havde ogsaa set til. + +-Op igen, sagde den ene, og han lo til Ida: det er Ungdommen. + +Alle de gamle Morgenherrer skulde snakke med Ida, naar der var blot et +Ord at lægge ind; og Ida nikkede: + +-Ja, Hr. Herredsfoged, sagde hun; hun kendte dem alle, de gamle Herrer. + +De to Gamle gik videre, og den ene sagde--han havde Øreklapper--langsomt +og tydeligt: + +-Det er dejligt, De, at se paa et sundt Ansigt. + +Den anden blev staaende lidt og saá efter Ida--der var ogsaa noget +ligesom en egen Rejsning over hende, over Hofterne--: + +-Ja, Ungdommen bli'er køn i Solen. + +Henne ved Arbejderboligerne kom Boserup og Kaas skridtende frem mod Ida +i store Galocher. + +-Det er noget sent, De gaar hjemmefra, sagde Frøken Kaas, idet hun gik +forbi. + +-Ja, sagde Ida og blev ved at gaa: jeg vil helst gaa i Solens Skin. + +-Men sikken dejlig Morgen, sagde hun; hun var allerede nogle Skridt fra +dem. + +-Ja, det fryser otte Grader, halvraabte Kaas, der var i sorte Vanter. + +-Aa, Kulden varmer, raabte Ida tilbage. + +-Ikke at tale om Skindkaaben, sagde Boserup, der slet ikke var standset +og allerede var en halv Snes Træer fremme. Hun talte om, at man vel +ogsaa burde klæde sig en Smule efter Stillingen. + +-Ja, sagde Kaas, der gik og tænkte paa Ida (det var, ligesom Ida aldrig +havde nogenting at sige sine Kolleger mer, hvad der krænkede dem): + +-Hun er nu blevet svært højhælet i den sidste Tid. + +Ida vendte, næsten helt henne ved Østerbro, og løftede sit Slør: Jo, nu +var Farvandet frit; og hun gik tilbage, med Solen i sin Ryg, og smuttede +ind om Hjørnet ved Rørholm. Den gamle Tandløse lukkede Døren op til et +Kabinet, som havde han ventet hende. + +-Der er varmt, sagde han. + +-Ja, Tak.... + +-De gi'er os nok som sædvanlig. Ida fik Kaaben af og Bordet rykket frem +i Stuen og Magasinovnsdøren op, hvor alle Kullene brasede. + +Den Tandløse nikkede og havde lukket Døren, hvor han stille slog Klappen +ned (der var noget over Kelner Ellingsen, naar han opfyldte sine +Pligter, der mindede lidt om en underordnet Kirkebetjent, som aabner +Stolestaderne for Lejere under en Højmesse) før han gik for at bestille +Frokosten. + +Ida dækkede selv og hun lagde Violer hen til Karl og hun fik Smørkagen +ud af sit Papir: saa dejlig frisk den var. Det slog et Slag paa Døren +med en Stok: + +-Godmorgen, sagde Karl: Du har s'gu ogsaa altid noget at pakke ud.... + +-Godmorgen. + +Han kyssede hende paa Kinden og fik sin Overfrakke hængt hen. + +-Her er da varmt, sagde Ida og strøg sin Kind mod hans, mens hun saá op +paa ham, ufravendt. Hun vilde saa gerne blive staaende saadan, et +Øjeblik, og se ham lige ind i hans Øjne. + +-Her er s'gu dejligt, sagde Karl, der kom til Sæde og huggede i +Frokosten, mens Ilden bagte hans Ben. + +Ida sad og lo: + +-Nu har Du det godt, sagde hun. + +-Ja, sagde Karl, der dyppede ristet Brød i sit Æg og saá ud over Bordet +og over mod hende: + +-Dette er det bedste Maaltid paa Dagen. + +Ida skar Smørkagen for--hun havde lidt mange Smaabevægelser, naar hun +var saa glad--: + +-Den er fra Vimmelskaftet, sagde hun og gjorde et Kast med sit Hoved med +en Bevægelse, der egentlig var Olivias. + +-Gud bevar's; Karl tog et Stykke: Ja, Du stryger s'gu rundt, sagde han +med lidt blød Stemme. + +-Ja, lo Ida og nikkede. Hun havde faaet den Vane at gøre saadan mærkelig +runde Øjne, naar hun var glad. + +Karl blev ved at spise, med sine Jockeyben strakt frem foran Ilden, +langsomt, det ene Stykke efter det andet. Men Ida skubbede til sin Kop +og til sin Tallerken for at faa Plads og fortælle: + +-Nej, for nu maa Du høre--det er utroligt.... + +Det var en Historie, en lang Historie om en Flaske "Drikke".... + +-Naa, saaledes, sagde Karl: Ja, I tømmer s'gu Smaabægrene derovre. + +-Jeg da ikke, sagde Ida og tog hans Haand over Bordet. + +-Nej--Du behøver det vel ikke ... Man skal vel ikke have baade i Pose og +i Sæk. + +-Karl.... + +Men "Drikken" var en Flaske Dôm, og Frøken Friis havde sat Flasken lige +ind i Gangskabet, midt for--det er osse utroligt--og saa kom Profossen, +da Petersen stod der ... med det aabne Skab--og han saá +den--ligestraks--naa, aa, som han blev, Du véd det ikke.... + +Karl var færdig med at spise og sad og skød store Ringe ud i Luften fra +sin Cigaret. + +-Og nu tror jeg ikke, at Friis bli'r Assistent, sluttede Ida, med +forskrækkede Øjne. + +-Det var da Skade, sagde Karl. Men Friis hører vistnok til dem, der +hytter sig. + +-Men, og Ida gjorde to Nik: hun har kun fem og tyve Kroner om Maaneden. + +Hun havde rejst sig og stod bag Karl og gned sin Hage hen over hans +Haar, mens Karl sad og ligesom sagte brummede: + +-Men Profossen skulde s'gu være ansat i Rom, sagde han. + +Ida lagde begge sine Hænder om hans Kinder: + +-Hvorfor? + +-Jo, for de, der løber rundt om Paven, ser s'gu saadan ud i Ansigtet. + +Ida blev ved at le, mens hun lagde sig ned paa Gulvet og støttede Albuen +mod hans Knæ. Saadan tav de lidt, til Karl sagde: + +-Véd Du, nu rejser Moderen--sikkert. + +-Rejser? hvorhen? det gav et lille Sæt i Ida. + +-Til Genève. Han slog et Smæld med Læberne. + +-Bedstemoder Aline skal s'gu drives hjem.... + +-Fru Feddersen? Og din Moder henter hende--Ida saá op og igen ned--: +Hvor det er kønt af hende. + +Det var, ligesom Ida pludselig havde rystet lidt i Mælet, og Karl +nikkede eftertænksomt, mens han blev ved at se ind i Ilden: + +-Ja, saadan er hun. + +Kullene i Ovnen faldt sammen: + +-Du, saa dømmer (det kom sagte og der var en særlig ligesom udenadlært +Klang paa "dømmer") saa dømmer hun hende da ikke ... saa haardt. + +Karl blev ved at se paa Kullene: + +-Det véd jeg s'gu ikke ... hun dømmer hende vel som de andre--men hun +henter hende. + +Ida rørte sig ikke, man kunde næsten tro, hun pludselig havde faaet Vand +i Øjnene. + +Karl nikkede igen til Ilden: + +-Og hun skal s'gu nok faa hende genindsat i sine Værdigheder, sagde han. + +Ida svarede ikke, og hun havde taget Hænderne bort fra hans Knæ. + +-Hvad tænker Du paa? spurgte han. + +-Paa din Mo'r. + +Det kom dybt, og hun lagde Hovedet ind mod hans Side, mens Karl førte +Haanden over hendes Haar, og Kullene blev ved at falde sammen, lidt +efter lidt. + +-Du er saa behagelig, naar Du tier stille, sagde han og blev ved at føre +Haanden over hendes Haar--helt blødt, men der var alligevel altid noget +ved det, naar han kærtegnede hende, ligesom han kærtegnede en Jagthund. + +-Og jeg vilde netop en Gang gerne sige saa meget. + +-Hvad vilde Du saa sige? sagde han og tog ikke Haanden fra hendes Haar. + +Der gik et Øjeblik: + +-Tak, hviskede hun ganske sagte. + +Der kom en Trækning ved hans Mundvige, og Haanden søgte ind mod hendes +Nakkehaar: + +-Og jeg faar aldrig Lov til at takke Dig. + +-Jo, sagde hun og saá ikke Ilden mere--hvis Du--en Gang vilde takke ... +for Dig selv. + +Karl bøjede sig ned over hende; der var det i hans Øjne, som fik dem til +at ligne Fløjl. + +-Du, Pus, sagde han. + +Ida besvarede ikke hans Kærtegn, og hun saá ikke op, mens hun sagde--han +hørte det knap--: + +-For jeg tænker jo altid paa din Mo'r, hvad hun vilde tænke. + +Der forløb et Sekund. + +-Det er s'gu ikke Umagen værd, sagde saa Karl og slog over i Tonen. + +Men Ida havde rejst sig og hentet hans Frakke (hun fik Øjnene tørrede +lidt derhenne imens) og bredte den ud for Varmen med Foeret ind mod +Ilden. Hun sad og glattede med Hænderne paa den bløde Silke. Hun holdt +saa meget af den Overfrakke: + +-Foeret holder da endnu. + +-Ja. + +-Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik den. + +Karl rejste sig og rystede sine lange Ben. + +-Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og trak Frakken paa sig, +mens Ida hjalp ham: at faa no'et paa sig, der kunde gi'e Varme, paa de +Morgenture. + +Ogsaa Ida fik Tøjet paa: Farvel saa, sagde hun og lagde Armene om hans +Hals, før hun ringede, og Ellingsen kom ind. Hr. Ellingsen havde en +Maade at komme ind ad Døre paa, som kom han ind gennem en Sprække. +Portemonnæen laa allerede fremme henne bag Karls Tallerken (det var en +Ruslæders Herre-Portemonnæ, Ida havde faaet sig) og Karl betalte, mens +Ida slog sin Skindkrave op, og Hr. Ellingsen gik for at bytte den store +Seddel, medens Ida snappede Portemonnæen til sig. + +-Farvel, Pus, sagde Karl igen og gyngede hende lidt frem og tilbage, med +Hænderne om hendes Liv, medens Ida smilte: + +-Farvel. + +Hun blev staaende lidt: + +-Véd Du, jeg er altid saa glad, naar jeg gaar. + +-Saa-aa, lo Karl og slap hende. + +-Jo, sagde Ida, og hun blev staaende tæt ved hans Skulder: for saa véd +jeg igen--alting. + +-Farvel. + +Gangdøren slog i. Ida gik altid først, og Karl ventede, til hun var +kommen et Stykke. Hr. Ellingsen gav Karl Pengene tilbage, som Eichbaum +stak i sin Lomme, og den Tandløse begyndte at servere af, med Hovedet +bøjet paa Skraa: der var bestilt to Kuverter til ti tre Kvart. + +-Her er s'gu Søgning, sagde Karl, der ventede endnu. + +-Ja--her er virkelig blevet--Hr. Ellingsen udtalte V'et i "blevet"--ikke +saa lidt om Formiddagen ... i Forretningstiden. + +-Godmorgen. + +Ida gik Damer og Herrer forbi og de lysende Træer; hun vidste, at nu var +Karl drejet om Hjørnet og gik bagved hende paa Gangstien--slængende +behageligt, med Stokken i sin Arm og Idas Ryg foran sig, saadan i køn +Afstand: dette var s'gu den bedste Cigar, han fik hele Dagen, sagde han +hver Morgen til sig selv. + +Der kom Ryttere forbi, og der kom Damer forbi: Havannarøg var skam +nydelig i saadan stille Luft. + +Et Par Løjtnanter red op paa Siden af Karl og holdt Hestene an med et +"Morgen". + +-Morgen, mumlede Karl. + +-De gaar s'gu og ser ud som en Grundejer, sagde den ene, en Knuth. + +-Ja, man gør sine Overslag, sagde Karl. + +Løjtnanterne lo og blev holdende. De talte om Krydset paa Dyrene, mens +de to blev ved at holde, til der lød nye Hovslag bag dem, og de to +Uniformerede hilste. Det var Kate med Tjeneren, som ogsaa halvt holdt +Hesten an: + +-Godmorgen ... ta'er Deres Mo'r saa Billetten imorgen? spurgte hun ned +til Karl. + +-Det var Bestemmelsen, sagde Karl, der maalte Dyret. + +-_Bon voyage_, sagde Kate og svippede med sin Pisk. + +De to Løjtnanter halvsnærrede noget, om Frøkenen tillod, og Kate sagde: + +-Gudbevar's (Knuth havde ligget i Garnison i Aarhus); og de red videre +alle tre, langsomt, Kate imellem Officererne: + +-Naa, det var den, I ventede paa, sagde Karl, der fulgte dem med Øjnene; +nu hilste Kate med Hovedet ned til Ida. + +-Men hun ri'er s'gu godt, tænkte han og nikkede. Han hvislede ud gennem +Tænderne; han havde en mærkelig Signalhvislen, som kunde høres saadan +noget som en halv Fjerdingvej--og Ida, der skred foran, gik langsommere, +til han naaede op til hende: det var ligesom han trængte til at tale +lidt med hende. Men han sagde ikke andet end: + +-Hun ri'er s'gu godt. Og han blev ved at se efter hendes tyveaarige +Taille, der paa Hesteryggen. + +-Hun er saa køn, sagde Ida, og hendes Øjne straalede mod Karls. + +Nu bøjede de om derhenne, mens Karl stadig saá efter dem; Løjtnanterne +var blevet saa bøjelige i Overkroppen: + +-Nu skal vel den Smør-Avance ogsaa til Husarerne, sagde Karl. + +De var kommet til Glidebanen, hvor Drengen dumpede før, og +pludselig--det var maaske af Glæde, fordi Karl havde kaldt--gav Ida sig +til at glide. Hun satte Benene lidt for ungdommelig skrævende, mens hun +lo: + +-Du vilde s'gu ikke blive graciøs paa Skøjter, sagde Karl, og Ida smilte +igen. + +Saa skiltes de paa Hjørnet. + +Karl gik videre og tænkte paa, at han kunde egentlig ligesaa godt ride +med Kate om Morgenen, for han kom s'gu ikke paa Kontoret før alligevel... + +-Og det er et dejligt Dyr, sagde han. + +Da han kom op paa Kontoret, var Frøken Koch derinde. Hun havde Brillerne +af--hun havde lige mødt Ida i Mellemporten--og stod og saa hen efter von +Eichbaum. + +Karl fik sine Bøger frem og Kontorstolen drejet op. + +--Naa, saa Kavalleriet skeler til Smørret, tænkte han. Han begyndte paa +Bøgerne. + +... Ida sov ikke ind, hun laa i det grønlige Skær og tænkte paa Fru von +Eichbaum, der vilde rejse ... Saa kønt, det var af hende. Hun rejste for +at hente hende og dømte hende ikke. + +Ida laa stille og stirrede ind i det lysegrønne Skær. + +Tankerne førte hende saa langt. + +Nede slog Portene op og i. + +Ida vilde sende Blomster til Fru von Eichbaum, naar hun rejste. Ja, hun +vilde sende en Buket ud paa Jernbanen. + + * * * * * + +Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Spisestuen foran den lukkede +Kuffert, da Fru Mourier arriverede med Kate. + +-Men, Emilie, sagde Fru Mourier, rejser Du i Silke? + +-Gud, Vilhelmine, altid. Det er da det eneste praktiske. Silke ryster +man jo Støvet af. + +Generalinden tog Replikken op, mens Fru von Eichbaum kaldte paa Julius, +og sagde: + +-Nej, rejse i Uld, vi, Du, som hader Smuds. + +Kate, der havde en stor Mappe under Armen og stod i Spisestuen, med +Læberne skudte frem, som vilde hun fløjte, men beholdt Lyden for sig +selv, spurgte, om de vilde se Tegningen til Hovedbygningen paa +Ludvigsbakke. + +-Lille Kate, at se Tegninger nu; det var Fru von Eichbaum, der talte: +Minuttet før man skal rejse.... + +-Der er da en Time til, sagde Kate. + +Men Fru von Eichbaum tog altid hjemme fra bestemt en halv Time før, "som +om man vidste, hvad der i det sidste Nu kunde hænde". + +De kom alle ned i Drosken og kørte af sted, med Julius paa Bukken. Fru +Mourier talte om, at hun kom vist ogsaa til at rejse, om nogle Dage--til +Aarhus. + +Mourier skrev jo, at de maatte gi'e de to Middage. + +-Med Gaardene selv kunde det jo være det samme. Men det var de +Forpagtere og Godsforvaltere, som Mourier mente maatte be'es som de +plejede ... Og man er jo dog altid afhængig, sagde Fru Mourier, i Tider +med den Konkurrence. + +-Deri gi'er jeg virkelig Mourier Ret, sagde Fru von Eichbaum: at støde +den Slags Folk er altid urimeligt. + +-Ja, det mener netop Mourier, sagde Fru Mourier. + +Da de kom ind i Salen paa Banegaarden, ventede Fru Schleppegrell og +Fanny, som var i Kapothat med vinrøde Baand under Spidshagen. Fru +Schleppegrell gik hen og omfavnede Fru von Eichbaum og sagde: Aa ja, Gud +ske Lov, det blev, Du, og, hvor maa Line være Dig taknemmelig.... + +-Kære Anna, sagde Fru von Eichbaum: det er dog virkelig ikke værd at +tale om de to Døgn og paa en moderne Jernbane. + +De satte sig alle ved et af de runde Borde om Pillerne, mens Fru von +Eichbaum iførte sig vaskede Randers-handsker til Rejsen og Fanny bragte +en Hilsen fra Hofdame Frøken Juul. + +-Ja, sagde Fru Schleppegrell: Emma (Hofdame Frøken Juul bar Navnet Emma) +sagde saamæn igaar til mig: "Bedste Ven, det vil jo være en Lettelse for +hele Kredsen". + +Men Fru Mourier fik Taarer i Øjnene og sagde: + +-Hvor Gensynet med Dig, Emilie, alligevel bliver svært for Aline. + +Ventesalen begyndte at fyldes, mens Kate skrællede sig en Appelsin og +Generalinden og Fru Schleppegrell talte om Genève-Chocolade. Ja, Emilie, +sagde Admiralinden: naar det blot ikke var formegen Ulejlighed, at Du +bestilte mig tyve Pund--direkte. Genève-Chocolade er jo den bedste for +Fanny. + +Karl dukkede frem mellem de Rejsende, med Stokken under Armen og +hængende Skuldre. Naa, sagde han: I har naturligvis været her en Time. + +Han kyssede Fru von Eichbaum paa Kinden og gav hende en lille +Rejseflakon med Eau de Cologne, udstyret med Ruslæder: Værs'go, sagde +han. Karls Penge slog i den sidste Tid saa mærkelig godt til og egentlig +var han jo opmærksom af Naturen. Han hilste rundt paa de andre, og Fru +Mourier sagde smilende: + +-Det var en opmærksom Søn. Han bli'er en god Ægtemand. + +-Er De vis paa det? sagde Karl, der var kommen hen mellem Fru Mourier og +Kate, og han rynkede Næsen. + +-Hm, hvad hører der til en god Ægtemand? sagde Kate. + +-At han skal være et rigtigt Mandfolk, sagde Karl. + +Kate saá op, og der kom noget i hendes Øjne, et kort Nu, som gjorde, at +Karl ligesom rykkede hendes Stoleryg lidt nærmere. + +-Ja, det har Karl saamæn Ret i, sagde Fru Mourier. + +Ventesalsdørene blev aabnede, og Julius samlede Smaabagagen sammen. + +-Men i Genève, hørte man Fru von Eichbaum sige til Fru Schleppegrell: +kan man jo altid gaa i reformért Kirke. + +Fanny, der saá paa Karl og Kate gennem Lorgnon, sagde til Generalinden: +Ja, de har skiftet Præst, han skal ha'e et henrivende Sprog. + +Fru Mourier, der sidst kom af Sædet, sagde: Naa, jeg bryder mig nu +aldrig om at høre fremmede Udlæggelser. + +De kom alle ud paa Perronen, og Fru von Eichbaum fik en Kupé. Der var +noget ved Fru von Eichbaum, som straks lod Konduktører og alle den Slags +Folk springe, og det uagtet hun ikke netop gjorde Indtryk af at ville +give Drikkepenge. Hun stod ind, medens alle de andre, undtagen Karl og +Kate, klumpede sig sammen foran Døren, saa Frøken Kjær, der kom løbende, +helt forpustet, med Idas Buket, knap kunde naa hen til Trinnet. + +-Det var lidt Blomster fra Frk. Brandt ... hun kunde desværre ikke komme +selv. + +Fru von Eichbaum tog Blomsterne og takkede: det var saa kønt af Frøken +Brandt. Og Frøken Kjær forsvandt igen ligesaa pludselig og +forlegent-højrød i Hovedet som hun var kommen, medens Fru von Eichbaum, +der sad paa Sædet med Buketten, sagde: + +-Kære Børn, det er jo rigtig saa venligt af hende ... men Blomster paa +en Rejse er jo noget af det mindst praktiske, jeg véd. Tag Du dem hjem +med, Vilhelmine, hvor de kan komme i Vand. + +Hun rakte Fru Mourier Roserne: + +-Her lægger man dem i et Næt og finder dem bare visne om Morgenen ... + +Buketten gik videre til Kate, der blev staaende med den i Haanden: + +-De er smukke, sagde hun og saa særdeles ligegyldig ned paa de lange "La +France"-Grene. + +-Ja, sagde Karl og smilede paa én Gang saa kønt ned mod de lyserøde +Kalke: Det er s'gu godt ment. + +Saa genoptog han Traaden--de havde talt om Knuths Dygtighed som +Rytter--og han sagde med rynket Næse om Greven: + +-Nej, det er s'gu en Jumber. Hvor kender De ham fra? + +-Han har jo ligget i Aarhus. Og De vil jo ikke ride med mig. + +-Det er et dejligt Dyr, sagde Karl blot og nikkede ud i Luften. + +Konduktørerne lukkede Dørene, og Efternølerne halsede ud af Ventesalene, +fulgt af Hotelkarle, der pustede. Døre kom op igen og i igen, og paa én +Gang var det, et Nu, som alle skændtes, Karle, Konduktører og Rejsende. + +-Kære Du, sagde Fru v. Eichbaum, der stod bag sin Kupédør saa rank som +et Lys: at Folk, der skal rejse, dog aldrig indretter deres Tid. + +... Toget var gledet bort, og de saá kun endnu en Gang Fru von Eichbaums +hvide Lommetørklæde, før de alle vendte sig og gik. + +Da de kom ud i Forhallen, sagde Karl: + +-Jeg kunde forresten godt ri'e imorgen. + +-Men nu kommer Knuth, svarede Kate. + +-Men saa kan han jo ri'e med, sagde Karl. + +Det blev en Aftale; og Karl gik. + +Fru Schleppegrell og Fanny vilde tage hjem med Sporvognen, og de andre +karte i Drosken. De talte om Aline, og Generalinden sagde: + +-Vi dømmer hende jo ikke. Men Du, der er dog Ting, som man ikke fatter. + +-Naa, sagde Fru Mourier og saá frem for sig: det sidder vel i os alle, +og naar man saa ikke vokser fast til den, man har.... + +-Ja, kære, svarede Generalinden, men der er jo dog Ting, man tøjler.... + +Kate sad og saá ud efter Schleppegrells. Nu kom de op i Sporvognen. Fru +Schleppegrell lod altid Konduktøren tage saadan rigtig et fast Tag om +sit Liv. + +-Fanny, sagde hun, da de begge var vel inde: det er jo slet ikke værd, +der tales videre om, at vi var paa Banen. + +Fru Mourier var kommen hjem og var falden til Sæde med alt Overtøjet +paa. Hendes Tanker var ved Aline. + +-Ja, ja, sagde hun: hun har det Værste igen. Hun tænkte paa Hjemkomsten. + +-Kate, sæt saa de Blomster i Vand ... + +Kate saá sig rundt i Stuen: + +-Jeg har glemt dem i Vognen, sagde hun og gik ind til Viktoria. + +Fru Mourier blev siddende med Tøjet paa. Hun sad og smilte: hun var +kommen til at tænke paa Karl. Hun kunde saa godt lide ham. Der er ikke +noget skabagtigt ved ham, sagde hun altid til Generalinden. + + * * * * * + +Ida sad paa Kaféen, foran Ilden, ved Siden af det dækkede Bord, da det +tog i Døren og hun rejste sig--Rødmen fløj helt ned over hendes +Hals--men det var kun Hr. Ellingsen, der bragte et Brev. + +Ida fik det aabnet og læst, straks, mens hun stod oprejst, midt paa +Gulvet, og der kom saadan et underligt Jag inde i hendes Bryst. + +Jeg maa for Skams Skyld ride med Smørret nu til Morgen. Vi ses. Karl. + +-Er Herren syg? sagde Ellingsen, saa stilfærdigt. Han havde bare en Gang +slaaet Øjnene op, mod hendes Ansigt. + +-Ja, sagde Ida saa godt som uden at vide det. + +Hun saa kun et Øjeblik ud over Bordet: + +-Saa skulde jeg betale, sagde hun og smilte paa én Gang (det Hele var da +saa rimeligt; det var naturligvis Fru von Eichbaum, der havde bestemt +det, iaftes, paa Banegaarden); men pludselig tænkte hun paa, at +Ellingsen vilde kende Portemonnæen, og hun sagde: + +-Aa nej, det kan ogsaa vente; og hun blev ved at tale med Ellingsen, +mens han hjalp hende Tøjet paa og til hun fik sagt "Farver", uden at se +sig om. + +Ellingsen slog Dørklappen for og serverede af og glattede Servietterne +lidt. Der var, over Ellingsens Haandbevægelser, mens han gjorde det, +noget vist bekymret, som henlagde han sørgerandede Salmer paa et +Pulpitur. + +Ida gik paa Vejen rankt og hurtigt, medens hun smilede igen: Det var jo +saa rimeligt, og Karl (mens hun tænkte hans Navn, naaede Smilet ogsaa +til Øjnene, de havde været ligesom saa runde og stive, skønt der var +Glans nok over dem) holdt saa meget af at ride ... Hun blev ved at +smile: Ja saa kønt han red ... + +Men--jo--hun vilde gaa hurtigt ... for hvis de red og kom denne Vej ... +Hun vilde alligevel, hun vilde nødig møde dem ... + +Hvordan det nu var, gik hun dog hvert Øjeblik langsomt, og det var +ligesom de gamle Spadsereherrers Hoveder først stak op saa pludseligt og +lige ved hende, saa hun knap fik nikket. Men den gamle Herredsfoged +standsede hende og holdt begge hendes Hænder fast mellem sine strikkede +Vanter. Det var et velsignet Vejr med den høje, klare Luft, sagde han: + +-Ja, det er en stolt Luft for os, der har det ringe med Hørelsen, sagde +han. Men i det samme hørte Ida Trav bag sig, og hun maatte gaa fra ham: +det var vist dem, men det lød, som var der tre Heste ... + +... Ida vidste ikke selv, hvorfor hun tog Vejret saa langt, da hun havde +vendt sig halvt og saá Knuth, der kom travende der, paa den anden Side +af Kate. + +Hestene kom stadig nærmere, og Ida vilde lige til at hilse, da Kate +Mourier holdt sin Hest an. + +-Godmorgen, Frøken Brandt, sagde hun, oppe fra Dyret, og de andre +standsede som hun. + +Ida blev rød og saa bleg: + +-Godmorgen, sagde hun, og der var med ét det forrige stive Udtryk i +Øjnene. + +-De kan tro, vi har travet, sagde Kate, mens Karl, der holdt lige ved +Ida og ikke havde kunnet faa fat i hendes Blik, lod, ligesom tilfældigt, +den alleryderste Spids af sin Ridepisk, ganske svagt, røre ved Idas +Kind, saa Ida saá op, lynsnart, et Sekund---- + +-Uh, sagde Kate, der havde set ud over Søen (Knuth tog ikke sine Øjne +fra Ida): I saadant et Vejr maa der være fælt paa Galehuset. + +Hun nikkede igen og satte Hesten i Vej: + +-Hun er egentlig sød, sagde hun, mens de travede. + +-Ja, sagde Karl langsomt: hun er saa køn, naar hun er bedrøvet. + +Kate lo: Gud, hvor det ligner Dem. Er hun ikke køn, naar hun er glad? + +-Næ, sagde Karl. + +-Og hvorfor? + +Karl red lidt: Hun er vel ikke vant til det, sagde han saa og nikkede. + +Knuth var kommen en halv Hestelængde bag de andre: han sad og vendte sig +to Gange i Saddelen for at se sig tilbage. + +-Naa, Knuth, kaldte Kate, og Knuth red til. Lidt efter spurgte han: + +-Er hun paa Kommunen? + +-Ja, sagde Karl. + +-Allez-y. + +De slog over i skarpt Trav. + +Under hvert Hvil i Kasernegaarden den Formiddag gik Knuth saa underlig +og tyggede paa sin Piskeknap. + +Den skrævende Brahe stod og grinede: han vidste, hvad der var i Vejen, +naar Knuth aad Pisk og naar han fik det ligesom lidt mørkere i Øjnene. + +-Vrøvl, sagde Knuth. Men paa Pisken tyggede han videre: hun havde s'gu +haft et nydeligt Smil, da hun stod og saá op til den Landløber. + +Ida var hjemme. Hun havde nikket til Portneren og paa Trappen talt med +Josefine--der stod ligesom Storm af Josefines Skørter i disse Dage--og +oppe i Kamret havde hun lukket sit Vindu: hun følte kun én Ting, +bestandig igen: den fine Strejfen af Karls Pisk over sin Kind.... + + * * * * * + +-For Satan--naa, han saá mig vel ikke. Karl sprang ved Femtiden om +Trappehjørnet op til Idas Kammer, ligesom Dr. Qvam lukkede Døren op paa +første Sal. Oppe ved Døren blev han staaende lidt, indtil han hørte Dr. +Qvams Skridt dø bort nede i Gangen. + +Saa slog han to Slag paa Døren, som han plejede. + +-Du var saa køn imorges, blev han ved at sige til Ida; og han blev hos +hende lige til sidste Minut. + +Men da han kom ned, stod Qvam udenfor den urolige Gang og talte med +Frøken Koch. + +-Godaften, sagde han noget lavmælt, og han kom forbi. + +Frøken Koch havde ikke svaret, men hun saá hvast efter ham; og hendes +Samtale med Qvam gik i Staa. + +-Maa man spørge, sagde hun saa pludselig, midt inde i noget andet: hvad +saadanne Mennesker tænker paa-- + +Dr. Qvam stod lidt: + +-Der er vel dem, som aldrig tænker ret langt, sagde han: Og for dem er +det jo lettere ikke at tænke længer end de vil. + +Frøken Koch lukkede Munden sammen, saa den ikke var mer end en Streg. + +Lidt efter sagde hun: + +-Sig mig, Doktor, hvad burde der egentlig gøres ved Verden? + +Qvam fløjtede: + +-Jeg véd s'gu ikke; medmindre man skulde behandle et vist Antal Mandfolk +ligesom man behandler Hingstene og gøre dem til Arbejdsheste, der gik +roligt foran den store Vogn. + +Han tav lidt: + +-Paa den Maade, sagde han saa, vilde man jo tillige naa det +anerkendelsesværdige Resultat: efter Evne at affolke Jorden. + +-De er en fornuftig Mand, Doktor, sagde Frøken Koch. + +-Naa, sagde Qvam: Herren véd det. Man bliver vel bitter ved at gaa paa +et Galehus og mest ved at tænke paa dem, der ikke spærres inde.... + + * * * * * + +Drosken holdt udenfor Porten paa Toldbodvejen, og Karl kom ud: + +-Saa, nu Sjalet ned om Ørene---- + +Ida skulde agere Generalinden ind forbi Portner Svendsen, og hun gik paa +Tæerne for at faa Højden, leende, med Kniplingstørklædet ned over +Ansigtet. + +-Han er der s'gu, sagde Karl, der skævede hen til Portner-Hullet, mens +Ida blev ved at gaa paa strakte Fødder: + +-Saa. De var frelste inde i Gaarden og de lo paa én Gang, sagte, begge +to. Men Karl sagde og nikkede: + +-Men det var s'gu for hans Skyld, Admiralen flyttede. + +-Hvorfor? + +Karl smækkede med Læberne: "Ralen" er jo en gammel Hund, sagde han blot. + +De listede op ad Trapperne, og Ida traadte fejl og lo igen, før de +naaede Døren. + +-Du ryster jo, sagde Karl, der hjalp hende Tøjet af. + +-Ja, sagde Ida og lo, men skælvede alligevel. Men Karl, der aabnede +Døren til Spisestuen, sagde bare: De er s'gu i Seng, som om det var +derfor, hun rystede; men Ida ventede lidt inde i Karls Værelse, til han +kom tilbage. + +-De sover, sagde han, og han førte Ida, der gik saa varsomt endnu, ind +hvor i Dagligstuen Lampetterne var tændte og Vinen stod paa Bordet. + +-Hvor her er fint, sagde Ida og trykkede sit Hoved mod hans Skulder. + +-Ja, sagde Karl: iaften er Du Svigerdatteren. + +Ida slog et Nu et Par pludseligt straalende Øjne op paa ham, mens hun +paa én Gang rødmede, og Karl, der havde mødt hendes Øjne, trak (han +vidste det maaske slet ikke selv) Skulderen bort, en Anelse bort, hvad +hun dog fornam. + +-Det er Marinens Madeira, sagde Karl. + +De drak lidt, til Karl strakte sig, med Benene frem, i den store Stol og +Ida bragte ham en Skammel, og de hørte ikke andet end Gassen, der kogte: + +-Her er rart, sagde Karl. + +-Ja. + +Ida laa nede paa Gulvet, med Hovedet mod hans Ben, og hun skælvede lidt +i Stemmen endnu, men paa én Gang blev hun munter, kun ved at fornemme +den ømme Drift i hans Fingre mod hendes Nakke--og hun saá sig om, +nedefra, og pegede paa Kniplebrædtet, mens hun lo, uden at vide hvorfor: +-Det har hun ikke med, sagde hun. + +-Nej, sagde Karl og løftede hende op, men Ida rev sig løs og tog Klædet +fra Brædtet og begyndte at haandtere Pindene: Pas Du paa, sagde Karl, +der havde bøjet sig og sad og pustede i hendes Haar, mens hun holdt op +at kniple, og hun sagde, med lukkede Øjne, saa sagte, at det lige kunde +høres og ikke mer: + +-Iaften gifter vi os. + +Karl saá op i hendes Øjne, der havde aabnet sig, med et andet Blik end +det, der var i hendes--og det havde givet det samme lille, umærkelige +Ryk i ham som før--: + +-Det har vi vel gjort før, Pus, sagde han lidt højere end hun--og hendes +Hage løftedes fra hans Haar. + +-Men vi drikker jo ikke, sagde Karl. De havde tiet et Nu og han rakte +hende Glasset op over sit Hoved--som hun tog og ikke rørte. + +-Der har vi s'gu Tegningerne ... Karl fik pludselig Øje paa Pakken paa +Marmorbordet i Hjørnet. + +-Hvad for Tegninger? spurgte Ida og vidste knap selv, hvad hun havde +sagt. + +-Dem til Ludvigsbakke, sagde Karl, der havde rejst sig: Nu vil vi s'gu +se dem. + +-Nej, hvor kommer de fra? + +Ida var lige saa hurtigt derhenne. + +-Det er Kate, der la'er dem ligge og drive her, sagde Karl, der havde +taget Pakken og skudt Kniplebrædtet bort. + +-Sikken Mængde, sagde Ida. Der var Blad indeni Blad. + +De rullede Planerne op og holdt paa dem med Albuerne, mens de sad i +Sofaen ved Siden af hinanden: + +-Det er Hovedbygningen, sagde Karl: naa, stort ska'et være. + +-Aa, der er Taarne, sagde Ida. + +-Ja, sagde Karl og tjattede til hende: naar Du bare ser et Taarn. Det +var italiensk Stil med Taarne og flade Tage. Ida rejste Planen op og +støttede den mod Lampen: Men det bli'er dejligt, sagde hun. + +Karl sad og snuste: Ja, det vil passe kønt til Omgivelserne, sagde han +og rynkede paa sin Næse. Han sad og viftede med den ene Haand hen foran +Planen, medens Ida blev ved at se paa Bygningen. + +-Du, sagde hun: fra det Taarn kan man se hele Bræstrup. + +-De skulde s'gu se lige til Horsens, sagde Karl. Han sad og nikkede +foran Planen: Og Terrasser er der ingen af, men det er det, de Folk +bygger altid saadan, at man ser, de alligevel ikke har Penge nok. + +De gik til det næste Rids. Det var Planen over første Sal. Ida førte +Fingeren fra Stue til Stue, og Karl kontrollerede Bogstaverne paa +Planens Fod: Det var Dagligstuen--to Dagligstuer--og det var +Theværelset.... + +-Og alt det er Spisestuen, sagde Ida. + +-Atten Alen i Længden, sagde Karl og nikkede ligesom bifaldende. + +Og dér var Billardet--i Taarnet. + +-Jeg tænkte det s'gu nok, sagde Karl: der bliver en storartet Udsigt +efter Middagen. + +Det begyndte at interessere ham; han fulgte Bogstaverne og udmaalte +Værelserne, spændte med Fingrene og nikkede: Der var gennembrudte +Vægge--Spejlglas gennem det Hele.... + +-Jo, hun har luret sig no'en Dessiner til i Udlandet, sagde han. + +Ida havde sluppet Planen; hun havde aldrig set saadant et Hus. + +-Hvor de faar megen Plads, sagde hun og saá hen over de mange Rum: Men +vi vil ikke kende det igen. + +Karl blev ved at maale og studere: + +-Ja, indvendig er det godt (han smækkede med Tungen) det er s'gu godt. +-Ja, og ligesom en lille Smule sky lagde hun sit Hoved ned paa hans +Skulder: de har jo Pengene ... + +Karl nikkede og saá fra Planen op i Lampen: + +-Ja, sagde han. + +Han blev ved at se en Stund ind i Lampeskinnet: + +-Det var os, der skulde haft det, sagde han saa. + +Pludselig smilede Ida: + +-Ja; og ogsaa hun saá ind i Lampelyset. + +-For det var da det, man var født til, sagde Karl. + +-Ja, Du.... + +-Du ogsaa, sagde Karl og sank ligesom lidt i Stemmen. + +Han tog den næste Plan. Det var alle Soveværelserne med Toiletværelser, +og med Bade og med Garderober. Fra A til Ø stod det hele Alfabet paa +Ridsets Fod. Karl snøftede og han gned sine Hænder. + +-Satans, sagde han: hun er s'gu indrettet paa at gifte sig.... + +-Og seks Gæsteværelser.... + +Han talte dem op: + +-Med Bad til hvert. + +Det morede ham, næsten som Kate havde været en Elev i Komfort, der var +gaaet i Skole hos ham: + +-Det er engelsk, sagde han: det er godt; og han kløede sig i Haaret: Hun +er en Satan, hun har s'gu luret sig Dessinerne til.... + +Ida blev ved at sidde med Hovedet mod hans Skulder, følgende hans Hænder +og seende op i hans Ansigt: det var ligesom hun ikke rigtig kunde følge +med i alle de mange Rum. + +-Ja, de faar det dejligt, sagde hun. + +-Gu' faar de det dejligt, og han flyttede sig lidt i sin Iver: det var +den næste Plan, Staldbygningen. Flot, flot, sagde han: Hun er en Satan. + +Stalden var ogsaa engelsk (og han forklarede) med Rum til Dyrene som i +England til de store Væddeløbere. + +Ida beundrede i Stilhed--hun forstod sig nu ikke paa Stalde--og mens hun +saá hen over Planen, sagde hun pludselig: + +-Det er dog godt, at Fa´r er død. + +Karl gav sig til at le, bøjet over Ridset. + +-Ja, sagde han: det vilde ikke være no'et for den Gamle.... + +Og han blev ved at le ved Tanken om at se gamle Brandt i Kates engelske +Staldbygninger. + +Ida havde rejst sig, og paa én Gang sagde hun--og vidste slet ikke, +hvordan det faldt hende ind, for et Minut før havde hun aldrig tænkt +derpaa--: + +-Véd Du, nu vil jeg leje mig en Lejlighed. + +-Hvad vil Du? + +-Ja, jeg vil leje en Lejlighed-- + +Hun havde længe tænkt, hun vilde hellere ha'e en Lejlighed.... + +-Hvor? sagde Karl bare. + +Og paa én Gang vidste Ida, hvor det skulde være: i Ole Suhrsgade, for +det var saa nemt; og hun vidste, hvordan hun vilde ha' det: fire +Værelser; hun havde altid tænkt det, saadan en Lejlighed som +Kristensens. + +Hun stod paa den anden Side af Bordet og bøjede sig frem under Lampen, +saa Skyggen af hendes Hoved faldt over Ridset til Staldene. + +-Og Møblerne staar jo til ingen Nytte i Horsens, sagde hun. + +Hun var saa ivrig, at hun blev rød i Kinderne. + +-Ja, det er udmærket, sagde Karl: han sad endnu med Ridset i Haanden. +Ida gik over til ham og tog ham ned om Hovedet. + +-Og saa kan Du altid spise Frokost hjemme, sagde hun. + +Der var den Klang i Stemmen, som han elskede. + +-Du, Pus, sagde han, og han saá op i hendes Ansigt: Hvorlænge kan Du +blive? + +Ida smilede kun og lukkede sine Øjne. + +Karl rullede Planerne sammen, mens Ida gik over til Hjørnesofaen, der, +hvor Stereoskopet stod, som da hun var her første Gang. + +-Og saa vil vi ha'e Herremøbler i det store Værelse, sagde hun. + +Karl sad i Sofaen, med Nakken ind mod Væggen. + +-Nej, sagde han: i det store Værelse vil vi sove. + +De sad lidt tavse, mens Gassen kogte og Karl saá over paa Ida, der sad +lige under Blusset, til han pludselig sagde, saadan halvhøjt: + +-Det maa være fælt at sidde saadan og vaage.... + +Og Ida rystede paa sit Hoved og sagde i samme Tone: + +-Nej, ikke nu.... + +Hun tav et Øjeblik: + +-For saa kan man sidde og huske alting, sagde hun. + +Der var stille igen, saa meget som et Nu, før Karl gik over til hende. +Han fandt ingen Kælenavne, sad bare og strøg hende over Hænderne, ganske +ømt (og helt inde i sig tænkte han: Det bli'er slemt en Gang) til hun +kyssede hans Kind. + +-Gaar Du saa? hviskede han. + +Hun rejste sig og han hørte Døren til sit Værelse sagte aabnes og +lukkes. + +-Har Du slukket? sagde han, da han selv kom ind i sin Stue. + +-Ja, hviskede hun. + +Og Hænderne, hun rakte ham, var blevet skælvende og kolde. + +-Er Du bange, Pus? + +-Jeg vil snart gaa, sagde hun, og hun blev ved at være angst og kold. + +Sent hen paa Morgenen skulde hun gaa. + +Karl var utidig. + +-Du behøver kun at følge mig til en Droske, sagde Ida. + +Det gjorde han saa kun, og da Ida var inde i Vognen, bøjede hun Hovedet +ned og kyssede hans Haand, der laa paa Vogndøren. + +-Jeg blev nu alligevel bange, hviskede hun. + +-Naa, Pus, sagde Karl ligesom trøstende. For det var, som om Graaden +vilde op. + +Karl drev tilbage. + +Lidt efter strakte han sig langt i sin franske Seng. + +Han røg sig et sidste Par Drag, mens han saá betænksomt op i Loftet: + +-Men man skal nu ikke bilde hende no'et ind, sagde han og nikkede med +Hovedet paa sin Pude.-- + +Ida var hjemme og kom gennem Porten. Der gik mange Drikkepenge til baade +Portner og Portører. Oppe paa Værelset lagde hun sig paa sin Seng. + +-Jo--nu vilde hun ha'e Lejligheden ... og saa vilde hun aldrig mere +derhjem--Nej, hun vilde aldrig mere derhjem. + +... Dagen var brudt frem med Regn og Slud. Lægerne havde været der, +forfrosne i deres hvide Frakker, og Professorens Fingre havde været +blege og døde til Knoerne, mens han gned Hænderne over Sygesengene. + +Nu skulde Dagslyset komme, men det kom ikke. + +Portøren purrede de Arbejdende ud og drev paa dem med smaa Udraab +henimod Døren som en Hjord. Og Nøglerne lød og Dørene lukkedes. + +-Hvorfor skal jeg ikke med? sagde Bertelsen vist for tiende Gang, og +løftede de lurende Øjne, mens Vandet fra Hanen løb ned over hans Hænder. + +-Fordi Deres Moder kommer, Bertelsen, sagde Ida: + +-Saa, De er jo ren, Bertelsen, De er jo ren. + +Bertelsen betragtede sine Hænder og hver bidt Negl, før han, med +dukkende Hoved, gik ind og satte sig ved Kakkelovnen, sløv og med +halvlukkede Øjne, til han sagde igen til Ida, der kom forbi: + +-Hvorfor skulde jeg ikke med? + +Og Ida gentog: + +-Jeg har jo sagt det, Bertelsen, fordi Deres Moder kommer.... + +Og mens Ida syslede, lød atter kun to Syges Stønnen fra Salen og Herren +fra "A"'s Skridt over Gulvet. + +Nøglerne lød i Døren til Kvinderne. Det var Qvam, der vendte tilbage. + +-Her er mat, sagde han. + +-Ja, sagde Ida; det var, som hun selv ikke rigtig kunde eller turde +vaagne. + +Og de maa egentlig hellere larme, sagde Qvam: for sløver de, minder her +li'egodt forbandet om Underverdenen. + +Han satte sig op paa Bordet under Vinduet, mens Frøken Petersen kaldte +paa Ida fra Køkkenet, om hun vilde hjælpe hende med hendes Kjolerem. + +-Gaar De ud i dette Vejr? sagde Qvam. + +-Ach, Frøken Petersen skulde i "Udsalg". + +-Aa, sagde Ida, der bag Køkkendøren laa ned paa Knæ for at hjælpe, +pludselig med en høj, lys Stemme: saa kunde De maaske se, om der var +Møbelstoffer. + +Qvam løftede rask Hovedet: + +-Skal De giftes? sagde han. + +-Nej, men jeg vil leje Lejlighed; hun stod op. + +Qvam satte ned fra Bordet. + +-Ja, sagde han: det er vist ogsaa meget fornuftigere. + +Han gik hen forbi Køkkendøren og slog Hovedet en Kende tilbage mod +Bertelsen. + +-Skal han ha'e Tøjet? spurgte han sagte. + +-Ja. + +-Godmorgen. + +Qvam gik; men Frøken Petersen satte sig. Hun maatte vide Besked: hvor +det skulde være og naar hun havde bestemt det. + +-Aa, jeg har villet det længe, sagde Ida, og hun begyndte at fortælle om +Lejligheden og Møblerne, hun vilde have, og Betrækket, hun vilde vælge, +fantaserende om alle de Ting, hun aldrig havde tænkt paa--og hun troede +selv, hun havde tænkt det længe. + +-Men i den store Stue vil jeg ha'e Læderbetræk paa Møblerne, sagde hun. + +Bertelsen løftede pludselig Hovedet: + +-Naar kommer hun? spurgte han. + +-Klokken elve, Bertelsen. + +Frøken Petersen var blevet ganske følsom ved Tanken om Lejligheden. + +-Saa faar De jo et helt Hjem, sagde hun. + +Ida smilte ved Ordet og blev tavs et Øjeblik, mens hun blev ved at +smile. + +-Ja, sagde hun og, stille, saá hun frem for sig. + +Frøken Petersen var borte--Nyheden havde hun med sig til Spredning--og +Ida bragte Vand til de Syge paa "Salen" og rettede paa deres Puder. Saa +sad hun, hæklende, ved Bordet under Vinduet. Fra den urolige Gang steg +en dæmpet Stønnen op, som var Huset fyldt af en hemmelig og stille +Klynken. + +-Naar kommer hun? spurgte Bertelsen igen. + +-Snart, Bertelsen: og hun blev ved at arbejde: naar hun ikke talte med +nogen om det, var det, som om hun, urolig, ikke rigtig kunde faa fat paa +Tankerne om sit "Hjem". + +Det slog to døvende Slag paa Gangdøren og Ida lukkede op. Det var Fru +Bertelsen, der allerede paa Tærskelen fik Trækninger af Graad i sit +Ansigt. Værsgo' Frue, sagde Ida: han har ventet Dem. Og Fru Bertelsen +gik hen mod sin Søn, der ikke rejste sig. Goddag, Jakob, sagde hun +underlig ydmyg-frygtsomt, men han svarede kun med Knurren. Saa flyttede +han sig over til Bordet og Moderen med. Hendes Ansigt, hvor alt Huld var +fortæret, og Hatten--en Sommerkapothat, overtrukket med gammelt +Klæde--tegnede sig mod den graa Væg. + +Ida gik ud; fra Køkkenet hørte hun Bertelsens ustandselige Tale som en +vredagtig og undertrykt Snerren og Moderens bange: Ja, men Jakob, ja, +men Jakob ... + +Døren til Kvinderne røg op. Det var Kjær, der først saá sig rundt i +Stuen og saa løb ud i Køkkenet. + +-Gud, men Jomfru, naar skal det være? sagde hun: De vil jo leje +Lejlighed. + +I en flyvende Fart maatte hun have Rede paa det Hele, og Ida fortalte +alt igen, mens det var som hendes egne Ord slog Kreds om hende, +efterhaanden som hun talte; ogsaa Bertelsen blev ved at snakke, højere +og hidsigere, purpurrød, medens han førte begge de knyttede Hænder op +foran sig, altid i samme Højde, som var de bundne i en Lænke. + +-Men, lille Jakob, lille Jakob. + +-Sikken et Dukkehjem, De faar, sagde Kjær ude i Køkkenet: Gud, Gud, hvor +jeg glæder mig. + +Og pludselig spurgte hun med et Kast med Hovedet og i en anden Tone: + +-Er hun her for at sige Farvel? + +-Ja, den Stakkel. + +Bertelsen skød Stolen bort og stod op; gennem Døren saá de Moderen gribe +om hans Arm, men han sled sig løs. + +-Forbandede Mær, som Du er, skreg han. Fra Døren til "Salen" væltede han +endnu en Strøm af Skældsord imod hende, mens den knoklede Moder blev +staaende ubevægelig, midt i Stuen, sitrende lidt, som en Skive, naar den +rammes af Kuglerne. + +Saa vendte hun sig, og Ida gik hen og tog hendes Hænder. + +-Ja, men Frue, sagde hun: det bliver jo bedre derude. + +Fru Bertelsen svarede ikke. Det hev kun sagte i hende der, hvor en Gang +hendes Bryst havde siddet, og hun begyndte at fortælle for hundrede +Gang, tusinde Gang, hvordan det var kommet--for denne Søn ligesom for +hans to ældre Brødre: + +-Han var jo paa et Kontor, han, ligesom hans Brødre. Og alting var godt, +til han gik en Dag fra sit Kontor, og kom hjem, han ligesom hans Brødre: +han var gaaet; var staaet op fra sin Stol; Pennene havde han lagt +nøjagtig i Rad (jeg saá det jo selv) og Linealen paa sin Plads og hans +Bøger var førte (jeg saá det jo selv) til han gik og kom hjem og det var +forbi for ham ligesom for hans Brødre. + +Hun kunde ikke græde, men det lød, som hun græd: + +-Ligesom for hans Brødre. + +-Men det bliver nok bedre derude, sagde Ida igen. + +Men Fru Bertelsen virrede kun med Hovedet, og med et Udtryk i sine Øjne, +som var de blinde, sagde hun: + +-Og saa er det Ens egen Skyld-- + +De Ord var Fru Bertelsens første Tanke og hendes sidste lige fra den +Dag, Hr. Overlægen havde sagt til hende saa vredt: Hvorfor avler man +ogsaa Børn med et drukkent Mandfolk? + +-Og saa er det Ens egen Skyld.... + +Ida havde ikke hørt Døren gaa, men pludselig vendte hun sig, og Herren +fra "A" stod paa Tærskelen: smilende stod han og saá paa dem begge. + +Fru Bertelsen løsnede sine Hænder fra Ida's, og gik hen mod Døren til +Gangen. + +-Vil De ikke sige Farvel? spurgte Ida, og Fru Bertelsen saá ind paa +"Salen", hvor Sønnen sad, sammenkrøben i en Krog, paa en Sengekant. + +-Nej, lad ham sidde, sagde hun. Og Ida lukkede Gangdøren, mens Fru +Bertelsen vendte sig et sidste Sekund med Øjnene fæstede paa Døren til +"Salen" og gik. + +-Ønsker Doktoren noget? spurgte Ida. + +Men Herren paa "A" blev kun staaende med det samme Smil. (Jo, han er +vist alligevel gal, tænkte Ida.) + +-Nej Tak, sagde han kun og rørte sig ikke. + +Det blev Skumring. + +Hele Dagen havde Damerne raslet med Nøglerne og var røget ud og ind for +at spørge om Lejligheden, og Ida havde svaret næsten lidt febrisk, +udmalende alting, saa det og saa det. + +Nu sad Frøken Kjær et Øjeblik med Ida ved Bordet, og de talte, lidt +afbrudt, om det samme. + +-Hm, sagde Kjær: saa faar man da et Sted, hvor man kan sove. + +Ida nikkede. Hun greb sig idag hele Tiden i at sidde med lukkede Øjne. +Nu aabnede hun dem. Inde forbi Døren paa "Salen" drev og drev Bertelsen +som en Skygge, og pludselig hørte hun Fru Bertelsens Stemme igen, der, +helt inde i hendes Hoved, havde forfulgt hende hele Dagen. + +-Stakkels Fru Bertelsen, sagde hun. + +De sad tavse en Stund. Fra de Uroliges Gang lød den samme dumpe Stønnen +som den hele Dag op imod dem, som en ubestemt og fjern Klagen, mens +Bertelsen blev ved at glide forbi Døren som en Skygge, der viskedes +ud--i Mørket. + +-Ja, hvad mon et Menneske som hun stiller op med Livet? sagde Frøken +Kjær, der tænkte paa Fru Bertelsen. + +Hun tav lidt igen. + +-Ja, hun dør jo en Gang, svarede hun sin egen Tanke. + +Herren paa "A" gik, som han plejede. Det var, som den dæmpede Stønnen +dernedefra slog bølgende sammen om hans Skridt. + +-Her er alligevel trist idag, sagde Kjær og stod op. + +Ida gøs uvilkaarligt. + +-Ja, sagde hun: nu skal vi tænde. + +Kjær gik og Patienterne fra Kælderen kom tilbage, og en Tid efter suste +Josefine ind med Maden, mens Ida slog de vækkende Slag paa Frøken +Petersens Dør. + +Josefine var i disse Dage i rent ud ondt Humør. Der lød ikke saa meget +som en Visestump paa Trapperne, og nu stod hun og faldt i Tanker, mens +hun tog Maden op. + +-Nej, Frøken, sagde hun: Man sku' aldrig gøre no'et for et Mandfolk. + +-For de er no'en Hunde, erklærede hun, og hun tog igen fat paa +Udpakningen. Der var i disse Dage kommen et nyt Alimentationsbidrag for +Lyset at udrede af Konduktør Andersen. + +Da Ida kom ned i Spisestuen, sad Frøken Friis der alene. Hun lagde af +gamle sorte Kniplinger Rucher til et Silkeunderskørt. Frøken Friis lagde +mere og mere Vægt paa en moderne og tidssvarende Underbeklædning. + +Mens Ida drak sin The, sagde Frøken Friis: + +-Naa, De vil bo privat, hører jeg; naar skal der lyses? + +Hun begyndte at le, mens hun trak i Rucherne: + +-Ja, det skal vel ikke være fra Prædikestolen. + +Frøken Friis nynnede, mens hun blev ved at arbejde med Rucherne: + +-Jeg havde forresten ikke troet, De var saa fornuftig, formente hun saa +pludselig og nikkede over til Ida. Derpaa sagde hun ikke mer. Men Koppen +rystede i Idas Haand. + +Da Ida vilde gaa op, mødte hun Frøken Boserup paa Trappen. + +-Saa ta'er De vel Deres Afsked, sagde Boserup. + +Det havde Ida slet ikke tænkt paa. + +-Aa, mente Boserup: Gudskelov, der bli'er nok Vakance. Jørgensen +begyndte ogsaa at indrette Lejlighed et helt Aar før hun blev gift. + +Der skød en hastig Flammen op i Idas Ansigt. Hun blev ganske bleg. + +-Man tør vel indrette sig et Sted at være, sagde hun. Hun havde aldrig +talt saa haardt og hun vidste ikke selv, hvorfor hun gjorde det nu. + +Men da Boserup kom ned i Spisestuen, sagde hun: + +-Gudbevar'es, tal ikke til Brandt om Lejligheden. Den Due har ogsaa +Kløer. + +-Men naar man lejer Lejlighed og møblerer med Læderbetræk, skulde man +helst ikke ta'e Brødet ud af Munden paa andre. + +Øverud sagde paa sit Fynsk: + +-Læderbetræk, det var der ogsaa i Rygeværelset paa Broholm ... det var +saa kønt og saa rart køligt at sidde paa--efter en Middag. + +... Ida havde tændt Lampen oppe paa Værelset. Hun vidste ikke selv, +hvorfor al den urolige Angst var kommen op i hende igen. Men pludselig +gav hun sig til at skrive til Karl: + +"... Men Du maa ikke være vred, hører Du, det maa Du ikke--for det, Du +véd. Jeg blev jo kun saa bange og kan Du ikke forstaa det? Men jeg vil +jo kun, som Du vil altid; véd Du da ikke det? Og det var jo kun, fordi +det syntes mig ligesom din Moder var der hele Tiden--men Du maa ikke +være vred, min egen, egen Ven--vil Du vel?".... + +Karl var ved at trække i Ridebukserne, da Julius næste Morgen bragte +Brevet. + +Han stod lidt og saá paa Brevskabet, med halvrynket Næse, far han +aabnede det og læste det, stadig med samme Udtryk i sit Ansigt. Saa +klædte han sig paa. Men da han var færdig og kom ned paa Gaden, slog han +sig med Pisken over Laarene: + +-Fruentimmerne tænker s'gu ogsaa altid saa urimelig længe over hver +Ting. + +Kate var allerede i Sadlen, da han kom. + +-Nom d'un chien, sagde hun: vous n'êtes pas matinal. + +Karl skød Læberne frem: + +-Jeg har læst Forretningsbreve, sagde han og steg op i Stigbøjlen. + +Kate hilste med Pisken op til sin Moder. Fru Mourier kom altid, i +Frisérkaabe, hen til Vinduet for at se "de to Unge" ride ud. + + * * * * * + +Det var Onsdag efter Frokost, og Generalinden skrev til sin Søster, Fru +v. Eichbaum: + +Kære Emilie! + +Jeg skriver, fordi det er min Dag og det nu en Gang er blevet en Aftale +at jeg skriver Onsdag. For her i Hjemmet er der ellers intet hændet med +Undtagelse naturligvis af, at vi hjærtelig savner Dig, Mille. Dit Hus +staar nu som blæst og venter kun paa Dig og Hjemkomsten (Hyacinterne +mellem Vinduerne er sprungen ud; de to blev røde, skønt Asmussen saa +bestemt havde lovet dem alle blaa, men i og for sig kønne i Farven, hvad +jeg ogsaa sagde ham, da jeg bestilte Blomster til Geburtsdagen hos +Schleppegrells). Der var rigtig net og hyggeligt (vi fik +Maraschino-Fromage, Du véd, men den var ikke lykket; Anna har det jo med +altid at forsøge nye Opskrifter), skønt vi var to flere end vi kunde +sidde. + +Ved Desserten brød de Unge op--Karl havde Kate--og nød den søde Fromage +i Kabinettet. Desværre tror jeg, der er kun daarlige Udsigter for Fanny. +Frøken Juel sagde mig forleden ved Pastor Jørgensens Forelæsninger (han +er nu færdig med Baggesen; han talte, Du, tre Kvartér om Sofie Ørsted, +hvad der jo var ret overflødigt for os i Familien, da vi kender det +bedre), at Prinsessen efter al Rimelighed slet ikke skal have Hofdame. +Sagen er vel den, at de venter, den saksiske Prins meget snart vil gifte +hende og saa var det jo ogsaa overflødigt. Desuden er det jo naturligt, +at de vil spare. Nu taler Anna om, at Fanny kunde lære Massage. Dér +kommer det jo kun an paa Armkræfter, og dem siger de, hun har, trods +Maven, der er vedblivende slet. Det bedste var naturligvis, om Skeel +endelig en Gang vilde gifte hende. Karl har vel skrevet Dig til. Jeg ser +ikke meget til ham, men hører ham i Huset til hans gode, faste Tider. +Kære Mille, det er, som jeg altid har sagt, at kom han i noget fast, +vilde Familieroen nok falde over ham. Vi er jo, Gud være lovet, ikke af +noget springsk Naturel. Kate og han rider nu hver Morgen deres lange Tur +ad Broen (jeg synes, hun bliver mer og mere stilfærdig og faar mer og +mer af Vilhelmine) og taler meget Fransk: de har jo alle de fælles +Minder fra Lausanne. I de franske Forelæsninger er vi naaet til +Chateaubriand. Det er meget interessant, men han har jo været et uroligt +Hoved. Vilhelmine læser nu hans Værker; Du kender hendes Grundighed. +Saasnart Foraaret gryer, tager de fat paa Hovedbygningen paa +Ludvigsbakke. Karl og Kate laver stadig i Forening om paa Planerne, men +Huset bliver dejligt (Etatsraad Schmidt fra Aarhus, Du véd, som var til +Geburtsdagen, sagde mig jo ogsaa, at Mourier nu tjente sine Par Tønder +Guld om Aaret) med Badeværelser som i Aix-les-Bains. Den lille Brandt +skal have været her forleden og spurgt, om hun skulde se til dine +Blomster. Det var jo meget betænksomt, men ret overflødigt, finder jeg, +for det har man jo dog Ane til. Ane sagde, at hun saá daarlig ud og +underlig gammel. Men hun er vel ogsaa snart i de Aar, hvor unge Piger +bliver gamle Jomfruer. Røg har der været i Køkkenet, saa jeg tilsidst +lod Petersen komme (han havde faaet en Sønnesøn, saa jeg havde ham inde +til et Glas Madeira), men han sagde, det var Vejret, saa det er der jo +ikke noget at gøre ved. Hils Aline, det er jo sørgeligt med hendes Ben. +Bruun siger (han ser foraset ud, Stakkel, overhængt som han er med +Praksis) at det maa vel være en Slags Lammelse--og det er da intet +Under. Gud, Du, at Folk i den Alder vil udsætte sig for alle de +Sindsbevægelser. Her hilser alle. + +Din trofaste Søster Lotte. + +P.S. Vilhelmine bragte forleden Dag sit og Kates Billede i Ramme, +nydeligt og med deres Navnetræk. Jeg stillede det foreløbig foran paa +den store Etagère. Kate er nydelig, med den slanke Figur. Det er taget +hos Hansen, hvad jeg raadede. For Fanny var taget forleden hos en anden +i et Vindu, og det var afskyeligt. Jeg tror jo nok, at Anna venter +Chocoladen. + +Fru von Eichbaum svarede om Lørdagen: + +Kære Charlotte. + +Tak for dit Brev og alle de rare Efterretninger. Vi har det nogenlunde +(jeg nægter jo ikke, at jeg længes efter Hjemmet og den gode Ro) men for +Alines Skyld bliver vi endnu sagtens til Slutningen af Maaneden, for jeg +mener som saa, det er bedst, at hun først kommer hjem, naar hun er i den +fulde og klare Ligevægt. Med Benene er det noget bedre (Dr. Brouardel, +en rigtig dygtig Læge, som ogsaa har givet mig en Slags Salve eller +saadanne mod vore tørre Hænder, at smøre Morgen og Aften, siger, at det +er en Svækkelse i Knæene) skønt ikke godt; det er som de ikke rigtig vil +bære hende, skønt hun er blevet meget mager. Naar Solen skinner, sidder +vi dog om Formiddagene jævnligt paa Terrassen for at nyde den frie Luft. +Om Personen taler vi naturligvis ikke, og, vil Du forstaa, i det Hele +ikke om, hvad der er sket. Den Slags fægter man kun ud med sig selv. +Stuepigen siger, at Madame ofte græder om Morgenen, hvad jeg lader som +jeg ikke mærker. Har hun Taarer, maa hun helst græde dem ud. Du véd, jeg +mener, at naar blot ingen ser det, bliver Folk ogsaa nok trætte af at +græde. Men om fjorten Dage, tænker jeg, vi rejser, og Aline tager saa +efter et Par Dages Forløb hjem paa Gaarden. Og naar hun har været hjemme +en Maanedstid, kommer hun til Byen, i al Ro, ganske som hun plejer om +Foraaret. Men alt det behøver der naturligvis ikke at tales om, hvad der +er bedst. Her paa Hotellet tror de vedblivende, at hun er paa Efterkur +fra Vichy, som jeg sagde straks. Vilhelmine skrev til mig (jeg havde +ogsaa Brev fra Anna, hun er paa Rejser tit lidt generende med sine mange +Kommissioner; at Fanny ikke blev Hofdame, har jeg altid tænkt, de tager +dem ikke saa unge af Hensyn til Indtrykket) og var fuld af Lovtaler over +Karl. Det glæder mig jo inderligt, at han kan være noget for Mine og +Kate, som hun skrev, naar han blot ikke forsømmer sit Kontor. Om en Ting +maa jeg bede Dig, at Du for Guds Skyld sørger for, at der stadig luftes +i Lejligheden. Jeg vilde jo aldrig tilgive mig, om de fik saa meget som +en Bronchit. Du véd; at, er man borte, kan man faa Idéer, som næsten +forstyrrer Ens Ro (at være daglig sammen med Aline, gaar jo heller ikke +sporløst hen over Ens Nerver), og jeg kan vaagne om Natten i Sved ved +Tanken om at der skulde kunne være nogen Smitte efter Mary. Man aabner +jo nutildags heller ikke en Avis uden at læse om disse Baciller +allevegne. Karl skriver, at den lille Brandt har lejet sig en Lejlighed +udenfor Hospitalet. Jeg finder jo, hun kunde haft nok i et Værelse, hun, +som dog har Bolig, og ikke er anderledes vant. Men det maa jo blive +hendes Sag, naar hun vil (hun har lejet i Ole Suhrsgade, Du kender +Lejlighederne fra Plejeforeningsbesøgene, tre Værelser, med broget +Tapetpapir paa Væggene) for man skal aldrig blande sig i fremmede Folks +Ting. Jeg tænkte paa, Lotte, at hvis Du saá hende, kunde Du maaske +spørge hende om en virksom Desinficering. Hun maa jo vide det, da hun er +fra Hospitalet. Og Tanken om Smitten lader mig ingen Ro, om der nu kom +nogen Slags Sygdom ind i den sunde Familie. Jeg beder Dig en Dag, naar +Du kan, paa min Bikubebog (den ligger i Skrivebordsskuffen over mod +Vinduet) at hæve halvthundrede Kroner at give til Karl. Det koster ham +naturligvis at være Kavaler for Vilhelmine, som ikke tænker paa Penge, +og hernede er ikke dyrt, naar man lever med en fornuftig Økonomi. Bed +Ane dække Møblerne i Kabinettet med et Par Lagener, at hun ikke glemmer +det. Det pressede Fløjl taber sig saa let i Solen nu, hvor den begynder +at staa længere paa (her er næsten Foraar og Violer paa Gaden) mod Syd +som det er. Tak Vilhelmine for Billedet--ja, Kate har jo ganske hendes +Ungdomsfigur. Aline hilser mange Gange og ligesaa jeg alle. + +Din hengivne Søster + +Mille. + +P.S. Maaske kunde Du spørge Bruun, hvis Du træffer ham, om der kunde +være Tale om Smitte, da der jo dog er oliemalede Vægge. Jeg har her +været i reformert Kirke. Sproget var smukt, men Talen led, fandt jeg, af +Svulst og var uden den faste, religiøse Tankegang og solide Petriske +Bygning. Alligevel var det en Nydelse, som sagt, for Sproget. Bed Karl, +at han vogter sig for Forkølelse efter Ridtet, hvad der saa let sker. +Til Anna bliver der sendt den Chocolade, vi drikker her om Morgenen. Den +er jo drøjere end den fra Cloetta. + + * * * * * + +Ida gled gennem Rørholms Gang; hastig, saa underlig smalskuldret gled +hun ind i Kabinettet. + +-Nej, han var der ikke--ikke endnu. + +Buffetdamen, der endnu var udstyret med Pandenet, havde set hende komme +i Gangen: + +-Hm, nu kan De komme til at servere hjem igen, Ellingsen, sagde hun. + +Hr. Ellingsen svarede hende ikke. Han blandede sig aldrig i +Personale-snak, men han havde idag og fremtidig besluttet først at +servere, naar "den Herre" var kommen. + +-Det går jo forresten ikke noget, om han kommer eller ej; paa Pengene er +man da vis, sagde Buffetjomfruen skingert, mens Ellingsen gik med en +Dug. I Gangen stødte han paa et ungdommeligt Par, der gantedes og lo. +Damen, en buttet, lille rødmosset En, slog Klappen paa Døren lige +overfor Idas Kabinet ned med et Smæld: + +-Optaget, raabte hun. + +-Optaget, sagde Herren og slog paa Klappen med sin Stok; og den yngre +Opvarter, som allerede havde set dem, raabte ved Buffet'en: + +-The, Smør, ristet Brød, fire bløde Æg.... + +-Seks, brølte Herren, og Døren blev smækket i. + +-Seks, lød det videre som en Fanfare fra Buffet'en til Køkkenet; mens +Ellingsen, med Dugen paa sin Arm, aabnede Døren til Kabinettet, hvor +Ida, i Hast, gemte et Par Smaapakker under sin Kaabe. + +-Her er nok travlt, sagde hun. + +-Ja, sagde Ellingsen, der lagde Dugen paa og glattede den med de +skrumpne Hænder, saa Celloloid-Manchetterne stod langt frem: Gudskelov, +vi maa ikke klage.... + +Ida havde sat sig (det var, som hun fik et Slags Sting i den sidste Tid, +naar hun bøjede op ved Rørholm), og Ellingsen sagde: + +-Men saadan mod Foraar er jo osse altid den bedste Tid her i +Forretningen. + +-Ja, svarede Ida. Hun havde vist slet ikke hørt hvad han havde sagt, men +hun talte i den sidste Tid med dem alle af Opvarterpersonalet, med +Ellingsen og med Buffetjomfruen, dem alle; næsten som paa Hoteller +uvilkaarligt de Folk plejer, der gaar i en Skræk for en Dag ikke at +kunne betale. + +-Vejret er saa smukt, sagde hun. + +-Det er Sæsonen, sagde Ellingsen; han beredte sig til at gaa, da der lød +en Latter derovre fra, og Ida sagde: Hvor de er glade. + +Ellingsen holdt sit Hoved paa skraa og smilte: Ja, det er de unge +Mennesker, de er jo lige begyndt at komme her. Han gik hen til Døren og +tilføjede, før han gled ud: + +-Saa venter vi en lille Stund. + +Ida blev siddende. Der var kommet saadan en underlig Stirren i hendes +Blik og hun tænkte, havde kun tænkt det ene, siden hun kom: Hvis han +blot vilde sige mig, naar han ikke kommer. Men pludselig smilte hun ved +Tanken om Karls altid sorgløse Ansigt: + +-Men han tænker ikke paa det, sagde hun og blev ved at smile. + +Der lød to Slag paa Døren, og hun fløj op. + +-Er det Dig? sagde hun. Stemmen slog over, og Karl stod midt i Døren. + +-Er Du her, sagde han. + +-Jeg har En med; og han traadte til Side for Knuth. Ida var standset og +blevet blussende rød, og Karl sagde--det kom maaske lidt pludseligt og +lidt for muntert--: + +-Knuth var s'gu ogsaa sulten. + +Der blev en lille Pause, og Knuth sagde: Ja, tilgiv at jeg trænger mig +ind her, Frøken. Ida rakte ham Haanden, mekanisk, uden at vide, at +Taarerne stod hende i Øjnene: + +-Jeg kender jo Grev Knuth, sagde hun. + +Og efter et nyt Øjeblik sagde hun, som måtte hun slippe bort: + +-Nu skal jeg bestille Kaffen; og gik. + +Der var ingen af de to Herrer, der fik noget sagt, før Døren lukkede sig +og de blev ene. + +-Naa, for Fanden, sagde Karl, og det var, som han rystede noget af sig: +det gaar nok over ... Ta' Tøjet af. + +Ida var ude. Et Øjeblik, kun et Nu og kun med Albuen, støttede hun sig +til Væggen. Men da hun kom hen til Buffet'en og saá Buffetdamens +Rotteøjne paa sig, sagde hun pludselig med en glad Stemme: + +-Frøken, vi bli'er tre ... og hun blev staaende der og talte og lo, +muntert, uden Tanker--til Ellingsen begyndte at bringe Maden ind, og hun +fulgte efter, ind i Kabinettet, hvor Karl og Knuth sad og ventede paa +Stolene. Knuth begyndte at tale, i en ærbødig og halvhøj Tone, mens han +slog Øjnene op og ned, om de dejlige Morgener og Kasernen: De boer jo +ogsaa i en Art Kaserne, Frøken, sagde han. Ja, mumlede Ida. Men Knuth +blev ved at tale, med samme Ærbødighed, lidt mere stammende: om +Theatret, som snart var forbi, og Foraaret, der snart kom. + +Ida svarede med Ja og Nej. Og man hørte igen ikke anden Lyd end Klirren +af Kopperne, mens Ellingsen serverede, og Klangen af en Sølvlænke, som +Knuth drejede rundt om sit Haandled. + +-Nu hugger vi s'gu i Maden, sagde Karl, endnu før Ellingsen var ude. + +Og de begyndte at spise, mens Ida holdt Æggebægeret op fra Bordet, som +var hun bange, hendes Ske ikke skulde naa hendes Mund, og Knuth blev +siddende en Smule langt fra Bordpladen, i samme ærbødige Stilling. Men +Karl søgte efter Idas kolde Haand under Bordet og trykkede den. + +-Er der ikke Bagværk, sagde han--han talte i en Tone, som vilde han kæle +for hende, og han undgik at bruge Du, uden at vide det--: For Frøken +Brandt har s'gu altid Kager i Lommen. + +Ida rejste sig og tog Pakkerne frem under Kaaben. + +-Jo, gu' er der Kager, sagde Karl, og mens Ida skar for, lagde han, +stadig for at være god imod hende, sin Haand ned over hendes Haandled, +men Ida tog Haanden bort. + +-Værsaagod, sagde hun og rakte Fadet til Knuth, der tog det med et +pludseligt Ryk. + +-Kagen er dejlig, sagde Karl, men til den maa vi ha'e Portvin. Det +renser Halsen. + +Knuth rejste sig lidt for hurtigt, for at bestille den: Maa jeg, sagde +han. Han var knap ude, da Karl rejste sig og stod bag Ida: + +-Man kan da ta'e et Menneske med, sagde han og bøjede sig over hende. + +Ida svarede ikke. Hendes Ansigt var ligblegt, indrammet af hans Hænder. + +-Det er s'gu noget Skaberi, Pus, sagde han og blev ved at se paa hende, +til han pludselig kyssede hende, bag hendes Øre. + +Ida havde ikke rørt sig, men paa én Gang rejste hun sig, og, skælvende +over hele Kroppen, som om hun frøs, klyngede hun sig ind til ham: + +-Men jeg har jo givet Dig alting, sagde hun. Der var noget i Tonen som +et Skrig, der ikke blev skreget. + +-Pus, Pus, Pus. + +Hans Stemmes Ømhed var ægte, og der lød noget i den, som man næsten +kunde tro var Smerte: + +-Pus, Pus. + +Der gik et Smil hen over Idas Ansigt. Nu er jeg artig, sagde hun og +tørrede sine Øjne: Nu er det forbi. + +Og pludselig løb hun hen til sin Kaabe og tog Portemonnæen frem og stak +den ned i hans Lomme. + +-Saa meget har jeg da nok, sagde han og ligesom skuttede sig. + +Men Ida strøg Hænderne over sit Haar: + +-Han er saa elskværdig, sagde hun. + +Karl lo: + +-Han er s'gu af dem, der kommer til at ligne et Kvindfolk, naar de er +forliebte. + +Karl blev ved at le: Og forliebt er han s'gu, sagde han. + +Knuth kom tilbage med Ellingsen, der bar Portvinen, og Karl sagde: + +-Vi ler af Dem, Knuth. + +-Og af hvad? sagde Knuth. + +-"Skaal", sagde Karl bare og tømte sit Glas, mens ogsaa Ida sagde: +Skaal, Grev Knuth, og Knuth drak, som med et Par Ryk, ligesom før. Tak, +Frøken, sagde han. Karl lo igen, plirende med Øjnene til Ida, strækkende +Benene fra sig: + +-Her er s'gu dejligt; Fa'en i Rideturen. + +Ida skænkede Kaffe paany, tog og rakte Kopperne. Solen faldt ind over +Dugen og over hendes Haar, naar hun bøjede sig, mens hun begyndte at +tale om Jylland. Om Aarhus, hvor jo "Grev Knuth havde boet".... + +Hun havde været der i Forfjor, to Dage med Franck og Olivia, i Ferien +... Aa, hvor var der smukt i Riis Skov. + +Mens Ida selv begyndte at drikke, blev hun ved at tale om Aarhusturen og +om Francks og om Strandpromenaden. Hun vidste sikkert ikke selv, at hun +maaske søgte de Erindringer ligesom til et socialt Rygstød. + +-Ja, sagde hun: hvor var der dejligt paa Strandpromenaden ... vi var der +om Aftenen ... Olivia og jeg. + +-Saa, sagde Karl, nu er vi ved Olivia. + +Men Knuth, der vist ikke hørte stort andet end Lyden af hendes Stemme, +og som ved Stavelserne Aarhus kun for sig saá de tørre og solbagte +Brosten foran Domkirken, sagde ganske aandsfraværende: + +-Ja, paa det Hotel sad man jo et Par Aar. + +Karl sad og gyngede overskrævs paa sin Stol, foran de to, med Cigaretten +mellem Læberne, skottende til Knuth og plirende til Ida. + +Saa sagde han: + +-De er s'gu en kvindekær Mand, Knuth, og han lo i inderligt Velvære. + +Ida blev rød og smilede dog, mens hun sagde hastigt: + +-Men vi kom ikke til Marselisborg. + +Og Knuth, der maaske blussede stærkere end hun, sagde: + +-Jo, vi kom der jo ofte--fra Garnisonen. + +Karl blev ved at sidde og gynge paa sin Stol, mens han saá veltilfreds, +med Øjnene ud over Bordet, frem mod Ida, der skyggede let med sin Haand +mod Solen; hun blev som altid saa ungpigeagtig køn, naar hun talte om +Francks. + +Og Karl sagde pludselig med et Nik og skød Læberne frem, mens Øjnene +smilede: + +-_Mais il n'a pas tort, monsieur le comte; madame est bien jolie._ + +Der gik, uden at hun vidste det, en pludselig Sky hen over Idas Ansigt +ved Lyden af de franske Ord (der kom saa mange franske Smaasætninger i +Karls Tale paa det sidste), men saa smilede hun igen, lykkelig foran +Karls Øjne, der "tog" hende, og hun løftede sit Glas og nippede til det, +med sine Øjne i hans. + +Til hun sagde (de havde tiet et Nu alle tre), og de sidste Stavelser kom +pludseligt, næsten sørgmodigt: + +-Hvor det dog er længe siden. + +Karl, der sad og funderede inde i en anden Tankegang, sagde, mens han +skød Røgen ud gennem Næsen: + +-Men de Aarhus Grosserertampe er s'gu dygtige. + +Uden at have hørt det sagde Ida og slog et Par lysende Øjne op mod Karl: + +-Hvor mon man er i den næste Ferie? + +Og Karl svarede, idet Smilet kom igen i hans Øjne: + +-Ja, Fanden véd.... + +Men Ida maatte gaa. Klokken var altfor mange. Knuth rejste sig: Tak for +idag, Frøken, sagde han og stødte sit Glas mod Idas. Der var noget +underligt, ligesom af en Sprællemand over Knuths Bevægelser, naar han +pludselig kaldtes ud af sin Aandsfraværelse. + +Ogsaa Karl stod op. + +-Naa--_allez-y_, sagde han, og mens han hjalp Ida Kaaben paa, sagde han +til Knuth--maaske havde han fortsat Tankegangen fra Aarhus eller +muligvis var det bare de franske Ord, der mindede ham--: + +-Satan, saa hun lod Beauté springe igaar i Dyrehaven. + +Han blev staaende med Cigaretten dinglende mellem Læberne: + +-Ja, Staal i Ryggen har hun s'gu. + +Knuth gik ud i Gangen, og Karl tog sin Frakke paa. Et Øjeblik holdt han +Ida foran sig: Naa, Pus, sagde han, og hans Stemme blev pludselig øm, da +han saa Udtrykket i hendes Øjne: det var jo en dejlig Dag. + +-Ja. + +Hun støttede sig til ham. + +-Naar Du blot kommer, sagde hun, og med et Smil hviskede hun, men det +bævede lidt i hendes Mundvige: + +-For det er saa svært at gaa ud af den Dør, naar man har ventet her +alene. + +Man kunde næsten tro, at Karl pludselig var blevet rød. Men han sagde +kun, saa meget blødt: + +-Tak for idag, Pus. + +Og hastigt, med det samme Udtryk af Angst i sine Øjne som før (men det +var maaske kun, fordi de nu skulde skilles) slog Ida sine Arme om hans +Hals: + +-Du, Du.... + +Saa gik de ud. Paa Gaden gik de ved Siden af hinanden alle tre. Ida var +bleg, det saá man nu, hun kom ud i Luften. Men Karl, der gik og fløjtede +sagte, sagde glad: + +-Nu ku' vi se Lejligheden. + +Ida blev blodrød og svarede ikke; men Karl fortsatte i samme Tone: + +-For Frøken Brandt har lejet Lejlighed ... nu ka' vi gaa derop. + +-Der er jo ikke istand, sagde Ida; hendes Stemme brast af Haardhed, saa +Karl saá, helt forbavset, hen paa hende: + +-Naa, ja, saa la'er vi vær'. + +Lidt efter skiltes de. + +-Tak, Frøken, sagde Knuth, da han slap hendes Haand. + +Karl og han gik ved Siden, af hinanden hen ad Fortovet. Karl røg og +Knuth gik og tyggede paa sin Stok. + +-De er en lykkelig Mand, Eichbaum, sagde Løjtnanten saa. + +Karl skød Cigaretrøgen fra sig, men Knuth sagde i samme drømmende Tone: + +-Ser De, det er de ømme Piger, man ska' ha'e. + +Karl gik lidt, før han sagde: + +-Ja, det er nok de bedste at ha'e. Han lagde et tøvende Eftertryk paa +"ha'e", som om han standsede foran et eller andet fortiet "Men"; og de +gik lidt igen, før han sagde, i sin slæbende Tone: + +-Men De er s'gu en Drømmer, Knuth ... Og en kvindetilbedende Person. + +Pisken røg nervøst bort fra Knuths Læber. + +-Ja, hvad er der andet? sagde han. + +-Der er s'gu ogsaa Tilværelsen, sagde Karl og rynkede sin Næse: Og +derfor maa man regne den ud--desværre. + +Knuth gik og saá ud for sig. + +-Ja, sagde han: man regner jo nok--men jeg véd ikke, undertiden synes +jeg, det er, ligesom det var en anden, der lagde Tallene sammen. + +-Er De ogsaa Filosof? sagde Karl sløvt. + +Men Knuth, der blev ved at gaa og se ud for sig, sagde stadig i samme +Tone: + +-Men man skulde være gaaet ind i Marinen. + +Og lidt efter: + +-For saa kunde man idetmindste være taget til Siam. + +Og der slaas de. + +-De er s'gu beruset, Knuth, sagde Karl og smed sin Cigaret. Og idet han +standsede paa Hjørnet, fortsatte han inde i sin Tankegang: + +-Ser De, man ta'er jo ikke en Pige for Evigheden. + +-Det er hele Historien, afgjorde han og hilste med sin Pisk. + +Karl kom ind paa Kontoret, meget for sent, og Bogholderen sagde ham +nogle ubehagelige Ord. Det gjorde han ret ofte i den sidste Tid. Men +Karl svarede ikke og satte sig blot foran Pulten, hvor han slog +Protokollen op. Der var fuldt af Tegninger til Staldene paa Ludvigsbakke +paa alt Klatpapiret: + +-Saa til Helvede, iaften skulde han danse igen. + +Paa én Gang kom han til at smile. Han tænkte paa Knuth: + +-Han ser s'gu i Nærheden af et Skørt ud som han, der svømmede over til +Kæresten. + +Og pludselig følte han en Længsel, en rent legemlig Længsel efter Ida, +saa stærk, som ikke paa længe. + +... Ida var gaaet op i sin Lejlighed og havde taget Overtøjet af. +Rundtom stod de nye Møbler og de gamle, pakkede i Lærred: hun maatte +tage fat. Men paa én Gang kastede hun sig, midt mellem de gamle Møbler, +hvis Kanter tittede frem bag Drejl og Bast, ned over den nye Seng, og +med Ansigtet ned i Puderne og med fremstrakte Arme, som var de naglede +til det nye og brede Leje--græd hun og græd hun. + +... Karl havde været hos hende samme Dag, om Eftermiddagen, oppe paa +Værelset; og nu skulde han gaa og han var forelsket og hed--ogsaa nu. + +Ida stod med Armene om hans Hals. + +-Hvor skal Du være iaften? sagde hun. + +-Hjemme. + +Han vidste knap, han løj, før han havde gjort det. + +-Farvel, Pus, sagde han og kyssede hendes Haar. + +Saa gik han. + +Ida blev siddende længe foran sin uryddelige Seng. + +Men da hun kom ned i Thestuen, sagde Kjær: + +-Men hva' er det? Jomfruen har røde Øjne. + +Frøken Helgesen talte bag Maskinen om Herren paa "A". Nu maatte +Professoren dog vist snart bestemme sig: + +-Nu regner Patienten ud, sagde Frøken Helgesen: at der hvert Aar er lige +mange, der skriver et T for et F. + +Og Frøken Friis, der ostentativt stoppede sorte Silkestrømper, hvoraf +hun havde trukket den ene som en Handske langt op ad sin Arm, sagde: + +-Uh, den ækle Person, han er det rene Gespenst. + +Frøken Kjær sagde, mens hun saá ind i Gasflammen over Bordet: + +-Nej, ikke det ... men der er noget over ham, som gik han og vidste, at +vi alligevel allesammen maatte løbe lige i Gabet paa ham. + +Men Frøken Øverud, der smurte Mad, sagde i Sammenhæng med de røde Øjne: + +-Det kommer af den megen Nattevaagen. Jeg er ogsaa plaget af 'et. Men +jeg bruger Søvand i en Flaske. + +Ida gik til sin Nattevagt. + + * * * * * + +Julius aabnede Droskens Dør uden for Ankomststationen, og Generalinden +steg ud. + +Hun gik igennem Forhallen ind i Ventesalen, hvor hun fandt Fru Mourier i +en Sofa. + +-Gud, Du, Godmorgen, sagde hun: hva' det er for et raakoldt Vejr. + +Men Fru Mourier, der hvert Øjeblik fik Taarer i Øjnene, sagde, at hun +havde ikke lukket et Øje om Natten: For som hun har ligget der i Køjen, +Lotte, og lyttet efter hvert Slag af den Dampmaskine. + +Hun tænkte stadig paa Aline, som de var komne for at hente. + +-Og det er det, Du, sagde han: altfor god imod hende tør man heller ikke +være. + +-Kære Vilhelmine, sagde Generalinden og satte sig ved Siden af Fru +Mourier: her siger jeg jo som Emilie: det kommer man over ved Ro og saa +først og sidst lade som der intet er passeret. + +Men Generalinden glattede alligevel uden at vide det sine Randers +Handsker opefter Haandledet, saa man saá hele Formen af Neglene. + +-Ja, Du, sagde Fru Mourier og bevægede sit Hoved: men man tænker jo dog +paa hende. + +Generalinden sagde i et lidt haardere og ret afgørende Tonefald: + +-Men kære Mine, er hun rejst, maa hun jo ogsaa komme hjem. + +Hun begyndte at tale om den Forandring af Klimaet, det alligevel vilde +blive for Emilie, da hun hørte Fru Schleppegrell, der arriverede +letstønnende med Fanny i sit Kølvand: Kære Børn, hva' det er for et +Vejr--man mærker Fugtigheden gennem Marv og Ben trods min franske +Undertrøje.... + +Ordene kom fra Admiralinden i en Strøm: Men som jeg sagde til Vilhelm +(og hun satte sig) idag møder vi.... + +Fanny havde stillet sig ved Perrondøren. Hun havde et Ansigt, som naar +hun paa Admiralindens Vegne aflagde Ugebesøg i Plejeforeningen og holdt +sig Stuens Bredde fra dens Beboere. + +Admiralinden gav sig til at tale om Chocoladen, hun havde faaet, og +Emilie, der altid var lige betænksom, indtil hun pludselig saá rundt paa +Væggene og sagde: + +-Kære Venner, hvor her er uhyggeligt ... det er, som ventede man i et +Kriminalkammer. + +-Ja, sagde Generalinden, denne Ventestue er virkelig skandaløs i en By +som København. + +De tav igen, og pludselig saá de Kate og Karl, der var i Ridedragter, +ude paa Perronen foran Glasdøren. + +-Dér har vi de to Unge, sagde Generalinden, og de nikkede alle smilende +derud, mens Fanny betragtede dem i sin Lorgnet. + +Kate nikkede igen med Rideslæbet over sin Arm: + +-_Voila l'Eglise triomphante_, sagde hun og skød Læberne frem; hun havde +faaet den Vane efter Karl. + +-Ja, dér har vi s'gu Tanterne, sagde Karl. Han gik med begge Hænder i +Ridebukserne, mens de slentrede videre. + +Men pludselig vendte Kate om og ruskede i Ventesalsdøren. + +-Jeg vil skam se dem, sagde hun. + +Hun vilde ind, men Døren var laaset: Naa, sagde hun og opgav det, Hæren +rykker jo herud. + +Karl, der ogsaa stod og saá ind mod Tanterne, lo højt. + +De blev ved at se ind gennem Glasdørene og, mens de stod tæt sammen, lo +de begge i glad Fortrolighed af Familien. + +Der begyndte at blive Uro og Støj, og Herrer og Damer stak Hoveder ind +ad Dørene, da Admiralen kom. Han var forkølet og hilste rundt paa +Damerne, før han slog sig ned hos Fru Mourier og pudsede Næse. + +-Naa, lille Frue, sagde han, ja, nu er vi her saagu baade med +Redningsbæltet og med Landgangen. + +-Aa ja, Gud, Admiral, sagde Fru Mourier, det var, som ventede hun mere +Sangbund hos ham: jeg er, saa mine Ben ryster. + +De tunge Bagagevogne begyndte at rulle hen over Perronen, og fremmede +Damer og Herrer samlede sig ved Dørene--ved Fannys ikke, hun havde en +Evne til at slaa en usynlig Kreds om sig, saa der blev et tomt Rum i +hendes Nærhed. Konduktørerne slog Portene op. + +-Dér er de, sagde Admiralinden og røg op af Stolen, som vilde hun gaa +frem foran en Front. + +Generalinden havde grebet næsten krampagtigt om Fru Mouriers Arm og +sagde med en Stemme, der pludselig rystede af Bevægelse, og som hun igen +vilde gøre rolig: + +-Gud, Mine, dette er jo kun en Glæde. + +De var alle gaaede over mod Døren. + +-Fanny, sagde Admiralinden: Kommer Du? + +Og korpulent og bevægelig som en Festarrangør sagde hun til +Generalinden: + +-Vi bør være sammen ... Hvor er de Unge? + +-Her er Kavalleriet, sagde Karl. + +Admiralen kom bagest, med noget i sit Ansigt, som "fulgte" han fra +Frederiksberg en højtstaaende Vaabenfælle fra Landetaten. + +Folk trængte sig frem paa Perronen, mens Generalindens Flok stod samlet +og, halvbefippet, saá Lokomotivet glide frem, og mens Admiralinden +bevægede sine Arme to Gange, som om hun allerede aabnede sin Favn for de +Hjemvendte, og Fru Mourier stjal sig til at tørre sine Øjne. + +-Ser Du dem? + +-Ser I dem? + +Sagde Generalinden; og Kupé for Kupé gled forbi: Vilhelm, er Du her, +sagde Admiralinden. + +Kate svippede til Karl med sin Pisk: Se paa Hofmassøsen, hviskede hun. +Der gik ikke en eneste Trækning over Fannys Ansigt, mens hun mønstrede +de første Klasses Kupéer gennem sit Glas. + +-Kate, kaldte Fru Mourier, der var helt overvældet af Bevægelse og som +vilde have Datteren hos sig. + +-Der er hun, sagde Generalinden og begyndte at vifte med Haanden, og saa +saá de Fru von Eichbaum staa rank i sin Kupé. + +De ventede allesammen paa det andet Ansigt, mens de hilste. Fru Mourier +vidste ikke, at to store Taarer løb hende ned ad Kinderne. + +-Saa, hviskede Kate til Karl. + +-I venter da ikke Aline? lød det saa højt fra Fru von Eichbaum i Kupéen. +De var alle begyndt at følge med det glidende Tog som trukne i en Snor +og blev pludselig staaende. Der var ingen, der sagde noget, til +Generalinden efter et Sekunds Forløb igen begyndte at vifte med sine +Hænder, og Toget holdt. + +-Hun tog fra Ringsted (Fru von Eichbaums første Blik havde søgt Karl og +traf ham i Ridedragten ved Siden af Kate) i sin gode Landauer med +Feddersen. + +Kate havde drejet sig om paa Hælen: _Quelle blague_, sagde hun til Karl: +Filippine. + +-Den gælder ikke. + +-Saa? pyh, var det ikke, naar Moderen satte Taaen paa Jorden. + +Og pludselig hørte man Admiralinden, der havde behøvet et Øjeblik for at +samle sig, sige: Gud, Emilie, det er da for din Skyld, vi er kommet; +Generalinden gav sig paa én Gang til at græde, mens hun omfavnede Fru +von Eichbaum, og Fru Mourier sagde: Aa, saa er hun hjemme nu.... + +De talte pludselig højt, ret højt, om Rejsen og Chocoladen og +Dampskibet, som om Fru Aline aldrig havde eksisteret, mens Fru von +Eichbaum et Øjeblik blev staaende foran Kate med begge sine Hænder i +hendes. + +-Men, sagde hun næsten rørt: Du ser jo helt blomstrende ud. + +Admiralens havde allerede absenteret sig. Admiralinden og Fanny maatte +tage Droske. De skulde til Hendes Naade Frøken Juel. + +Admiralinden udtalte sig endnu ikke om Begivenheden, men sagde: + +-Kate Mourier bliver no'et svær. + +Fanny, der gennem Vognvinduet betragtede Kate og Karl, som modtog deres +Rideheste af Manden, der havde holdt dem, sagde, uden nogen Forklaring: +Hun er en Tøs. + +Fanny havde hørt Kates Bemærkning om Hofmassagen. + +Admiralinden modsagde ikke sin Datter: Men Du skal se, sagde hun blot: +hun sætter igennem, hvad hun vil ... Det er den Slags unge Piger, som i +vore Dage bliver forsørgede. + +-Naar de kan forsørge ham, sagde Fanny. + +Fru von Eichbaum og Generalinden var ogsaa komne op i en Droske; de +kørte alene paa Grund af de adskillige Effekter. + +-Gud, Emilie, sagde Generalinden: der var jo et Øjeblik, hvor jeg blev +ganske kold--da ingen saá henner--til jeg genkendte din kloge Fornuft. + +-Bedste Lotte, sagde Fru von Eichbaum: det var jo det eneste, naar det +da kunde arrangeres. + +Fru von Eichbaum nikkede pludselig saa smilende: det var Kate og Karl, +der i Trav og hilsende satte forbi Drosken. + +-Hvor det klæ'er hende, sagde hun og blev ved at se efter dem, med en +pludselig Fugtighed i Øjnene: Naar Karl blot ikke forsømmer sit Kontor. + +-Kære, Du, Karl, der er blevet som et Kronometer, sagde Generalinden, og +lidt efter: + +-Og Du, han sidder vel heller ikke paa den Kontorstol for Evigheden. + +De to Søstre sad med hinanden i Hænderne. + +... De var hjemme, og Fru von Eichbaum sad paa sin gamle Plads i Sofaen +efter at have haft Ane inde til Nejning. + +-Ja, Du, hva' det er velsignet at være hjemme igen mellem de fire go'e +Vægge. For Du begriber jo, der er Ting, man ikke sender med Posten, og, +mellem os sagt, det har ikke været en blot Fornøjelse.... + +Generalinden begreb det: Jeg beundrede jo dine Breve ... der intet +sagde. + +-Det værste var jo nu, at der skulde tales og tales til mig, som mener, +at man aldrig véd, hvad man ikke vil vide. Men Aline skal jo en Gang +lægge Hjerterødderne blot. Vil Du tænke Dig, faar hun ikke inat et sandt +Anfald af sin Talesyge--i en Kielerkahyt, hvor hvert Ord kan høres paa +Gangene. Tilsidst gav jeg hende Kloral og sagde, hun ellers var udsat +for Søsyge. + +Fru von Eichbaum tav lidt og saá frem for sig. + +-Men, sagde hun: hva' et Menneske maa opleve, naar det kaster sig ud fra +sit faste Bolværk. + +Fru von Eichbaum tav igen og saá ud som i et langt Perspektiv af det +Ufattelige. + +-Men, sagde hun saa: en Rejse frisker jo altid paa Ens Sprog. + +Generalinden rejste sig: Fru von Eichbaum maatte trænge til at hvile. +Inde i Kabinettet stod der en Buket. + +Det var fra den lille Brandt. Fru von Eichbaum saá paa den. Den var +nydelig: + +-Men, Gud, Du, den megen Høflighed, sagde hun: den kan næsten virke lidt +generende. + +Generalinden sagde: + +-Ja, Du, men det er jo rimeligt, at Mennesket vil vise sin +Taknemmelighed. + +Og pludselig inde i en ny Tanke sagde hun: Efter hendes Raad røg jeg jo, +under et Paaskud, forleden hos Mouriers med Svovl ... Men, Mille, nu +skal Du til Ro. + +Hun gav Søsteren Haanden, og, pludselig rørte, kyssede Søstrene hinanden +med Taarer i Øjnene.... + +Karl sad paa Kontoret. Han tænkte paa Filippinen. Genstanden var en +Ridepisk: den maatte s'gu være med Guldknap. Han nikkede over sin +Protokol: Men han vilde vente til efter den første, naar Gagen faldt. + +Ida havde gemt en Meldeseddel til om Aftenen. Da hun kom, havde Karl +Tøjet paa og stod under Gasblusset: + +-Er din Mo'r saa kommen, sagde hun. + +-Ja, sagde Karl, der havde faaet Seddelen, og han slukkede. + +-Du maa undskylde. Pus, men jeg har s'gu saa travlt. + +-Tror Du, jeg skal gøre Visit, sagde Ida fra Mørket. + +-Ja, hvorfor ikke? Karl ravede i Mørket. + +-Ja, jeg vidste ikke.... + +Hun talte saa sagte. + +-Ka' Du finde Vej? sagde Karl og aabnede Døren til Lyset.... + +Men paa Haandtaget rørte hendes Haand et Sekund ved hans saa hjælpeløs +hastigt. + +-Godnat, sagde hun. + +-Godnat, Pus. + +Porten til Gaden slog op, og man hørte de mange Sporvejes Klokker, da +Karl gik ud i Vrimlens Lys. + +Ida var bleven mager, saá man, naar hun naaede Lygternes Skær, mens hun +gik tilbage gennem den tavse og halvmørke Gaard. + +... Fru von Eichbaum drak The hos Generalinden. Lamperne var tændte og +de talte i deres gode Ro, om Nyt og Gammelt. Pladsen for det Mourierske +Billede havde Fru von Eichbaum forandret. Hun tænkte, hun vilde have det +paa Skrivebordet for Lysets Skyld: + +-Véd Du, sagde hun: jeg sad saamæn før Middag og saá rigtig længe paa +Kates Billede. Jeg synes, hun er som forandret. Det er, som var der +kommet noget tænksommere i Udtrykket. + + * * * * * + +Karl og Ida kørte ud ad Kristianshavn, Lygterne blev efterhaanden faa, +og de herte ikke andet end Hestens sejge Trav mod en ujævn Stenbro. + +-Hvor her er trist, sagde Ida, der, stille, fulgte de sparsomme Lys fra +Lygte til Lygte. + +-Og koldt er 'et, sagde Karl. De krøb sammen i hver sit Hjørne. + +Drosken luntede videre, og de to tav igen. + +-Men han kører osse, som om han kørte til Begravelse, sagde Karl. + +Og de tav igen. + +-Saa var jeg hos din Mo'r, sagde Ida, fra Krogen. + +-Naa, mumlede Karl. + +-Men hun var ikke hjemme. + +Karl tyggede paa sin Cigar, og, vel uden at tænke over det, sagde han: + +-Hun var s'gu hjemme. + +Ida hørte ikke mer Hestens Hove. Det var det, hun havde tænkt, tænkt paa +lige siden: Hun var hjemme; lige fra hun stod foran Døren, der blev +lukket, vidste hun: hun var hjemme. + +De hørte Lyden af nogle Fiedler og nogle Horn. Der har vi s'gu Manegen, +sagde Karl og skød op i Sædet. Der blev Folk og Støj og Lys af +Gasfakler. + +-Nu skal man li'e godt se paa Genstandene, sagde Karl og strakte Benene +saa hjemligt i Skæret af Gassen. + +-To; han skød Penge ind til en Frøken ved Telthullet, mens han--han +havde igen faaet den Manér at kigge hvert Kvindfolk op under +Hatten--kiggede hende ind i Ansigtet. + +-Hva' sukker Du for? sagde han, da han vendte sig til Ida. + +-Aa, jeg fryser, sagde hun, som i et Sæt. + +Karl tog hende under Armen ved Indgangen. Aa, sagde han, mens en Dame +allerede fløj, florbeskørtet, gennem Tøndebaand, og alle Pladser var +fulde af Københavnere og Amagere: her varmer s'gu Staldluften. + +-Hvor her er mange, sagde Ida. + +-Ja, sagde Karl, der skuttede sig, mens Musikken skraldede: Det er dog +altid en Afveksling. + +-Det er s'gu godt, sagde han lidt efter, og han mønstrede, nikkende og i +ét Blik, Krikken og den florbeskørtet og de syv Musikanter og Publikum. + +-Her er s'gu godt, gentog han og gned sine Hænder, saa det knagede i +hans Stol (der bredte sig ogsaa gerne saadan et vist Velvære over ham +efter de Eneture i Droske, naar han kom mellem flere Mennesker). + +Et Par Klovner væltede sig om paa Jorden, mens den graciøse Dame +pustede. De stødte Peber, og de "kørte i Holstenskvogn", saa det +drønede. + +-De har Puder paa Ballerne, sagde en Herre bagved Karl, og alle de +Omsiddende lo og fniste. + +-Her vil Folk saagu' more sig, sagde Karl og gned sig op ad sit Ben, +indtil han pludselig stødte sin Stok (det var, ligesom hun sad saa ene) +op mod Idas Hage. + +Hun fo'r sammen; saa smilte hun, og et Nu holdt hun, med sin Haand, +Sølvknappen fast mod sin Hage. + +-Ja, sagde hun. + +Et Par musikalske Akrobater havde begyndt at spille "den sidste Rose" +paa en Violin, og der blev mere sløvt i Publikum, og stille. Karl holdt +Cigaren mellem Tænderne og førte den op og ned i den bedrøvelige Takt. + +-Men, sagde Ida pludselig, sagte: jeg har maaske ogsaa været der for +tit. + +Karl vendte sig: Herre Gud, tænker Du paa det endnu? + +Og pludselig gættende hendes hemmelige Angst og Tanke, sagde han og slog +med et godmodigt Klap ned paa hendes Haand (han vilde i det Hele saa +gerne trøste hende i den sidste Tid): + +-Moderen véd s'gu aldrig nogenting. + +Ida klemte fast om hans Haand: Aa, Du, hviskede hun. Men Karl rankede +sig i Sædet med strakte Ben: + +-Naa, dér har vi Baronen, sagde han, og han viftede til ham med sin +venstre Haand. + +Baron-direktøren fremførte to Heste. De dansede Vals og satte over +Barrièrer; de brune Skind spændtes og skinnede under Springene, alle +Ansigter vendtes og fulgte dem. Saa lød der pludselig, bagfra, en Stemme +gennem Teltet: + +-Det er s'gu godt, Baron. + +Alle Folk lo, overstadigt, mens Herrerne slog Stokkene mod Stolene og en +Dame ovre paa den anden Side lo ustandseligt for, saa hun vred sig paa +sin Stol. + +-Se dog, se dog, sagde Ida. + +Men to brede Mænd henne ved Teltvæggen, der fulgte hver Hestenes mindste +Bevægelse, sagde: + +-Det er hørt. + +Folk begyndte at le igen, saa de virrede med Hovederne, leende ad +hinanden, fordi de lo ad ingenting. + +-Men de springer smukt, sagde Ida, der holdt den venstre Haand mod sit +Bryst og støttede den højre mod Karls Knæ. + +Karl, der havde fulgt Dressuren, alvorlig, under smaabitte Sug af +Cigaren, nikkede og sagde, med sit betænksomme Udtryk: + +-Det var en Springer for Kate. + +Ida havde ikke forstaaet straks--men nu rejste + +Karl sig: Jeg maa s'gu hilse paa Direktøren, sagde han, og hendes Haand +faldt bort fra hans Knæ, ned, overmod Stolens Arm.... + +Saa saá hun en Dame, der var kommen op paa en Line, en uhyre lyserød +Dame, og hun hørte igen Folk le og saá Karl nikke til sig henne fra +Staldaabningen (han holdt aldrig af, naar hun sad saadan, som hun ikke +kunde røre sig) og hun smilede paany, mens han kom hen imod hende. + +-Der er Herrens Overflødighed, sagde han og stak sin Arm ind under +hendes. + +Ida sad et Nu med Hovedet støttet mod hans Skulder: Det er li'som hjemme +paa Havnepladsen, sagde hun med en Stemme, der skælvede ganske lidt. + +-Men Schreiber var s'gu god, sagde Karl. + +-Aa, sagde Ida: Olivia gemte hans Portræt i sin Syæske. + +Den imposante Dame blev fremkaldt og fremkaldt. Tilsidst fik hun Touche, +for Jublen vilde ikke lægge sig. + +-Godaften, min Pige, sagde Herren fra før og vinkede venligt Damen af. + +Men Paukerne blev ved at skratte, da Ida greb Karl om hans Arm: + +-Dér er Frøken Friis, sagde hun. Hun var blevet stiv som et Lig. + +-Naa, til Helvede, og Karl drejede Hovedet noget hastigt. Ja, dér er +hun, sagde han. + +Men Frøken Friis, der kom lige imod dem, nikkede kun hjemligt og glad: + +-Godaften, er De ogsaa kommet paa Amager? sagde hun og skred videre med +løftet Skørt. Der var noget eget tilvant og glad fremtrædende over +hendes Ryg og nedefter. Da hun havde naaet sin Stol og satte sig, sagde +hun til den lille, stornæsede Herre i hendes Kølvand: + +-Det er Barndomsvenner. + +-Naa, sagde han langtrukkent: saá er det kriminelt. + +-Det er en slem Lømmel, mumlede Karl, da Parret var forbi. Han blev +siddende og stirrede stift paa Spidsen af sin Cigar, til han sagde som +En, der har opgjort et ulysteligt Regnskab: + +-Naa, hun holder s'gu nok Bøtte. + +Men han blev alligevel siddende tavs, med et Udtryk, som Cigaren ikke +smagte. + +Ida bøjede sig frem, for der var kommet et Mellemrum mellem deres Stole, +og med et Smil hviskede hun (men det vibrerede lidt om hendes Mund) +ganske sagte: + +-Karl, og det var det første, hun havde sagt siden Frøken Friis var +gaaet forbi: jeg bryder mig ikke om det. + +Og hun gav sig til at tale, lidt livligt og lidt stærkt, mens det +summede om dem; Tykkerten fra Linen var nu kommen til Hest. + +-Du kunde gerne sidde lidt roligere, sagde Karl. + +Ida havde et Nu pludselig Taarer i Øjnene, men saa smilte hun igen (hun +forstod ham jo saa godt), og hun hviskede endnu en Gang, med Ansigtet op +imod ham: + +-Karl, jeg bryder mig slet ikke om det. + +-Det kunde vel osse lidt nytte, sagde Karl, stadig med samme Stemme og, +med pludselig Mine til at rejse sig, lagde han til: + +-Jeg vil s'gu gaa ud til Direktøren. + +-Vil Du gaa igen? Det kom saa hastigt, og Ida løftede Haanden saa meget +som en Tomme for at standse ham (og vidste vistnok ikke, at det til +allersidst ogsaa var af Forfængelighed). + +-Jeg kan jo osse bli'e, sagde Karl. + +-Barndomsvennerne morer sig ikke, sagde Kavalleren til Frøken Friis, der +gav sig til at nikke til Ida to Gange. + +Der lød en Fanfare: Dér har vi Jokeyen, sagde Karl og strammede sig +uvilkaarligt i Sædet, som alle de andre, da Rytteren jog forbi: Han +rider godt. + +Ida nikkede kun foroverbøjet, medens der var noget over hende som over +et Barn, der stopper Fingrene i Ørene, naar det vil læse, og hun tog +ikke Øjnene fra den nøgne Mand, der satte i Spring. + +Folk klappede og klappede. + +-Han springer godt, sagde Karl. + +Og Ida, der nu uvilkaarligt blev ved med Øjnene at følge det nøgne +Legeme, sagde sagte og blev rød, far hun havde sluttet Ordene: + +-Han er dog ikke saa smuk som Du. + +Karl saá pludselig ned paa hendes Ansigt: + +-Du er s'gu begyndt at se paa Mandfolk, sagde han. + +Og han lo, mens han pludselig strakte Benene: + +-Skal vi saa gaa, sagde han, da Jockeyen var ude, og de rejste sig. +Først henne ved Indgangen hilste de paa Frøken Friis. + +De kørte igen tavse. Ida havde stjaalet Karls Haand, der ikke var saa +livlig bag Handsken: + +-Kan vi ikke køre til "Dagmar" idag? + +-Jo-o, sagde Karl, og lidt efter: + +-Folk træffer man alligevel allevegne. + +Og idet han pludselig gned Hænderne, sagde han i en anden Tone, som en +Mand, der har taget sin Beslutning: + +-Saa vil vi s'gu spise. + +Han sagde, han vilde ha'e Hummer: Men Du skal drikke Porter til, sagde +han, og der kom et snaksomt Velvære over ham, som om han allerede sad +foran det røde Dyr og Salatbladene. + +-Iaften vil vi drikke, sagde Ida. + +-Frøken Friis' Skaal, sagde Karl fra sit Hjørne; og de blev begge tavse +igen, stirrende ud hver af sit Vindu. + +-Nu er vi ved Højbro, sagde Ida. + +-Naa, Gud ske Tak, sagde Karl, og han forandrede ikke Stilling, før +Drosken holdt og de naaede Restauranten, hvor Kelnerne løb i det meget +Lys mellem mange Gæster, og de fik et Kabinet. + +-Det er det gamle, sagde Ida med saadan en lys Stemme, og hun fik Kaaben +af. + +-De er s'gu alle éns, sagde Karl, der allerede var midt i Studiet af +Spisesedlen. Men da Fadene kom, vaagnede han op og slog Hovedet helt +tilbage af Velvære: Der maa Mad til, sagde han, og han begyndte at +spise, med opbunden Serviet. Han fortalte Last og Fast. Om Knuth: han er +s'gu rent gal, sagde han og missede med Øjnene til Ida: men en prægtig +Fyr. Og om Admiralen: nu havde han været upaalidelig igen; han kunde +s'gu heller ikke la'e de Hunkøn gaa. Og om Bogholderen: Han bli'er, +ryste mig, værre og værre, sagde han og rynkede Næsen, mens han blev ved +at spise. + +Men Ida, der sad og saá paa ham, sagde og smilte: + +-Du ser saa godt ud, naar Du spiser; og hun førte sin Haand ind under +hans Manchet op ad hans Arm. + +-Ja, sagde Karl, der lo; hvis jeg spiser godt; og han trykkede Armen ned +mod hendes Haand. + +Ida sad og stirrede ud i Luften: Nu kan vi snart spise derhjemme. + +-Ja, sagde Karl blot. + +Men Ida blev ved at tale om Lejligheden: Saa kønt der blev--nu var +Tæpperne kommet ... til at gaa over begge Gulve ... aa, Mønstret var saa +smukt, med lutter visne Blade, strøede overalt ... og Portièrerne +ligesaadan ... + +Hun blev ved at fortælle om de lutter gule og brune Farver i +Gulvtæppemønstret, til hun pludselig fornam Karls Tavshed. Og for alt i +Verden vilde hun blive ved at tale og--tav. + +-Men naar bli'er der færdigt? sagde Karl i en Tone, som sad han og +regnede noget ud. + +-Jeg véd ikke, sagde Ida, med Hovedet støttet i sin Haand, med en +Stemme, der pludselig sitrede. + +Den Ruslæders Portemonnæ var allerede kommen hen ved Foden af hans Glas. +Han tog den tankeløs op og aabnede den. I det forreste Rum laa der et +Brev. + +Ida greb ham i Armen: Det maa Du ikke se. + +Men Karl havde foldet Brevet ud: Det er jo fra Franck?... Og i en Tone, +som var det et Rykkerbrev til ham, sagde han: + +-Det er naturligvis om Pengene. + +Ida svarede ikke, men puttede Brevet til sig, mens Karl sagde: + +-Jeg forstaar s'gu ikke, hvad Du gør for at lokke alle de Penge fra ham. + +-Jeg lyver, sagde Ida og slog pludselig Ansigtet ned mod Dugen; og i +samme Aandedrag--som for at sige, at det skulde han ikke tage sig +nær--saá hun op og sagde: + +-Det har jeg jo altid gjort. + +Karl, der blev bevæget og knap gjorde sig Rede hvorfor, mumlede: + +-Men at lyve sig til et helt Møblement er ikke saa let.... + +Ida smilede igen, mens hun saá ud over det uendelige Væv af alle sine +egne Udflugter. + +-Jo, sagde hun og lo næsten: naar man først er begyndt, saa kan man +altid lyve videre. + +-Du bliver s'gu et fordærvet Fruentimmer, sagde Karl. Det var længe +siden, han havde taget saa fast eller ømt om hendes Haand. + +-Men hvorfor skal vi tale om det, sagde Ida og virrede med Hovedet: Nu +vil vi drikke. Og hun tog sit Glas. + +Da hun havde drukket og sat Glasset, sagde hun pludselig, og vilde slet +ikke sige det: + +-Det værste, de kan gøre, er da at gi'e mig min Afsked. + +-Det manglede blot, brast det ud af Karl. + +-Ja, saa var det da forbi, sagde Ida. + +Men Karl svarede ikke, før han sagde, med samme Udtryk som før inde i +Cirkus: + +-Men, for Fanden, hun holder vel Bøtte. + +Han kaldte paa Kelneren for at betale. + +-Skal vi allerede gaa, sagde Ida. Det var som kom der altid ligesom en +Angst over hende, naar de skulde gaa; og hun saá ud over Bordet og +Glassene. + +-Det er s'gu paa Tiden, sagde Karl. + +Han vidste vist ikke selv, at han sukkede et Par Gange, da han trak en +Halvtredskrone-Seddel op af den Ruslæders Portemonnæ. + +Men inde i Drosken sagde han, for han vilde ligesom heller ikke skilles +fra hende: + +-Nu ta'er vi hen i Lejligheden. + +-Men der er jo ikke istand, sagde Ida. + +-No'et er der vel paa Plads, sagde Karl, og han raabte Gade og Nummer ud +til Kusken. + +...-Du maa ikke se Dig om, sagde Ida, der ude i Gangen havde faaet en +lille Lampe tændt og som nu aabnede Døren. Men idet hun løftede Lampen +foran sit Ansigt, sagde hun straks og pegede paa to store Ruller, der +stod lænede op imod Væggen: + +-Det er Gulvtæpperne. + +-Sikken Mængde, sagde Karl, der stod og tænkte paa, at Møblerne vilde +blive for store for Stuen. + +-Ja, og hun nikkede til ham: Men Mønstret kan Du ikke se. + +-Jeg er forfærdelig tørstig, sagde Karl, der fik Overfrakken af. + +Ida havde Rødvin og vilde hente den. Karl gik alene op og ned, med en +Cigar, der var gaaet ud; han stødte i Tanker til Møblerne som til +Stængerne i et Bur. De tomme Vindusaabninger gabede paa ham som et Par +stirrende Øjne. + +Ida kom ind med Vinen: Tak, sagde han, og vilde hælde Vinen i sig. + +Men pludselig bevæget, eller desperat--for han kunde i det Øjeblik gerne +have slaaet alle de Møbler i Smadder--sagde han og hans Stemme var lav: + +-Naa, Skaal, Pus. + +-Ja, sagde Ida og saá fra Stuen, hvor Møblerne, der ikke var paa Plads, +kastede lange Skygger op i hans Ansigt: Det er det første Glas, vi +drikker her. + +Og hun drak, til Bunden, med Øjnene fæstede paa hans Ansigt. + +... Karl var gaaet. + +-Tak, jeg vil blive lidt, havde Ida sagt. + +Nu var hun ene. Hun havde ingen Tanker i sit Hoved. + +Hun vilde kun være ene, naar hun tog sin Kaabe og sin Hat og naar hun +gik. Men da hun kom ned paa Gaden, næsten løb hun. Hun tænkte: hvis hun +mødte Frøken Friis--i Porten--eller udenfor--og hun løb, som om hun +derved kunde undgaa det. + +Men hun naaede op i sit Kammer og havde ikke mødt nogen. + +Hun tog sit Overtøj af. Men paa Gulvet blev hun ved at vandre. Saa +aabnede hun Døren. Hun vilde se Roed og Frøken Petersen, se dem, inden +de fik det at vide. Hun gik ned. I hele Huset var der tyst. Mod Vinduet +paa Gangen lysnede det allerførste Skær af Dagen og de Syge blundede. +Sagte drejede hun Nøglen om og gik ind. Roed og Frøken Petersen sad hver +paa sin Side af Kakkelovnen, stive i Øjnene af Søvn. + +-Gott, Gott, er det Dem, sagde Frøken Petersen. + +-Jeg vilde ta'e lidt Kloral, sagde Ida, og aandsfraværende, eller +frygtsomt, glattede hun med sine Hænder ned over Roeds Haar. + +-Hvor De er kold, sagde Roed med de Forvaagedes underligt ligegyldige +Stemme. + +-Ja. + +Ida slap hende og gik hen til Tærskelen til "Salen". I den nærmeste Seng +rørte Patienten sig, og Ida gik ind. En skægget Mand med blaa Briller +laa og stirrede op paa hende. + +-Godaften, Frøken, sagde han med saadan en ydmyg Stemme. + +-Herre Gud, Lauritzen, sagde Ida, er det Dem. + +Patienten svarede ikke. Det var en Dranker, som var her for tredje Gang. +Han laa kun og knugede Hænderne: + +-Jo, det er mig, sagde han saa og blev ved at knuge Hænderne, saa +Knoerne blev hvide. + +Og mens han saá hende op i hendes Ansigt og Armene faldt tilbage langs +hans Sider, sagde han--det Blik maa En have, der korsfæstes--: + +-Jeg kan ikke andet. + +Ida lænede sig til Sengens Stolpe. Stille og uden Lyd hulkede hun +fortvivlet. + +... Karl var kommen hjem. Halvt afklædt blev han ved at marchere paa +Gulvet. + +-Det er utroligt, sagde han. + +-Det er s'gu utroligt, blev han ved at sige, mens han standsede paa sin +Marche og nikkede ind i Lampen. + +-Men de Fruentimmer er s'gu ogsaa blinde, sagde han og nikkede ind i +Lyset. + +Endelig satte han sig hen paa sin Seng. + +-Hm, og han fortrak Ansigtet, som var ogsaa det ham Højst ubehageligt: +og saa har Knuth naturligvis siddet og dinglet paa Wienerkaféen for at +vente. + +Tilsidst kom han ned mellem Tæpperne. Han laa paa Ryggen og stirrede op +i Luften. + +-Det er mærkeligt, men de ender s'gu alle med at blive simple i en Seng. + +Karl v. Eichbaum slukkede sit Lys. Men i Mørket laa han længe og kastede +og vendte sig og virrede med Hovedet, men ogsaa hans Hænder var særligt +urolige--som en Mand, der er plaget af besværlige Fluer ... + +... Han var heller ikke i noget lyst Humør, da han stod op, og +Skilningen kunde han ikke faa lige, mens han blev ved at sidde og herse +med Kammen og Børsterne foran sit Spejl. Men paa én Gang løftede han +Ansigtet og, idet han saá sig selv lige ind i Øjnene i Spejlet, sagde +han halvhøjt og med et Nik: + +-Ja, det er det: et Menneske gør s'gu, hvad han maa. + +Ida havde ventet længe oppe paa Kammeret. Nu maatte hun ned i Thestuen, +nu maatte hun derned. Hun gik gennem den urolige Gang, ind gennem den +rolige. + +Aldrig syntes hun, hun var gaaet saa rank. Nu var der kun Døren, som +skulde aabnes, og Tærskelen, som hun skulde over. + +-God Morgen. + +Hun var derinde. Og i et Nu havde hun lyttet efter sin egen Stemme og +set paa Alles Ansigter, at de vidste intet; og set Frøken Friis, der sad +nærmest Døren og skød op fra Stolen til et Favntag. + +-Godmorgen, Søde, sagde hun. + +Og da hun kyssede hende, skød hun et Nu Spidsen af sin Tunge ind mod +Idas Kind. + +Ida blev blødende rød.... + +Og hun hørte Frøken Helgesen sige: + +-Hos os har der inat været to Dødsfald. + + * * * * * + +Maaske en halv Time havde Ida ventet. Nu vilde hun gaa. Maaske kom der +ingen, saa hun kunde gaa. + +Men Ellingsen var ved Døren for at "hjælpe Frøkenen". + +Han tog Kaabe og Hat, og hun fik dem paa: + +-Tak, sagde hun: Farvel. + +Men Ellingsen, der stod ved Døren, sagde, og der var megen Fugtighed om +hans Læber: + +-Frøkenen glemmer sine Pakker. + +Ida tog dem og Ellingsen lukkede ogsaa Gadedøren op: + +-Farvel, sagde hun og gik. + +Gadedøren var af dem, der stille lukker sig af sig selv. Hr. Ellingsen +vendte tilbage til Kabinettet. Han bevarede stadig et deltagende Udtryk +i sit Ansigt. Med en Serviet bortslog han lidt Støv, han syntes havde +samlet sig paa Dugen, hvorpaa han med den samme Serviet tørrede sig om +sin Mund. Hr. Ellingsen havde virkelig sjældent haft mindre end en +seksten, atten Kroner om Maaneden af "det Selskab". + +Det ringede ved Bufet'en. + +-Men der var jo en dejlig Fremgang i Forretningen. + +Hr. Ellingsen gik ud. En Herre og en Dame kom imod ham i Gangen.... + +-Ida gik--hun troede vel selv, hun vidste ikke hvorhen--langs Stien, mod +Østerbro, udad, længer og længer. + +Dér mødte hun dem. Han saá dem langt borte. Der var de. + +Hun maatte gaa dem forbi. Smaapakkerne hang ligesom saa løst i hendes +slappe Arm og hun vidste ikke, hvordan hun nu fik Hovedet bøjet til +Hilsen. + +Men Kate standsede sin Hest et Øjeblik. + +-Godmorgen, Frøken Brandt, sagde hun og hilste med sin Pisk. Hvilket +dejligt Vejr! + +-Ja, dejligt, sagde Ida, der pludselig stirrede hende op i hendes +Ansigt. + +-Man mærker formelig Foraaret slaa op af Jorden, sagde Kate. Karl holdt +lidt fra dem. Det saá ud, som hans Hest ikke var saa lige at styre. + +-Naa, allons ... Godmorgen. + +De red bort. + +-Hun var kommen langt ud, sagde Kate. + +Og lidt efter, mens hun saá ud over Hovedet paa sin Hest, tilføjede hun: + +-Det er mig forresten ligegyldigt. + +Karl vilde spørge hvad, men tav pludselig med et forbløffet Ansigt. + +-De er s'gu min Overmand, sagde han saa, da de havde travet en Stund. + +Ida havde vendt sig. Det var, som var hun pludselig vaagnet. Hun saá +hvert Ansigt, hun mødte, som var det mærkelig lyst, og hvert Gitter og +hvert Hus og hvert Træ, som var alting saa mærkelig skarpt. Og hun hørte +hver Samtalestump klingert bestemt og hver Vogn og hver Lyd, som havde +hun tusind Sanser og alle fornam, fordi de led alle. + +Men Mulden saá hun mest og de gule Krokus og Rosentræerne, der var +afdækkede nu--for nu vilde det snart blive Foraar. + +Hun kunde være gaaet ti Mil og bøjede dog om ved Søhjørnet, af Vane. + +Paa Vejen tæt ved Rørholm mødte hun Frøken Friis, som begyndte at larme +langt borte og saa kyssede hende, som det i den sidste Tid var blevet +hendes Skik. Men, kære Barn, sagde hun: idag maa jeg da se Lejligheden. +Frøken Friis blev ved at plage om at se Lejligheden: nu var det bare +lige om Hjørnet.... + +Ida var pludselig saa træt, eller maaske følte hun Trang til at nyde en +sidste Smerte. + +-Ja, sagde hun sagte: vi kan gaa derop. + +Hun gik op ad Trapperne, som skulde hun bestige et Bjærg. Frøken Friis +var iforvejen og læste paa alle Dørplader. + +-Og et yndigt stille Hus, raabte hun ned (det var lutter Embeds-og +Bestillingsmænd samt en Baptistpræst, som boede der) og hun kunde næppe +vente, til Ida fik lukket op og sagde, som om hun havde glemt det: + +-Ja, her er Haandværkere. + +Men Frøken Friis raabte allerede inde fra Dagligstuen: + +-Men Gud, Gud, hvor er her nusset; hun røg ud igen paa Gangen: hun +maatte kysse Ida af Henrykkelse, før hun svajede ind paany. Hun befølte +alt og saá alt og snakkede, til hun pludselig satte sig paa en Stolearm: + +-Men, søde Brandt, hvor maa det have kostet. + +Ida sad ned. Ubevægelig saá hun ud over alting, Stykke efter Stykke: nu +var det paa Plads. + +Hun hørte ikke Frøken Friis og ikke, at hendes Ordstrøm pludselig +standsede, følte kun, at hun var ene, et Nu, og løftede sine Hænder fra +sit Skød--da Frøken Friis kom frem i Sovekammerdøren. + +-Brandt, sagde hun, og hun udtalte Navnet i en Tone, som hun aldrig +havde brugt: De véd, hvordan De vil ha'e det. + +Ida havde pludselig rejst sig, ved Lyden af sit Navn. og en Flamme sked +op i hendes Kinder. + +-Saa gaar vi, sagde hun og havde glemt næsten selve sin Smerte. + +Men Frøken Friis var inde i Sovekamret igen og sad og gyngede paa den +store Seng. + +-Saa gaar vi, gentog Ida. + +Der var noget i Tonen, som fik Frøken Friis til at rejse sig noget rask. + +Men Ida ventede tavs først ved Dagligstuedøren og saa ved Entrédøren, +sidst ved Gadedøren, indtil Frøken Friis var ude. Heller ikke paa Gaden +kom Samtalen i Gang. Frøken Friis var ogsaa stille, optagen af Sit som +af en Opdagelse. Men da de naaede Hospitalsporten, sagde hun, før hun +skulde videre "et Ærinde": + +-Men Gud, Brandt, vær nu fornuftig--dette er jo kun for vi frisindede. + +Ida skød tavs hendes Hænder bort fra sin Arm. + +-Farvel, nikkede Frøken Friis. + +Da Ida, der bestandig bar de to Smaapakker, kom ind paa Trappen i +Pavillonen, mødte hun Frøken Kjær. + +-Nej, sagde hun med sin glade Stemme--hun var saa vant til, at Ida +bragte noget med sig hjem--: + +Jomfruen har Kager. + +Og hun løb iforvejen op til Frøken Petersen: Jomfruen har Kager, sagde +hun, og de samledes hastigt til Picknick i Køkkenet. + +Ida sad og saá Kagen forsvinde mellem Petersens Tænder. + +Da de to var mætte, var der et Stykke tilbage. Det blev tilbudt +Josefine, der kom for at hente Spandene. + +-Ja, no'en skal jo ha'et, sagde Josefine. + +Men Frøken Petersen sagde: + +-Ach, vi skulde have gemt den til Kaffen. + +Ida havde rejst sig og gik. + + * * * * * + +Frøken Friis' "Ærinde" var et Minuts Løb ind til Svendsen, hvor den +Stornæsede spiste Frokost. Frøkenen var helt vims og forpustet af +Morgenens Iagttagelser. + +-Nej, Du, sagde hun: det havde jeg aldrig troet--for der var +raffineret.... + +Den Stornæsede betragtede sit Smørrebrød med Sky. + +-Det er s'gu altid saadan med de meget blide Piger, sagde han. + +Frøken Friis sad lidt; hun saá stadig Sengen og de store Vaskekummer og +den brede Hvilesofa for sine Øjne. + +-Ja, det maa det vel være, sagde hun eftertænksomt og nikkede. + +Men lidt efter sagde hun: + +-Men, Gud, hvor det maa være dejligt at ha'e Penge. + +-Naa, sagde den Stornæsede: det vigtigste er s'gu, at man véd, hvad man +vil hinanden. + +Han bød Frøken Friis paa et Glas Øl, som hun nød med opdraget Slør. + +Men pludselig sagde hun, paany ganske ophedet: + +-Frederik, hun havde flyttet Sengen midt frem i Lejligheden. + +-Ja, den bliver s'gu nok staaende, sagde den Stornæsede. + + * * * * * + +... Kate Mourier havde faaet den mærkeligste Vane. Hun vandrede op og +ned gennem alle Stuer med begge Mynder efter sig. + +-Kære Kate, hvor Du marcherer, sagde Fru Mourier fra sin Sofa. + +-Jeg tænker, sagde Kate og vandrede videre. + +-Men kunde Du ikke gøre det siddende, sagde Fru Mourier. + +Pludselig havde Kate sat sig med begge Mynderne foran sig, og rejste sig +saa igen. Henne ved Døren strakte hun Armene op langs Dørkarmen. + +-Er det iaften, vi skal paa Koncert? sagde hun og saá ud i Luften. + +-Ja. + +Det var rart ... For jeg trænger til Musik, sagde hun og gik ind. + +Fru Mourier blev siddende. Bladene i hendes "Edition Peters" blev +liggende urørte. Hun tænkte paa, at det var godt, at Mourier endelig +kom--nu til Selskabet for Aline. + +For Fru Mourier vidste ikke rigtig, hvordan det stod til med Kate. + +Det ringede, og det var Fru von Eichbaum. Hun kom blot for at spørge, om +Mourier ogsaa tog Tjeneren med til Byen. + +-For Mine, det var jo bedst at vide det, sagde hun. + +Mouriers Tjener skulde hjælpe til ved Fru von Eichbaums Selskab for den +til Byen ankomne Fru Feddersen. + +De talte lidt om det, og Fru von Eichbaum sagde saa, i en anden Tone: + +-Børnene har jo redet, Du. + +-Ja, sagde Fru Mourier og saá ud for sig. Hun havde saa gerne villet +"tale rigtig ud"--og lod være. + + * * * * * + +-Fru von Eichbaum sad med Generalinden foran det dækkede Bord i +Generalindens Spisestue, hvor Fru von Eichbaums Gæster idag skulde +spise. Der var færdigt. + +Fru von Eichbaum saá ud over Dekorationen, der var Krokus fra +Landstedet, og sagde: + +-Saa kommer den lille Brandt. Jeg gik selv derud imorges. + +Og da Generalinden ikke svarede straks, sagde hun: + +-Det var jo urimeligt at la'e Pladsen staa tom, og hun har jo dog +li'esom færdedes her i Vinter ... Desuden hjælper hun saa lidt med ved +Theen. + +-Men det er da rimeligt at bede hende, mente Generalinden: da Pladsen er +der ... Og netop, sagde hun og holdt lidt for pludseligt inde efter at +det var sagt: under disse Omstændigheder. + +Men Fru von Eichbaum havde vistnok slet ikke hørt det, for hun rejste +sig kun og sagde: + +-Og nu er der for Julius kun at tænde Lysene an. + +Ogsaa Generalinden stod op, men henne ved Døren blev Fru von Eichbaum +staaende: + +-Saa vilde jeg jo ønske, Du, sagde hun noget langsommere: at Aline kom +lidt tidligt ... for, Lotte (Fru von Eichbaum gjorde en Bevægelse med +Hænderne, som bragte hun noget paa Plads) saa li'esom er hun der. + +Generalinden nikkede, mens Fru von Eichbaum aabnede Døren. + +De gik gennem Gangen ud i Generalindens Køkken. + +-De Skærmbrædter, Lotte, sagde Fru von Eichbaum, idet Søsteren gik +gennem Generalindens Køkken, hvor nogle graa Skærmbrædter dækkende +garnerede Køkkenbord og Komfur: De Skærmbrædter er en Velsignelse. + +De skiltes, og Fru von Eichbaum gik over i sin egen lille Gang, hvor +hun, lidt kaldende, sagde til Julius, der paa en Snor inde ved Komfuret +havde sine Handsker til Tørring: + +-Og saa si'er Julius den fremmede Tjener Besked. + +Julius, der kom frem, let lugtende af Benzin, skulde nok besørge det. + +Fru von Eichbaum gik ind. Til Ane talte hun før Middagen ikke. + +De tre Stuer laa i stille Hygge, og Kullene, der var lagte sparsomt paa, +brændte svagt. Fru von Eichbaum satte sig paa sin Plads i Sofaen. Hun +vilde kniple, til hun skulde klæde sig paa. Sengeomhænget var snart +færdigt--om nogle Uger. Men Kate, Barnet, havde virkelig ogsaa i den +sidste Tid, her om Aftenerne, kniplet rigtig flinkt. Og meget jævnt. + +Det var rigtig, som der var kommet mere Ro over de kønne Fingre. + +Kniplepindene gled ud af Fru von Eichbaums Hænder, og hun faldt i +Tanker. I Stuerne begyndte det at skumre. Fru von Eichbaum tænkte paa +saa mange Ting, paa denne Vinter og paa de mange Vintre før, paa Aline +og paa Kate og paa Karl ... Og pludselig tænkte hun paa en af +Konfessionarius' Prædikener. + +Udlæggelsen havde været om Troskaben og Dagværket og Lønnen, som blev +Fred. + +Fru von Eichbaum blev pludselig bevæget, og i Halvmørket brugte hun +Lommetørklædet. Hendes Øjne var fæstede paa Hr. von Eichbaums Billede +over Skrivebordet: han saas endnu i Halvlyset. + +Hans Enke havde foldet Hænderne. + +Saa vaktes hun af sine Tanker. Hun hørte Karl. Han aabnede Døren til +Spisestuen og kom ind. + +-Er Mo'er klædt paa? spurgte han. + +-Nej, jeg har saamæn siddet lidt i min Krog, sagde Fru von Eichbaum fra +Mørket: Men alt er i Orden. + +-Faar vi saa Christensen? sagde Karl, der var falden ned paa en Stol. + +-Ja. + +De sad tavse lidt, til Fru von Eichbaum sagde: + +-Og saa har jeg bedt Frøken Brandt. + +Maaske havde hun ventet et Ord ud fra Halvmørket, men Ordet kom ikke, og +begge hørte kun Uhret, der dikkede videre. + +-Hun er jo dog kommet her en Del i Vinter, lød det fra Sofaen. + +-Og, Fru von Eichbaums Tone skiftede næsten umærkeligt: Saa har jeg jo +tænkt mig det som en Slags Afslutning. + +Uhret dikkede videre, maaske et Minut. + +-Vil Du saa tænde i Hjørnet, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl tændte, og Fru von Eichbaum rejste sig. + +-Det er nok paa Tide, sagde hun, og da hun kom forbi Sønnen, lagde hun +pludselig Armen paa hans Skulder: + +-Jeg har siddet her og set paa din Fa'rs Portræt.... + +Karl følte, at hun sitrede. + +Og pludselig bevæget, ligesom hun, sagde han: + +-Mo'r er saa god--og kyssede hende paa Panden. + +-Og nu maa vi klæde os paa, sagde Fru von Eichbaum: Bordordenen har +Julius lagt ind paa dit Bord.... + +Karl stod inde i sit Værelse og studerede "Bordordenen". Han Følte noget +af en Lettelse: Ida, der skulde have Kandidaten, skulde sidde paa samme +Side af Bordet som han selv. + + * * * * * + +Julius var ovre i Spisestuen færdig med at tænde Lysene an, da Mouriers +Hr. Christensen arriverede med Mansketskjorten dækket af en Fløjels +Skjorteskærmer. Julius behandlede den Fremmede med meget Ceremoniel og +sagde, at han "turde maaske sætte ham ind i Forholdene". + +Han førte Hr. Christensen ind i Generalindens Gæsteværelse ved Siden af +Spisestuen, og Hr. Christensen afførte sig Overtøjet, mens han +betragtede de to Senge. + +-Her retter vi an, sagde Julius. + +Julius havde tænkt, at Hr. Christensen kunde skænke. + +Hr. Christensen, der bar Guldlænkeknapper og tre firkantede Guldknapper +i sit Skjortebryst--han havde tjent i Garden og uddannede sig under Hr. +Mouriers aarlige Ophold i Karlsbad flittigt efter internationale +Mønstre--betragtede Flaskerne.... + +-Af hvid Vin, sagde Julius, plejer vi at skænke tolv Glas af Flasken. + +Hr. Christensen, der saá ud som en Mand, der ikke vil undres over noget, +begyndte at sortere Flaskerne med et Par meget soignerede Hænder. Paa +venstre Haands Lillefinger bar han en bred Guldring. + +Fru von Eichbaum var paaklædt og stænkede Værelserne med "en Anelse" af +Kølnervand. + +Portneren havde indtaget sin Post foran Porten for at avertere +Droskerne. De maatte holde paa Gaden. "Mellemgaarden" var for smal, saa +de kunde vanskelig vende. + +Men den første Gæst kom gaaende. Det var Kandidaten. Han kom bestandig +først af ubehjælpsom Angst for at komme for silde, og han sagde til +Julius, mens han aftog mange besynderlige Klædningsstykker: + +-Der er nok ingen kommen, og gik ind til Fru von Eichbaum, med Hovedet +paa Skakke, mens Fru von Eichbaum rejste sig og sagde: Det var dejligt +at se Dem, Henrik, saa har De det da nogenlunde. Kandidaten kom til Sæde +og takkede. Naar Kandidaten sad midt i en Stue, saá han ud, som han var +anbragt i en Krog, og han holdt Benene underligt ind til hinanden, som +gemte han dem i en Fodpose. Fru von Eichbaum, der hørte nogen ude i +Gangen, sagde: + +-Ja, Foraaret er jo svært for alle den Slags Tilfælde ... + +Kandidatens "Tilfælde" var et Maveonde. + +-Men har De nu ogsaa i Vinter haft Lammeskind under Deres Bord? + +Fru von Eichbaum rejste sig uden at vente paa Svar. Det var Familien +Schleppegrell, der viste sig i Kabinettet. + +-Gud, Du, sagde Fru Schleppegrell, der var ganske forpustet: at vi er +naaet herhen saa tidlig--og jeg, som dog har styrtet om i Timevis. + +Fru Schleppegrell havde tilbragt fire Timer af sin Dag paa Toldboden, +hvad hun straks fortalte. + +Admiralen havde hilst paa Kandidaten--omtrent som paa en Skibskok; og +Fru Schleppegrell flyttede over til Generalinden, der plejede at komme, +naar hun havde hørt den første Vogn, og som maaske havde haabet, at det +var Aline. Karl, der var kommen ind og bukkende gik og stødte +Lakskohælene sammen, var standset foran Fanny, som havde et Kniplingslør +over en ældre laksfarvet Robe fra et Hofbal, mens Fru von Eichbaum +sagde, understøttende Konversationen: + +-Du, Fanny, var vel i Formiddags hos Père Dominique? Hvad var Emnet? + +Pateren havde talt om Autoriteten. + +Admiralen, der var oprigtig religiøs hver Søndag og gik til Højmesse i +Holmens Kirke med Roskilde Konvents Salmebog i sin Lomme, sagde: + +-Jeg kan s'gu ikke li'e det Rend i katolske Kirker.... + +-Gud, Schleppegrell, sagde Generalinden--Konversationen gik lidt +staccato; men, det var kun Falkenbergs, der kom--: For et befæstet Gemyt +som Fanny kan det da kun være udviklende. + +Og Fru von Eichbaum, der atter rejste sig, sagde: + +-Ja, Schleppegrell, deri kan jeg ikke heller være enig--vi taler netop +om Katolikerne, Emmy--Katolikerne har alligevel de store Synspunkter, +der giver Løftelse.... + +Og da hun hørte Kabinetsdøren gaa igen, mens Fanny havde væbnet sig med +sin Lorgnet, tilføjede Generalinden: + +-Katolicismen har nu én Gang det, der ligesom bliver staaende. + +Et Sekund havde, mens alle talte, alles Øjne strejfet Fru Aline, der kom +frem i Døren. + +-Goddag, Aline, sagde Fru von Eichbaum og rakte hende begge sine Hænder, +og Fru Aline gik silkeklædt, uden at tale, støttet til sin Stok, frem i +Stuen. Fru von Eichbaum holdt sig ved Siden af hende, mens Veninden gav +Haanden til alle--Fru Falkenberg strittede under Haandtrykket +uvilkaarligt med Armene som Børn, der skal lære at valse--og man hørte +Admiralen sige (han talte stadig om Katolicismen): + +-Jeg tror s'gu ikke, det er sundt. + +Fru Schleppegrell havde rejst sig til Omfavnelse, mens man ovre ved +Etagèren hørte Oberstløjtnant Falkenberg sige til Kandidaten: Ja, det er +det, man gaar ud i Solskin, og saa har man den kolde Blæst. +Generalinden, der tog Fru Alines Stok, sagde: + +-Sæt Dig her, Aline. + +Fru Feddersen kom til Sæde, og det var, som i Sofahjørnet Kredsen +lukkede sig om hende. + +Men Fru von Eichbaum, der vendte tilbage til Kabinetsdøren, sagde +leende: + +-Ja, det er naturligvis Kammerjunkerens, der kommer for silde. + +Mouriers og Frøken Rosenfeld var komne sammen. + +-Nej, Andreas, havde Fru Mourier sagt derhjemme: jeg vil ikke se hende +komme. + +Nu stod hun, for hun havde ligesom ikke Mod til at gaa ind, i +Kabinettet, hvorfra hun kunde se Fru Aline i Hjørnesofaen. + +-Herre Gud, hvor er hun graanet, sagde hun til Fanny, der stod hende +nærmest, og Fru Mourier havde Taarer i Øjnene. + +-Hvem? spurgte Fanny. + +Karl, der gik rundt med Bordordenen, fandt pludselig Ida bag de andre, +henne i Krogen ved Gummiplanten. + +-Staar De dér, sagde han og slog Fødderne sammen, lidt bleg. + +Og Fru von Eichbaum, der fuldstændig havde glemt hende, men som havde +tyve Øren, gik frem imod hende: Goddag, kære Frøken Brandt, sagde hun og +forestillede hende for et Par af de nærmeste. Kammerjunkerinde Lindholm +sejlede pludselig ind i Kabinettet foran Kammerjunkeren, saa der blev +hel Trængsel, mens Kate sagde, i en Tone, som stod hun ved Indgangen til +Arken: + +-Saa, nu er vi atten. + +Inde i Dagligstuen brød de allerede op, mens Mourier blev ved at veksle +kraftige Haandtryk med Alverden, og de gik ud gennem Dørene, Par efter +Par. Kandidaten bukkede paa skraa for Ida, hvem han aldrig havde set, og +de to gik sidst. + +Men da de kom ind langs Skærmbrædterne, skurede Karl med +Kammerjunkerinden forbi Ida og lagde, som var der ikke Plads, et Nu sin +Haand om hendes Liv. + +-Vi skal slutte Kortègen, sagde han. + +Og Kammerjunkerinden, der var Datter af en Hof-Glas-Handler, sagde med +et Blik paa Skærmbrædterne: + +-Hvor det er bekvemt, at De bor i samme Hus som Deres Tante. + +-Ja, sagde Karl, der havde fulgt hendes Blik: Skærmbrædterne er +Familieeje, jeg tror s'gu, vi har arvet dem. + +Kammerjunkerinden lo og løftede, mens de gik gennem Gangen, sine Skørter +en Smule højt, som gik hun over en Gaard. Da de naaede ind i Spisestuen, +saá Karl med et Par hastige Værtøjne henover Bordet. Det var, som blev +hans Ansigt paa én Gang ældre, med et vist officielt Udtryk. + +De var alle paa Plads, nederst Moderen, øverst Admiralen, med +Kommandørkorset om sin Hals, ved Siden af Fru Aline. + +Julius begyndte at servere Suppen højtidelig, som bar han et Par +Offerskaaler. + +Samtalen tog fat om Spisestuer og om at sidde. + +-Her har man da, Gud være lovet, Plads, sagde Hr. Mourier, der bandt +Servietten op om sin brede Bringe. + +Konversationen bredte sig, stadig om Spisestuer, og Fru von Eichbaum +sagde, mens Fru Mourier bøjede sig frem for at skjule Fru Aline, for +hendes Hænder skælvede, saa hun spildte Suppen, naar hun førte Skeen til +sin Mund: + +-Men der er da ingen Spisestue som den paa Korsgaard. + +Og Fru Aline, der talte ligesom en Tone dybere end de andre, sagde: + +-Der er idetmindste køligt. + +Frøken Rosenfeld havde lyttet et Øjeblik efter Klangen i Fru Alines +Stemme, og hun svarede distræt paa et Spørgsmaal af Kammerjunkeren: + +-Ja, vi har nu hundrede Elever i Skolen. + +Hvad der gav Admiralinden Anledning til at løfte Barmen i en noget +rigelig Udskæring, mens hun sagde: + +-Ja, det er utroligt, i vore Dage skal de alle ha'e noget at ta'e sig +til. + +Men Generalinden sagde: + +-Gud, Du, det kommer kun af den megen Utaalmodighed. Der er ingen mere, +som har Ro over sig til at sidde stille paa et Sted og strikke en +Strømpe. + +Hr. Mourier erklærede, at det var en aldeles fortræffelig Helleflynder, +og mens Hr. Christensen, der havde aftaget Lillefingerringen før +Serveringen, skænkede den hvide Vin, greb Oberstløjtnant Falkenberg +Ordet Ro og sagde: + +-Ja, men hvad skyldes det, Generalinde? Vi (og Oberstløjtnantens Stemme +blev skarpere) vi har to Oppositionsblade i vort Hus ... Kom det an paa +mig, Kom det Papir ikke indenfor vore Døre. + +Fru Falkenberg, der spiste ganske lidt, men hvert Øjeblik saá op mod Fru +Aline, som stirrede hun paa et Under, der var rykket hende ganske nær, +sagde: + +-Men, Falkenberg, man kan da ikke hindre Børnene i at læse. + +-Men man diskuterer ikke med dem, svarede Oberstløjtnanten. + +Fru von Eichbaum sagde, næsten ligesom for at lægge sig imellem: + +-Ja, Emmy, der gi'er jeg jo Falkenberg Ret: disse evige Diskussioner +føder kun Uro. + +Mourier, der stadig spiste, mente bredt, at man maatte jo dog vide, hvad +de Folk tænkte: Han holdt s'gu "Socialdemokraten". + +-Kære Mourier, sagde Fru von Eichbaum, der nu, lettet, hørte Fru Aline +tale livligere om Barndomshjemmet paa Unsgaard: det finder jeg jo +urigtigt ... + +Fru von Eichbaum mente "for Eksemplets Skyld". + +Det kunde være galt nok endda med Tiderne, som alt forløb: + +-Vil De tænke Dem, forleden--opdager jeg ikke, at Ane og Julius, Ane, +De, abonnerer paa saadanne et lille Blad ... Man fatter jo ikke, hvor de +har det fra. + +Mourier lo, men Journalistkonversationen var naaet over til +Kammerjunkeren, der sagde, at man saá jo undertiden de Folk i Theatret, +og han undrede sig hyppig: For de er virkelig velklædte, sagde han i en +Tone, som om han havde ventet, at alle Bladskrivere mødte med Huller paa +Albuerne. + +Admiralen fortalte, at han havde en Gang haft en Herre fra et Blad om +Bord i "Helgoland", og han "havde s'gu talt meget fornuftigt", men +Admiralinden, der stadig var blevet ved sit Emne om, at alle vilde +bestille noget, sagde over Bordet til Fru Mourier, talende om en Datter +af Kredsen: + +-Kære Mine, véd Du ikke det--jo, hun vil nedsætte sig som +Fødselshjælperske. + +Kandidaten, der havde spist sin Fisk uden Sauce paa Grund af sin Diæt +(han var Søn af en Berømthed fra Midten af Aarhundredet og havde i ti +Aar været beskæftiget med at ordne de fædrene "Erindringer", mens han +stadig blev magrere), sagde til Ida: + +-Men det maa jo være en meget lønnende Gerning saaledes at kunne lindre +sine Medmenneskers Lidelser. + +-Ja, sagde Ida, og hendes og hendes Herres Konversation gik istaa igen. +Hun havde faaet to røde Pletter, en over hvert Øjenbryn, som om hun lige +kom fra en Stegepande. + +Fru von Eichbaum saá med sit Værtinde-blik ud over Bordet. + +-Aa, lille Frøken Brandt, sagde hun: ta'er De det Fad og la'er det gaa +rundt. + +Det gav et Ryk i Ida. Hun havde kun hørt den megen Tale som en Summen, +der var hende fremmed, og nu hørte hun Karls Stemme, der talte til +Frøken Mourier igen. + +-Ja, sagde hun, og hun tog Fadet. + +-Tak, sagde Fru von Eichbaum. + +Kammerjunkerinden talte med Fanny Schleppegrell om Prinserne: en af dem +havde foræret hende en Papirkniv. Og Konversationen om den kongelige +Familie blev almindelig. + +Generalinden og Oberstløjtnant Falkenberg talte, mens Samtalen blev alt +livligere og Admiralen var rykket Fru Feddersen ligesom en Kende tættere +paa Livet, om en Ven af Kredsen, der var Guvernør hos Prinsen og +forberedte ham til en Eksamen. + +-Men han er jo meget bunden, sagde Generalinden: sove som han maa i +Værelset foran. + +Oberstløjtnanten svarede med nogle Ord om det udmærkede Eksempel og +vendte sig til Frøken Rosenfeld: + +-Ja, sagde han: De er naturligvis radikal ligesom min Kone.-- + +-Jeg véd ikke, hvad De forstaar ved Ordet, sagde Frøken Rosenfeld: men +Kongen holder jeg forresten meget af, fordi jeg synes, han er en +ridderlig Person. + +Karl og Kate begyndte at le ad Ordet "Person", og Generalinden sagde til +Frøken Rosenfeld. + +-Kære Betty, det er vel ikke det eneste. + +Men Fru Falkenberg, der havde to røde Pletter paa sine Kinder--hun fik +dem let, som var de Følgen af en undertrykt eller hemmelig +Ophidselse--sagde ud i Luften, men det var sagtens til Oberstløjtnanten: + +-Men Menneskene tænker jo nu dog én Gang-- + +Og Oberstløjtnanten svarede: + +-Ja, de tænker ... de tænker, til de ligger der. + +Mourier, der havde hørt det, lo og sagde: + +-Det er s'gu meget rigtigt; og han klinkede med Oberstløjtnanten. + +Ordet "tænke" førte paa én Gang Fru von Eichbaum ind paa Martensens +Etik. Hun læste den netop. Hun nød den langsomt: + +-Men jeg finder ham jo, sagde hun, ikke vanskelig at følge paa Grund af +den klare Stil. + +Pludselig sagde Generalinden over Bordet til Ida ("hun sidder jo som +hjemløs", havde Naaden paa én Gang set): + +-Er der megen Sygdom iaar, Frøken Brandt? + +-Ja, en Del, fik Ida sagt. Hun hørte kun Karl og Kate, der lo,--hvor de +lo, ligesom langt borte. Og saa sad hun og passede paa Fadene, næsten +febrilsk, som af en gammel og pludselig vaagnet Vane, Vanen fra +"Ludvigsbakke". + +Mourier, der sad og saá ud over Bordet, lod Blikket standse ved Ida og +bøjede sig over mod Fru von Eichbaum: + +-Hvem er hun? spurgte han halvhøjt, og Ida hørte Fru von Eichbaum, inde +i en længere Forklaring, sige: + +-Og Faderen var jo Godsforvalter hos Konferensraaden, rigtig en +agtværdig Mand. + +Ida vidste maaske ikke selv, at hun kæmpede for ikke at faa Taarer i +Øjnene. + +Oppe ved den anden Bordende blev Samtalen gladere. De var blevet ved at +tale om "Unsgaard", og Fru von Eichbaum begyndte at tale med, mens +Admiralinden paany var naaet til Tolden og Toldvæsenet og afsluttende +sagde til Kammerjunkerinde Lindholm: + +-Men nogle Stykker Silketøj, Kære, haaber jeg nu at faa hjem med Deres +Svigermoder og Mary ... Gud, De, naar man lægger dem i Bunden af en +Kuffert-- + +Konversationen om "Unsgaard" indfangede ogsaa hende, og hun forlod +"Silketøjet". Fru Mourier talte saa glad og højt, for hun var saa +inderlig lykkelig, fordi det helt tøede op om Aline; og Fru Feddersen +sad bøjet frem med sit Ansigt i det fulde Lys. + +-Ja, det var en dejlig Tid, sagde Fru Mourier ... Husker Du, Mille? hun +talte ned til Fru von Eichbaum: naar vi kørte til Marienlyst for at +danse ... Det var i Brix' Tid. Nu har jeg saamæn ikke været der længe. + +Fru von Eichbaum svarede noget--pludselig med Taarer i Øjnene: det var +jo der, hun havde truffet Eichbaum første Gang. + +Og de blev alle ved at tale om den Tid: om Soiréerne og Kronborgs +Løjtnanter og Køreturene til Gurre og Badetimerne, naar de kørte i en +Høstvogn ned til Hellebæk Strand, og de store Skovture, naar de tog til +Grib Skov, der var saa vid og stille.... + +Alle deres Ansigter blev helt lysende, og de kom alle til at tale næsten +ganske ens--ogsaa Fru Aline. + +-Aa, ja, sagde Admiralinden: da var man alligevel meget bedre Mennesker. + +Men Admiralen, hvis Kommandørkors var kommen til at sidde lidt skævt, og +som sad og tænkte paa, hvor det s'gu alligevel var utroligt, hvor Aline +havde holdt sig, sagde: + +-Ja, man husker jo nok, naar man skulde gynge Dem. + +Karl og Kate var begyndt at pludre Fransk, men paa én Gang bøjede Karl +sig frem--deroppe talte de endnu om Grib Skov--og løftede sit Glas: + +-Frøken Brandt, sagde han. + +Ida fo'r sammen og hævede knap sit Blik. Saa drak hun. + +Men Karl blev siddende et Øjeblik helt aandsfraværende. Der var kommet +noget saa sørgmodigt i hans Øjne. + +-Lille Frøken Brandt, sagde Fru von Eichbaum, det kom en lille Smule +hastigt: la'er De maaske det Syltetøj gaa? + +Men det var Frøken Rosenfeld, der svarede med en lidt høj Stemme: + +-Nu skal jeg, Fru von Eichbaum. + +Rundtom talte alle, mens Kandelabrenes Lys flimrede let i den ophedede +Luft, Kammerjunkeren underholdt Kandidaten om Memoireliteratur. Han +maatte sige, at Memoirer i det Hele var hans Yndlingslekture, navnlig om +Napoleon. + +-Man føler under Memoirelæsning saa at sige, at man alle er Mennesker. + +Oberstløjtnant Falkenberg begyndte at tale om Napoleons Marchaller og +Marchal Neys Grav, der, som han sagde, var simpel, som det sømmer sig en +Soldats; mens Kammerjunkerinde Lindholm spurgte Fanny, om hun vidste, +hvad Fru Verdier havde forlangt for en Garniture af gamle Kniplinger ... + +Næsten alle talte, en Kende i Munden paa hinanden. Frøken Rosenfeld +tvang Ida til at tale med. Mourier, der var rød og blussede, slog sin +Haand ned paa Fru von Eichbaum og sagde: + +-Her er s'gu rart. + +-Kære Mourier, sagde Fru von Eichbaum smilende: det er saa let, naar man +kun er i sin egen Kreds. + +De var færdige med Urfuglen, der var en Present fra Fru Mourier, og Hr. +Christensen iskænkede Portvinen. + +Oppe ved Fru Alines Bordende talte de endnu om Unsgaard-Dagene, da Fru +Mourier sagde: + +-Men nu skal vi alle samles igen paa Ludvigsbakke. + +Og Mourier, der hørte det, sagde bred og glad: + +-Ja, det er s'gu rigtigt--velkommen alle Mand, nu, naar vi faar bygget +... Idag falder vist den sidste Mur af den gamle Kasse.... + +Ordet Ludvigsbakke havde vækket Ida, men hun vidste ikke, at hun, bøjet +frem, bleg, stirrede ind i Hr. Mouriers Ansigt. + +-De gamle Mure har ellers været drøje, sagde Mourier: naa, Stenene +bruger vi til den nye Stald. + +-Der var alligevel rart i det gamle Hus, sagde Fru von Eichbaum. + +-Gu' var der rart, sagde Mourier sagtmodigt: Men Ungdommen er jo aldrig +tilfreds. + +-Men I forvænner ogsaa Kate, sagde Generalinden. + +-Nej, brød pludselig Kate ind med en mærkelig Gadejargonbetoning paa +Ordet: Man kunde virkelig ikke rykke ind i de gamle Lokaler. + +Paa én Gang blev Kate Midtpunktet ved Bordet, mens de talte om de nye +Værelser, Trappen, Billardsalen og Badeværelserne og Udsigtstaarnet og +Terrasserne, hvis Stenvaser skulde hugges i Italien. + +Kammerjunkerinden var højst interesseret og bøjede sig spørgende frem +over Bordet, mens Fanny trak den magre Buste tilbage og saá ud, som om +hun lugtede til koncentreret Eddike, og Kate blev ved at tale om +Trappegelænder og en engelsk Thestue og Parketgulve. + +Samtalen blev højrøstet, og Fru Mourier sagde til Generalinden: Ja, +Fordringerne stiger, Du, sagde hun og saá kærligt beundrende ned paa +Datteren, mens Karl begyndte at forklare Kammerjunkeren om Staldene, +ivrigt og optaget: at de var efter engelsk Mønster, med Hestene frit i +Baasene, store Rum, med Marmorgulve og Vandledninger. + +-Storartet De, sagde Karl: jeg har selv givet Tegningerne. + +Men Kate fortalte Kammerjunkerinden om Soveværelserne, der alle laa mod +Nord, for man maatte sove koldt. + +Ida vidste ikke, at Julius havde budt hende Is, og at hun havde faaet +den ned paa sin Tallerken. + +Men de to unge blev ivrige, fordi Faderen drillede Kate og Oberst +Falkenberg begyndte at kritisere Baasene. Lidt hede af Varme og Vin +talte de begge, i Munden paa hinanden, hver til sin Side, Kate ned til +Faderen og Karl op til Obersten om Soveværelser og Heste og Centralvarme +og Baase, saa det lød som en hel Duet. Ogsaa Fru Feddersen bøjede sig, +optagen, frem, og der kom nogle korte og hastige Glimt i hendes graa +Øjne ved Talen om den megen Komfort og de Marmor-badekar. + +Og pludselig nikkede Fru Mourier ned til Fru von Eichbaum med Taarer i +sine gode Øjne. + +Men Mourier løste sin Serviet fra Halsen og sagde: + +-Ja, Ungdommen raser. + +Da der var blevet noget mere stille, sagde Frøken Rosenfeld roligt: + +-Der var nu mange dejlige Minder fra det gamle Hus. + +Karl hørte Ordene og pludselig holdt han inde i sine Forklaringer og han +svarede ikke Kammerjunkeren-- + +Fru Falkenberg sad og søgte Falkenbergs Blik, men Oberstløjtnanten nød +en Biskuit og talte med Admiralinden om Remonteheste. + +Fru von Eichbaum bød Velbekomme. + +Ida havde ikke hørt det og hun fik sig først rejst, da Kandidaten rakte +hende Armen. Som halvvaagen saá hun et Øjeblik ud over Bordet med det +endte Maaltid og Kandelabrene, der osede let, og ned paa sin egen Plads. +Den blodrøde Is var smeltet og blevet til noget farvet og skident Vand i +hendes Skaal. + +Admiralen vilde række Fru Aline Feddersen hendes Stok. Men Fru Aline +mente, hun kunde gaa uden. Og støttet til Admiralen, hvis Emaillekors +lyste i Skæret af de von Eichbaumske Kandelabre, gik hun, lidt +besværligt, men dog rank mellem de andre Par, forbi Skærmbrædterne, over +i Fru von Eichbaums Lejlighed, hvor Hr. Christensen begyndte at byde +Kaffen om. + +Herrer og Damer talte højt, rundt omkring, i Grupper. Fru Mourier stod +hos Fru von Eichbaum med hendes tørre Hænder i sine. + +-Det gik nydeligt, Du, sagde hun: jeg kender heller ingen, der forstaar +Kunsten som Du. + +Fru Mourier forklarede ikke, hvad hun egentlig mente med Kunsten, eller +maaske vidste hun det ikke en Gang selv. + +Men Fru von Eichbaum svarede: + +-Kære Vilhelmine, det gaar jo ganske af sig selv. + +-Ja, naar man forstaar det, sagde Fru Mourier. + +Ida havde helt mekanisk--eller maaske som et Slags ubevidst Værn--taget +Sukker og Fløde og gled rundt og bød. Nu naaede hun Fru Mourier. + +-Tak, Ida, sagde Fru von Eichbaum: De er osse altid saa hjælpsom. + +Og Fru Mourier, der tog Sukker, sagde venligt: + +-De gaar jo rundt, Frøken Brandt, som var De en Datter i Huset. + +-Ja, sagde Ida og gled videre. + +-Hun er vist rar, Du, sagde Fru Mourier, der følte en ubestemt +Medlidenhed--maaske med det underligt halvgamle, der var over Idas +Person. Det var, som den gule Kjole var for stor til hende, saa der ikke +var nogen rigtig levende Krop i den, og det flammede Haar virkede over +den lille Pande saa mærkeligt som Paryk eller som det var klistret paa. + +-Gud Du, prægtig, sagde Fru von Eichbaum: Og et af de sjældne Mennesker, +der altid kender deres Plads. + +Herrerne var gaaet ind i Karls Værelse for at ryge undtagen Admiralen, +der passede sin Fordøjelse paa sin vanlige Strøgtur. Kammerjunkeren +talte om, at København var s'gu en nydelig Verdensstad--man kunde ikke +faa en ordentlig Skjorte i hele Byen. + +Men Mourier havde fat i Karl ude i Entreen: + +-Jeg har saamæn egentlig villet skrive det længe--men, ser De,--for man +véd jo dog, hvad det koster for et ungt Menneske at gelejde unge Damer +rundt--saadan en hel Vinter--Men nu (Hr. Mourier var helt forlegen) +lægger vi en Anvisning oppe paa Filialen--og saa er den Sag klar, naar +De bare gaar op og hæver den. + +-Naa, ingen Aarsag, sluttede han brat. Karl var blevet blodrød og Hr. +Mourier vendte sig, meget lettet: + +-Men skulde vi ikke hellere flytte ind i Spisestuen, sagde han: der er +s'gu friere Luft og saadan ved Kaffen er det ogsaa rart at være et +Stykke fra Fruerne-- + +Lidt efter brød Herrerne op og drog over i Generalindens Spisestue, hvor +Hr. Christensen og Julius gik og dækkede af. + +Hr. Christensen havde faaet saadan noget bevægeligt ved Næseborene, da +han kom op om Fru Feddersens Plads, hvor man endnu fornam hendes +Parfume. + +-Hun er forresten osse en stadselig Dame endnu, havde han sagt til +Julius. + +Over Damerne var der faldet Ro efter Kaffen og nu, da Herrerne var +gaaet. Admiralinden halvsov efter Formiddagens Anstrengelser i Sofaen +(hun spiste desuden stærkt, naar hun var ude), men i Hjørnet under +Gasflammen sad en Gruppe og talte om Bøger og om at læse. Fru +Falkenberg, der nervøst gned sin ene Kind med den knyttede Haand, mens +hun saá ud for sig, sagde: + +-Men man bli'er saa tit urolig af at læse. + +Hvorpaa Fru von Eichbaum, der ovre ved Etagèren talte med Fru Lindholm +om Mary, sagde: + +-Kære Emmy, man læser da for at hvile. + +Men Fru Falkenberg, der blev ved at gnide sin Kind, sagde halvsagte: + +-Man vil vel ogsaa kende Livet. + +-Det er vist sjældent, som der staar i Bøgerne, sagde Frøken Rosenfeld. + +Generalinden, der havde trukket Ida ned paa en Sofakant, ligesom afbrød +og sagde: + +-De, lille Frøken Brandt, har nu en Gerning til at fylde; og hun løftede +venlig; Idas Arm. Den faldt saa sært livløst, eller ligesom den var +knust eller af Led, tilbage ned paa Marmorbordet, at Generalinden +pludselig saá paa hende: + +-Men det er naturligvis anstrengende, sagde hun i en anden Tone. + +Admiralinden, der var vaagnet og havde hørt, der var Tale om Læsning, +sagde henne fra Sofaen: + +-Kære I, man maa jo gennem Taskerne for at følge med. Fanny og jeg læser +os i Søvn hver Aften. + +Inde i Kabinettet havde Fru Feddersen sat sig et Øjeblik til Ro. Maaske +var hun noget træt, for hun havde lukket Øjnene og støttet Hovedet mod +Væggen. Hun sad lige i Lyset, og de røde Perleslanger, der faldt ned +over hendes Buste, saá nærmest ud som Blod der randt ned i hendes Skød. +Hun havde ikke mærket Fru Mourier, der var kommen ind og satte sig ved +Siden af hende. + +-Hvor jeg har tænkt meget paa Dig, sagde Fru Mourier og listede stille +sin Haand ind i Fru Alines. + +Fru von Eichbaum lod Vinduerne i sin Spisestue lukke op, ovre i +Generalindens Lejlighed stod de allerede aabne. Man hørte Herrernes +Latter og Hr. Mouriers Stemme over i Fru von Eichbaums Stuer, som hele +Huset festligt flød i ét, sammen med den oplyste Gaard. Gangklokken lød +og Julius aabnede. Det var de Unge, som begyndte at komme, purunge Piger +i lyse Kjoler og unge Herrer med friske Skjortebryster, der bukkede +rundt for de ældre. + +En lille Pianist, der var skægløs og halvforfjamsket og som bad om en +Pude til sin Stol, kom endelig til Sæde ved Klaveret, og et Par Unge +begyndte at svinge sig rundt paa Gulvet i Spisestuen, mens Herrernes +Latter og Musikken blandedes. + +Fru von Eichbaum gik til og fra. Nu kom hun ovre fra Herrerne og kaldte +ind i sit eget Køkken: + +-Julius. + +Julius kom fulgt af Hr. Christensen, der var i Skjorteærmer med faste +Manchetter. + +-Vil Julius maaske stille Skærmbrædterne paa Plads, sagde Fru von +Eichbaum og gik videre. + +Hr. Mourier havde væltet det ene paa sin Vej gennem Køkkenet. + +Lige ved Døren i sin egen Spisestue mødte Fru von Eichbaum Ida. + +-Kære Frøken Brandt, sagde hun, lidt échaufferet var hun: jeg gaar i en +Ængstelse for Kopper ... om der er nok, for de Unge skulde jo ha'e The +... Vilde De være saa sød at se efter.... + +Idas Ord blev borte i den glade Musik og Fru von Eichbaum saá kun, at +hun bøjede sit Hoved og gik. + +Ude i Køkkenet fik hun et Forklæde (der er drukne Folk, som saadan gør +lutter fornuftige Ting og ganske stille, men bagefter kan de kun ikke +huske, hvad de har gjort) og hun bandt det om sig. Under Gasflammen +vaskede Ida Kop efter Kop. + +Inde i Døren til Dagligstuen stod Fru Mourier og saá paa de Unge, der +dansede. Nu var ogsaa Karl, der forresten i Stilhed drak lidt rigeligt +Likør, kommen herover i Stuerne og dansede med Kate. + +-Aa, det er saa dejligt at se saa megen Glæde, sagde Fru Mourier, der +stak sin Arm ind under Fru von Eichbaums. Og ved Siden af hinanden saá +de paa deres Børn. + +Latter og Støj slog over fra Herrernes Værelse, da Musikken holdt op. +Admiralen var kommen hjem, og ogsaa et Par af de Unge havde sneget sig +derover. + +Midt for Bordet talte Obersten om de moralske Følelser og Forsvaret. + +Kammerjunkeren havde spurgt Kandidaten, hvad det egentlig var for en +lille Dame, han havde haft til Bords, og Kandidaten havde forklaret det +og sagde: + +-Iøvrigt vist en meget dannet lille Pige ... Men--og Kandidaten havde +nogle underlige Smaabevægelser med Hænderne--man sidder jo dog, +Kammerjunker, og siger til sig selv, at saadan et Menneske kunde smitte. + +Oberstløjtnanten blev staaende midt for Bordet og talte højere og højere +om Hans Excellence Krigsministeren som Nerven i hele den patriotiske +Bevægelse. + +Men Admiralen, der tilligemed Hr. Mourier havde siddet og set ud, som om +de hørte efter, sagde til Mourier: + +-Men, hvorfor sagde De Nej til at gaa ind i Landstinget? + +-Ja, sagde Mourier, der vred lidt paa Kroppen: jeg véd s'gu ikke. Jeg er +naturligvis Højremand, naturligvis, gentog han, men ser De, Admiral, jeg +har Fanden ta'e mig ikke rigtig Evnen til at forarges, og den er +nødvendig hertillands i det offentlige Liv. + +-Naa, sagde Admiralen: der behøves, Gud være lovet, ikke saa megen +Forargelse til Søs. + +Og de to Herrer, der lo muntert, mens de drak et Glas Likør, gav sig til +at gaa op og ned ad Gulvet og talte om Fru Aline. + +-Ja, sagde Mourier, jeg gi'er nu min Kone Ret, at den Slags Ting hænder +ikke, naar Manden holder sig frisk--. + +Men Admiralen kløede sig i Hovedet og sagde: + +-Ja-a, men jeg husker jo nok, da jeg oppe paa Unsgaard gyngede dem som +Piger--hun havde en Manér at rejse sig i Gyngen og snappe efter Vejret-- + +-Nej, og Admiralen saá næsten tilfredsstillet ud: hun er af de urolige +Fruentimmer. + +Ovre hos Fru von Eichbaum begyndte Klaveret at lyde igen, og +Kammerjunkeren, der stod ved Vinduet og saá over paa de Dansende, sagde +til Karl von Eichbaum, der var kommen over for at faa sig et nyt Glas +Likør: + +-De, Eichbaum, skal vi Ogsaa gaa over og dreje os lidt rundt? + +Mens Oberstløjtnanten pludselig sagde til Mourier: + +-Men, kære Mourier, hvorfor er De egentlig ikke blevet Etatsraad? + +-Fordi min Kone ikke vil, sagde Mourier. + +Ida var kommen ind igen og sad ved Siden af Frøken Rosenfeld, da Karl +kom hen imod hende. Han var rød i Hovedet og lidt usikker i Stemmen. + +-Frøken Brandt, sagde han, vi maa da danse. + +Ida svarede ikke, og med Møje fik hun sig rejst. Karl syntes, hun var +saa ganske tynd i hans Arm. + +De dansede kun én Gang rundt. Tak, sagde Ida og hendes livløse Hænder +fornam ikke hans, der fattede om dem med et næsten fortvivlet Tryk. + +-Hun skulde s'gu gaa ind og glatte sit Haar, sagde Student Falkenberg, +da Karl atter førte Ida ind. + +Frøken Rosenfeld havde rejst sig og Ida stod hos hende. + +Saa sagde Frøken Rosenfeld og tog hendes Haand: + +-Lille Ida, hvad vil De dog her? + +Maaske forstod Ida ikke Ordene, men hun sagde alligevel: + +-Nu gaar jeg hjem. + +Hun saá ingen, mens hun gik gennem Stuerne, hvor Musikken var standset, +og hun vidste ikke, at hun pludselig kniksede for Fru von Eichbaum, +næsten som da hun var Barn, og fik sagt: + +-Jeg skal jo saa tidlig op. + +I Gangen var der ingen og selv tog hun sin Kaabe. Intet smertede hende +nu uden Lyset. Det gjorde ondt i hendes Øjne. Hun gik et Par Skridt hen +mod Tærskelen ind til Karls Stue ... + +Saa vendte hun sig og gik. + +Det var blevet Storm og Regn, men hun mærkede det ikke. Hastig stred hun +sig frem mod Vinden. Hun havde ikke hørt, at en Stemme talte til hende. + +Det var Knuth, der kom gaaende med en anden Officér, som var i Uniform. + +-Men er det Dem, Frøken Brandt, sagde han: og gaar De i det Vejr. + +Og da han pludselig saá det blege Ansigt, sagde han: + +-Er De syg?... Jeg kan da skaffe en Vogn. + +Ida havde ikke svaret, men Knuth løb kun, mens Ida blev staaende; der +var noget i hans Stemme, der ligesom lindede Blodet om hendes stivnede +Hjerte. + +Vognen kom og Knuth hjalp hende ind. + +-Tak, sagde hun, og de vekslede ikke flere Ord. + + * * * * * + +Karl var gaaet til Generalindens Spisestue. Han nød atter et Glas Likør, +mens Kammerjunkeren foretrak Sodavand. + +Karl sad og stirrede ind i de næsten nedbrændte Lys i en Kandelaber. + +-Det koster s'gu at leve, sagde han pludselig. + +Kammerjunkeren lo og sagde: + +-Naa-aa, De faar nok Raad til det, Eichbaum. + +Men Karl hørte det vist ikke, for han blev kun ved at se ind i Lysene, +til han smækkede med Tungen og sagde: + +-Men man bli'er vel vunden for Samfundet. + +Admiralen og Hr. Mourier brød op og gik ned gennem Gangen og Køkkenet, +hvor Admiralen kom til at vælte et Skærmbrædt. + +-Sikke no'et Skidt, sagde han. + +-Men de skjuler Ildstedet, Admiral; lo Hr. Mourier. + +Ovre i Dagligstuen havde de lidt trætte ældre Damer slaaet sig ned om +Fru von Eichbaums Sengeomhæng. + +-Ja, sagde Fru von Eichbaum: nu mangler der saa godt som kun Sløjferne. +Men dem knytter Kate, har hun lovet mig. + +De Unge dansede Française, og Herrer og Damer fløj næsten lidt vildt +imod hinanden. Oberstløjtnantens Stemme skar en Gang imellem gennem +Musikken. Han talte om Traditionerne. + + * * * * * + +Ida aabnede og lukkede Hospitalets Porte og Døre saa sagte. + +Men da hun kom forbi Døren paa første Sal, blev den lige lukket op af +Dr. Qvam. + +-Er det Dem, sagde han: uh, sikken Nat--to Selvmordere, og begge skal de +pumpes. + +Petersen havde hørt Dr. Qvam tale med Ida og hun stak Hovedet frem: + +-Och, hvordan har De moret Dem, sagde hun og halede Ida ind paa +Afdelingen, hvor Frøken Roed sad under Gasflammen og spiste til Middag. + +Inde hos Kvinderne skreg de, og fra Salen hørte man Patienternes +Stønnen. + +-Ach, ach, sagde Frøken Petersen, der maatte løbe hid og did: inat er +her uroligt. + +Dr. Qvam saa hen imod "A" og spurgte Frøken Roed: + +-Er han ikke i Seng? + +-Nej. + +-Og imorgen skal han ha'e sit Tøj? + +-Ja. + +Dr. Qvam aabnede Døren derind. + +Herren paa "A" sad oppe i Karmen, i det aabne Vindu, og stirrede ud i +Stormen. Bygen var forbi og det var stjerneklart igen. + +-Sidder De der, sagde Dr. Qvam: det er en Smule mod Reglementet. + +Herren paa "A" vendte Hovedet halvt, mens han sagde og fæstede de tunge +Øjne paa Lægen. + +-Jeg sidder her dog just for at døje Reglementet. + +Og som han talte til sig selv, sagde han med sin besynderlige Stemme, +der altid lød, som var den fyldt af Medlidenhed: + +-Jeg ser paa Stjernerne--de høje Stjerner. + +Han tav et Nu. + +-Da jeg var ung, betragtede jeg dem, fordi jeg vilde rive dem ned. Nu +ser jeg paa dem for at lære Taalmodighed. + +Dr. Qvam var traadt nærmere. Nedefra sat han op paa Herren fra "A": i +dette Ansigt var der noget af den store Sorg. + +Saa stod den Syge ned fra Karmen: + +-Men lad os bøje os for Lovene, sagde han og lukkede Skodderne. + +Qvam blev staaende: + +-Ja, men hvem har skrevet Lovene? + +Herren paa "A" smilte: + +-Er det ikke "Profossen", sagde han. + +Men det flygtige Smil forsvandt, og han spurgte: + +-Skal jeg saa bort imorgen? + +-Ja, imorgen tidlig. + +Herren fra "A" stirrede lidt frem for sig. + +Saa trak han træt paa Skuldren: + +-Naa, det kan ogsaa være godt, Doktor. + +Og idet han fæstede sine Øjne paa Qvam, sagde han med et nyt Smil, der +var som et Farvel: + +-Deres Verden frister mig ikke. + +Qvam blev pludselig bevæget og sagde noget sagtere: + +-Men Livet skal dog leves. + +-Ja, sagde Herren fra "A": af dem, de ikke spærrer inde. + +-Lad mig saa sige Farvel, sagde han og aabnede Døren. + +Udenfor var Plejemoder Koch fra Kvinderne kommen ind for at hente Dr. +Qvam. + +Ida stod paa samme Sted, ved Døren, lænet til en Væg. Det flammede Haar +var opløst af Regnen. + +Herren fra "A" tog hver i Haanden: + +-Lev vel, sagde han. + +Sidst tog han Idas Haand og da løftede han sine Øjne: + +-Lev vel. + +Derpaa gik han ind igen og lukkede sin Dør. + +Der var stille et Øjeblik, da han var gaaet. Saa sagde Frøken Koch og +saá paa Ida, der stod paa samme Plet: + +-Nu er den Fest vel forbi. + +Og Qvam, der ogsaa pludselig saa paa hende, sagde: + +-Ja, Frøken Brandt, De trænger s'gu vist til at sove Rusen ud. + +Nøglerne lød i Dørene. Dr. Qvam og Frøken Koch gik ind til Kvinderne. + +-Godnat, sagde Ida sagte. + +Der lød Nøgler igen. Ida Brandt gik op paa sit Kammer. + +"De Urolige"s Skrig sled sig op gennem Pavillonen, som kom de langt, +langt nedefra--fra under Jorden. + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Ludvigsbakke, by Herman Bang + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUDVIGSBAKKE *** + +***** This file should be named 10829-8.txt or 10829-8.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/1/0/8/2/10829/ + +Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed +Proofreaders + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + +Each eBook is in a subdirectory of the same number as the eBook's +eBook number, often in several formats including plain vanilla ASCII, +compressed (zipped), HTML and others. + +Corrected EDITIONS of our eBooks replace the old file and take over +the old filename and etext number. The replaced older file is renamed. +VERSIONS based on separate sources are treated as new eBooks receiving +new filenames and etext numbers. + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + +EBooks posted prior to November 2003, with eBook numbers BELOW #10000, +are filed in directories based on their release date. If you want to +download any of these eBooks directly, rather than using the regular +search system you may utilize the following addresses and just +download by the etext year. + + https://www.gutenberg.org/etext06 + + (Or /etext 05, 04, 03, 02, 01, 00, 99, + 98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90) + +EBooks posted since November 2003, with etext numbers OVER #10000, are +filed in a different way. The year of a release date is no longer part +of the directory path. The path is based on the etext number (which is +identical to the filename). The path to the file is made up of single +digits corresponding to all but the last digit in the filename. For +example an eBook of filename 10234 would be found at: + + https://www.gutenberg.org/1/0/2/3/10234 + +or filename 24689 would be found at: + https://www.gutenberg.org/2/4/6/8/24689 + +An alternative method of locating eBooks: + https://www.gutenberg.org/GUTINDEX.ALL + + diff --git a/old/10829-8.zip b/old/10829-8.zip Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..8a4f6c7 --- /dev/null +++ b/old/10829-8.zip diff --git a/old/10829.txt b/old/10829.txt new file mode 100644 index 0000000..e4613e1 --- /dev/null +++ b/old/10829.txt @@ -0,0 +1,13056 @@ +The Project Gutenberg EBook of Ludvigsbakke, by Herman Bang + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + + +Title: Ludvigsbakke + +Author: Herman Bang + +Release Date: January 25, 2004 [EBook #10829] + +Language: Danish + +Character set encoding: ASCII + +*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUDVIGSBAKKE *** + + + + +Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed +Proofreaders + + + + + +LUDVIGSBAKKE + +AF + +Herman Bang + + + + +I TAKNEMMELIG ERINDRING + +OM + +EMIL BJERRING + +_"Men jeg synes undertiden, det er, som det var en anden, der lagde +Tallene sammen."_ + + + + +EN HIDTIL UTRYKT FORTALE + +[Det havde oprindelig vaeret Herman Bangs Hensigt at tilegne Ludvigsbakke +til de Sygeplejersker, der havde vaeret gode og kaerlige imod ham under et +sorgeligt og pinagtigt Hospitalsophold. Men saa dode netop hans trofaste +Ven, Redaktor Emil Bjerring, og han tilegnede Bogen hans Minde. Men det +oprindelige smukke og for Bang meget ejendommelige Tilegnelses-forord +opbevaredes af Forlagsboghandler Lybecker, der nu har stillet det til +Disposition For denne Minde-udgave]. + + * * * * * + + + + +PAVILLON I. + +... _"Er ikke det et af Digterens Maal: at give deres Klage Ord, som +aldrig klagede?...." + + + + +Til Plejerskerne. + +Denne Bog vender kun hjem til det Sted, hvor den fodtes. Dens Fortaelling +er spiret af en eneste Erindring og den er vokset ved den. + +Under Hospitalets lange Naetter uden Sovn stod Doren aaben til den lille +Forstue. Derude sad Plejerskerne ved deres Traebord. Lige overfor +hinanden arbejdede de stille ved det faelles Lys. De vekslede ingen Ord. +Men paa en Gang havde de begge paa samme Tid sluppet deres Arbejde og +begge saa de tavse ind i Lyset med et langt Blik--Ojne, der sogte +fjernt, saa fjernt bort, langt bort mod deres Livs ukendte +Erindringer.... + +Saadan sad de en Stund med Panderne loftede mod Lyset. + +Og over deres Ansigt floj den samme Skygge af en Vaagnen; en Stonnen +kaldte dem og de stod op og stille vendte de hjem til deres Pligt.... + +Men hine to Kvindeansigter--aa dagligdags Ansigter med bortstroget + +Haar fra lidt kantede Tindinger--var forblevet i en Sygs Erindring og +Maaneder og Aar kom de igen og igen som et Minde, der kaldte paa fler og +fik hundrede Billeder i Folge. + +Minder fra Hospitalets tavse Haver, hvor Lovet faldt tyst i tyste Gange +og Byens Stoj lod daempet hen som fra en Verden, der er glemt; Minder om +de maegtige Gaarde, hvor Baerernes hastige Trin doer hen, og om de lange +hvide Gange, hvor i Skumringen, daekkede af det sidste Lagen, de bringes +bort, som har ophort at lide. + +Og Dampmaskinens Stoj, hvis Stempel slaar som det uhyre Hus' +ustandselige, drivende Hjerte. + +Og Dorene, som aabnes og lukkes, tungt; og de Syges uophorlige Tog, der +kommer og gaar, og Mennesker, hvis Verden dette er, hvis Liv er her.... + +Tankerne forfulgte dette Liv. Og Haver og Gaarde og Gange og de Syge i +Seng ved Seng og Rekonvalescenters mojsomme Trin, og Laegers Skikkelser, +som folger deres Vej, og Arbejdet, ens hver Dag fra Time og til Time--det +blev Rammen, flod sammen som Ramme om er enkelt Liv. + +Af alt dette Levende skod en Skaebne frem, en Skaebne at gore levende. + +Nu sendes Fortaellingen hjem til det Sted, hvor den blev til. + + * * * * * + +Jeg taenkte saa tit, mens jeg saa de Hundrede, hvis Liv er at pleje og at +troste, at en Ting vel undertiden maatte falde ret tungt. Menneskene +kommer her, syge, elendige, de modtager Plejerskernes Haender, de +helbredes og--de gaar, gaar og glemmer. Og Nye kommer og de lider og +hjaelpes og gaar og glemmer.... + +Og ingen Tak, ingen hengiven Erindring synes at binde mer til dem, som +lindrede Lidelsen. + +Det syntes mig at maatte vaere tungt, og derfor sendes denne Bog derhen, +hvor dens Spire blev lagt, med en Tak. Kaerlighedsgerninger skrives +aldrig i Sandet. Mindet om dem gemmes i menneskelige Hjerter. + +H.B. + +Paris, Marts 93. + + + + +FORSTE BOG + +Portoren var kommen for at hente de tre Patienter, der havde +Kaelderarbejde, og han gik hen og raabte til Nummer to, Manden med +Mavebaelterne, der vandrede op og ned, op og ned langs Kakkelovnsvaeggen: + +-Vi skal afsted. + +-Ja; Patienten Nummer to standsede og saa paa Portoren. Ja, sagde han +igen med et Nik og drejede forvirret rundt om sig selv som en Hund, der +vil laegge sig. Han gjorde altid det, fer han skulde foretage sig selv +den allermindste Ting. + +Saa fik ogsaa han Slaabrokken paa ligesom de andre og de tre kom afsted. +Man horte Portorens Nogler rasle gennem Gangen, mens han lukkede--forst +heroppe, saa dernede. + +Ida Brandt satte de afvaskede Kopper sammen i en Krog paa det lille +Kokkenbord og gik ind i Salen for at "lytte". Men de to Gamle derinde +sov, med dybe Aandedrag. + +Og inde paa "A" var der ganske stille.... + +Froken Brandt stod op paa Stolen i Forstuen, hvad hun maatte for at naa +Vinduet, og hun flyttede Blomsterne lidt, saa der blev Plads i Karmen +til, at hun kunde sidde. + +-Brandt er tosset, sagde Froken Brun "hos Kvinderne": hun flyver op +ligesom Honsene. + +Ida Brandt laenede Hovedet tilbage mod Vaeggen, og hun saa ud gennem det +store Vindu: saa roligt "Soerne" laa, et eneste luende Rodt, nu Solen +gik ned. + +Ida tog et Brev frem, men laenge blev hun siddende med det i Haanden, +mens Soens Rodt derude stille gled bort og falmede--for hun begyndte at +laese: + +Horsens, den forste Oktober. + +Du kaere Pige. + +Du faar dette Brev fem Postdage forsilde. Jeg ved det godt. Men Du har +heller ikke fem afskyelige Unger, hvoraf de to i forrige Uge braekkede +Forbenet af Skrivebordet. De vilde kun lege Skib med det, lille Du, +under Rengoringen. Men nu er Benet limet, og til Morgen fik jeg de +sidste Vintergardiner op, saa nu faar Du Lykonskningen: Gud velsigne +Dig, min Pige, det ved Du, onsker alle vi paa "Villaen". + +Saa var det virkelig otte og tyve, Du blev. Ja dog, Du, hvor Tiden +lober, og naar jeg gaar forbi Spejlet paa Norregade, synes jeg tit, det +er ikke laenger siden end igaar, jeg saa Dig sidde derinde bag Vinduet, +krobet op i Mahognistolen, og stirre artigt (alting har nu altid vaeret +artigt paa Dig, Ida, Ojne, Haar, hvor var Du vel kaemmet med dine to +Musehaler og det Hele) paa os forflojne Spirer fra Froken Jorgensen, +naar vi kom rendende gennem Gaden med Taskerne og gav "Sidst" i Portene, +saa der var ikke et helt Laeg i vore Nederdele. + +Du rykkede tilsidst helt ud paa Gadetrappen og stod og holdt Dig ved +Gelaenderet saa forsigtigt, som var Du bange for at falde i Vandet, +indtil din Moder kom og kaldte Dig ind med et "I-da" og Du gik med stive +Musehaler (Du havde en Gammeljomfru-Gang, Ida, som Barn) og din Moder +lukkede Gadedoren. + +Vi luskede af. Der var altid noget over din Moder, der ligesom daempede. + +Jeg pustede gerne lidt ud henne i vores Port. Jeg vidste jo, at Mo'r var +ved Spejlet: "Saa--er Du der" (jeg var kommen lidt paa Skaev ind ad +Doren) ... "Maa jeg se Dig?" og jeg maatte dreje mig. + +-Olivia, Fingrene af Munden. + +-Naa, ja, det har jeg sagt, det bliver sidste Gang, Du faar Skindkant +om Kaaben ... Jeg mulede, der var jo altid en eller anden Stump af +Kanten, der hang lost og dinglede; jeg ved ikke, hvordan det var, men +jeg og Regine, vi blev nu en Gang forpjuskede. + +-Ja, saa kan Du gaa. + +Jeg lob med Tasken bus paa Dorkarmen. + +-Om det Barn nogensinde laerer at gaa paa sine Ben--jeg vidste jo, det +vilde komme fra Forhojningen--: Og kun et Haandtag i Tasken ... ja, saa +kan Du gaa.... + +Jeg var paa Vejen. + +-Men om Karen forst--kom det stadig fra Forhojningen--vilde vaere saa +venlig at saette en Borste i dit Haar. Det er jo en Skaendsel at se paa. + +Haaret var det vaerste. Det endte altid med, at Karen maatte frem foran +selve Mama med Borsterne. Hun borstede og borstede: + +-Nej--og Mama sukkede--der er ikke Skik at faa paa det Haar. Nej, lille +Ida Brandt, hun kan holde sit. + +Jeg snerpede Munden sammen, saa stiv som en Pind, og Karen borstede: Du +var jo altid Dydsmonstret.... + +Og kan Du saa huske, da Mama var paa Visit hos din Moder med mig--de +havde vist egentlig ikke omgaaedes for--og de sad i Dagligstuen og +talte, og vi sad i dine to Smaastole inde i Sovekamret mellem din Moders +Seng og Vinduet og saa paa hinanden og bed Fingre--da jeg paa en Gang +tog Dig i begge Haarhalerne og dunkede Dig ind mod Sengekanten, blev ved +at dunke Dig, uden at sige et Ord. + +Og Du vaergede Dig slet ikke og gav ikke et Kny fra Dig, men begyndte +bare at graede sagte, ganske sagte. Ved Du hvad, min Pige: Jeg tror, jeg +fra det Ojeblik holdt af Dig, fordi Du havde graedt saa sagte.... + +Hvor jeg husker Onsdagene, naar jeg var hos Jer og kom Klokken fem for +at hente Dig med ud. Naar jeg var kommen ind, kaldte din Moder, fra sin +Vindusplads, ind i Sovekamret, hvor Du sad over Lektierne--Du saa altid +ud, som vilde Du krybe op paa Kommoden, naar Du laeste Lektier--: + +-Ida.... + +-I-da, det er Olivia Franck. + +Mens hun blev ved at strikke med sine store Pinde, sagde din Moder til +mig og nikkede: + +-Saet Dig, min Pige. + +Og jeg satte mig ved Doren--hos Jer satte man sig altid midt paa +Stolene--til Du havde faaet alt Tojet paa, Vesten og det lille Torklaede +og Kaaben og det store Torklaede, og vi kniksede foran din Moder: + +-Har Ida Lommetorklaede? sagde hun--jeg tog altid til min egen Lomme for +at fole--: Kom saa ingenting til.... + +Og vi gik forbi Vinduet, hver paa sin Flise. + +Men om Aftenen naar Dugen var taget af Bordet--jeg ser din Moder flytte +Lampen fra det ene Bord til det andet, hun flyttede den altid +selv--lagde vi to Spil, mens din Moder fik Whisten med Froknerne +(Herregud, nu er ogsaa Erbelin dod, hun bar sin svaere Dobelthage lige +stift til det sidste) og jeg sad og sparkede Dig op ad Benene under +Bordet, mens gamle Bonnitz lo af Glaede over Stikkene--hun lo ligesom om +hun hikkede. Klokken halvni skulde jeg hjem, og Jeres Sofie bragte +Ribsvinen ind, og vi fik de to AEbler, medens mit Toj blev bragt ind i +Varmen.... + +Mama sagde: + +-Det hjaelper et helt Dogn paa Olivia, naar hun har vaeret hos Ida Brandt. + +Men om Sondagen var Du hos os ligefra om Morgenen. Husker Du, Jeres +Sofie bragte Dig og "skulde hilse fra Fruen", mens hun tog Tojet af Dig, +det ene Stykke efter det andet, som om hun loste en Bylt op. Der var +ingen, der forskraekkede Mama som Jeres Sofie: + +-Jeg ved ikke, sagde hun; men hun har Ojne, som soger hun alt Stovet paa +Moblerne. + +Moder havde det med at blive hed i Hovedet overfor fremmede Piger. + +Mama sagde med sin allerhofligste Stemme: + +-Vil Sofie ikke drikke en Kop Kaffe? + +Og Sofie nod den, siddende ret op og ned, paa Stolen ved det sorte +Bogskab, uden at maele et Ord.... + +Vi var allerede ude af Stuen. Der var dejligt i den gamle Gaard (jeg +taenker tit: Gud give jeg havde en saadan Gaard at sende mine Drenge ned +i); Houmanns Lade med vore "Reder" i Hoet og Dessaus Loft, hvor Du +maatte vade gennem Kornet, Du i dine Brunelsstovler. Men ja, hvor jeg +regerede med Dig: jeg ser Dig, naar vi legede Berider i Vaerkstedet, +haenge lydig i Trapezen i Spidsen af din store Taa med Ojnene stive i +Hovedet af Skraek og Tungen ud af Munden, som naar Du skulde hores i +Verber. + +Naar vi legede Skib med Drengene, var det vaerst. Husker Du Muellers +Sukkertonder, som var Kahytter. De var ogsaa "Blykamrene", naar vi var +med i "Rover". Men det var vaerst, naar de var Kahytter, for det var +altid os, der blev kommanderede derind, naar det "stormede" og Brodrene +rullede dem "under hoj Sogang".... Du sad derinde med Kjoleskortet op +over Hovedet, Stakkel, som under et Regnskyl.... + +Det var ogsaa der, Du fik revet din blaa Musselins paa et Som. + +Du var bare blevet siddende ganske stille og glattede og glattede +Flaengen over dine Knae, uden at sige et Ord, og jeg stod foran Dig og saa +kun paa Dig og begyndte at glatte med, med begge Tommelfingre, som kunde +vi lime Riften, indtil jeg sagde, aandelos: + +-Vi maa sige det til Mama. + +Og vi gik, lob op til Moder og jeg sagde, lige indenfor Doren: + +-Ida har revet sin Kjole. + +Paa "revet" begyndte jeg at graede, men Du stod lige stille: + +-Hvor? + +Mama greb din Kjole i Sommen og holdt den ud fra Dig som en Fane: + +-Ja, er det ikke det, jeg si'er, hvad maa Fru Brandt dog taenke om dette +forrykte Hus? + +Du stod og rystede uden at graede, og Mama rev Haaret bag Orene lost med +sin Haeklenaal: + +-Der maa gaa Bud efter Jomfru Finsen, sagde hun, ligesaa forfaerdet som +vi: tag Kjolen af. + +Karen lob efter Jomfru Finsen, mens Du ventede i en af Moders Natkjoler +og Mama blev ved sit om "Huset" og min Kjole, som jeg jo gerne kunde +flaenge, det var hun vant til. + +-Der gaar Fru Brandt, raabte jeg, som var rykket op paa Forhojningen. + +Mama slap Kjolen: + +-Hun skal i Kirke, sagde hun saa, ligesom lettet; og vi saa begge to ud +efter din Moders lige Ryg, der drog over Torvet. + +Det er Pastor Hansen, der praeker, sagde Mama. + +-Nej, sagde Du med en lille, tyk Stemme: det er Pastor Schmidt. + +Mama slog Haenderne ned i Skodet: + +-Saa er de ikke hjemme far halv et, sagde hun overbevist. + +Da Jomfru Finsen kom, erklaerede hun, at der kunde tages en Halvbredde ud +og saa maatte Baglaeggene raekkes. + +-Det vil ikke ses, sagde hun, mens hun maalte og synede den blaa--Jomfru +Finsen havde et Par Ojne, Stakkel, som grundede hun altid paa at skraa +en Bredde--: + +-Nej, det vil ikke ses. + +-Tror De? tror De? sagde Mama, der altid horte paa Finsen, som talte hun +Latin: ja, naar det blot ikke ses ... + +Det saas ikke. + +-Drej Dig, min Pige, sagde Mama til Dig, der havde Kjolen paa igen: en +Gang til. Nej, det ses ikke. + +-Gud vaere lovet, Finsen! Moder slog Armene ned i Skodet: + +-Nu vi! vi ha'e Cremekopper. + +Cremekopper var Moders uomgaengelige Tilgift til Sypiger. Der blev altid +lidt af Butterdejgen siddende paa Finsens Underlaebe, i den Revne, som +hun havde faaet af at overbide Traad. + +Jeg fulgte Dig om Aftenen, da Sofie kom. Du tog mig lidt haardt i +Haanden, da vi naaede ned paa Gaden. Da vi kom hen til Kaelderhalsen, +sagde jeg: + +-De spiller; jeg saa Froknernes Skygger paa Jeres hvide Gardin. + +-Ja, hviskede Du med en lillebitte angst Stemme. + +Vi kom ind og Du fik Tojet af og vi kniksede rundt, forst jeg og saa Du, +og din Moder sagde over Kortene: + +-Har Ida vaeret artig? + +-Ja; det var vist forste Gang, Du loj, min Pige. + +-Ja, gaa saa i Seng. Du ved, om Mandagen over Du Klokken syv. Godnat. + +Du fik dit Pandekys og var afsted. + +-Farvel, sagde jeg ligesom i en Eksplosion. Og jeg lob hjem til Mama, +saa jeg var ganske forpustet: + +-De saa ingenting. + +-Ih, Gud ske Tak, sagde Mama og satte sig haardt i Sofaen: + +-Naa, Ida har nu meget godt af at vaere med i lidt Uartighed, sagde hun. +Jeg havde henne paa Forhojningen hemmelig fat i Lektien: + +-Maa jeg sporge, Olivia, sagde Mama: begynder Du nu paa Lektierne?... +Tror Du, Ida Brandt stjaeler Lys for at laese paa Sengen? + +... Ja, det var den Tid, og hvem kan begribe, hvor den blev af, og +hvordan Aarene lob. Hvor jeg ser os paa Kirkegulvet, ved Konfirmationen, +hvor vi alle var i hvide Burnusser og rodmossede af at graede og +glathovedede. Gamle Pastor Bacher, det Skind, det gaar rent tilbage for +ham, og de gaar alle til Pastor Robert, sidst havde Bacher kun syv og +tyve. + +Men Herren ved, hvor tit Du havde maattet hore mig i Salmer.... + +Mama blev ved at sige: + +-Jeg synes, Ida var den netteste Konfirmand. Den Pige har noget, naar +hun holder sit Hoved, halvt nedefter, noget, der ikke ligner andre.... + +Og din Andendagskjole var blaa med smaa hvide Prikker.... + +Aa, den forste Tid som unge Piger, hvor vi endnu ovede os i at gaa i de +lange Kjoler, og Mama maatte sy mig "Rucher" for Haenderne for at skjule +mine rode Haandled; og til den hojeste Stads sad vi mellem de andre unge +Piger, generte og ledelose i vore sorte Kjoler, der var pyntede op med +en Pibekrave, kaere Du, hvor tit min maatte laegges ud i Brystsommen. + +I Julen var vi til det forste Bal. I tre Uger havde jeg sovet med +Handsker paa om Natten: + +-Man kan ikke, sagde Mama, tage paa Bal med de Haender. Ida gaar i Huset, +og dog har hun nettere Haender end Du. + +Vi korte derhen i Jensens Vogn, Du og jeg paa Bagsaedet, med to Skorter +op over Hovederne, saa vi sad paa det Laerreds, mens Mama trykkede sig +sammen paa Forsaedet og Jeres Sofie knejste paa Bukken med dine Sko, +indsvobte i Papir.... + +Det aekle, gamle Rum i Klubben med Fugtighed ned ad Vaeggene og det graa +Skaermbraedt. Husker Du Skaermbraedtet, hvor Fru Ferder regelmaessigt gik +Ingas Hals efter med et dyppet Lommetorklaede. + +-Olivia, sagde Mama: om Du nu kunde lukke din Mund.... + +Hver Moder gav sine Formaninger og glattede Kjoler. Og midt paa Gulvet +stod vi, rodarmede og forskraekkede og smilende, og Fru Ferder lob rundt: + +-Gud, Fru Franck, Deres er nydelige, blev hun ved at raabe. Hun havde et +aabent Brev Knappenaale faestet foran paa sit Bryst for at gaa Ingas +Toilette efter. Det dundrede paa Doren: Luk op, luk op. Det var Nina +Stjernholm i sin Pelskaabe: + +-Godaften, Godaften! Barn, Barn, jeg er kommet meget for silde, raabte +hun, mens hun rystede paa Hovedet, saa alle Lokkerne floj, og raabte paa +Mama: + +-"Sode Fru Franck, hvor er Follene?" Og hun monstrede os og skubbede +tykke Fru Eriksen til Side: Nydelige, nydelige, sagde hun i Farten: + +-Men lille Fru Franck, hvordan sidder mit? + +-Nina, dog, sagde Mama, hvor det sidder skaevt.... + +-Men, gor det? og Nina rettede og trak i Liv og Nederdel, mens Mama +hjalp: + +-Men, hvorfor har De ogsaa alting siddende saa lost, Nina. + +Mama var halvt fortvivlet og trak Lidsebaandet fastere i Halsen, mens +Nina lo: + +-Lille Ven, sagde hun til Mama, En maa der til at vaere lidt god mod de +aeldre Mandfolk ... Har I til forste? vendte hun sig til os. + +-Ida ikke.... + +-Godt, saa hold Dem til mig, Froken Brandt, jeg raader over et Par spaede +Lojtnanter fra Frederits, og jeg ta'er Hofjaegermesteren. + +Balinspektoren dundrede paa Doren og spurgte, om Damerne var faerdige, og +Musikken begyndte at spille. + +-Saa, sagde Nina og slog Doren op. Jeg saa bare Lysekronen, Du, og den +dansede allerede. Saa fik jeg Adolf Black, der var ligesaa befippet som +jeg, fordi han var i Kjole, og jeg horte Mama sige: Ryggen, Olivia, og +jeg saa Dig, der kom bagved med en Lojtnant, der bed i sit Skaeg.... + +Men hvor Gulvet var brillant, og hvor vi dansede. + +Du stod et Ojeblik henne hos Mama med hende i begge Haenderne: + +-Aa, Fru Franck, sagde Du og lo saadan stille, det er saa dejligt at +danse. + +Nina var frygtelig. Hun havde stoppet sit Lommetorklaede ned foran paa +Brystet og sagde til Kammerherren: + +-Kammerherre, se ikke paa mig, Fru Franck siger, jeg er meget for +nedringet. + +-Nina, raabte Mama gennem den halve Sal. Men "Mollerne", de floj, og +Inga Ferder dansede, med den blaa Garnering slynget om Armene, medens +Nina lod Hofjaegermesteren binde sine Sko midt paa Gulvet: + +-Nina, raabte Mama. + +-Gud, Fru Franck, hvad skal jeg gore? naar Baandet springer? Og hun +satte sig, midt mellem de gamle Damer, og lo. + +Men vi dansede. Jeg horte Kaptajn Bergfeld sige til Mama: + +-Det stille Pigebarn er nydeligt. + +"Det stille Pigebarn" var Dig, min Pige, og Kaptajnen var en Kender. + +Aa, ja den forste dejlige Tid: da Sommeren kom og "Syforeningen" +flyttede ud i Lunden og vi sad der i en Rundkreds, bag Pavillonen, under +Traeerne, mens en af os laeste hojt. Men paa en Gang blev Nina ked af det +og slog til Bogen, saa den rog, mens hun begyndte at synge. Og vi andre +lo og stemte i med, saa vi sad og sang lige ud i Luften, op i +Lindene.... + +Men saa kom allerede det Efteraar, da din Moder blev syg. + +Du var henne hos os, kan Du huske, da Sofie kom lobende og ude i Gangen +spurgte efter Dig. Du havde rejst Dig op fra Bordet og gik, uden et Ord, +uden Farvel, bagefter Sofie, der lob hen ad Gaden. Du modte Froken +Fischer og tog fat i hende og talte med hende og gik igen, hurtigere og +hurtigere. + +Jeg stod ved vort Vindu og vilde folge efter, men jeg ved ikke ... jeg +var bange, saa angst, at maaske var hun dod, og jeg sagde til Mama: + +-Gaar Du ikke med? + +Og vi tog Tojet paa og gik og kom ind i Jeres Stue, hvor alle Moblerne +var flyttet, fordi de havde loftet din Moder og maatte baere hende; og +Doktoren kom og Stuen blev fuld af Folk, til Doktoren sagde, de skulde +gaa, og Froken Fischer kom lobende med Is i en Skaal og blev ved at +sige, mens hun graed: + +-Men hun har heller aldrig taget mod Raad, hun har heller aldrig taget +mod Raad. + +Jeg blev hos Dig om Natten og vi sad og vaagede inde i Dagligstuen og +horte alle Uhrene dikke og melde med snurrende Klokkeslag de +langsommelige Timer. + +Og vi horte Vaagekonen hviske til Sofie og skifte Isen og vi sad igen og +horte Uhrene.... + +Men Du, Stakkel, vaagede mange Naetter siden. + + * * * * * + +Farvel, nu, min Pige. Gid det nye Aar maa bringe Dig rigtig megen Glaede. +Vi paa Villaen, det ved Du da, onsker Dig det Allesammen. + +Og saa et Kys i Anledningen, skont Du ved, jeg afskyer det +Veninde-Kysseri. Ungerne hyler, jeg skal hilse Dig. + +Din Olivia. + +Ida Brandt lukkede Brevet og sad med Hovedet stottet mod Karmen. Ovre +bag Soerne taendtes Lygterne, en efter en. Hun horte Josefine, der bragte +Aftensmaden og gik, og de Gamle paa Stuen, der begyndte at vende sig i +deres Senge. + +Hun blev siddende, endnu et Ojeblik. + +Men pludselig raslede Noglerne i Doren hos Kvinderne, og hun sprang ned +med et Saet, saa hun vaeltede Stolen: Det kunde vaere Professoren, han kom +til saa mange Tider, og der var ikke taendt Lys. + +Men nej, det var Hr. von Eichbaum fra Kontoret, der sagde: + +-Maa jeg gaa igennem, Froken? + +-Vaers'go'. + +Hun taendte Lys, hun var blevet ganske stakaandet af Forskraekkelsen. + +Hr. von Eichbaum blev staaende, mens hun taendte: + +-Det er s'gu saert, sagde han med sin lidt snovlende Stemme: saa meget +jeg er kommen til at taenke paa Ludvigsbakke, siden jeg er kommen ud +paa dette forbandede Kontor. + +-Men der var osse saa dejligt, sagde Ida med en Stemme, som saa hun det +for sig: saa dejligt der var ud over Braestrup. + +-Ja, der var rart, sagde han og smaekkede med sine Laeber: det var den +Gang. + +Han blev staaende, mens hun hentede Stigen for at taende Gasblusset over +Doren til "A" og gik op ad den: + +-Nej, sagde han og saa op paa hende: der var s'gu ikke mange som gamle +Konferensraad. + +De vekslede endnu nogle Ord, mens hun gik ned igen og ind paa "A". +Herren derinde, der sad i den store Hvilestol, loftede kun Hovedet, +folgende hende med sine store, overskyggede Ojne, mens hun taendte Lysene +paa hans Bord. + +-Hvem er det egentlig? spurgte von Eichbaum, da hun kom ud igen. + +-Jeg ved ikke, sagde hun: en Doktor ...; og mens hun halvt lo, sagde +hun: + +-Han er den eneste, jeg er forskraekket for. + +Eichbaum lo: Han lader s'gu da til at vaere meget stilfaerdig.... + +-Ja, men jeg ved ikke ... det er ligesom han lignede et Spogelse.... + +-Et Spogelse? + +-Ja, sagde Ida ligesom forlegent: et Spogelse af et Menneske. + +Hr. v. Eichbaum blev ved at le, uden at hans Blik slap hende. + +-Naa, Godaften, Froken. + +Hr. v. Eichbaum nikkede og lukkede sig ud, og Ida krob op ad Stigen for +at taende Blusset over Doren til "Salen". Inde fra Kvinderne horte man en +skingrende Mumlen. Det var Froken Benjamin, hun blev altid urolig hen +mod Aften. + +Ida Brandt stod uvilkaarligt og nynnede ganske sagte, mens hun delte +Smorret af til Aftensmaden: hun taenkte paa Olivias Brev. + +Og saa paa Ludvigsbakke. + +Patienterne, der havde Kaelderarbejde, kom op igen og begyndte at vandre +rundt i Forstuen, urolige, underligt nussende, uden at laegge Maerke til +hinanden, mens deres Tofler klaprede, blev ved at klapre hen over +Gulvet. + +Lange Bertelsen, der "var gaaet istaa", gik ud og ind til Vaskebaekkenet +i Kokkenet og skyllede Haender, et Par rodlige, klamme Haender; hvert +tiende Minut skulde han skylle de Haender, som skulde han tvaette dem for +tusindfold Synd. + +-Naa, Bertelsen, De er jo ren, sagde Froken Brandt. + +-Ja, sagde han og holdt med et op at vaske sig, som om han ikke mere +huskede det. Han gik hen til Bordet, stod og saa lidt paa hende, saavidt +han kunde, for hans Ojne var aldrig paa et Sted--: + +-Men hvad skal jeg her? sagde han med et Stod: + +-Vil De sige mig, hvad jeg skal her? hans Stemme haevede sig paa +Gentagelsen. + +-De skal jo blive rask, Bertelsen, sagde Frokenen og blev ved at smore +Maden. + +-Rask, han lo, som han snaerrede, og man saa alle hans taette Taender; det +var, som de var det eneste, der havde Farve i hans Ansigt, de glinsede: + +-Rask--her, hvor man er lukket inde. + +-Og saa skal De spise, sagde hun: og saa er jo den Dag gaaet, Bertelsen. + +-Ja, ja, raabte hun ind paa "Salen", hvor de to Patienter allerede havde +sat sig til Bords ved Enden af Sengene og slog i Gulvet med Toflerne af +Utaalmodighed: nu kommer jeg jo.... + +Hun lyttede forst ved Doren til Froken Petersen, der sov saa fast endnu, +at man kunde hore hendes Aandedraet helt herud. + +-Froken Petersen, raabte hun og bankede: De maa op. + +Aandedraget horte op, og langt om laenge kom der et sovnigt "Ja". Froken +Petersen havde Nattevagten. Ida gik med Maden ud i Forstuen, hvor Manden +med Baelterne drejede rundt endnu. + +-De skal spise, Schroder, sagde Ida, lige foran ham, som talte hun til +en Dov. + +-Hm; han saa kun paa hende. + +-De skal spise. Schroder, gentog hun. + +-Hm. + +-Men det maa vaere nu--hun blev ved at tale saa tydeligt, som havde +Manden svaert for at hore--: for nu kommer Laegerne. + +Og hun ledte ham ind, foran sig, hen til Bordet. + +Man horte allerede Laegerne paa Trappen, og Noglerne lod i Doren. Det var +Reservelaegen og to Kandidater, bagest kom Froken Helgesen, Plejemoderen, +med Journalen. Hun bar den som en Retsbetjent et Aktstykke. + +Patienterne rejste sig fra Bordet, og de tre Gamle i Sengene fulgte +Laegerne med deres saert halvbrustne Ojne: + +-Der er jo ikke noget? spurgte Laegen. + +-Nej, Hr. Reservelaege. + +Laegen gik alene ind paa "A" og lukkede Doren. + +Kandidat Qvam svang sig op paa Forstuebordet og slog Benene sammen: + +-Vorherre frels os, sikken en Vagt. Elve indlagt og en af dem "pumpet". + +-Var det Opium? Froken Helgesen talte til Kandidaterne +forretningsmaessigt som til Kolleger. + +-Ja, det er en Klejnsmedesvend ... De si'er, det er Kaerlighed, og nu har +de slaebt ham paa femte Time op og ned ad Gulvet--to Mand ... Vorherre +bevar's, at Menneskenes Born ikke kan laere at tage det med Ro ... Hvad +siger De, Froken Brandt? + +Qvam sprang ned, for Reservelaegen kom ud: + +-De kan gerne lade Patienten traekke lidt frisk Luft, sagde han; han var +allerede ved Doren til Kvinderne. + +Qvam gik bagest; han rystede paa Taerskelen sine Ben i de hvide +Sportsbukser, som vilde han ryste Stovet af sine Fodder. + +Ida gav de tre Gamle Mad, hun havde en egen, naensom Maade at lofte dem +op i Sengen. + +Froken Petersen kom ud af sin Stue, vims og forpustet: + +-Hvad er Klokken. Jomfru? sagde hun ind til Ida (Frokenen havde ti +sirlige Svingninger med Underkroppen for hvert Skridt, hun tog): + +-Mit Uhr er gaaet istaa. + +-Den er mange, sagde Ida. Den var altid mange, naar Froken Petersen kom +op om Aftenen. + +-Ak, ja, De er rar og venter. Jeg lober ind til The.... + +Ida nikkede kun, hun var saa vant til at maatte vente paa de andre en +Halvtime efter Tjenesten. Hun satte sig ind under Blusset i Salen og gav +sig til at sy. + +Hvor godt hun dog huskede Karl von Eichbaum, nu, hun taenkte paa det, +hjemme fra Ludvigsbakke--ham og hans Moder, der altid sad helt oppe ved +Bordenden, hun havde altid Konferensraaden til Bords. + +Fru von Eichbaum gik Ture paa Klokkeslet og havde de to Stenbaenke i +Forvaltergangen, hvor hun hvilede--for sig alene. + +Hun sagde altid: Der har vi jo den lille Froken Brandt, som om hun +opdagede hende paany hver Gang. + +De tre Patienter sad ved Enden af Sengen og spillede Kort med +Uldbukserne i Aal hojt op om Benene. Men Schroder vilde i Seng. Han sad +i den bare Skjorte paa Sengekanten, Benene hang, som sad Knoglerne lose +paa ham. + +-Nu maa De helt i Seng, Schroder, sagde Ida. + +-Ja, svarede han og blev siddende med ludende Hoved. + +Ida maatte rejse sig, for Schroder fik loftet Benene besvaerligt, som var +det noget, der kraevede en tung Eftertanke: Saa, sagde hun og slog ned +paa Taepperne med begge Haender: Det er jo meget bedre, naar De ligger ... +ikke? + +Hun blev ved at hjaelpe med Taepperne, mens hun tyssede paa Bertelsen: han +blev altid saa voldsom ved Kortene. Saa horte hun Froken Petersens +Nogler og begyndte at pakke sit Sytoj sammen: hun skulde endnu kun aabne +paa "A". + +Herren paa "A" sad ved Bordet og loftede kun Ojnene for straks at +begynde at skrive igen paa sine store Papirer. Det var altid Tal og Tal, +han skrev, saa langsomt som han prentede dem. + +-Saa aabner jeg Skodden, sagde Ida og aabnede det hoje Vindu. + +Froken Petersen stod udenfor ved Kighullet, da Ida kom ud. + +Herren derinde rejste sig langsomt, og stille satte han sig op i Karmen. + +Uden at rore sig sad han og saa ud i Natten frem mod Stjernerne. + +-Hvad er det, han altid sidder og regner paa, sagde Froken Petersen. + +-Dr. Qvam si'er, sagde Ida, at han vil finde Lovene ... + +-Stakkel, sagde Froken Petersen, der intet forstod, og hun gjorde et +Jomfru-kast med sit Hoved, for hun gik bort fra Kighullet. + +Ida aabnede Doren til den urolige Gang, hvor hun gik ind. To Portorer +holdt en dod Krop mellem sig; dens Arme hang over deres Skuldre, mens de +slaebte den. + +Josefine, der sad paa Baenken under Vinduerne og skulde have to slove +Mandspersoner til at spise, sagde med et Kast med Hovedet over mod +Portorerne: + +-Det er osse et Slid, nu har det varet fem Timer. + +Portorerne drejede lige ved Doren til "den gode Gang", da Ida skulde +ind, og den ene af dem sagde, seende paa det haengende Hoved: + +-Det er forresten et paent Menneske. + +-Ja, sagde Ida og saa ind i hans Ansigt, hvis Laeber var aabne som en +Maskes--og Portorerne vendte sig og slaebte Kroppen videre. + +Inde paa den gode Gang stod Celledorene aabne og Patienterne blundede +stille i deres Senge. I Spisestuen sad Froken Friis, der havde Friaften +og skulde i Theatret, med Kikkerten foran sig paa Bordet, og knappede +Handsker: + +-Aa, sagde hun: der har vi "Jomfruen" ... + +-Hjaelp mig, hva'? hun strakte den ene Haand ud mod Ida, der altid skulde +"hjaelpe": jeg kommer meget forsilde. + +Ida knappede Handsken, mens Plejemoderen, Froken Helgesen, der sad bag +Themaskinen i sin Yndlingsstilling med Armene overkors, sagde med sin +meget tydelige Stemme: + +-Hvad har det Liv kostet? + +-Tak, Jomfru. + +Froken Friis spejlede sig en sidste Gang i det lille Spejl i Hjornet; +hun fredede endnu om det Ydre som to og tyveaarig, hun havde haft +ubeskaaret for ti Aar siden, og Haaret maatte have sit ganske bestemte +Fald i Tindingerne: + +-Jeg har faaet det af en Faetter i Aalborg, sagde hun, om Livet. + +Froken Krohn og Froken Berg, der drak deres The ved den anden Bordende, +sagde: + +-Uha, ja, nu skal man til at taenke paa Vintertojet. + +Og de begyndte at tale om Hatte. + +-Jeg laver mine selv, sagde Froken Helgesen bag Maskinen. + +Saa kom der en stor Kvindefigur frem i Doren: + +-Her stinker fint, sagde hun og forte en hvid Haand op til en bred Naese, +mens hun saa til Froken Friis. Det var Froken Koch, Plejemoderen fra +Kvinderne. + +-Ja, sagde Froken Friis, der endelig var faerdig og havde faaet fat i +Kikkerten: jeg holder ikke af at lugte af Karbol udenfor Anstalten. + +-Godnat. + +Froken Koch kom ind i Stuen og satte sig henne i Krogen med Haenderne mod +sine Knae ligesom et Mandfolk: + +-Maa man vaere her lidt? sagde hun. + +Og Froken Helgesen, der havde nikket til hende, sagde fra Maskinen: + +-Froken Friis holder meget af Klaeder. + +Froken Berg og Froken Krohn blev ved at tale om Hatte, og Froken Koch +sagde, mens hun kloede sig i det graa Haar, der var surret op i Nakken, +som man surrer en Tovende: + +-Kob Jer et Par Skindhuer, Born, de varer. + +De to lo og blev ved med at diskutere Hattene: de maatte da ogsaa passe +lidt til Frisuren; og de begyndte at tale om Haar, mens de to Plejemodre +spurgte om de Indlagte. + +-Der var elve idag, sagde Froken Helgesen. + +-Ja, og et svaert Mas, sagde Froken Koch. + +Froken Berg kunde ikke taenke sig sig selv uden Pandehaar. + +-Ja, sagde hun: om man havde Brandts Haar.... Gud, Brandt, at De ikke +"flammer" det. + +-Jeg har altid haft det saadan, sagde Ida. + +Men Froken Berg vilde prove at flamme det og begyndte +at purre op i Idas Pandehaar med en Lommekam: De er jo ikke til at +kende, sagde hun og blev ved at purre op i Haaret: ellers ser De jo ud, +som De var vandkaemmet.... + +Froken Krohn, der sad og saa til med begge Armene paa Bordet, sagde: + +-Naa, saa De den ny paa Kontoret? Det kan nok vaere, Nakkeskilningen +skinnede.... + +De snakkede om Hr. von Eichbaum, og Froken Helgesen sagde, henne fra sin +Plads: + +-Jeg finder, Hr. von Eichbaum er et meget net Menneske.... + +Froken Koch gav Brillerne et Tryk over Naesen som for at se bedre: + +-Naa, sagde hun, det er et af de Mandfolk, der gaar efter Skorter. + +-Jeg kender ham, sagde Ida, der sad ganske rolig, med sit purrede Haar: +hjemme fra Ludvigsbakke. Hun sagde altid "Ludvigsbakke" ligesom lidt +sagtere end alle andre Sprogets Ord. + +Men Froken Krohn sagde og lod Fingrene lobe, som spillede hun en Hopsa +paa Bordet: + +-Manden gaar med Stropper i Benklaederne. + +Froken Koch talte om Ludvigsbakke, der laa i hendes Egn, og om den gamle +Konferensraad og Konferensraadinden. + +-Men hun var vel allerede i Jorden den Gang, De kan huske. + +-Ja, svarede Ida: Konferensraadinden var dod. + +-Det var en dejlig Kone, sagde Froken Koch: hun dyppede selv sine Bede, +da hun var firs ... med Karlestromperne trukne uden paa Skotojet.... + +Froken Koch lo ved Tanken om salig Konferensraadinden og hendes +Uldstromper: + +-Men nu er det vel snart tredive Aar siden. Naa; Froken Koch rystede sit +Skort fortil; det var en Vane, hun altid havde, naar hun rejste sig: den +Vej skal vi jo alle. + +-Skal De op, Brandt? + +-Ja. + +-Saa slaar vi Folge, sagde Froken Koch: Godnat. + +De lukkede sig ud paa Trappen ved den gode Gang, og de standsede ved +Froken Kochs Dor. + +-Ja, sagde Froken Koch i en helt anden Tone og stod lidt ved Doren: Det +var et herligt Sted. Hun taenkte paa Ludvigsbakke. + +-Godnat, Brandt. + +-Godnat. + +Ida gik op og lukkede sig ud og ind ad Dorene henover Loftet og kom ind +i sit Vaerelse. Hun taendte Lampen, der var daekket af en Sommerfugl (der +var rundtom i Stuen saa mange smaa Ting, som hun og Froken Roed sad og +lavede under Nattjenesten, for at pynte) og hun stod lidt foran Kommoden +og saa paa Billedet fra Ludvigsbakke, med det hoje hvide Hus og Plaenen +foran med den nye Flagstang, og alle de Unge, der sad paa Trappen op ad +Trinnene. + +Der sad jo ogsaa Hr. von Eichbaum ... jo, det var ham ... hun havde vist +ikke lagt Maerke til ham paa laenge. Men hun huskede godt, Billedet var +fra det Aar, da han var kommen hjem fra en Skole i Svejts og altid laa +paa Graesplaenen saa lang han var.... + +Og der stod Konferensraaden ved Flagstangen.... + +Hun gik hen til Chatollet, slog Klappen ned og tog et Par andre Billeder +frem. Der var det fra Soen. Hun blev staaende med det og smilte: hm, +naar det var tort og der var Lavvande, og alle Herrerne og Agnes Linde +vadede ud med bare Ben og pjaskede rundt mellem alle Fiskene. Hvor de +morede sig saa. Men en Gang havde en Gedde bidt Agnes Linde i Laeggen, +saa Dr. Didrichsen maatte hentes. + +Det var Fru von Eichbaum, som sad der paa Bredden, under den hvide +Parasol. + +Hun lukkede igen Skufferne, der endnu var fulde af saa mange af Moders +gamle Ting. + +Ida laaste sin Dor, for hun gik i Seng. Hun taenkte paa Olivia og hendes +Born og paa Nina med hendes fire lange Drenge, som hun havde set ifjor, +og paa sin Fader og paa sit Hjem--derhjemme paa Ludvigsbakke. + +Hun saa den store hvide Laenge i Godsforvaltergaarden og Stuerne, hvor +der var saa "blaest" og saa stille, med Blomsterne, i hvert Vindu fire og +fire i de malede Potter; og Faders Konkylier, som hun aldrig maatte +rore, skinnede rundt om i Hjornerne. + +Og hun saa Kontoret, naar hun bankede nederst nede paa Doren, da hun var +ganske lille, og kom ind og sagde, de skulde spise. Faderen sad i sin +lange Laerredsfrakke ved det gronne Bord, med den gamle Straahat paa-- +for han "tog altid Haaret af", naar han var i Kontoret--og hun krob op +i den store Armstol og ventede: alle "Fa'rs Fugle" sad rundtom, i deres +store Kasser, under Glas. + +Moderen aabnede Doren: + +-Brandt, jeg venter med Maden. + +-Ja, min Ven ... er Barnet her? ... naa.... + +Og han tog ned om Ida med et Par kaerlige, aandsfravaerende Haender: + +-Ja, min Ven, ja, min Ven. + +-Hatten, Brandt, sagde Moderen. + +De gik ind. Ida stolprede ved Siden af Faderen, der trykkede hende ind +mod sit Knae, saa hun snublede over hans Stovler. + +-Brandt, sagde Moderen, jeg ved ikke, hvordan Du gaar med Barnet. + +Efter Middag satte Faderen sig hen i Sofaen med et Lommetorklaede over +sit Ansigt, Moderen sad i sin Stol ved Vinduet. Lidt efter sov de ind. + +Ida listede sig stille rundt og lukkede Dorene paa Klem. Saa satte hun +sig paa en Skammel, mens Foraeldrene sov. + +Efter Middag gik Moderen og Ida til Kaffe hos Madsens i Skolen. Den laa +ved Kongevejen, hvor Vognene kom forbi. Der korte Apotekerens Frue fra +Braestrup. + +Hun havde jo nu kobt sig en Symaskine i Kobenhavn. + +Ja, Madam Madsen havde vaeret henne at se den. Men hun troede nu, det var +holdbarere i Haanden. + +Moderen nikkede. + +-Men De ved jo, de skal prove alt i Apoteket, sagde hun. + +Ida sad paa en lille Stol og laerte at strikke og havde sin egen lille +Kop. + +Naar Moderen og Ida gik hjem, tog de Vejen forbi "Gaarden". Der braendte +kun, hos Froken Schroder og henne hos Forvalteren, to ensomme Lys. + +-Godaften, lod det. Det var Forkarlen, Lars Jensen, han rejste sig fra +en Baenk. + +-Godaften, svarede Moderen. + +Og de gik videre, ind i den morke Godsforvalter-alle. + +Hjemme horte de Latter helt ud i Gangen. Det var Skovrideren, som var +kommet over til The. Moderen gik ud for at lave til, og Ida kniksede +forst for Fruen, en ganske spaed lille Dame, der havde givet Livet til +elve Drenge, og hvis Ojne var blevet storre og storre for hver +Fodsel--og saa for Skovrideren. + +-Naa, hvordan gaar'et med Tosen, sagde han og loftede hende op i begge +Arme, med et Sving. Lund var en vaeldig Mand i Bredden, der lo, saa han +blev rod helt ned i Nakken. + +-Lund, Lund, Du er saa voldsom, sagde Fruen: Du er kun vant til at tumle +med Drenge. + +-Uha! sagde Lund og blev ved at svinge hende: hun har s'gu godt af'et. +Det saetter Blodet i Bevaegelse. + +De gik ind at spise: Aa, sagde Fru Lund (for der var intetsteds, hvor +der var saa mange konne Ting paa et Bord som hos Godsforvalterens): hvor +maa det vaere dejligt at kunne holde alting saadan som De, Fru Brandt. + +I Skovridergaarden gik det lidt hulter til bulter; elve Efterkommere var +mange. + +De talte om Egnens Nyt og om Symaskinen. Skovrideren havde vaeret inde at +se, hvordan den lob. + +-Man skal jo syne Kunstvaerket, sagde han. + +-Det er jo en Haandmaskine? sagde Fru Brandt. + +-Ja; men Fanden ved, om det holder. + +-Jo, Lund, sagde Fruen og saa hen for sig: det maatte nu alligevel vaere +rart i et Hus, hvor der er mange at sy om. + +Lund bare lo: + +-Naa, fodt Silfverhjelm--Apotekerfruen anbragte dette sit Frokennavn +under Mogensen paa sine Kort--kunde s'gu nok blive faerdig med at sy sin +Smule Skorter i Haanden. + +-Men der er jo dem, sagde Fru Brandt, bydende et Fad frem: som gerne vil +vaere blandt de forste til at ha'e en Ting. + +-Og naar man saa, sagde Fru Lund, ikke har andet at taenke paa, saa er +det jo rimeligt. + +Fru Lund, der altid talte i en Tone, ligesom hun tyssede paa nogen, gik +over til at tale om Prisen paa Smorret: + +-Nu var Levy igen gaaet fire Skilling ned. + +Fru Brandt forstod det ikke, for hun havde hele Tiden holdt Prisen. + +-Ja, sagde Fru Lund og rystede paa Hovedet, hvor hun i Nakken havde fire +smaa Kroller, som var ombunden med et Flojlsbaand: men det kommer vel +af, at det hjemme hos os ikke altid arter sig ligedan ... Gud ved, +hvordan det gaar til. + +-Saa ta'er vi os en Snaps, Skovrider, sagde Brandt, der sad og saa, saa +paa den ene og saa paa den anden: Har Barnet noget? + +Ida smurte selv med en Kniv uden Egg: Man maa vaenne Born, sagde Moderen: +de har godt af det. + +-Skaal, Forvalter, sagde Skovrideren, og de talte om, naar +Konferensraaden kunde ventes. Det blev naeppe for om et Par Maaneder, i +Slutningen af Juni. + +-Naar det konne er af Skoven, sagde Skovrideren. + +Efter Bordet skulde Ida i Seng. Faderen tog hende op paa sit Knae, da hun +sagde Godnat, og lod hende ride. + +-Du stoder s'gu Peber med Barnet, sagde Skovrideren og lo, og Ida sagde +Godnat til de andre, en efter en. + +Skovriderens gik Klokken ti. + +-Har Du Armen, sagde Lund, for morkt er det. + +-Madam Brandt er s'gu lidt stikken alligevel, sagde han: hun kan s'gu +ikke glemme, En har kendt hende som Husjomfru ... og de Ting. + +-Men de er dog hjaelpsomme, Lund, sagde hun. + +Til det svarede Skovrideren ingenting. Men hun fylder jo godt for en +Bordende, sagde han kun. + +-Og hvor er der sirligt, sagde Fruen. Det var altid hendes dybe Undren, +naar hun var hos Fremmede. + +Lunds gik hjemad. + +Men Fru Brandt var rundt at lukke for sine Solvsager. + +... Ida havde Barneselskab, som skulde vaere nu, for Konferensraaden kom. + +Bornene drak Chokolade paa Hojen, der stodte op til Herskabets Have. + +Smaapigerne sad, stivede, paa Rad. Kroens to sad ved Enden af Bordet i +skotsktaernede Vinterkjoler og med Orenringe, mens de alle drak og +spiste. + +Fru Brandt, der gik omkring, i hvidt Sjal, og skaenkede, sagde: + +-Ingeborg har vist ingenting? + +Ingeborg var Herredsfogedens Eneste og havde filerede Halvhandsker med +graa Slojfer. + +Man horte ikke et Kny. + +Ida, der var den mindste af dem alle, gik rundt og viste sine Dukker +frem til dem, der var faerdige; mens Skovriderens to yngste, Edvard og +Karl Johan, der havde sprukne Haender, (Gud ved, hvordan det gaar til, +sagde Fru Lund: men alt Snavs falder i de Drenges Haender) slog frem mod +Kagefadene med et pludseligt Tag, som om de rapsede, hvad de nod. + +-Sofie, sagde Fru Brandt, der saa ned over det stille Bord: der er ikke +noget dernede; som gjaldt det kun om at fylde i dem. + +-Nej, Tak, sagde Ingeborg, hvem Fru Brandt bod igen: vi spiser til +Middag saa sent. + +Kroens to havde vendt Overkopperne. + +Brandt kom frem nedenfor Hojen, hans Benklaeder kom saa let ind i Skoene +bagtil, naar han gik: + +-Naa, naa, her er Selskabet, sagde han og kom op: Har I faaet no'et? +sagde han. Naa, naa, han gik rundt og kneb dem i Kinderne og naevnte +forlegent deres Navne, for han vidste ikke andet at sige, mens +Smaapigerne skubbede sig og saa ned i deres Skorter. + +-Men saa skulde I lege, sagde han. + +-Saa skulde de lege, gentog han til Konen. + +-Men der er maaske nogle af Bornene, der vil ha'e mere, svarede Fru +Brandt. + +-Nej, sagde den aeldste fra Kroen kort, bag Overkoppen, afgorende det for +alle. + +-Men saa skal I lege, blev Faderen ved i samme Tone, han vidste ikke, +hvad de skulde lege. + +-Vi kunde kaste med Lommetorklaede, sagde Ingeborg fra Herredsfogeden, +mens Smaapigerne blev siddende rodhovedede og stille. + +-Ja, ja, men Born maa stoje, sagde Brandt, Born maa stoje, de maa rore +sig. Og paa en Gang sagde han, helt forpint: + +-Jeg henter Schroder, min Ven, og gik. + +Skovriderens to mumlede no'et om, at det med Lommetorklaede forstod de +ikke, og de stillede sig op og mulede henne ved et Trae. + +-Ja, vil Du begynde, sagde Ida, der hang paa Kanten af en Baenk ved Siden +af Ingeborg og hun rakte hende et Lommetorklaede, som var alt for lille +til at kastes. + +Brandt lob gennem Haven, ind gennem Herskabets Laage. Oppe i +Hovedbygningen stod alle Dore paa vid Gab og der lugtede af stivede +Gardiner og Renlighed. + +Froken Schroder stod midt i Salen paa en Stige, i de bare Stromper: hun +holdt af, i en travl Vending, at kaste Skoene: + +-Beva'rs, Godsforvalter, De vil hente mig, raabte hun og lod Armene +falde. + +-Ja, lille Schroder, De maa over ... det kommer ikke i Gang, sagde +Brandt, der skod Brillerne op og ned: man ved jo ikke, hvorledes de Born +skal mores. Han rykkede op i begge sine Benklaeder: + +-Jeg tror, der er halvtreds, sagde han. + +-Josses, ja, og Schroder tog sig til Haaret: men her ligger jeg midt i +det. + +Schroder saa sig rundt, der laa Gardiner paa alle Stole: Og imorgen har +vi dem, sagde hun. Hun kom ned af Stigen og fik Skoene paa sig med et +Klask: Det er grueligt med den Varme om Benene, sagde hun. + +Schroder havde det med Varme allevegne, og fra den forste Junidag var +hun evig paa Vej gennem Haven med et Lagen; hun badede i Dammen: Der er +ingenting paa Jorden som Vand, sagde hun. + +-Naa, i Guds Navn, hun saa til Gardinerne: saa haenger vi op inat. + +Nede paa Hojen var de begyndt at trille med Laag. + +-Vor Herre bevares, sagde Schroder og saa ud over Gruppen: hvad er dette +for en Altergang? Her maa vi ha' Benene rort. + +Hun fik Bornene op i Raekker og de begyndte at marchere. Ida tog hende i +Haanden og, da de var gaaet et lille Stykke, kom Herredsfogedens +Ingeborg og tog Schroders anden Haand: + +-Se, sagde Foged-Barnet til Schroder, jeg har Broncesko. + +Men Skovriderens Drenge gik og klaskede Kroens Pigebarn bagi, for de kom +sidst. + +Lidt efter legede de Enke nede ved Dammen. Brandt var fulgt med og af +lutter Glaede stod han Bornene i Vejen, hvor de saa skulde lobe: + +-Nu ka' man da hore dem, sagde han. + +-Ja, sagde Schroder og skod til sine AErmer: men jeg har tolv Fag at +haenge op. + +Fru Brandt og Sofie gik, lige ranke, med Fadene med Smorrebrod, gennem +Haven op paa Hojen for at daekke. + +Ida var saa lykkelig. Hun lob to Gange hen og kyssede Schroder paa +Haanden, uden at sige et Ord ... + +"Herskabet" skulde i Skoven paa to Vogne og var svunget ud af +Indkorselen, mens Konferensraaden sad midt i Ungpigevognen som en Bisp. +Fru Brandt gik over til Hovedbygningen med Stedets Avis. + +Schroder stod i Fadeburet, hvor hun havde pakket Madkurvene. + +-Pyh, jeg har ikke et Stykke under, sagde hun og slog sig fortil, paa +den Sirtses: Og nu kan man begynde at rydde op i Gaestevaerelserne. + +Hun lob ud gennem Kokkenet, hvor tre tilbundne Husmandskoner passede +Folkenadveren, og over Gangen ind i Gaestevaerelserne. + +-Naa, sagde Schroder, her flyder det. + +Alle Dorene mellem Kamrene stod aabne og Kufferterne havde ingen lukket. +Kjoler og Skorter laa der og hang der. Schroder snakkede, mens hun haengte +op og flyttede. + +Fru Brandt sagde ikke noget, men gik rundt og loftede Nederdelene op, +saa hun kunde domme om Stofferne: + +-Ja, de kan, sagde hun. + +-Naa, sagde Schroder og vendte sig; hun var iforvejen: med Undertojet er +det nu ikke altid saa stort hos de Kobenhavnere ... Det kan man se paa +saa tit her maa vaskes. + +Fru Brandt svarede ikke og talte ikke, (det var til ingen Tid Fru +Brandts Art at sporge, hun brugte kun sine graa Ojne), mens Schroder lob +foran og regerede og snakkede: + +-Ja, Gud ved, hvad det kan bli'e til med Froken With og Falkenstjerne ... +Men de passer, ved De hvad, lange Mandfolk med smaa Koner--det slaar +altid til.... + +-Og hun er en nydelig Pige, sagde Schroder. + +Hun slog en Kuffert til og sprang i Tankegangen: + +-Froken Adlerberg, sagde hun, har et Liv, ved De, det var nydeligt at +ha'e ved en Lejlighed. Naar man kunde la'e Jomfru Jensen komme et lille +Lob herop fra Braestrup en Middagsstund.... + +Jomfru Jensen var Syjomfruen i Braestrup og hun tog undertiden et Monster +i Gaestekamrene om Sommeren. + +-Det er "Garibaldi", forklarede Schroder, der gik ind i det inderste +Vaerelse, hvor to straenge Kufferter stod lukkede med Laas og Kjolerne +hang paa Knagerne, indvundne i Tyl. + +-Det er Fru v. Eichbaums, sagde hun. + +-Froken, Froken, raabte Ida udenfor Vinduet. + +-Der er Barnet, sagde Schroder og strakte sig frem og loftede +"Spirrevippen" ind, for hun loste et langt og bredt sort Moireeslaeb ud +af et Tyl, helt frem i Stuen. + +-Det er hendes Slaebkjole, hva'? Den er foret. + +Mens Ida stod og stirrede op i det meget Silke, lo Schroder og holdt +Skortet ud over hende som en Kaabe; men Fru Brandt folte ind paa Foret: + +-Foret er af gammelt, sagde hun. + +-Ja, sagde Schroder, men ved De hva', det er dog storartet, hvad de faar +ud af 'et. + +Det var altid Schroders Undren overfor Kobenhavnerne. + +-Og saa gaar vi, sagde hun. + +Da de kom til det sidste Vindu, satte hun med et Tag Ida ud paa +Graesgangen igen: + +-For ellers vokser Du ikke, sagde hun og lo: Og saa skal der taelles til +Vask. + +-Ja, jeg kan vel ikke vaere til nogen Tjeneste, sagde Fru Brandt, der +allerede stod i Gangdoren. + +-Aa nej, sagde Schroder, man maa selv gaa og stampe i 'et. + +Hun blev staaende et Ojeblik paa Trappetrinnet og saa efter Fru Brandts +Ryg, mens Fruen gik hen over Pladsen: + +-Jeg tror, det bli'er Torden, sagde hun saa og pustede: Gud give, det +vilde. + +De tre Husmandskoner gik stille inde i Kokkenet. De var paa sorte +Uldsokker, skont der var Stengulv. + +Ovre hos Brandts var Madam Madsen kommen fra Skolen. De omgikkes ellers +aldrig saameget i Sommertiden: + +-Man ved jo det, sagde Madam Madsen til Madam Ludvigsen, at man paa +"Gaarden" er god nok om Vinteren. + +Godsforvalteren gik urolig ud og ind, han fik altid Mindelser i Knaeene, +mod Torden. Og det trak ogsaa svaert op med Skyer nede over Braestrup. + +Madam Madsen havde saamaen ogsaa, sagde hun, allerede sat Tykmaelk hen, +for Madsen varede mod Torden det forste, han stod op om Morgenen. Han +folte det jo i Hugget. + +Madsen havde faaet et Sabelhug i forste slesvigske Krig og var Formand +for Vaabenbrodreafdelingen. + +--Schroder stod om Aftenen helt nede ved Vejen for at se efter Vognene; +for det lynede allerede nede bag Braestrup, og Fru von Eichbaum var altid +saa raed ved at kore og nu endda, der kom Uvejr til.... + +Godsforvalterens Piger lob hende hujende forbi med Lagener fra Blegen, +og inde i Avlsgaarden horte hun Forvalteren, der raabte, at Lugerne +skulde lukkes--da begge Vognene kom, alt hvad Tojlerne kunde holde, +nede paa Vejen. Konferensraaden sad i Kalechen hos Fru von Eichbaum. + +Pigerne i Hovedbygningen slog Vinduerne i, og Konferensraaden begyndte +at raabe straks nede ved Indkorslen: + +-Er der lukket? er der lukket? mens Forvalteren kom lobende ud af +Avlsgaarden i en stor Kappe. + +Gaesterne, der var angst og stivlemmede, kom af nede ved Trappen. Fru von +Eichbaum var hvid som et Lagen og gik ind i sin Stue og taendte Lys bag +nedrullede Gardiner. Hun var altid angst, "naar Elementerne rasede". + +Konferensraaden, der gik gennem Stuerne for at se, om Krogene var paa, +raabte, de skulde blive samlede; og Schroder lob gennem Regnen over til +Godsforvalterens, der kom tilbage med hende. Ida trimlede afsted med +Hovedet stikkende ud af en lang Kaabe, og Madam Madsen var med, for hun +havde ikke turdet gaa hjem. + +-I Hus, i Hus, raabte Schroder, som havde Karl Eichbaum paa Skodet. + +Men Froken Rosenfeld havde taget en Badehaette paa og stod midt paa +Plaenen og fangede Regnen i Haenderne. + +-Gaa i Hus, raabte Konferensraaden til hende, og leende, med bojet Ryg, +lob hun ind under Glastaget. + +-Her, sagde Froken Adlerberg og fangede hende. De sad eller stod alle +paa Havetrappen nu og saa gennem Regnen ud mod de lydlose Lyn. + +-Her, sagde Froken Adlerberg og tvang Froken Rosenfeld ned paa en Plaid. + +De talte alle halvsagte, seende frem mod Himlen, der blev morkere, +fortaellende om Uvejr og Lynnedslag. + +-Ja, sagde Forvalteren med sin traege Stemme: da Aggersogaard braendte. +Konferensraaden husker, det var en tung Time, for vi fik Kre'turet ud.... + +Forvalteren tav lidt, der kom et Lyn, staerkere end de andre: + +-Men begge Baronens Koreheste, sagde han igen, de sled sig fra os ... +det var skammeligen. + +-Ja, sagde Konferensraaden, som stod ved Siden af Brandt, her stod vi +to, da den gamle Flagstang fik sit.... + +-Ja, Hr. Konferensraad. + +Og Konferensraaden sagde igen, med den samme Stemme: + +-Det var det Aar, da min salig Kone dode. + +Madam Madsen nikkede: hun huskede det. + +Lynene blev klarere og fler: i deres Lys saa de Kvaeget ude over Markerne +og Husene i Braestrup. Alle tav med Undtagelse af Froken Adlerberg, der +hviskede til Hr. Feddersen i Ministeriet: + +-Hjemme paa Landstedet ruller vi Gardinerne ned, taender Kronerne og +danser, sagde hun og havde lavet en Vifte af sin Havehat. + +Regnen blev voldsommere og lod som Trommeslag paa Taget, mens Poplerne +ved Indkorselen svajede ud, bojende sig som skulde de knaekkes. + +-Der er det, sagde Forvalteren stille: det forste Dron god sig op imod +dem. + +Froken With greb Lojtnant Falkenstjerne, der havde sat sig paa Trinnet +ved hendes Fodder, i Skuldren: + +-Hor. Og hun sagde med en spaed og lille Stemme: + +-Hjemme gaar Mo'r og jeg altid ned i Kaelderen. + +Der kom igen et Lyn, og Schroder talte halvhojt, til Braget kom. + +-Det er over Ringsgaard, sagde Konferensraaden, der kendte hver Plet og +hver Afstand i Egnen. + +-Ja, Hr. Konferensraad. + +De fik ikke talt ud, for det lynede igen. Glimtene kom fra to Sider, som +brudte, lysende Straaler, og de saa Sletten, hvor Kvaeget flygtede i +store Kredse, og hele Himlen, hvor de sortrandede Skyer ligesom +Stridsvogne rullede op imod dem. + +Ingen talte mer; kun Froken Rosenfeld, der sad med opmaerksomt fremstrakt +Hoved, hviskede stille: + +-Hvor det er dejligt, hvor det er dejligt ... + +Mens Madam Madsen uafladelig sad og bevaegede Laeberne og Ida havde boret +sit Hoved ind under Moderens Arm, og det lynede igen. + +De saa en Rytter saette ind ad Avlsporten og en Mand i Kappe kom lobende +over Pladsen. Det var Skovrideren, der kom fra "Fruens Skov" og ikke +turde ride videre for Dyret.... + +Tordenen tog hans Stemme, og det var saa morkt, at man knap saa hans +Ansigt, mens han sagde: + +-Det braender Vesten for Braestrup--det var en svaer Flamme.... + +-Var det hos Christen Nielsen? sagde Konferensraaden. Og de sagde +halvhojt nogle Ord om, hvor hojt han havde assureret. + +-Det er dog ikke hyggeligt, hviskede Froken Adlerberg til Kandidaten og +havde foldet Haenderne om sin Havehat. + +Men Schroder slap Karl von Eichbaum, Drengen, og lob pludselig ind til +Fru von Eichbaums Dor. Gennem Noglehullet saa hun hende sidde ubevaegelig +og bleg foran sine Lys. + +Froken With havde ikke sluppet Falkenstjernes Skuldre og han maerkede +hendes Haand iskold ved Siden af sin Kind. Naar Lynene kom, saa han +hendes Ansigt, lighvidt, og hendes Ojne, der saa ud, som var de gronne. + +-Froken With, Froken With, sagde han. + +Der kom et nyt Lyn og et nyt Brag, som blev et uhyre Jernlegeme slynget +til Jorden ved deres Fodder: + +-Nu gaar der vel igen en Eg, sagde Skovrideren, der uafladelig sad og +taenkte paa sine Skove. + +Ingen talte og ingen vilde kunnet hore. Naar Dronet dode hen et Minut, +horte de Kvaeget, der brolte paa Marken, og Faarene, der braegede +klagende. + +-Det er hos Christen Nielsen, sagde Brandt. Et Nu saa de Brandskaeret, +bag Laderne, i Morket. + +-Pas Avlsgaarden, sagde Konferensraaden til Forvalteren. + +Et Lyn brod frem som et hvidlysende Vridbor foran deres Ojne, og +Forvalteren lob og slog ud med begge Arme som en Mand, der blaendes, og +lob igen, mens Braget lod, et Brag som af tusinde Ting, der sondres og +knuses; mens Ida, der rev sig los fra sin Moder og sanselos styrtede sig +hen mod sin Fader, med en alt gennemskaerende Stemme skreg: + +-Fa'r, Fa'r; og hun gemte sig ind ved hans Ben. + +Falkenstjerne havde taget Froken Withs Haender: Froken Emmy, sagde han, +det var forste Gang, han naevnte hende ved Fornavn. + +-Froken Emmy. + +-Ja, ja, hviskede hun og vidste ikke, hvad hun svarede, mens han beholdt +hendes Haender. + +Der var ganske stille nogle Ojeblikke, og man horte kun Regnens tunge +Fald. + +Saa sagde Froken Rosenfeld til Kandidat Feddersen, til hvem hun ellers +naesten aldrig talte, med en sagte, ligesom aerbodig Stemme, og tog sig +langsomt hen over Panden: + +-Hvor det dog var skont. + +De sad alle tavse, som om de endnu ventede. Men Lynene blev blegere over +Markerne og Dronene dode hen. Det var som en kvaegende Kolighed slog op +af al Jorden, og Regnen stilnede. Saa saa de, vest paa Himlen, +Stjernerne igen. Madam Madsen sad og fortalte Kandidaten om Madsens Hug +og Konferensraaden og Skovrideren gik ned ad Vejen for at se efter +Branden hos Christen Nielsens. + +Regnen var mild og lind. De horte dens Fald mod Taget som en sagte +Rislen, og dens Draaber fyldte Natten som med et lysende Stov. + +Saa begyndte Froken Rosenfeld, der sad med Hovedet i sine Haender, at +synge sagte. + +Falkenstjerne sad endnu med Froken Withs Haender i sine: + +-Syng med, sagde Froken Rosenfeld og vendte Hovedet om imod dem. Og +halvsagte, naesten nynnende, sang de unge Piger: + + Flyv Fugl, flyv over Furesoens Vove, + snart kommer Natten saa sort. + Alt ligger Sol bag de daemrende Skove, + Dagen har listet sig bort. + Flyv Du kun hjem til din elskede Mage, + til de gulnaebbede Smaa; + og naar imorgen Du kommer tilbage, + sig mig saa alt, hvad Du saa. + +-Se, sagde Brandt. Ida var falden i Sovn i hans Arm, med Hovedet ind mod +hans Skulder: + +-Se Barnet, hviskede han og bojede sig ned mod Froken With. Han saa saa +lykkelig ud, mens de sang igen og Skovrideren faldt ind med, nede fra +Indkorselen med sin daempede Bas: + + Flyv Fugl, flyv over Furesoens Bolge, + straek dine Vinger nu vel. + Ser Du to Elskende, dem skal Du folge, + dybt skal Du spejde deres Sjael. + Er jeg en Sanger, saa maa jeg og vide + Kaerligheds jublende Lyst. + Alt, hvad et Hjerte kan fole og lide, + burde jo tolke min Rost. + +Sangen dode hen. + +Ude i Natten var Regnen ophort, og de gik alle ned ad Trinnene +(Falkenstjerne og Froken With gik ved Siden af hinanden) og stod og +aandede langt ud i den svale Luft. + +Saa kom Schroder med en vaeldig Bakke. De maatte sandelig ha'e noget, +sagde hun, ovenpaa den Forskraekkelse. + +Men de blev ved at gaa ude i Gangene en Tid. Saa blev der let og skreget +nede paa Vejen. Det var Konferensraaden, der havde taget et Kys hos +Froken Adlerberg. + +Lidt efter skiltes de. + +Brandt bar stadig Ida. Han listede paa de lange Ben for ikke at vaekke +Barnet. + +Da alle var til Ro, gik Froken Rosenfeld ud ad sin Dor og sagte op ad +Trappen. Hun aabnede et Vindu i Gavlen og satte sig i Karmen med +Haenderne om sine Knae. + +Der saa hun Dagen bryde frem. + +--Det var den nittende August, og hele "Ludvigsbakke" var i Bevaegelse. +Det var Konferensraadens Fodselsdag imorgen og han fyldte halvfjerds. + +Schroder lagde Vandkringler og bagte. Hun stod i en Damp. Kokkendoren, +havde hun laaset af med en vaeldig rusten gammel Nogle: + +-Idag ka' vi ikke ha' Kokkenskrivere, sagde hun. + +Noglen hang i Lommen paa den Sirtses og slaskede hende om Benene. + +De unge Piger bandt Guirlander i en Krog af Lunden og lob forbi +Godsforvalterens Hoj med Klaedekurve med Gront. Fru Brandt, der lignede +en Skildvagt med Gevaeret i Hvil, sad paa Hojen med Ida, indtil Froken +Rosenfeld gik op ad Hojskraenten og loftede Ida ud over Stakittet: + +-Hende ta'er vi med os, Fru Brandt, sagde hun. + +Nede i Lunden lo og snakkede de, saa man horte dem langt bort, mens de +surrede Egelov og Asters om Klaedesnorene. + +Froken Adlerberg bandt med Handsker paa: + +"For det frygtelige Stads snaerer Ens Fingre, sagde hun og trak hvert +tiende Minut Handskerne af for at vise Feddersen, om hun ikke fik rode +Maerker. + +Ida gik rundt og bukkede sig og samlede alle de glemte Asters op fra +Jorden og lagde dem i Skodet paa Froken Rosenfeld. + +-Tak, lille Ven, sagde Froken Rosenfeld. + +Apotekerfruen, der var fuld af Garneringer og sad ved Siden af Froken +Adlerberg, sagde: + +-Ja, det er frygteligt med Haenderne. Franz (det var Apotekeren) taaler +heller aldrig, at jeg rorer mig for mine Haender. + +-Det gaar bort med lidt Glycerin, sagde Froken Rosenfeld: + +-Tak, min Ven. + +Det var Ida, som blev ved at samle Blomster med altfor korte Stilke. + +Brandt kom til, han gik til og fra, med alle ti Fingre ravnsorte af +Krudt: han lavede Raketter og farvede Lys nede i Kontoret. + +-Jo, sidste Aar, sagde han, var de rigtig gode--de gik alle af undtagen +en. Men da Etatsraaden blev Konferensraad, havde Eriksen, min +Fuldmaegtig, lavet en Sol ... det var kont. + +Brandt stod foran Froken Rosenfeld: + +-Naa, De har Barnet, sagde han og smilte og klappede Ida henover Haaret +med de sorte Fingre. + +-Men De skulde passe paa Deres Hoste, Hr. Godsforvalter, sagde Froken +Rosenfeld. + +Brandt gik og hostede slemt paa det sidste. + +-Puh, de unge Piger pustede og rystede deres Skorter: + +-Hvor mange Alen har vi nu! + +Og den ene svang Guirlanden som et Sjippetov, mens den anden tog fat og +begyndte at synge: + + I Skov, hvor Bossen knalder, + hvor Jaegerhornet gjalder + og Hundekoblet goer. + Hvor Fugl med knaekket Vinge + og Dyr med saaret Bringe + forbloder sig og doer-- + +Halloh, Halloh, Halloh, Halloh, hvor Hundekoblet goer. + +Oppe paa Hojen hos Fru Brandt var Skovriderens komne. + +Fru Lund var gaaet herop: hun maatte dog give en Buket. + +-Og mine Roser, sagde hun: Gud ved, hvordan det gaar til--jeg synes dog, +de stod saa godt, og der bli'er ikke andet end Knopper af dem ... Og de +paa Kirkegaarden, som staar saa rigt, dem vilde jeg dog nodig bruge i +saadan en Anledning ... + +Fru Lund kunde saa godt faa, hvad Fru Brandt havde. Men det var jo ikke +meget. + +-Aa, Gud, sagde Fru Lund ganske lettet: Konferensraaden ser nok mest paa +Viljen. + +Skovrideren slog Benene mod hinanden og sagde: + +-Ja, jeg er en sober Mand, Mo'r, men den tyvende bli'er jeg fuld. + +-Ja, ja, Lund, sagde Fruen: naar Du blot ikke vil holde Taler. + +Madam Madsen arriverede nede i Stikkelsbaergangen. Hun vidste ikke, hvad +hun skulde gribe til: Madsens hoje Hat maatte stryges, og hun vidste +ikke sine levende Raad for et Jern ... + +-Da er det s'gu galt, sagde Skovrideren: Madsen, der repraesenterer +Krigsmagten. + +Vaabenbrodrene skulde rykke op Klokken tolv. + +De unge Piger kom fra Lunden i en stor Flok, og Apotekerens Frue hilste +op til Hojen bag en hvid Parasol. Ida tog alle i Haanden, for hun gik +op. + +Madam Madsen vilde gaa lidt ned over Engene, som stodte op til Lunden, +og Skovriderens slog Folge. De gik ind over Stenten og saa paa Kransene +og Guirlanderne, der laa paa Jorden. + +-Det er rigtig kont, det er rigtig kont, sagde Fru Lund, der sad paa en +Baenk, hun vilde altid gerne sidde. + +Men Madam Madsen, som gik rundt og tog Maal af hver enkelt Del, sagde: + +-Ved salig Konferensraadindens Begravelse havde vi to hundrede Alen ... + +... Klokken elve gik Konferensraaden rundt med et Lys og lukkede alle +Dore. Det var Husets Skik. Han havde Kalot paa (om Dagen havde han rod +Paryk, der var ganske ligesom Godsforvalterens) og tog i hver Laas. + +De unge Piger, der var gemte inde i Froken Adlerbergs Stue, sad og +fniste i Halvmorket, da han gik forbi. + +Saa slog Falkenstjerne paa Vinduet ude fra Haven, og det blev aabnet: + +-Vi har reddet Vinen, hviskede han. + +De unge Piger sprang ud, sagte og leende, en efter en, mens de holdt om +deres Skorter. + +-Og Lamperne? hviskede En. + +-Har dem, blev der hvisket tilbage. + +De listede alle, langs Huset, ganske stille, til de pludselig lob ned +over Plaenen som en Vind, for Hundene begyndte at go. + +-Det er Hektor, hviskede Froken Adlerberg og greb Feddersen om Armen. + +-Hys. + +De naaede Traeerne. Froken Rosenfeld gik langsomt bagved alle de andre. + +Nede under Bogene braendte der fem Lamper. Der satte de sig ved Bordet og +bandt. Froken Falkenberg sad paa Stenten lidt borte og saa ud i Natten, +der laa over Engene som et stort Morke. + +-Emmy, kaldte det ganske sagte. Det var Falkenstjerne. + +-Ja. + +Og der var to, som, taet til hinanden, saa ud i Mulmet. + +... Om Morgenen stod Falkenstjerne og Gartneren og slog Guirlander paa +Facaden og flojtede begge to. Gamle Brandt, der havde faaet Flaget +hejst, var i Lag med Vimplerne. Men klejn var han og gik og hostede. + +Han blev staaende og saa ned mod Braestrup, hvor Flagene kom op foran +Gaardene; Morgenvinden tog saa friskt i de rode Duge: + +-Hvor er 'et kont, sagde han: Og saa Stakkene--ja, her er en dejlig +Plet. + +Han begyndte at gaa over mod Godsforvalterlaengen; han vilde se at faa +noget Varmt. Men da han var kommen derover, sagde han: + +-Jeg tror, jeg vil laegge mig lidt. Han havde Kuldegysninger og kunde +naeppe staa paa sine Ben. + +-Ja, Brandt, sagde Fruen, der badede Ida i et Vaskekar: Men Du maa op +for at overraekke Stagerne. + +-Ja, Mariane, sagde Brandt, der dosede hen. + +Vognene begyndte allerede at rulle frem nede gennem Indkorselen, og +Sofie lob til og fra for at melde, hvem det var. Fru Brandt var i +Undertoj og satte Haaret, hele Sovekamret flod af hendes hvide Skorter. +Hun fik Nederdelen paa og Livet knappet, mens Brandt i sin Seng blundede +og vaagnede og blundede igen. + +De horte fler og fler Vogne og mange Fodtrin paa Grusgangen. + +-Der har vi Musikken fra Horsens, raabte Sofie og satte afsted ud til +Gaerdet paa Sokker. + +-Og der ligger Brandt, sagde Fruen, der fik Kniplingsaermer og Hovedpynt +paa i Havestuen. + +Hornene lod hojt og lystigt, og de horte mange Stemmer: + +-Ja, Brandt, der har vi Vaabenbrodrene, sagde Fru Brandt, som havde +Brandts Toj paa sin Arm og som hele Tiden talte, som skulde hun ruske i +ham. + +-Hvor er Barnet? sagde Brandt kun. + +Ida, der havde graedt, fordi Papilotterne havde siddet for stramt, kom +ind i hvid Kjole. + +-Nu ikke for taet til Sengen, sagde Fru Brandt og glattede Idas Skort; +men Faderen tog Spidsen af hendes Livbaand og holdt det mellem sine +Haender: + +-Ja, nu skulde jeg vel op, sagde han og blev ved at smile til Barnet, +saa mat. + +De blev ved at hore Fodtrin og Hornene og en Stemme, der kommanderede: +det var Madsen. Saa igen Hornene. Brandt syntes, det var saa underlig +langt borte: + +-Der er Kammerherren, raabte Sofie; hun slog Doren op paa vid Gab, med +Bomuldsforklaedet i Haanden, som hun havde lost af sig i Forskraekkelsen. + +-Nu har vi Amtsraadet, Brandt, sagde Fruen, der var blevet ved at gaa +rundt tungere og tungere i Gulvet, og hun lagde Klaederne paa en Stol. + +-Ja, Mariane, sagde Brandt og satte sig op i Sengen. + +Men Fru Brandt var lobet ud at tage imod: de skulde samles her. + +-Ida, Ida, raabte hun. + +Ida, der stadig stod et bitte Stykke fra Sengen, sagde, ligesom hun +vilde vaekke ham: + +-Fa'r, nu skal Du op. + +-Ja, Barn, nu kommer jeg. + +Han horte Kammerherrens Stemme inde i Havestuen, og han kom op paa +Sengekanten at sidde. Det braendte saadan i hans Side. + +Saa blev Doren lukket op. Det var Skovrideren i fuld Puds: + +-Hvad Satan, Brandt, sagde han, men han blev pludselig staaende: Hvordan +er 'et, Du ser ud? + +-Ja, sagde Brandt, jeg har det daarligt. + +-Det ser jeg s'gu. Og din Kone sagde, det var det saedvanlige. + +Brandt sad lidt: + +-Nej, sagde han saa, og Hovedet faldt ned paa hans Bryst, jeg kan ikke +gaa derover. + +Skovrideren gik ud og hentede Doktoren, der kom i Kjole og med +Dannebrogskorset: Hvad er det, gamle Ven, gaar De i Reden paa Festdagen, +sagde han, men blev pludselig alvorlig, da han saa Brandt: Loft ham, +sagde han til Skovrideren og begyndte hastigt at hore Brandt paa Bryst +og Ryg. + +Udenfor holdt Musikken op, og man horte Madsens Stemme gennem Stojen: + +-Nu er Madsen der med Fanen, sagde Brandt og smilte. + +Doktoren blev ved at hore paa Brandts Ryg, mens Skovrideren stod ved +Fodenden bojet frem, som vilde ogsaa han lytte: Der skal Bud til +Braestrup, sagde Doktoren blot og gik ud. + +Han satte sig til at skrive Recept ude i Stuen midt mellem Gaesterne, +mens Fru Brandt stod hos, og Amtsraadmedlemmerne talte hojt i Munden paa +hinanden om Dagen og om Talerne og om Festen: + +-Brandt faar det jo altid saa voldsomt, sagde Fru Brandt. + +Doktoren svarede ikke: inde i Sengen sagde Brandt, der var blevet +ligesom noget roligere efter at have set Doktoren: + +-Og hvordan skal det saa gaa iaften? Han taenkte paa Fyrvaerkeriet. + +De horte Amtsraadmedlemmerne gaa ud gennem Haven. De var pludselig +bleven ganske tavse: + +-Men nu skal Ingen taenke paa mig, sagde Brandt. Det er ogsaa bedre nu. + +-Ja, sagde Skovrideren. + +Han gik ind i Stuen, hvor hans Kone endnu sad paa en Stol: + +-Lad os gaa, sagde han sagte: vi kan jo ikke forskraekke Konferensraaden. + +De gik ud sammen med Doktoren, og man horte deres Skridt do hen paa +Gangen, til der blev ganske stille. Fru Brandt gik ordnende frem og +tilbage hos den Syge, sortklaedt, i sin brede Silkekjole, der knitrede: + +-Men man maa heller ikke give sig hen, sagde hun og tog op i Mandens +Puder. + +Hun blev staaende et Ojeblik foran Sengen og sagde med den samme Stemme: + +-Nu skal Apotekeren overraekke Stagerne. + +Den Syge virrede kun med Hovedet--maaske var det en Flue--og han sagde: + +-Skal I ikke over med Blomsterne ... + +-Det maa vi jo, sagde Fruen. + +Men Ida begyndte at graede inde i Stuen, fordi hendes Fader ikke skulde +med: + +-Naa, sagde Fru Brandt og torrede hendes Ansigt; men Barnet blev ved at +smaagraede hen gennem Haven. + +Saa blev der fuldkommen tyst, mens Sofie sad og strikkede bag Doren. Man +horte kun Fluerne summe og Bornholmeren, der paa en Gang lod saa sejgt +og haardt. + +Den Syge laa og flyttede sig i Sengen. Der kom saadan en Uro med +Feberen.... + +Nu horte han Kammerherrens Stemme--Sofie sprang i Sokker ud til +Gaerdet--og han loftede Hovedet lidt, som vilde han lytte: Nu talte +Kammerherren for Konferensraaden. + +Men Brandt kunde ingenting hore, og der var ogsaa saa mange Billeder i +hans Hoved, der kom og drog forbi og gik--Billeder fra al hans Tid og +fra han kom her og da Konferensraadinden levede og fra de fik Ida. + +Hvor var hun spaed og rod og bittelille ... Og hun havde kendt ham, for +hun kendte sin Mo'r.... + +Paa en Gang tog Brandt i Sengebaandet, han fik sig rejst; nu raabte de +Hurra for Konferensraaden.... + +Saa faldt han sammen igen og blundede. + +Da han slog Ojnene op, sad Froken Rosenfeld med Ida paa Skodet ved hans +Seng: + +-Vi vilde over og se til Dem, Hr. Brandt, sagde Froken Rosenfeld. + +-Ja, sagde han og blev ved at se paa Ida, her ligger jeg, Froken. + +Froken Rosenfeld satte Ida ind paa Sengekanten: Ida kan sidde her, sagde +hun. + +-Ja. + +Den Syge blev ved at smile og flyttede sine Haender, der braendte, hen, +hvor Ida sad. + +-Men kroller hun ikke sin Kjole, sagde han og lukkede Ojnene. + +De horte Uhret slaa, langsomt som den, der ikke har Hast, og Froken +Rosenfeld losnede sagte Idas Haand af den Syges. De gik ud paa +Taaspidserne, mens Ida holdt saa fast i Frokenens Kjole, og de satte sig +i Sofaen. Der var ganske tyst. Kun Uhrets haarde Dikken. + +-Froken, hviskede Ida: dor Fa'r? + +-Men Barn, men Barn, sagde Froken Rosenfeld og strog over Haaret paa +Ida, der begyndte at graede, uden Lyd. + +De horte Trin i Havegangen. Det var Fru Brandt, der kom ind foran +Konferensraaden. Han bar Storkorsets store Baand og havde rode Pletter +paa Kinderne. + +-Men hvad horer jeg? sagde han, der talte noget hojt: her er Sygdom. Og +Fru Brandt, der gik iforvejen ind til Sengen, sagde, som hun vilde vaekke +Manden (der var ligesom Vrede i hendes Stemme hele Dagen): + +-Brandt, det er Konferensraaden. + +Froken Rosenfeld horte Konferensraaden sige, i sin Festtone: + +-Kaere Brandt ... Men saa saenkede han pludselig Stemmen; han sad paa en +Stol, rykket lidt ud fra Sengen, ubestemt urolig som alle gamle Folk ved +Sygdom: + +-Men hvad er dog det ... men hvad er dog det ... + +-Ja ... nu har vel Apotekeren overrakt Stagerne, sagde Brandt og sogte +at tage hans Haand. + +Ida var stille listet ud. Froken Rosenfeld gik mellem Ribsbuskene og +kaldte halvsagte paa hende, men ingen svarede. Saa fandt hun hende paa +en Traebaenk lige udenfor Sovekammervinduet, sammenkroben og stille, +ligesom en lille Hund. Og Froken Rosenfeld satte sig ved Siden af hende, +naesten i samme Stilling. + +De horte Konferensraaden, der vendte tilbage gennem Haven, og Fru +Brandt, der gik inde i Sygevaerelset. Nu satte hun sig, ved Fodenden af +Sengen, med de brede Kappebaand frem over Brystet, som vilde hun spaerre. + +Der lod nogle sagte Trin inde i Dagligstuen, og Fru Brandt stod op. Det +var Fru Lund, der kom listende og standsede ved hvert Skridt. + +Hun blev staaende igen og tog Fru Brandt om Hofterne: + +-Vi synes, det er saa slemt, Lund og jeg, sagde hun. + +Og da Fru Brandt ikke sagde noget, blev hun ved: Kunde vi dog ikke +hjaelpe med noget? + +-Tak, sagde Fru Brandt, der stadig taenkte paa Froken Rosenfeld, som hun +havde siddet for henne i Sofaen: vi kommer vel over det selv. + +Fru Lund kom saa underlig hurtigt ud og hen ad Havegangen, hvor +Skovrideren stod og ventede. + +-Saa Du ham, spurgte han. + +-Nej, svarede hun blot, hun havde den stille Graad i Halsen. Og Lund +sagde (de to forstod altid hinanden uden at have talt): + +-Ja, hun er en Stivnakke. Han folte noget som en Lyst til at slaa med +knyttede Haender. + +Fru Lund havde Lommetorklaedet fremme: + +-Aa, Lund, sagde hun: det er vel kun hendes Vaesen. + +Fru Brandt var blevet staaende i Dagligstuen. Fast lukkede hun alle +Vinduer og gik atter ind paa sin Vagt. + +Det var blevet Aften, og der var morkt i Sygestuen, hvor der braendte en +lille Lampe og Doktoren kom og gik; det skinnede saa rodt paa +Gardinerne. + +-Det er saa lyst, sagde den Syge og drejede Hovedet. + +-Det er Faklerne, sagde Doktoren. + +-Ja, det er kont, sagde Brandt. + +Skovrideren sad udenfor paa Baenken. Han var ikke blevet fuld den tyvende +August: + +-Hvordan er 'et? sagde han. + +-Det er skidt, sagde Doktoren. + +Da de kom hen i Alleen, modte de Froken Adlerberg med Hr. Feddersen fra +Udenrigsministeriet. + +-Vi spadserer, sagde Froken Adlerberg,--der var noget morkt i den +Alle--: hvordan har han det? + + +Doktoren trak paa Skuldrene. + +-Det er dog fatalt, sagde Feddersen: for Konferensraadens Skyld. Det +foles jo dog paa en vis Maade over hele Huset. + +Inde i Sygevaerelset var det stille, og man horte kun Lyden af Fru +Brandts Pinde, regelmaessigt som Uhrets Dikken, og nu og da Musikken +derovrefra, hvor de dansede. + +Saa kaldte Brandt: + +-Mariane, sagde han, og han tog hendes Haand: + +-Det er Synd for Dig.... + +Men det var, som Fruens Haand med de mange Ringe havde tynget hans, og +han losnede den, mens han lukkede Ojnene. + +-Det er jo Sygdoms Gang, sagde Fru Brandt og glattede Lagenet; Brandt +laa stadig og tog i det med sine magre Fingre. + +-Men jeg vilde gerne tale med Lojtnanten, sagde han. + +-Ja, ja, sagde Fruen, der folte ned om hans Ben, som var kolde op over +Knaeene. Hun blev laenge staaende og saa ubevaegelig paa den gamle Mand, +hvis Krop tegnede sig saa tyndt under Taepperne, for hun satte sig igen: + +-Nu skulde hun altsaa til at sidde Enke. + +... Lojtnanten lob rundt nede paa Haveplaenen; han var ifaerd med +Raketterne. De skulde braendes af, nu, naar der var danset. Musikken +standsede, og Falkenstjerne raabte op til Forvalteren, der stod ved et +Vindu: den forste Raket gik af som en mager lille Straale, der spaltede +sig i to. + +Gaesterne stod ved de aabne Vinduer, mens Raketterne hvislede tynde op i +Luften og Herrerne fra Horsens, der rog Cigarer med Haenderne i deres +Bukselommer, udstodte lange "Aah--Aa-h", mens en lille Dame, der var +kortbenet og havde bundet et Lommetorklaede om sin bare Hals for Traek, +sagde: + +-Gud, at vi skulde holde op at danse for den lille Straale. + +Ved det overste Vindu havde Froken Rosenfeld loftet Ida op i Armen. Ida +holdt sig hos hende hele Dagen, uden at tale, kun folgende hende, med +kolde Haender, som en krank lille Skygge: + +-Se dog, se, sagde hun. + +Der gik en Raket op igen, da Feddersen kom forbi med Froken Adlerberg: + +-De gaar ikke hojt, sagde han. + +Og Froken Adlerberg, der lo, mens hun gik med sit Slaeb over Armen, +sagde: + +-De er fra Landet. + +Froken Rosenfeld vendte sig rask med Ida, og hun horte Kammerherren, der +sagde henne ved sit Vindu: + +-Det er nydeligt, virkelig nydeligt ... og han tilfojede, seende ud i +Luften: + +-Og han var en saa fortraeffelig Mand. + +Froken Rosenfeld gik med Ida over Pladsen, da hun pludselig folte Taarer +paa sin Haand: + +-Men hvorfor graeder Du? spurgte hun. + +Barnet svarede hende ikke. + +Skovrideren stod med sin Kone oppe i Dansesalen i Krogen ved det +nederste Vindu; Raketterne steg stadig op i Natten, for der var mange, +men smaa var de: + +-Herregud, Mo'r, sagde Lund: hvor er 'et dog sorgeligt. + +Ganske sagte kom Froken Rosenfeld med Ida ind i den Syges Stue, hvor Fru +Brandt sad bred paa den samme Plads. + +-Vi vilde sige Godnat, hviskede hun. + +Og mens Fru Brandt rejste sig, bojede hun Ida ned over hendes Fader (Ida +havde i sine Ojne det samme Udtryk som et ganske lille Barn, der er +sygt). Brandt slog Ojnene op: + +-Er det Barnet? sagde han: Saa hun Fyrvaerkeriet? + + * * * * * + +Ida laa hos Froken Rosenfeld om Natten. Frokenen sad ved sit Vindu, +Gaesterne var borte, og Natten var mork. Saa jog en Vogn ud af +Godsforvalterporten ned over Vejen, gennem Mulmet, som en Skygge. + +Alle Hunde fo'r halsende op ... + +Da de kom ned om Morgenen, gik Konferensraaden hen til Klaveret og +lukkede det stille, mens han tog Noglen til sig. + +Gamle Brandt var dod. + +Alle Gaesterne spredtes, langt ud i Skoven og Haven. Froken Rosenfeld sad +ene med Ida paa sit Skod. + +Ovre i Godsforvalterboligen gik Fru Brandt og tog mange Lagener frem af +sine dybe Skabe. + + * * * * * + +Fru Brandt sad i sin Dagligstue, kulsort og maegtig, og ventede paa +Vognen med Fru Reck, den nysudnaevnte Godsforvalters Frue, som skulde se +sit fremtidige Hus. De broderede Taepper var fremme paa alle Gulve, og om +Brandts Portraet var der haengt Immortelkrans. Ida var ovre hos Schroder. + +Saa slog Sofie Doren ud til Gangen op: + +-Der er hun, sagde hun; det lod som et "Vagt i Gevaer", og hun blev +staaende, lang og sort, bag sin Madmoder, der aabnede Yderdoren: + +-Ja, jeg er Fru Reck. sagde en forvirret Dame, der var lille og slank og +holdt Slaebet af sin graa Kjole i sin Haand. + +-Velkommen, svarte Fru Brandt og rakte langsomt Haanden frem. Hun havde +altid bevaret et Bondepige Haandtryk, der bare "rorte". Nu var Haanden +iskold. + +-Hjaelp Fruen, sagde hun til Sofie. + +Sofie tog Kaaben af Fru Reck med sine knoglede Haender. + +De kom ind i Stuerne: + +-Aa, hvor er de store, brast det ud af Fru Reck. Hun blev rod i det +samme: Hun var blevet staaende, et Nu, ganske forskraekket foran de +lange, landlige Gulve. + +-Ja, Boligen er rummelig, sagde Fru Brandt og bod Fru Reck til Saede +ligeover for sig. Fru Reck vidste ikke selv, at hun forte Lommetorklaedet +to Gange op til Panden, mens Fru Brandt sagde noget om Kulden og om at +kore. + +-Ja, sagde Fru Reck: det var lidt koldt paa Vognen. + +Hun troede nok, hun ogsaa havde sagt noget om Hr. Brandt og at det +sandelig ikke vilde vaere let for Reck (hun var ganske varm og hun taenkte +jo etsteds i sit Hoved ogsaa paa Gulvene): + +-Nej, det vil sandelig ikke vaere let, sagde hun endnu en Gang og horte +Fru Brandt sige: + +-Ja, Brandt og jeg er jo barnefodt paa Stedet. + +Fru Reck ventede et Ojeblik: + +-Ja, sagde hun saa: Reck og jeg, vi er jo Byfolk. + +Fru Brandt havde utvivlsomt set det, men hun sagde kun og rejste sig: + +-Hvis Fruen nu vil nyde noget. + +Og de gik ind i Spisestuen. + +Fru Reck troede aldrig, hun havde set saa megen Mad, og hun blev ved at +spise og spise, ligesom hun ikke turde andet, mens Fru Brandt bod og +bod, uden selv at spise--som barrikaderet bag al sin egen Mad. + +Hun talte om Byggegaelden; vi har jo maattet baere den, sagde hun, mens +hun blev ved at byde, med samme kolde og torre Stemme og Ojnene +ufravigelig faestede paa Fru Reck, som havde hun Lyst til at kvaele Gaesten +i al sin Mad. + +-Ja, sagde Fru Reck, her er jo gjort saa meget ... ved vi.... + +Fru Brandt svarede: + +-Her var Stengulve, da vi kom. + +Fru Reck taenkte, der kunde gerne vaere Stengulve endnu. + +Efter Bordet gik de rundt i Huset, Fru Brandt forrest, aabnende, +lukkende, visende alt fra Stue til Stue, fra Rum til Rum. + +Fru Reck, der fros i sin tynde Bykjole, sagde: + +-Tak, nu har jeg jo set det ... men Tak, nu har jeg jo set det, Fru +Brandt. + +Men Fru Brandt gik videre, forevisende alt: Kaelder, Maelkekaelder, +Kartoffelkaelder, Lofter, det hele Hus, hele det fejlfri Hus, hun havde +grundet, og som hun skulde forlade, hun, Enken. + +Hun talte om Sengene, deres egne Senge, Folkesengene, Gaestesengene. Fru +Reck sagde: + +-Ja, hvad der maa anskaffes. + +-Her er Skabrummene, sagde Fru Brandt, da de endelig kom ned i Gangen. + +Hun aabnede sine Skabe, visende Linnedet, Puderne, Vaarene, Omhaengene; +udkrammende sin Bondevelstand; talende en Kende hojere, med smaa +Traekninger om sin Mund, i en pludselig enkeagtig Skadefryd. + +Fru Reck taenkte ved sig selv: + +-Nej, hun skal aldrig over min Dortaerskel; og sagde: + +-Ja, Fru Brandt, naar man blot var halvt saa dygtig en Kone som De. + +-En maa jo holde sit Hus, sagde Fru Brandt, der lukkede sine Skabe og +tog Klodstofler paa: de skulde se Haven. Da de kom derud, modte de Ida, +der kom med Schroder, som vilde se den nye Kone. + +-Jeg er Husjomfruen paa Gaarden, sagde hun og gav Fru Reck et Haandslag +med en rod Haand. Fru Reck folte ligesom en Lettelse og sagde meget +venligt bojet ned over Ida, der stod hos Moderen: + +-Det er Deres Datterdatter, Fru Brandt. + +-Min Datter, svarte Fru Brandt, og de blev alle rode i Hovederne paa en +Gang, mens Fru Reck gjorde Stillingen endnu vaerre ved at sige: + +-Her har Du rigtignok haft en dejlig Have. + +-Ja, mumlede Ida og trak i sin Haand, som Fru Reck holdt. + +Der var ingen, der talte mer, for de igen kom ind i Gangen, hvor de saa +Apotekerfruen, som var arriveret i Ponyvogn og ifort Soloveskindspels. +Hun begyndte at kysse los paa Fru Reck, uden at se til de andre, under +en Strom af Ord: + +-Sode Henriette (de var Skoleveninder), sodeste Henriette, hvor har jeg +dog glaedet mig, kaere Du, over dog at faa et Menneske til Egnen, en af +sine egne (de havde naeppe set hinanden i tolv, femten Aar), det kan +saamaen behoves ... + +Fruen fra Apoteket blev ved: + +-Ja, bedste Fru Brandt, jeg ta'er af mig. Henriette, kaere Du, her er jo +hundrede Ting at tale om. + +Hun gik ind i Stuen, forrest, med Fru Reck om Livet, mens hun blev ved +at tale om Huset og sin Glaede og hvad der maatte anskaffes. + +-Ved Du, kaere, her kan blive nydeligt. Ja, Fru Brandt, De ved, jeg har +sagt det saa tit, jeg holdt jo ikke ud i disse Stuer en Time, med alle +Mobler saadan klistrede op ad Vaeggene. + +-Vi har nu vaeret tarvelige Folk, Fru Mogensen, sagde Fru Brandt og bod +til Saede. Ida og Schroder holdt sig i en Krog. + +Fru Mogensen blev ved at tale: Her var jo egentlig kun tre Stuer. Dit +Klaver, Henriette, er vel Hornungs? Deres, lille Fru Brandt, er jo tysk +... Men der er jo ogsaa blevet spillet saa lidt her i Huset. + +Hun stod i Doren mellem de to Stuer, stadig talende, pegende og +raadende, placerende Mobler, fejende de gamle Sager ud, saa inderlig +venlig mod Fru Brandt, venlig, som om hun slog hende: + +-Der saetter Du saa det, og der det--sode Henriette ... her kan blive +nydeligt---- + +Fru Brandt bod Kaffen om i Solvkanden, Brandts Haedersgave, den fra +Jubilaeet. + +Ogsaa Fru Reck blev ivrig og talte om sine Mobler og Gardiner og Dorene, +mens Fru Mogensen Hyttede Solvkanden for at tegne et Udkast til de +Reckske Stuer paa Fru Brandts Dug. + +Hun bad om en Alen. For Du maa jo dog ha'e Maalene, sagde hun, og Ida +bragte Alenen, mens Fru Reck tog Maal, staaende op paa en Stol, +passerende over Gulvene, opmuntret og sporgende Fru Brandt om gode Raad. + +-Ikke, lille Fru Brandt, ikke sandt, lille Fru Brandt, sagde hun hvert +andet Minut, mens hun ophaengte usynlige Gardiner, arrangerede de +fremmede Mobler og Stykke for Stykke sondrede det gamle Hus. Fru Brandt +svarede stadig i smaa Saetninger, og Schroder stod og pustede over sin +Kop: hun syntes, Kagerne blev til store Klumper i hendes Mund. + +-Jo, Du, jeg tror virkelig ogsaa her kan blive ganske net, sluttede Fru +Reck og sprang ned af en Stol. + +Lidt efter tog Fru Mogensen Fru Reck med hjem til Apoteket i sin +Ponyvogn. + +Hun stod endnu i Doren--Fru Reck var paa Vognen--og sagde Farvel: + +-Ja, kaere Fru Brandt, sagde hun og lagde mildt begge sine Haender om +hendes: det maa jo vaere lidt svaert ... + +Hun blev staaende et Ojeblik, og mens hun saa Fru Brandt lige ind i +hendes Ansigt, sagde hun en Gang til og forte sine Haender hen over +hendes Arm: + +-Rigtig svaert. + +Saa var Vognen borte. + +Schroder skyndte sig at komme bort. Hun brod sig ikke om at vaere der +alene: + +-Naa, sagde hun: Farvel i Laengen. Saa fik Apoteket da endelig en Gang +taget Maal af Godsforvaltergaarden. + +Schroder gik. + +Fru Brandt vaskede selv Porcelaenet af og samlede Stykke for Stykke i +brede Stabler. Men saa paa en Gang satte hun sig ned paa Stolen ved +Buffet'en. Fru Brandt graed. + +Ida blev staaende Foran hende: hun havde aldrig set sin Moder saadan +rigtig graede. + +Saa rorte hun sagte ved hendes Knae. Og Fru Brandt tog Barnet op til sig, +mens hun blev ved at graede. + +Men om Eftermiddagen kom hun ned forbi Apoteket, i Sorgeslor, med en +Krans. Hun vilde paa Kirkegaarden ... Der var Musik derinde, i Apoteket. + + * * * * * + +Det begyndte at morknes, mens Schroder blev ved at gaa ude i Haven +spejdende bojet over den sidste Sne; der var altid Vintergaekker, her paa +det Sted, de forste. + +Men de var jo saa spaede og svaere at hitte. + +Hun havde fundet ti, tolv, fine og kolde. Dem vilde hun da gi'e Fru +Brandt, for hun skulde rejse. + +Hun kom ind i Stuerne, der var nogne og bare. Ida gik og tullede, +indhyllet i et Sjal, og havde ikke det Sted at vaere. Morkt var der og +Halm laa der over Gulvene. + +-Er det Dig, Tut, sagde Schroder, forsogende at anslaa en glad Tone. + +-Ja, sagde Ida. + +-Herregud, hvor de er kolde, sagde Schroder, og "krollede" hendes +Haender. + +-Mo'r er inde, sagde Ida. + +"Inde" var Sovekamret. Nu var der pakket og ryddet otte Dage, Stue for +Stue, som mistede de et Stykke af Huset for hver Dag. I Sovekamret stod +der i den bare Vinduskarm et Lys i en Flaske. Ellers var der kun Sengen +og Folkenes gamle Klaedeskab. Paa Sengekanten sad Christen Nielsens Kone, +og Fru Brandt gik rundt i et sort Sjal. + +Christen Nielsen kom, talte lavmaelt og langsomt, med Haenderne paa sin +Mave: Men saa blev 'et ved det, baade med Smorret og Skinkerne--det +vild' 'et blive. + +Fru Brandt gik og pakkede det sidste sammen, mens han talte: nu havde +hun vel sanset alting, faaet gjort alle Aftaler ... For fra Godset fik +hun det dog billigst, naar hun skulde kobe. Det skyldte de hende vel, +idetmindste. + +-Ja, ja, sagde Christen Nielsens Kone: + +-Saa skal 'et vel vaer': og hun rejste sig fra Sengen. + +-Ja, det maa det vel, sagde Schroder og lagde Vintergaekkene paa +Sengekanten. Dem tog Ida, hvem Moderen gav Vanter paa, og holdt dem +krampagtigt, mens de tre andre blev staaende stille og saa hen paa Lyset +i Flasken. + +De horte Vognen rulle op for Doren, og Sofie kom ind, bunden til, saa +man bare saa hendes Naese. Hun tog Lyset, og de gik alle ind gennem +Stuerne. Fru Brandt havde slaaet sit store Slor ned for Ansigtet. Men +Ida gik med de tolv Vintergaekke i Vanten. + +Ude i Gaarden stod Lars ved Hestene. Baesterne var de gamle. Men Vognen, +det var Godsherrens Jagtvogn, for Brandts Kaleche var "gaaet +underhaands". + +Fru Brandt kommanderede, bag sit sorte Slor. + +-Jeg kommer straks, sagde Schroder og lob over mod Hovedbygningen. + +Der var mange Saekke og Krukker, der skulde staa lige, og Fru Brandt blev +ved at kommandere, bag sit Slor. Forvalteren kom til, og de hjalp alle +til, mens ingen talte uden Fru Brandt, og Ida kom op i Vognen og saa +Fruen. + +Schroder kom lobende tilbage. Hun havde en Pakke, sagde hun: den var til +Tut; det var Huset, som Froken Rosenfeld havde tegnet i Sommer. Og Tut +skulde ha'e det til et Minde, sagde hun og stak det op i Vognen, mens +hun graed. + +Saa var Sofie oppe og Lars sagde langsomt: + +-Har Fruen mon mere? + +Der var ikke mer. Ida sad saa saert lillebitte, ved Siden af sin brede +Moder, og Schroder blev ved at graede. + +Saa korte de. + +De andre blev staaende paa Trappetrinnet og saa efter dem; nu var Vognen +vaek. + +Uden at sige noget gik de ind, og Schroder tog Lyset, der stod og +flakkede i Gangvinduet, og holdt det op i Doren, ind mod de nogne og ode +Stuer. Saa taendte Forvalteren en Lygte, og Schroder slukkede Lyset +mellem sine to Fingre. + +-Det er ligegodt smerteligen, sagde Forvalteren. + +De traadte ud og laasede Gangdoren. De gik bort. + +-Det er ikke saa lig' til, sagde Christen Nielsens Kone, naar +Forsorgeren falder fra. + +Og saa skiltes de.... + +--Barndomsaarene i Horsens kom. Og saa det forste, lyse Ungdomsaar og +siden de lange Sygdomstider, de lange Dage: + +Huset var ved at vaagne. + +Sofie Pige begyndte at rumstere ude ved Skorstenen. Ida horte det, halvt +i Sovne, og helt mekanisk satte hun de bare Fadder ud paa det strikkede +Taeppe foran sin Seng. + +Nu maatte hun op. Hans Christensen var der med Maelken. + +Hun taendte ikke Lys, men listede sagte rundt i Morket og fik Klaederne +paa sig. Hun saa blot Moderen, der sov siddende oprejst i sin Seng, som +en bred Skygge, der daekkede Daglysningen bag Gardinerne. + +Ude i Kokkenet var Hans Christensen allerede kommen, og han fik +Maelkepengene, der laa aftalte i Kokkenraekken: + +-Ja, kold er hun nu til Morgen, sagde han: + +-Nu er Kaeret da bundfrosset hjemme ved vores ... + +Han gik et Par Skridt paa Traeskostovlerne, saa det lod, som skulde han +afsted, mens Ida fik rakt ham Kaffekoppen og Sofie flyttede Kar ved +Skorstenen, for det traf sig, at Fruen kunde vaagne og hore, at de stak +Kaffen til Hans Christensen. + +-Fa'vel, sagde Hans Christensen, naar han havde drukket, og han loftede +Klinken ligesaa stille. + +Ida havde det frosne Smor henne ved Varmen for at linde: nu var det +svundet igen. Hun taenkte det nok, for hun havde hort Hosesokker henover +Loftet iaftes. + +Hun gik ind i Stuerne og hun begyndte at tage Stykkerne af Stolene og at +torre af, mens hun sagte flyttede den lille lavbenede Lampe fra Mobel +til Mobel. Det var egentlig hendes bedste Tid, saadan om Morgenen, +medens Moderen sov og hun kunde sysle om, ganske stille, i sine egne +Tanker: + +-Aa, der var nok at taenke paa ... der var jo altid det med Pengene og +altid maatte det skjules ... Nu var Hans Oles Enke ogsaa dod. Saa fik de +vel heller ikke den Slagtning til givende laenger, der var snart ingen af +de Gamle paa "Bakken" mere--og hvor kunde man forlange, at de Unge +skulde huske dem ... + +-Nu var ogsaa Christian fra Mollen ledig igen--saa gik der altid naesten +det dobbelte med ... men det var jo saa rimeligt, at Sofie stak til ham, +naar hun holdt af ham, den Stakkel. + +Ida standsede foran Spejlet og strakte sig for at pudse det; hun havde +saadan en udpraeget ungpigeagtig Bojning af sit Hoved: + +-Saa kom ogsaa Barnedaaben hos Olivia, saa snart det blev mildt i Vejret +... Hun maatte da gi'e Ske og Gaffel, naar hun skulde vaere Gudmoder.... + +Hun blev staaende foran Spejlet og smilte: + +-Aa, saa taet Haar, han havde, det Puds, og saa lignede han Jorgensen +grangivelig i Ojnene. + +Ida blev ved at smile, hun taenkte altid saa mange glade Ting, naar hun +taenkte paa Teglvaerket og Olivia Jorgensen. + +Hun begyndte at vande Blomsterne og flyttede dem fra Gulvet op i Karmen. +Moderens Myrthe var saa tung, den havde snart en Stamme som et Trae. Hvor +frisk den stod. Ida afpillede ogsaa altid hvert eneste vissent Blad. Hun +vidste ikke hvorfor, men hun syntes den Myrthe var ligesom Mindet om +hendes Fader. + +-Ida, Ida. + +Det var Fru Brandt, der var vaagnet, og Ida slap Planten: + +-Ja, Mo'r. + +Ida begyndte at sysle om Moderen, sysle og fortaelle, binde og lose og +fortaelle, mens hun klaedte hende paa: de kunde vente Lunds idag--for de +kom jo fra Brylluppet ... og Kaeret var bundfrossent nu, sagde Hans +Christensen.... + +Ida blev ved at fortaelle; Fru Brandt saa bare ned paa hendes forskraemte +Haender: + +-Du har din Fa'rs Fingre, sagde hun: de lober rundt. + +Da Haaret var sat, kom al Husets Mad ind og skulde synes, paa Dynen. +Sofie gik, traeg og mut, og bragte den ind, Fad efter Fad, mens Fru +Brandt sad op i Sengen med de store Valke i Haaret, og tog et langt +Ojemaal af Levningerne. + +Hun sagde ikke noget, men tog kun sit tavse Maal, mens Ida saa ud som en +Toldbetjent ved Kassesyn og Sofie stod ved Sengen, ret op og ned som en +Stok. + +-Og saa skulde vel den Steg, Mo'r, steges til Lunds, sagde Ida. + +-Hvis de kommer, sagde Fru Brandt. + +Ida var igen begyndt at sysle om hende: Men de kommer da altid, Mo'r, +sagde hun, naar de er i Byen. + +-Ja, sagde Fru Brandt: det er jo altid billigere end paa +Gaestgivergaarden. + +Hun var kommen ud af Sengen og skulde ind i Stuen. Ida og Sofie maatte +stotte hende, en under hver Arm (Fru Brandt var aldrig saa tung, som +naar hun skulde flyttes), og hun kom hen i Stolen ved Vinduet. Der laa +Guldtojet og ventede paa Bordet. Uhrkaeden haengte Ida om hende. + +-Uhret, sagde Fru Brandt. + +-Her, Mo'r. + +Hun skulde have Idas Uhr foran sig paa et Stativ, ved Siden af sin +Pengepung. Endelig var hun bragt helt til Saede. Doren til Kokkenet blev +lukket op paa Klem, saa hun kunde "hore". + +Fru Brandt bojede Hovedet til en Hilsen. Kaemner Sorensen var naaet op +paa sin Genboforhojning og hilste ...: Han faldt af, han faldt meget af +iaar, Kaemner Sorensen; han kunde knap faa Aviserne slaaet op, naar han +vilde laese. + +Fru Brandt blev ved at se over paa Kaemner Sorensen. Hun havde det samme +Blik, naar hun saa paa Idas Haender ... + +Saa vendte hun Hovedet: + +-Bruger de Cokes hos Jorgensens paa Teglvaerket? sagde hun. + +-Cokes og Kul. + +-Hm, sagde Fru Brandt. Ja, Braende forslaar vel ikke i de Kakkelovne. + +Ida svarede ikke, og Fru Brandt sagde: + +-Men det er godt, naar det kan vare. + +Inde i Sovekamret redte Sofie Senge. Hun slog i alle Dynerne, som vilde +hun banke dem. Hun tog altid saa haardt i alting, naar Christian fra +Mollen var ledig. + +-Klokken er elve, sagde Fru Brandt. + +Ida vidste det, Kaffen skulde tragtes. + +Der lod en hoj Stemme i Kokkenet. Det var Jomfru Thogersen, +"Husholdersken" fra Kobbersmeden, Naboen, Medlem af et tysk, svoret +"Pebersvendelag". Hun kom med Aviserne. + +-Josses, Josses, och, sagde hun, idag bider den ... + +Hun var blaa og rod i Ansigtet af Kulde, og AErmerne var smogede op til +Albuerne: + +-Ja, ja, sagde hun: jeg staar midt i den Waesche, og ingen Hjaelp har man.... + +Hun kom frem i Doren, hun fyldte den helt; de skotske Kappebaand var +haeftede op med Knappenaale og slog om Orene som et Par Skyklapper: + +-Ja, ja, sagde hun og der kom en Strom Ord om Vasken: + +-Och De ved, hvad Thonnichsen bruger for Uldtoj. + +Jomfru Thogersen satte sig paa Stolen ved Doren, Maven hvilede mellem de +udspilede Underdele: + +-Och, nu er det jo galt hos den Julie, sagde hun. + +Ida var i Kokkenet, og Fru Brandt sagde: + +-At det kunde vel ikke vaere saa langt henne med Fru Thomsen. + +-Ach nein, ach nein--Jomfru Thogersen flyttede sig til Kurvestolen, hun +flyttede sig og faldt hen i ti Stole i Lobet af ti Minutter--: men det +er ochsaa den Maren. Hun kan ikke holde sig, og nu maatte der gaa Bud +igaar.... + +Maren var Enepigen hos "Broderdatteren" Fru Julie Thomsen (de tre +Frugter af Kobbersmede-samlivet med Jomfru Thogersen benaevnedes alle som +tilhorende en Sidelinje) og hun regerede trolig Aaret rundt med det hele +Hus undtagen de ti Dage, der var Bud til Madammen. Det indtraf, naesten +paa Dagen, omkring ved den forste April. + +-Ach, ja, ach, ja, Jomfru Thogersen blev ved; hun berettede de naermere +Omstaendigheder med Maren og Budsendelsen. Naar hun var kommen til Saede i +Kurvestolen, talte hun altid rapt og halvhviskende, mens Fru Brandt blev +siddende, over hende, paa sin Forhojning, ubevaegelig, men med et eget +Udtryk i sit Ansigt, som indsugede hun Jomfruens Ord med et Horeror. + +-Ach ja, ach ja, Jomfru Thogersen sluttede og lagde Haenderne ned paa +sine Ben: + +-Och ellers er hun jo saa anstaendig. + +Jomfruen lagde paa sin slesvigsk Betoningen paa forste Stavelse og blev +siddende stum. + +Fru Brandt lod en Tid gaa hen. Saa sagde hun oppefra: + +-Hvem er det denne Gang? + +-Gott, Gott--ja, hvis hun vidste det ... + +Jomfru Thogersen rystede paa Hovedet: + +-Men hun er jo saa godmodig, sagde hun forklarende. + +Ida kom med Kaffen. + +Oppe fra Forhojningen formanede Moderen: + +-Ida, Munden.... + +Ida holdt tit Munden lidt aaben, naar hun bar noget. Hun bod Sukker og +gik tilbage: hun sogte gerne ligesom Udkanten af Stuerne, naar Jomfru +Thogersen var der. + +Men Jomfru Thogersen blev ved. Hun havde saa mange Bekymringer: + +-Der var ogsaa den Gustav, som skrev fra Amerika--og han vilde hjem ... +Men det var ikke saadan, nej, det var ikke saadan med den Thonnichsen.... + +Jomfru Thogersen stonnede (Gustav var en af de tre): + +-Ach nein, sagde hun og satte Koppen: Ach nein, man har det ikke, som da +man har vaeret for den Altar. + +Jomfru Thogersen havde mange Sorger af sin Familie. + +Kirkeklokkerne begyndte at ringe til Begravelse, og Jomfruen kom op af +Stolen: + +-Josses, Josses ... och jeg skal stro Sand. + +-Det er Maler Christoffersen, sagde Fru Brandt. + +-Ach ja, saa traurig, sagde Jomfru Thogersen, der fik en hel anden +Stemme: och med fir' Born. + +-Bli'er Enken ved Huset, spurgte Fru Brandt. + +Jomfru Thogersen vidste det ikke: Men der er jo gode Mennesker, sagde +hun, mod en Enke ... + +Der var noget ved Ordet Enke, som altid rorte Jomfru Thogersen. + +-Ja, sagde Fru Brandt, han var jo Frimurer. + +Jomfru Thogersen var naaet op paa Idas Plads ved Vinduet, da hun +pludselig raabte helt forskraekket: + +-Gott, Gott, der kommer den Pastor ... + +Jomfru Thogersen levede i en evig Skraek for Praester paa Grund af sin +illegitime Samfundsstilling. + +Praesten gik forbi til Sorgehuset, og Jomfru Thogersen var afsted, ud +gennem alle Dore. Kobbersmed Thonnichsen lod stro Buksbomkviste og Sand +for alle storre Kunder. + +Glemmer Du Kopperne? sagde Fru Brandt, og Ida tog dem. + +Fru Brandt fulgte i Spejlet, hvem der gik til Sorgehuset. + +Ovre i Kaemner Sorensens Vindu blev der rullet ned for Solen. Den plagede +altid Kaemneren i Middagsstunden, naar der kom Ligtog i Gaden. + +Drengene, der kom fra Skole, lob forbi paa Fortovet og hvinede. Olivia +Jorgensens aeldste Dreng var forrest med Resterne af en Snebold over det +venstre Ore. + +-La'er de ham gaa med bare Ben nu? sagde Fru Brandt: Men det er vel +fint. + +-Olivia si'er, hun tror, det haerder dem, Mo'r. + +-Ach, der er de, raabte Jomfru Thogersen, ude fra Fortovet--hun slog den +sidste Haandfuld Sand over Rendestensbraedtet og hjalp efter med Buksbom. + +Fru Brandt havde allerede set Ligvognen i Spejlet: Det var den dyre med +Gardinerne. + +Drengene blev ved at ryge forbi paa Fortovet, mens Toget kom. + +-Aa, se Bornene, sagde Ida: + +Christoffersens to AEldste gik stive og forbavsede, i deres nye Klaeder, +bag Ligvognen foran Praesten, der holdt sit hvide Lommetorklaede op for +Naesen. Pastor Robert taalte ikke Lugten af Jod. + +Ligtoget blev ved at gaa forbi, mens Klokkerne ringede. Nu kom de +sidste. Det var to skrutryggede gamle Maend i graa Vanter. + +Fru Brandt tog sine Ojne fra Spejlet: + +-Det er vel Frimurerne, som betaler, sagde hun. + +Jomfru Thogersen stod endnu ude paa Stentrappen hos Kobbersmeden. Jomfru +Thogersen graed sine salte Taarer, hver Gang hun saa en Ligkiste. + +-Klokken er et, sagde Fru Brandt. Ida var allerede begyndt at daekke til +Middag, paa Mahognibordet, under Taffeluhret. + +... Det dundrede i Huset, saa Fru Brandt vaagnede af sit +Eftermiddagsblund. Det var Skovrideren, der i Gangen slog Sne af sine +Stovler. + +-Hej, Folkens, raabte han og slog Mellemdoren til Kokkenet op: her er +berejste Personer ... + +-Goddag, Ida-Tut ... Goddag, Sofie. + +-Goddag, Goddag ... Ida kom ud, hendes Stemme fik en hel anden Klang. +Saa aabnede hun Doren til Stuen. + +-Goddag, Fru Brandt, sagde Skovrideren, mere mut, mens Fru Brandt rejste +sig lidt op i Stolen. + +-Aa ja, aa ja, sagde Fru Lund, der blev viklet ud af en Masse Toj, +inderst havde hun to rodstribede Modest'er: det har vaeret en dejlig Tid. +Men man bli'er jo or, sagde hun: og saa er jeg dog altid saa underlig +ved at kore paa Jernbane ... + +Fru Lund fik sig sat, og Fru Brandt sagde: + +-De skulde da ha'e Hatten af? + +-Aa Tak, en lille Stund, svarede Fru Lund og fik Hatten af, det graa +Haar strittede, saa hun lignede en ukaemmet Pudel. Alt imens begyndte hun +at fortaelle om Sonnens Bryllup: + +-Ja, Brylluppet stod jo paa Hotellet. Det er rigtig et nydeligt Hotel i +Kolding--og saa propert. Og tres var vi, ka' De taenke Dem ... alle de +glade Mennesker ... ja, dejligt var'et at se saa megen Glaede. + +-Var hun i Silke? spurgte Fru Brandt. + +-Ja, ja, det bruger de jo nu, og Herregud, man kan jo si'e som saa, at +den kan farves ... + +Fru Lund blev ved at fortaelle, lidt hurtigt i Saetningerne, for hun blev +altid ligesom en Kende stakaandet i Kurvestolen foran Fru Brandt: om +Middagen og Gaesterne og Talen ... + +-Den var ja'gu kon, sagde Lund, der trampede op og ned rundt om +Kakkelovnen. + +-Og Gaverne? spurgte Fru Brandt. + +-Ja, Folk de har saamaen husket os--om det saa er Husmaendene, saa har de +telegraferet. Aa, saa saet Dig, lille Lund.... + +-Jeg maa s'gu rore mig, sagde Lund, men satte sig alligevel ved Doren: + +-Ja, sagde han, Folk har vaeret rigtig stadselige, det ved Gud, de har. + +-Ja, indskod Fru Brandt: Folk husker nok dem, der har noget at raade +med. + +Ida, der gik og daekkede igen, sagde: + +-Og saa var der jo Brudepiger. + +-Syv, sagde Skovrideren og slog begge Haenderne mod Laarene. + +-Og saa saa man jo alle Drengene, sagde Fru Lund og smilte: Det er saa +dejligt at se, naar Bornene bli'er store. + +Skovrideren sad lidt og nikkede. Saa begyndte han at le og sagde: + +-Og Svigerdatter gik sgu rundt og sloges med alle Svogrene efter Bordet, +mellem Dorene--ligesom var'et hjemme, skont hun var i Sloret. + +-Ja, ja, Lund, det er jo nu deres Maner, sagde Fru Lund: de er jo saa +kendte, lagde hun til, og hun vendte sig ligesom forklarende til Fru +Brandt. + +-Ja, sagde Lund: og det var s'gu det eneste, jeg ku' ha' vandet en Hone +over. For det var nydeligt, tilfojede han, ganske sagte. + +Ida lo stille, ligesom omt: + +-Hvor det ligner Henriette. + +Hun blev ved at staa bag Bordet og smile, som saa hun Henriette for sine +Ojne gaa der i Sloret og slaas med alle Svogrene af bare Glaede. + +-Ja, det var nydeligt, sagde Skovrideren igen. + +-Taenker Du paa Bordet? spurgte Moderen. + +-Jo, Mo'r. + +Bordet var faerdigt, og Fru Brandt sagde--hun holdt sig ved Stolene for +at komme over Gulvet, men brugte ikke Stok--: + +-Ja, jeg vidste jo ikke, om vi turde vente Dem. + +Skovrideren satte sig haardt i sin Stol og saa glad ud over den megen +Mad. + +-Gud ske Lov, sagde han: her er da Fo'er i Krybberne. + +Fru Brandt sad i den store Stol, midt for Fadene: + +-Man har jo da endnu Brodet, sagde hun. + +-Det minder om "Laengen", sagde lille Fru Lund, der altid, naar hun var +hos Fru Brandt, tog en Masse paa sin Tallerken og aldrig fik det spist. + +-Ja, sagde Skovrideren: der var hyggeligt hos gamle Brandt. + +-Byder Du? Fru Brandts Laeber dirrede lidt over Taenderne: + +-Vi havde det kun efter Forholdene, sagde hun. + +Fru Lund tog endnu mer paa sin maegtig fyldte Tallerken. + +-Aa, sagde hun: saa tit jeg har skammet mig over mit Hus, Fru Brandt, +naar jeg var hos Dem. + +Fru Brandt svarede ikke, men Skovrideren begyndte at tale om +Christoffersens Begravelse. + +Fru Lund blev ved at fortaelle Ida om Brylluppet, mens Ida sad og smilte: +det var jo alle dem derhjemmefra. Skovriderens Drenge. + +-Der var nok et vaeldigt Folge, si'er de, sagde Lund: ja, Christoffersen +var jo godt lidt. + +-Christoffersens har jo altid vaeret et Sted, sagde Fru Brandt, hvor det +ikke gik saa noje. + +Lund tog noget fast om Kniven i Skinken, og man horte kun Uhrene dikke. + +-Naa ja, sagde Skovrideren: Skaal, Ida-Tut. For din Tur, min Pige ... +Han loftede Glasset: En ung Pige maa s'gu til Altret og befolke Jorden. + +-Ja, for din Tur, Ida, sagde Fru Lund. Hun havde losnet den sidste +Modest. + +-Det haster vel ikke, sagde Fru Brandt: Ida horer da, Gud ske Lov, ikke +til dem, der behover at forsorges. + +-Aa nej, aa nej, sagde Fru Lund, det var ikke saadan ment. Men vi taenker +jo dog altid fremad, Fru Brandt, for Bornene. + +Hun gav sig til at klappe Idas ene Haand, der var ganske kold. + +-Ja, sagde Skovrideren, det er s'gu det, vi er sat her for. + +-Ja, ja, Lund, vi har nu tit maattet la'e vores gaa baade for Lud og +koldt Vand. + +-Det har Du da aldrig gjort, Mo'r. + +-Jo, Lund, det ved jeg godt, for der var jo saa mange, og de smaa maa +passes og saa lober de storre ... Men det er alligevel saa underligt, +naar de blot ser, at man gor, hvad man kan, og man saa li'esom altid +har lidt Glaede at dele med dem i det daglige. + +-Ja, sagde Lund. + +Fru Lund blev ved at se hen for sig: + +-Og Glaeden, den kan man vel altid ta'e fra sit Hjerte, som man si'er, +hvad der saa osse trykker ... + +Ida bojede sit Hoved lidt ned mod Fru Lund, og Fru Brandt sagde fra sin +Sofa: + +-Ja, nuomstunder skal der jo tales saa meget om Bornene. + +-Naa, Fru Brandt, sagde Lund, lidt hojt, jeg gad min Salighed osse +vidst, hvad der ellers var at tale om, naar man da en Gang har sat dem i +Verden---- + +Det bankede paa Doren, det var Niels Kusk hos Skovriderens, som var her +med nogle Pakker, og Fru Lund gik med Ida ud i Kokkenet: + +-Det er kun en Bagatel, min Pige, men jeg havde sagt, de kunde gerne +saette det i Vognen--en Smule Skinke og Smor ... Gud ved forresten, +hvordan Smorret har artet sig.... + +-Aa, Fru Lund, det er altfor meget. + +-Saa si'er vi ingenting til din Mo'r, og saa kan Du indrette Dig. Din +Mo'r kan jo ikke vaenne sig til saadan at kobe alting. Og det er jo saa +rimeligt, hun som kommer fra saadant et Hus som "Laengen" ... + +-Ja, sagde Ida: det er jo det, der er saa svaert for Mo'r. Og saa vilde +det gore hende saa ondt, naar hun vidste at alle de derhjemme glemmer +hende. Tak. + +-Aa Gud, min Pige, sagde Fru Lund: hvem skulde vel vaere naermere end de, +der har holdt saa meget af din Fa'r. Men har Smorret ikke artet sig, +Ida--de gik ind i Sovekamret og lukkede Doren--saa maa Du bruge det paa +Panden. + +Fru Lund satte sig paa Sengekanten og Ida ved Siden af hende: + +-Man er lidt fortumlet, sagde hun: men det har vaeret en dejlig Tid.... + +Hun sad stadig med Idas Haender i sine, og det begyndte at morkne i +Stuerne: + +-For ved Du, det var ligesom saadan et trygt Bryllup, de to, som har +kendt hinanden fra Born. + +-Ja, sagde Ida--de talte begge to langsomt og halvsagte--det er saa +dejligt at se, naar Folk er lykkelige. + +Fru Lund nikkede: + +-Ja, saa dejligt, min Pige. + +Det bankede paa Stuedoren igen, men de blev begge siddende. Det var +Kaemner Sorensen og Frokenen, der kom fra deres Eftermiddagstur til +"Lunden". + +-Skal der ikke taendes? sagde Fru Brandt fra Stuen. + +Ida taendte og vendte tilbage til Sengekanten hos Fru Lund. + +Kaemneren sad i Kurvestolen og trak Vanterne af, mens Fru Brandt fulgte +ham med Ojnene. Der var ikke andet end Knogler og Aarer tilbage af +Kaemnerens Haender. + +-Naa, De har vaeret til Bryllup, sagde Kaemneren. + +-Ja, vi har saa, sagde Skovrideren + +-Hm ja, det er svaert saa Folk de gifter sig nuomstunder ... + +-Det er jo Verdens Gang, Kaemner Sorensen. + +-Ja, og Kaemneren slog lidt med Stokken: lad dem om det. + +Han saa op paa Lund: + +-Jeg er bleven for gammel, Hr. Skovrider, jeg blander mig ikke i noget. + +Skovrideren sagde noget om, at det var vel ogsaa det klogeste. + +-Det klogeste? Ja, men (han slog med Stokken igen) hvorhen forer det? +hvor forer det hen? + +-Her sidder man.... + +Kaemneren tav lidt og sagde sagtere: + +-Det er det Hele. + +Froken Sorensen havde inde i Sovekamret slaaet sig ned paa en Stol foran +Sengen. Kaaben havde hun knappet op, saa man saa det atlaskklaedte Bryst, +der loftede sig som et goldt Bjerg: + +-Gud, ja, sagde hun. De har vaeret til Bryllup. Ja, vi gaar jo alle i saa +mange Tanker--nu har der vaeret Bud paa Huset igen ... Det er Mathiesen, +han vil absolut ha'e det til Butik. + +Froken Sorensen talte hviskende og i en Strom: + +-Og det var jo det bedste at saelge, for naar Fa'r en Gang gaar bort, +flytter jeg dog til Kobenhavn. Der sidder jo Sostrene. Men saa laenge vi +har Fa'r i Live, Fru Lund, gor man jo ingen Forandring--hverken Sostrene +eller jeg. + +-Det er jo rimeligt, sagde Fru Lund. + +-Det er jo det--det mener ogsaa baade Sostrene og jeg--en gammel Mand er +han da og ingen ved, hvorlaenge han kan ha'e igen. + +Kaemneren, der horte som en Ugle, sagde inde i Stuen: + +-Saa nu gaar det los paa Huset igen. Men, og han talte hojere: jeg +sitter her endnu ... + +Han slog med Stokken: + +-Naar de forst har faaet mig paa Kirkegaarden, kan de gore, hvad de vil. +Det er det Hele. + +Inde i Sovekamret blev der bomstille. + +-Der ser De, hvordan Fa'r er, hviskede Frokenen. + +Hun sad lidt med Haenderne i sit renlige sorte Skod og sagde saa: + +-Men vi Mennesker, Fru Lund, taenker jo dog ogsaa paa Fremtiden.... + +Kaemneren kom op af Stolen; han vilde gaa. Skovrideren fulgte dem ud paa +Trappen, og Kaemneren sagde og skubbede lidt til hans Arm: + +-Hm, hun bli'er tyk i Tungen, hun, Madammen derinde. Hun har vel osse +Fedt om Hjertet. + +-Ja, jeg synes, det gaar ned ad Bakke, sagde Skovrideren. + +Kaemneren nikkede og saa op paa Lund: + +-Tungen er tyk, sagde han. Naa, Godnat. + +-Godnat. + +Lund gik ind i Stuen igen. + +-Det begynder s'gu at knibe lidt for Kaemneren, sagde han. + +-Han er jo gammel, svarede Fru Brandt. + +Fru Lund og Ida blev siddende inde paa Sengen. Det var som Ida vaagnede +af Tanker, og Stemmen skaelvede: + +-Aa, taenk, hvis de skulde saelge alting her. + +-Ja, sagde Fru Lund, der ikke rigtig vidste, med hvad for Tanker hun +selv tumlede: Ja, det er saa underligt her i Verden.-- + +Lunds skulde afsted, de skulde ogsaa i Butikker, for de korte hjemad. + +-Om Ida maatte folge dem? + +-For Mo'r hun la'er sig da snyde af hvert skilt Fjaes, sagde Skovrideren. +Og Ida-Tut har osse godt af at se lidt Mennesker. + +-Jeg kan godt sidde ene, sagde Fru Brandt. Men hjaelp mig forst. + +Hun vilde skifte Plads og hen i Sofaen igen. Skovrideren vilde stotte +hende: + +-Nej Tak, sagde Fru Brandt, Ida kan nok hjaelpe sin Mo'r endnu. + +Hun kom til Saede. + +Da Lunds og Ida kom ud paa Gaden, sagde Skovrideren: + +-Saa, min Pige, stik Du nu ud til dine Jorgensens og luft Dig lidt. Det +andet faar vi nok besorget. Saa lob Du nu, det var Meningen. + +-Og Tak for Tingene, hviskede Ida, da hun kyssede Fru Lund. + +Da Lunds var komne hen ad Gaden, sagde Skovrideren, der havde Konen +under Armen: + +-Fik hun Smorret og Skinken? + +-Ja, det lille Skind. + +Skovrideren gik lidt, saa sagde han: + +-Nej, hun sidder s'gu paa hende. + +-Hun er jo syg, Lund.... + +-Men det ligner ingenting at lade Pigebarnet sidde der uparret sine +bedste Aar. Selv vidste hun s'gu nok, hvorhen den "vejrede", da hun +skrubbede som Mejerske. + +-Naa, Lund. + +-Jo, rigtig er'et. Hun kendte s'gu nok Vejen baade til Karlekamret og +til Forvalterens, da hun var Jomfru ... + +Lund begyndte pludselig at le og loftede lidt paa Pelshuen: + +-Men jeg levnede hende saagu' heller ikke ret meget af Sulet, sagde han. + +-Gaestfri, det er hun nu, Lund. + +Lund blev ved at le. + +-Ja, ja, min Pige, hun saetter idetmindste Fodevarerne paa Bordet for at +vise, at hun har dem. + +... Hjemme havde Fru Brandt raabt paa Sofie: + +-Tag saa ud, hvad der er levnet, sagde hun. + +Ida lob ind ad Gitterporten ved Teglvaerket og ringede paa i Villaen. + +Inde i den lyse Gang slog Olivia Dagligstuedoren op (hun havde hort Idas +Stemme, da hun talte til Pigen). + +-Nej, det er "Jomfruen", raabte hun. Hvordan er Du sluppen ud af +"Enkekassen"? + +-Det var Mo'r, sagde Ida lidt lavmaelt, der syntes, jeg kunde gaa herud. + +Olivia saa lidt paa hende: + +-Naa, saadan ... Men kom nu ind. + +-The, Marie, raabte hun ud gennem Spisestuen. Hun fik Ida om Livet og +begyndte at vandre op og ned, mens hun begyndte paa en lang Historie: + +-Fritz var i Byraadet og Fru Kornerup havde meldt sig til The--hun vilde +absolut danne en Diskussionsklub. + +-Men jeg vil ikke ind i alle disse Tale foreninger. Det er, som Fritz +si'er, det er vaemmeligt at staa og snakke om alle mulige Ting med alle +de fremmede Mennesker. Hvis de angaar En, kan man alligevel kun snakke +om dem med et Par ... + +-Ja, sagde Ida. + +-Naa, min Pige, sagde Olivia: Du snakker nok med ingen. + +To Tuller kom lobende og raabte "Goddag" allerede inde i Spisestuen, for +der blev altid en Barnejubel, naar Ida kom. + +-Aa, jeg har jo noget til dem, sagde Ida og lob ud i Gangen. Hun kom +tilbage med en Pose med Druer, som hun haeldte ud paa Flygelet. + +-Du stjaeler som en Ravn, sagde Olivia. + +-Naa, det er jo af dit eget, fortsatte hun koldsindigt og puttede et Par +Druer i Munden. + +Ida blev pludselig rod: Man maa da ha' Lov at gi'e Bornene, sagde hun; +hun havde en af Tullerne paa hver Arm: Og saa op til Proppen, op til +Proppen, halvsang hun og lob med begge Tullerne op ad Trappen ind i +Barnekamret. + +Der blev en Hurlumhej oppe paa forste Sal, Tullerne lo og Proppen skreg. + +-Se til Proppen, se til Proppen, raabte Ida, der kom ned igen med +"Proppen" i de loftede Arme. + +-Aa, her er saa lunt og dejligt hos Jer, sagde hun; hun var kommen ned i +en Gyngestol og vuggede frem og tilbage med "Proppen" paa sit Skod. + +-Naa, sagde Olivia, der skaenkede The i Spisestuen. Hos Jer er der nu +osse en Mellem-Temperatur. Vaers'go. + +Olivia satte Theen paa Hjornebordet; Saa, sagde hun og placerede sig +selv i Sofaen: Og nu vil vi ha' Ungerne ud. Jeg holder mest af at ha'e +dem i et Sidevaerelse, med Doren aaben. + +-Den velsignede Masse Boger, fortsatte hun og flyttede en Maengde Bind +sammen for at faa Plads til Kageskaalen: jeg ved ikke, hvordan det er. +Men hvad jeg ikke slaeber ind i Huset, det kommer Fritz med. + +-Ja, her er altid saa meget Nyt at laese, sagde Ida. + +Olivia sad med Hovedet mod Sofaryggen og saa op i den hoje Lampe. + +-Det er nu som Fritz si'er, det er alligevel godt med de "nye Boger". +Det er dog ligesom de laerer En bedre at indrette sig. + +-Hvordan? + +-Med Livet, svarede Olivia, der blev ved at se ind i Lampen. + +De tav lidt begge to. Saa sagde Ida, foroverbojet i Stolen, og saa ind i +Vaeggen: + +-Men er Livet egentlig ikke saa ligefremt? + +-Ja-a.... + +-For jeg mener, forklarede Ida, der altid ligesom tovede, naar hun +skulde sige en Slags Mening: vi gor vel, hvad vi maa.... + +Hun blev ved at stirre ind mod Vaeggen, og Olivia sagde: + +-Og saa er der jo osse Ungerne ... om man kunde laere noget for dem. +Naa--hun smilte pludselig over hele Ansigtet--jeg er nu forresten vist +aldrig blevet opdraget. + +Hun saa uvilkaarligt over mod Fru Francks Portraet over Flygelet og +sagde: + +-Vi var bare altid sammen, sagde hun og blev ved at smile. + +Hun sad stille og begyndte at nynne ganske sagte, da Ida, der ved en +eller anden Ting var kommen til at taenke paa det derhjemme, pludselig +sagde: + +-Aa, nu gaar Christian fra Mollen ledig igen. + +-Naa, Gud velsigne dine Smorkrukker. Olivia lo: saa logerer han vel osse +"ovenpaa"? + +-Ja, sagde Ida halv forknyt og saa paa hende: men hvad skal jeg gore? +Han har vel ikke noget andet Sted at gaa hen. + +Olivia lo kun. Men Ida sagde langsomt: + +-Men der bli'er alligevel saa meget, man maa skjule for Mo'r. + +Olivia sukkede lidt: + +-Der er da heller intet Hus i Verden, hvor man laerer at lyve saa stift. + +Saa sprang hun op: + +-Skal vi spille firhaendigt? + +Da de sad foran Flygelet og de opslaaede Noder, sagde hun uden Overgang: + +-Aa, Du, nu maa Proppen dobes ... Og det er som Fritz si'er, det gor +heller ikke noget med Vejret, naar de bare kommer lunkent Vand i +Dobefonten. + +De havde spillet lidt, da det ringede. Det var Fru Kornerup, der slog +Entredoren op: + +-Kaereste De, sikken Kulde, sagde hun. + +Lidt efter gik Ida. + +Da hun lob op ad Stentrappen hjemme, smuttede Christian fra Mollen ind +gennem Mellemdoren. + +Fru Brandt sad i Sofaen, orkeslos og bred: + +-Det tog Tid, sagde hun: hvor var I? + +Ida naevnte, med lidt slaebende Stemme, Butikker og Boder, og Fru Brandt +spurgte: + +-Fulgte Lund Dig? + +-Ja, Mo'r. + +-Hvem var det da, Du talte med her paa Fortovet? + +-Froknerne Staal. + +-Hm, gaar de to unge Piger alene. + +-Skal jeg saa laese, Mo'r? spurgte Ida. Hun tog Dagens Avis og begyndte +at laese med en tydelig Stemme, fjerde Side: "Tjenester" og "Kob og +Salg". Det horte Fru Brandt forst, med Haenderne i sit Skod og et Par +Ojne, som saa hun, skrapt, gennem Vaeggene ind i alle de Huse, hvor der +sogtes og skiftedes. + +Ida gik over til de lokale Nyheder og blev ved at laese med samme Stemme +og uden Ophold: + +"Ejendomssalg i Braestrup". + +"Voldtaegt i Hatting".... + +-Hvem er dod? spurgte Fru Brandt og afbrod. + +Ida laeste de tre Dodsfald, og Fru Brandt sagde: + +-Tag saa Historien. + +Hendes Traek blev mere slappe, og hendes Ojne begyndte at svomme ud. + +Da Ida var faerdig med at laese, gav hun Moderen Kortene til Kabalen og +gik ud for at lave The. Men lidt efter kaldte Fru Brandt: + +-Sofie. Tag mig Avisen. + +Fru Brandt fik Avisen bredt ud over Kortene; hun laeste om Voldtaegten i +Hatting. + +... Fru Brandt var i Seng, og Ida sad, for aaben Der, i Stuen, hvor hun +horte Moderens Aandedrag. Hun taenkte paa "Proppen"s Daab. Jo, hun maatte +liste Pengene ud af den store Sparekassebog. + +-Ida, kom det fra Sengen, hvad var der i Pakkerne? + +-Hvilke Pakker? + +-Skovriderens Niels kom med Pakker. + +Ida sagde: + +-De var til Fru Lund. + +Moderens Aandedrag blev dybere, i Huset var der ganske stille; kun oppe +paa Loftet knirkede og puslede det. + +Ida havde taget en Bog frem af sin Skuffe i Chatollet. Aftenen var den +eneste Tid, hvor hun turde laese lidt i Olivias Boger. + +Sofie kom ind og satte sig henne paa Stolen ved Kakkelovnen. Laenge horte +Ida hende sukke og snofte. Saa saa hun op fra Bogen og lagde +Strikkepinden ned paa Bladet som Maerke: + +-Men kan han da heller ingen Plads faa, Sofie? sagde hun. + +Sofie begyndte at snofte staerkere, da der blev talt til hende. + +-Aa ja, aa ja, han har jo ingen Rinome, sagde hun. + +Sofie blev ved at graede--hun graed som en Karl--: + +-Men jeg vild' saa gern be' Frokenen, om jeg ku' faa Lov at gaa til +Alters ... nu paa Synda'. + +Hun snoftede hojt. + +-Ja, ja, sagde Ida, ja, ja, Sofie. + +Det bad Sofie altid om, naar det var paa det Vaerste og Christian gik +ledig. + +Sofie blev ved at graede, hun taenkte paa sit: + +-Ja, det er 'et, sagde hun, det er 'et; men en har heller ikke saa langt +til Sengen som en anden. + +Ida sad og saa ind i Lampen, hun var saa vant til Sofies Fortrolighed. +Saa sagde Sofie pludselig, i en helt anden Tone: + +-Frokenen maa ta'e Penge iaften--vi har ikke en Skilling i Huset. + +-Igen, sagde Ida. + +-Naar En aldrig tor si', hva' En kober ... Og En ska' indbild' Fruen, at +man faar alt til givendes.... + +Ida sad tavs en Stund. Saa lukkede hun Bogen: + +-Ja, sagde hun; saa er det bedst, vi lukker. + +Ida laaste Doren og satte Blomsterne ned paa Gulvet og bredte de hvide +Stykker ud over alle Stole. Hvor de talte paa Gaden ... det var dem, der +kom fra Theatret. + +-Hm, hvor han havde vaeret smuk, han, der spillede Palle den Aften, hun +var der med Olivia, saa slank og mork. + +Hun saa altid saa laenge Skuespillernes Ansigt og deres Smil og hvordan +de gik. + +Saa dejlige Taender han havde, naar han smilte. + +... Ida listede sig ind. Stille klaedte hun sig af, mens hun lyttede +efter Moderens Aandedrag: Nu sov hun fast. + +Ida laa i sin Seng, og, ganske sagte, listede hun, under Taeppet, sin +Haand ind under Moderens Hovedpude, hvor Portemonnaeen laa. I Morket fik +hun to Tokroner ud og lagde Pengepungen tilbage. + +Moderen holdt aldrig Regnskab uden med de smaa Pengestykker. + +Nu var der ganske stille; i det hele Hus kun Moderens Stonnen. Ida gemte +de to Pengestykker i sin Strompe. + + * * * * * + +Ida sad midt i AErtebedet paa "Ludvigsbakke"; hun og Schroder plukkede +AErter i et stort Trug. + +-Saa, sagde Schroder, nu er Klokken slaaet ni. + +Hun havde set Fru v. Eichbaum, rank og stiv, boje ind i AErtegangen. Fru +v. Eichbaum brugte efter Aix-les-Bains Efterkur paa Ludvigsbakke, og hun +overholdt den paa Minuttet. + +Hun kom op ad Gangen med ligelige Skridt, som om hun talte dem, forbi +AErtebedet: + +-Aa, er det den lille Brandt, sagde hun uden at standse. Hun ligesom +opdagede paa det venligste bestandig Ida paany--hver Gang hun saa hende. + +-Hm, sagde Schroder og saa efter hende: hun skulde se at faa Sonneken op +fra Fjermadrassen. Gud ved, hvad hun nu skal gore af ham. + +Det var fjorten Dage siden, Karl v. Eichbaum var dumpet for anden Gang +ved Polyteknikum i Zuerich, og nu hvilede han ud. + +-Men kon er han i Figuren, sagde Schroder. + +Der var ganske stille i Haven, og man horte hver AErtebaelgs Fald i +Truget, mens de hvide Sommerfugle floj ud og ind mellem Rankerne. + +-Hvor Luften er dejlig, sagde Ida. + +-Py-h, det bli'er hedt, og jeg skal rore Kodfars. + +Schroder rorte stadig Kodfars; gamle Konferensraad, der var naer de +halvfems, kunde snart ikke nyde andet: Der er jo snart ikke en hel Tand +i Huset, sagde Schroder. Hun havde selv faaet sig seks nye Fortaender i +Foraaret. Ellers var hun uforandret; og de Dage, der var travlest, kom +de seks forresten ikke laenger end i deres Vandglas. + +-Men jeg skal ikke ha'e ham gaaende, hvor jeg har Smaapiger, sagde +Schroder, der blev ved Eichbaum: saadan som han flytter Ojnene rundt paa +et Pigebarn ... Schroder saa nok, hvordan Pigerne svajede sig, naar +Eichbaum satte sine Ben i Kokkenet. + +-Jeg synes, han ser saa god ud af Ojnene, sagde Ida. + +Der lod et Skrig og Skraal nede fra Dammen af Barnestemmer i Kor: + +-Saa, sagde Schroder, nu skal vi til at torre Kadetbukser igen. + +Det var alle Falkenbergs Born, der vadede i Dammen, og Fru Falkenberg, +fodt With, kom ned ad Gangen, hun maatte "se efter Bornene". + +-Aa, sidder De her? sagde hun (hun talte med en lidt mat og overgemt +Ungpigestemme): saa dejligt her er i Solen.... + +Hun satte sig paa Schroders Kokkenskammel med Haenderne i sit Skod. + +-Falkenberg kommer da ikke iaar, sagde hun. + +-Ikke? + +-Nej, han skriver, det er nogle Indberetninger--hun loftede de spidse +Skuldre i Slaabrok'en: Fru Falkenberg havde ligefrem faaet en Barnefigur +igen ved at fode Kaptajn og Ridder af Dannebrog Falkenberg fem Born--: + +-Jeg forstaar mig jo ikke paa det, sagde hun. Det er Tjenesten. + +-Ja, sagde Schroder, der er jo saa meget for en Mand. + +-Ja, sagde Fru Falkenberg og nikkede--der var et Udtryk i hendes Ojne, +som sad hun og saa undrende efter noget, der var blevet borte--: + +-De har ogsaa deres. + +Nede ved Dammen lo de og skreg de. Saa begyndte en Dreng at graede. + +-Det er Edvard, sagde Fru Falkenberg, som vilde hun staa op. + +-Nu skal jeg, sagde Ida og rejste sig. + +-Aa, ja, lille Ida ... vil De? sagde Fru Falkenberg og blev siddende. + +Schroder satte sig paa Idas Kokkenskammel og blev ved at pille AErterne, +mens Fru Falkenberg saa til med sine konne Ojne: + +-Aa, saa De har meget at taenke paa, sagde hun og fulgte Schroders Haender +med Ojnene. Ja, det maa vaere dejligt at ha'e Kraefter ... + +Ida kom tilbage; det var ingenting; de skaendtes kun om Prammen. + +-Var Erik der? spurgte Fru Falkenberg. + +-Nej, Fru Falkenberg, jeg saa ham ikke. + +-Hm, Fru Falkenberg rystede paa Hovedet: Gud ved, hvad den Dreng ta'er +sig til ... + +Erik var en oploben syttenaarig, som tilbragte sin Ferie paa et eller +andet Loft i Selskab med Romaner af den nye Litteratur, og som, naar han +forlod sine ophedede Skjulesteder, altid saa ud, som om Lyset skar ham i +Ojnene. + +Fru Falkenberg blev ved at sidde og se ud for sig i Solen. + +-Ak ja, sagde hun: det er underligt med Born. Det er dejligt, naar de er +smaa, men man maa jo sende dem i Skole.... + +Saa laenge Bornene var smaa, smaasyslede og sang Fru Falkenberg med dem +Dagen lang, men skulde de forst i Skole, var det, som den store Dor +lukkede sig bag dem-- + +-Det er ikke saadan at folge dem, sagde hun. + +-Nej, hvert Krae har sit Ho'ede, sagde Schroder: Tag saa i. + +Hun tog i den ene Ende af Truget og Ida i den anden, saa gik de. + +Fru Falkenberg blev siddende. Hun kunde sidde saadan timevis et Sted, +hvor der var Sol, og se ud i Luften, som om hun stirrede ud i nogle +store Huller, hvori alle Livets Ting forsvandt. + +Froken Rosenfeld sad oppe paa Gavlverandaen og laeste. + +Hun loftede Hovedet og nikkede til Ida og Schroder, for hun laeste +videre. + +Da Schroder og Ida kom ind i Kokkenet, stak Karl von Eichbaum Hovedet +ind ad den anden Dor: Man vilde gerne ha'e The, Schroder, sagde han; og +Schroder, der satte AErtetruget, mumlede noget om, at nu skulde der vel +vaere The til Middag. Men Ida gjorde en Thebakke istand og bragte den ud +til von Eichbaum, der laa paa Graesplaenen saa lang han var. + +-Det er dog altid Dem, der er god, sagde han. Han havde en egen jaevn og +skikkelig Maade at tale til Ida paa. Og han vendte sig om paa Maven, med +Hovedet over sin The: + +-Tak, sagde han. + +Ida bad ham Kiksene. + +-Er det Onsdag idag? spurgte han saa. + +-Ja. + +-Uh, sagde Eichbaum og rorte i sin The: saa har man tre Uger endnu. Og +Herren ved, hvad det saa skal blive til. + +Karl von Eichbaum drejede sig igen om paa Ryggen: + +-Nej, det er utroligt, sagde han. + +Han gloede videre op i Solen, medens han sagtens grundede over, hvad det +"saa skulde blive til". + +Ida gik inde i Kokkenet og hjalp til. Hun gik og taenkte paa Karl von +Eichbaum: der var nu heller ingen, han havde at holde sig til--saadan. +For havde han jo haft Herman Reck. Men nu havde han jo osse nedsat sig, +i Aalborg, og var ikke hjemme mer. + +Det bankede oppe i Loftet, det var Konferensraaden, der kaldte oppe fra +"Etatsraadindens Stue"; han kom ikke op af Stolen mer og kaldte saa ved +at banke med sin Stok: + +-Naa, er det Dig, lille Ida, sagde han. Er de nu alle ude? + +-Ja, Hr. Konferensraad. + +Alle Gaester paa Ludvigsbakke maatte ud i Luften. + +-Luft er for Ungdommen, sagde Konferensraaden: saa de kan fole Blodet +rulle--Ungdommen skal ha'e store Lunger og staerke Hjerter. + +Han nikkede: + +-Luk saa Dorene op. + +Ida lukkede Dorene op gennem de solfyldte Stuer: Tak, sagde +Konferensraaden. Nu kunde han fra Etatsraadindens Stol sidde stille og +se ind gennem alle de lyse Rum, han havde bygget og hvor han havde +levet. + +Han vendte Hovedet mod Vinduet; gennem Lysningen kunde han se ind i +Godsforvalterens Have: + +-De er spraglede, sagde han og nikkede. + +Fire Damer i mange Slags Farver sprang paa Recks Croquetplaene mellem tre +Ungersvende med opsmogede Benklaeder. + +-Det er ikke din Fa'ers Folk, min Pige, sagde han. + +-Ja, ja, han vendte atter Hovedet om mod sine stille Stuer; man faar saa +mange Ting at se, naar man bli'r gammel. + +-Men Verden, sagde den Gamle, taaler megen Galskab, min Pige, og bliver +staaende alligevel. + +Ogsaa Ida var bleven staaende og saa over "Laengen"s Have. Hun kom der +saa sjaeldent nu: hvor de dog huggede hvert Aar ... der var saa faa +tilbage af de gamle Traeer. + +-Og hvordan er det derhjemme? spurgte Konferensraaden. + +-Tak, jeg har ikke haft Brev, sagde Ida. + +-Naa, ja, ja.... + +Konferensraaden blev siddende tavs, grundende som den, der har levet +laenge. + +Ida gik tilbage til Kokkenet, men Schroder jog hende ud. + +-Du har Ferie, min Pige, sagde hun: gaa Du ud og luft Dig. Her er jo saa +varmt, at man maa kaste Klaederne. + +Schroder stod over Kodfarsen og havde kastet dem. + +Ida gik. Hun vilde gaa over til Lunds. Men ude paa den store Trappe +standsede hun: en Hostvogn svingede ud fra Avlsgaarden. Det var alle +Bornene, som korte til Bad. Vognen lignede en hvid, myldrende Rede i +Solen. + +Saa dode Stemmerne hen og alting blev stille igen. Plaene og Marker med +de hvilende Koer som dovne Pletter og Braestrups Huse--alt syntes at +blunde i Lyset. + +-Her er smukt idag, sagde Froken Rosenfeld, der kom langsomt, med sin +Bog under Armen. + +De blev staaende paa Trappen ved Siden af hinanden: + +-Saa lige Rogen gaar, sagde Froken Rosenfeld. + +Rogen steg op fra Husene i Braestrup, stille og lige som lyseblaa Fakler +i den lyseblaa Luft. + +Ida og Froken Rosenfeld talte sjaelden meget sammen. Men de blev tit +staaende saadan lidt ved Siden af hinanden, og de saa ofte paa de samme +Ting. Froken Rosenfeld hentede Ida, naar hun vilde ud at gaa, isaer naar +det havde regnet og det endnu dryppede fra Traeerne--saa gik de sammen +halvtavse, ad de fugtige Veje, laenge. + +Ida gik ned gennem Haven og hun kom ind paa Skovvejen. Fuglene sang ikke +mer, og hun horte kun sine egne Skridt over den muldede Jord. + +Inde i Skovridergaarden sad den gamle Lucie foran Bryggersdoren og +skraellede Kartofler, og Laenkehunden, der kendte Ida, logrede ad hende +foran sit Hus. + +-Er der nogen hjemme, Lucie? + +Lucie loftede det rokkende Hoved: + +-De er derinde, sagde hun og blev siddende tavs. + +Alle Husets Dore stod aabne og Solen faldt ind over Gulvene og de slidte +Mobler. I Salen sad Fru Lund paa en Rorstol, omflydt af Linned og med de +store Briller i det lille Ansigt. + +-Aa, er det Dig, Barn, sagde hun: Jeg lapper Lagener, min Pige ... Vi +vasker og vi lapper. Du--med alle de Gaester. Men de er jo velkomne--det +er vist og sandt. Aa, kan Du hjaelpe mig.... + +Ida hjalp og Ida traadte Synaal, medens hun sad og taenkte: Hvor Fru Lund +dog ryster paa sin Haand. + +-Gud ja, sagde Fru Lund, der rodede, for der var Hul ved Hul paa +Lagenerne: dette er da vist osse de aeldste ... Men det er jo i Ferierne, +de ligesom endnu har no'et af Hjemmet, lille Du ... og hvem ved, +hvorlaenge det varer.... + +-Bornene er i Haven, sagde hun og tog fat igen. + +Man horte det; et Kor af lyse Stemmer klang derude. Inde i Stuen summede +mange Fluer; man saa nok paa det hvidtede Loft, hvor de havde siddet. + +-Nej, nej, blev Fru Lund ved: Konferensraaden falder af, og hvem ved, +hvor saa vi skal hen. + +Ida vidste ikke, hvorfor hun pludselig havde taenkt det samme. Men hun +sagde: + +-Men Skovene bli'er da staaende, Fru Lund. + +-Aa ja. Barn, men det bli'er nok andre, der skal faelde Traeerne. + +Fru Lund saa hen for sig bag de store Briller, der sad saa maerkelig +ubekvemt paa hendes Naese: + +-Og nu har vi snart siddet her i fem og tredive Aar og levet i Fred. + +Gamle Lucie kom op igennem Gangen, skaendende og mumlende. + +-Saa, sagde Fru Lund: nu skaender Lucie igen. Aa, Du, det er ikke let. +Naar hun blot vilde blive siddende. Men hun vil jo ta'e med i alt, og +hun er ikke renlig. Snart staar hun over Maden, og snart reder hun +Senge.... + +Fru Lund rystede paa sit Hoved og Ida smilede, mod sin Vilje: Der var +nok dem paa Egnen, hvem det faldt lidt svaert at spise i +Skovridergaarden, fordi Lucie stod over Maden.... + +-Men, sagde Fru Lund, det er som jeg siger til Lund: hun maa jo dog ha'e +Lov at do her. + +"Studenten", den yngste af "Drengene", stak Hovedet ind ad Havedoren: + +-Er det Ida, sagde han: kom ud, kom ud. Vi plukker Kirsebaer. + +Nede omkring Kirsebaertraeerne lo og skreg den hele Ungdom. To af +"Drengene" hang i Grenene og plukkede og kastede ned. + +-Er det Ida, raabte den ene. + +-Halloj. Ida fik to Kirsebaer i det opadvendte Ansigt. + +De unge Piger greb Baerrene og lo: + +-Aa, aa ... Kirsebaerrene floj. + +-Aa, aa ... Hvor Emilie Frederiksen dog kunde gribe. + +-Saa, den ene "Dreng" lod sig dratte ned fra Grenen midt i Klyngen. + +-Fler til Dig, raabte den anden, og han kastede nogle Kirsebaer til Ida. +Men da laa allerede alle Mand under Traeerne paa Graesset. + +-Gud, hvor er her rart, sagde Emilie og strakte Fodderne langt fra sig. + +-Ja, sagde Ida og fik naesten Taarer i Ojnene; hun vidste ikke, hvordan +hun var kommen i den Stemning, bedrovet eller ligesom urolig--lige fra +da hun sad derinde hos Fru Lund. + +Emilie laa og saa ned ad sin Nederdel, der bar Maerker af tre knuste +Kirsebaer: + +-Det gaar aldrig af, sagde hun og slog sig paa Skortet. + +... Ida rejste sig, hun vilde hellere gaa hjem ... saadan en saer +Stemning der var over hende ... + +-Ja, ja, min Pige, sagde Fru Lund, der fulgte hende til Gangdoren og +blev ved at staa og nikke: hils, naar Du skriver. + +Da Ida kom ned ad Skovvejen, kom Recks Char-a-banc korende imod hende. +Den var fuld af Damer med farvede Parasoller. + +Froken Constance Reck, der selv sad paa Bukken med en slank +Elfenbenspisk, holdt Hestene an og hilste. + +Ida svarede noget, og Froken Constance sagde: + +-Det er jo rigtig dejligt for Froken Schroder at have faaet Dem herud. + +Froken Constance bojede Pisken og Parasollerne bevaegede sig lidt, idet +Vognen korte. + +Ida gik videre. Hun gik i Tanker og bojede ned forbi Laengen uden at vide +det ... + +Paa den store nye Veranda med det meget Glas sad to af de unge Herrer +paa Trappen, laenet hver mod sin Dorstolpe, med Benklaederne trukne op til +midt paa Laeggen af deres brogede Sokker og rog Cigaretter. Den ene +hilste med sin hvide Filthat og lidt efter den anden, og Ida horte ham +sige, da hun var forbi: + +-Var den der Froken Brandt? + +Ida gik hurtigere. Hun syntes hele Tiden, der ligesom maatte vaere sket +noget i Hovedbygningen, og hun sagde til Stuepigen inde i Gangen: + +-Hvordan staar det? + +Stuepigen, der bragte Blomster op til Bordet, svarede: + +-Jo, vi skal straks spise. + +Og Ida blev helt rolig igen, mens hun klaedte sig om. Ude i Havegangen +horte hun en Kjole rasle. Det var Fru von Eichbaum, der "gik" for +Middag. + +Ida stod foran sit Spejl, da Gonggongen lod. + +Det var da vist, taenkte hun, Karl Eichbaums vaerste Tid, Bordet. + +Schroder stod ved det aabne Kokkenvindu og oste Suppen i Terrinerne, da +hun saa en barbenet Dreng komme op om Plaenen: + +-Hvem er 'et til, raabte hun ud af Vinduet, forbi de to Stuepiger, som +ventede. + +Det var Telegrafbudet. Men Drengen forhastede sig ikke. + +Den var til Froken Brandt, sagde han. + +-Til hvem? + +-Den var til Froken Brandt, sagde Drengen igen, lige langsomt. + +-Aa, Herregud, Schroder slap Gryden: aa, Herregud, saa er 'et slemt. + +-Hvor er hun? sagde hun straks efter, men i det samme fojede hun til: +Naa, la' mig forst faa ost op. + +En af Stuepigerne tog Telegrammet; hun skulde nok bringe det op. + +-Er De gal, sagde Schroder og rev det fra hende. + +-Tag saa Suppen. + +Schroder kom til Besindelse igen: hun vilde sige til Johan Kusk, at han +holdt sig faerdig, hvis det var; og hun gik ud i Borgestuen, hvor han sad +og ventede paa sin Kaffe. + +-Saa faar hun ogsaa spist forst, taenkte Schroder, og pludselig begyndte +hun at graede: + +-Den lille Stakkel, sagde hun. + +Da hun graedende kom tilbage, stod Ida i Kokkenet. + +-Hvad er der dog, Schroder? spurgte hun. Hvad er der? gentog hun mer +uroligt. Og da Schroder, forstyrret, uden at ville det, rakte +Telegrammet ud imod hende, sagde hun: + +-Det er Mo'r ... og havde revet Telegrammet op og laest det. + +-Naa, lille Tut, lille Tut, sagde Schroder kun og tog om hendes Liv. + +Ida havde ikke talt. Det var, som hendes Ojne ikke kunde se nogen Ting, +mens hun gik ind i Schroders Kammer. + +-Lille Tut, blev Schroder ved, lille Tut ... hvordan er 'et? + +Men Ida svarede ikke, og forskraekket foran det blege og stive Ansigt +blev Schroder kun ved at naevne det gamle Kaelenavn: Lille Tut, lille Tut; +og forte Idas Hoved frem og tilbage, frem og tilbage, som vilde hun, +angst, ryste Taarerne ud af hende: + +-Jeg har sagt til om Vognen. + +-Tak. Og Ida gav Ord til sin eneste Tanke: + +-Naar jeg blot faar hende at se. + +Ved at tale begyndte hun at graede, og Schroder sagde, helt lettet--hun +havde jo slet ikke vidst, om Fru Brandt levede endnu--: + +--Aa vist, aa vist ... det er naturligvis ikke saa slemt ... hun kommer +saamaen nok over det, skal Du se, lille Tut. + +Ida lagde kun Armene traet ned mod Stolen: + +-De maa ud, sagde hun. De deroppe venter jo paa Dem. + +-Naa, sagde Schroder naesten vredt: De ka' vel bie. + +Doren gik; det var Froken Rosenfeld. + +-Er Vognen sagt til? spurgte hun, sagte, som kom hun ind i et +Sygevaerelse. + +-Ja. + +Hun nikkede til Schroder, som gik. + +-Nu korer vi straks, sagde hun og satte sig stille hen, mens hun tog +Idas kolde Haender. + +I Kokkenet havde Anne Marie, Kokkenpigen, listet sig ud i Borgestuen for +at hore ad, hvad der gik paa. + +-Saa er 'et vel forbi! sagde hun langsomt. + +-Det er vel det, svarte Johan. + +Anne Marie stod og saa ud i Luften, ret op og ned, paa sine sorte Hoser: + +-Der bli'er no'et, sagde hun og nikkede. + +-Der bli'er meget, sagde Johan. + +-Ja, og han strakte Artilleristbenene fra sig: Faar jeg saa Kaffen? Han +drak den og gjorde sig faerdig. + +-Naa, sagde han: vi ta'er vel Landaueren ved saadan en Anledning. + +Ellers blev Ida hentet og bragt i Kalechen. + +Oppe ved Middagsbordet var der stille, mens Fru Falkenberg bragte Maden +ud og ind til Konferensraaden og lod Dorene staa paa Klem: + +-Hvorfor morer de sig ikke? sagde Konferensraaden. + +-Vi morer os jo, Hr. Konferensraad. + +-Ja, saa, naar man morer sig, kan det ellers hores, sagde den Gamle. + +Fru v. Eichbaum havde, sagde hun, nylig laest hvad Mynster skrev "i sine +Betragtninger", om at da pludselig--"der var Ord, man huskede". + +-Men, tilfojede hun: den lille Brandts Fremtid er vel sikret. + +Da Vognen korte frem paa Grusgangen, steg Ida stille ind, og Frk. +Rosenfeld, der havde taget Tojet paa, satte sig ind ved Siden af hende. + +-De skal da ikke kore alene, sagde hun. + +Karl v. Eichbaum var staaet op fra Bordet og gaaet ned. Han stod, ved +Siden af Forvalteren, henne foran ved Hestene. Saa rakte han Haanden ind +over Vogndoren uden at sige noget. + +Da Schroder vendte sig og vilde gaa ind--Vognen var helt nede paa +Braestrup-Vejen nu--saa hun Telegrafdrengen, der stadig sad paa Baenken +foran Kokkenvinduerne; han skulde have sin Kvittering. + +Middagen oppe var endt, og alle Fade flod paa Kokkenbordene. Schroder +maatte have dem tilside, for hun skulde i Lag med Folkenes Mellemmad. +Solen robede saa mange graa Haar op over Tindingerne, mens hun stod +bojet over den store Brodmaskine. + +Undergartneren kom ud fra Haven. Han rev Grusgangen, langsomt, henover +Sporet af den bortkorte Vogn.... + +... De hvide Vejsten floj forbi den raslende Vogn, hvor ingen talte. +Halvmil fulgte Halvmil, mens Hestene travede. + +Ida saa intet, horte ikke. Alt hendes Liv syntes samlet i de +sammenknyttede Haender. + +Kun en Tanke havde hun, der pressedes frem i Ord uden Lyd, som vilde hun +bortvaelte en Skyld: + +-Jeg havde sagt, jeg vilde ikke rejse.... + +Hun forte de sammenfoldede Haender op og ned: + +-Nu faar jeg hende ikke at se.... + +-Men, Ida. + +-Nej, nu faar jeg hende ikke at se.... + +... Saa var de der. + +Hestene vilde ikke staa, to Hunde fo'r imod dem. + +Ida saa kun Sofies ophovnede Ansigt, som hun kom ned ad Trappen. + +-Doktoren er her, sagde Sofie hviskende. + +Ida stottede sig til Gelaenderet: + +-Hun var altsaa ikke dod. + +-Jeg henter Fru Jorgensen, sagde Froken Rosenfeld. + +Ida nikkede uden at have hort og hun aabnede Stuens Dor; der var morkt +og hun blev staaende; inde i Sovekammeret horte hun Doktorens Trin. + +-Det kom paa Klokken tolv, hviskede Sofie. + +Men Ida blot stonnede. + +-Og saa telegraferede vi, hviskede Sofie igen. + +-Ida saa som et Par Skygger Froken Sorensen, der kom med to Solvstager, +og Jomfru Thogersen, der bragte en Dug. + +-Aa, sagde Sofie, der begyndte at ryste: det er til det sidste Maaltid. +Og hun satte sig paa en Stol. + +-Vi venter Pastoren, hviskede Froken Sorensen, og de to blev ved at +liste omkring--med saa mange Ting. + +Ida horte kun efter Doktorens Trin. + +Saa lod Moderens Aandedrag tungt, som hun kendte det ... som hun kendte +det ... Og paa en Gang begyndte Ida at hulke, stille og fortvivlet--af +Taknemmelighed.... + +Doktoren kom hen imod hende, og hun vilde rejse sig: + +-Jeg horte Vognen, sagde han, mens hun saa op i hans Ansigt. + +-Det er maaske bedre, De ikke gaar ind straks, sagde han. Deres Moder +har jo vaeret en Del irriteret.... + +Ida blev ved at se paa ham: + +-I hendes Tilstand ... over at De var borte.... + +Ida svarede ikke. Et Nu havde hun lukket sine Ojne og hun folte ikke den +Haand, han rakte hende: + +-Vi venter til iaften. Farvel. + +Ida havde bojet Hovedet. Hun forstod det: at hun skulde ikke derind. + +Hun saa Froken Sorensen slaebe over Gulvet med Myrten og hun horte +Doktorens Stemme igen: Lad det vaere, sagde han, og han formelig slog til +Myrten. + +Ida taenkte kun, hun skulde ikke derind. + +Hun vidste ikke selv, at hun havde rejst sig og var gaaet hen over +Gulvet, ind ad Doren til den lille Stue, til Skamlen, sin Skammel bag +det store Chatol. + +Dore blev aabnede og Dore blev lukkede, Trin lod. Jomfru Thogersen kom +hen og tog krampagtig ned om hendes Skuldre. + +-Pastoren, sagde hun aandelos, og de horte Sofie graede: + +-Jesus Kristus, Jesus Kristus. + +Men Ida rorte sig ikke. + +Der var ikke anden Lyd end Praestens Mumlen. Saa kom den Syges Aande. Ida +horte kun den. + +-Vater unser, Vater unser, bad Jomfru Thogersen pludselig i sit +Modersmaal og kom ikke laenger. + +"Jesus Kristus, i den Nat, da han blev forraadt, tog han Brodet, takkede +og brod det, gav sine Disciple og sagde: Tager dette hen og aeder det ... +Dette er mit Legeme, som gives for Eder. Dette gores til min +Ihukommelse." + +Ida bad ikke, hun havde ikke Rum for Bonner. Hun folte kun sit Hjerte +standset og tungt som en Sten i sit Bryst. + +-"Vater unser, Vater unser ..." + +Men Praesten blev ved: + +-"Ligesaa tog han og Kalken efter Aftensmaaltidet, takkede, gav dem og +sagde: Drikker alle deraf. Denne er det nye Testamentes Kalk i mit Blod, +som udgydes for Eder til Syndernes Forladelse. Dette gorer saa ofte som +I det drikker til min Ihukommelse ..." + +Sofie saa gennem Doren, foran Lysene, Praesten boje sig over den Doende +og lofte hendes Pude: + +-Gud den Helligaand, Gud den Helligaand, hviskede hun og faldt tilbage +mod Ryggen af Stolen. Der var tyst et Minut; saa rejste Sofie sig igen: + +-Noglerne, sagde hun paa en Gang, og naesten skreg. + +Hun havde set Knippet glide frem under den Doendes Pude; over Lagenet +faldt det ned mod Gulvet. + +-Dette er Jesu sande Legeme.... + +De horte ikke mer, men ogsaa Vaagekonen begyndte at graede. + +Ida havde foldet Haenderne i sit Skod: + +Hvis hun faldt i Sovn, kunde hun gaa derind; naar hun sov, kunde hun gaa +derind.... + +-"Herren vaere med Eder, Herren velsigne Dig og bevare Dig. Herren lofte +sit Aasyn paa Dig og give Dig Fred." + +Der blev ganske stille. Jomfru Thogersen havde holdt op at graede og sad +med rokkende Hoved: + +-Hun doer doch som en agtet Person, sagde hun, og hendes Taarer begyndte +at flyde igen. + +Ida horte som gennem Taage sit Navn og hun stod op. Det var Praesten, som +rakte hende en Haand. + +-De har vaeret borte? sagde han med en mildt bekymret Stemme. + +-Ja, Hr. Pastor. + +Pastoren blev staaende et Ojeblik foran det taarelose Ansigt. Han sogte +om et Skriftsted, men fandt det ikke. + +-Ja, sagde han saa, en Mo'r er en Mo'r. Gud styrke Dem. + +... Der var blevet stille. Man horte kun Uhrenes Gang og Vaagekonen, +naar hun sagte flyttede sig. + +Ida sad paa den samme Plads, medens Sofie listede til og fra. + +-Sover hun? hviskede Ida. + +-Endnu er hun vaagen. + +De horte igen Uhrenes Gang, mens Sofie taendte et eneste Lys, hvor +Stearinen krollede sig som lange Traade op mod Flammen og faldt. + +-Sover hun? spurgte Ida igen. + +-Hun er vaagen. + +De horte den hivende Aande og en Stemme, der mumlede. + +-Taler hun? spurgte Ida. + +Hun havde rejst sig. Hun folte Haabet naesten som et Stik i sit Bryst, da +Vaagekonen skod Doren op. + +-Har hun spurgt efter mig? Ida kunde naeppe tale. + +Vaagekonen rystede paa Hovedet: + +-Hun spo'r nok ikke efter nogen mer, sagde hun: + +-Nu sover hun. + +De stod lidt, lyttende alle tre, foran det stille Lys: hun sov. + +-Saa gaar jeg derind, hviskede Ida. + +Varsomt tog hun Skoene af og hun gled derind. Et Ojeblik saa hun paa +Moderens Ansigt. Saa satte hun sig, stille, bag Fodenden af sin Seng, +paa Gulvet--uden at drage Aande. + +Enkefru Brandt vaagnede ikke mer. Ved Midnat sov hun hen. + + * * * * * + +Nu var der koldt og tomt. Fra Dor til Dor kun de hvide og dode Gulve. +Paa Vaeggene blot Plet ved Plet og over dem de rustne Som. + +Ida var gaaet fra Stue til Stue, en sidste Gang. + +-Ja, saa lukker Du, sagde hun til Sofie. + +Sofie blev staaende med Haanden paa Dorlaasen. + +-Ja, sagde hun, og hun graed, saa det strommede, mens hun talte: + +-Jeg har vist ikke faaet Frokenen sagt 'et ... at saa bli'er 'et til, at +vi gifter os.... + +-Gifter Jer? Men--han har jo ingenting, Sofie. (Christian fra Mollen +blev vaerre og vaerre og nu gik han ledig altid.) + +-Nej, sagde Sofie, der blev ved at graede: men Hansen har jo laenge vil't +'et ... og saa har En jo hans tre Born a' pass'.... + +-Ja, sagde Ida, der forst nu forstod, at det slet ikke var Christian fra +Mollen; Enkemanden Hansen var ved Gasvaerket og han drak. + +Sofie, der blev ved at snofte, sagde, som om hun forstod, hvad Ida +taenkte: + +-Og det er jo ikke enhver, Ida, der ka' sidd' ene.... + +Ida saa paa hende. Hun vidste ikke selv, hvorfor hun fik Taarer i +Ojnene. + +-Gid det maa bringe Dig Lykke da, sagde hun. + +Sofie saa ud for sig med sine forgraedte Ojne; hendes Stemme lod helt +anderledes: + +-En faar jo osse Hus og Seng, sagde hun. Og En ska' jo lev'. + +Graaden tog hende igen, og fortvivlet slog Ida sine Arme op om den gamle +Pige og graed, hun ogsaa--hun vidste knap selv, hvorfor. + +Saa lukkede Sofie langsomt alle Dore, en efter en, og gik.... + +Hun laa hos Jomfru Thogersen om Natten. + +... Ida var kommen hjem til Villaen og de havde spist den sidste Aften. + +Nu sad Olivia og hun paa Verandatrappen og sat i Halvmorket ud paa +"Sundet" og Boller Skov, hvis Linje laa derovre mork og tung. De havde +ikke talt. Olivia havde kun sagte listet sin Arm ind under Idas og de +stottede Skulder mod Skulder. + +Inde paa Verandaen horte man Jorgensens Gyngestol, der gik op og ned. +Rolf, Hunden, listede sig ned ad Trinnene og lagde sig ved Olivias +Fodder. + +-Saa bli'er jeg vel Sygeplejerske, sagde Ida. + +-Men hvorfor, Ida? Du behover det jo ikke. + +Ida saa ud over det morknende Sund og hendes Stemme lod meget sagte: + +-Det er vel--det eneste, jeg kan. + +Olivia svarede ikke og de sad tavse lidt. + +-Og saa gor jeg da Nytte for no'en.... + +Ida taenkte pludselig paa Sofie og hun sagde, stadig med den samme +Stemme: + +-Nu gifter Sofie sig. + +-Med Christian? spurgte Olivia pludselig hojt. + +-Nej, med Hansen fra Gasvaerket. + +-Aa, Herre Jesus, sagde Olivia: skal hun nu ha'e ham at strides med. + +-Ja, sagde Ida og smilede halvt: hun kan vist ikke leve foruden. + +De tav igen og de horte kun Hundens dybe Aande, mens den laa ved deres +Fodder: + +-Hvor Rolf er stille. + +-Ja. + +De hviskede begge. I den skumrende Have bevaegede der sig ikke et Blad. + +-Det er, som alting vidste, at Du skulde rejse. + +De rorte sig ikke. Men Olivia folte et Par Taarer, som i Morket faldt +ned paa hendes Haand. + +-Lad os gaa op til Bornene, sagde Ida. + +De stod endnu et Ojeblik og saa ud over den hvilende Have. Saa gik de +ind. + +Ida lob i Forvejen ind i sit eget Vaerelse; saa listede de sig ind til de +sovende Born. Lampen braendte mat under Loftet og Pigen sad og strikkede +i en Krog. + +-Hvor de er kaere, sagde Olivia. + +Ida talte ikke, men hun standsede laenge foran hver af de hvide Senge. + +-Hvad er nu det? hviskede Olivia. + +Ida stak en lille forseglet Pakke ned under hver Hovedpude. + +-Du bestiller ikke andet end at gi'e, sagde Olivia. + +Ida stod foran "Proppens" Seng: + +-Hvis man kun havde nogen at gi'e til, sagde hun. + +De kom ned i Stuen, og Olivia fortalte Fritz om Pakkerne. + +-Det kan jeg da ha'e Lov til, sagde Ida: den sidste Aften. + +-Naa, ja, sagde Olivia og lo. Men bli'er Du en Gang forliebt, min Pige, +saa gi'er Du ham lige til Saerken.... + +Olivia havde fulgt Ida op i Gaestevaerelset og vendte tilbage til den +stille Stue. Tavse sad Fritz og hun, hver i sin Stol, foran den hvide +Ovn. + +-Du, sagde Olivia, gid Ida dog kunde blive lykkelig. + +Fritz sad lidt, saa efter Rogen fra sin Cigar og sagde: + +-Det bli'er hun vist ikke. + +-Men, hvorfor? spurgte hun. + +-For hun laerer vel aldrig at "soge sit eget", sagde Fritz. + +-Nej. + +Der blev stille igen, for Olivia sagde, og hendes Stemme var meget +bevaeget: + +-Ved Du, hvor de Lykkelige egentlig burde vaere taknemmelige. + +Fritz nikkede kun. Men Olivia sagde, som kom Ordene langt indefra: + +-Og saa kommer alligevel Doden. + + * * * * * + +Naeste Eftermiddag rejste Ida med Dampskibet. ... Det begyndte at +morkne--den forste Dag i Kobenhavn. Ida var gaaet omkring mellem +fremmede Ting og havde siddet til Bords mellem fremmede Mennesker. Nu +gik hun ud, over Torve og gennem Gader. Hun vilde se Skibet "Brage", som +skulde derhjem igen. + +Hun gik langsad Broen, hvor Skib laa ved Skib. Der yderst laa det. Hun +blev staaende og hun saa paa alting, det store Skrog og Masterne og +Kahytsdorene, som var lukkede. + +Det skulde hjem og glide gennem Vandet derhjemme. + +Spillene gik og Folkene arbejdede i Lasten endnu. De skulde komme forbi +Stranden og Skoven og alle de dejlige Marker.... + +Og Karen Badekone vilde staa og se efter Skibet og hejse Dameflaget paa +det hvide Badehus. + +Ida blev staaende. Hun gemte sig, ind under Tagskaegget af det store +Pakhus. Der var det morkt. + + * * * * * + +Ida kastede sig i sin Seng. Saa dromte hun, og saa var hun vaagen. + +Det var, som hun i denne Nat, saa i Blund og saa med aabne Ojne, +genoplevede sit hele Liv indtil nu.... + +... Hospitalsporten slog op og dronede. Portorerne bragte Patienter. + +To lange Skrig slog fra "de Uroliges Gang" op gennem Huset--saa faldt +Dorene til.... + +I sit Halvblund horte Ida Portorernes Skridt og de Uroliges Skrig, som +kom de saa langt, langt nedefra, fra under Jorden.... + + * * * * * + + + + +ANDEN BOG + +Naa, Holm, faa nu Fingrene dyppet. + +De fire Patienter paa "Salen" var kommen ud af Sengen og stod i +Forstuen, hver foran sit Vandfad. Josefine satte Morgenmaden fra sig og +gav Holm et muntert Tjat over begge Haandled, saa hans runkne Haender +floj ned i Vandfadet. + +-Saadan, sagde hun: ned med Poterne. + +Josefine tjattede til ham igen og blev staaende frisk og hojbarmet, med +Haenderne paa sine Hofter, mens Bertelsen, slov og tavs, skyllede Vand op +om sin staerke Hals: + +-Se glad ud, Bertelsen, sagde hun: Solen skinner. + +Der var om Morgenen noget friskt og fuldt i Josefines Stemme, der +ligesom fortalte, at hun kom udefra og tilbragte Naetterne udenfor Huset. + +-Godmorgen, Froken. + +Josefine nikkede ind mod "Salen", hvor Ida sad hos en af de to Gamle paa +den solbelyste Seng, og hun drejede rundt paa Haelen--Josefine forte lidt +ureglementerede hoje Haele ind paa Afdelingen. + +-Godmorgen, Josefine. + +-Se saa, sagde Ida og torrede den Gamles Haender: nu ligger De godt, +Sorensen. + +Den Gamle smilede og nikkede. + +Noglerne klang saa raskt i Dorene: Godmorgen, Godmorgen--for et dejligt +Vejr. Det var Froken Kjaer, der rap og rodmosset stak Hovedet ind ad +Doren fra Kvinderne. + +-Dejligt, sagde Ida, der skyllede et Panel, som var varmt af Solen, mens +Froken Kjaer floj ud gennem Kokkenet. + +-Er Petersen oppe? raabte hun og dundrede paa Petersens Dor. + +-Ach, hvor schont der er over Soerne, sagde Froken Petersen bag den +laasede Dor. Froken Petersen satte ikke Pris paa at have Fremmede ind om +Morgenen, mens hun omstaendelig syslede med sit fem og trediveaarige +Legeme og iforte sig meget hvidt og ungdommeligt Undertoj. + +-Tal Dansk, din tyske Kvind', raabte Froken Kjaer og dundrede igen. + +Noglerne klang paany, og borte var hun. + +Ida fik Vandfadene bort, hastig og travl, og fik Maden smurt til dem +alle: Ja, idag vilde der vaere dejligt langs Soerne. Det var det bedste, +det Morgenlob efter Vagten. + +Hun gik og nynnede og smaasnakkede med hver, mens hun bragte Maden +rundt, til hun, stille, aabnede Doren til "A", hvor der var morkt endnu. + +-Godmorgen. Hr. Doktor, sagde hun. + +Ida aabnede Skodderne, saa Lyset fyldte Stuen som en Strom, men den Syge +blev liggende tavs, med de lange og blege Haender ubevaegelige paa sit +Taeppe. Ida syslede om ham, og han sagde sit uforanderlige Tak med den +samme Stemme (han sagde det bestandig og altid i en Tone, som folte han +en dyb Medlidenhed med den, hvem han takkede), mens han loftede de +vagtsomme Ojne, der fulgte ikke Solens Skin, men hende. + +Ida blev ved at tale, muntert: + +-Nu skal jeg Tur, sagde hun. + +Den Syge nikkede kun: + +-Ja, sagde han, Solen frister. + +Ida lo: + +-Ja, efter Vagten. Godmorgen. + +Froken Petersen var kommen ud og gik, renset og stivet, i Gang med +Vagten. + +-Saa gaar jeg da, sagde Ida og aabnede Doren til Gangen, hvor +Morgenluften staerk og ny slog ind ad det aabnede Vindu. + +Ida lob op ad Trappen til sit Gavlkammer. Nogleknippets Raslen lod som +Lyden af et Saet glade Smaaklokker, mens hun lob. + +Oppe i Vaerelset slog hun Vinduet op: saa friskt det var, og alle +Havernes Buske skinnede. + +Hun blev staaende ved Vinduet og paa en Gang smilte hun. Hun taenkte paa +Karl v. Eichbaum. der havde sagt igaarmorges, da de modtes: + +-Ja, nu tror jeg virkelig, vi faar Foraar. + +Og de havde let begge to, og hun fortalte om Fru Franck, der, i gamle +Dage, omkring ved Hellig Tre-Konger, i Middagsstunden lukkede sit Vindu +op paa Klem, naar Solen skinnede, og sad med Naesen ud af Spraekken og +sagde: + +-Nu lugter jeg Foraaret, Bornlille. + +Ida blev ved at smile: hun taenkte i den sidste Tid saa tit paa alle de +gamle Dage og paa det Aar, det dejlige Aar, for Mo'r blev syg; og alle +de andre Aar, det var naesten som de slet ikke var--men kun den Tid, den +lyse Tid.... + +Det kom vel ogsaa af, at hun havde truffet dem igen, naesten dem alle, +dem hjemme fra Ludvigsbakke, Froken Rosenfeld, der havde sogt hende op, +og Karl v. Eichbaum, som hun modte hver Dag i Bygningen. + +Ida saa op paa sit Uhr og maatte skynde sig: saa sent det var blevet. +Hun klaedte sig paa og hun lob ned ad Trappen, gennem Haven, laaste og +lukkede. I Vaskeriet gik tre Vaskerpiger og sang. Da Ida kom ud i den +store Gaard, sad Dr. Qvam paa en af Stentrapperne og solede sine hvide +Benklaeder. + +-Ej, hvorhen saa hastig? + +-Jeg skal Tur. + +Dr. Qvam rakte, uden at rejse sig, en Rose frem til hende. + +-Tag den med, i Solen, sagde han, og Ida faestede den i sin Kaabe. + +Dr. Qvam blev ved at sidde at se efter hende: Hun gaar paent paa Benene, +taenkte han, mens Porten til Gaden blev lukket op for Ida, og hun gik ud +i Lyset. + +Sporvognsklokkerne lod, og i botanisk Have svajede de vaeldige Majstoppe +med de nikkende Hoveder. Over hende, i alle de aabnede Vinduer, bankede +Pigerne Stov ud i den nye Luft, mens Ida gik. Hvor de slog los; og de to +talte med hinanden over Gaden. Ida syntes det var, som om hun saa alle +Ting, Ansigter og Mennesker og hvert enkelt Trae, saa lysende klart +saadan om Morgenen--ligesom Ojnene blev ny.... + +Ved Sohjornet stod Blomstermadammen paa sin Trappe og nikkede. + +-Tak, sagde Ida og nikkede igen, mens hun bojede sig lidt hen til hende +og slog med Haanden ind mod Qvams Rose: idag har jeg. + +Ellers plejede hun at kobe en Blomst, for de duftede saa frisk, nu saa +tidlig om Morgenen, naar Gartneren lige havde bragt dem. + +-Naa ja ja, svarede Blomstermadammen. Det er ellers et svaert heldigt +Vejr. + +-Ja, sagde Ida, der saa ud over den blanke So, hvor de hvide Baade laa +ved Broerne saa stille, som var de ikke vaagnede endnu: + +-Iaar er der godt for Blomster, Fru Hansen. + +-Ja, om det saa er Roser, Froken, sagde Madammen, der var lidt dov og +havde noget i Ojnene af de Doves Undren, der ser ud, som om de altid +horte en maerkelig Hemmelighed, naar de overhovedet horer noget--: om det +saa er Roser, saa faar vi dem fra Friland. + +-Godmorgen. + +Ida bojede over paa Sovejen, som hun plejede. Ida gik altid paa den +samme Side af Soerne. Hun holdt bestandig mest af de Veje, hun var vant +til. Saa kendte man alting, hver Krog, hver Baad og Vinduerne og naesten +ogsaa de Mennesker, som kom. Og der var nogle, som hilste, ligesom +hjemme i Horsens. + +Nu nikkede han ogsaa, den gamle tandlose Opvarter paa "Rorholm". Det var +fra forleden Morgen, da de drak Kaffe der, fordi Karl v. Eichbaum var +loben fra sin hjemme, da han var kommen for sent op. De var de forste +Gaester og sad bag et Stakit med Efeu, der lige var vandet, og spiste +Rundstykker til Kaffen: Det er ligesom vi var taget paa Landet, sagde +Ida. Ja, sagde Karl v. Eichbaum: her er paent. + +De havde ikke siddet til Bords sammen siden hjemme. + +Men op om Morgenen havde han nu aldrig kunnet komme. Hjemme paa +Ludvigsbakke havde han altid villet have Kamret over det store Loft, for +der gad Schroder ikke lobe op og purre ham ud. Og saa laa han til over +Middag og dampede paa Forvalterens Piber. + +Ida gik forbi Kafeen, da en Stemme raabte til hende. Det var Karl von +Eichbaum, som kom frem bag Efeuen. + +-Morgen, raabte han. + +Ida vendte sig rask: + +-Godmorgen, sagde hun. + +-Jeg ta'er min Kaffe her. + +-Igen, sagde Ida, der var standset paa Spadserevejen. + +Eichbaum kom slentrende ud paa Korevejen med begge Haender i Lommen. + +-Sikket Vejr, sagde han og stod lidt og saa paa Vandet. + +-Vi skulde ta' i Skoven, Froken Ida, sagde han saa og havde stadig +Haenderne i Lommen. + +-Ja, det skulde man. + +De gik lidt ved Siden af hinanden, han stadig paa Korevejen. + +-Men forresten har de jo ingen Skove paa Sjaelland, sagde han. + +-Nej, vel? sagde Ida med et pludseligt Smil. + +-Derovre er der da Traeer, fortsatte Eichbaum, som blev ved at taenke paa +Jylland. + +De var standsede igen, og der gik et Par Ungherrer af Kontorfaget forbi. + +Karl lo og sagde: Mandfolkene vender sig efter Dem, Froken Ida. + +-Hvorfor? + +Eichbaum lo igen: Ja, hvorfor! sagde han og smilte: + +-Fordi De staar saa kont paa Deres Ben. Godmorgen. + +Ida nikkede og han slentrede tilbage, men midt paa Korevejen blev han +staaende lidt igen. + +Ida gik videre. Hun gik og taenkte paa Skovene. Hun havde ogsaa altid +syntes, at de var dog ganske anderledes, Skovene hjemme i Jylland. + +Lidt henne paa Vejen kom Froken Kaas og Froken Boserup imod hende. De +gik ogsaa Tur, men var allerede paa Hjemfarten. + +-De er sent ude, raabte Froken Kaas. + +-Ja, svarte Ida. De blev staaende lidt og snakkede, Ida talte med saadan +en lys Stemme: + +-Men jeg skal videre, sagde hun. Sidst! hun slog Froken Boserup paa +Skulderen og lob et lille Stykke. + +Froken Boserup rystede Skuldren efter Slaget. + +-Hvor gammel er De, Brandt? raabte hun efter hende. + +Men Ida blev staaende og sagde tilbage, mens hun lo: + +-Jeg havde saadan en Lyst til at gaa i Vandet. + +Froken Kaas og Froken Boserup gik videre, og Froken Kaas sagde: + +-Den Hat klaeder Brandt paent. + +Men Froken Boserup satte Haelen afgjort i Jorden og sagde: + +-Det er jo ingen Sag, naar man har Penge. + +De talte lidt om Idas Formue, og Froken Boserup sagde: + +-Ja, det kan jo vaere meget godt--men egentlig ta'er hun bare Pladsen op +for en anden, der kun er Aspirant. + +Ida var naaet ud paa Osterbro, og den muntre Vind fra alle Soerne slog +ind imod hende. Hun gik over Gaden til en Blomsterbutik og kobte en +Potteplante til Froken Helgesen. For hun havde saadan en Lyst til at +kobe noget--kobe alting. + +Da hun hjemme i Pavillonen kom ind til Froken Helgesen med Planten, sad +Frokenen ved Midtbordet med et stort Broderi. Froken Helgesen havde +altid et uendeligt Broderi i Arbejde, med et regelmaessigt og naesten +geometrisk Monster. + +-Men det er urimeligt alt, hvad De kober i disse Dage. + +-Ja, sagde Ida, det maa komme af, at det er saadant et dejligt Vejr. + +Hun stod lidt med et af Plantens Blade mellem sine Fingre. + +-Men er den da ikke kon, sagde hun saa og smilte. + +Hun gik op ad Trappen og ind paa forste Sal. Froken Petersen sad og +haeklede under det store Vindu, hvor Solen lyste paa Blomsterne. De fire +var paa Kaelderarbejde, og inde paa "Salen" laa de to Gamle, hvide og +stille, ved Siden af hinanden i deres Senge. + +-Hvor her er hyggeligt, sagde Ida. + +-Ja, sagde Froken Petersen, i Formiddag er her roligt. + +Man horte ingen anden Lyd end Doktorens Skridt paa A, der kom og gik, +kom og gik, paa sin evige Vandring. + +-Naa, Godnat, sagde Ida. + +-Godnat. + +Ida gik op. Hun trak det gronne Gardin for Vinduet og lukkede Lyset ude. +Men hun kunde ikke sove. Hun var saa lys og saa let i sit Hoved. + +Hun laa og taenkte paa, hvad Toj hun vilde kobe sig nu til Vinter. En lys +drap Kjole, havde hun taenkt sig.... + +Til Froken Helgesens Fodselsdag var de altid allesammen saa fine, om +Aftenen. Saa kunde hun tage den paa for forste Gang ... + +Hun rystede paa Hovedet. Hun kom til at taenke paa Karl von Eichbaum, +hvordan han havde skudt Skuldrene op i sin sorte Sommerfrakke forleden +Morgen da det blaeste: U-uh, havde han sagt: nu skal man osse ha'e +Vintertoj. + +-Hm, han havde vel ingen Penge. + +-Nej, og Ida smilte, det havde han naturligvis ikke. + +Ida horte dem gaa paa Trapperne og Doren dernede aabnes og lukkes. Det +var dem, som kom fra Kaelderarbejde; saa var Klokken tolv ... + +-Nej, for Penge havde han da aldrig kunnet ha'e.... + +Ida sov ind. + + * * * * * + +Det var samme Dag, paa Toldbodvejen, i "Familiehuset"s Mellembygning. + +Fru von Eichbaum var, vaebnet med Handsker med afklippede Fingre, blevet +faerdig med Lamperne, og Julius, i Brunelsstovler, gled ud og ind og +stillede dem paa Plads. Lamperne var Fru von Eichbaums eneste huslige +Syssel--som hos hendes Soster Generalinden. Det var saadan i Slaegten: +Lamperne behandlede de selv, som var de et Stykke af Familien. + +-Julius, der daekkes til to, sagde Fru von Eichbaum, der gik ind i +Dagligstuen. Fru von Eichbaum ventede til Frokost Generalinden ind fra +Landstedet. Generalinden blev altid paa Landstedet til langt ind i +November. Efteraarsluften gjorde hende godt, for baade hun og Sosteren +led af Torhed i Huden. + +-Og, sagde hun til sin Soster, saa er man desuden selv med, Du, at faa +alle Havesager i Hus. + +Paa Slaget tolv ringede det, og Julius lukkede op. + +-Gud, Emilie--det var Generalinden, som kom ind i Kabinettet; for et +velsignet Vejr, Du ... Godmorgen. + +-Godmorgen, Charlotte, hvor det dog var rart at kunne ha'e Dig lidt i +Ro. + +-Julius, De kan saette Maskinen ind.... + +Generalinden kom til Saede i Sofaen, mens Fru von Eichbaum gik ind og saa +til Bordet, og Sostrene talte med hinanden fra Stue til Stue. +Generalinden talte om Landstedet: Hun kunde ikke tro, hvor det var +friskt og saadanne om Morgenen.... + +-Og Druerne, Du, bli'er saa store som saa. Generalinden viste med +Fingrene, hvor store Druerne blev. Saa havde hun virkelig taenkt at prove +Admiralinde Schleppegrells Opskrift: + +-Med Melis, Du ved. + +Og saa kunde hun overlade hende Halvdelen. + +-Ja, sagde Fru von Eichbaum fra Maskinen, de er virkelig nydelige til en +lille Dessert. + +Sostrene blev ved at tale. De talte ganske ens med samme Stemmer, +Generalinden lidt hurtigere, begge med meget aabne og soignerede "A'er", +der ligesom bredgjorde alle Saetninger i deres Mund: + +-Men, Emilie--der kom en hojere Tone paa Emilie, og Generalinden lod +Haenderne falde ned i sit Skod-: hvad mener Du om Aline? + +-Gud, sagde Fru von Eichbaum, der kom hen i Doren og blev staaende et +Ojeblik med lukkede Ojne: jeg taaler jo endnu knap saameget som at tale +om det. Det er jo utroligt, at det har kunnet ske. + +Generalinden gentog "utroligt" og sagde: + +-Og vi, som alle har kendt hende i Familien. + +-Vi kan spise, Charlotte, sagde Fru von Eichbaum. + +De blev ved at tale om Fru Feddersen. Det var en Barndomsveninde, Fru +von Eichbaums bedste, gift med en Godsejer Feddersen til Korsgaard, som +pludseligt, uden noget Varsel, var rejst fra Mand og Born med en +Landindspektor, der selv havde voksne Sonner. + +-Og Feddersen, sagde Generalinden: den rolige og agtvaerdige Mand. + +Fru von Eichbaum rakte Sosteren en Asiet og sagde langsomt: + +-Men, Charlotte, det maa jo vaere en momentan Forstyrrelse. + +-Tak, Julius-vendte hun sig til Tjeneren, der aabnede Doren-der er ikke +no'et.... + +Fru von Eichbaum blev ved at spise, mens hendes Tone antog noget vist +forklarende eller grundende: + +-Der har jo altid vaeret en underlig Talesyge i den Familie, Du ... de +skulde tale og tale. + +-Det har de nu osse fra den grundtvigske Mo'r, indskod Generalinden. + +-Ja, Fru von Eichbaum nikkede: alt dette med Hjerteliv, Du--og saa taler +de sig op til en Alteration ... Det havde Aline jo noget af allerede som +ung. + +Generalinden samstemte, og Fru von Eichbaum rejste sig og skaenkede +Kaffen. + +-Gud, Du, sagde hun: at Menneskene ikke kan laere at tie stille og baere +det for sig selv og komme over det. + +Generalinden fik Kaffekoppen og nikkede paany. + +-Hvis man skulde tale om al Ting, blev Fru von Eichbaum ved: saa var der +vel nok ... Det ved man vel i enhver Familie. + +-Jo, sagde Generalinden. + +-Og hver baerer sit, sluttede Fru von Eichbaum og saa ud for sig. + +De sad lidt. Saa sagde Fru von Eichbaum med en lidt anden Stemme, der +lod naesten bevaeget: + +-Men vi holder naturligvis ved hende ... Og si'er det samme. + +-Gud, Mille--naar de var ene, brugte Sostrene undertiden +Navneforkortelser--det er da rimeligt. Jeg sagde igaar til Anna +Schleppegrell, at Aline var taget til Vichy for hovne Ben.... + +De forlod Fru Feddersen, og Generalinden spurgte: + +-Karl spiser ikke Frokost hjemme? + +De havde endnu ikke naevnet hans Navn. + +-Aa nej, Du, sagde Fru von Eichbaum: den lange Vej ... Han spiser paa +Kontoret. Ane smor' den, og han ta'er Maden med. Du ved, disse +Voksdugsruller, man nu har ... Det ser ud, som gik han i Departementet. + +Og i samme Tone som den, hvori hun for havde talt om Aline Feddersens +"Forstyrrelse", sagde Fru von Eichbaum: + +-Han gaar sine Ture om Morgenen, langs Soerne + +-Jeg horer ham ikke en Gang. + +Hvorpaa Generalinden sagde: + +-Ja, Morgnerne iaar, de er velsignede. + +Det bankede spaedt paa Doren. Det var Ane, som i hvidt Forklaede gerne +vilde hilse paa Generalinden. Ane var en lille halvhundredaarig rund +Ting med glatkaemmet Haar og straalende indsatte Taender. + +Hun vilde da saa gerne hore, hvordan det stod til med Generalinden og +paa Landstedet. + +-Tak Ane, sagde Generalinden, og de rejste sig fra Bordet: + +-Det har vaeret lidt slemt med Skorstenen. + +Ane nikkede: + +-Ja, sagde hun: men det er osse tit, at de ikke forstaar at stege. + +Der var altid Jalousi mellem Pigerne i Familien. + +-Og laegger for meget til Varmen, sagde Ane, der havde faaet de samme +brede A'er som Herskabet. + +Generalinden afbrod lidt kort: + +-Og nu skal Anes Julie vel snart ha'e Bryllup? + +-Ja, sagde Ane, der er lyst to Gange, og han vilde jo gerne ha'e det +snart.... + +-Det skal jo vaere en rigtig net og aedruelig Mand, sagde Generalinden. + +-Ja, Godmorgen, Ane. + +Sostrene gik ind i Dagligstuen, og Generalinden talte om, at de maatte +vel taenke paa en Brudegave. + +Anes Julie var en illegitim Frugt af Anes tredivte Aar, da en ung, +skaeglos Adonis af en Tjener havde drevet sit Spil i Etagerne. Da +Historien paa Fodselsstiftelsen var ovre, var Ane vendt tilbage til sin +Plads, og da Julie voksede til, var hun bleven sat i en +Velgorenhedsskole og kom hveranden Sondag, naar Fru von Eichbaum spiste +hos Generalinden, i Besog hos Ane, hvem hun naturligvis kaldte for +"Moster". + +-Ja, Fru von Eichbaum havde taenkt Sukkerskaal og Flodekande til +Brudegave. + +-Han var her jo forleden, sagde hun: Gud, Du, et rigtig net Menneske-som +Du ved, af den Slags Folk--og sad der--meget paent paa en Stol. De faar +jo altid no'en Opdragelse paa Holmen.... + +"Han" var Julies Forlovede og en fortraeffelig ung Mand, der var +Maskinist i Flaaden. + +Generalinden, som sad og saa paa Sosterens Arbejde, der var et +Sengeomhaeng med filerede Mellemstykker, hvis faerdige Dele var indsvobt i +meget, renligt Silkepapir, sagde og taenkte paa Julies ulovlige +Oprindelse: + +-Ja, jeg finder det uhyre haederligt af ham. + +Som om de havde laest hinandens Tanker, og som om Afstanden kunde taenkes +at have afsvaekket det Illegitime, sagde Fru von Eichbaum: + +-Han er jo fra Ringkjobing. + +Provinsbynavnet vakte en Tankeforbindelse hos Generalinden, der +pludselig sagde: + +-Men Du, jeg har jo haft Brev fra Vilhelmine. Hun skriver mig til, at de +vil vaere her i Vinter. + +-Alle? spurgte Fru von Eichbaum. + +-Nej, Mourier bli'er hjemme, kun Mine med Kate. Men de har taenkt at leje +en Lejlighed--kaere, de har jo Raad til det ... + +Fru Vilhelmine Mourier var en Grossererfrue fra Aarhus, en af Kredsen, +hvis Mand havde tjent en stor Formue paa Eksport af Smor til England. + +-Og Kate, sagde Generalinden, er jo nu omkring de tyve. + +Fru von Eichbaum, der ikke havde set Froken Kate Mourier i to, tre Aar, +spurgte: + +-Hvordanne er hun vokset? + +-Riglig net og blond ... lidt matadoragtig, Du, saadan som de jo let +bli'er i Provinsen, hvor de er de forste ... + +-Kaere, sagde Fru von Eichbaum, det forta'er sig ... med en Mo'r som +Vilhelmine. + +-En god Figur, sagde Generalinden, der stadig taenkte paa Kate Mouriers +Eksterior. + +Fru von Eichbaum taenkte paa, at hun dog vilde skrive til Mine Mourier, +hvor rart hun fandt det, at de kunde have hinanden hele Vinteren. + +-De rejser nok forst lidt rundt i Jylland, blev Generalinden ved: +Mourier vil gerne se paa Gaard til at ha'e om Sommeren ... Det er jo +rimeligt, vant som Vilhelmine er til Landet fra Barndommen. + +Fru von Eichbaum svarede ikke, men ved en ny Ideassociation sagde hun: + +-Ved Du, den lille Brandt, Godsforvalterens, husker Du, er ansat paa +Hospitalet. + +-Ja saa, sagde Generalinden: er hun kommen der? + +Og hun tilfojede ret ligegyldig: + +-Behover hun det, Du? + +-Gud, Lotte, hun arvede jo sine rigelige firsindstyve Tusind, svarede +Fru von Eichbaum. Ved Naevnelsen af Summen syntes hun pludselig let +distraet, og hun tilfojede efter en lille Stilhed, ligesom eftertaenksomt: +Faderen var en fortraeffelig Mand. + +Generalinden beredte sig til Opbrud og bad hilse Karl; men da hun i +Entreen havde faaet Tojet paa, sagde hun: + +-Det er sandt, Emilie, Du kunde laane mig Petris Praedikener. Vejene til +Kapellet er ganske opblodte, og der er jo ikke et Menneske mere, man +kender. + +Fru von Eichbaum hentede Praedikenerne, og Generalinden sagde: + +-Tak Du ... ja, man laenges efter Petri om Sommeren. Der er ikke den +klare Tankegang hos de andre. + +Fru von Eichbaum nikkede: + +-Kaere, sagde hun: det er Roen, han har arvet fra Faderen. + +Da hun aabnede Entredoren, kom der en ung Person i Liberi op ad Trappen: + +-Er det til mig, spurgte Fru von Eichbaum. + +-Ja, det var en Regning til Fruen. + +Fru von Eichbaum tog den, mens hun skaelvede en umaerkelig Smule i +Mundvigene og Generalinden hastigt saa hen paa Sosteren i Spejlet. + +-Aa, sagde Fru von Eichbaum, der havde aabnet Regningen. Det er fra +Cohn. Jeg har ladet min graa Silke rense. Med noget Sort op ad +Forbredden kan den blive rigtig paen endnu.... + +-Farvel, Charlotte. + +-Farvel Emilie. Ja, vi ses paa Sondag. Jeg laaner jo Julius. + +Julius gik paa Omgang ved Middagene i Slaegten. + +-Farvel. + +Generalinden var nede ad Trappen, og Fru von Eichbaum gik ind i +Dagligstuen til sit Skrivebord, mens Budet ventede i Entreen. + +Fru von Eichbaums Penge laa i Skrivebordsskuffen i forskellige +Konvolutter, hvor hun havde dem rede, hver til sin Tine. Hun tog femten +Kroner frem og Budet gik. Fru von Eichbaum blev atter siddende foran +Skrivebordet og regnede. + +Efter at hun for tre Aar siden havde kobt Livrenten for Resterne af de +Penge, som Karl havde levnet, maatte Fru von Eichbaum tage alting meget +noje ud. + +Men saa stod da ogsaa Hjemmet. + +Fru von Eichbaum blev ved at sidde foran Skrivebordet: + +-Det var godt, det havde vaeret Regningen fra Cohn--at Charlotte saa, det +var den. + +-Men Karl faldt nu virkelig til Ro--maatte man haabe, ude paa sit +Kontor. + +Fru von Eichbaum rejste sig og satte sig hen til sit Sengeomhaeng. Hun +havde et andet Udtryk, et mer fortaenkt og aeldre, naar hun saadan sad, +arbejdende og alene. + +Julius kom ind i Spisestuen med de pudsede Knive paa en Bakke og lagde +dem ned. + +Klokken halvfem kom Julius ind for taende i Ovnen, og Fru von Eichbaum +spurgte: + +-Har De lagt i hos Herren? + +-Ja. + +-Tak. + +Fru von Eichbaum kom selv kun sjaeldent i sin Sons Vaerelse. Der var kun +Indgang fra Trappen. Da Karl for fire Aar siden kom hjem fra Sveits, +havde hun, medens hun selv var i Aix, ladet Doren fra Karls Stue til +Kabinettet mure til. + +Naar der var nogen, rog Herrerne jo derinde. + +-Og, havde Fru von Eichbaum forklaret for Hr. Petersen, Familiens +Murmester: murer man til, er man fri for den Rog paa sine gode Mobler. + +Hr. Petersen havde muret til, og da Karl von Eichbaum kom hjem, havde +han kun Indgangen fra Trappen.... + +Fru von Eichbaum horte Karl i Kabinettet, og hun nikkede til ham i Doren +til "Goddag". + +-Tante Charlotte har vaeret her, sagde hun. Der skal vaere saa dejligt +derude. Jeg skal hilse. + +Hendes Stemme lod neppe saa bred, naar hun talte med Sonnen, og Ordene +blev ligesom smallere i hendes Mund. + +-Tak, sagde Karl og satte sig paa en Stol ved Skrivebordet. Han stod +aldrig laenge ad Gangen: og lidt efter spurgte han: + +-Naar flytter de ind? + +Fru von Eichbaum talte om det, mens Julius aabnede Doren til Spisestuen +med et stilfaerdigt: Der er rettet an, og de gik ind til Bordet, hvor +Rodvinsflasken, der var uden Etikette, stod foran Karls Kuvert. + +-Skal jeg skaenke for Mo'r? sagde Karl og bojede sig frem. + +-Tak, Du, saa det bli'er rodt.... + +Der var de Dage, hvor Karl spiste ude, da Fru von Eichbaum kun drak +Vand. + +Hun oste op, mens hun blev ved at tale om Landstedet og de dejlige +Morgener. + +-Ja, sagde Karl i en lidt anden Tone, og han blev siddende et Ojeblik +med Vinglasset i sin Haand: + +-Det er skam kont om Morgenen. + +Og de spiste lidt, til Fru von Eichbaum fandt et Emne i Mouriers--det +var det, at de eller hun maatte altid finde et Emne. + +-De kommer ind iaar, fortalte Soster Charlotte--Du ved jo, de Mouriers +fra Aarhus. + +-Aa, sagde Karl, han Smorhandleren.... + +-Kaere Karl--Fru von Eichbaum lod et Ojeblik Skeen hvile i sin +Suppe--Handel er da nutildags umaadelig respektabelt. + +-Ja, mumlede Karl, de tjener jo Penge.... + +Han bar et dovent-forbavset Nag til de Folk, der gik rundt og tjente +Penge. + +-Og Vilhelmine, der er hjemme fra Unsgaard, det gode Hjem.... + +Fru v. Eichbaum spiste igen: Men forst rejser de i Jylland og ser paa +Gaarde. + +Der var stille lidt igen, til Karl sagde ligegyldigt, for at sige noget, +og mens Julius bod ham af anden Ret: + +-De kunde jo kobe "Ludvigsbakke". + +Konferensraadens Arvinger sad stadig inde med Godset, som de ikke kunde +faa solgt til en rimelig Pris i de nedadgaaende Tider. + +-Det blev dem vel for stort, sagde Fru von Eichbaum. + +-De har jo Pengene, sagde Karl: og det meste bli'er jo staaende i +Ejendommen. + +Og Karl blev pludselig ivrig, mens han skaenkede sig et nyt Glas, og han +blev ved at tale om "Bakken". + +-De faar ikke laekrere Ejendom, sagde han, og han taenkte paa den brede +Korevej hen over Markerne og de store Popler ved Indkorslen og Plaenerne, +hvor Solen stak ham lige ind i Ansigtet, og Stalden, hvor de to +Ridehopper gik lose i deres store Baase. + +-Nej, der er ikke laekrere Ejendom, sagde han igen. Og alting vel +vedligeholdt, baade Bygninger og det Hele. + +-Ja, Huset praesenterer sig smukt, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl taenkte paa den hvide Hovedbygning og Trappen og Vejen ned forbi +Godsforvalterens Laenge, og med et lo han: + +-Og nu kunde Recks jo gerne rejse, sagde han: nu da Fru Reck har faaet +Constance gift. + +-Karl, sagde Fru Eichbaum og holdt igen: Fru Reck er vist ikke af de +Modre.... + +Men Karl blev ved at tale om "Bakken", mens han knaekkede Valnodder og +skraellede AEbler, og Fru von Eichbaum sad livlig, med en lille Smule +Rodme paa Kinderne. Hun var altid saa glad, naar de sad lidt laenge til +Bords. + +-Og der er en fin Jagt, sagde Karl, da de rejste sig. + +-Velbekomme, min Dreng, sagde Fru Eichbaum og beholdt hans Haand et +lille Ojeblik i sin. + +Karl blev ved at vaere i godt Humor og at snakke, og inde i Dagligstuen +sagde han: + +-Vil Mo'r la' mig drikke Kaffe herinde? + +Fru von Eichbaum lukkede hurtigt Doren til Spisestuen op igen: + +-Julius, Herren drikker Kaffe herinde, sagde hun med en klar Stemme. + +-Du ryger da? sagde hun. + +Og mens de satte sig, hver paa sin Side i Hjornesofaen og Karl taendte +sin Cigaret, fortalte hun: + +-Men med Schroder skal det vaere slet ... Hun har vist Vattersot. + +Karl sad og rog, mens han sagde: + +-Mo'r kunde en Gang invitere Ida Brandt. Hun kender naturligvis ingen. + +-Det kunde jeg virkelig, sagde Fru von Eichbaum livligere: ved en +Lejlighed. Hun er jo rigtig net. + +Karl betragtede Rogen: + +-Hun er sod, sagde han. + +Og lidt efter: + +-Hun er rigtig sod. + +Julius bragte Kaffen, og Karl sad og saa efter ham, til han igen var +ude. + +-Kunde Mo'r ikke sige til Julius, at han skulde gaa i ordentlige +Stovler? + +Den Brunelsfodbeklaedning paa Julius var ham en stadig Irritation: at man +ikke kunde hore, at Manden gik. + +-Gud Karl, sagde Fru von Eichbaum, der skaenkede: jeg finder, det er +velsignet, at man ikke horer en Person, der varter op. + +Tingen var, at Julius led af daarlige Fodder, der i de sidste Aar +hindrede ham i at ta'e storre Plads. + +-Kaere Emilie, sagde Generalinden til Sosteren: ellers beholdt vi jo +aldrig det flinke Menneske. + +Karls Cigaret gik ud, og han sad og saa, halvsmilende, over paa sit eget +Ansigt i Etagere-Spejlet: + +-Hm, hvor han kendte den Etagere. Lige fra hans Barndom havde den staaet +der, med de samme Meissener-Fade, paa den samme Plads. + +Og han sagde, smilende: + +-Mo'rs Ting holder godt. + +-Naar man kun holder Haevd over det, Du, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl svarede ikke; men, pludselig greben af en Slags Fornemmelse af al +den Omhed, der skjulte sig bag dette Hjem, der, trods ham og trods alt, +var forblevet det samme, tog han over efter Moderens Haand og trykkede +den ganske lidt. + +Saa stod han op. + +-Jeg bli'er hjemme iaften, sagde han: jeg kan laese noget. + +Da han var gaaet, rejste Fru von Eichbaum sig og lukkede, som hun +plejede, naar Karl var hjemme, Doren til Kabinettet. Hendes Haender +rystede lidt, mens hun skod Slaaen ned i Dortrinnet. Det var maerkeligt +med Fru von Eichbaum, der ellers var saa rolig, at hendes Haender sitrede +lidt, naar hun blev glad. Men det var ogsaa det eneste Tegn til, at hun +blev aeldre. + +Karl gik ind til sig selv og taendte Lampen, for han tog en Hjemme-Joppe +paa, henne bag Forhaenget, der gemte Sengen. Det var en stor fransk Seng. +Fru von Eichbaum havde kobt den, da Karl skulde komme hjem. + +-For Du, sagde hun til Generalinden: Folk, der har vaeret i Frankrig.... + +-Kaere Du, svarte Generalinden: det er da rimeligt. Hvad er et Menneske +uden sin Nattesovn? + +Sengen blev kobt. + +... Karl satte sig i Hvilestolen med udslaaet Fodstykke og tog en af de +franske Boger. Der saa ikke netop beboet ud i hans Stue undtagen om +Morgenen, for der var istand, for da var der Roderi nok: med Riflerne, +nogle Hestebilleder og et Par gamle Eichbaumske Sabler paa Vaeggene og de +gule Boger paa Bordet, som Ane hver Dag lagde sammen i to lige hoje +Stabler. + +Karl fik ikke laest meget. Han sad ved Piben og blev ved at taenke paa +"Godset". + +-Nu kunde disse Mouriers naturligvis kobe "Bakken", fordi de tyve Aar +havde flaaet Brahe'rne og Vedel'erne for deres Smor.... + +Karl rynkede Naesen som altid, naar han folte enten Mishag eller +Forbavselse. + +-Det er utroligt, sagde han. + +Det var hans Yndlingsudtryk. At Menneskene overhovedet foretog sig +nogetsomhelst, syntes Karl von Eichbaum saa besynderligt, at en stor Del +af Livets Faenomener og Resultater naturligt maatte forekomme ham +"utrolige". + +-Men Gudbevares, sagde han. + +Han blev ved at taenke paa "Bakken": + +-Hvis han var blevet Landmand i Stedet for at dumpe til alle de +Eksaminer, saa kunde han dog maaske vaere blevet "Forpagter" ... hos +Smorhandleren. + +Karl skod Laeben frem: + +-Hm, den sidste Sommer, de var paa "Bakken", var det Aar, da Idas Moder +dode. + +Det bankede paa Doren, og Julius kom ind med en Flaske paa en Bakke. + +-Fruen bad mig saette Madeira'en her ind, sagde han. + +Karl nikkede, mens han skaenkede sig et Glas: Madeira'en var god. Den kom +s'gu fra Stedet. + +Fru von Eichbaums Madeira blev taget hjem af Soofficererne i Familien. + +-Det er s'gu noget Svineri at hale rundt paa alle de Bevaertninger, sagde +Karl. + +Med Glasset foran sig begyndte han at laese igen. Men lidt efter lagde +han den gule Bog ned paa sit Knae og smilte. Han taenkte paa, det vilde i +Grunden vaere grinagtigt at gaa med Ida Brandt saadan et Sted, for hun +havde naturligvis aldrig set det, Gud la'er skabe. + +... Fru von Eichbaum sad ved sit Skrivebord. Hun havde ligesaa gerne +straks villet skrive til Vilhelmine. For Dagen gik og hun fik det ikke +gjort. Og idag havde hun nu netop taenkt saa meget paa hende og Tiden +oppe paa Unsgaard. + +"Kaere Vilhelmine", skrev hun, "hvor det er dejligt at taenke paa at vaere +sammen igen, og ikke dette med et Par Uger paa et Hotel, som kun giver +Uro. Men at have Dig her i Fred og din gode Ro. Jeg haaber, Du finder +noget her i Naerheden. Jeg taenker paa Lindholms, som skal til Nizza med +den syge Mary--de rejser jo altid med de Taeringsyge, naar det er for +sent. Du kunde maaske leje der, naar vi luftede godt ud og ellers +rensede. Du ved, det er lige herved, og godt vil det vaere for Kate lige +ved Gronningen og "Linjen". I maa jo ogsaa taenke paa Helbreden. Jeg +glaeder mig rigtig til Vinteren, ogsaa til Kate; det er saa friskt at faa +lidt Ungdom i Kredsen--" + +Fru von Eichbaum havde sluttet Brevet og sad og stirrede ind i Lysene. +Hun taenkte paa Karl: + +Der saa man, naar man kun var beskaeftiget sin bestemte Tid med noget, +der holdt fast som et Kontor, saa kom Roen. Men Skylden havde vel altid +vaeret hendes--hun skulde aldrig ha'e sendt ham fra Hjemmet. + +-Ham--med sit bojelige Sind. + +Fru von Eichbaum horte Julius inde i Spisestuen. Hun syntes rigtig det +var laenge siden, hun havde glaedet sig saadan til sin Kop The. + + * * * * * + +Om Sondagen var det varmt nok til, at Generalinden og Fru von Eichbaum +kunde drikke Kaffen paa Verandaen. Generalinden sagde: Du maa kun ta'e +et Sjal over Skuldrene, Mille, Du, der er vant til Byluften. + +Julius bragte Sjalet, og Sostrene sad sammen og saa ud over Sundet. + +-Der skal ikke Kaffe til Herren, sagde Generalinden. Karl von Eichbaum +var gaaet ned paa Bellevue at spille Billard. + +Fru von Eichbaum talte om Vilhelmine Mourier. + +-Jeg skrev da til hende, sagde hun, og jeg taenker paa, om de ikke kunde +leje af Lindholms. + +-Gud, Emilie, sagde Generalinden, tror Du osse det--i det taeringsyge +Hus? + +-Kaere, sagde Fru von Eichbaum, hvor kunde man vel bo, naar man skulde +vaere saa aengstelig? Jeg, som rejser, jeg spo'r Dig, hvor kunde man ikke +bli'e smittet? De ligger naturligvis ikke i de samme Sengklae'er, og naar +vi saa paa Forhaand sorger for, at der luftes.... + +-Ja, sagde Generalinden. + +-Og det var hyggeligt naer ved os, saa vi kunde gaa ud og ind. + +Fru von Eichbaum saa lidt ud paa Vandet. + +-Og dejligt for Kate med Gronningen--hun, som ri'er. + +Generalinden nikkede: + +-Hun ri'er superbt, sagde hun. (I Slaegten slojfedes d'et i Verbet at +ride). + +Og lidt efter sagde hun, seende ud paa Vandet: + +-Ganske Vilhelmines Figur fra Ungdommen. + +Sostrene talte om andre Ting. + + * * * * * + +Den Sondag blev den sidste varme Dag i Aaret. + +Om Mandagen var det Sjask og Sole, og Ida stred sig paa sin sidste +Morgentur--for idag var hendes Nattevagt omme--op mod Vinden langs +Soerne. + +Da hun kom hjem igen, modte hun Karl von Eichbaum, der lige var staaet +af Sporvognen. + +Han kom drivende ovre paa Fortovet med begge Haender i sine Lommer og +Voksdugsrullen presset ind under den hojre Arm. + +-Uh, sagde han misfornojet, men pludselig smilte han: + +-Vi fik ikke Foraar den Gang. + +-Nej, vi kommer nok ikke i Skoven. + +-Men, sagde Karl og skod afgorende Haenderne ned til Bunden af sine +Lommer: Saa vil vi ud at more os. + +Ida lo: + +-Hvordan? sagde hun. + +-Ud et Sted en Aften at spise. Vi kan jo ta'e en anden med. + +-Det var da vaerre, sagde Ida hastigt. + +Og lagde til, mens hun blev gloende rod: + +-Med en Fremmed. + +-Ja, ja da, sagde Karl, og hans Stemme blev med et forandret ligesom saa +god: + +-Saa ta'er vi ene. + +De gik ind ad Porten og snakkede lidt igen. + +Saa sagde Karl, der allerede stod paa den store Trappe op til Kontoret, +stadig med Haenderne i Lommen, men med den samme "gode" Stemme som for: + +-Hvor gammel er De, Froken Ida? + +-Det ved De jo. + +Men Karl sagde: + +-Nej, for De er, Gud straffe mig, sytten Aar. + +Ida lo kun--det var nu det yngste ved hende, hendes korte, lille +halvhoje Latter--og de skiltes. + +Ida gik op. Da hun var kommen i Seng, brod Solen frem bag de morkegronne +Fortraeksgardiner. Stuen blev fyldt af et mildt og stille Lys som Skaeret +af en mat og gron Lampe. Ida laa med halvt lukkede Ojne. + +Men paa en Gang taenkte hun paa, at Karl Eichbaum havde haft Sommerfrakke +paa ogsaa idag.... + +... Da Ida to Dage efter skulde bringe en Meldeseddel over paa Kontoret, +modte hun Karl von Eichbaum, der kom ind ad Porten i en fin ny Frakke. +Han havde vaeret til Frokost. Naar Karl von Eichbaum raadede over Mont, +overlod han "Anes Husflid" til en Portor og nod sin Frokost hos +"Svendsen". + +De talte lidt og Ida stod og saa paa ham. + +-Ja, sagde Karl og skod Brystet frem: man er fin. + +-Forfaerdelig, sagde hun, paa en Gang talende helt Jysk: Hun var blevet +saa glad ved at se det flunkende Stykke. + +Men Karl sagde: + +-De skulde "spytte" paa den, Froken Ida. + +-Ja, sagde Ida: det gjorde vi altid, vi unge Piger, hjemme i Horsens. + +De stod endnu og lo, da der kom en Dame ind ad Porten. + +-Goddag, Mo'r, sagde Karl og traadte et Par Skridt bort fra Ida: + +-Det er Froken Brandt, sagde han saa. + +Fru von Eichbaum rakte Haanden frem. + +-Det var rart at se Dem, Ida. Karl har jo fortalt mig, at De havde taget +en Virksomhed herinde. + +-Ja, sagde Ida, og ganske rod skyndte hun sig at tilfoje: + +-Jeg skal bringe en Meldeseddel.... + +-Men, sagde Fru von Eichbaum, De maa besoge mig en Dag--nu (og hun +smilte lidt) hvor De er i Hus sammen med min Son. Han kan altid sige mig +en Dag, hvor De er fri. + +Moder og Son blev staaende nede i Porten, mens Fru von Eichbaum sagde +Karl en Besked. Fru von Eichbaum gik hellere selv end hun sendte Julius: +Man skal ikke, sagde hun til Sosteren, sende Julius og saadanne op paa +et Kontor, hvor de andre, Du, maaske sidder i mindre Stillinger. + +Da Karl fulgte Fru von Eichbaum tilbage til Portaabningen, sagde hun: + +-Jeg synes virkelig, det er rart, at Du har den lille Brandt her ... saa +kan I da altid veksle et Ord. Farvel, Karl. + +Idet Karl gik op ad Trappen, kom Ida ud ad Kontordoren: + +-Har De saa taenkt paa'et, Froken Ida, sagde Karl. + +-Paa hvad? + +-Paa at vi skal ud at spise, sagde Karl: For Vintertojet--og han slog +paa Frakken--maa s'gu indvies. + + * * * * * + +Ida slukkede Lysene foran sit Spejl og sogte i Morket efter Doren. Hun +vidste ikke selv, at hun listede saa varsomt paa Taaspidserne. Men hun +vilde ikke mode nogen nu--netop nu, hun skulde gaa. + +Hun lob videre, ned ad Trappen, og pludselig fo'r hun sammen: det var +Doren, som blev aabnet og lukket til den urolige Gang. + +-Uh, sagde Qvam, der kom ud: aldrig har man Fred. + +-Ja, jeg har fri, sagde Ida og lob fra ham. + +Hun gik ud gennem Gaarden og Porten, hvor hun nikkede til alle, to +Portorer, der stod ved den ene Indgang, og Portneren midt i Rummet og +Josefine, som kom paa Trappen. + +-Naa, Froken, sagde Josefine, der maalte hendes nye Kaabe: nu skal De ud +paa Livet. Og hun nikkede, som de andre. + +-Ja, sagde Ida smilende. + +Hun gik ud paa Gaden. Ved Lygten saa hun ham: der stod han allerede, ved +Hjornet af Botanisk Have. + +-Her er jeg, sagde hun og loftede sit Ansigt. Hun var naesten stakaandet. + +-Ja, sagde Karl, det er god Tid. Godaften. + +Og de gav hinanden Haanden. + +De gik, mens Sporvognsklokkerne klang og Droskehestene travede. + +-Hva' sagde De saa, spurgte Karl med sin lidt slaebende Stemme, som han +holdt af at bruge den, naar han var tilfreds: hvor sa'e De, De skulde +hen? + +-Aa, jeg sagde no'et.... + +-Ja, mente Karl: man kan s'gu sagtens lyve no'et. For det laerer man, Gud +straffe mig, fra Barnsben. + +Ida blev pludselig alvorlig i Ojnene: + +-Aa, ja. + +Men hendes Stemning slog om igen, og hun sagde straalende: + +-Det var li'som de alle onskede mig god Fornojelse. + +Hun taenkte paa dem, der havde nikket i Porten. + +Og Karl, der gik med Cigaren mellem de yderste Laebespidser, sagde: + +-Ja, nu maa vi s'gu taenke over, hva' vi skal spise. + +De lo begge to. + +De havde naaet Porten til Orsteds Park. + +-Vi kan gaa gennem Anlaegget, sagde Ida: naar der er Tid. + +-Men der bli'r lukket, sagde Karl og fulgte efter hende. + +De gik over de sidste, nedfaldne Blade, men i de brogede Bede var der +Blomster endnu. + +-Hvor her er smukt, sagde Ida. + +Der var vist ingen i den hele Have, ikke en i alle Gange; og mens de gik +ved Siden af hinanden, horte de deres egne Skridt. + +-Nu falder de i Sovn, sagde Karl og pegede op paa en af de stille +Statuer. + +De gik ind til en lille Terrasse under et maegtigt Trae. Under dem laa +Skraenterne og det morkt blanke Vand. + +Ida talte sagtere: + +-Her er det dejligste Sted, sagde hun. + +Karl skad Rogen fra sin Cigar ud i lange Ringe, og ingen af dem talte. +Det var som om Klokkers og Vognes Lyd blev ganske fjern og Lygternes Lys +hang over Gitrene som en straalende Krans. + +-Er der saadan i de store Byer, sagde Ida sagte. + +Hendes Ojne fulgte Skraenterne og Broen og det tyste Vand. + +-Ja, sagde Karl, og Cigarens Ringe lostes op. + +-Ikke konnere? + +-Nej, sagde han. + +En Svane skod lydlost frem fra det morke Vand. + +-Det har jeg ogsaa altid taenkt, sagde Ida. + +De stod endnu et Ojeblik. + +-Men det bli'r sent, sagde Ida, med en helt anden Stemme og de vendte +sig for at gaa. + +-Naa, Godaften, Gamle! Karl nikkede op til Orsteds Statue, idet de gik +forbi, og de lo igen. + +Ida var stadig et Skridt foran Karl nu, mens de gik gennem Gaden. + +-Der er god Tid, sagde Karl, der elskede "Morkningen" i Gaderne. + +-Ja, men saa kan vi se dem komme, sagde Ida og hun blev ved at skynde +sig. + +Men da de kom ned i Theatret og op i Pladslogen, var der ikke et +Menneske i det hele Parket. + +-Saa, sagde Karl, kom vi saa tidsnok? + +Lidt efter lidt begyndte Folk at komme, og de horte Stolesaedernes +lystige Smaek og Kontrollerens Nogler i Logernes Dore og fra Gangen al +den glade Skubben og Summen. + +Ida skod Skuldrene velbehageligt op, mens hun rystede Armene ganske +lidt: + +-Aa, sagde hun, det er forste Gang, de spiller Stykket. + +-Ja, sagde Karl, det er det morsomme ved'et. + +Herrer i hvide Skjortebryster stod op i Parkettet, og friserede Damer +traengte sig hastigt frem mellem Baenkene. Karl sad og naevnede deres +Navne, Kritikeres og Forfatteres og Menneskers, Ida kendte fra Bladene. + +Ida sad og smaasnakkede af Glaede og fulgte hvert Navn, som han naevnede. +Men pludselig rejste hun sig halvt og saa ud op mod forste Etage, med et +lille Kast med sit Hoved: + +-Det er der, vi plejer at sidde, sagde hun og satte sig rapt igen. + +-Hvem? + +-Vi, sagde hun. + +Nogle Sygeplejersker havde abonneret der ifjor. + +Ida sad igen, mens Stojen steg, og smilte, med Ryggen helt laenet tilbage +mod sin Stol. Men paa en Gang sagde hun, helt forskraekket, og blev +purpurrod: + +-Aa, hvis nu Fru von Eichbaum var her. + +-Det er hun ikke, sagde Karl: hun gaar aldrig i Sekundtheatrene uden paa +Brandvaesenets Billetter, og dem har hun ikke iaften. + +De saa igen paa Folk, som blev ved at komme og komme. Ida tog i Karls +Arm: + +-Se, det er Fru Lind. Hun har vaeret paa Afdelingen. + +Det var den eneste, hun kendte. + +Rampen blev taendt og god sit Lys over Taeppet. I Parkettet var alle +Hoveder i Bevaegelse og over Balkonens Rand vuggede lyse Ansigter. + +Ida blev ved at smile: + +-Det er ligesom man skulde paa Bal, sagde hun ganske sagte. + +Karl sad med udspilede Ben og bed i sit Overskaeg med et Udtryk, som var +en Knebelsbart noget, der smagte godt. + +Orkestret havde spillet en lille Tid. + +-Hvad er det, de spiller, sagde Karl og vilde se Programmet. Men Ida +svarede ikke, hun sad med halvlukkede Ojne og lyttede efter Musikken. +Karl saa fra Siden ned paa hendes Pande. Den var saa lille og saa smal. +Man kunde faa Lyst til at spaende over den med Fingrene, saadan, fra +Tinding til Tinding. + +Ida folte hans Blik og aabnede Ojnene helt. + +-Her er saa dejligt, sagde hun. Ikke? + +Taeppet gik op. + +... Folk puffedes og de skubbedes i Restaurantens smalle Sale. Karl von +Eichbaum gik bag Ida Brandt og vaernede hende lidt med Armene, men Ida lo +over hele Ansigtet, mens hun vendte sig: + +-Vi maa sidde, hvor vi kan se Folk, sagde hun og Ojnene straalede. + +-Der er bestilt Plads, sagde Karl. + +Det var i et af de smaa Kabinetter mellem Skillerummene, og endelig +naaede de derhen. Men Ida blev siddende inde i Sofaen, med Hatten og alt +Tojet paa: hun saa paa Herrer og Damer, der blev ved at stromme ind. + +-Aa, vi har Plads, sagde hun og skubbede Skuldrene op ligesom i +Theatret. + +Karl fik Overtojet af hende og satte sig. + +-Saa, sagde han og strakte Benene fra sig, mens han slog Rynker paa sin +Naese: + +-Nu skal vi spise paa Fransk. + +-Ja, sagde Ida og slog Hovedet rask tilbage. Hun vidste vist ikke, hvad +hun sagde "ja" til. + +Karl bestilte og Tjeneren bragte Fade og Karl rettede an. Ida sad kun og +fulgte dem med Ojnene, alt, hvad de gjorde, og smilte; og hun tog saa +besynderlig varsomt paa alting, sit Glas og Fadet og sit Brod, som om +hun undrede sig over det alt, over hver Ting. Dugen og Lyset og den +gronne Flaske i Koleren. + +Saa sagde hun og spilede begge sine Haender ud paa Sofaen, mens hun lo +ganske sagte: + +-At jeg sidder her. + +Karl smilte glad til hende og saa saa ud paa Folk i Salen, der knap fik +Plads ved Bordene: + +-Ja, vi sidder s'gu bedst. + +Ida blev siddende som for: + +-Hm, sagde hun saa med den samme Stemme: det er li'som vi var paa +Skovtur. + +Karl, der spiste langsomt men vaeldigt, lo og sagde: + +-Naa, det synes jeg nu ikke, for man spiser altid forbandet paa +Skovture. + +Men Ida blev ved at taenke paa Skovturene: Turene derovre, naar de var +korte til Stensballe en hel Char-a-banc og de havde danset foran +Hjulmagerens Hus og trillet omkap ned ad de hoje Banker. + +-Jo, sagde hun: for her er li'esom derhjemme. + +Men Karl, der begyndte at blive maet, sagde, at hun maatte virkelig spise +og lagde en Kramsfugl over paa hendes Tallerken. + +-Maden er s'gu god, sagde han; og idet han taenkte paa Skovturene, sagde +han med Albuerne paa Bordet (og taenkte, at hun var Gud straffe mig +nydelig): + +-Det var De vel mange Gange--paa Skovtur? + +Ida sad lidt og saa ud for sig: + +-Nej, ikke saa mange Gange, sagde hun sagtere. + +Karl blev ved at se paa hende: + +-Saa drikker vi to Jyder ... Han loftede glad sit Glas. + +Ida lo og tog sit: + +-Men De er jo egentlig slet ikke Jyde. + +Karl rynkede Naesen: + +-Vist saa, alle vi Eichbaum'er er Jyder. Det er da der, vi har haft +no'et. + +Og de drak. + +Karl blev ved at sidde og rette an for hende stadig med Albuerne paa +Bordet: Ost og Sellerier, som han to Gange stak over og dyppede i hendes +Saltkar. + +-Hvor de var dejlige paa "Ludvigsbakke", sagde Ida. + +-Ja. + +Han gnavede stadig sin Selleri, mens han saa paa hende og sagde: + +-Ida, De skulde altid vaere i gult. + +-Hvorfor? + +-Jo, sagde han slovt. + +Karl blev ved at gnave paa sin Selleri-staengel, og pludselig taenkte han +paa Mouriers. Han fortalte om dem og at de maaske vilde kobe "Bakken". +Det er en Smorgrosserer fra Aarhus, sagde han. Han trak "Aa"et i den +jyske "Hovedstad" langt og foragteligt ud og sagde saa tilfredsstillet: + +-Men saa kan man da faa Recks ud.... + +-Hvorfor? + +-Jo, erklaerede Karl med sin torre Stemme: for det er no'et Pak. + +-Ja, sagde Ida uvilkaarligt. Hun vidste ikke selv, hvorfor hun blev saa +glad og at hendes Ansigt straalede. + +-Og saa kan vi igen komme derover om Sommeren, sagde Karl. Skaal, Ida. + +-Skaal, sagde Ida stadig med det samme Udtryk. + +Og Karl, der havde sluppet Glasset og stak Haenderne i sine Lommer, sagde +glad: + +-Der kan dog vaere rart i Kongens Kobenhavn, hva'? + +De talte gladere og ligesom hinanden naermere. Ida talte om Olivia og +Villaen og Jorgensens--det gjorde hun altid, naar hun var glad--men +pludselig sagde hun: + +-Uh ha, hvor han talte hojt.... + +-Hvem? + +-Han, Elskeren, sagde hun. + +Karl lo: + +-Ja, man maa jo hore ham. + +Ida sad og saa ud for sig: + +-Men alligevel, sagde hun sagtere. + +Der var knap fler Mennesker ude i Salen og Opvarterne stod og hviskede +sammen over deres Regnskaber. + +Karl sad og smilte og saa paa en Flaskehals. + +-Har De nogensinde vaeret forelsket, Ida, sagde han. + +Ida saa op og rystede paa Hovedet, halvt trist. + +-Nej, sagde hun saa i en Tone, som var det noget, der var gaaet hende +forbi. + +-Men--og hendes Stemme sitrede en lille Smule og hun vidste ikke selv, +hvorfor hun sagde det eller hvad hun egentlig taenkte paa, hvis det ikke +var paa det lille Hus i Horsens og de tre halvmorke Stuer--: + +-Men, sagde hun og saa ud over Bordet og sogte at smile: Jeg har nu tit +vaeret bedrovet. + +Karl havde faaet saadan et godt Glimt i Ojnene: + +-Det er s'gu utroligt, sagde han kun. + +Og de sad lidt tavse. + +Ida saa ud i Salen, hvor der var halvmorkt og de fleste Blus var +slukkede: + +-Men de er alle gaaede, sagde hun forskraekket. + +-Ja, sagde Karl og rejste sig bredt i Stolen: Men vi skal s'gu ha'e +Kaffe. + +De fik den og Likor ogsaa, som Karl skaenkede. Han blev ved at have +saadant et mildt Vaesen og en blod Stemme, mens de sad endnu en lille +Tid. Men Opvarterne, der begyndte at blive utaalmodige, slukkede de +sidste Gasblus, saa Morket traengte ind til dem. Der var ikke andet Lys +end Lyset fra Kandelabrene. + +Ida saa ud mod det skridende Morke: + +-Nu er det forbi, sagde hun. + +-Naeste Gang bli'er det Dem, sagde Karl. + +-Ja, sagde Ida hastigt og glad. + +-Det maa vaere hjemme, sagde Karl, som begyndte at hjaelpe hende Tojet +paa: Paa Deres Vaerelse.... + +-Nej dog, sagde Ida, og hun lo. + +-Hvorfor? + +-For det er forbudt. + +Ida blev ved at le, men Karl rakle hende blot Hatten og sagde: + +-Aa pyt. + +De gik ud gennem Hotelgangen og Portier'en vilde lukke Doren efter dem, +da Ida sagde, glaedestraalende: + +-Nu, maa jeg; og stak ham en Krone i Haanden. + +Karl lo, som han var betalt for det: + +-Men, Gud straffe mig, Ida, tror De, det er passende.... + +Da de var kommen et lille Stykke hen ad Gaden, bod han Armen frem: + +-Man byder vel Damen Armen, sagde han. + +-Ja, sagde Ida og tog den, mens hun trykkede sine Skuldre lidt sammen: +nu er det jo Nat. + +... Karl gik hjemme i sin Stue og smilede laenge, for han kom op i sin +store Seng. Lyset stod ved Sengen og en gul Bog laa der. Men han laeste +ikke. + +Han laa bare og gloede op i Luften, mens han slog Rynker paa sin Naese. + +-Nej, sagde han, dybt betaenksomt eller undrende: Man kender s'gu +alligevel ikke Fruentimmerne.... + +Og han blev ved at ligge og smile til Rogen af sin Cigaret. + +... Der var stille i Pavillonen, og Ida gik sagte op ad Trappen. Da hun +kom op paa Gangen paa forste Sal, stod Froken Roed foran det aabnede +Skab. + +-Gudbevar'es, er det Dem, saa silde, sagde hun: Hvor har De vaeret paa +Skovtur? + +Ida smilte pludselig ved Ordet "Skovtur": Jeg har vaeret ude, sagde hun +og vilde liste sig videre--hun gik ligesom hun bar noget usynligt +Dejligt i Haenderne, som hun vilde bringe i Sikkerhed--: + +-Godnat. + +Men Froken Petersen, der var ifort graciose Tojsko for Natten, havde +hort hende bag Doren og aabnede den paa Klem. Der var intet, der +interesserede hende som detailleret Beretning fra den, som havde haft +"Udgang". + +-Ach, er det Dem, sagde hun. Der kom en ganske egen emsig Klang i hendes +Stemme, naar hun vejrede Nyheder. + +Pludselig drejede Ida Froken Roed to Gange rundt foran Skabet: Jeg har +vaeret i Theatret, sagde hun, saa hojt, saa det pludselig klang i +Gangene, og hun lob. + +-Hys, Patienterne, sagde Froken Roed. Men de to Frokner horte bare, Ida +lo deroppe: og de gik ind, hvor deres Middagsmad ventede dem under +Gasflammen. + +De horte, mens de spiste, de to Gamles dybe Aandedrag og nogle afbrudte +Ord fra Bertelsen, der talte i Sovne, ligesom i en vred Opsaetsighed. +Inde fra "A" lod Skridtene frem og tilbage. + +Froken Petersen spiste videre, og inde paa Salen blev Bertelsen ved at +tale i Sovne. Froken Roed rejste sig for at se efter ham; men han laa +kun og kastede sig, med knyttede Haender, som han plejede. + +Ida var oppe paa sit Kammer. Hun stillede Vaekkeuhret og klaedte sig af. +Hun havde egentlig ingen Tanker; hun bare smaanynnede hele Tiden, til +hun kom i Seng. + +-Ja, hm, hvis Eichbaum kunde komme til Kaffe--naar han kunde liste sig +herop.... + +Idas Ansigt lyste af Fornojelse i Morket: + +-Men det maatte vaere en Tirsdag, naar Froken Roed havde Udgang ... en +Tirsdag kunde han nu godt liste sig, ganske sagte, herop. + +Ida blev ved at taenke paa det, mens hun smilte: Saa skulde de bruge alle +de gamle Ting fra "Bakken" og se, om han kendte dem igen ... og daekke +rigtig Bord.... + +Ida sov ind. + +... Det var Middag et Par Dage senere. De fire var komne fra Kaelderen og +de gik i Forstuen rundt og rundt, langs Vaeggene, mens de ventede paa +Maden (Bertelsen havde faaet en uafladelig Bevaegelse med Haanden hen +over Ojnene, som vilde han bortviske noget, der hindrede ham i at se) da +Noglerne lod og Josefine kom med Madspandene. + +-Goddag i Stuen, sagde hun, her er vi med Foderet. + +Hun gik ind i Kokkenet for at hjaelpe Ida med Karrene, mens Bertelsen +skyllede og skyllede sine Haender under Vandhanen. + +-Det er en stor Skam for Fuldmaegtigen, sagde saa Josefine. + +-Hvilket? + +Ida spurgte hastigt. Josefine kaldte altid Eichbaum for Fuldmaegtigen. + +-Rykkerne render jo her paa Trapperne, sagde Josefine, saa alle snakker +om 'et i Porten. + +-Her? Paa Kontoret? Det lod, som Ida havde noget i Halsen. + +-Ja, sagde Josefine og satte Karret fra sig: Og Gud bevare ham for +Inspektoren, hvis det skal vare ved.... + +Ida nikkede mekanisk. + +-Men det er naturligvis de Fruentimmer, som haenger paa, det kender man +jo nok, sagde Josefine og blev ved at laegge Kartofler rundt paa de seks +Tallerkener. + +Ida svarede ikke, hun rettede kun i Tavshed Maden an, mens Josefine, der +var faerdig, stod med Haenderne i Siden. + +-Og saa nydelig han er skabt, sagde hun og saa betaenksomt ud for sig. + +Josefine havde altid et deltagende Blik for al mandlig Skabning. Ellers +forblev hun sin Konduktor fuldkommen tro. Hun gik aldrig fra en "Ven" og +naar han gik og hun havde faeldet mange Taarer, saa blev hun alligevel +ligesom i Etaten: Det var altid en Konduktor ved Sporvognene. Det blev +bare en anden. + +-Ja, sagde hun: man ved nok om 'et--for Andersen har vaeret slem +(Andersen var den nuvaerende Konduktor) ... Men nu har vi klaret det.... + +Det var bestandig Alimentationsbidrag, som Josefine gik og sled sammen +til de skiftende Konduktorer. + +Man kunde ikke se, om Ida horte, for hun stod kun og flyttede paa de +seks Tallerkener. + +-Naa, saa lob vi videre, sagde Josefine. + +Der kom altid et Par forbudne Sangtoner, Stumper af en Revue-Vise, som +en Fanfare, naar Josefine satte afsted. + +Ida satte Tallerkener paa Bordet foran hver af de fire: Nu maa De spise, +Holm, sagde hun. Saa Bertelsen, nu skal De blive siddende og spise. Hun +hjalp de to Gamle med at faa Maden ned, Bid for Bid; og hun var faerdig +og fik ryddet til Side--mens hun kun havde taenkt en eneste Ting: + +-Den Stakkel, den Stakkel. + +En Begribelse kom aldrig paa en Gang i hendes Hjerne, men kun langsomt +og lidt efter lidt, til den saa blev overdreven og stor og der var kun +den ene Ting. + +-Hvad var der dog at gore! hvad var der dog at gore ... Hvis han nu +mistede sin Plads.... + +-Hvad var der at gore.... + +Hun rettede an for Herren paa "A". Han sad bojet over de evige Papirer, +og hun horte hans "Tak" og "Tak", mens han loftede Hovedet og fulgte +hende med Ojnene. + +Ida gik ud igen og hun satte sig paa Stolen nedenfor Vinduet: + +-Og hun havde vaeret med til at bruge hans Penge. + +Hendes Tanker kom ikke laenger: hun havde vaeret med til at bruge hans +Penge. Hun horte alle Josefines Ord i sine Oren igen og igen og +pludselig blev hun rod som et Blod. Der var noget, som hun forst nu +havde forstaaet. Hun vidste ikke selv, at hun ikke taenkte paa Pengene +mere, men kun paa det, blot paa det ... mens hun alligevel hver Gang lob +det forbi: + +-Hvem der havde brugt hans Penge. + +Portoren hentede de fire til Kaelderarbejdet og de Gamle blundede inde i +deres Senge. Inde paa "A" maalte Herren Gulvet med sine Fodder. En Gang +imellem sled der sig et Skrig op fra "de Uroliges Gang". + +Ida gik frem og tilbage, syslede med de Gamle og vendte hjem til sin +Stol, indtil det skumrede. + +Froken Kjaer stak sit Drengehoved ind ad Kvindernes Dor: + +-Godaften, Jomfru. + +Og pludselig sagde Ida: + +-Aa, Froken Kjaer, kan De sidde her et Minut ... jeg skulde saa gerne +op.... + +-Ja, sagde Froken Kjaer og hun lukkede Doren: et Minut. + +Ida gik ud, ned ad Trappen, gennem Haven, hastig over Gaarden, til +Kontoret. Karl sad alene ved Pultene under Gasflammen, med Benene +trukket op paa Kontorstolen og Hagen ned mod sine Haender, og flojtede. + +Da han saa hende, loftede han Hovedet og smilte imod hende: + +-Godaften. + +Hun spurgte om noget, hun vidste ikke hvad, og hun smilte pludselig +selv, mens han blev ved at snakke og paa en Gang strakte sig i Stolen +med Armene op i Vejret: + +-Aa Gud, sikket Hundeliv, sagde han. + +Og Ida lo. + +Hun gik tilbage over Gaarden. Der var ingen Uro i hende mere, og hun +blev ved at gaa og smile. Hun taenkte kun: + +-Det er da saa rimeligt, jeg hjaelper ham. + +Og hun taenkte ikke mer paa noget andet, kun, fordi hun havde set ham. + +Da Ida kom op, ventede Froken Kjaer lige indenfor Doren: + +-Profossen er her, hviskede hun. + +Det gav et forskraekket Ryk i Ida. + +-Hvor? hviskede hun. + +-Paa "A". + +Der lod et Par forsigtige Nogler, og Froken Kjaer var inde hos Kvinderne. +Ida gik rundt og taendte, mens hun horte Professorens Stemme gennem Doren +til "A", der stod paa Klem. Hun begyndte at gore alt i Stand til +Stuegangen, medens hun horte Portoren og de fire paa Trappen og +Noglerne, der blev drejede om i Laasen. + +-Overlaegen er her, sagde hun sagte til Portoren, og de fire Patienter, +der havde hort det, gik sky ind og satte sig paa Taburetterne foran +Sengene, mens en Stemme hos Kvinderne pludselig tog paa at jamre. + +Ida stod foran Kakkelovnen, da Doren til "A" gik op. Professoren blev +staaende paa Taerskelen, smal og rank, i den lange, sorte Frakke: + +-Ja, fortsaet saa De, Doktor, sagde han og lukkede Doren til ... Lad +Patienten kun gore som han vil ... Og De kan skrue Gassen ned om Natten. + +Hans Stemme var ligesom uden Farve og han aabnede naeppe Laeberne, naar +han talte, som om det gjaldt at holde dem lukkede saa fast som muligt om +de hvide Taender og om mange Hemmeligheder. + +-Vel, Hr. Professor. + +Han stod et Nu paa Taerskelen til "Salen", mens Bertelsens Ojne med et +Glimt flakkede hen over hans Ansigt. + +-Intet Nyt, sagde han, og han gled videre, ind ad Doren til Kvinderne. +Men den ene Gamle i Sengen blev ved at klynke, som han altid gjorde +under Stuegang. + +Ida gik hen og bankede paa Froken Petersens Dor for at faa hende vaekket. +Hun havde ikke hort Dr. Qvam, der var kommet ind. + +-Hvor er Overlaegen, sagde han hurtigt. + +-Han gik ind til Kvinderne, svarede Ida, der var ved at gaa ind i Salen. + +Qvam stod paa Springet, men han blev alligevel staaende et Ojeblik og +saa paa Ida. + +-Er det Deres Fodselsdag idag igen? spurgte han. + +Ida lo: + +-Ne-ej, hvorfor? + +-Jo, for jeg synes, De lyser saadan i Ansigtet, sagde han. Han var +allerede halvt inde hos Kvinderne. Kvindeskriget fra for slog gennem den +aabne Dor. + +-Froken Petersen, Froken Petersen! raabte Ida. + +Hun vendte sig om, Bertelsen var igen ude under Vandhanen med sine +Haender. + +-Naa, Bertelsen, sagde hun og tog ham om begge Haandled og rystede dem +som i et Haandtryk: De er jo renvasket. + +Og mens hun et Nu blev ved at ryste den Syges vaade og rode Haandled, +taenkte hun og smilte: + +-Stakkels Karl, han vilde skjule, at han var bedrovet. + +Der blev uroligere inde hos Kvinderne. Skrig paa Skrig, som om Skrigene +kaldte paa hinanden og skyllede frem mod den lukkede Dor. + +Froken Petersen, der var kommet frem af sit Bur, stak Hovedet ud fra +Kokkenet: + +-Ach, hvor de er urolig, sagde hun. Men vi har ogsaa Omslag i Vejret. + +Froken Petersens Fodder var som et Barometer lige overfor +Vejrforandringer. + +Men efter The lob Ida over paa Posten med et Pengebrev til Hr. Karl von +Eichbaum. + + * * * * * + +Det var den sidste Dag, Ida havde Dagvagt. + +Froken Helgesen gik gennem Afdelingen og saa efter, hun havde bestandig +noget i Ojnene, som indforte hun et eller andet paa en Liste. + +-Vil De saa bringe Meldesedlen over? sagde hun til Ida. + +-Ja, svarede Ida. Alt Blodet var gaaet fra hendes Ansigt. + +-Jeg skal blive her, sagde Froken Helgesen og satte sig. + +Saa maatte Ida gaa ... over paa Kontoret. Det var, som hendes Nogler kom +saa langsomt ind i alle Laase, og hun saa ikke Oldfruen, der nikkede fra +sit Vindu. Det var kommet som en Angst over hende straks, hun havde sendt +Pengene igaar. Straks, hun kom ud fra Forstuen paa Posthuset, hvor hun +havde vaeret saa lykkelig glad, mens Postmanden lakkede Brevet og forte +det ind og gav Kvittering og alting, var Angsten kommen: Hvis han blev +vred, hvis han nu kun blev vred. Og om Natten havde hun ikke sovet, mens +Tanken blev storre og storre i hendes Hjerne: at han blev vred. Men hun +skulde vel ogsaa have skrevet, have sagt ham noget og forklaret. Men hun +havde ikke kunnet skrive. Hun havde ikke kunnet gore det.... + +Og nu var han maaske vred. + +Hun gik gennem Gaarden og ind i Porten og op ad Trappen. Hun saa hans +Ansigt straks ved Doren; det var ligesom saa lyst i Huden. Men da han +saa hende, blev han blodende rod. + +-Det var en Meldeseddel, sagde hun. + +Han bojede sig ned imod hende: + +-Det er s'gu utroligt, sagde han sagte med en Stemme, der var lidt +grodet. + +-Tak. + +Ida tog Vejret og vilde gaa, men da de kom udenfor Doren, for han var +fulgt efter, sagde hun (for at hjaelpe ham over det eller for at troste +ham; et Sekund for havde hun aldrig taenkt paa at sige det): + +-Nu skal vi drikke Kaffe paa Tirsdag. + +Der gik ligesom en Traekning hen over Eichbaums Ansigt. Han sagde og skod +Laeberne frem: + +-Jeg vil hellere ha'e The. + +Ida lo: + +-Nej, sagde hun stadig med den samme hastige Stemme: det skal vaere +Kaffe, for vi skal skaenke af den gamle Kande.... + +Saa lob hun: + +-Nej, nej, han var ikke vred. + +Aa nej, han havde forstaaet hende.... + +... Karl von Eichbaum gik over til Svendsen for at spise Frokost. Han +gik nok og flojtede hen ad Gaden; men der var alligevel noget, som om +han ikke kunde faa sig selv til rigtig at taenke paa de Penge eller paa +at han nu kunde fordele dem rundt, i de vaerste Huller. Og han folte +ogsaa noget ubehageligt i Fingrene blot han taenkte paa Konvolutten, hvor +de laa. + +Men da han skulde betale, tog han hastigt en af de mange store Sedler ud +for at faa den vekslet. + +Kelner Jensen blev staaende, halvtbukkende foran Konvolutten. + +-Onsker Hr. von Eichbaum at betale det Hele? sagde han halvsagte og ned +imod Sofaen. + +Men Hr. von Eichbaum svarede ikke. Han havde, ligesom sky, taget et Kort +frem mellem Sedlerne. "Ida" stod der kun med saadan smaabitte danske +Bogstaver--og saa var der et lille Billede af "Ludvigsbakke" i Hjornet. + +Karl von Eichbaum blev ved at sidde med Kortet i sin Haand. + +Da Frokosttiden var omme, hvilede begge Svendsens Hojrehaender, d'Hrr +Jensen og Sorensen, ud, laenede hver mod sin Dorstolpe: + +-Der kan De se, Sorensen (Hr. Jensen snovlede, hvad han ansaa for +distingueret i Faget), at jeg fik Belobet. Den Slags Folk finder altid +en Udvej ... Det ved vi fra d'Angleterre.... + +Hr. Jensen havde i en smaekrere Periode fungeret som a-la-carte-Sals +Kelner i Hotel d'Angleterre. + +-Ja, til den revner, Jensen, sagde Sorensen. + +Hr. Jensen svarede ikke. Han stangede Taender. + + * * * * * + +Ida lod som hun sov, mens hun saa, fra Froken Roed foran Spejlet, hen +til Vaekkeuhret foran sin Seng gennem de kvart aabnede Ojenlaag. Fodderne +skubbede hun sagte op og ned under Taepperne, hun kunde ikke ligge +stille. + +Men endelig var Froken Roed i Overtojet, og Ida lod, som hun vaagnede: + +-Skal De til Deres Soster, sagde hun. + +-Ja, Froken Roed skulde det--Hun skulde altid til sin Soster, der var +gift med en Assistent Hansen ved Jernbanen. Det var de eneste, hun +kendte i Byen, og der var desuden nok at hjaelpe med, om de tre Born. + +Ida saa dem pludselig for sig, Froken Roed og Fru Hansen, som de sad og +syede derhjemme paa fjerde Sal i Romersgade under Lampen i Dagligstuen, +hvor Laenestolene, der begyndte at blive slidte i Ryggen, var daekkede med +saa mange smaa broderede Stykker--og paa en Gang lo hun. + +-Men hvad ler De af? spurgte Froken Roed. + +-Aa, det var noget jeg taenkte paa. + +Men pludselig slog Ida Taepperne til Side og satte de bare Fodder ud paa +Gulvet. + +-Aa, sagde hun, vent lidt: og hun lob i Natkjolen hen til Chiffonnieren: + +-Jeg har noget til Bornene; og, mens hun daekkede for den aabne +Chiffoniere, for at Froken Roed ikke skulde se Pakkerne og Blomsterne +derinde, haeldte hun nogle franske Kager ud af en Pose. + +-De er saa dejlige, sagde hun glad og hun puttede en i Munden paa Froken +Roed, for hun sprang op i sin Seng. + +-De taenker ogsaa altid paa andre, sagde Froken Roed. + +Ida bare lo: + +-Nej, jeg taenker paa mig selv, sagde hun og laa og saa op i Loftet. + +Hun horte Froken Roed gaa ned ad Trappen, og hun stod op igen og drejede +Noglen to Gange om saa sagte, som var hun angst, nogen kunde hore hende. +Hun begyndte at klaede sig paa saa hurtig hun kunde, mens der var noget +over hendes Bevaegelser som over en Skolepige, der er ifaerd med at gore +en gal Streg: Aa, der var nok at gore ... der var meget at gore.... + +Hun trak Chiffoniere-Skufferne ud og hun tog Damaskes-Dugen frem og de +gamle Kopper, og Solvkaffekanden, der var omviklet med Papir, tog hun ud +af Midterrummet. Der var ogsaa de gamle Asietter og Armstagen, som hun +satte Lys i: her skulde han sidde med Cigaretterne ved sin Kuvert. + +-Hm, sidst hun lagde Blomster paa Bordet, var det for Olivia og Drengene +... Ja, det var i Maj--aa, at det ikke var laengere siden ... end den to +og tyvende Maj. + +Hun taendte Lysene og saa efter, om Vandet kogte ... der skulde da en +Rose i hans Glas.... + +Hun gik til og fra, og hun blev staaende foran Bordet: + +Jo, han vilde nok kende de gamle Ting igen. + +Hun begyndte at lytte efter, mens hun lagde to brogede Taepper over +Sengene. Hun saa paa Vaekkeuhret. Det var heller ikke Tiden endnu. Og hun +satte sig hen ved Bordet, paa hans Plads, og ventede. Nu kom der nogen, +for Doren dernede gik: men det var kun en Portor. + +Maaske var han forhindret, maaske kom han ikke. Det blev saa sikkert for +hende, at han kom vel ikke, mens hun sad og saa fra Ting til Ting, som +vilde hun idetmindste prente sig ind, hvor paent det var: + +Og Lysene, dem vilde hun alligevel lade braende, braende helt ned, til de +slukkedes. + +Men Rosen, den tog hun stille bort fra hans Glas. + +Hun havde ingen hort paa Trappen, da det bankede sagte paa Doren, to +Slag, som de unge Maend banker, der har vaeret i Tjenesten, og hun fik +lukket op. + +-Aa, det er Dem, sagde hun. + +Karl Eichbaum havde listet sig ind: Der var ikke en Mo'rs Sjael der saa +mig, sagde han. + +-Men Froken Helgesen sidder altid lige ved Doren, sagde Ida. + +-Hun fik laaset--de havde uvilkaarlig halvhvisket begge to--og Karl tog +Tojet af. + +-Ja, saa var vi her, sagde han og rystede hendes Haand. + +-Ja, sagde Ida og lo: Her skal De sidde. Hun pegede paa den brede Stol. + +-Det var Satan til Juleaften, sagde Karl og strakte Benene fra sig, mens +han saa paa det hvide Bord. + +-Ikke, sagde Ida, hun syntes, hun havde folt just det samme. + +-Og her er s'gu ogsaa Drikkevarer, sagde Karl. + +Ida haeldte Kaffen i de gamle Kopper, mens Karl blev ved at sidde og se +tilfreds paa Sagerne og de talte om de gamle Ting, Kagekurven og +Armstagerne: de holdt Vagt ved Konkylierne derhjemme, sagde han. + +-Ja, de stod paa Flojen, sagde Ida. Hun saa igen for sine Ojne det gamle +Marmorbord paa "Bakken" med Konkylierne og Frugtskaalen fra Auktionen +efter Hoffet i Horsens og de to Solvbaegre, der var Praemier fra et Par +Landbrugsforeninger. + +-Men vi har nu alligevel ingen hjemmebagte Kager, sagde hun. + +Karl tog godt til sig af de Kager, der var, og ogsaa af Likoren. Ja, +sagde han, vi holede no'en fra Schroder--han taenkte paa den bulede +Kagekasse paa "Bakken": det er s'gu grinagtigt at stjaele.... + +-Ja, det er spaendende, sagde Ida og virrede med Hovedet, for Karl sad og +saa paa hende, han syntes altid det saa saa morsomt ud, naar hun gjorde +det. + +-Har De ogsaa stjaalet hjemme, spurgte Karl. + +-Ja, tit, sagde Ida hastigt, men pludselig blev hun bleg. + +-Hvordan det? spurgte Karl. + +Ida saa ud i Luften og sagde langsomt og sagte: + +-For det maatte jeg. + +Der var stille lidt. + +Saa tog hun sig sammen og loftede sit Glas, og de klinkede. + +-Skaal, sagde Karl. Han blev ved at sidde og se paa hende. + +Men paa en Gang blev Ida genert eller hvad det var, og hun fandt ikke +noget at sige, mens Karl, der maaske ogsaa var en Smule benovet, sad +tavs og rog og laeste Indskriften paa Kaffekanden, Haedersgaven, til han +pludselig sagde, det kom saadan plumpende: + +-Ja, gamle Brandt holdt s'gu meget af Kaffe. + +De lo begge to, og Ida hentede de gamle Billeder. Karl tog dem og Isen +var pludselig brudt. Han flyttede med sit Glas over i Sofaen og de +pegede paa Vinduerne, hvem der havde boet, og paa Vejene, hvor de forte +hen, og paa Menneskene--der var den og der var den. + +-Der er De, Ida, sagde Karl og blev ved at holde paa Billedet. + +-Ja. + +-Og der staar Forvalteren, sagde Karl. + +-Ja, han er dod. + +Ida sad og saa paa Forvalteren, med sit Hoved ved Siden af Karls. + +-Saa pludselig han dode, sagde hun langsomt. + +-Han skod sig, sagde Karl. + +-Nej. + +-Jo, sagde Karl, som ogsaa blev ved at se paa Forvalterens lille Ansigt: +ved De ikke det? Det var jo Caroline Begtrup, hende den blegsottige, som +ikke vilde ha'e ham. Saa gik han op paa Kornloftet og skod sig--det var +lige efter han havde sat Folkene i Arbejde.... + +-Men hvor er hun da? + +-Hun er gift i Naestved, sagde Karl og slap Billedet. + +Han laenede sig tilbage og rynkede sin Naese. + +-Det var forresten meget fornuftigt, sagde han: for der er Gud straffe +mig ikke stort ved at leve.... + +Ida saa op i Lysene: + +-Jo, sagde hun langt og stille. + +Karl, der sad med Haenderne i Lommen, nikkede efter en Stund ind mod +Armstagen: + +-Ja, hvis man endda var Landmand. + +-Det kan De blive, sagde Ida og slog igen med + +Hovedet. + +-Jo Tak--Karl snoftede paa Ordene--og hvordan.... + +Men pludselig slog han om, og mens han fik Haenderne op af Lommen og gned +dem, sagde han: + +-Her er nu ligegodt meget hyggeligt. + +Ida sad stadig med Ojnene ind i Lysene: + +-Han var dog saadan et stille Menneske. + +-Hvem? + +-Forvalter Krog. + +-Ja, sagde Karl og nikkede: men det er vel osse mest paa de Stille, det +bider. + +Han rejste sig fra Sofaen for at straekke Benene og han saa sig rundt fra +Mobel til Mobel. + +-Det er det gamle Chatol, sagde han, det er utroligt. + +Ida fik Taarer i Ojnene, hun vidste ikke hvorfor; maaske var det Tonen i +hans Ord. + +-Ja se, sagde hun. + +Og hun aabnede Midtrummet og hun trak de gamle Skuffer ud, mens han +holdt Stagen og hun viste ham alting: hun viste ham Olivias Born og +Lyngblomster fra Ferien og Faders gamle Regnskabsboger med en bleg +Skrift og saa mange Ting, mens de blev ved at huske og ved at tale. + +-Nej, nej, sagde hun og tog hurtig en Bog fra ham; han havde stillet +Armstagen paa Klappen. Nej, nej, det er min Poesibog. + +-Vor Herre hjaelp os, sagde Karl. + +Men Bogen vilde han se. + +-Nej, sagde Ida og holdt paa den: det maa De ikke. Man skriver saa meget +dumt ind. + +-Men De kan da sige mig, hvad for et Vers De holder mest af, sagde han. +Det var mest det, at hun blev saa kont rod i Kinderne, der morede ham. + +-Ja ... jeg holder mest af det. + +Og hun viste ham en Side, mens hun holdt med Haenderne om de andre Blade: +det var Solvejgs Sang. Karl stod ved Armstagen og laeste det. + +-Det er saadan et Damedigt, sagde han, men saa kom det lidt blodt i +Tonen: + +-Hvorfor holder De mest af det? + +-Jo ... for det er det konneste. Men, tilfojede hun, nu er det laenge +siden ... jeg skrev det af efter et Nodehefte. + +Hun lagde Poesibogen ned og der faldt et lille Fotografi ud af den. Det +var Konferensraadens gamle "Hvide". Og de stod og lo ad den Gang, den +dansede midt paa Gaden i Horsens, fordi en Lirekasse spillede en Melodi, +som den gamle Cirkushest kendte; og Konferensraaden kunde ikke sidde +fast, og Lirekassen, den blev ved at spille, og Hesten, den blev ved at +danse, midt paa Gaden. + +-Men det havde nu vaeret et dejligt Dyr, sagde Karl. + +-Nu har "Smorstikkeren" set paa Stadsen, sagde han lidt efter og lagde +den Hvide vaek. + +-Vil de da kobe det? spurgte Ida. + +-Det gor de s'gu nok, sagde Karl, der saa ind i Lysene. + +-Naar de saa blot vilde holde det kont, sagde Ida og nikkede. + +-Ja men nej, ja men nej ... + +Hun greb om Karls Haender. Han rodede i alt ... Det var Mo'rs Ringe og +Brocherne og Guldkaeden og Fa'rs Signet, og han rodede rundt i det +altsammen. + +-Lysene, Lysene, sagde hun. + +Stagen raslede paa Klappen, mens hun vilde holde paa hans Haender. + +-Det er s'gu Vaerdigenstande, lo Karl. + +-Og det er min Sparekassebog, sagde Ida glad; hun holdt den graagule Bog +i den venstre Haand og gav den et Slag med den hojre. Men pludselig blev +hun ganske bleg, og stille lagde hun Bogen ned-- + +Karl stod ogsaa lidt tavs. + +-Maa jeg da aldrig takke Dem, Ida? sagde han saa ganske stille. + +-Nej, sagde hun blot; det hortes knap. + +Et Nu havde Karl lagt begge sine Haender ned om hendes Liv. Saa tog han +dem bort. Ida rorte sig ikke. + +-Hys, hys.... + +De horte Nogen paa Trappen. + +-Det er Froken Petersen.... + +-Sluk, sluk.... + +Karl fik slukket Lysene. + +-Brandt, Brandt, kaldte Froken Petersen og slog paa Doren. + +Og Ida svarede henne ved sin Seng, fra Morket: + +-Ja, ja, jeg er vaagen. + +De horte hende gaa igen, for Karl hviskede, i saadan en halvt +drengeagtig Tone: + +-Men jeg kan da blive lidt endnu ... vi kan sidde foran Kakkelovnen. + +Ida svarede ham ikke; men hun satte sig foran Kakkelovnsdoren, som Karl +havde aabnet. De horte ingen Lyd uden Lyden af Kullene, naar de sagte +smuldrede, mens Skaeret kom og veg hen over deres Ansigter. + +-Saa stille her er, sagde Karl. + +-Ja, sagde Ida: de er saa rolige idag. + +De talte kun halvhojt og sad tyste igen. Karl betragtede Ilden. + +-Men De er altfor taalmodig, Ida, sagde han og saa paa Gloderne. + +-Hvordan.... + +-Jo, De kunde godt forlange meget mer. + +-Hvordan forlange mer.... + +De holdt Hovederne halvt fremstrakte, just paa samme Maade, og de +langsomme Ord kom i samme Tone. + +-Jo, jeg mener, saadan af Livet, sagde Karl. + +De tav paany og horte kun Kullenes Fald. + +-Eichbaum--nu maa De gaa. + +-Ja, sagde Karl: om to Minutter. Egentlig elskede han jo aldrig at rejse +sig fra et Sted, hvor han sad. + +-Ved De hva', Ida, sagde han og blev ved at se paa Kullene: + +-Jeg er egentlig en Hjemmemand. + +-Ja. Ordet kom saa ganske sagte. + +Karl strakte sin Haand ud i Morket og tog hendes. + +-Tak for idag. + +-Tak, hviskede hun. + +Hun stod op og taendte Lysene. Hun var saa bleg, mens hun gjorde det, en +Bleghed, der ligesom lyste. + +Karl fik Tojet paa og ganske lydlost aabnede hun Doren. + +-Godnat, hviskede Karl og han sneg sig ud. + +Bag Doren lyttede Ida efter hans Trin: nej, der kom ingen ... og nu var +han nede. + +Hun laasede Doren igen. Det samme Smil blev ved at ligge over hendes +Ansigt, mens hun aabnede og lukkede og gemte alting. Men Lysene vilde +hun ikke slukke. De kunde braende, de skulde braende endnu--til efter The. + +Saa gik hun ned. + +... Karl var nede paa Gaden. Hans Ojne var ligesom underligt storre, +mens han gik og tyggede paa sin Cigar. + +-Ja, hun er s'gu honnet, sagde han og nikkede hen for sig. + +Han vidste knap selv, at han blev ved at gaa i den Stump Gade, hvor det +lyse Gavlvindu vendte hen. + +... Fru Von Eichbaum, der sad over Sengeomhaenget, rejste sig rask og +kaldte: + +-Julius, Herren kom hjem. + +Karl blev inde hos sig selv indtil Thetid. Efter The spurgte han, om de +ikke skulde spille et Parti Besique. De sad og spillede endnu--og der +var ikke saa lidt Cigarrog i Stuen--da Generalinden kom over for at sige +"Godnat". + +-Gud, Du, sagde Fru von Eichbaum: Du saetter Dig da og faar et Glas +Madeira. + +-Tak, Du, sagde Generalinden og tog Plads: mon det er godt mod +Natten.... + +Julius kom ind med Madeira og franske Biskuits, og de nod det sammen +under Hjornelampen. + +Efter at Karl og Generalinden var gaaede, gik Fru von Eichbaum rundt og +aabnede Vinduerne: for natgammel Rog var ubehagelig. + +... Da Ida naeste Morgen kom hjem fra Tur, stod Karl paa Trappen op til +Kontoret. Ida havde naesten taenkt det. Hun gik de Par Trin op og tog en +Rose ud af sit Kaabeknaphul: + +-De skulde have haft den igaar, sagde hun. + + * * * * * + +Fru von Eichbaum og Generalinden kastede et sidste Blik paa den +Lindholmske Lejlighed. Familien Mourier skulde ankomme med +Formiddagstoget. + +Sostrene gik gennem Vaerelserne og var tilfredse. + +-Og, kaere, sagde Fru von Eichbaum, godt er det, at vi har gemt lidt hen +af det Overflodige. + +Det "Overflodige" var visse ret tvivlsomme Silketaepper af den Slags, som +"draperede" hos Lindholms og som Fru von Eichbaum afskyede: Gud, Du, man +anvender det kun for at skjule en Plet, sagde hun til Sosteren: Og saa +bare haenger det og samler gammelt Stov. + +Generalinden nikkede: + +-Desuden, sagde hun: at ha'e alt det i et Hus med den syge Mary. + +Fru von Eichbaum gik ind i den naeste Stue, for hun sagde: + +-Dampet er her. + +-Og, tilfojede hun: saa taler vi forresten naturligvis ikke om det. Fru +von Eichbaum taenkte stadig paa det med Mary. + +-Gud, Mille, sagde Generalinden: man ved dog, hvad en Indbildning gor. +Og i vore Dage, hvor Folk vil vaere sy'e.... + +Bag Kabinettet laa Kates Vaerelse. Det var tomt. Froken Kate vilde have +sine egne Mobler med. Fru von Eichbaum stod paa Dortaerskelen og +betragtede de nogne Vaegge. + +-Ja, sagde hun: det maa jo Kate selv vide at indrette. + +Julius kom og meldte, at Drosken var der. + +-Tak, Julius. Og saa daekker Ane vel Thebordet, med blodkogte AEg. + +Sostrene gik ned i Porten og steg op i Drosken, hvor Julius sad paa +Bukken i Silkehat med Roset og privat Vinterfrakke. + +Da Toget kom ind foran Perronen, stak der et ret fyldigt og blondt +Ansigt ud af en forste Klasses Kupe. Det var Froken Kate. + +-Der er de, sagde hun. Hun havde set de to Sostre, der viftede med +Lommetorklaeder, akkurat i Hojde med deres Ansigter. + +Fru Mourier og Froken Kate kom ud af Kupeen og der blev trykket Haender +og de tre Ungdomsveninder kyssedes, mens de alle tre havde Taarer i +Ojnene. + +-Kaere Vilhelmine, sagde Fru von Eichbaum: at vi nu har Dig her. + +Hendes Stemme rent skaelvede. Fru von Eichbaum blev altid saa let +bevaeget, naar hun igen modte "dem fra hendes Ungdom". + +-Og roligt Vejr har I haft over Baelterne, sagde hun. + +-Dejligt, Du, dejligt ... Jeg sad paa Daekket med min Kaffe, mens Kate +fodrede Maagerne. + +Fru Mourier, der gjorde Indtryk af at vaere ligesaa bred som begge +Sostrene tilsammen, havde en lidt kraftigere Diktion, paavirket af jyske +Herregaarde. + +Julius tomte Rejsetojet ud paa Perronen, tilsidst en stor Flettekurv med +en vaeldig Hank. + +-Sode Born, sagde Fru Mourier: det er til Jer fra Mourier. Han fulgte os +til Frederits ... hans Orchideer er hans Stolthed. + +-Saa ta'er De det, Julius, sagde Fru von Eichbaum. + +Men hvor er Kate? + +-Aa, hun henter Hundene, sagde Fru Mourier. + +-Hundene, sagde Fru von Eichbaum: Gud, Mine, har I de Dyr med? Fru von +Eichbaum havde en nervos Forskraekkelse for alle Hunde. + +-Kaere, ellers havde jeg aldrig faaet Kate til at rejse. + +Generalinden saa nu Kate, der kom dragende med to jublende Mynder i en +Dobbeltlaenke. + +-Naa, sagde Kate, der var i en sort Rejsedragt, som lignede en +Ridekjole, og med en Maengde Solvringe op ad Armen: hils saa paa +Tanterne. + +De to Mynder begyndte paa Opfordringen at springe op og ned ad +Generalinden og Fru von Eichbaum, der vaergede for sig med Haenderne: + +-Kaere Kate, de er jo lidt voldsomme. + +De kom alle ud paa Banegaardspladsen og Fru Mourier og Sostrene gik op i +Drosken, mens Frokenen blev staaende udenfor. + +-Saa korer jeg med Viktoria og Hundene, sagde hun. + +Viktoria, en Dame i graa Spadseredragt, som stod ved Siden af Vognen, +var "Jomfruen". + +Generalinden nikkede med et "Goddag, Jomfru", og Fru von Eichbaum sagde: + +-Dyrene bringer da Julius. + +Men Froken Kate var allerede henne ved en anden Vogn, hvor hun kom op +med Viktoria ved sin Side og begge Hundene paa Bagsaedet. + +Fru von Eichbaum saa lidt nervos paa Installeringen og sagde: + +-Gud, Vilhelmine, hvad Besvaer I vil ha' af de Dyr her i en Bylejlighed. + +-Men, sagde Generalinden, det er et Par dejlige Dyr. + +De to Drosker rullede afsted, Kates bagest. Hun sad og saa frem imod det +forreste Koretoj med Julius' lige Ryg paa Bukken. + +-Saa, sagde hun, nu er vi i 'et. + +Da de var komne op i Lejligheden, gik de om i Vaerelserne, mens Sostrene +forklarede og viste. Fru Mourier sagde: Her er jo rigtig rart, og satte +sig straks ned i Sofaen med Generalinden; medens Kate, der forst fra +Spisestuetaerskelen havde taget et Overblik, blev ved at gaa omkring med +Fru von Eichbaum. + +-Her er akkurat Plads til min Servante, sagde hun, da de stod i hendes +egen Stue. Og hvor skal Viktoria ligge? + +-Til Jomfruen, sagde Fru von Eichbaum, er der et Kvistvaerelse. + +Kate trak Armene og Skuldrene op, saa alle Solvringene raslede: Naa, ja +ja, det kan vi jo altid ordne. + +Fru von Eichbaum, der holdt sig lidt rankt, vendte sig til Jomfruen og +sagde: + +-Vil Jomfru Thora saa forelobig laegge Tojet herind. + +Fru von Eichbaum havde, uvist af hvilken Grund, under Koreturen +besluttet at benaevne Jomfru Viktoria Thora. + +Inde i Dagligstuesofaen var Generalinden og Fru Mourier allerede dybt +inde i alle Vinterplaner, og man horte Generalinden, ligesom +afsluttende, sige: + +-Og Vilhelmine, saa har vi om Sondagene Petri. + +Julius meldte, at Theen var paa Bordet, og de rejste sig for at gaa ind, +men Kate maatte virkelig forst vaskes. Hvor er der et Badevaerelse? sagde +hun. Hun havde en vis selvfolgelig Maade at sporge paa. Men der var ikke +noget Badevaerelse. + +-I det hele taget, Kate, sagde Fru von Eichbaum: det er jo et Lejehus, +men man har da sine Gummibadekar.... + +Kate forsvandt med Viktoria ind i Moderens Sovekammer, mens de andre gik +til Bords og Hundene lidt efter begyndte at hyle og skrabe paa +Sovekammerdoren, til Kate lukkede dem ind. Ja, sagde Fru v. Eichbaum +inde ved Bordet: det vil jo i Laengden, Vilhelmine, blive lidt generende +for Lindholms ferniserede Dore.... + +De tre Damer talte om Aline Feddersen. Generalinden troede nok, at hun +havde vaeret i Geneve.... + +-Og hun var der vist endnu.... + +-Ja, Du, sagde Fru von Eichbaum: det er jo no'et, vi med den bedste +Villie ikke forstaar. + +Fru Mourier, der var faerdig med det andet AEg, sagde: + +-Ja--men Feddersen har nu heller aldrig vaeret andet end en +Familieforsorger.... + +-Andet? kaere Mine.... + +-Ja, og Mourier har Ret: det er nu en Gang ikke nok bare med disse +daglige AEgtemands-Rationer. + +Der blev en ganske lille Pause, til Fru von Eichbaum sagde--der var +ingen, der kunde sige, om Sostrene egentlig havde forstaaet--: + +-Jo, Du, men hvor tror Du, man traeffer mange som Mourier? + +Da Kate kom ind og satte sig, talte Fru Mourier om "Ludvigsbakke". De +havde jo set paa den og Mourier mente, at Prisen var passelig. + +-Og hvad si'er Du, Kate, sagde Generalinden. + +Kate, der puttede Franskbrod i Munden paa Mynderne, mente, der kunde jo +blive ganske udholdeligt, naar der blev bygget om, og Fru Mourier +spurgte efter Karl. + +-Gud Du, sagde Fru von Eichbaum: han passer sit Kontor. + +Og Generalinden tillagde: + +-Han gaar til og fra som et Uhr. + +Men Kate, der var faerdig med at fodre Hundene, spurgte og var for forste +Gang interesseret: + +-Hvor rider man her i Byen? + +... Efter Frokosten gik Sostrene de Par Huse hjem. De talte ikke meget, +for de kom op i Fru von Eichbaums Entre og tog Tojet af. + +-Kaere Lotte, sagde Fru von Eichbaum: lad dem nu forst komme i Orden. + +-Det er da saa rimeligt, Generalinden glattede ligesom noget ud med +Haanden: Den forste Dag--det bli'er jo altid let lidt stojende. + +Sostrene gik ind og satte sig, og Fru von Eichbaum, der alligevel +ligesom pustede ud her i sin egen gode Sofa, sagde: + +-Og Klaederne, Du, det er jo kun, at man gaar lidt med dem, naar de skal +i Butikker.... + +Generalinden nikkede, og Fru von Eichbaum saa et Ojeblik frem for sig, +for hun sagde: + +-Nu er hun jo klaedt som en ung Kone. + +-Hundene, Du, sagde Generalinden, var jo naesten som et helt lille +Optog.... + +Og som om det havde synderligt at gore med de to Mynder, sagde +Generalinden efter en lille Pause: + +-Men Du, det bli'er ikke let for en Mand.... + +Fru von Eichbaum, der overtaenkte Detaillerne, sagde, inde i sin +Tankeraekke: + +-Og Jomfruen, der var lidt Nervositet i Fru von Eichbaums Rost: hende +skal Ane jo nok vise tilrette ... Og saa er det vel bedst at la'e dem +ha'e deres Ro idag. + +-Kaere, sagde Generalinden, der rejste sig: at de kan sunde sig og +saadanne.... + +I Doren spurgte hun: Drikker Du iaften Theen ovre? + +-Tak, Du, sagde Fru von Eichbaum: jeg har iaften den lille Brandt, Du +ved ... hun har nok kun fri om Tirsdagen. + +-Aa, henner ... Ja, saa Farvel, Mille. + +Generalinden skulde lige til at gaa, da det ringede. Det var Portneren i +Lindholms Sted, der bragte Kurven med Orchideerne. I Bunden var der blaa +Druer. + +-Mille, sagde Generalinden: ved Du, det er, som man ser dem i +Vinbjergene. Jeg tror, de kan holde sig til Sondag, Du--og jeg havde +alligevel taenkt at ta'e Schleppegrells osse, nu, hvor vi havde faaet de +fire AEnder fra Vallo. + +Fru von Eichbaum ordnede Orchideerne i to Glasskaale. Da hun var faerdig, +stod hun og betragtede dem. + +-Ja, sagde hun: smukt er det ... men jeg finder jo, at de Blomster er +aengstende. + +-De har dem jo nu, sagde Generalinden, rundt om paa Herregaardene. + +Hun gik med sin Halvpart af baade Blomster og Druer. + +... Karl stod om Aftenen og ventede paa Ida udenfor Hospitalets Port, +mens den blode Sne faldt ned over hans konne Frakke. + +-Hvor De er kold om Haenderne, sagde han, da hun kom. + +De gik ved Siden af hinanden, mens han snakkede paa sin halvdraevende +Maner og Ida kun svarede lidt, ligesom hun var aandsfravaerende. + +-Jeg tror s'gu, De er bange, sagde Karl og lo. Men jeg kan forresten +godt forstaa'et ... Og han stak sin Arm ind under Idas, ligesom de +skulde staa Last og Brast. + +Da de kom ind oppe i Mellembygningen, rejste Fru von Eichbaum sig fra +Sofaen og tog imod Ida paa Dortaerskelen i Kabinettet: + +-Det var da paent, De vilde komme. + +De satte sig alle tre og Fru von Eichbaum konverserede; hun talte om +Hospitalet, med meget udpraegede A'er, og sagde: den hele Virksomhed er +jo en Velsignelse, medens Karl sad med en Raev i Ojnene og skottede til +Ida, der efterhaanden blev ligesom mindre og mindre i sit Sofahjorne. + +-Og det er jo saa betryggende at vide, at det er unge Piger fra gode +Hjem. Nu, Karl, har jo osse Adelaide begyndt at laere paa Frederiks. + +Adelaide var en Oberstdatter af Bekendtskabet. + +-Naa, sagde Karl: det var vist ogsaa det klogeste, hun kunde gore. + +-Gud, Karl, sagde Fru von Eichbaum: jeg finder det jo kun umaadelig +respektabelt. + +Der blev en lille Pause. Men saa taenkte Karl, at nu maatte der laegges +ud, og han begyndte at fortaelle en Historie fra Kontoret (det er s'gu et +utroligt Menageri, sagde han) om en gal Fader, der vilde indlaegge en +klog Son. Faderen kom korende med Sokker udenpaa Stovlerne og vilde ha' +Sonnen i Pavillonen. + +-Sonnen var i Laksko, forklarede Karl, der blev ved med sin Historie, +mens Fru von Eichbaum lo og Ida sad og smilede: aa, hun var ham saa +taknemmelig, saa taknemmelig, at han talte. Og Karl blev ved at fortaelle +Historier (han kunde formelig se, hvordan Ida blev storre i Saedet) til +de tilsidst lo alle tre hojt og muntert. Fru von Eichbaum var altid saa +glad, naar Karl talte: "Og han har saa megen Humor", sagde hun altid til +Sosteren. Nu sagde hun: + +-Men egentlig, Karl, er det ikke no'et at le af-- + +Ida spurgte om Filerarbejdet til Sengeomhaenget: + +-Om det var vanskeligt at laere. + +Fru von Eichbaum viste hende det og forklarede: + +-De kan jo prove, sagde hun. + +Og hun blev ved at undervise Ida, der forte de smaa Pinde, medens Karl +spurgte: + +-Tillader Mo'r, jeg ryger? og med Cigaretten mellem Fingrene sad han og +saa paa Idas bojede Hoved ved Siden af Moderens. + +Ida blev ved at filere, og man horte de smaa Pinde falde rask og +raslende mod hverandre, mens Fru von Eichbaum saa til og Karl sagde: + +-Det gaar jo som Kaep i et Hjul. Og Fru von Eichbaum lagde til i et +venligt Tonefald: + +-Ja, Ungdommen har adraette Fingre. + +Julius kom allerede og meldte Thetid, da Karl sagde, for han kunde ja +gu' heller ikke blive ved at snakke hele Tiden: + +-Tante Charlotte kunde komme herover til Whist, Mo'r. + +-Ja, det har Du Ret i, vi er jo et helt Parti. Jeg kan sporge hende for +The. + +Da Fru von Eichbaum var gaaet, rejste Karl sig fra sin Stol og gik hen +til Idas Sofahjorne: + +-Naa, hvad saa, sagde han og smilte ned imod hende. + +-Naa-- + +Ida saa op i hans Ansigt og smilte, hun ogsaa: + +-De er saa god, sagde hun. De havde halvhvisket begge to som Born bag en +Laerers Ryg. + +-Ja, det vil jeg nok si'e, sagde Karl og lo. + +Inde i Spisestuen fik han Klaveret op og begyndte at spille paa en Vals, +saa Strengene fog.-- + +Fru von Eichbaum var ovre hos Sosteren. Hun indbod til Whisten og sagde: + +-Kaere Du, det er virkelig en nydelig Pige--velopdragen og nydelig.... + +Det glaedede jo kun Generalinden. + +-Og egentlig har hun jo osse altid hort til Kredsen. + +Fru von Eichbaum gik over, og da hun saa Karl ved Klaveret, sagde hun: + +-Karl, det var da ret. Det er saamaen laenge siden, Du har spillet. + +-Ja, sagde Karl: det er saamaen godt for Naboerne. + +Men spille blev han ved med. + +Det var ligesom Valsen blev i Luften, mens de spiste, og Ida rejste sig +og bad, om hun maatte skaenke Fru von Eichbaums anden Kop The, og Julius +maatte lade Brodbakken fylde igen, fordi Karl havde saa vaeldig en +Appetit. + +-Tak, sagde Fru von Eichbaum, der fik sin The: ja, for mig er der jo +intet Maaltid som min go'e The. + +De blev ved at tale, til Fru von Eichbaum sagde: + +-De ved vel, at Grosserer Mouriers taenker staerkt paa at kobe gamle +"Ludvigsbakke"--rigtig vore gode Venner.... + +-Jo. Hr. von Eichbaum havde fortalt det. + +-Men, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate synes jo ikke om +Hovedbygningen. + +-Aa, sagde Ida, jeg synes nu, der var saa dejligt. + +-Hm, mumlede Karl, der stadig spiste: hun vil vel ha'e et Par +Smorstikkere til Vaaben over Doren. + +Fru von Eichbaum vidste ikke selv, hvorfor hun ikke viste Karl tilrette; +men hun sagde kun: + +-Ja, Fordringerne er jo forskellige. + +Generalinden kom, mens de sad ved Thebordet endnu. + +-Men lad Jer ikke forstyrre.... + +-Ja, sagde hun til Ida, man har allerede hort saa meget godt om Dem. + +Da de havde rejst sig, hjalp Ida Karl med at slaa Spillebordet ud. + +-Nej, nej, ikke saadan, sagde Karl og slog hende over Haenderne. + +-Vil Julius bringe Stagerne, sagde Fru von Eichbaum. + +-Men jeg spiller saa daarligt, sagde Ida, da de satte sig. Hun fik Karl +til Makker. + +-Karl, sagde Generalinden, der var i Forhaanden og gav Kort: naar man +spiller, saa tales der ikke. + +Sostrene spillede langsomt og med kloge Blik over Kortene. Man fik det +Indtryk, at de spillede Skak. Ida, der sad og bed sig i Laeben, blev rod +i Hovedet for hver Gang, hun lagde et Kort paa Bordet, mens Karl +uafladelig pludrede med Tanten. + +-Karl, sagde Fru von Eichbaum: naar man spiller, saa spiller man. + +Karl blev tavs og sad og saa over paa Ida, der blev sikrere og sad og +tog sine gode Kort frem til Stik med smaa ivrige Ryk ligesom et Barn. + +-Det er Dig, Emilie, sagde Generalinden. + +Fru von Eichbaum svarede kun ved at nikke; det var som begge Sostrene +fik Antydning af Dobbelthager, mens de spillede. + +-Det blev vores, sagde Ida og pustede uvilkaarligt ud, men hendes Ojne +lyste. + +-Froken Ida ser ud, som slap hun ud af et Dampbad, sagde Karl. + +-Froken Brandt spiller bedre end Du, sagde Fru von Eichbaum. + +-Ja-a. Naa, til Lykke, sagde han og stak, mens han plirrede med Ojnene, +sin Haand med en oprakt Tommelfinger over mod Ida, som stodte sin Tommel +imod hans: Til Lykke, sagde hun, og de lo begge to. + +Fru von Eichbaum og Generalinden talte om Spillet og bredte Stikkene ud +over Bordet. + +-Men jeg, Du, sagde Fru von Eichbaum: som sidder der med min eneste +_a-tout_. + +De spillede videre, og ogsaa Karl blev ivrig, mens Ida og han blev ved +at vinde. + +-Men Ida spiller skam en fin Whist, sagde han og glemte at sige Froken. + +-Ja, sagde Generalinden: dette er rigtig et hyggeligt Parti. + +Julius kom ind med Druerne og Madeiraen, som de nod mellem to Rubberter, +mens de talte om gamle Dage, om "Ludvigsbakke" og om gamle Brandt: Han +var en fortraeffelig Mand, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl loftede sit Glas. + +-Ja, sagde han: byder vi saa Froken Brandt Velkommen.... + +-Det maa vi, sagde Fru von Eichbaum: det var rigtig rart at se Dem. + +De drak alle fire og saa skulde de skifte Plads, da Karl, der var saa +kaad og glad, begyndte at snuse op og ned ad Ryggen paa Tanten. + +-Naar er Tante begyndt at bruge Patchouli? + +-Ja, sagde Generalinden, der ogsaa begyndte at lugte urolig til sine +egne AErmer: jeg begriber ikke, Du, men der haenger no'et ved mig den hele +Dag.... + +-Kaere, sagde Fru von Eichbaum, ogsaa ved mig. Det maa vaere fra Kate. Jeg +maerkede det jo straks, Du, paa Perronen i den frie Luft--og jeg, som har +en Raedsel for alt, hvad der er gennemtraengende: + +Karl, der satte sig sagde: + +-Det er Ess-Bouquet. Det er en Herre-Parfume, men det er forresten meget +behageligt. + +-Gud, Karl, sagde Generalinden: det mener Du vel aldrig ... en Herre i +det mindste lugter da kun af sit rene Linned. + +-Ida giver, sagde Fru von Eichbaum. Det var forste Gang, hun kaldte +hende ved Fornavn. + +De spillede igen. Karl blev helt ivrig og tavs med Fru von Eichbaum til +Makker. + +-Det er Dem, Froken Brandt, sagde han. + +Ida sad og taenkte paa, hvor Karl alligevel lignede sin Moder. Det var +dog det samme Ansigt. + +Da de to Rubberter var ude, rejste de sig fra Spillebordet og Karl og +Ida sad henne i Hjornesofaen, hvor Ida saa i et Stereoskop. + +-Naa, sagde Karl og tog et Nu hendes Haand, der laa paa Sofaen: De er jo +en fin Spiller. + +-Her har vaeret saa dejligt, sagde Ida sagte. + +-Ja, sagde Karl trevent: iaften har vi haft'et rart. + +De blev siddende ved Siden af hinanden, uden at tale meget, mens Lampen +over dem kogte sagte, og Ida, i Stereoskopet, saa paa Schweiz' skonne og +skummende Vandfald. + +Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Sofaen. + +-Aa, Du, sagde Generalinden: det gor godt at sidde. Det har vaeret en +bevaeget Dag. + +Fru von Eichbaum nikkede, og, mens de to Sostre taenkte paa de samme +Ting, sagde hun efter en lille Stilhed: + +-Gud, Du, da jeg saa Hundene, blev jeg jo unaegtelig forfaerdet.... + +De to Sostre sad lidt tavse, mens Fru von Eichbaum saa venligt over mod +de to Unge: + +-Rigtig et Par Kammerater, sagde hun og nikkede smilende derover. + +Ida flyttede hen til Bordet, hvor Sostrene sad. + +Lidt efter, mens Karl hjalp Ida Tojet paa ude i Gangen, lukkede han +Doren op til sin egen Stue. + +-Her bor jeg, sagde han og gik et Par Skridt derind; Lampen stod og +braendte. + +-Her er ogsaa et Par af Hestene, sagde han og gik endnu nogle Skridt, +mens Ida fulgte. + +-Ja, sagde hun. + +Og begge tav, mens de blev staaende, kun et lille Nu, foran de to +Billeder, som vist ingen af dem saa, indtil Karl sagde: + +-Ja, saa kom vi afsted. + +Og han lukkede Doren bag dem. + +Sostrene var blevet staaende i den halvmorke Spisestue. Fru von Eichbaum +havde usaedvanlig mange Ord for at rose Ida og hele den Brandtske +Familie. + +-Ja, sagde Generalinden: hun er rigtig sod og taknemmelig. + +-Kaere Charlotte, sagde Fru von Eichbaum, der havde vaeret noget i +Generalindens Tone, som Fru von Eichbaum ved sit Tonefald naesten +irettesatte: Hun kommer jo fra et udmaerket Hjem. Hendes Fader var +Konferensraadens hojre Haand og saa godt som en Ligestillet. + +Generalinden stod lidt og sagde saa: + +-Ja, rigtig sod og fordringslos er hun trods det, at hun er saa +velhavende. + +Fru von Eichbaum svarede ikke; hun var blevet ligesom lidt adspredt, +efter at Karl og Ida var gaaet; og pludselig sagde Sosteren: + +-Tror Du, Emilie, jeg skulde laegge mine Druer i Savspaaner? + +Fru von Eichbaum var vist inde i en anden Tankegang, men hun sagde: Mon +det ikke ta'r noget af Smagen? + +Generalinden taenkte ogsaa det. Hun vilde kun, forsigtigt, laegge hver +Klase i lidt Silkepapir. + + * * * * * + +Porten hos Fru von Eichbaum havde just lukket sig efter Karl og Ida. + +-Aa, jeg var saa bange, sagde Ida og hun slog op og ned med sine Arme +som en Fugl med Vingerne. + +-Ja, det kunde man se ... Karl stak sin Arm ind under hendes, men Ida +sagde rask, som vilde hun undskylde sig: + +-Ja, for jeg kendte hende jo kun fra Ludvigsbakke, naar hun sad overst +ved Bordet og naar hun gik Tur--forbi Fadebursvinduet. + +-Jo, sagde Karl og lo, jeg kender Moderen, naar hun er i Overtojet. + +-Og i den store Kniplingshat, sagde Ida. + +-Den har hun endnu. + +Og de blev ved at le, ikke af det, men det var ligesom de maatte le--nu, +herude, under Himlen. + +-Men iaften var der saa dejligt, sagde Ida. + +De kom ind i Gronningen, og Sneen, der var ophort at falde, laa mellem +de stille Traeer som et blodt Taeppe. Karl og Ida blev tavse, som vandrede +de igennem en Skov. + +-Hvor hun dog holder af Dem, sagde Ida sagte; hendes Stemme lod saa +blodt. + +-Ja, sagde Karl sagte, ligesom hun; og de gik et Stykke, for han sagde +langsomt og ligesom grundende: + +-Men det er nu skidt alligevel. + +-Hvordan? + +-Det Hele. + +-Nej, sagde Ida hojere og dog ikke hojt, og hun rystede paa sit Hoved. + +De gik igen, mens der var lige stille. + +-Se, sagde Ida og smilede: Vi er de forste, der gaar paa Sneen. + +-Ja, svarede Karl. + +Og de saa begge ned paa det blode Hvide, hvor deres Fodder satte Maerker +ved Siden af hinanden. + +-Det er saa kont, sagde Ida og blev ved at smile. Men da de kom til det +smalle Hjorne ved Sporvejen, losnede hun sin Arm fra hans og gik i +Forvejen--hun naesten lob. Karl gik bagved og saa efter hendes fine, +slanke Ryg. Saa suste der en Snebold lige mod hendes Nakke: + +-Tag den. + +-Karl, raabte hun. Men han blev ved og hun fik en til og en til, en ved +Oret og en til ved Kinden, indtil hun vaegrede sig: Vaersgo', sagde hun og +hun daengede ham med Sne, los Sne, en Masse Sne, i Ansigtet, forfra, +foran, bagfra og ned ad hans Frakke over Skuldrene. + +-Nej, vi gor Kvalm i Gaden. + +Hun rystede sig lige med et og holdt op: der stod en Betjent midt i den +hvide Alle, rank og ret op og ned. Men Karl han blev ved, overstadig, og +omme bag Hjornet galede han som en Hane: + +-Saa tror de deroppe, den er fem, sagde han og lo op til de borgerlige +Huses Ruder. Pludseligt satte han i Trav, stampende med Fodderne, med +Ida ved Siden, der trampede som han, som maatte de rore sig, mens Karl +flojtede. + +-Paa Mandag er det Froken Helgesens Fodselsdag, sagde Ida. + +-Skal der vaere Gilde? spurgte Karl; de blev ved at trampe. + +-Ja, vi laver Budding i Kokkenet. + +-Hva' for en Budding? + +Ida lo; det skulde vaere Rombudding, sagde hun og hun stampede. + +-Kan Mandfolk sneje sig med? + +-Hvis De gik med Qvam, sagde Ida. + +Karl nikkede, mens de stadig stampede videre, der ved Siden af hinanden, +og Karl sagde: + +-Han gaar med Jaegersk Undertoj. + +Ida lo: Hvor ved De det? + +-Det har jeg set. + +-Nu er vi hjemme, sagde Ida. De var ved Porten. + +-Men jeg folger Dem til Plankevaerket, sagde Karl. + +Og de gik, adstadigt, ind forbi Vagten, frem i den store og tavse Gaard, +hvor Gangene halvt oplyste laa som i et halvvaagent Blund. + +-Hor vore Skridt, sagde Ida sagte: her er Ekko i Gaarden. + +-Ja, sagde Karl. + +De gik forbi Laegernes Gang. + +-Hys, hvad er det? hun greb Karl om hans Arm; men saa lo hun, stille, +mens hun blev ved at lytte. Oppe i Laegegangen lod der Latter og Trin: +Det er Kandidaterne, hviskede hun. Der lod et Rabalder, mens alle +derinde raabte og lo, og Karl sprang op ad den lille Trappe og smaekkede +Doren op: + +-Hvad er dette? raabte han med en skarp Stemme. + +-Overlaegen, var der En, som skreg. Det var Qvam; og Dorene slog op og +slog i, medens Karl begyndte at le, saa det klang i Gaarden. Ida lo med +og Laegerne inde i Morket, alle lo de--til de pludselig alle blev stille. + +-Vagten, sagde Ida og gav sig til at gaa. + +Natvagten kom frem imod dem, langsomt med sin store Lygte. + +-Godaften, sagde han. + +-Godaften. + +-Det var gamle Jensen, hviskede Ida halvt forskraekket, og Karl havde +taget hendes Arm. + +De bojede ind i Mellemporten, hvor der var ganske morkt. + +-Her spoger det, hviskede Ida. + +-Hvad vil det sige? + +-Jo, her gaar de igennem, som skal do.... + +-Hvem har set det? + +-Vagterne, sagde Ida. + +Og lidt efter: + +-For her er jo Vejen til Kapellet. + +-Er De bange for det? sagde Karl. + +-Nej, ikke nu, hviskede Ida og nikkede. + +De kom forbi Vaskelaengen hen til Lygten over Pavillonens Laage. Derinde +laa Huset, lukket og tavst. Rundtom daekkede Sneen alle Havernes Traeer. +Ida blev staaende med sin Arm i Karls: + +-Hvor er her kont, sagde hun. + +Hun saa rundt paa det altsammen: + +-Hvis det nu blev stjerneklar!, sagde hun.... + +-Godnat. + +Karl horte Doren aabnes og lukkes. + + * * * * * + +Det var et Par Dage efter. Ida kom om Aftenen ind paa Kontoret med en +Meldeseddel. Det var sent, og Karl havde allerede Tojet paa og vilde, +ene, til at slukke den sidste Lampe, den over Skranken. + +-Hvor det er laenge siden, jeg har set Dem, sagde Karl. + +-Ja. + +-Hvorfor? + +-Jeg kan ikke komme altid, sagde Ida, der ikke selv vidste, hvorfor hun +naesten hviskede, og hun rakte ham Seddelen, mens hun bojede Hovedet frem +under Lampen. + +Karl tog den og berorte hendes Haand. + +-Ida, sagde han blot; han havde bojet sig ned og kysset hendes lysende +Hals. + +-Ida. + +Uden Ord havde hun losnet sine Haender fra ham. Langsomt og forsigtigt, +naesten som turde hun ikke traede, gik hun frem over den halvdunkle Gaard. +Der var saa stille i hendes Hjerte.... + +Froken Kjaer stod i Doren til Spisestuen, hvor Damernes Stemmer lod hojt +og imellem hinanden, og hun lagde sin Arm ned om Idas Liv, da hun kom. +Men Ida skod den langsomt bort med Haanden. + +-Naada, sagde Froken Kjaer, mens Ida satte sig ved Doren: Maa man ikke +laenger rore ved Jomfruen? + +Langs Bordet var alle Damer i snakkende Bevaegelse. Froken Kaas, Froken +Boserup og Froken Roed havde flyttet deres Stole ud paa Gulvet og talte +ivrigt og hojt om den nye Forening, Froken Boserup vilde danne, en +Forening af Plejerskerne baade paa Frederiks og paa Kommunen: En Liste +var der sendt ud og et Mode skulde der sammenkaldes. + +-Forelaesningsstuen vil han vel ikke naegte os, sagde Froken Kaas. "Han" +var Professoren og Ordet kom som med en hidsig Streg under, mens Froken +Boserup begyndte at slaa ud med Haenderne mod Froken Krohn fra den gode +Gang og sagde, at der maatte vel endelig, selv om vi ogsaa er Kvinder +(det var en Talemaade hos Froken Boserup), kunne opdrives saa megen +Standsinteresse, at man en Gang kunde faa Rettigheder.... + +De tre blev ved at tale meget hojt, medens Froken Helgesen sagde fra sin +befaestede Plads bag Maskinen: + +-Det maatte vel i hvert Fald ske efter Samraad med Laegerne. + +Froken Kaas, der forarget skod Brystet frem i sit Bluseliv, men lod som +hun ikke horte det, sagde: + +-Jeg er gerne Sekretaer, hvis det da er Meningen, at vi skal vaere +uafhaengige. Froken Kaas var saa at sige ustandselig Sekretaer, saa for +Indsamlinger og saa for Adresser. + +Froken Roed talte om, at hvad der maatte virkes for--men jeg mener +rigtignok, som Froken Helgesen, i Samraad med Laegerne--var Forkortelse +af Vagten og dernaest Understottelse til Ferieophold.... + +-Forst skulde vi faa forbedret Kosten, sagde Froken Overud paa sit +Fyenske. + +Men Froken Friis, der sad med opskudte Skuldre, tilbagelaenet i sin Stol, +sagde til Froken Roed: + +-Nej, Tak for mig. Saa skulde man ovenikobet vaere sammen med sine +Kolleger--ogsaa udenfor Tjenesten. + +Ida havde ikke talt. Det var, som sad hun, i Skaeret af Flammerne, ene, +midt blandt de andre, i en lysende Ensomhed. + +Saa sagde Froken Kaas pludselig: + +-Men hvad siger Brandt? + +-Jeg horer, sagde Ida, bestandig med det samme Udtryk i sit Ansigt. + +Men Froken Boserup sagde: + +-Froken Brandt interesserer det vel ikke. Hun har jo "Bogen" ... Og hun +slog den hojre Haand ned mod sin flade Venstre.... + +-Ja, den kender Boserup, sagde Froken Friis til Krohn. + +Froken Kjaer, der fandt, at Boserup havde vaeret uforskammet, gik igen +over til Ida og forte Haanden hen over hendes Haar: + +-Pyh, sagde hun, det visse er, Jomfru, at vi bli'er af med Kontingentet. + +Ida havde vist slet intet hort. Hun saa kun et Ojeblik, smilende, op i +Kjaers Ansigt. + +-Har De set deres Skygger, hviskede hun, mens hendes Ojne lo: hvor de +ser saere ud. + +Paa Vaeggen bag de ophidsede Damer flod deres hidsige og store Skygger +spraellemandsmaessigt ud og ind. + +Og de lo begge to, med en forskellig Latter; Ida saa ganske stille, saa +langt borte fra som fra en fjern Verden.... + +Indtil Froken Kaas kom derover og talte til hende om Foreningen igen: +det gjaldt dog virkelig for Standen om at virke for en vis Uafhaengighed. + +Men Ida blev ved at le, saa ganske sagte. + +Froken Friis var ogsaa kommen derhen og spurgte i Forbigaaende Froken +Kjaer, hvad hun skulde vaere i til Froken Helgesens Fodselsdag. + +Ida saa pludselig op, og et stort Smil gik hen over hendes Ansigt: + +-Jeg skal vaere i Gult, sagde hun. + +Det kom paa en Gang saa lyst og saa hojt, at Froken Kaas holdt inde. + +Hun havde netop gentaget, at det var som Stand, man maatte gore sig +gaeldende. + +Ida gik op. + +Patienterne var komne til Ro, kun Doktoren paa "A" sad oppe i sin Karm +foran det aabnede Vindu og stirrede ud i Aftenen. Ida stod og saa +derind, da Noglerne lod. Det var Qvam, og han satte sig hen paa sin +vanlige Plads paa Bordet. + +-Tror De, at han er gal, sagde han med en Bevaegelse hen imod "A". + +Ida rystede paa sit Hoved: + +-Nej, jeg tror det ikke, sagde hun. + +-Ja, jeg ikke heller, sagde Qvam. Fa'en ta' mig, om jeg vilde sende ham +til Skt. Hans.... + +-Men, sagde Ida, hun talte bestandig med den samme stemme, en Stemme, +der ligesom var fra andre Sjaelens Egne end Ordene, som hun sagde: +hvorfor er han her da egentlig? + +-Ja, sagde Qvam, og han forte det ene Ben dovent mod det andet: han er +jo Statistiker.... + +-Ja?.... + +-Og saa har han forset sig paa det Uundgaaelige--paa det Uundgaaeliges +Lov, som "de store Nordmaend" vilde sige (Qvam talte i en Tone, som +gjorde han let Nar af sine egne Ord). Han vil, ser De, udregne det Hele +... at naar, for Eksempel, faktisk hvert Aar omtrentlig det samme Antal +korresponderende Vaesener saetter et Syvtal for et Nital i Adresserne paa +Konvolutterne, ganske ligesom i hvert Femaar det samme Antal drukner ved +at trave ud paa for tynd Is ... saa er det fordi de maa gore det, +ligesom de, der haenger sig, maa haenge sig og ikke en Gang kan faa Lov at +skyde sig, naar de vil tage Livet af sig.... + +Qvam tav lidt: + +-Og det vilde jo vaere lige drojt nok, sagde han, om man ikke en Gang +havde Lov til at vaelge Vaabenet. + +-Men er det ikke sandt? sagde Ida. + +-Ja, det er Sporgsmaalet, sagde Qvam. + +Og lidt efter tilfojede han, idet han forandrede Stilling: + +-Det var jo ogsaa rart nok, om man vidste, hvilken Rubrik man var kommen +til Verden for at hjaelpe at udfylde. + +-Hvorfor? sagde Ida kun; men hendes Stemme lod naesten, som folte hun en +eller anden hemmelig Glaede. + +Qvam saa paa hende. + +-Nej, saagu, sagde han saa og satte Benene ned paa Gulvet; det kan jo +egentlig ogsaa vaere det samme. + +-Naa, brod han op; jeg skal ind med Sprojten. Han purrede op i +Nakkehaaret med venstre Haand. Det er s'gu alligevel det, jeg helst +giver de Patienter. + +-Men De giver dem aldrig nok, sagde Ida. + +Og lidt efter lagde hun til, for Tankerne kom og gik saa lysende og saa +hastigt i hendes Hjerne, som ellers var saa langsom: + +-Doktor, egentlig burde alle Mennesker vaere lykkelige. + +Qvam aabnede Doren til Kvinderne, og et Par Skrig slog ud imod dem: + +-Saa, nu aabner vi Buret, sagde han. + +Men Ida horte ham ikke. + +Herren paa "A" havde skudt sin Dor op, og, rank, stod han paa Taerskelen: + +-Nu kommer jeg, Hr. Doktor, sagde Ida. Hun skulde lukke Skodderne. + +-Tak. + +Dr. Qvam gik hen ad Kvindernes Gang. + +-Hun ser s'gu ud som Frithjof, naar han horer Musik, sagde han til sig +selv. Han taenkte paa Ida. Frithjof var en Wagner-elsker blandt hans +Venner. + + * * * * * + +Det var Lordag Eftermiddag. + +Froken Krohn fra Kvinderne, der var fritagen fra Tjeneste paa Grund af +Forkolelse, sad ovenpaa paa Mandssiden, for Ida var i Kokkenet: hun var +den bedste til Madlavning. + +I Kaelderkokkenet var der Ild og Varme. Josefine var ifaerd med +Wienerkransene og smurte AEggehvide over dem med en Fjer, mens Ida +piskede Blommerne til Buddingen, saa hun pustede. + +Josefine talte om sin Bedstemoder i Holbaek: der havde de hver Sondag +bagt Franskbrod. + +Henne fra Kaeldergangen, hvor de fire var til Arbejde, horte man +Bertelsens Sav, der gik i Braendet. + +-Det blev forresten dejligt, sagde Josefine om det fine Brod i Holbaek. + +Ida blev ved at piske, mens Jernet klang i Skaalen. + +-De braendes, de braendes, sagde hun, og Josefine fik Ovndoren op og +flyttede og skubbede til Kransene. + +Ida stod og saa paa dem; der stod saadan en dejlig Damp op fra de +brunede Kager. + +-Paa "Bakken" lagde vi al Dejgen. Alting, sagde hun og lo: bare Schroder +og jeg.... + +Det var Sommermorgenerne, de bagte, Schroder og hun alene; de andre sov, +og Vinduerne stod aabne ud til de duggede Marker. Saa kom Folkene ud af +Avlsporten i en lang Rad, og Forvalteren kom over og sagde "Godmorgen" +og fik Kaffen rakt ud paa Baenken, med det friske Brod. + +-Men der var no'et at ta'e af, sagde Ida. Hun kunde ikke faa Poserne +store nok og langt nok til Bunden. + +-Naa, sagde Josefine: her bli'r de vel ogsaa fodret. + +Doren gik. Froknerne listede fra Vagten og kom for at se til: Fingrene +af Fadet, sagde Ida og slog Froken Kjaer over Haanden. Boserup stod ved +Kokkenbordet og tog et Overblik over Produkterne. Hun fik en lille +Haandfuld skoldede Mandler stukket i sin Baglomme, for hun gik. + +-Pas paa Doren, sagde Ida: pas paa Doren for Laegerne. + +Den varme Damp stod helt op i Gangene. + +I Kokkenet blev der stille, mens man paany horte Bertelsens Sav gennem +det store Braende. + +-Josefine, sagde Ida: jeg gi'er dem alligevel nogle Kager derinde. Hun +lagde hastig nogle Kranse paa en Tallerken og svippede gennem Gangen, +ind i Kaelderrummet, hvor de tre Gamle sad over Maatterne og flettede +mekanisk, som vidste de ikke selv, hvad de tog sig til, mens Portor +Sorensen sad, sovnig, laenet til en Vaeg, og Bertelsen forte Saven, +hidsigt og uens, gennem sit Braende. + +-Vaers'go, sagde Ida og lagde tre Kager paa hver af Maatterne, saa rask +som havde hun stjaalet dem. + +-Vaers'go, Bertelsen. + +-Det er til Dem, Sorensen, og hun rakte ham Tallerkenen. + +Der lod en Stemme bag hende: + +-Hvad er det? + +Det var Qvam, der stod i Doren. + +-Det er Kager, sagde Ida med et Saet og lob forbi ham. + +Men Qvam fulgte med ind i Kokkenet: Naa, her er rigtig Sondag, sagde han +og satte sig ved Skorstenen. + +-Nej, her er Lordag, sagde Ida og lo. + +Qvam fik sig ogsaa en Krans og sad og saa til. + +-Ved De hvad, Froken Brandt, sagde han: Dem kan jeg s'gu godt li'e.... + +Ida var faerdig i Kokkenet. Men Froken Krohn maatte alligevel blive hele +Vagten: for Ida skulde to AErinder--ud at kobe. Det skumrede allerede, +da hun kom over den store Gaard i glad Fart. Midt paa Fortovet modte hun +Eichbaum, men smilte kun og lob ham forbi: + +-Jeg har saa travlt, sagde hun og lob videre. + +Karl blev staaende og saa efter hende. Han havde slet ikke talt med +hende siden den Aften, og han vidste ikke rigtig, hvordan det stod.... + +Men nede ved Porten vendte ogsaa Ida sig igen og smilede, mens hun viste +ham sin Pengepung, som hun rystede. + +Qvam var lige kommen ud af Mellemporten og saa efter Ida med Haenderne i +Bukselommerne. + +-Ved De hva', sagde han til Karl: det var s'gu alligevel en rar Kone at +ha'e siddende i en Landlaegebolig. + +-De kunde jo fri, sagde Karl, der paa en Gang havde givet sig til at +lege Jonglor med sit Nogleknippe. + +-Ja, sagde Qvam betaenkelig: men jeg vilde nu alligevel aldrig ha'e en +Kone med Penge. + +Karl bare lo og lod Nagleknippet flyve gennem Luften: + +-Det maa s'gu vi andre, sagde han og gik ind i Porten. + +Han vidste ikke selv, hvordan han var falden ned i Kaelderkokkenet til +Josefine, der gik og ryddede op. + +-Her er dejlig varmt, sagde han og sad og strakte Benene, mens han saa +rundt paa alle Karrene, hvor Ida havde braset. + +Ida havde taget en Droske. Der blev mere og mere, som maatte kobes til +Froken Helgesens Fodselsdag: Hun vilde give hende seks Flasker rigtig +god Vin--foruden den Visitkortskaal.... + +Det kunde hun da godt, naar hun pyntede Kurven med Blomster. Og +Blomsterne, dem kunde de saa bruge paa Bordet, for der skulde vaere +rigtig med Blomster og rigtig lyst.... + + * * * * * + +Det var Sondagaften, efter Middag, hos Generalinden. + +Da Karl kom tilbage efter sin Tur, bragte Julius netop Maskinen ind. + +I Dagligstuen gik en stille Whist ved to Borde, mens Froken Kate saa til +med lidt tunge Ojenlaag, siddende i en Hjornesofa ved Siden af Froken +Fanny Schleppegrell, en Dame med Underbid, der forberedte sig til +Hofdame. + +Karl satte sig ved Siden af dem, og Froken Schleppegrell spurgte, om det +sneede endnu. Det var afskyeligt for Ens Fodtoj med det evige Sjap. + +Kate sagde pludselig til Karl: Ved De hvad? jeg havde taenkt mig Dem +ganske anderledes. + +-Saa-aa? sagde Karl ret uberort. + +-Ja, sagde Kate, jeg havde oprigtig talt taenkt mig Dem adskilligt +morsommere. + +Hun sad lidt og saa ud mod de to arbejdende Whistborde, og saa sagde +hun: + +-Foregaar dette hver Sondag? + +Karl brast i Latter, saa de lo sammen. + +Julius meldte, at Theen var inde; men Generalinden sagde: + +-Vi venter Admiralen. + +Admiral Schleppegrell gik efter Kaffen i "Athenaeum", mens han lagde +Vejen baade frem og tilbage gennem Ostergade et Par Gange, og han kom +ikke tilbage indenbords for paa Slaget. + +Men Julius sagde: + +-Admiralen er i Gangen. + +De brod op fra Whistbordene, og midt mellem Diskussionen om Spillene +horte man Fru Schleppegrell, der altid talte lidt i Diskanten, sige til +Fru Mourier: + +-Gud, Vilhelmine, kalder Du det en Ulejlighed? + +Man skriver kort og godt sine Ordrer bag paa et Brevkort.... + +Admiralinden talte om "Printemps". + +Der hortes et Godaften henne fra Kabinetsdoren, og Admiralen, der stod +og gned sig i Haenderne efter Vandringen, sagde: + +-Nu skal det vaere rent galt med Fru Aline.... + +-Gud, Schleppegrell, hvordanne? Generalinden gik et Par Skridt imod ham. + +-Ja, Vedel sagde det, at Fyren er nok rejst fra hende--og der skal hun +sidde.... + +Fru von Eichbaum havde--der var et Ojeblik stille--fort Haenderne op til +sine Ojne: + +-Aa, den Stakkel, sagde hun sagte. + +-Ja, sagde Admiralen, der bod Armen til Fru Mourier: Vedel sagde s'gu +det. + +De begyndte at gaa ind til Bordet, mens man, midt under Stojen fra +Stolene, horte Fru Schleppegrell sige med sin lidt skingrende Stemme: + +-Ja, der har vi Mandfolkene. + +Og Karl, der skod Stole frem til Froken Fanny og Kate, mumlede: + +-Saa, skal det nu gaa ud over Mandfolkene. + +Kate, der horte det, gav sig til at le, og Karl sagde: + +-Hvad ler De af? + +-Hm, sagde Kate og slog ganske lidt med Hovedet: jeg taenkte kun, de har +vel vaeret to om Fornojelsen. + +Oppe ved den anden Bordende blev Fru Schleppegrell ved at tale hidsigt +og halvsagte, ud over Bordet, indtil Fru Mourier, der drak The af en +Kontorkop, sagde: + +-Ja, det nytter ikke, Anna, Mourier har Ret: de fleste, de ta'er nu en +Gang, hvad de kan faa.... + +Admiralen, der lo, sagde: Der er s'gu no'et i det; og Generalinden, der +saa hen over Kate og Froken Fanny, ved hvis Plads der stod en Flaske +Barnemaelk, sagde: + +-Ja, jeg finder jo, at.... + +Men Fru von Eichbaum, der stadig var meget bevaeget og havde Taarer i +Ojnene, horte ikke Sosteren, men sagde med en Stemme, som traf hun en +Afgorelse: + +-Dernede kan Aline jo ikke blive. + +Fru Schleppegrell, i hvem det gav et Saet, saa hun drejede Hovedet som en +Vipstjert, sagde: + +-Men, maa jeg sporge, hvor skulde hun da ta'e hen? ... Herhjem kunde Du +vel ikke taenke Dig? + +Fru von Eichbaum sagde langsomt: + +-Det bliver vel vor Sag, Anna. Vi kender dog alle Aline--naar hun er sig +selv. + +Der blev en lille Stilhed, og Admiralen sagde: + +-Ja, det er s'gu en forbandet Historie; mens Fru Mourier, der nikkede +bestemt, to Gange, ned mod sit Silkebryst, sagde over til Fru von +Eichbaum som en Tilstaaelse: + +-Jeg holder nu af hende. + +Og man horte Fru Schleppegrell, der talte igen, sige, i en lang +Ordstrom: Gud, Du ved da, Vilhelmine, at jeg kaster ikke med Sten-- + +Karl sad og ludede lidt med Hovedet og saa over paa sin Moder; der var +ligesom et Glimt i hans Ojne. + +Da de havde rejst sig fra Bordet, stod Fru Mourier henne hos Fru von +Eichbaum: + +-Du er dog altid den gamle, sagde hun og tog hende kraftigt i begge +Haender. + +-Kaere Vilhelmine, sagde Fru von Eichbaum: man slaar jo dog Kreds om +sine. Og rejser ingen anden, rejser jeg. + +Karl stod bagved sin Moder og lod sit Overskaeg svagt rore ved hendes +Skulder, naesten som han kaertegnede den. + +-Tak for The, sagde han, halvsagte. + +Ogsaa Fru Schleppegrell kom derhen: Emilie, sagde hun, Du misforstaar +dog ikke--Du ved jo, at kom hun.... + +-Anna, al den Slags Ting, sagde Fru von Eichbaum, doer jo ogsaa ud, naar +der blot ikke tales om det. + +Karl var inde i Spisestuen. Han var paa en Gang blevet saa straalende +lystig, at han gjorde Kortkunster for Kate og Froken Fanny. Saa lod han +Kortene som en Dobbeltstraale falde ned paa Bordet. + +-Ka' De det? sagde han. + +Kate, der tog Kortene, sagde: + +-Nu er De lystig nok. + +-Ja, sagde Karl og saa hende lige ind i Ansigtet, mens han slog den ene +Haand imod den anden: for imorgen skal jeg i Dameselskab. + +... Familien Schleppegrell gik hjemad efter at have sat Fru Mourier og +Kate af ved deres Port. Admiralinden gik foran med Fanny. De talte om +Kate: + +-Ja, Fanny, sagde Admiralinden: men jeg vilde jo i dit Sted alligevel +nytte Lejligheden til at tale Fransk. Pigebarnet har dog vaeret hele to +Aar i Lausanne. + +-Schleppegrell, sagde hun og tog sammen i sine Skorter, mens hun +standsede: AEnderne var fra Malle Bardenfleth paa Vallo. + +... Fru von Eichbaum og Karl var kommen over hos sig selv, og Karl stod +i Doren til Dagligstuen. + +-Ved Du, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate er jo sod, men, synes jeg, +nok lidt urolig. + +-Hun er vist meget grinagtig, sagde Karl, der trak i Overskaegget. + +-Ja, men hun maa dog poleres. + +Fru von Eichbaum gjorde en ganske lille afvaergende Bevaegelse med +Haanden: + +-Hun har en ganske egen Maade at saette sig paa i en Stol og saadanne. +Men paa det kender jeg jo Mourier--med sine dristige Ideer. + +Fru von Eichbaum daekkede sit Kniplebraedt til, mens hun sagde: + +-Lille Ida Brandt har vel ikke fri paa Tirsdag? + +-Nej, de slipper kun af Buret hver tredje Uge. + +-Det var Skade, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl gik. + +Fru von Eichbaum syslede laenge endnu, for hun slukkede og gik ind. Doren +mellem Dagligstuen og Kabinettet havde hun vist glemt at lukke. Det +haendte oftere i den sidste Tid. + +... Hjemme havde Fru Mourier og Kate nydt et Eftermaaltid i deres +Spisestue. + +-Vorherre bevare mig vel, der skal vi vel kun en Gang om Maaneden. + +Fru Mourier svarede ikke, men Kate sagde: + +-Naa, han er da den bedste ... Ham kan man da faa no'et at vide af. + +Hun mente Karl. + +Kate gav Moderen Godnatkys og trak sig tilbage til Viktoria. + +Naeste Morgen kom der Telegram fra Mourier, at han havde kobt +"Ludvigsbakke". Fru von Eichbaum, der skulde i Butikker med Vilhelmine, +kom, da Fru Mourier og Kate skulde til Frokostbordet. Hun spiste ellers +ikke saa gerne deroppe paa Grund af Hundene. + +-Du, sagde hun til Generalinden: de Dyr, man faar ikke sin rette Madro. + +Men idag blev hun i Anledning af Nyheden. + +-Naa, sagde Kate, saa er det jo gjort. Men Engelholm vilde rigtignok +have vaeret stadseligere. + +Alligevel syntes Kate, de burde drikke paa Begivenheden, og hun lod +Viktoria hente en Flaske Bourgogne af den, der havde ligget i Kaelderen +hjemme i Aarhus fra hendes Daab. + +De tre Damer klinkede. + +-Ja, sagde Fru von Eichbaum: til Lykke, Vilhelmine, til Lykke. + +Kate skod sit Glas frem: + +-Det er vel mig, der skal ha'e Gaarden. Hun tomte Baegret og fortsatte: + +-Men saa kan man idetmindste faa et Par Ridehopper herover, for +Besaetningen folger da med. + +-Et Par, Kate?.... + +-Ja, no'en maa der jo ride med mig, sagde Kate: Karl kan vel gore det. +naar vi har Hestene.... + +-Ja, hvis han bare havde Tid fra Kontoret, sagde Fru von Eichbaum. + +Kate drak et Glas Bourgogne til, paa Ankomsten af Hopperne. + + * * * * * + +Det blev Mandag Aften. + +Froknerne, der havde haft Dagvagt, havde Festkjolerne liggende udbredte +paa Sengene. Men Ida, der havde sat Lys i Stagerne hos Froken Helgesen, +havde travlt og lob op og lob ned. Der var stadig mer, der kunde pynte +paa Froken Helgesens Bord: Asietter og Blomsterglas og tre +Glasskaale--og alt kom det ud af Chatollet som af en Tryllekunstners +Hat. Der var ogsaa de fem smaa Lamper, dem kunde man taende mellem +Blomsterne. Ida bragte dem ned og stillede dem op. + +Froken Helgesen, der var i graa Kjole med matte Silkelaeg, sagde: + +-Tak, Brandt, Tak, ja, vi gar det jo paa en Maade sammen. + +-Det er kun saa dejligt, det kan bruges, sagde Ida, der smilte og +ordnede. Blomster maatte der nu, i en Krans, om hvert Buddingefad. + +-Men det bli'r kont. sagde Ida, der selv gik et Skridt tilbage for at +se: Hvor alt det gamle Solvtoj dog skinnede, og hvor laenge det var, +siden det var blevet brugt. + +Froken Helgesen, der ligesom vilde faeste Ojnene ved noget, der var +hendes eget, sagde og trak lidt op i det Krone-forsynede Kort, der var +stukket ned i Mosset: + +-Hr. von Eichbaums Trae er sjaeldent. + +Karl von Eichbaums "Gloire de Dijon" rankede sig stoltelig midt paa +Gulvet. Froken Helgesen havde allerede vaernet hver af de gule Kalke med +smaa hvide Papirsgarneringer. + +-Ja, sagde Ida og saa ind i en af de gule Knopper: den er saa smuk. + +-Men hvad er Klokken, fo'r hun sammen. Alle Froknernes Blomstergaver +skulde flyttes fra Fodselsdagsbordet over paa den ene Ende af +Spisebordet. Froken Helgesen bar og Ida stillede sammen. Det blev til en +hel Krans, om Froken Helgesens Plads, af Urtepotter og Blomsterkoste. + +-Hvor Kjaers er nydelig, sagde Ida. + +-Alle har vaeret saa venlige, sagde Froken Helgesen, der begyndte at faa +Vaertindefeber og ikke rigtig saa noget mere, men sagde: + +-Mon der ogsaa bliver Stole nok. + +-Dem flytter vi ned fra os, sagde Ida, der blev ved at ordne. Froken +Boserup havde skaenket en Hjerteblomst, der lugtede en Smule stygt og som +saa ud, som var den om Morgenen kommen i Potte fra et storre Bed. + +-Den stiller vi paa Sybordet, sagde Ida. + +Det bankede, men det var kun Froken Kjaer. + +-Nej-ej, saa her er sjov, sagde hun og blev staaende midt for Bordenden: +Det var dog storartet. + +Alle Lys var taendte og tre Lamper skinnede over Blomsterne. + +-Ikke? sagde Ida og virrede glad med Hovedet. Men se saa nu, sagde hun, +og hun taendte de smaa Lamper, gule og rode, rundt paa Bordet. + +-Nej, det var storartet, sagde Kjaer igen og saa ud over Solvtoj og +Blomster og Buddinger: det var brillant. + +-Ja, sagde Froken Helgesen, her er ganske festligt. Og Stuen er jo +heller ikke saa lille. + +Ida vilde lobe, da det bankede igen. Det var en Portor, der skulde hilse +fra Dr. Qvam. Dr. Qvam havde i sidste Nu ogsaa maattet give noget og +havde paa Hjornet af Frederiksborggade kobt en Kasse Konfektblommer med +en koloreret Spanierinde paa Laaget. + +-Det er Prinsesseblommer, sagde Froken Kjaer, der kendte Emballagen. +Froken Helgesen stillede Frugterne hen: + +-Det er saa kont af Laegerne, at de viser En en Opmaerksomhed. + +Ida var oppe paa Vaerelset, hvor den gule Kjole endnu laa i et stort +Musselin. Hun havde lige faaet Spritlampen taendt foran Spejlet, da det +bankede. Det var Froken Boserup, der virkelig maatte "laane no'et til om +Halsen". + +-Flammer De Haaret? sagde hun pludselig til Ida henne midt fra Gulvet. + +-Ja, jeg vilde kun forsoge, sagde Ida og blev blodrod. + +Boserup havde i en af Idas Skuffer fundet et Tylssjal med lange Ender. + +-Bruger De de to Naale, sagde hun pludselig og pegede paa en Solitaire, +som hun tog og faestede i Sjalet, mens hun iovrigt formente, at "Flammer" +bare gjorde Ansigtet gammelt. + +-Nej, det er da egentlig kont i Lyset, sagde Ida. + +-Naa, naar man vil ha'e den Ulejlighed. Det skulde ikke vaere mig. Men +Lysten er jo forskellig her i Verden. Farvel saalaenge. + +Ida laasede Doren; nu vilde hun vaere alene, nu hun skulde ha'e Kjolen +paa. + +Nede var Froknerne komne, en efter en, mens hver Nyankommen hilstes med +Udbrud over hendes Klaeder: Nej, se Friis, nej, se Friis, raabte de, og +der blev igen mer stille; ingen vidste rigtig, hvad de skulde sige, +fordi hver syntes, de maatte sige noget andet end almindeligt; og de +begyndte for sjette Gang at tale om Bordet, der stod midt i Stuen naesten +ligesom for fint--medens Froken Helgesen blev ved at gentage, at de +maatte dog saette sig; og Froknerne sad langs Vaeggene, med Skoene frem +under Kjolen, som om de aldrig havde vaeret her for. + +Kun Froken Friis tog, fra en Laenestol lidt ude paa Gulvet, med Haenderne +over Kors i sit Skod, et Overblik over Tingene og standsede Blikket ved +Frilandsplanten paa Sybordet. + +-Det er da Boserups, sagde hun til Kjaer: Gud, hvor det ligner hende i +Prisen. Men Bordet er paent. + +-Det er Ida, der har daekket det, sagde Froken Kjaer, der gik omkring til +alle Mennesker og sagde: Det er Ida. Hun kaldte hende altid ved Fornavn, +naar hun ikke selv var tilstede. + +Ida syntes naesten hun blev helt rod, mens hun stod udenfor Doren og +aabnede den og kom ind og Kjaer raabte: + +-"Jomfruen" har flammet Haaret. + +Alle Damerne rejste sig fra deres Pladser og Froken Kjaer og Froken Friis +klappede i Haenderne, til de alle fulgte efter, mens Ida stod helt rod i +Kinderne i Lyset, og der dannede sig en hel Kreds om den gule Kjole. + +-Hun er knusende, sagde Froken Kjaer, der brod ud af Kredsen, og tog om +Ida, som vilde hun mase hende. + +Der var blevet lidt livligere, og man horte Froken Helgesen sige: Ja, +saa kunde vi vel snart begynde, da det bankede igen. Det var Eichbaum og +Qvam. der rystede Froken Helgesens Haand og sagde: Ja, der er s'gu +ingen, der har bedt os, men vi gaar ind paa vort Ansigt. Imens gik Karl +rundt og bukkede med haengende Skuldre, i en parisisk Redingote, hvis +Foer knitrede lidt, naar han rorte sig. + +Froken Helgesen, der var ganske smigret ved hans formelle Vaesen, sagde: + +-Hr. von Eichbaum, det var en saa smuk Opmaerksomhed; og hun tog om hans +lange og kolige Haand, for Karl bukkede videre, mens Josefine, hojbarmet +og med Husarsnore paa Kjolen, bad Saucen om og Damerne begyndte, lidt +langsomt og halvt hojtideligt, at tage for sig af Buddingen. Men Qvam, +der stod og saa rundt paa de mange stramme Froken-Korsetter, sagde til +Froken Kaas: + +-Dette er s'gu for alvorligt. + +Og han tog Madeira'en og begyndte at skaenke i Glassene for at haeve +Stemningen. Froken Brandt, sagde han, De maa hjaelpe mig.... + +Ida kom frem af Krogen ved Hjerteblomsten, hvor Froken Friis lige til nu +havde undersogt den gule Kjole som en Art Fagmand, og hun tog Bakken med +Glassene. + +-Er det Dem, der byder, sagde Karl saa underligt sagte og tog et Glas. + +Han blev staaende med sit Glas: + +-De er saa kon, sagde han med den samme Rost, og hun syntes, hun slet +ikke kendte hans Stemme. + +Hun saa ikke op, mens hun sagde noget--det var vel noget om hans Blomst. + +-Man maatte jo gore noget for at vaere velkommen, sagde Karl, men det +var, som om han sagde hende en hemmelig Ting. + +Saa kom Kjaer bagfra og tog om Idas Liv: + +-Ja, er hun ikke nydelig, sagde hun og ligesom vuggede hende ind til +sig. + +-Jo, man kender slet ikke Damerne igen, sagde Karl. + +-Nej, sagde Froken Kjaer: vi kommer ogsaa saa sjaeldent i Klaederne. + +Ida gik videre. Det var, som om hun var saa myg i Linjerne og ligesom +saa kaelen i Figuren, mens hun bojede sig frem over Froknerne og bed dem. + +-Hvad har Kjolen kostet? sagde Boserup, da Ida kom forbi, og hendes +Sidemand lo. Qvam fortalte Historier nede ved Bordenden, og Damerne +flyttede Stolene sammen og rejste sig og tog selv. Ida horte, at nu lo +ogsaa Karl, deroppe hos Kjaer. + +-Det er Frokenen, der har lavet Buddingen, blev Josefine ved at sige, +mens hun bod om. + +Der blev en stor Jubel, da Doren gik op for Froken Koch, og Qvam raabte: +Skaal, Froken Koch; mens de alle klinkede. + +-Naa, der er ogsaa Mandfolk, sagde Froken Koch, der ikke var i andet +Festskrud end en ren Krave. + +-Ja, to, sagde Karl og bukkede. + +-Det ser jeg, sagde Froken Koch, og de lo igen. + +De begyndte at le af ingenting og talte hojt, forbi hinanden, mens +Froken Boserup diskuterede om Foreningen og Froken Kjaer og Froken Krohn +lavede sig Brystbuketter af Blomsterne fra Bordet. + +-Kjaer stjaeler, Kjaer stjaeler, raabte de oppe fra. + +-Nu bli'er her livligt, sagde Ida, hun gik Karl forbi med straalende +Ansigt. + +Froken Boserup blev ved med Foreningen: der var naturligvis ingen +Tilslutning paa Frederiks. + +Men Qvam raabte nede fra Bordenden: + +-Det vil vi ikke hore, det vil vi ikke hore; og slog med sin Ske i +Tallerkenen. + +-Det vil vi ikke hore, det vil vi ikke hore, raabte de alle i Kor. + +Alle Skeerne gik pludselig mod Tallerkenerne--undtagen Froken Helgesens +og Froken Boserups--og alle Damerne lo, mens Boserup sagde og rykkede +tilbage paa sin Stol: Jeg vidste ikke, her var Borne-Fremmede. + +-Det er her, sagde Qvam, og Skeerne klaprede. + +-Hys, sagde Froken Helgesen. + +Der lod to Slag paa Doren. + +-Hys, Patienterne kan hore os. Det var Nattevagten. + +Pludselig blev de stille allesammen, med samme Udtryk i deres Ansigter; +og de horte Doren gaa, igen, ind til "den urolige Gang". + +-Pyt, sagde Qvam: de larmer s'gu saa tit. + +Men Froken Kaas, der benyttede sig af Stilheden, rejste sig, mens Froken +Helgesen ligesom af sig selv kom op ved Haederspladsen med Blomsterne, og +Froken Kaas slog paa sit Glas. + +Karl gled hen forbi Ida. De havde kun talt lidt, men han var ligesom +altid, hvor hun var. + +-Skal De ikke sidde, sagde han. + +Hun satte sig paa Stolen, hvor han stod. + +-Er her ikke varmt? sagde hun kun og tog sig op til sin Pande. + +Froken Kaas talte, men ligesom med halv Stemme, som om Nattevagtens Slag +paa Doren lod i deres Oren endnu, for Froken Helgesen, der "horte til +dem, der haevede Standens Anseelse". + +-Saa bryder vi ud i en stille Jubel, sagde Qvam. + +Han slog Takt med Haanden og hviskede ni Hurraer, som de andre stemte i, +hviskende ligesom han, med fremskudte Laeber, mens de lo sagte. + +-Det var det, sagde Qvam: saa hojt skriger man Hurra paa sjette +Afdeling. + +-Nu klinkes der, sagde han, og listende paa Taeerne, med Glasset i +Haanden, gik han forrest, mens de andre listede efter, traedende fint i +Gulvet, i Gaasegang op til Helgesen: + +-Hurra-ra-a, sagde Qvam. + +-Og Tak for Madeira'en. + +Froken Koch sagde: Naa, jeg maa vel med, og hun skred bag efter Ida, med +et tomt Glas. Men Froken Boserup sagde nede fra Bordet: + +-Undskyld, at jeg klinker fra min Plads. + +-Ja, jeg takker forst og fremmest Dem, sagde Froken Helgesen og klinkede +med Ida. + +-Ja, sagde Ida og hun blev staaende og saa ud over Blomster og Lys og +dem alle: her er blevet saa dejligt iaften. + +Josefine, der havde hentet Vinforstaerkning oppe hos Ida, stod nede ved +Doren med Froken Kjaer: + +-Hvor er hun kon i Ansigtet, sagde hun. + +Froken Koch vendte sig med sit tomme Glas: Er her no'et til Baegeret? +Josefine lob til og fyldte Plejemoderens Glas: Ja, Tak for godt +Naboskab, sagde Froken Koch til Froken Helgesen. + +-Her var Deres Plads, hviskede Karl til Ida. + +Og Ida satte sig som for. + +Men Froken Koch mente nok, at nu var det Kaffetid, hvis de skulde have +Kaffe. Qvam bod hende en Cigar, og Karl lod Cigaretter gaa omkring, mens +de alle, hemmeligt, saa paa hans fine Cigaretetui af Solv: Maa vi? sagde +Froken Kjaer op mod Froken Helgesen. Men Froken Friis var umaadelig +dygtig i Rygekunsten og kunde blaese blaa Rogringe ned omkring de hvide +Lys, for de lostes op. + +-Se, sagde Ida. Hun fulgte den fine Rog. + +-Nu skal vi synge, sagde Froken Krohn. + +Froken Helgesen vilde gore Indvendinger, men Froken Krohn sagde: Vi +nynner naturligvis bare--det gor vi tit paa Vaerelserne. + +-Ida, sagde hun, syng for. Vi ta'er "Flyv, Fugl, flyv".... + +De flyttede Stolene lidt ud, og halvt nynnende, mens de saa ind i +Lysene, sang de sagte: + + Flyv, Fugl, flyv over Furesoens Vove, + Snart kommer Natten saa sort. + Alt ligger Sol bag de daemrende Skove, + Dagen har listet sig bort. + Flyv du kun hjem til din elskede Mage, + Til de gulnaebbede Smaa; + Og naar imorgen du kommer Tilbage, + Sig mig saa alt, hvad du saa. + +De blev ved at synge, halv hojt, som sang de langt borte, bag en lukket +Dor. Froken Kjaer vuggede sig sagte frem og tilbage, og Froken Helgesen +sang med, med sin Alt. Josefine, der stod ved Doren som paa Vagt, +nynnede ogsaa, med Haenderne paa sine Hofter: + + Flyv, Fugl, flyv over Furesoens Bolge, + Straek dine Vinger nu vel. + Ser Du to Elskende, dem skal Du folge, + Dybt skal Du spejde deres Fjed. + Er jeg en Sanger, saa maa jeg og vide + Kaerligheds jublende Lyst. + Alt, hvad et Hjerte kan fole og lide, + Burde jo tolke min Rost. + +De holdt op at synge, men ingen rorte sig. + +-Nu har de kobt "Bakken", sagde Karl. + +-Har de? hun vendte sig halvt imod ham. Taarerne stod hende i Ojnene. + +-Ja. + +De begyndte at synge igen. + +-Vil de rive Hovedbygningen ned? spurgte Ida langsomt og ganske sagte. + +-Ja, sagde Karl. + +De andre blev ved at synge, men Karl sagde, og Ida horte knapt Ordene: + +-Vi skulde haft den. + +Ida rorte sig ikke. + +Men pludselig afbrod Qvam Sangen: + +-Skal her synges, skal her ogsaa vaere Morkning. Og han gav sig til at +puste Lysene ud i Armstagerne, mens Froken Friis lo og hjalp ham. + +-Saa, sagde Qvam: nu ogsaa de store Lamper. Men Stjernerne skal skinne. +Og Idas smaa Lamper lod han braende. + +-Men saa maa vi ogsaa aabne Kakkelovnsdoren, sagde Froken Kjaer. Hun +kunde ikke faa Doren lukket op og hun sagde: Ida, hjaelp mig. Ida rejste +sig og lukkede Doren op. Sid her, sagde Froken Kjaer og trak hende ned +paa den lille Puf. + +-Saa, sagde Qvam, nu er Belysningen gunstig. + +De begyndte at synge igen, maaske lidt langsommere--med Ansigterne +vendte mod de glodende Kul. Ida havde lukket sine Ojne: + + Flyv, Fugl, flyv over Furesoens Brusen, + Dybt drager Natten sit Suk, + Traeerne hviske med aengstelig Susen, + Hilse: God Nat--med et Buk. + Har Du ej lyttet til mangefold Smerte, + Selv hos den vingede Flok? + Sig et: God Nat, til mit baevende Hjerte, + Sig det, Du ved det jo nok. + +Sangen horte op. Rundtom i Morket saa man Cigaretternes smaa Lys og +Froken Kochs store Cigar ligesom et Fyr. + +-Kan De ingen Sang om Jylland? sagde Karl halvhojt, henne fra Morket. + +-Jo, det kan Ida, sagde Froken Krohn. + +-Aa, ja, syng en, sagde Froken Berg. Ida havde ikke svaret. + +-Syng, hviskede Froken Kjaer. + +Med Ojnene op i Morket, klart men meget sagte, mens det saa ud, som +aabnede hun blot Laeberne halvt, sang Ida Sangen til Jylland: + + Jylland mellem tvende Have + Som en Runesten er lagt. + Runerne er Kaempegrave, + Inde midt i Skovens Pragt, + Og paa Heden alvorstor, + Her, hvor Orkenens Luftsyn bor. + +Hun standsede naeppe efter det forste Vers, men blev kun ved at synge. +Froken Kjaer havde stottet sit Hoved til hendes Skulder: + + Jylland! Du er Hovedlandet, + Hojland med Skov-Ensomhed! + Vildt i Vest med Klittag Sandet + Lofter sig i Bjerges Sted. + Osterso og Nordhavs Vand + Favnes over Skagens Strand. + +-Den er s'gu kon, sagde Qvam, da Ida holdt op; men Karl talte ikke, han +stirrede bare paa hendes Ansigt. + +-Kom nu, Eichbaum, sagde Qvam: nu skal der, Herren hjaelpe mig, danses. + +De raabte og lo halvhojt, i Morket: Men er De gal, Hr. Doktor, sagde +Froken Helgesen, der elskede at danse. + +Men Qvam havde taendt en Vokstaendstik. Pas paa alle Tingene, pas paa +Tingene, raabte Froken Kjaer, der havde rejst sig, som vilde hun selv +holde paa dem. Og i et Sekund var Bordet flyttet til Side og Stolene +vaek. + +Froken Kjaer og Froken Krohn sang, stadig halvhojt, henne fra +Kakkelovnen, mens Qvam svang Froken Helgesen, saa Trinnene lod i Morket: + + Smukke Pige med det sorte Haar + Se lidt paa mig! + Fol, hvor stormende mit Hjerte slaar; + Jeg elsker Dig. + Nej, Hr. Jaeger, nej, lad mig gaa min Vej, + Hvis Mama det saa, vil jeg Utak faa ... + Paperla, paperla, paperla, paperla, perlapap. + Det tror jeg knap. + +-Skal vi, sagde Karl og bukkede. Han tog Froken Friis. + +Ida sang med. Det var som hendes Stemme forte de andres, i en storre +Glaede, og hun vidste det ikke selv. + +-Det er godt, sagde Qvam. Han og Froken Helgesen svang sig forbi i +Halvmorket som et Par store Skygger. Der gled Karl forbi, saa rank, med +Froken Friis. + +-Lad os, sagde Froken Kaas til Froken Boserup, og de begyndte at danse, +mens Froken Boserup var Herre. + + Pige med den skaere Liljehud, + Skaemt ikke nu. + Raek mig din Haand og bliv min hulde Brud! + Hvad svarer Du? + + Naar De lover mig, fast ubrodelig + At til sidste Stund mig De elsker kun-- + Paperla, paperla, paperla, perlapap. + Det sker vel knap. + +Qvam skubbede til Josefine, der var kommen lidt frem for at se +Plejemoderen svinge sig. + +-Det er nu dejligt, sagde Froken Helgesen, da de havde standset. + +Der var ingen, der sang, uden Froken Kjaer og nu Froken Friis, da +Eichbaum havde sluppet hende. + +-Kom, sagde Karl, og Ida fulgte ham. + +De talte ikke, mens de dansede langsomt, inde i Morket. Froken Kjaer, der +stadig sad paa Puffen, sang sagtere. I de smaa Lamper blussede Vaegerne +som hastigt flammende Blus, indtil de slukkedes. + +-De har holdt op at synge, hviskede Ida. + +Der var stille lidt, som var de alle traette, og rundt om var +Cigaretternes Smaalys gaaet ud. + +-Saa var det vel bedst, vi fik illumineret Ansigterne, sagde Froken Koch +og hun begyndte at taende Lysene igen. Rundt om saa Froknerne, der +missede med Ojnene i Skaeret, ud som de vaagnede. + +-Naa, sagde Qvam: skal vi saa klinke med Froken Brandt. Det er s'gu dog +hende, der har lavet Buddingen. + +Han klinkede med Ida, og Froken Kjaer lob til, mens de alle fik Glas i +Haenderne. + +-Ja, det har hun fortjent, sagde Froken Kjaer. + +Josefine, der stod ved Bordet og satte Tallerkener sammen, prikkede +bagfra Ida paa Ryggen og vilde ogsaa klinke, i Smug: + +-Det er nu det forste Glas, jeg drikker, sagde hun og hun havde Taarer i +Ojnene. + +Karl kom hen til Ida og stodte sit Glas mod hendes: + +-Tak, sagde han. + +Lidt efter brod de op, men Ida vilde blive og hjaelpe + +Froken Helgesen til Natten. Hun sagde Farvel til Qvam, der allerede stod +i Doren, og til Karl. + +-Godnat, sagde hun og tog hans Haand. + +-Godaften, sagde Karl og bestandig med den samme Stemme. + +Ida blev hos Froken Helgesen. De satte Blomsterne i Vand og de daekkede +af Bordet. Ida slog Sofaen ned og redte Froken Helgesens Seng. Saa gik +hun. + +Der var stille paa de Uroliges Gang og lyst i Froken Petersens Vagt. Ida +gik langsomt op med sit Lys. + +-Det er mig, sagde Karl pludselig oppe fra Trappens Morke. + +Ida fo'r ikke sammen og svarede ikke; hendes Ansigt var kun blegt bag +det loftede Lys, mens hun aabnede sin Dor og lukkede den bag dem. + +-Turde jeg komme? hviskede Karl. + +Ida smilte op i hans Ansigt: + +-Ja, sagde hun. + + * * * * * + +Det var ud paa Morgenen. + +Karl sad paa Kanten af Idas Seng. + +-Ida, sagde han, er Du vred paa mig? + +Ida laa med lukkede Ojne. + +-Hvorfor? sagde hun kun. + +Og lidt efter sagde hun og slog Ojnene op: + +-Jeg vidste det jo. + +Karl blev siddende paa Sengen--og maaske troede han virkelig, at han +elskede, at det var forste Gang i sit Liv, han elskede. + +-Godnat Pus, hviskede han. + +Ida forte langsomt Haanden hen over sin Pande: + +-Kys mig der, sagde hun. + +Hun laa igen med lukkede Ojne: + +-Tak. Og vil Du love mig en Ting--hun aabnede Ojnene, men lukkede dem +igen, som om det at se ham pludselig voldte hende Smerte--: at sige mig, +naar Du en Gang gaar fra mig. + +Karl svarede ikke. Men alligevel tog Ida hans Haand og forte den op mod +sin Kind som til tusind Kaertegn. + +-Tak, sagde hun igen. + + * * * * * + +Sneen knirkede under Karls Fodder. + +-Og hvorfor Fanden skulde vi ikke kunne gifte os? blev han ved at sige +til sig selv. + + * * * * * + + + + +TREDIE BOG + +Den rigtige Frost var kommen. + +Det var klare og hoje Morgener med Sne over Vejen og Sne vidt ud over +den frosne So. Ida traadte saa rank i Gangstien, medens Rytterne kom to +og tre, i hastigt Trav, fra Osterbro, paa dampende Heste. + +-Halloj, sagde Ida til en Dreng, der faldt paa en Glidebane. + +-Halloj, raabte han igen og var oppe og floj videre. + +To gamle Herrer havde ogsaa set til. + +-Op igen, sagde den ene, og han lo til Ida: det er Ungdommen. + +Alle de gamle Morgenherrer skulde snakke med Ida, naar der var blot et +Ord at laegge ind; og Ida nikkede: + +-Ja, Hr. Herredsfoged, sagde hun; hun kendte dem alle, de gamle Herrer. + +De to Gamle gik videre, og den ene sagde--han havde Oreklapper--langsomt +og tydeligt: + +-Det er dejligt, De, at se paa et sundt Ansigt. + +Den anden blev staaende lidt og saa efter Ida--der var ogsaa noget +ligesom en egen Rejsning over hende, over Hofterne--: + +-Ja, Ungdommen bli'er kon i Solen. + +Henne ved Arbejderboligerne kom Boserup og Kaas skridtende frem mod Ida +i store Galocher. + +-Det er noget sent, De gaar hjemmefra, sagde Froken Kaas, idet hun gik +forbi. + +-Ja, sagde Ida og blev ved at gaa: jeg vil helst gaa i Solens Skin. + +-Men sikken dejlig Morgen, sagde hun; hun var allerede nogle Skridt fra +dem. + +-Ja, det fryser otte Grader, halvraabte Kaas, der var i sorte Vanter. + +-Aa, Kulden varmer, raabte Ida tilbage. + +-Ikke at tale om Skindkaaben, sagde Boserup, der slet ikke var standset +og allerede var en halv Snes Traeer fremme. Hun talte om, at man vel +ogsaa burde klaede sig en Smule efter Stillingen. + +-Ja, sagde Kaas, der gik og taenkte paa Ida (det var, ligesom Ida aldrig +havde nogenting at sige sine Kolleger mer, hvad der kraenkede dem): + +-Hun er nu blevet svaert hojhaelet i den sidste Tid. + +Ida vendte, naesten helt henne ved Osterbro, og loftede sit Slor: Jo, nu +var Farvandet frit; og hun gik tilbage, med Solen i sin Ryg, og smuttede +ind om Hjornet ved Rorholm. Den gamle Tandlose lukkede Doren op til et +Kabinet, som havde han ventet hende. + +-Der er varmt, sagde han. + +-Ja, Tak.... + +-De gi'er os nok som saedvanlig. Ida fik Kaaben af og Bordet rykket frem +i Stuen og Magasinovnsdoren op, hvor alle Kullene brasede. + +Den Tandlose nikkede og havde lukket Doren, hvor han stille slog Klappen +ned (der var noget over Kelner Ellingsen, naar han opfyldte sine +Pligter, der mindede lidt om en underordnet Kirkebetjent, som aabner +Stolestaderne for Lejere under en Hojmesse) for han gik for at bestille +Frokosten. + +Ida daekkede selv og hun lagde Violer hen til Karl og hun fik Smorkagen +ud af sit Papir: saa dejlig frisk den var. Det slog et Slag paa Doren +med en Stok: + +-Godmorgen, sagde Karl: Du har s'gu ogsaa altid noget at pakke ud.... + +-Godmorgen. + +Han kyssede hende paa Kinden og fik sin Overfrakke haengt hen. + +-Her er da varmt, sagde Ida og strog sin Kind mod hans, mens hun saa op +paa ham, ufravendt. Hun vilde saa gerne blive staaende saadan, et +Ojeblik, og se ham lige ind i hans Ojne. + +-Her er s'gu dejligt, sagde Karl, der kom til Saede og huggede i +Frokosten, mens Ilden bagte hans Ben. + +Ida sad og lo: + +-Nu har Du det godt, sagde hun. + +-Ja, sagde Karl, der dyppede ristet Brod i sit AEg og saa ud over Bordet +og over mod hende: + +-Dette er det bedste Maaltid paa Dagen. + +Ida skar Smorkagen for--hun havde lidt mange Smaabevaegelser, naar hun +var saa glad--: + +-Den er fra Vimmelskaftet, sagde hun og gjorde et Kast med sit Hoved med +en Bevaegelse, der egentlig var Olivias. + +-Gud bevar's; Karl tog et Stykke: Ja, Du stryger s'gu rundt, sagde han +med lidt blod Stemme. + +-Ja, lo Ida og nikkede. Hun havde faaet den Vane at gore saadan maerkelig +runde Ojne, naar hun var glad. + +Karl blev ved at spise, med sine Jockeyben strakt frem foran Ilden, +langsomt, det ene Stykke efter det andet. Men Ida skubbede til sin Kop +og til sin Tallerken for at faa Plads og fortaelle: + +-Nej, for nu maa Du hore--det er utroligt.... + +Det var en Historie, en lang Historie om en Flaske "Drikke".... + +-Naa, saaledes, sagde Karl: Ja, I tommer s'gu Smaabaegrene derovre. + +-Jeg da ikke, sagde Ida og tog hans Haand over Bordet. + +-Nej--Du behover det vel ikke ... Man skal vel ikke have baade i Pose og +i Saek. + +-Karl.... + +Men "Drikken" var en Flaske Dom, og Froken Friis havde sat Flasken lige +ind i Gangskabet, midt for--det er osse utroligt--og saa kom Profossen, +da Petersen stod der ... med det aabne Skab--og han saa +den--ligestraks--naa, aa, som han blev, Du ved det ikke.... + +Karl var faerdig med at spise og sad og skod store Ringe ud i Luften fra +sin Cigaret. + +-Og nu tror jeg ikke, at Friis bli'r Assistent, sluttede Ida, med +forskraekkede Ojne. + +-Det var da Skade, sagde Karl. Men Friis horer vistnok til dem, der +hytter sig. + +-Men, og Ida gjorde to Nik: hun har kun fem og tyve Kroner om Maaneden. + +Hun havde rejst sig og stod bag Karl og gned sin Hage hen over hans +Haar, mens Karl sad og ligesom sagte brummede: + +-Men Profossen skulde s'gu vaere ansat i Rom, sagde han. + +Ida lagde begge sine Haender om hans Kinder: + +-Hvorfor? + +-Jo, for de, der lober rundt om Paven, ser s'gu saadan ud i Ansigtet. + +Ida blev ved at le, mens hun lagde sig ned paa Gulvet og stottede Albuen +mod hans Knae. Saadan tav de lidt, til Karl sagde: + +-Ved Du, nu rejser Moderen--sikkert. + +-Rejser? hvorhen? det gav et lille Saet i Ida. + +-Til Geneve. Han slog et Smaeld med Laeberne. + +-Bedstemoder Aline skal s'gu drives hjem.... + +-Fru Feddersen? Og din Moder henter hende--Ida saa op og igen ned--: +Hvor det er kont af hende. + +Det var, ligesom Ida pludselig havde rystet lidt i Maelet, og Karl +nikkede eftertaenksomt, mens han blev ved at se ind i Ilden: + +-Ja, saadan er hun. + +Kullene i Ovnen faldt sammen: + +-Du, saa dommer (det kom sagte og der var en saerlig ligesom udenadlaert +Klang paa "dommer") saa dommer hun hende da ikke ... saa haardt. + +Karl blev ved at se paa Kullene: + +-Det ved jeg s'gu ikke ... hun dommer hende vel som de andre--men hun +henter hende. + +Ida rorte sig ikke, man kunde naesten tro, hun pludselig havde faaet Vand +i Ojnene. + +Karl nikkede igen til Ilden: + +-Og hun skal s'gu nok faa hende genindsat i sine Vaerdigheder, sagde han. + +Ida svarede ikke, og hun havde taget Haenderne bort fra hans Knae. + +-Hvad taenker Du paa? spurgte han. + +-Paa din Mo'r. + +Det kom dybt, og hun lagde Hovedet ind mod hans Side, mens Karl forte +Haanden over hendes Haar, og Kullene blev ved at falde sammen, lidt +efter lidt. + +-Du er saa behagelig, naar Du tier stille, sagde han og blev ved at fore +Haanden over hendes Haar--helt blodt, men der var alligevel altid noget +ved det, naar han kaertegnede hende, ligesom han kaertegnede en Jagthund. + +-Og jeg vilde netop en Gang gerne sige saa meget. + +-Hvad vilde Du saa sige? sagde han og tog ikke Haanden fra hendes Haar. + +Der gik et Ojeblik: + +-Tak, hviskede hun ganske sagte. + +Der kom en Traekning ved hans Mundvige, og Haanden sogte ind mod hendes +Nakkehaar: + +-Og jeg faar aldrig Lov til at takke Dig. + +-Jo, sagde hun og saa ikke Ilden mere--hvis Du--en Gang vilde takke ... +for Dig selv. + +Karl bojede sig ned over hende; der var det i hans Ojne, som fik dem til +at ligne Flojl. + +-Du, Pus, sagde han. + +Ida besvarede ikke hans Kaertegn, og hun saa ikke op, mens hun sagde--han +horte det knap--: + +-For jeg taenker jo altid paa din Mo'r, hvad hun vilde taenke. + +Der forlob et Sekund. + +-Det er s'gu ikke Umagen vaerd, sagde saa Karl og slog over i Tonen. + +Men Ida havde rejst sig og hentet hans Frakke (hun fik Ojnene torrede +lidt derhenne imens) og bredte den ud for Varmen med Foeret ind mod +Ilden. Hun sad og glattede med Haenderne paa den blode Silke. Hun holdt +saa meget af den Overfrakke: + +-Foeret holder da endnu. + +-Ja. + +-Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik den. + +Karl rejste sig og rystede sine lange Ben. + +-Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og trak Frakken paa sig, +mens Ida hjalp ham: at faa no'et paa sig, der kunde gi'e Varme, paa de +Morgenture. + +Ogsaa Ida fik Tojet paa: Farvel saa, sagde hun og lagde Armene om hans +Hals, for hun ringede, og Ellingsen kom ind. Hr. Ellingsen havde en +Maade at komme ind ad Dore paa, som kom han ind gennem en Spraekke. +Portemonnaeen laa allerede fremme henne bag Karls Tallerken (det var en +Ruslaeders Herre-Portemonnae, Ida havde faaet sig) og Karl betalte, mens +Ida slog sin Skindkrave op, og Hr. Ellingsen gik for at bytte den store +Seddel, medens Ida snappede Portemonnaeen til sig. + +-Farvel, Pus, sagde Karl igen og gyngede hende lidt frem og tilbage, med +Haenderne om hendes Liv, medens Ida smilte: + +-Farvel. + +Hun blev staaende lidt: + +-Ved Du, jeg er altid saa glad, naar jeg gaar. + +-Saa-aa, lo Karl og slap hende. + +-Jo, sagde Ida, og hun blev staaende taet ved hans Skulder: for saa ved +jeg igen--alting. + +-Farvel. + +Gangdoren slog i. Ida gik altid forst, og Karl ventede, til hun var +kommen et Stykke. Hr. Ellingsen gav Karl Pengene tilbage, som Eichbaum +stak i sin Lomme, og den Tandlose begyndte at servere af, med Hovedet +bojet paa Skraa: der var bestilt to Kuverter til ti tre Kvart. + +-Her er s'gu Sogning, sagde Karl, der ventede endnu. + +-Ja--her er virkelig blevet--Hr. Ellingsen udtalte V'et i "blevet"--ikke +saa lidt om Formiddagen ... i Forretningstiden. + +-Godmorgen. + +Ida gik Damer og Herrer forbi og de lysende Traeer; hun vidste, at nu var +Karl drejet om Hjornet og gik bagved hende paa Gangstien--slaengende +behageligt, med Stokken i sin Arm og Idas Ryg foran sig, saadan i kon +Afstand: dette var s'gu den bedste Cigar, han fik hele Dagen, sagde han +hver Morgen til sig selv. + +Der kom Ryttere forbi, og der kom Damer forbi: Havannarog var skam +nydelig i saadan stille Luft. + +Et Par Lojtnanter red op paa Siden af Karl og holdt Hestene an med et +"Morgen". + +-Morgen, mumlede Karl. + +-De gaar s'gu og ser ud som en Grundejer, sagde den ene, en Knuth. + +-Ja, man gor sine Overslag, sagde Karl. + +Lojtnanterne lo og blev holdende. De talte om Krydset paa Dyrene, mens +de to blev ved at holde, til der lod nye Hovslag bag dem, og de to +Uniformerede hilste. Det var Kate med Tjeneren, som ogsaa halvt holdt +Hesten an: + +-Godmorgen ... ta'er Deres Mo'r saa Billetten imorgen? spurgte hun ned +til Karl. + +-Det var Bestemmelsen, sagde Karl, der maalte Dyret. + +-_Bon voyage_, sagde Kate og svippede med sin Pisk. + +De to Lojtnanter halvsnaerrede noget, om Frokenen tillod, og Kate sagde: + +-Gudbevar's (Knuth havde ligget i Garnison i Aarhus); og de red videre +alle tre, langsomt, Kate imellem Officererne: + +-Naa, det var den, I ventede paa, sagde Karl, der fulgte dem med Ojnene; +nu hilste Kate med Hovedet ned til Ida. + +-Men hun ri'er s'gu godt, taenkte han og nikkede. Han hvislede ud gennem +Taenderne; han havde en maerkelig Signalhvislen, som kunde hores saadan +noget som en halv Fjerdingvej--og Ida, der skred foran, gik langsommere, +til han naaede op til hende: det var ligesom han traengte til at tale +lidt med hende. Men han sagde ikke andet end: + +-Hun ri'er s'gu godt. Og han blev ved at se efter hendes tyveaarige +Taille, der paa Hesteryggen. + +-Hun er saa kon, sagde Ida, og hendes Ojne straalede mod Karls. + +Nu bojede de om derhenne, mens Karl stadig saa efter dem; Lojtnanterne +var blevet saa bojelige i Overkroppen: + +-Nu skal vel den Smor-Avance ogsaa til Husarerne, sagde Karl. + +De var kommet til Glidebanen, hvor Drengen dumpede for, og +pludselig--det var maaske af Glaede, fordi Karl havde kaldt--gav Ida sig +til at glide. Hun satte Benene lidt for ungdommelig skraevende, mens hun +lo: + +-Du vilde s'gu ikke blive gracios paa Skojter, sagde Karl, og Ida smilte +igen. + +Saa skiltes de paa Hjornet. + +Karl gik videre og taenkte paa, at han kunde egentlig ligesaa godt ride +med Kate om Morgenen, for han kom s'gu ikke paa Kontoret for alligevel... + +-Og det er et dejligt Dyr, sagde han. + +Da han kom op paa Kontoret, var Froken Koch derinde. Hun havde Brillerne +af--hun havde lige modt Ida i Mellemporten--og stod og saa hen efter von +Eichbaum. + +Karl fik sine Boger frem og Kontorstolen drejet op. + +--Naa, saa Kavalleriet skeler til Smorret, taenkte han. Han begyndte paa +Bogerne. + +... Ida sov ikke ind, hun laa i det gronlige Skaer og taenkte paa Fru von +Eichbaum, der vilde rejse ... Saa kont, det var af hende. Hun rejste for +at hente hende og domte hende ikke. + +Ida laa stille og stirrede ind i det lysegronne Skaer. + +Tankerne forte hende saa langt. + +Nede slog Portene op og i. + +Ida vilde sende Blomster til Fru von Eichbaum, naar hun rejste. Ja, hun +vilde sende en Buket ud paa Jernbanen. + + * * * * * + +Fru von Eichbaum og Generalinden sad i Spisestuen foran den lukkede +Kuffert, da Fru Mourier arriverede med Kate. + +-Men, Emilie, sagde Fru Mourier, rejser Du i Silke? + +-Gud, Vilhelmine, altid. Det er da det eneste praktiske. Silke ryster +man jo Stovet af. + +Generalinden tog Replikken op, mens Fru von Eichbaum kaldte paa Julius, +og sagde: + +-Nej, rejse i Uld, vi, Du, som hader Smuds. + +Kate, der havde en stor Mappe under Armen og stod i Spisestuen, med +Laeberne skudte frem, som vilde hun flojte, men beholdt Lyden for sig +selv, spurgte, om de vilde se Tegningen til Hovedbygningen paa +Ludvigsbakke. + +-Lille Kate, at se Tegninger nu; det var Fru von Eichbaum, der talte: +Minuttet for man skal rejse.... + +-Der er da en Time til, sagde Kate. + +Men Fru von Eichbaum tog altid hjemme fra bestemt en halv Time for, "som +om man vidste, hvad der i det sidste Nu kunde haende". + +De kom alle ned i Drosken og korte af sted, med Julius paa Bukken. Fru +Mourier talte om, at hun kom vist ogsaa til at rejse, om nogle Dage--til +Aarhus. + +Mourier skrev jo, at de maatte gi'e de to Middage. + +-Med Gaardene selv kunde det jo vaere det samme. Men det var de +Forpagtere og Godsforvaltere, som Mourier mente maatte be'es som de +plejede ... Og man er jo dog altid afhaengig, sagde Fru Mourier, i Tider +med den Konkurrence. + +-Deri gi'er jeg virkelig Mourier Ret, sagde Fru von Eichbaum: at stode +den Slags Folk er altid urimeligt. + +-Ja, det mener netop Mourier, sagde Fru Mourier. + +Da de kom ind i Salen paa Banegaarden, ventede Fru Schleppegrell og +Fanny, som var i Kapothat med vinrode Baand under Spidshagen. Fru +Schleppegrell gik hen og omfavnede Fru von Eichbaum og sagde: Aa ja, Gud +ske Lov, det blev, Du, og, hvor maa Line vaere Dig taknemmelig.... + +-Kaere Anna, sagde Fru von Eichbaum: det er dog virkelig ikke vaerd at +tale om de to Dogn og paa en moderne Jernbane. + +De satte sig alle ved et af de runde Borde om Pillerne, mens Fru von +Eichbaum iforte sig vaskede Randers-handsker til Rejsen og Fanny bragte +en Hilsen fra Hofdame Froken Juul. + +-Ja, sagde Fru Schleppegrell: Emma (Hofdame Froken Juul bar Navnet Emma) +sagde saamaen igaar til mig: "Bedste Ven, det vil jo vaere en Lettelse for +hele Kredsen". + +Men Fru Mourier fik Taarer i Ojnene og sagde: + +-Hvor Gensynet med Dig, Emilie, alligevel bliver svaert for Aline. + +Ventesalen begyndte at fyldes, mens Kate skraellede sig en Appelsin og +Generalinden og Fru Schleppegrell talte om Geneve-Chocolade. Ja, Emilie, +sagde Admiralinden: naar det blot ikke var formegen Ulejlighed, at Du +bestilte mig tyve Pund--direkte. Geneve-Chocolade er jo den bedste for +Fanny. + +Karl dukkede frem mellem de Rejsende, med Stokken under Armen og +haengende Skuldre. Naa, sagde han: I har naturligvis vaeret her en Time. + +Han kyssede Fru von Eichbaum paa Kinden og gav hende en lille +Rejseflakon med Eau de Cologne, udstyret med Ruslaeder: Vaers'go, sagde +han. Karls Penge slog i den sidste Tid saa maerkelig godt til og egentlig +var han jo opmaerksom af Naturen. Han hilste rundt paa de andre, og Fru +Mourier sagde smilende: + +-Det var en opmaerksom Son. Han bli'er en god AEgtemand. + +-Er De vis paa det? sagde Karl, der var kommen hen mellem Fru Mourier og +Kate, og han rynkede Naesen. + +-Hm, hvad horer der til en god AEgtemand? sagde Kate. + +-At han skal vaere et rigtigt Mandfolk, sagde Karl. + +Kate saa op, og der kom noget i hendes Ojne, et kort Nu, som gjorde, at +Karl ligesom rykkede hendes Stoleryg lidt naermere. + +-Ja, det har Karl saamaen Ret i, sagde Fru Mourier. + +Ventesalsdorene blev aabnede, og Julius samlede Smaabagagen sammen. + +-Men i Geneve, horte man Fru von Eichbaum sige til Fru Schleppegrell: +kan man jo altid gaa i reformert Kirke. + +Fanny, der saa paa Karl og Kate gennem Lorgnon, sagde til Generalinden: +Ja, de har skiftet Praest, han skal ha'e et henrivende Sprog. + +Fru Mourier, der sidst kom af Saedet, sagde: Naa, jeg bryder mig nu +aldrig om at hore fremmede Udlaeggelser. + +De kom alle ud paa Perronen, og Fru von Eichbaum fik en Kupe. Der var +noget ved Fru von Eichbaum, som straks lod Konduktorer og alle den Slags +Folk springe, og det uagtet hun ikke netop gjorde Indtryk af at ville +give Drikkepenge. Hun stod ind, medens alle de andre, undtagen Karl og +Kate, klumpede sig sammen foran Doren, saa Froken Kjaer, der kom lobende, +helt forpustet, med Idas Buket, knap kunde naa hen til Trinnet. + +-Det var lidt Blomster fra Frk. Brandt ... hun kunde desvaerre ikke komme +selv. + +Fru von Eichbaum tog Blomsterne og takkede: det var saa kont af Froken +Brandt. Og Froken Kjaer forsvandt igen ligesaa pludselig og +forlegent-hojrod i Hovedet som hun var kommen, medens Fru von Eichbaum, +der sad paa Saedet med Buketten, sagde: + +-Kaere Born, det er jo rigtig saa venligt af hende ... men Blomster paa +en Rejse er jo noget af det mindst praktiske, jeg ved. Tag Du dem hjem +med, Vilhelmine, hvor de kan komme i Vand. + +Hun rakte Fru Mourier Roserne: + +-Her laegger man dem i et Naet og finder dem bare visne om Morgenen ... + +Buketten gik videre til Kate, der blev staaende med den i Haanden: + +-De er smukke, sagde hun og saa saerdeles ligegyldig ned paa de lange "La +France"-Grene. + +-Ja, sagde Karl og smilede paa en Gang saa kont ned mod de lyserode +Kalke: Det er s'gu godt ment. + +Saa genoptog han Traaden--de havde talt om Knuths Dygtighed som +Rytter--og han sagde med rynket Naese om Greven: + +-Nej, det er s'gu en Jumber. Hvor kender De ham fra? + +-Han har jo ligget i Aarhus. Og De vil jo ikke ride med mig. + +-Det er et dejligt Dyr, sagde Karl blot og nikkede ud i Luften. + +Konduktorerne lukkede Dorene, og Efternolerne halsede ud af Ventesalene, +fulgt af Hotelkarle, der pustede. Dore kom op igen og i igen, og paa en +Gang var det, et Nu, som alle skaendtes, Karle, Konduktorer og Rejsende. + +-Kaere Du, sagde Fru v. Eichbaum, der stod bag sin Kupedor saa rank som +et Lys: at Folk, der skal rejse, dog aldrig indretter deres Tid. + +... Toget var gledet bort, og de saa kun endnu en Gang Fru von Eichbaums +hvide Lommetorklaede, for de alle vendte sig og gik. + +Da de kom ud i Forhallen, sagde Karl: + +-Jeg kunde forresten godt ri'e imorgen. + +-Men nu kommer Knuth, svarede Kate. + +-Men saa kan han jo ri'e med, sagde Karl. + +Det blev en Aftale; og Karl gik. + +Fru Schleppegrell og Fanny vilde tage hjem med Sporvognen, og de andre +karte i Drosken. De talte om Aline, og Generalinden sagde: + +-Vi dommer hende jo ikke. Men Du, der er dog Ting, som man ikke fatter. + +-Naa, sagde Fru Mourier og saa frem for sig: det sidder vel i os alle, +og naar man saa ikke vokser fast til den, man har.... + +-Ja, kaere, svarede Generalinden, men der er jo dog Ting, man tojler.... + +Kate sad og saa ud efter Schleppegrells. Nu kom de op i Sporvognen. Fru +Schleppegrell lod altid Konduktoren tage saadan rigtig et fast Tag om +sit Liv. + +-Fanny, sagde hun, da de begge var vel inde: det er jo slet ikke vaerd, +der tales videre om, at vi var paa Banen. + +Fru Mourier var kommen hjem og var falden til Saede med alt Overtojet +paa. Hendes Tanker var ved Aline. + +-Ja, ja, sagde hun: hun har det Vaerste igen. Hun taenkte paa Hjemkomsten. + +-Kate, saet saa de Blomster i Vand ... + +Kate saa sig rundt i Stuen: + +-Jeg har glemt dem i Vognen, sagde hun og gik ind til Viktoria. + +Fru Mourier blev siddende med Tojet paa. Hun sad og smilte: hun var +kommen til at taenke paa Karl. Hun kunde saa godt lide ham. Der er ikke +noget skabagtigt ved ham, sagde hun altid til Generalinden. + + * * * * * + +Ida sad paa Kafeen, foran Ilden, ved Siden af det daekkede Bord, da det +tog i Doren og hun rejste sig--Rodmen floj helt ned over hendes +Hals--men det var kun Hr. Ellingsen, der bragte et Brev. + +Ida fik det aabnet og laest, straks, mens hun stod oprejst, midt paa +Gulvet, og der kom saadan et underligt Jag inde i hendes Bryst. + +Jeg maa for Skams Skyld ride med Smorret nu til Morgen. Vi ses. Karl. + +-Er Herren syg? sagde Ellingsen, saa stilfaerdigt. Han havde bare en Gang +slaaet Ojnene op, mod hendes Ansigt. + +-Ja, sagde Ida saa godt som uden at vide det. + +Hun saa kun et Ojeblik ud over Bordet: + +-Saa skulde jeg betale, sagde hun og smilte paa en Gang (det Hele var da +saa rimeligt; det var naturligvis Fru von Eichbaum, der havde bestemt +det, iaftes, paa Banegaarden); men pludselig taenkte hun paa, at +Ellingsen vilde kende Portemonnaeen, og hun sagde: + +-Aa nej, det kan ogsaa vente; og hun blev ved at tale med Ellingsen, +mens han hjalp hende Tojet paa og til hun fik sagt "Farver", uden at se +sig om. + +Ellingsen slog Dorklappen for og serverede af og glattede Servietterne +lidt. Der var, over Ellingsens Haandbevaegelser, mens han gjorde det, +noget vist bekymret, som henlagde han sorgerandede Salmer paa et +Pulpitur. + +Ida gik paa Vejen rankt og hurtigt, medens hun smilede igen: Det var jo +saa rimeligt, og Karl (mens hun taenkte hans Navn, naaede Smilet ogsaa +til Ojnene, de havde vaeret ligesom saa runde og stive, skont der var +Glans nok over dem) holdt saa meget af at ride ... Hun blev ved at +smile: Ja saa kont han red ... + +Men--jo--hun vilde gaa hurtigt ... for hvis de red og kom denne Vej ... +Hun vilde alligevel, hun vilde nodig mode dem ... + +Hvordan det nu var, gik hun dog hvert Ojeblik langsomt, og det var +ligesom de gamle Spadsereherrers Hoveder forst stak op saa pludseligt og +lige ved hende, saa hun knap fik nikket. Men den gamle Herredsfoged +standsede hende og holdt begge hendes Haender fast mellem sine strikkede +Vanter. Det var et velsignet Vejr med den hoje, klare Luft, sagde han: + +-Ja, det er en stolt Luft for os, der har det ringe med Horelsen, sagde +han. Men i det samme horte Ida Trav bag sig, og hun maatte gaa fra ham: +det var vist dem, men det lod, som var der tre Heste ... + +... Ida vidste ikke selv, hvorfor hun tog Vejret saa langt, da hun havde +vendt sig halvt og saa Knuth, der kom travende der, paa den anden Side +af Kate. + +Hestene kom stadig naermere, og Ida vilde lige til at hilse, da Kate +Mourier holdt sin Hest an. + +-Godmorgen, Froken Brandt, sagde hun, oppe fra Dyret, og de andre +standsede som hun. + +Ida blev rod og saa bleg: + +-Godmorgen, sagde hun, og der var med et det forrige stive Udtryk i +Ojnene. + +-De kan tro, vi har travet, sagde Kate, mens Karl, der holdt lige ved +Ida og ikke havde kunnet faa fat i hendes Blik, lod, ligesom tilfaeldigt, +den alleryderste Spids af sin Ridepisk, ganske svagt, rore ved Idas +Kind, saa Ida saa op, lynsnart, et Sekund---- + +-Uh, sagde Kate, der havde set ud over Soen (Knuth tog ikke sine Ojne +fra Ida): I saadant et Vejr maa der vaere faelt paa Galehuset. + +Hun nikkede igen og satte Hesten i Vej: + +-Hun er egentlig sod, sagde hun, mens de travede. + +-Ja, sagde Karl langsomt: hun er saa kon, naar hun er bedrovet. + +Kate lo: Gud, hvor det ligner Dem. Er hun ikke kon, naar hun er glad? + +-Nae, sagde Karl. + +-Og hvorfor? + +Karl red lidt: Hun er vel ikke vant til det, sagde han saa og nikkede. + +Knuth var kommen en halv Hestelaengde bag de andre: han sad og vendte sig +to Gange i Saddelen for at se sig tilbage. + +-Naa, Knuth, kaldte Kate, og Knuth red til. Lidt efter spurgte han: + +-Er hun paa Kommunen? + +-Ja, sagde Karl. + +-Allez-y. + +De slog over i skarpt Trav. + +Under hvert Hvil i Kasernegaarden den Formiddag gik Knuth saa underlig +og tyggede paa sin Piskeknap. + +Den skraevende Brahe stod og grinede: han vidste, hvad der var i Vejen, +naar Knuth aad Pisk og naar han fik det ligesom lidt morkere i Ojnene. + +-Vrovl, sagde Knuth. Men paa Pisken tyggede han videre: hun havde s'gu +haft et nydeligt Smil, da hun stod og saa op til den Landlober. + +Ida var hjemme. Hun havde nikket til Portneren og paa Trappen talt med +Josefine--der stod ligesom Storm af Josefines Skorter i disse Dage--og +oppe i Kamret havde hun lukket sit Vindu: hun folte kun en Ting, +bestandig igen: den fine Strejfen af Karls Pisk over sin Kind.... + + * * * * * + +-For Satan--naa, han saa mig vel ikke. Karl sprang ved Femtiden om +Trappehjornet op til Idas Kammer, ligesom Dr. Qvam lukkede Doren op paa +forste Sal. Oppe ved Doren blev han staaende lidt, indtil han horte Dr. +Qvams Skridt do bort nede i Gangen. + +Saa slog han to Slag paa Doren, som han plejede. + +-Du var saa kon imorges, blev han ved at sige til Ida; og han blev hos +hende lige til sidste Minut. + +Men da han kom ned, stod Qvam udenfor den urolige Gang og talte med +Froken Koch. + +-Godaften, sagde han noget lavmaelt, og han kom forbi. + +Froken Koch havde ikke svaret, men hun saa hvast efter ham; og hendes +Samtale med Qvam gik i Staa. + +-Maa man sporge, sagde hun saa pludselig, midt inde i noget andet: hvad +saadanne Mennesker taenker paa-- + +Dr. Qvam stod lidt: + +-Der er vel dem, som aldrig taenker ret langt, sagde han: Og for dem er +det jo lettere ikke at taenke laenger end de vil. + +Froken Koch lukkede Munden sammen, saa den ikke var mer end en Streg. + +Lidt efter sagde hun: + +-Sig mig, Doktor, hvad burde der egentlig gores ved Verden? + +Qvam flojtede: + +-Jeg ved s'gu ikke; medmindre man skulde behandle et vist Antal Mandfolk +ligesom man behandler Hingstene og gore dem til Arbejdsheste, der gik +roligt foran den store Vogn. + +Han tav lidt: + +-Paa den Maade, sagde han saa, vilde man jo tillige naa det +anerkendelsesvaerdige Resultat: efter Evne at affolke Jorden. + +-De er en fornuftig Mand, Doktor, sagde Froken Koch. + +-Naa, sagde Qvam: Herren ved det. Man bliver vel bitter ved at gaa paa +et Galehus og mest ved at taenke paa dem, der ikke spaerres inde.... + + * * * * * + +Drosken holdt udenfor Porten paa Toldbodvejen, og Karl kom ud: + +-Saa, nu Sjalet ned om Orene---- + +Ida skulde agere Generalinden ind forbi Portner Svendsen, og hun gik paa +Taeerne for at faa Hojden, leende, med Kniplingstorklaedet ned over +Ansigtet. + +-Han er der s'gu, sagde Karl, der skaevede hen til Portner-Hullet, mens +Ida blev ved at gaa paa strakte Fodder: + +-Saa. De var frelste inde i Gaarden og de lo paa en Gang, sagte, begge +to. Men Karl sagde og nikkede: + +-Men det var s'gu for hans Skyld, Admiralen flyttede. + +-Hvorfor? + +Karl smaekkede med Laeberne: "Ralen" er jo en gammel Hund, sagde han blot. + +De listede op ad Trapperne, og Ida traadte fejl og lo igen, for de +naaede Doren. + +-Du ryster jo, sagde Karl, der hjalp hende Tojet af. + +-Ja, sagde Ida og lo, men skaelvede alligevel. Men Karl, der aabnede +Doren til Spisestuen, sagde bare: De er s'gu i Seng, som om det var +derfor, hun rystede; men Ida ventede lidt inde i Karls Vaerelse, til han +kom tilbage. + +-De sover, sagde han, og han forte Ida, der gik saa varsomt endnu, ind +hvor i Dagligstuen Lampetterne var taendte og Vinen stod paa Bordet. + +-Hvor her er fint, sagde Ida og trykkede sit Hoved mod hans Skulder. + +-Ja, sagde Karl: iaften er Du Svigerdatteren. + +Ida slog et Nu et Par pludseligt straalende Ojne op paa ham, mens hun +paa en Gang rodmede, og Karl, der havde modt hendes Ojne, trak (han +vidste det maaske slet ikke selv) Skulderen bort, en Anelse bort, hvad +hun dog fornam. + +-Det er Marinens Madeira, sagde Karl. + +De drak lidt, til Karl strakte sig, med Benene frem, i den store Stol og +Ida bragte ham en Skammel, og de horte ikke andet end Gassen, der kogte: + +-Her er rart, sagde Karl. + +-Ja. + +Ida laa nede paa Gulvet, med Hovedet mod hans Ben, og hun skaelvede lidt +i Stemmen endnu, men paa en Gang blev hun munter, kun ved at fornemme +den omme Drift i hans Fingre mod hendes Nakke--og hun saa sig om, +nedefra, og pegede paa Kniplebraedtet, mens hun lo, uden at vide hvorfor: +-Det har hun ikke med, sagde hun. + +-Nej, sagde Karl og loftede hende op, men Ida rev sig los og tog Klaedet +fra Braedtet og begyndte at haandtere Pindene: Pas Du paa, sagde Karl, +der havde bojet sig og sad og pustede i hendes Haar, mens hun holdt op +at kniple, og hun sagde, med lukkede Ojne, saa sagte, at det lige kunde +hores og ikke mer: + +-Iaften gifter vi os. + +Karl saa op i hendes Ojne, der havde aabnet sig, med et andet Blik end +det, der var i hendes--og det havde givet det samme lille, umaerkelige +Ryk i ham som for--: + +-Det har vi vel gjort for, Pus, sagde han lidt hojere end hun--og hendes +Hage loftedes fra hans Haar. + +-Men vi drikker jo ikke, sagde Karl. De havde tiet et Nu og han rakte +hende Glasset op over sit Hoved--som hun tog og ikke rorte. + +-Der har vi s'gu Tegningerne ... Karl fik pludselig Oje paa Pakken paa +Marmorbordet i Hjornet. + +-Hvad for Tegninger? spurgte Ida og vidste knap selv, hvad hun havde +sagt. + +-Dem til Ludvigsbakke, sagde Karl, der havde rejst sig: Nu vil vi s'gu +se dem. + +-Nej, hvor kommer de fra? + +Ida var lige saa hurtigt derhenne. + +-Det er Kate, der la'er dem ligge og drive her, sagde Karl, der havde +taget Pakken og skudt Kniplebraedtet bort. + +-Sikken Maengde, sagde Ida. Der var Blad indeni Blad. + +De rullede Planerne op og holdt paa dem med Albuerne, mens de sad i +Sofaen ved Siden af hinanden: + +-Det er Hovedbygningen, sagde Karl: naa, stort ska'et vaere. + +-Aa, der er Taarne, sagde Ida. + +-Ja, sagde Karl og tjattede til hende: naar Du bare ser et Taarn. Det +var italiensk Stil med Taarne og flade Tage. Ida rejste Planen op og +stottede den mod Lampen: Men det bli'er dejligt, sagde hun. + +Karl sad og snuste: Ja, det vil passe kont til Omgivelserne, sagde han +og rynkede paa sin Naese. Han sad og viftede med den ene Haand hen foran +Planen, medens Ida blev ved at se paa Bygningen. + +-Du, sagde hun: fra det Taarn kan man se hele Braestrup. + +-De skulde s'gu se lige til Horsens, sagde Karl. Han sad og nikkede +foran Planen: Og Terrasser er der ingen af, men det er det, de Folk +bygger altid saadan, at man ser, de alligevel ikke har Penge nok. + +De gik til det naeste Rids. Det var Planen over forste Sal. Ida forte +Fingeren fra Stue til Stue, og Karl kontrollerede Bogstaverne paa +Planens Fod: Det var Dagligstuen--to Dagligstuer--og det var +Thevaerelset.... + +-Og alt det er Spisestuen, sagde Ida. + +-Atten Alen i Laengden, sagde Karl og nikkede ligesom bifaldende. + +Og der var Billardet--i Taarnet. + +-Jeg taenkte det s'gu nok, sagde Karl: der bliver en storartet Udsigt +efter Middagen. + +Det begyndte at interessere ham; han fulgte Bogstaverne og udmaalte +Vaerelserne, spaendte med Fingrene og nikkede: Der var gennembrudte +Vaegge--Spejlglas gennem det Hele.... + +-Jo, hun har luret sig no'en Dessiner til i Udlandet, sagde han. + +Ida havde sluppet Planen; hun havde aldrig set saadant et Hus. + +-Hvor de faar megen Plads, sagde hun og saa hen over de mange Rum: Men +vi vil ikke kende det igen. + +Karl blev ved at maale og studere: + +-Ja, indvendig er det godt (han smaekkede med Tungen) det er s'gu godt. +-Ja, og ligesom en lille Smule sky lagde hun sit Hoved ned paa hans +Skulder: de har jo Pengene ... + +Karl nikkede og saa fra Planen op i Lampen: + +-Ja, sagde han. + +Han blev ved at se en Stund ind i Lampeskinnet: + +-Det var os, der skulde haft det, sagde han saa. + +Pludselig smilede Ida: + +-Ja; og ogsaa hun saa ind i Lampelyset. + +-For det var da det, man var fodt til, sagde Karl. + +-Ja, Du.... + +-Du ogsaa, sagde Karl og sank ligesom lidt i Stemmen. + +Han tog den naeste Plan. Det var alle Sovevaerelserne med Toiletvaerelser, +og med Bade og med Garderober. Fra A til O stod det hele Alfabet paa +Ridsets Fod. Karl snoftede og han gned sine Haender. + +-Satans, sagde han: hun er s'gu indrettet paa at gifte sig.... + +-Og seks Gaestevaerelser.... + +Han talte dem op: + +-Med Bad til hvert. + +Det morede ham, naesten som Kate havde vaeret en Elev i Komfort, der var +gaaet i Skole hos ham: + +-Det er engelsk, sagde han: det er godt; og han kloede sig i Haaret: Hun +er en Satan, hun har s'gu luret sig Dessinerne til.... + +Ida blev ved at sidde med Hovedet mod hans Skulder, folgende hans Haender +og seende op i hans Ansigt: det var ligesom hun ikke rigtig kunde folge +med i alle de mange Rum. + +-Ja, de faar det dejligt, sagde hun. + +-Gu' faar de det dejligt, og han flyttede sig lidt i sin Iver: det var +den naeste Plan, Staldbygningen. Flot, flot, sagde han: Hun er en Satan. + +Stalden var ogsaa engelsk (og han forklarede) med Rum til Dyrene som i +England til de store Vaeddelobere. + +Ida beundrede i Stilhed--hun forstod sig nu ikke paa Stalde--og mens hun +saa hen over Planen, sagde hun pludselig: + +-Det er dog godt, at Far er dod. + +Karl gav sig til at le, bojet over Ridset. + +-Ja, sagde han: det vilde ikke vaere no'et for den Gamle.... + +Og han blev ved at le ved Tanken om at se gamle Brandt i Kates engelske +Staldbygninger. + +Ida havde rejst sig, og paa en Gang sagde hun--og vidste slet ikke, +hvordan det faldt hende ind, for et Minut for havde hun aldrig taenkt +derpaa--: + +-Ved Du, nu vil jeg leje mig en Lejlighed. + +-Hvad vil Du? + +-Ja, jeg vil leje en Lejlighed-- + +Hun havde laenge taenkt, hun vilde hellere ha'e en Lejlighed.... + +-Hvor? sagde Karl bare. + +Og paa en Gang vidste Ida, hvor det skulde vaere: i Ole Suhrsgade, for +det var saa nemt; og hun vidste, hvordan hun vilde ha' det: fire +Vaerelser; hun havde altid taenkt det, saadan en Lejlighed som +Kristensens. + +Hun stod paa den anden Side af Bordet og bojede sig frem under Lampen, +saa Skyggen af hendes Hoved faldt over Ridset til Staldene. + +-Og Moblerne staar jo til ingen Nytte i Horsens, sagde hun. + +Hun var saa ivrig, at hun blev rod i Kinderne. + +-Ja, det er udmaerket, sagde Karl: han sad endnu med Ridset i Haanden. +Ida gik over til ham og tog ham ned om Hovedet. + +-Og saa kan Du altid spise Frokost hjemme, sagde hun. + +Der var den Klang i Stemmen, som han elskede. + +-Du, Pus, sagde han, og han saa op i hendes Ansigt: Hvorlaenge kan Du +blive? + +Ida smilede kun og lukkede sine Ojne. + +Karl rullede Planerne sammen, mens Ida gik over til Hjornesofaen, der, +hvor Stereoskopet stod, som da hun var her forste Gang. + +-Og saa vil vi ha'e Herremobler i det store Vaerelse, sagde hun. + +Karl sad i Sofaen, med Nakken ind mod Vaeggen. + +-Nej, sagde han: i det store Vaerelse vil vi sove. + +De sad lidt tavse, mens Gassen kogte og Karl saa over paa Ida, der sad +lige under Blusset, til han pludselig sagde, saadan halvhojt: + +-Det maa vaere faelt at sidde saadan og vaage.... + +Og Ida rystede paa sit Hoved og sagde i samme Tone: + +-Nej, ikke nu.... + +Hun tav et Ojeblik: + +-For saa kan man sidde og huske alting, sagde hun. + +Der var stille igen, saa meget som et Nu, for Karl gik over til hende. +Han fandt ingen Kaelenavne, sad bare og strog hende over Haenderne, ganske +omt (og helt inde i sig taenkte han: Det bli'er slemt en Gang) til hun +kyssede hans Kind. + +-Gaar Du saa? hviskede han. + +Hun rejste sig og han horte Doren til sit Vaerelse sagte aabnes og +lukkes. + +-Har Du slukket? sagde han, da han selv kom ind i sin Stue. + +-Ja, hviskede hun. + +Og Haenderne, hun rakte ham, var blevet skaelvende og kolde. + +-Er Du bange, Pus? + +-Jeg vil snart gaa, sagde hun, og hun blev ved at vaere angst og kold. + +Sent hen paa Morgenen skulde hun gaa. + +Karl var utidig. + +-Du behover kun at folge mig til en Droske, sagde Ida. + +Det gjorde han saa kun, og da Ida var inde i Vognen, bojede hun Hovedet +ned og kyssede hans Haand, der laa paa Vogndoren. + +-Jeg blev nu alligevel bange, hviskede hun. + +-Naa, Pus, sagde Karl ligesom trostende. For det var, som om Graaden +vilde op. + +Karl drev tilbage. + +Lidt efter strakte han sig langt i sin franske Seng. + +Han rog sig et sidste Par Drag, mens han saa betaenksomt op i Loftet: + +-Men man skal nu ikke bilde hende no'et ind, sagde han og nikkede med +Hovedet paa sin Pude.-- + +Ida var hjemme og kom gennem Porten. Der gik mange Drikkepenge til baade +Portner og Portorer. Oppe paa Vaerelset lagde hun sig paa sin Seng. + +-Jo--nu vilde hun ha'e Lejligheden ... og saa vilde hun aldrig mere +derhjem--Nej, hun vilde aldrig mere derhjem. + +... Dagen var brudt frem med Regn og Slud. Laegerne havde vaeret der, +forfrosne i deres hvide Frakker, og Professorens Fingre havde vaeret +blege og dode til Knoerne, mens han gned Haenderne over Sygesengene. + +Nu skulde Dagslyset komme, men det kom ikke. + +Portoren purrede de Arbejdende ud og drev paa dem med smaa Udraab +henimod Doren som en Hjord. Og Noglerne lod og Dorene lukkedes. + +-Hvorfor skal jeg ikke med? sagde Bertelsen vist for tiende Gang, og +loftede de lurende Ojne, mens Vandet fra Hanen lob ned over hans Haender. + +-Fordi Deres Moder kommer, Bertelsen, sagde Ida: + +-Saa, De er jo ren, Bertelsen, De er jo ren. + +Bertelsen betragtede sine Haender og hver bidt Negl, for han, med +dukkende Hoved, gik ind og satte sig ved Kakkelovnen, slov og med +halvlukkede Ojne, til han sagde igen til Ida, der kom forbi: + +-Hvorfor skulde jeg ikke med? + +Og Ida gentog: + +-Jeg har jo sagt det, Bertelsen, fordi Deres Moder kommer.... + +Og mens Ida syslede, lod atter kun to Syges Stonnen fra Salen og Herren +fra "A"'s Skridt over Gulvet. + +Noglerne lod i Doren til Kvinderne. Det var Qvam, der vendte tilbage. + +-Her er mat, sagde han. + +-Ja, sagde Ida; det var, som hun selv ikke rigtig kunde eller turde +vaagne. + +Og de maa egentlig hellere larme, sagde Qvam: for slover de, minder her +li'egodt forbandet om Underverdenen. + +Han satte sig op paa Bordet under Vinduet, mens Froken Petersen kaldte +paa Ida fra Kokkenet, om hun vilde hjaelpe hende med hendes Kjolerem. + +-Gaar De ud i dette Vejr? sagde Qvam. + +-Ach, Froken Petersen skulde i "Udsalg". + +-Aa, sagde Ida, der bag Kokkendoren laa ned paa Knae for at hjaelpe, +pludselig med en hoj, lys Stemme: saa kunde De maaske se, om der var +Mobelstoffer. + +Qvam loftede rask Hovedet: + +-Skal De giftes? sagde han. + +-Nej, men jeg vil leje Lejlighed; hun stod op. + +Qvam satte ned fra Bordet. + +-Ja, sagde han: det er vist ogsaa meget fornuftigere. + +Han gik hen forbi Kokkendoren og slog Hovedet en Kende tilbage mod +Bertelsen. + +-Skal han ha'e Tojet? spurgte han sagte. + +-Ja. + +-Godmorgen. + +Qvam gik; men Froken Petersen satte sig. Hun maatte vide Besked: hvor +det skulde vaere og naar hun havde bestemt det. + +-Aa, jeg har villet det laenge, sagde Ida, og hun begyndte at fortaelle om +Lejligheden og Moblerne, hun vilde have, og Betraekket, hun vilde vaelge, +fantaserende om alle de Ting, hun aldrig havde taenkt paa--og hun troede +selv, hun havde taenkt det laenge. + +-Men i den store Stue vil jeg ha'e Laederbetraek paa Moblerne, sagde hun. + +Bertelsen loftede pludselig Hovedet: + +-Naar kommer hun? spurgte han. + +-Klokken elve, Bertelsen. + +Froken Petersen var blevet ganske folsom ved Tanken om Lejligheden. + +-Saa faar De jo et helt Hjem, sagde hun. + +Ida smilte ved Ordet og blev tavs et Ojeblik, mens hun blev ved at +smile. + +-Ja, sagde hun og, stille, saa hun frem for sig. + +Froken Petersen var borte--Nyheden havde hun med sig til Spredning--og +Ida bragte Vand til de Syge paa "Salen" og rettede paa deres Puder. Saa +sad hun, haeklende, ved Bordet under Vinduet. Fra den urolige Gang steg +en daempet Stonnen op, som var Huset fyldt af en hemmelig og stille +Klynken. + +-Naar kommer hun? spurgte Bertelsen igen. + +-Snart, Bertelsen: og hun blev ved at arbejde: naar hun ikke talte med +nogen om det, var det, som om hun, urolig, ikke rigtig kunde faa fat paa +Tankerne om sit "Hjem". + +Det slog to dovende Slag paa Gangdoren og Ida lukkede op. Det var Fru +Bertelsen, der allerede paa Taerskelen fik Traekninger af Graad i sit +Ansigt. Vaersgo' Frue, sagde Ida: han har ventet Dem. Og Fru Bertelsen +gik hen mod sin Son, der ikke rejste sig. Goddag, Jakob, sagde hun +underlig ydmyg-frygtsomt, men han svarede kun med Knurren. Saa flyttede +han sig over til Bordet og Moderen med. Hendes Ansigt, hvor alt Huld var +fortaeret, og Hatten--en Sommerkapothat, overtrukket med gammelt +Klaede--tegnede sig mod den graa Vaeg. + +Ida gik ud; fra Kokkenet horte hun Bertelsens ustandselige Tale som en +vredagtig og undertrykt Snerren og Moderens bange: Ja, men Jakob, ja, +men Jakob ... + +Doren til Kvinderne rog op. Det var Kjaer, der forst saa sig rundt i +Stuen og saa lob ud i Kokkenet. + +-Gud, men Jomfru, naar skal det vaere? sagde hun: De vil jo leje +Lejlighed. + +I en flyvende Fart maatte hun have Rede paa det Hele, og Ida fortalte +alt igen, mens det var som hendes egne Ord slog Kreds om hende, +efterhaanden som hun talte; ogsaa Bertelsen blev ved at snakke, hojere +og hidsigere, purpurrod, medens han forte begge de knyttede Haender op +foran sig, altid i samme Hojde, som var de bundne i en Laenke. + +-Men, lille Jakob, lille Jakob. + +-Sikken et Dukkehjem, De faar, sagde Kjaer ude i Kokkenet: Gud, Gud, hvor +jeg glaeder mig. + +Og pludselig spurgte hun med et Kast med Hovedet og i en anden Tone: + +-Er hun her for at sige Farvel? + +-Ja, den Stakkel. + +Bertelsen skod Stolen bort og stod op; gennem Doren saa de Moderen gribe +om hans Arm, men han sled sig los. + +-Forbandede Maer, som Du er, skreg han. Fra Doren til "Salen" vaeltede han +endnu en Strom af Skaeldsord imod hende, mens den knoklede Moder blev +staaende ubevaegelig, midt i Stuen, sitrende lidt, som en Skive, naar den +rammes af Kuglerne. + +Saa vendte hun sig, og Ida gik hen og tog hendes Haender. + +-Ja, men Frue, sagde hun: det bliver jo bedre derude. + +Fru Bertelsen svarede ikke. Det hev kun sagte i hende der, hvor en Gang +hendes Bryst havde siddet, og hun begyndte at fortaelle for hundrede +Gang, tusinde Gang, hvordan det var kommet--for denne Son ligesom for +hans to aeldre Brodre: + +-Han var jo paa et Kontor, han, ligesom hans Brodre. Og alting var godt, +til han gik en Dag fra sit Kontor, og kom hjem, han ligesom hans Brodre: +han var gaaet; var staaet op fra sin Stol; Pennene havde han lagt +nojagtig i Rad (jeg saa det jo selv) og Linealen paa sin Plads og hans +Boger var forte (jeg saa det jo selv) til han gik og kom hjem og det var +forbi for ham ligesom for hans Brodre. + +Hun kunde ikke graede, men det lod, som hun graed: + +-Ligesom for hans Brodre. + +-Men det bliver nok bedre derude, sagde Ida igen. + +Men Fru Bertelsen virrede kun med Hovedet, og med et Udtryk i sine Ojne, +som var de blinde, sagde hun: + +-Og saa er det Ens egen Skyld-- + +De Ord var Fru Bertelsens forste Tanke og hendes sidste lige fra den +Dag, Hr. Overlaegen havde sagt til hende saa vredt: Hvorfor avler man +ogsaa Born med et drukkent Mandfolk? + +-Og saa er det Ens egen Skyld.... + +Ida havde ikke hort Doren gaa, men pludselig vendte hun sig, og Herren +fra "A" stod paa Taerskelen: smilende stod han og saa paa dem begge. + +Fru Bertelsen losnede sine Haender fra Ida's, og gik hen mod Doren til +Gangen. + +-Vil De ikke sige Farvel? spurgte Ida, og Fru Bertelsen saa ind paa +"Salen", hvor Sonnen sad, sammenkroben i en Krog, paa en Sengekant. + +-Nej, lad ham sidde, sagde hun. Og Ida lukkede Gangdoren, mens Fru +Bertelsen vendte sig et sidste Sekund med Ojnene faestede paa Doren til +"Salen" og gik. + +-Onsker Doktoren noget? spurgte Ida. + +Men Herren paa "A" blev kun staaende med det samme Smil. (Jo, han er +vist alligevel gal, taenkte Ida.) + +-Nej Tak, sagde han kun og rorte sig ikke. + +Det blev Skumring. + +Hele Dagen havde Damerne raslet med Noglerne og var roget ud og ind for +at sporge om Lejligheden, og Ida havde svaret naesten lidt febrisk, +udmalende alting, saa det og saa det. + +Nu sad Froken Kjaer et Ojeblik med Ida ved Bordet, og de talte, lidt +afbrudt, om det samme. + +-Hm, sagde Kjaer: saa faar man da et Sted, hvor man kan sove. + +Ida nikkede. Hun greb sig idag hele Tiden i at sidde med lukkede Ojne. +Nu aabnede hun dem. Inde forbi Doren paa "Salen" drev og drev Bertelsen +som en Skygge, og pludselig horte hun Fru Bertelsens Stemme igen, der, +helt inde i hendes Hoved, havde forfulgt hende hele Dagen. + +-Stakkels Fru Bertelsen, sagde hun. + +De sad tavse en Stund. Fra de Uroliges Gang lod den samme dumpe Stonnen +som den hele Dag op imod dem, som en ubestemt og fjern Klagen, mens +Bertelsen blev ved at glide forbi Doren som en Skygge, der viskedes +ud--i Morket. + +-Ja, hvad mon et Menneske som hun stiller op med Livet? sagde Froken +Kjaer, der taenkte paa Fru Bertelsen. + +Hun tav lidt igen. + +-Ja, hun dor jo en Gang, svarede hun sin egen Tanke. + +Herren paa "A" gik, som han plejede. Det var, som den daempede Stonnen +dernedefra slog bolgende sammen om hans Skridt. + +-Her er alligevel trist idag, sagde Kjaer og stod op. + +Ida gos uvilkaarligt. + +-Ja, sagde hun: nu skal vi taende. + +Kjaer gik og Patienterne fra Kaelderen kom tilbage, og en Tid efter suste +Josefine ind med Maden, mens Ida slog de vaekkende Slag paa Froken +Petersens Dor. + +Josefine var i disse Dage i rent ud ondt Humor. Der lod ikke saa meget +som en Visestump paa Trapperne, og nu stod hun og faldt i Tanker, mens +hun tog Maden op. + +-Nej, Froken, sagde hun: Man sku' aldrig gore no'et for et Mandfolk. + +-For de er no'en Hunde, erklaerede hun, og hun tog igen fat paa +Udpakningen. Der var i disse Dage kommen et nyt Alimentationsbidrag for +Lyset at udrede af Konduktor Andersen. + +Da Ida kom ned i Spisestuen, sad Froken Friis der alene. Hun lagde af +gamle sorte Kniplinger Rucher til et Silkeunderskort. Froken Friis lagde +mere og mere Vaegt paa en moderne og tidssvarende Underbeklaedning. + +Mens Ida drak sin The, sagde Froken Friis: + +-Naa, De vil bo privat, horer jeg; naar skal der lyses? + +Hun begyndte at le, mens hun trak i Rucherne: + +-Ja, det skal vel ikke vaere fra Praedikestolen. + +Froken Friis nynnede, mens hun blev ved at arbejde med Rucherne: + +-Jeg havde forresten ikke troet, De var saa fornuftig, formente hun saa +pludselig og nikkede over til Ida. Derpaa sagde hun ikke mer. Men Koppen +rystede i Idas Haand. + +Da Ida vilde gaa op, modte hun Froken Boserup paa Trappen. + +-Saa ta'er De vel Deres Afsked, sagde Boserup. + +Det havde Ida slet ikke taenkt paa. + +-Aa, mente Boserup: Gudskelov, der bli'er nok Vakance. Jorgensen +begyndte ogsaa at indrette Lejlighed et helt Aar for hun blev gift. + +Der skod en hastig Flammen op i Idas Ansigt. Hun blev ganske bleg. + +-Man tor vel indrette sig et Sted at vaere, sagde hun. Hun havde aldrig +talt saa haardt og hun vidste ikke selv, hvorfor hun gjorde det nu. + +Men da Boserup kom ned i Spisestuen, sagde hun: + +-Gudbevar'es, tal ikke til Brandt om Lejligheden. Den Due har ogsaa +Kloer. + +-Men naar man lejer Lejlighed og moblerer med Laederbetraek, skulde man +helst ikke ta'e Brodet ud af Munden paa andre. + +Overud sagde paa sit Fynsk: + +-Laederbetraek, det var der ogsaa i Rygevaerelset paa Broholm ... det var +saa kont og saa rart koligt at sidde paa--efter en Middag. + +... Ida havde taendt Lampen oppe paa Vaerelset. Hun vidste ikke selv, +hvorfor al den urolige Angst var kommen op i hende igen. Men pludselig +gav hun sig til at skrive til Karl: + +"... Men Du maa ikke vaere vred, horer Du, det maa Du ikke--for det, Du +ved. Jeg blev jo kun saa bange og kan Du ikke forstaa det? Men jeg vil +jo kun, som Du vil altid; ved Du da ikke det? Og det var jo kun, fordi +det syntes mig ligesom din Moder var der hele Tiden--men Du maa ikke +vaere vred, min egen, egen Ven--vil Du vel?".... + +Karl var ved at traekke i Ridebukserne, da Julius naeste Morgen bragte +Brevet. + +Han stod lidt og saa paa Brevskabet, med halvrynket Naese, far han +aabnede det og laeste det, stadig med samme Udtryk i sit Ansigt. Saa +klaedte han sig paa. Men da han var faerdig og kom ned paa Gaden, slog han +sig med Pisken over Laarene: + +-Fruentimmerne taenker s'gu ogsaa altid saa urimelig laenge over hver +Ting. + +Kate var allerede i Sadlen, da han kom. + +-Nom d'un chien, sagde hun: vous n'etes pas matinal. + +Karl skod Laeberne frem: + +-Jeg har laest Forretningsbreve, sagde han og steg op i Stigbojlen. + +Kate hilste med Pisken op til sin Moder. Fru Mourier kom altid, i +Friserkaabe, hen til Vinduet for at se "de to Unge" ride ud. + + * * * * * + +Det var Onsdag efter Frokost, og Generalinden skrev til sin Soster, Fru +v. Eichbaum: + +Kaere Emilie! + +Jeg skriver, fordi det er min Dag og det nu en Gang er blevet en Aftale +at jeg skriver Onsdag. For her i Hjemmet er der ellers intet haendet med +Undtagelse naturligvis af, at vi hjaertelig savner Dig, Mille. Dit Hus +staar nu som blaest og venter kun paa Dig og Hjemkomsten (Hyacinterne +mellem Vinduerne er sprungen ud; de to blev rode, skont Asmussen saa +bestemt havde lovet dem alle blaa, men i og for sig konne i Farven, hvad +jeg ogsaa sagde ham, da jeg bestilte Blomster til Geburtsdagen hos +Schleppegrells). Der var rigtig net og hyggeligt (vi fik +Maraschino-Fromage, Du ved, men den var ikke lykket; Anna har det jo med +altid at forsoge nye Opskrifter), skont vi var to flere end vi kunde +sidde. + +Ved Desserten brod de Unge op--Karl havde Kate--og nod den sode Fromage +i Kabinettet. Desvaerre tror jeg, der er kun daarlige Udsigter for Fanny. +Froken Juel sagde mig forleden ved Pastor Jorgensens Forelaesninger (han +er nu faerdig med Baggesen; han talte, Du, tre Kvarter om Sofie Orsted, +hvad der jo var ret overflodigt for os i Familien, da vi kender det +bedre), at Prinsessen efter al Rimelighed slet ikke skal have Hofdame. +Sagen er vel den, at de venter, den saksiske Prins meget snart vil gifte +hende og saa var det jo ogsaa overflodigt. Desuden er det jo naturligt, +at de vil spare. Nu taler Anna om, at Fanny kunde laere Massage. Der +kommer det jo kun an paa Armkraefter, og dem siger de, hun har, trods +Maven, der er vedblivende slet. Det bedste var naturligvis, om Skeel +endelig en Gang vilde gifte hende. Karl har vel skrevet Dig til. Jeg ser +ikke meget til ham, men horer ham i Huset til hans gode, faste Tider. +Kaere Mille, det er, som jeg altid har sagt, at kom han i noget fast, +vilde Familieroen nok falde over ham. Vi er jo, Gud vaere lovet, ikke af +noget springsk Naturel. Kate og han rider nu hver Morgen deres lange Tur +ad Broen (jeg synes, hun bliver mer og mere stilfaerdig og faar mer og +mer af Vilhelmine) og taler meget Fransk: de har jo alle de faelles +Minder fra Lausanne. I de franske Forelaesninger er vi naaet til +Chateaubriand. Det er meget interessant, men han har jo vaeret et uroligt +Hoved. Vilhelmine laeser nu hans Vaerker; Du kender hendes Grundighed. +Saasnart Foraaret gryer, tager de fat paa Hovedbygningen paa +Ludvigsbakke. Karl og Kate laver stadig i Forening om paa Planerne, men +Huset bliver dejligt (Etatsraad Schmidt fra Aarhus, Du ved, som var til +Geburtsdagen, sagde mig jo ogsaa, at Mourier nu tjente sine Par Tonder +Guld om Aaret) med Badevaerelser som i Aix-les-Bains. Den lille Brandt +skal have vaeret her forleden og spurgt, om hun skulde se til dine +Blomster. Det var jo meget betaenksomt, men ret overflodigt, finder jeg, +for det har man jo dog Ane til. Ane sagde, at hun saa daarlig ud og +underlig gammel. Men hun er vel ogsaa snart i de Aar, hvor unge Piger +bliver gamle Jomfruer. Rog har der vaeret i Kokkenet, saa jeg tilsidst +lod Petersen komme (han havde faaet en Sonneson, saa jeg havde ham inde +til et Glas Madeira), men han sagde, det var Vejret, saa det er der jo +ikke noget at gore ved. Hils Aline, det er jo sorgeligt med hendes Ben. +Bruun siger (han ser foraset ud, Stakkel, overhaengt som han er med +Praksis) at det maa vel vaere en Slags Lammelse--og det er da intet +Under. Gud, Du, at Folk i den Alder vil udsaette sig for alle de +Sindsbevaegelser. Her hilser alle. + +Din trofaste Soster Lotte. + +P.S. Vilhelmine bragte forleden Dag sit og Kates Billede i Ramme, +nydeligt og med deres Navnetraek. Jeg stillede det forelobig foran paa +den store Etagere. Kate er nydelig, med den slanke Figur. Det er taget +hos Hansen, hvad jeg raadede. For Fanny var taget forleden hos en anden +i et Vindu, og det var afskyeligt. Jeg tror jo nok, at Anna venter +Chocoladen. + +Fru von Eichbaum svarede om Lordagen: + +Kaere Charlotte. + +Tak for dit Brev og alle de rare Efterretninger. Vi har det nogenlunde +(jeg naegter jo ikke, at jeg laenges efter Hjemmet og den gode Ro) men for +Alines Skyld bliver vi endnu sagtens til Slutningen af Maaneden, for jeg +mener som saa, det er bedst, at hun forst kommer hjem, naar hun er i den +fulde og klare Ligevaegt. Med Benene er det noget bedre (Dr. Brouardel, +en rigtig dygtig Laege, som ogsaa har givet mig en Slags Salve eller +saadanne mod vore torre Haender, at smore Morgen og Aften, siger, at det +er en Svaekkelse i Knaeene) skont ikke godt; det er som de ikke rigtig vil +baere hende, skont hun er blevet meget mager. Naar Solen skinner, sidder +vi dog om Formiddagene jaevnligt paa Terrassen for at nyde den frie Luft. +Om Personen taler vi naturligvis ikke, og, vil Du forstaa, i det Hele +ikke om, hvad der er sket. Den Slags faegter man kun ud med sig selv. +Stuepigen siger, at Madame ofte graeder om Morgenen, hvad jeg lader som +jeg ikke maerker. Har hun Taarer, maa hun helst graede dem ud. Du ved, jeg +mener, at naar blot ingen ser det, bliver Folk ogsaa nok traette af at +graede. Men om fjorten Dage, taenker jeg, vi rejser, og Aline tager saa +efter et Par Dages Forlob hjem paa Gaarden. Og naar hun har vaeret hjemme +en Maanedstid, kommer hun til Byen, i al Ro, ganske som hun plejer om +Foraaret. Men alt det behover der naturligvis ikke at tales om, hvad der +er bedst. Her paa Hotellet tror de vedblivende, at hun er paa Efterkur +fra Vichy, som jeg sagde straks. Vilhelmine skrev til mig (jeg havde +ogsaa Brev fra Anna, hun er paa Rejser tit lidt generende med sine mange +Kommissioner; at Fanny ikke blev Hofdame, har jeg altid taenkt, de tager +dem ikke saa unge af Hensyn til Indtrykket) og var fuld af Lovtaler over +Karl. Det glaeder mig jo inderligt, at han kan vaere noget for Mine og +Kate, som hun skrev, naar han blot ikke forsommer sit Kontor. Om en Ting +maa jeg bede Dig, at Du for Guds Skyld sorger for, at der stadig luftes +i Lejligheden. Jeg vilde jo aldrig tilgive mig, om de fik saa meget som +en Bronchit. Du ved; at, er man borte, kan man faa Ideer, som naesten +forstyrrer Ens Ro (at vaere daglig sammen med Aline, gaar jo heller ikke +sporlost hen over Ens Nerver), og jeg kan vaagne om Natten i Sved ved +Tanken om at der skulde kunne vaere nogen Smitte efter Mary. Man aabner +jo nutildags heller ikke en Avis uden at laese om disse Baciller +allevegne. Karl skriver, at den lille Brandt har lejet sig en Lejlighed +udenfor Hospitalet. Jeg finder jo, hun kunde haft nok i et Vaerelse, hun, +som dog har Bolig, og ikke er anderledes vant. Men det maa jo blive +hendes Sag, naar hun vil (hun har lejet i Ole Suhrsgade, Du kender +Lejlighederne fra Plejeforeningsbesogene, tre Vaerelser, med broget +Tapetpapir paa Vaeggene) for man skal aldrig blande sig i fremmede Folks +Ting. Jeg taenkte paa, Lotte, at hvis Du saa hende, kunde Du maaske +sporge hende om en virksom Desinficering. Hun maa jo vide det, da hun er +fra Hospitalet. Og Tanken om Smitten lader mig ingen Ro, om der nu kom +nogen Slags Sygdom ind i den sunde Familie. Jeg beder Dig en Dag, naar +Du kan, paa min Bikubebog (den ligger i Skrivebordsskuffen over mod +Vinduet) at haeve halvthundrede Kroner at give til Karl. Det koster ham +naturligvis at vaere Kavaler for Vilhelmine, som ikke taenker paa Penge, +og hernede er ikke dyrt, naar man lever med en fornuftig Okonomi. Bed +Ane daekke Moblerne i Kabinettet med et Par Lagener, at hun ikke glemmer +det. Det pressede Flojl taber sig saa let i Solen nu, hvor den begynder +at staa laengere paa (her er naesten Foraar og Violer paa Gaden) mod Syd +som det er. Tak Vilhelmine for Billedet--ja, Kate har jo ganske hendes +Ungdomsfigur. Aline hilser mange Gange og ligesaa jeg alle. + +Din hengivne Soster + +Mille. + +P.S. Maaske kunde Du sporge Bruun, hvis Du traeffer ham, om der kunde +vaere Tale om Smitte, da der jo dog er oliemalede Vaegge. Jeg har her +vaeret i reformert Kirke. Sproget var smukt, men Talen led, fandt jeg, af +Svulst og var uden den faste, religiose Tankegang og solide Petriske +Bygning. Alligevel var det en Nydelse, som sagt, for Sproget. Bed Karl, +at han vogter sig for Forkolelse efter Ridtet, hvad der saa let sker. +Til Anna bliver der sendt den Chocolade, vi drikker her om Morgenen. Den +er jo drojere end den fra Cloetta. + + * * * * * + +Ida gled gennem Rorholms Gang; hastig, saa underlig smalskuldret gled +hun ind i Kabinettet. + +-Nej, han var der ikke--ikke endnu. + +Buffetdamen, der endnu var udstyret med Pandenet, havde set hende komme +i Gangen: + +-Hm, nu kan De komme til at servere hjem igen, Ellingsen, sagde hun. + +Hr. Ellingsen svarede hende ikke. Han blandede sig aldrig i +Personale-snak, men han havde idag og fremtidig besluttet forst at +servere, naar "den Herre" var kommen. + +-Det gar jo forresten ikke noget, om han kommer eller ej; paa Pengene er +man da vis, sagde Buffetjomfruen skingert, mens Ellingsen gik med en +Dug. I Gangen stodte han paa et ungdommeligt Par, der gantedes og lo. +Damen, en buttet, lille rodmosset En, slog Klappen paa Doren lige +overfor Idas Kabinet ned med et Smaeld: + +-Optaget, raabte hun. + +-Optaget, sagde Herren og slog paa Klappen med sin Stok; og den yngre +Opvarter, som allerede havde set dem, raabte ved Buffet'en: + +-The, Smor, ristet Brod, fire blode AEg.... + +-Seks, brolte Herren, og Doren blev smaekket i. + +-Seks, lod det videre som en Fanfare fra Buffet'en til Kokkenet; mens +Ellingsen, med Dugen paa sin Arm, aabnede Doren til Kabinettet, hvor +Ida, i Hast, gemte et Par Smaapakker under sin Kaabe. + +-Her er nok travlt, sagde hun. + +-Ja, sagde Ellingsen, der lagde Dugen paa og glattede den med de +skrumpne Haender, saa Celloloid-Manchetterne stod langt frem: Gudskelov, +vi maa ikke klage.... + +Ida havde sat sig (det var, som hun fik et Slags Sting i den sidste Tid, +naar hun bojede op ved Rorholm), og Ellingsen sagde: + +-Men saadan mod Foraar er jo osse altid den bedste Tid her i +Forretningen. + +-Ja, svarede Ida. Hun havde vist slet ikke hort hvad han havde sagt, men +hun talte i den sidste Tid med dem alle af Opvarterpersonalet, med +Ellingsen og med Buffetjomfruen, dem alle; naesten som paa Hoteller +uvilkaarligt de Folk plejer, der gaar i en Skraek for en Dag ikke at +kunne betale. + +-Vejret er saa smukt, sagde hun. + +-Det er Saesonen, sagde Ellingsen; han beredte sig til at gaa, da der lod +en Latter derovre fra, og Ida sagde: Hvor de er glade. + +Ellingsen holdt sit Hoved paa skraa og smilte: Ja, det er de unge +Mennesker, de er jo lige begyndt at komme her. Han gik hen til Doren og +tilfojede, for han gled ud: + +-Saa venter vi en lille Stund. + +Ida blev siddende. Der var kommet saadan en underlig Stirren i hendes +Blik og hun taenkte, havde kun taenkt det ene, siden hun kom: Hvis han +blot vilde sige mig, naar han ikke kommer. Men pludselig smilte hun ved +Tanken om Karls altid sorglose Ansigt: + +-Men han taenker ikke paa det, sagde hun og blev ved at smile. + +Der lod to Slag paa Doren, og hun floj op. + +-Er det Dig? sagde hun. Stemmen slog over, og Karl stod midt i Doren. + +-Er Du her, sagde han. + +-Jeg har En med; og han traadte til Side for Knuth. Ida var standset og +blevet blussende rod, og Karl sagde--det kom maaske lidt pludseligt og +lidt for muntert--: + +-Knuth var s'gu ogsaa sulten. + +Der blev en lille Pause, og Knuth sagde: Ja, tilgiv at jeg traenger mig +ind her, Froken. Ida rakte ham Haanden, mekanisk, uden at vide, at +Taarerne stod hende i Ojnene: + +-Jeg kender jo Grev Knuth, sagde hun. + +Og efter et nyt Ojeblik sagde hun, som matte hun slippe bort: + +-Nu skal jeg bestille Kaffen; og gik. + +Der var ingen af de to Herrer, der fik noget sagt, for Doren lukkede sig +og de blev ene. + +-Naa, for Fanden, sagde Karl, og det var, som han rystede noget af sig: +det gaar nok over ... Ta' Tojet af. + +Ida var ude. Et Ojeblik, kun et Nu og kun med Albuen, stottede hun sig +til Vaeggen. Men da hun kom hen til Buffet'en og saa Buffetdamens +Rotteojne paa sig, sagde hun pludselig med en glad Stemme: + +-Froken, vi bli'er tre ... og hun blev staaende der og talte og lo, +muntert, uden Tanker--til Ellingsen begyndte at bringe Maden ind, og hun +fulgte efter, ind i Kabinettet, hvor Karl og Knuth sad og ventede paa +Stolene. Knuth begyndte at tale, i en aerbodig og halvhoj Tone, mens han +slog Ojnene op og ned, om de dejlige Morgener og Kasernen: De boer jo +ogsaa i en Art Kaserne, Froken, sagde han. Ja, mumlede Ida. Men Knuth +blev ved at tale, med samme AErbodighed, lidt mere stammende: om +Theatret, som snart var forbi, og Foraaret, der snart kom. + +Ida svarede med Ja og Nej. Og man horte igen ikke anden Lyd end Klirren +af Kopperne, mens Ellingsen serverede, og Klangen af en Solvlaenke, som +Knuth drejede rundt om sit Haandled. + +-Nu hugger vi s'gu i Maden, sagde Karl, endnu for Ellingsen var ude. + +Og de begyndte at spise, mens Ida holdt AEggebaegeret op fra Bordet, som +var hun bange, hendes Ske ikke skulde naa hendes Mund, og Knuth blev +siddende en Smule langt fra Bordpladen, i samme aerbodige Stilling. Men +Karl sogte efter Idas kolde Haand under Bordet og trykkede den. + +-Er der ikke Bagvaerk, sagde han--han talte i en Tone, som vilde han kaele +for hende, og han undgik at bruge Du, uden at vide det--: For Froken +Brandt har s'gu altid Kager i Lommen. + +Ida rejste sig og tog Pakkerne frem under Kaaben. + +-Jo, gu' er der Kager, sagde Karl, og mens Ida skar for, lagde han, +stadig for at vaere god imod hende, sin Haand ned over hendes Haandled, +men Ida tog Haanden bort. + +-Vaersaagod, sagde hun og rakte Fadet til Knuth, der tog det med et +pludseligt Ryk. + +-Kagen er dejlig, sagde Karl, men til den maa vi ha'e Portvin. Det +renser Halsen. + +Knuth rejste sig lidt for hurtigt, for at bestille den: Maa jeg, sagde +han. Han var knap ude, da Karl rejste sig og stod bag Ida: + +-Man kan da ta'e et Menneske med, sagde han og bojede sig over hende. + +Ida svarede ikke. Hendes Ansigt var ligblegt, indrammet af hans Haender. + +-Det er s'gu noget Skaberi, Pus, sagde han og blev ved at se paa hende, +til han pludselig kyssede hende, bag hendes Ore. + +Ida havde ikke rort sig, men paa en Gang rejste hun sig, og, skaelvende +over hele Kroppen, som om hun fros, klyngede hun sig ind til ham: + +-Men jeg har jo givet Dig alting, sagde hun. Der var noget i Tonen som +et Skrig, der ikke blev skreget. + +-Pus, Pus, Pus. + +Hans Stemmes Omhed var aegte, og der lod noget i den, som man naesten +kunde tro var Smerte: + +-Pus, Pus. + +Der gik et Smil hen over Idas Ansigt. Nu er jeg artig, sagde hun og +torrede sine Ojne: Nu er det forbi. + +Og pludselig lob hun hen til sin Kaabe og tog Portemonnaeen frem og stak +den ned i hans Lomme. + +-Saa meget har jeg da nok, sagde han og ligesom skuttede sig. + +Men Ida strog Haenderne over sit Haar: + +-Han er saa elskvaerdig, sagde hun. + +Karl lo: + +-Han er s'gu af dem, der kommer til at ligne et Kvindfolk, naar de er +forliebte. + +Karl blev ved at le: Og forliebt er han s'gu, sagde han. + +Knuth kom tilbage med Ellingsen, der bar Portvinen, og Karl sagde: + +-Vi ler af Dem, Knuth. + +-Og af hvad? sagde Knuth. + +-"Skaal", sagde Karl bare og tomte sit Glas, mens ogsaa Ida sagde: +Skaal, Grev Knuth, og Knuth drak, som med et Par Ryk, ligesom for. Tak, +Froken, sagde han. Karl lo igen, plirende med Ojnene til Ida, straekkende +Benene fra sig: + +-Her er s'gu dejligt; Fa'en i Rideturen. + +Ida skaenkede Kaffe paany, tog og rakte Kopperne. Solen faldt ind over +Dugen og over hendes Haar, naar hun bojede sig, mens hun begyndte at +tale om Jylland. Om Aarhus, hvor jo "Grev Knuth havde boet".... + +Hun havde vaeret der i Forfjor, to Dage med Franck og Olivia, i Ferien +... Aa, hvor var der smukt i Riis Skov. + +Mens Ida selv begyndte at drikke, blev hun ved at tale om Aarhusturen og +om Francks og om Strandpromenaden. Hun vidste sikkert ikke selv, at hun +maaske sogte de Erindringer ligesom til et socialt Rygstod. + +-Ja, sagde hun: hvor var der dejligt paa Strandpromenaden ... vi var der +om Aftenen ... Olivia og jeg. + +-Saa, sagde Karl, nu er vi ved Olivia. + +Men Knuth, der vist ikke horte stort andet end Lyden af hendes Stemme, +og som ved Stavelserne Aarhus kun for sig saa de torre og solbagte +Brosten foran Domkirken, sagde ganske aandsfravaerende: + +-Ja, paa det Hotel sad man jo et Par Aar. + +Karl sad og gyngede overskraevs paa sin Stol, foran de to, med Cigaretten +mellem Laeberne, skottende til Knuth og plirende til Ida. + +Saa sagde han: + +-De er s'gu en kvindekaer Mand, Knuth, og han lo i inderligt Velvaere. + +Ida blev rod og smilede dog, mens hun sagde hastigt: + +-Men vi kom ikke til Marselisborg. + +Og Knuth, der maaske blussede staerkere end hun, sagde: + +-Jo, vi kom der jo ofte--fra Garnisonen. + +Karl blev ved at sidde og gynge paa sin Stol, mens han saa veltilfreds, +med Ojnene ud over Bordet, frem mod Ida, der skyggede let med sin Haand +mod Solen; hun blev som altid saa ungpigeagtig kon, naar hun talte om +Francks. + +Og Karl sagde pludselig med et Nik og skod Laeberne frem, mens Ojnene +smilede: + +-_Mais il n'a pas tort, monsieur le comte; madame est bien jolie._ + +Der gik, uden at hun vidste det, en pludselig Sky hen over Idas Ansigt +ved Lyden af de franske Ord (der kom saa mange franske Smaasaetninger i +Karls Tale paa det sidste), men saa smilede hun igen, lykkelig foran +Karls Ojne, der "tog" hende, og hun loftede sit Glas og nippede til det, +med sine Ojne i hans. + +Til hun sagde (de havde tiet et Nu alle tre), og de sidste Stavelser kom +pludseligt, naesten sorgmodigt: + +-Hvor det dog er laenge siden. + +Karl, der sad og funderede inde i en anden Tankegang, sagde, mens han +skod Rogen ud gennem Naesen: + +-Men de Aarhus Grosserertampe er s'gu dygtige. + +Uden at have hort det sagde Ida og slog et Par lysende Ojne op mod Karl: + +-Hvor mon man er i den naeste Ferie? + +Og Karl svarede, idet Smilet kom igen i hans Ojne: + +-Ja, Fanden ved.... + +Men Ida maatte gaa. Klokken var altfor mange. Knuth rejste sig: Tak for +idag, Froken, sagde han og stodte sit Glas mod Idas. Der var noget +underligt, ligesom af en Spraellemand over Knuths Bevaegelser, naar han +pludselig kaldtes ud af sin Aandsfravaerelse. + +Ogsaa Karl stod op. + +-Naa--_allez-y_, sagde han, og mens han hjalp Ida Kaaben paa, sagde han +til Knuth--maaske havde han fortsat Tankegangen fra Aarhus eller +muligvis var det bare de franske Ord, der mindede ham--: + +-Satan, saa hun lod Beaute springe igaar i Dyrehaven. + +Han blev staaende med Cigaretten dinglende mellem Laeberne: + +-Ja, Staal i Ryggen har hun s'gu. + +Knuth gik ud i Gangen, og Karl tog sin Frakke paa. Et Ojeblik holdt han +Ida foran sig: Naa, Pus, sagde han, og hans Stemme blev pludselig om, da +han saa Udtrykket i hendes Ojne: det var jo en dejlig Dag. + +-Ja. + +Hun stottede sig til ham. + +-Naar Du blot kommer, sagde hun, og med et Smil hviskede hun, men det +baevede lidt i hendes Mundvige: + +-For det er saa svaert at gaa ud af den Dor, naar man har ventet her +alene. + +Man kunde naesten tro, at Karl pludselig var blevet rod. Men han sagde +kun, saa meget blodt: + +-Tak for idag, Pus. + +Og hastigt, med det samme Udtryk af Angst i sine Ojne som for (men det +var maaske kun, fordi de nu skulde skilles) slog Ida sine Arme om hans +Hals: + +-Du, Du.... + +Saa gik de ud. Paa Gaden gik de ved Siden af hinanden alle tre. Ida var +bleg, det saa man nu, hun kom ud i Luften. Men Karl, der gik og flojtede +sagte, sagde glad: + +-Nu ku' vi se Lejligheden. + +Ida blev blodrod og svarede ikke; men Karl fortsatte i samme Tone: + +-For Froken Brandt har lejet Lejlighed ... nu ka' vi gaa derop. + +-Der er jo ikke istand, sagde Ida; hendes Stemme brast af Haardhed, saa +Karl saa, helt forbavset, hen paa hende: + +-Naa, ja, saa la'er vi vaer'. + +Lidt efter skiltes de. + +-Tak, Froken, sagde Knuth, da han slap hendes Haand. + +Karl og han gik ved Siden, af hinanden hen ad Fortovet. Karl rog og +Knuth gik og tyggede paa sin Stok. + +-De er en lykkelig Mand, Eichbaum, sagde Lojtnanten saa. + +Karl skod Cigaretrogen fra sig, men Knuth sagde i samme drommende Tone: + +-Ser De, det er de omme Piger, man ska' ha'e. + +Karl gik lidt, for han sagde: + +-Ja, det er nok de bedste at ha'e. Han lagde et tovende Eftertryk paa +"ha'e", som om han standsede foran et eller andet fortiet "Men"; og de +gik lidt igen, for han sagde, i sin slaebende Tone: + +-Men De er s'gu en Drommer, Knuth ... Og en kvindetilbedende Person. + +Pisken rog nervost bort fra Knuths Laeber. + +-Ja, hvad er der andet? sagde han. + +-Der er s'gu ogsaa Tilvaerelsen, sagde Karl og rynkede sin Naese: Og +derfor maa man regne den ud--desvaerre. + +Knuth gik og saa ud for sig. + +-Ja, sagde han: man regner jo nok--men jeg ved ikke, undertiden synes +jeg, det er, ligesom det var en anden, der lagde Tallene sammen. + +-Er De ogsaa Filosof? sagde Karl slovt. + +Men Knuth, der blev ved at gaa og se ud for sig, sagde stadig i samme +Tone: + +-Men man skulde vaere gaaet ind i Marinen. + +Og lidt efter: + +-For saa kunde man idetmindste vaere taget til Siam. + +Og der slaas de. + +-De er s'gu beruset, Knuth, sagde Karl og smed sin Cigaret. Og idet han +standsede paa Hjornet, fortsatte han inde i sin Tankegang: + +-Ser De, man ta'er jo ikke en Pige for Evigheden. + +-Det er hele Historien, afgjorde han og hilste med sin Pisk. + +Karl kom ind paa Kontoret, meget for sent, og Bogholderen sagde ham +nogle ubehagelige Ord. Det gjorde han ret ofte i den sidste Tid. Men +Karl svarede ikke og satte sig blot foran Pulten, hvor han slog +Protokollen op. Der var fuldt af Tegninger til Staldene paa Ludvigsbakke +paa alt Klatpapiret: + +-Saa til Helvede, iaften skulde han danse igen. + +Paa en Gang kom han til at smile. Han taenkte paa Knuth: + +-Han ser s'gu i Naerheden af et Skort ud som han, der svommede over til +Kaeresten. + +Og pludselig folte han en Laengsel, en rent legemlig Laengsel efter Ida, +saa staerk, som ikke paa laenge. + +... Ida var gaaet op i sin Lejlighed og havde taget Overtojet af. +Rundtom stod de nye Mobler og de gamle, pakkede i Laerred: hun maatte +tage fat. Men paa en Gang kastede hun sig, midt mellem de gamle Mobler, +hvis Kanter tittede frem bag Drejl og Bast, ned over den nye Seng, og +med Ansigtet ned i Puderne og med fremstrakte Arme, som var de naglede +til det nye og brede Leje--graed hun og graed hun. + +... Karl havde vaeret hos hende samme Dag, om Eftermiddagen, oppe paa +Vaerelset; og nu skulde han gaa og han var forelsket og hed--ogsaa nu. + +Ida stod med Armene om hans Hals. + +-Hvor skal Du vaere iaften? sagde hun. + +-Hjemme. + +Han vidste knap, han loj, for han havde gjort det. + +-Farvel, Pus, sagde han og kyssede hendes Haar. + +Saa gik han. + +Ida blev siddende laenge foran sin uryddelige Seng. + +Men da hun kom ned i Thestuen, sagde Kjaer: + +-Men hva' er det? Jomfruen har rode Ojne. + +Froken Helgesen talte bag Maskinen om Herren paa "A". Nu maatte +Professoren dog vist snart bestemme sig: + +-Nu regner Patienten ud, sagde Froken Helgesen: at der hvert Aar er lige +mange, der skriver et T for et F. + +Og Froken Friis, der ostentativt stoppede sorte Silkestromper, hvoraf +hun havde trukket den ene som en Handske langt op ad sin Arm, sagde: + +-Uh, den aekle Person, han er det rene Gespenst. + +Froken Kjaer sagde, mens hun saa ind i Gasflammen over Bordet: + +-Nej, ikke det ... men der er noget over ham, som gik han og vidste, at +vi alligevel allesammen maatte lobe lige i Gabet paa ham. + +Men Froken Overud, der smurte Mad, sagde i Sammenhaeng med de rode Ojne: + +-Det kommer af den megen Nattevaagen. Jeg er ogsaa plaget af 'et. Men +jeg bruger Sovand i en Flaske. + +Ida gik til sin Nattevagt. + + * * * * * + +Julius aabnede Droskens Dor uden for Ankomststationen, og Generalinden +steg ud. + +Hun gik igennem Forhallen ind i Ventesalen, hvor hun fandt Fru Mourier i +en Sofa. + +-Gud, Du, Godmorgen, sagde hun: hva' det er for et raakoldt Vejr. + +Men Fru Mourier, der hvert Ojeblik fik Taarer i Ojnene, sagde, at hun +havde ikke lukket et Oje om Natten: For som hun har ligget der i Kojen, +Lotte, og lyttet efter hvert Slag af den Dampmaskine. + +Hun taenkte stadig paa Aline, som de var komne for at hente. + +-Og det er det, Du, sagde han: altfor god imod hende tor man heller ikke +vaere. + +-Kaere Vilhelmine, sagde Generalinden og satte sig ved Siden af Fru +Mourier: her siger jeg jo som Emilie: det kommer man over ved Ro og saa +forst og sidst lade som der intet er passeret. + +Men Generalinden glattede alligevel uden at vide det sine Randers +Handsker opefter Haandledet, saa man saa hele Formen af Neglene. + +-Ja, Du, sagde Fru Mourier og bevaegede sit Hoved: men man taenker jo dog +paa hende. + +Generalinden sagde i et lidt haardere og ret afgorende Tonefald: + +-Men kaere Mine, er hun rejst, maa hun jo ogsaa komme hjem. + +Hun begyndte at tale om den Forandring af Klimaet, det alligevel vilde +blive for Emilie, da hun horte Fru Schleppegrell, der arriverede +letstonnende med Fanny i sit Kolvand: Kaere Born, hva' det er for et +Vejr--man maerker Fugtigheden gennem Marv og Ben trods min franske +Undertroje.... + +Ordene kom fra Admiralinden i en Strom: Men som jeg sagde til Vilhelm +(og hun satte sig) idag moder vi.... + +Fanny havde stillet sig ved Perrondoren. Hun havde et Ansigt, som naar +hun paa Admiralindens Vegne aflagde Ugebesog i Plejeforeningen og holdt +sig Stuens Bredde fra dens Beboere. + +Admiralinden gav sig til at tale om Chocoladen, hun havde faaet, og +Emilie, der altid var lige betaenksom, indtil hun pludselig saa rundt paa +Vaeggene og sagde: + +-Kaere Venner, hvor her er uhyggeligt ... det er, som ventede man i et +Kriminalkammer. + +-Ja, sagde Generalinden, denne Ventestue er virkelig skandalos i en By +som Kobenhavn. + +De tav igen, og pludselig saa de Kate og Karl, der var i Ridedragter, +ude paa Perronen foran Glasdoren. + +-Der har vi de to Unge, sagde Generalinden, og de nikkede alle smilende +derud, mens Fanny betragtede dem i sin Lorgnet. + +Kate nikkede igen med Rideslaebet over sin Arm: + +-_Voila l'Eglise triomphante_, sagde hun og skod Laeberne frem; hun havde +faaet den Vane efter Karl. + +-Ja, der har vi s'gu Tanterne, sagde Karl. Han gik med begge Haender i +Ridebukserne, mens de slentrede videre. + +Men pludselig vendte Kate om og ruskede i Ventesalsdoren. + +-Jeg vil skam se dem, sagde hun. + +Hun vilde ind, men Doren var laaset: Naa, sagde hun og opgav det, Haeren +rykker jo herud. + +Karl, der ogsaa stod og saa ind mod Tanterne, lo hojt. + +De blev ved at se ind gennem Glasdorene og, mens de stod taet sammen, lo +de begge i glad Fortrolighed af Familien. + +Der begyndte at blive Uro og Stoj, og Herrer og Damer stak Hoveder ind +ad Dorene, da Admiralen kom. Han var forkolet og hilste rundt paa +Damerne, for han slog sig ned hos Fru Mourier og pudsede Naese. + +-Naa, lille Frue, sagde han, ja, nu er vi her saagu baade med +Redningsbaeltet og med Landgangen. + +-Aa ja, Gud, Admiral, sagde Fru Mourier, det var, som ventede hun mere +Sangbund hos ham: jeg er, saa mine Ben ryster. + +De tunge Bagagevogne begyndte at rulle hen over Perronen, og fremmede +Damer og Herrer samlede sig ved Dorene--ved Fannys ikke, hun havde en +Evne til at slaa en usynlig Kreds om sig, saa der blev et tomt Rum i +hendes Naerhed. Konduktorerne slog Portene op. + +-Der er de, sagde Admiralinden og rog op af Stolen, som vilde hun gaa +frem foran en Front. + +Generalinden havde grebet naesten krampagtigt om Fru Mouriers Arm og +sagde med en Stemme, der pludselig rystede af Bevaegelse, og som hun igen +vilde gore rolig: + +-Gud, Mine, dette er jo kun en Glaede. + +De var alle gaaede over mod Doren. + +-Fanny, sagde Admiralinden: Kommer Du? + +Og korpulent og bevaegelig som en Festarrangor sagde hun til +Generalinden: + +-Vi bor vaere sammen ... Hvor er de Unge? + +-Her er Kavalleriet, sagde Karl. + +Admiralen kom bagest, med noget i sit Ansigt, som "fulgte" han fra +Frederiksberg en hojtstaaende Vaabenfaelle fra Landetaten. + +Folk traengte sig frem paa Perronen, mens Generalindens Flok stod samlet +og, halvbefippet, saa Lokomotivet glide frem, og mens Admiralinden +bevaegede sine Arme to Gange, som om hun allerede aabnede sin Favn for de +Hjemvendte, og Fru Mourier stjal sig til at torre sine Ojne. + +-Ser Du dem? + +-Ser I dem? + +Sagde Generalinden; og Kupe for Kupe gled forbi: Vilhelm, er Du her, +sagde Admiralinden. + +Kate svippede til Karl med sin Pisk: Se paa Hofmassosen, hviskede hun. +Der gik ikke en eneste Traekning over Fannys Ansigt, mens hun monstrede +de forste Klasses Kupeer gennem sit Glas. + +-Kate, kaldte Fru Mourier, der var helt overvaeldet af Bevaegelse og som +vilde have Datteren hos sig. + +-Der er hun, sagde Generalinden og begyndte at vifte med Haanden, og saa +saa de Fru von Eichbaum staa rank i sin Kupe. + +De ventede allesammen paa det andet Ansigt, mens de hilste. Fru Mourier +vidste ikke, at to store Taarer lob hende ned ad Kinderne. + +-Saa, hviskede Kate til Karl. + +-I venter da ikke Aline? lod det saa hojt fra Fru von Eichbaum i Kupeen. +De var alle begyndt at folge med det glidende Tog som trukne i en Snor +og blev pludselig staaende. Der var ingen, der sagde noget, til +Generalinden efter et Sekunds Forlob igen begyndte at vifte med sine +Haender, og Toget holdt. + +-Hun tog fra Ringsted (Fru von Eichbaums forste Blik havde sogt Karl og +traf ham i Ridedragten ved Siden af Kate) i sin gode Landauer med +Feddersen. + +Kate havde drejet sig om paa Haelen: _Quelle blague_, sagde hun til Karl: +Filippine. + +-Den gaelder ikke. + +-Saa? pyh, var det ikke, naar Moderen satte Taaen paa Jorden. + +Og pludselig horte man Admiralinden, der havde behovet et Ojeblik for at +samle sig, sige: Gud, Emilie, det er da for din Skyld, vi er kommet; +Generalinden gav sig paa en Gang til at graede, mens hun omfavnede Fru +von Eichbaum, og Fru Mourier sagde: Aa, saa er hun hjemme nu.... + +De talte pludselig hojt, ret hojt, om Rejsen og Chocoladen og +Dampskibet, som om Fru Aline aldrig havde eksisteret, mens Fru von +Eichbaum et Ojeblik blev staaende foran Kate med begge sine Haender i +hendes. + +-Men, sagde hun naesten rort: Du ser jo helt blomstrende ud. + +Admiralens havde allerede absenteret sig. Admiralinden og Fanny maatte +tage Droske. De skulde til Hendes Naade Froken Juel. + +Admiralinden udtalte sig endnu ikke om Begivenheden, men sagde: + +-Kate Mourier bliver no'et svaer. + +Fanny, der gennem Vognvinduet betragtede Kate og Karl, som modtog deres +Rideheste af Manden, der havde holdt dem, sagde, uden nogen Forklaring: +Hun er en Tos. + +Fanny havde hort Kates Bemaerkning om Hofmassagen. + +Admiralinden modsagde ikke sin Datter: Men Du skal se, sagde hun blot: +hun saetter igennem, hvad hun vil ... Det er den Slags unge Piger, som i +vore Dage bliver forsorgede. + +-Naar de kan forsorge ham, sagde Fanny. + +Fru von Eichbaum og Generalinden var ogsaa komne op i en Droske; de +korte alene paa Grund af de adskillige Effekter. + +-Gud, Emilie, sagde Generalinden: der var jo et Ojeblik, hvor jeg blev +ganske kold--da ingen saa henner--til jeg genkendte din kloge Fornuft. + +-Bedste Lotte, sagde Fru von Eichbaum: det var jo det eneste, naar det +da kunde arrangeres. + +Fru von Eichbaum nikkede pludselig saa smilende: det var Kate og Karl, +der i Trav og hilsende satte forbi Drosken. + +-Hvor det klae'er hende, sagde hun og blev ved at se efter dem, med en +pludselig Fugtighed i Ojnene: Naar Karl blot ikke forsommer sit Kontor. + +-Kaere, Du, Karl, der er blevet som et Kronometer, sagde Generalinden, og +lidt efter: + +-Og Du, han sidder vel heller ikke paa den Kontorstol for Evigheden. + +De to Sostre sad med hinanden i Haenderne. + +... De var hjemme, og Fru von Eichbaum sad paa sin gamle Plads i Sofaen +efter at have haft Ane inde til Nejning. + +-Ja, Du, hva' det er velsignet at vaere hjemme igen mellem de fire go'e +Vaegge. For Du begriber jo, der er Ting, man ikke sender med Posten, og, +mellem os sagt, det har ikke vaeret en blot Fornojelse.... + +Generalinden begreb det: Jeg beundrede jo dine Breve ... der intet +sagde. + +-Det vaerste var jo nu, at der skulde tales og tales til mig, som mener, +at man aldrig ved, hvad man ikke vil vide. Men Aline skal jo en Gang +laegge Hjerterodderne blot. Vil Du taenke Dig, faar hun ikke inat et sandt +Anfald af sin Talesyge--i en Kielerkahyt, hvor hvert Ord kan hores paa +Gangene. Tilsidst gav jeg hende Kloral og sagde, hun ellers var udsat +for Sosyge. + +Fru von Eichbaum tav lidt og saa frem for sig. + +-Men, sagde hun: hva' et Menneske maa opleve, naar det kaster sig ud fra +sit faste Bolvaerk. + +Fru von Eichbaum tav igen og saa ud som i et langt Perspektiv af det +Ufattelige. + +-Men, sagde hun saa: en Rejse frisker jo altid paa Ens Sprog. + +Generalinden rejste sig: Fru von Eichbaum maatte traenge til at hvile. +Inde i Kabinettet stod der en Buket. + +Det var fra den lille Brandt. Fru von Eichbaum saa paa den. Den var +nydelig: + +-Men, Gud, Du, den megen Hoflighed, sagde hun: den kan naesten virke lidt +generende. + +Generalinden sagde: + +-Ja, Du, men det er jo rimeligt, at Mennesket vil vise sin +Taknemmelighed. + +Og pludselig inde i en ny Tanke sagde hun: Efter hendes Raad rog jeg jo, +under et Paaskud, forleden hos Mouriers med Svovl ... Men, Mille, nu +skal Du til Ro. + +Hun gav Sosteren Haanden, og, pludselig rorte, kyssede Sostrene hinanden +med Taarer i Ojnene.... + +Karl sad paa Kontoret. Han taenkte paa Filippinen. Genstanden var en +Ridepisk: den maatte s'gu vaere med Guldknap. Han nikkede over sin +Protokol: Men han vilde vente til efter den forste, naar Gagen faldt. + +Ida havde gemt en Meldeseddel til om Aftenen. Da hun kom, havde Karl +Tojet paa og stod under Gasblusset: + +-Er din Mo'r saa kommen, sagde hun. + +-Ja, sagde Karl, der havde faaet Seddelen, og han slukkede. + +-Du maa undskylde. Pus, men jeg har s'gu saa travlt. + +-Tror Du, jeg skal gore Visit, sagde Ida fra Morket. + +-Ja, hvorfor ikke? Karl ravede i Morket. + +-Ja, jeg vidste ikke.... + +Hun talte saa sagte. + +-Ka' Du finde Vej? sagde Karl og aabnede Doren til Lyset.... + +Men paa Haandtaget rorte hendes Haand et Sekund ved hans saa hjaelpelos +hastigt. + +-Godnat, sagde hun. + +-Godnat, Pus. + +Porten til Gaden slog op, og man horte de mange Sporvejes Klokker, da +Karl gik ud i Vrimlens Lys. + +Ida var bleven mager, saa man, naar hun naaede Lygternes Skaer, mens hun +gik tilbage gennem den tavse og halvmorke Gaard. + +... Fru von Eichbaum drak The hos Generalinden. Lamperne var taendte og +de talte i deres gode Ro, om Nyt og Gammelt. Pladsen for det Mourierske +Billede havde Fru von Eichbaum forandret. Hun taenkte, hun vilde have det +paa Skrivebordet for Lysets Skyld: + +-Ved Du, sagde hun: jeg sad saamaen for Middag og saa rigtig laenge paa +Kates Billede. Jeg synes, hun er som forandret. Det er, som var der +kommet noget taenksommere i Udtrykket. + + * * * * * + +Karl og Ida korte ud ad Kristianshavn, Lygterne blev efterhaanden faa, +og de herte ikke andet end Hestens sejge Trav mod en ujaevn Stenbro. + +-Hvor her er trist, sagde Ida, der, stille, fulgte de sparsomme Lys fra +Lygte til Lygte. + +-Og koldt er 'et, sagde Karl. De krob sammen i hver sit Hjorne. + +Drosken luntede videre, og de to tav igen. + +-Men han korer osse, som om han korte til Begravelse, sagde Karl. + +Og de tav igen. + +-Saa var jeg hos din Mo'r, sagde Ida, fra Krogen. + +-Naa, mumlede Karl. + +-Men hun var ikke hjemme. + +Karl tyggede paa sin Cigar, og, vel uden at taenke over det, sagde han: + +-Hun var s'gu hjemme. + +Ida horte ikke mer Hestens Hove. Det var det, hun havde taenkt, taenkt paa +lige siden: Hun var hjemme; lige fra hun stod foran Doren, der blev +lukket, vidste hun: hun var hjemme. + +De horte Lyden af nogle Fiedler og nogle Horn. Der har vi s'gu Manegen, +sagde Karl og skod op i Saedet. Der blev Folk og Stoj og Lys af +Gasfakler. + +-Nu skal man li'e godt se paa Genstandene, sagde Karl og strakte Benene +saa hjemligt i Skaeret af Gassen. + +-To; han skod Penge ind til en Froken ved Telthullet, mens han--han +havde igen faaet den Maner at kigge hvert Kvindfolk op under +Hatten--kiggede hende ind i Ansigtet. + +-Hva' sukker Du for? sagde han, da han vendte sig til Ida. + +-Aa, jeg fryser, sagde hun, som i et Saet. + +Karl tog hende under Armen ved Indgangen. Aa, sagde han, mens en Dame +allerede floj, florbeskortet, gennem Tondebaand, og alle Pladser var +fulde af Kobenhavnere og Amagere: her varmer s'gu Staldluften. + +-Hvor her er mange, sagde Ida. + +-Ja, sagde Karl, der skuttede sig, mens Musikken skraldede: Det er dog +altid en Afveksling. + +-Det er s'gu godt, sagde han lidt efter, og han monstrede, nikkende og i +et Blik, Krikken og den florbeskortet og de syv Musikanter og Publikum. + +-Her er s'gu godt, gentog han og gned sine Haender, saa det knagede i +hans Stol (der bredte sig ogsaa gerne saadan et vist Velvaere over ham +efter de Eneture i Droske, naar han kom mellem flere Mennesker). + +Et Par Klovner vaeltede sig om paa Jorden, mens den graciose Dame +pustede. De stodte Peber, og de "korte i Holstenskvogn", saa det +dronede. + +-De har Puder paa Ballerne, sagde en Herre bagved Karl, og alle de +Omsiddende lo og fniste. + +-Her vil Folk saagu' more sig, sagde Karl og gned sig op ad sit Ben, +indtil han pludselig stodte sin Stok (det var, ligesom hun sad saa ene) +op mod Idas Hage. + +Hun fo'r sammen; saa smilte hun, og et Nu holdt hun, med sin Haand, +Solvknappen fast mod sin Hage. + +-Ja, sagde hun. + +Et Par musikalske Akrobater havde begyndt at spille "den sidste Rose" +paa en Violin, og der blev mere slovt i Publikum, og stille. Karl holdt +Cigaren mellem Taenderne og forte den op og ned i den bedrovelige Takt. + +-Men, sagde Ida pludselig, sagte: jeg har maaske ogsaa vaeret der for +tit. + +Karl vendte sig: Herre Gud, taenker Du paa det endnu? + +Og pludselig gaettende hendes hemmelige Angst og Tanke, sagde han og slog +med et godmodigt Klap ned paa hendes Haand (han vilde i det Hele saa +gerne troste hende i den sidste Tid): + +-Moderen ved s'gu aldrig nogenting. + +Ida klemte fast om hans Haand: Aa, Du, hviskede hun. Men Karl rankede +sig i Saedet med strakte Ben: + +-Naa, der har vi Baronen, sagde han, og han viftede til ham med sin +venstre Haand. + +Baron-direktoren fremforte to Heste. De dansede Vals og satte over +Barrierer; de brune Skind spaendtes og skinnede under Springene, alle +Ansigter vendtes og fulgte dem. Saa lod der pludselig, bagfra, en Stemme +gennem Teltet: + +-Det er s'gu godt, Baron. + +Alle Folk lo, overstadigt, mens Herrerne slog Stokkene mod Stolene og en +Dame ovre paa den anden Side lo ustandseligt for, saa hun vred sig paa +sin Stol. + +-Se dog, se dog, sagde Ida. + +Men to brede Maend henne ved Teltvaeggen, der fulgte hver Hestenes mindste +Bevaegelse, sagde: + +-Det er hort. + +Folk begyndte at le igen, saa de virrede med Hovederne, leende ad +hinanden, fordi de lo ad ingenting. + +-Men de springer smukt, sagde Ida, der holdt den venstre Haand mod sit +Bryst og stottede den hojre mod Karls Knae. + +Karl, der havde fulgt Dressuren, alvorlig, under smaabitte Sug af +Cigaren, nikkede og sagde, med sit betaenksomme Udtryk: + +-Det var en Springer for Kate. + +Ida havde ikke forstaaet straks--men nu rejste + +Karl sig: Jeg maa s'gu hilse paa Direktoren, sagde han, og hendes Haand +faldt bort fra hans Knae, ned, overmod Stolens Arm.... + +Saa saa hun en Dame, der var kommen op paa en Line, en uhyre lyserod +Dame, og hun horte igen Folk le og saa Karl nikke til sig henne fra +Staldaabningen (han holdt aldrig af, naar hun sad saadan, som hun ikke +kunde rore sig) og hun smilede paany, mens han kom hen imod hende. + +-Der er Herrens Overflodighed, sagde han og stak sin Arm ind under +hendes. + +Ida sad et Nu med Hovedet stottet mod hans Skulder: Det er li'som hjemme +paa Havnepladsen, sagde hun med en Stemme, der skaelvede ganske lidt. + +-Men Schreiber var s'gu god, sagde Karl. + +-Aa, sagde Ida: Olivia gemte hans Portraet i sin Syaeske. + +Den imposante Dame blev fremkaldt og fremkaldt. Tilsidst fik hun Touche, +for Jublen vilde ikke laegge sig. + +-Godaften, min Pige, sagde Herren fra for og vinkede venligt Damen af. + +Men Paukerne blev ved at skratte, da Ida greb Karl om hans Arm: + +-Der er Froken Friis, sagde hun. Hun var blevet stiv som et Lig. + +-Naa, til Helvede, og Karl drejede Hovedet noget hastigt. Ja, der er +hun, sagde han. + +Men Froken Friis, der kom lige imod dem, nikkede kun hjemligt og glad: + +-Godaften, er De ogsaa kommet paa Amager? sagde hun og skred videre med +loftet Skort. Der var noget eget tilvant og glad fremtraedende over +hendes Ryg og nedefter. Da hun havde naaet sin Stol og satte sig, sagde +hun til den lille, stornaesede Herre i hendes Kolvand: + +-Det er Barndomsvenner. + +-Naa, sagde han langtrukkent: saa er det kriminelt. + +-Det er en slem Lommel, mumlede Karl, da Parret var forbi. Han blev +siddende og stirrede stift paa Spidsen af sin Cigar, til han sagde som +En, der har opgjort et ulysteligt Regnskab: + +-Naa, hun holder s'gu nok Botte. + +Men han blev alligevel siddende tavs, med et Udtryk, som Cigaren ikke +smagte. + +Ida bojede sig frem, for der var kommet et Mellemrum mellem deres Stole, +og med et Smil hviskede hun (men det vibrerede lidt om hendes Mund) +ganske sagte: + +-Karl, og det var det forste, hun havde sagt siden Froken Friis var +gaaet forbi: jeg bryder mig ikke om det. + +Og hun gav sig til at tale, lidt livligt og lidt staerkt, mens det +summede om dem; Tykkerten fra Linen var nu kommen til Hest. + +-Du kunde gerne sidde lidt roligere, sagde Karl. + +Ida havde et Nu pludselig Taarer i Ojnene, men saa smilte hun igen (hun +forstod ham jo saa godt), og hun hviskede endnu en Gang, med Ansigtet op +imod ham: + +-Karl, jeg bryder mig slet ikke om det. + +-Det kunde vel osse lidt nytte, sagde Karl, stadig med samme Stemme og, +med pludselig Mine til at rejse sig, lagde han til: + +-Jeg vil s'gu gaa ud til Direktoren. + +-Vil Du gaa igen? Det kom saa hastigt, og Ida loftede Haanden saa meget +som en Tomme for at standse ham (og vidste vistnok ikke, at det til +allersidst ogsaa var af Forfaengelighed). + +-Jeg kan jo osse bli'e, sagde Karl. + +-Barndomsvennerne morer sig ikke, sagde Kavalleren til Froken Friis, der +gav sig til at nikke til Ida to Gange. + +Der lod en Fanfare: Der har vi Jokeyen, sagde Karl og strammede sig +uvilkaarligt i Saedet, som alle de andre, da Rytteren jog forbi: Han +rider godt. + +Ida nikkede kun foroverbojet, medens der var noget over hende som over +et Barn, der stopper Fingrene i Orene, naar det vil laese, og hun tog +ikke Ojnene fra den nogne Mand, der satte i Spring. + +Folk klappede og klappede. + +-Han springer godt, sagde Karl. + +Og Ida, der nu uvilkaarligt blev ved med Ojnene at folge det nogne +Legeme, sagde sagte og blev rod, far hun havde sluttet Ordene: + +-Han er dog ikke saa smuk som Du. + +Karl saa pludselig ned paa hendes Ansigt: + +-Du er s'gu begyndt at se paa Mandfolk, sagde han. + +Og han lo, mens han pludselig strakte Benene: + +-Skal vi saa gaa, sagde han, da Jockeyen var ude, og de rejste sig. +Forst henne ved Indgangen hilste de paa Froken Friis. + +De korte igen tavse. Ida havde stjaalet Karls Haand, der ikke var saa +livlig bag Handsken: + +-Kan vi ikke kore til "Dagmar" idag? + +-Jo-o, sagde Karl, og lidt efter: + +-Folk traeffer man alligevel allevegne. + +Og idet han pludselig gned Haenderne, sagde han i en anden Tone, som en +Mand, der har taget sin Beslutning: + +-Saa vil vi s'gu spise. + +Han sagde, han vilde ha'e Hummer: Men Du skal drikke Porter til, sagde +han, og der kom et snaksomt Velvaere over ham, som om han allerede sad +foran det rode Dyr og Salatbladene. + +-Iaften vil vi drikke, sagde Ida. + +-Froken Friis' Skaal, sagde Karl fra sit Hjorne; og de blev begge tavse +igen, stirrende ud hver af sit Vindu. + +-Nu er vi ved Hojbro, sagde Ida. + +-Naa, Gud ske Tak, sagde Karl, og han forandrede ikke Stilling, for +Drosken holdt og de naaede Restauranten, hvor Kelnerne lob i det meget +Lys mellem mange Gaester, og de fik et Kabinet. + +-Det er det gamle, sagde Ida med saadan en lys Stemme, og hun fik Kaaben +af. + +-De er s'gu alle ens, sagde Karl, der allerede var midt i Studiet af +Spisesedlen. Men da Fadene kom, vaagnede han op og slog Hovedet helt +tilbage af Velvaere: Der maa Mad til, sagde han, og han begyndte at +spise, med opbunden Serviet. Han fortalte Last og Fast. Om Knuth: han er +s'gu rent gal, sagde han og missede med Ojnene til Ida: men en praegtig +Fyr. Og om Admiralen: nu havde han vaeret upaalidelig igen; han kunde +s'gu heller ikke la'e de Hunkon gaa. Og om Bogholderen: Han bli'er, +ryste mig, vaerre og vaerre, sagde han og rynkede Naesen, mens han blev ved +at spise. + +Men Ida, der sad og saa paa ham, sagde og smilte: + +-Du ser saa godt ud, naar Du spiser; og hun forte sin Haand ind under +hans Manchet op ad hans Arm. + +-Ja, sagde Karl, der lo; hvis jeg spiser godt; og han trykkede Armen ned +mod hendes Haand. + +Ida sad og stirrede ud i Luften: Nu kan vi snart spise derhjemme. + +-Ja, sagde Karl blot. + +Men Ida blev ved at tale om Lejligheden: Saa kont der blev--nu var +Taepperne kommet ... til at gaa over begge Gulve ... aa, Monstret var saa +smukt, med lutter visne Blade, stroede overalt ... og Portiererne +ligesaadan ... + +Hun blev ved at fortaelle om de lutter gule og brune Farver i +Gulvtaeppemonstret, til hun pludselig fornam Karls Tavshed. Og for alt i +Verden vilde hun blive ved at tale og--tav. + +-Men naar bli'er der faerdigt? sagde Karl i en Tone, som sad han og +regnede noget ud. + +-Jeg ved ikke, sagde Ida, med Hovedet stottet i sin Haand, med en +Stemme, der pludselig sitrede. + +Den Ruslaeders Portemonnae var allerede kommen hen ved Foden af hans Glas. +Han tog den tankelos op og aabnede den. I det forreste Rum laa der et +Brev. + +Ida greb ham i Armen: Det maa Du ikke se. + +Men Karl havde foldet Brevet ud: Det er jo fra Franck?... Og i en Tone, +som var det et Rykkerbrev til ham, sagde han: + +-Det er naturligvis om Pengene. + +Ida svarede ikke, men puttede Brevet til sig, mens Karl sagde: + +-Jeg forstaar s'gu ikke, hvad Du gor for at lokke alle de Penge fra ham. + +-Jeg lyver, sagde Ida og slog pludselig Ansigtet ned mod Dugen; og i +samme Aandedrag--som for at sige, at det skulde han ikke tage sig +naer--saa hun op og sagde: + +-Det har jeg jo altid gjort. + +Karl, der blev bevaeget og knap gjorde sig Rede hvorfor, mumlede: + +-Men at lyve sig til et helt Moblement er ikke saa let.... + +Ida smilede igen, mens hun saa ud over det uendelige Vaev af alle sine +egne Udflugter. + +-Jo, sagde hun og lo naesten: naar man forst er begyndt, saa kan man +altid lyve videre. + +-Du bliver s'gu et fordaervet Fruentimmer, sagde Karl. Det var laenge +siden, han havde taget saa fast eller omt om hendes Haand. + +-Men hvorfor skal vi tale om det, sagde Ida og virrede med Hovedet: Nu +vil vi drikke. Og hun tog sit Glas. + +Da hun havde drukket og sat Glasset, sagde hun pludselig, og vilde slet +ikke sige det: + +-Det vaerste, de kan gore, er da at gi'e mig min Afsked. + +-Det manglede blot, brast det ud af Karl. + +-Ja, saa var det da forbi, sagde Ida. + +Men Karl svarede ikke, for han sagde, med samme Udtryk som for inde i +Cirkus: + +-Men, for Fanden, hun holder vel Botte. + +Han kaldte paa Kelneren for at betale. + +-Skal vi allerede gaa, sagde Ida. Det var som kom der altid ligesom en +Angst over hende, naar de skulde gaa; og hun saa ud over Bordet og +Glassene. + +-Det er s'gu paa Tiden, sagde Karl. + +Han vidste vist ikke selv, at han sukkede et Par Gange, da han trak en +Halvtredskrone-Seddel op af den Ruslaeders Portemonnae. + +Men inde i Drosken sagde han, for han vilde ligesom heller ikke skilles +fra hende: + +-Nu ta'er vi hen i Lejligheden. + +-Men der er jo ikke istand, sagde Ida. + +-No'et er der vel paa Plads, sagde Karl, og han raabte Gade og Nummer ud +til Kusken. + +...-Du maa ikke se Dig om, sagde Ida, der ude i Gangen havde faaet en +lille Lampe taendt og som nu aabnede Doren. Men idet hun loftede Lampen +foran sit Ansigt, sagde hun straks og pegede paa to store Ruller, der +stod laenede op imod Vaeggen: + +-Det er Gulvtaepperne. + +-Sikken Maengde, sagde Karl, der stod og taenkte paa, at Moblerne vilde +blive for store for Stuen. + +-Ja, og hun nikkede til ham: Men Monstret kan Du ikke se. + +-Jeg er forfaerdelig torstig, sagde Karl, der fik Overfrakken af. + +Ida havde Rodvin og vilde hente den. Karl gik alene op og ned, med en +Cigar, der var gaaet ud; han stodte i Tanker til Moblerne som til +Staengerne i et Bur. De tomme Vindusaabninger gabede paa ham som et Par +stirrende Ojne. + +Ida kom ind med Vinen: Tak, sagde han, og vilde haelde Vinen i sig. + +Men pludselig bevaeget, eller desperat--for han kunde i det Ojeblik gerne +have slaaet alle de Mobler i Smadder--sagde han og hans Stemme var lav: + +-Naa, Skaal, Pus. + +-Ja, sagde Ida og saa fra Stuen, hvor Moblerne, der ikke var paa Plads, +kastede lange Skygger op i hans Ansigt: Det er det forste Glas, vi +drikker her. + +Og hun drak, til Bunden, med Ojnene faestede paa hans Ansigt. + +... Karl var gaaet. + +-Tak, jeg vil blive lidt, havde Ida sagt. + +Nu var hun ene. Hun havde ingen Tanker i sit Hoved. + +Hun vilde kun vaere ene, naar hun tog sin Kaabe og sin Hat og naar hun +gik. Men da hun kom ned paa Gaden, naesten lob hun. Hun taenkte: hvis hun +modte Froken Friis--i Porten--eller udenfor--og hun lob, som om hun +derved kunde undgaa det. + +Men hun naaede op i sit Kammer og havde ikke modt nogen. + +Hun tog sit Overtoj af. Men paa Gulvet blev hun ved at vandre. Saa +aabnede hun Doren. Hun vilde se Roed og Froken Petersen, se dem, inden +de fik det at vide. Hun gik ned. I hele Huset var der tyst. Mod Vinduet +paa Gangen lysnede det allerforste Skaer af Dagen og de Syge blundede. +Sagte drejede hun Noglen om og gik ind. Roed og Froken Petersen sad hver +paa sin Side af Kakkelovnen, stive i Ojnene af Sovn. + +-Gott, Gott, er det Dem, sagde Froken Petersen. + +-Jeg vilde ta'e lidt Kloral, sagde Ida, og aandsfravaerende, eller +frygtsomt, glattede hun med sine Haender ned over Roeds Haar. + +-Hvor De er kold, sagde Roed med de Forvaagedes underligt ligegyldige +Stemme. + +-Ja. + +Ida slap hende og gik hen til Taerskelen til "Salen". I den naermeste Seng +rorte Patienten sig, og Ida gik ind. En skaegget Mand med blaa Briller +laa og stirrede op paa hende. + +-Godaften, Froken, sagde han med saadan en ydmyg Stemme. + +-Herre Gud, Lauritzen, sagde Ida, er det Dem. + +Patienten svarede ikke. Det var en Dranker, som var her for tredje Gang. +Han laa kun og knugede Haenderne: + +-Jo, det er mig, sagde han saa og blev ved at knuge Haenderne, saa +Knoerne blev hvide. + +Og mens han saa hende op i hendes Ansigt og Armene faldt tilbage langs +hans Sider, sagde han--det Blik maa En have, der korsfaestes--: + +-Jeg kan ikke andet. + +Ida laenede sig til Sengens Stolpe. Stille og uden Lyd hulkede hun +fortvivlet. + +... Karl var kommen hjem. Halvt afklaedt blev han ved at marchere paa +Gulvet. + +-Det er utroligt, sagde han. + +-Det er s'gu utroligt, blev han ved at sige, mens han standsede paa sin +Marche og nikkede ind i Lampen. + +-Men de Fruentimmer er s'gu ogsaa blinde, sagde han og nikkede ind i +Lyset. + +Endelig satte han sig hen paa sin Seng. + +-Hm, og han fortrak Ansigtet, som var ogsaa det ham Hojst ubehageligt: +og saa har Knuth naturligvis siddet og dinglet paa Wienerkafeen for at +vente. + +Tilsidst kom han ned mellem Taepperne. Han laa paa Ryggen og stirrede op +i Luften. + +-Det er maerkeligt, men de ender s'gu alle med at blive simple i en Seng. + +Karl v. Eichbaum slukkede sit Lys. Men i Morket laa han laenge og kastede +og vendte sig og virrede med Hovedet, men ogsaa hans Haender var saerligt +urolige--som en Mand, der er plaget af besvaerlige Fluer ... + +... Han var heller ikke i noget lyst Humor, da han stod op, og +Skilningen kunde han ikke faa lige, mens han blev ved at sidde og herse +med Kammen og Borsterne foran sit Spejl. Men paa en Gang loftede han +Ansigtet og, idet han saa sig selv lige ind i Ojnene i Spejlet, sagde +han halvhojt og med et Nik: + +-Ja, det er det: et Menneske gor s'gu, hvad han maa. + +Ida havde ventet laenge oppe paa Kammeret. Nu maatte hun ned i Thestuen, +nu maatte hun derned. Hun gik gennem den urolige Gang, ind gennem den +rolige. + +Aldrig syntes hun, hun var gaaet saa rank. Nu var der kun Doren, som +skulde aabnes, og Taerskelen, som hun skulde over. + +-God Morgen. + +Hun var derinde. Og i et Nu havde hun lyttet efter sin egen Stemme og +set paa Alles Ansigter, at de vidste intet; og set Froken Friis, der sad +naermest Doren og skod op fra Stolen til et Favntag. + +-Godmorgen, Sode, sagde hun. + +Og da hun kyssede hende, skod hun et Nu Spidsen af sin Tunge ind mod +Idas Kind. + +Ida blev blodende rod.... + +Og hun horte Froken Helgesen sige: + +-Hos os har der inat vaeret to Dodsfald. + + * * * * * + +Maaske en halv Time havde Ida ventet. Nu vilde hun gaa. Maaske kom der +ingen, saa hun kunde gaa. + +Men Ellingsen var ved Doren for at "hjaelpe Frokenen". + +Han tog Kaabe og Hat, og hun fik dem paa: + +-Tak, sagde hun: Farvel. + +Men Ellingsen, der stod ved Doren, sagde, og der var megen Fugtighed om +hans Laeber: + +-Frokenen glemmer sine Pakker. + +Ida tog dem og Ellingsen lukkede ogsaa Gadedoren op: + +-Farvel, sagde hun og gik. + +Gadedoren var af dem, der stille lukker sig af sig selv. Hr. Ellingsen +vendte tilbage til Kabinettet. Han bevarede stadig et deltagende Udtryk +i sit Ansigt. Med en Serviet bortslog han lidt Stov, han syntes havde +samlet sig paa Dugen, hvorpaa han med den samme Serviet torrede sig om +sin Mund. Hr. Ellingsen havde virkelig sjaeldent haft mindre end en +seksten, atten Kroner om Maaneden af "det Selskab". + +Det ringede ved Bufet'en. + +-Men der var jo en dejlig Fremgang i Forretningen. + +Hr. Ellingsen gik ud. En Herre og en Dame kom imod ham i Gangen.... + +-Ida gik--hun troede vel selv, hun vidste ikke hvorhen--langs Stien, mod +Osterbro, udad, laenger og laenger. + +Der modte hun dem. Han saa dem langt borte. Der var de. + +Hun maatte gaa dem forbi. Smaapakkerne hang ligesom saa lost i hendes +slappe Arm og hun vidste ikke, hvordan hun nu fik Hovedet bojet til +Hilsen. + +Men Kate standsede sin Hest et Ojeblik. + +-Godmorgen, Froken Brandt, sagde hun og hilste med sin Pisk. Hvilket +dejligt Vejr! + +-Ja, dejligt, sagde Ida, der pludselig stirrede hende op i hendes +Ansigt. + +-Man maerker formelig Foraaret slaa op af Jorden, sagde Kate. Karl holdt +lidt fra dem. Det saa ud, som hans Hest ikke var saa lige at styre. + +-Naa, allons ... Godmorgen. + +De red bort. + +-Hun var kommen langt ud, sagde Kate. + +Og lidt efter, mens hun saa ud over Hovedet paa sin Hest, tilfojede hun: + +-Det er mig forresten ligegyldigt. + +Karl vilde sporge hvad, men tav pludselig med et forbloffet Ansigt. + +-De er s'gu min Overmand, sagde han saa, da de havde travet en Stund. + +Ida havde vendt sig. Det var, som var hun pludselig vaagnet. Hun saa +hvert Ansigt, hun modte, som var det maerkelig lyst, og hvert Gitter og +hvert Hus og hvert Trae, som var alting saa maerkelig skarpt. Og hun horte +hver Samtalestump klingert bestemt og hver Vogn og hver Lyd, som havde +hun tusind Sanser og alle fornam, fordi de led alle. + +Men Mulden saa hun mest og de gule Krokus og Rosentraeerne, der var +afdaekkede nu--for nu vilde det snart blive Foraar. + +Hun kunde vaere gaaet ti Mil og bojede dog om ved Sohjornet, af Vane. + +Paa Vejen taet ved Rorholm modte hun Froken Friis, som begyndte at larme +langt borte og saa kyssede hende, som det i den sidste Tid var blevet +hendes Skik. Men, kaere Barn, sagde hun: idag maa jeg da se Lejligheden. +Froken Friis blev ved at plage om at se Lejligheden: nu var det bare +lige om Hjornet.... + +Ida var pludselig saa traet, eller maaske folte hun Trang til at nyde en +sidste Smerte. + +-Ja, sagde hun sagte: vi kan gaa derop. + +Hun gik op ad Trapperne, som skulde hun bestige et Bjaerg. Froken Friis +var iforvejen og laeste paa alle Dorplader. + +-Og et yndigt stille Hus, raabte hun ned (det var lutter Embeds-og +Bestillingsmaend samt en Baptistpraest, som boede der) og hun kunde naeppe +vente, til Ida fik lukket op og sagde, som om hun havde glemt det: + +-Ja, her er Haandvaerkere. + +Men Froken Friis raabte allerede inde fra Dagligstuen: + +-Men Gud, Gud, hvor er her nusset; hun rog ud igen paa Gangen: hun +maatte kysse Ida af Henrykkelse, for hun svajede ind paany. Hun befolte +alt og saa alt og snakkede, til hun pludselig satte sig paa en Stolearm: + +-Men, sode Brandt, hvor maa det have kostet. + +Ida sad ned. Ubevaegelig saa hun ud over alting, Stykke efter Stykke: nu +var det paa Plads. + +Hun horte ikke Froken Friis og ikke, at hendes Ordstrom pludselig +standsede, folte kun, at hun var ene, et Nu, og loftede sine Haender fra +sit Skod--da Froken Friis kom frem i Sovekammerdoren. + +-Brandt, sagde hun, og hun udtalte Navnet i en Tone, som hun aldrig +havde brugt: De ved, hvordan De vil ha'e det. + +Ida havde pludselig rejst sig, ved Lyden af sit Navn. og en Flamme sked +op i hendes Kinder. + +-Saa gaar vi, sagde hun og havde glemt naesten selve sin Smerte. + +Men Froken Friis var inde i Sovekamret igen og sad og gyngede paa den +store Seng. + +-Saa gaar vi, gentog Ida. + +Der var noget i Tonen, som fik Froken Friis til at rejse sig noget rask. + +Men Ida ventede tavs forst ved Dagligstuedoren og saa ved Entredoren, +sidst ved Gadedoren, indtil Froken Friis var ude. Heller ikke paa Gaden +kom Samtalen i Gang. Froken Friis var ogsaa stille, optagen af Sit som +af en Opdagelse. Men da de naaede Hospitalsporten, sagde hun, for hun +skulde videre "et AErinde": + +-Men Gud, Brandt, vaer nu fornuftig--dette er jo kun for vi frisindede. + +Ida skod tavs hendes Haender bort fra sin Arm. + +-Farvel, nikkede Froken Friis. + +Da Ida, der bestandig bar de to Smaapakker, kom ind paa Trappen i +Pavillonen, modte hun Froken Kjaer. + +-Nej, sagde hun med sin glade Stemme--hun var saa vant til, at Ida +bragte noget med sig hjem--: + +Jomfruen har Kager. + +Og hun lob iforvejen op til Froken Petersen: Jomfruen har Kager, sagde +hun, og de samledes hastigt til Picknick i Kokkenet. + +Ida sad og saa Kagen forsvinde mellem Petersens Taender. + +Da de to var maette, var der et Stykke tilbage. Det blev tilbudt +Josefine, der kom for at hente Spandene. + +-Ja, no'en skal jo ha'et, sagde Josefine. + +Men Froken Petersen sagde: + +-Ach, vi skulde have gemt den til Kaffen. + +Ida havde rejst sig og gik. + + * * * * * + +Froken Friis' "AErinde" var et Minuts Lob ind til Svendsen, hvor den +Stornaesede spiste Frokost. Frokenen var helt vims og forpustet af +Morgenens Iagttagelser. + +-Nej, Du, sagde hun: det havde jeg aldrig troet--for der var +raffineret.... + +Den Stornaesede betragtede sit Smorrebrod med Sky. + +-Det er s'gu altid saadan med de meget blide Piger, sagde han. + +Froken Friis sad lidt; hun saa stadig Sengen og de store Vaskekummer og +den brede Hvilesofa for sine Ojne. + +-Ja, det maa det vel vaere, sagde hun eftertaenksomt og nikkede. + +Men lidt efter sagde hun: + +-Men, Gud, hvor det maa vaere dejligt at ha'e Penge. + +-Naa, sagde den Stornaesede: det vigtigste er s'gu, at man ved, hvad man +vil hinanden. + +Han bod Froken Friis paa et Glas Ol, som hun nod med opdraget Slor. + +Men pludselig sagde hun, paany ganske ophedet: + +-Frederik, hun havde flyttet Sengen midt frem i Lejligheden. + +-Ja, den bliver s'gu nok staaende, sagde den Stornaesede. + + * * * * * + +... Kate Mourier havde faaet den maerkeligste Vane. Hun vandrede op og +ned gennem alle Stuer med begge Mynder efter sig. + +-Kaere Kate, hvor Du marcherer, sagde Fru Mourier fra sin Sofa. + +-Jeg taenker, sagde Kate og vandrede videre. + +-Men kunde Du ikke gore det siddende, sagde Fru Mourier. + +Pludselig havde Kate sat sig med begge Mynderne foran sig, og rejste sig +saa igen. Henne ved Doren strakte hun Armene op langs Dorkarmen. + +-Er det iaften, vi skal paa Koncert? sagde hun og saa ud i Luften. + +-Ja. + +Det var rart ... For jeg traenger til Musik, sagde hun og gik ind. + +Fru Mourier blev siddende. Bladene i hendes "Edition Peters" blev +liggende urorte. Hun taenkte paa, at det var godt, at Mourier endelig +kom--nu til Selskabet for Aline. + +For Fru Mourier vidste ikke rigtig, hvordan det stod til med Kate. + +Det ringede, og det var Fru von Eichbaum. Hun kom blot for at sporge, om +Mourier ogsaa tog Tjeneren med til Byen. + +-For Mine, det var jo bedst at vide det, sagde hun. + +Mouriers Tjener skulde hjaelpe til ved Fru von Eichbaums Selskab for den +til Byen ankomne Fru Feddersen. + +De talte lidt om det, og Fru von Eichbaum sagde saa, i en anden Tone: + +-Bornene har jo redet, Du. + +-Ja, sagde Fru Mourier og saa ud for sig. Hun havde saa gerne villet +"tale rigtig ud"--og lod vaere. + + * * * * * + +-Fru von Eichbaum sad med Generalinden foran det daekkede Bord i +Generalindens Spisestue, hvor Fru von Eichbaums Gaester idag skulde +spise. Der var faerdigt. + +Fru von Eichbaum saa ud over Dekorationen, der var Krokus fra +Landstedet, og sagde: + +-Saa kommer den lille Brandt. Jeg gik selv derud imorges. + +Og da Generalinden ikke svarede straks, sagde hun: + +-Det var jo urimeligt at la'e Pladsen staa tom, og hun har jo dog +li'esom faerdedes her i Vinter ... Desuden hjaelper hun saa lidt med ved +Theen. + +-Men det er da rimeligt at bede hende, mente Generalinden: da Pladsen er +der ... Og netop, sagde hun og holdt lidt for pludseligt inde efter at +det var sagt: under disse Omstaendigheder. + +Men Fru von Eichbaum havde vistnok slet ikke hort det, for hun rejste +sig kun og sagde: + +-Og nu er der for Julius kun at taende Lysene an. + +Ogsaa Generalinden stod op, men henne ved Doren blev Fru von Eichbaum +staaende: + +-Saa vilde jeg jo onske, Du, sagde hun noget langsommere: at Aline kom +lidt tidligt ... for, Lotte (Fru von Eichbaum gjorde en Bevaegelse med +Haenderne, som bragte hun noget paa Plads) saa li'esom er hun der. + +Generalinden nikkede, mens Fru von Eichbaum aabnede Doren. + +De gik gennem Gangen ud i Generalindens Kokken. + +-De Skaermbraedter, Lotte, sagde Fru von Eichbaum, idet Sosteren gik +gennem Generalindens Kokken, hvor nogle graa Skaermbraedter daekkende +garnerede Kokkenbord og Komfur: De Skaermbraedter er en Velsignelse. + +De skiltes, og Fru von Eichbaum gik over i sin egen lille Gang, hvor +hun, lidt kaldende, sagde til Julius, der paa en Snor inde ved Komfuret +havde sine Handsker til Torring: + +-Og saa si'er Julius den fremmede Tjener Besked. + +Julius, der kom frem, let lugtende af Benzin, skulde nok besorge det. + +Fru von Eichbaum gik ind. Til Ane talte hun for Middagen ikke. + +De tre Stuer laa i stille Hygge, og Kullene, der var lagte sparsomt paa, +braendte svagt. Fru von Eichbaum satte sig paa sin Plads i Sofaen. Hun +vilde kniple, til hun skulde klaede sig paa. Sengeomhaenget var snart +faerdigt--om nogle Uger. Men Kate, Barnet, havde virkelig ogsaa i den +sidste Tid, her om Aftenerne, kniplet rigtig flinkt. Og meget jaevnt. + +Det var rigtig, som der var kommet mere Ro over de konne Fingre. + +Kniplepindene gled ud af Fru von Eichbaums Haender, og hun faldt i +Tanker. I Stuerne begyndte det at skumre. Fru von Eichbaum taenkte paa +saa mange Ting, paa denne Vinter og paa de mange Vintre for, paa Aline +og paa Kate og paa Karl ... Og pludselig taenkte hun paa en af +Konfessionarius' Praedikener. + +Udlaeggelsen havde vaeret om Troskaben og Dagvaerket og Lonnen, som blev +Fred. + +Fru von Eichbaum blev pludselig bevaeget, og i Halvmorket brugte hun +Lommetorklaedet. Hendes Ojne var faestede paa Hr. von Eichbaums Billede +over Skrivebordet: han saas endnu i Halvlyset. + +Hans Enke havde foldet Haenderne. + +Saa vaktes hun af sine Tanker. Hun horte Karl. Han aabnede Doren til +Spisestuen og kom ind. + +-Er Mo'er klaedt paa? spurgte han. + +-Nej, jeg har saamaen siddet lidt i min Krog, sagde Fru von Eichbaum fra +Morket: Men alt er i Orden. + +-Faar vi saa Christensen? sagde Karl, der var falden ned paa en Stol. + +-Ja. + +De sad tavse lidt, til Fru von Eichbaum sagde: + +-Og saa har jeg bedt Froken Brandt. + +Maaske havde hun ventet et Ord ud fra Halvmorket, men Ordet kom ikke, og +begge horte kun Uhret, der dikkede videre. + +-Hun er jo dog kommet her en Del i Vinter, lod det fra Sofaen. + +-Og, Fru von Eichbaums Tone skiftede naesten umaerkeligt: Saa har jeg jo +taenkt mig det som en Slags Afslutning. + +Uhret dikkede videre, maaske et Minut. + +-Vil Du saa taende i Hjornet, sagde Fru von Eichbaum. + +Karl taendte, og Fru von Eichbaum rejste sig. + +-Det er nok paa Tide, sagde hun, og da hun kom forbi Sonnen, lagde hun +pludselig Armen paa hans Skulder: + +-Jeg har siddet her og set paa din Fa'rs Portraet.... + +Karl folte, at hun sitrede. + +Og pludselig bevaeget, ligesom hun, sagde han: + +-Mo'r er saa god--og kyssede hende paa Panden. + +-Og nu maa vi klaede os paa, sagde Fru von Eichbaum: Bordordenen har +Julius lagt ind paa dit Bord.... + +Karl stod inde i sit Vaerelse og studerede "Bordordenen". Han Folte noget +af en Lettelse: Ida, der skulde have Kandidaten, skulde sidde paa samme +Side af Bordet som han selv. + + * * * * * + +Julius var ovre i Spisestuen faerdig med at taende Lysene an, da Mouriers +Hr. Christensen arriverede med Mansketskjorten daekket af en Flojels +Skjorteskaermer. Julius behandlede den Fremmede med meget Ceremoniel og +sagde, at han "turde maaske saette ham ind i Forholdene". + +Han forte Hr. Christensen ind i Generalindens Gaestevaerelse ved Siden af +Spisestuen, og Hr. Christensen afforte sig Overtojet, mens han +betragtede de to Senge. + +-Her retter vi an, sagde Julius. + +Julius havde taenkt, at Hr. Christensen kunde skaenke. + +Hr. Christensen, der bar Guldlaenkeknapper og tre firkantede Guldknapper +i sit Skjortebryst--han havde tjent i Garden og uddannede sig under Hr. +Mouriers aarlige Ophold i Karlsbad flittigt efter internationale +Monstre--betragtede Flaskerne.... + +-Af hvid Vin, sagde Julius, plejer vi at skaenke tolv Glas af Flasken. + +Hr. Christensen, der saa ud som en Mand, der ikke vil undres over noget, +begyndte at sortere Flaskerne med et Par meget soignerede Haender. Paa +venstre Haands Lillefinger bar han en bred Guldring. + +Fru von Eichbaum var paaklaedt og staenkede Vaerelserne med "en Anelse" af +Kolnervand. + +Portneren havde indtaget sin Post foran Porten for at avertere +Droskerne. De maatte holde paa Gaden. "Mellemgaarden" var for smal, saa +de kunde vanskelig vende. + +Men den forste Gaest kom gaaende. Det var Kandidaten. Han kom bestandig +forst af ubehjaelpsom Angst for at komme for silde, og han sagde til +Julius, mens han aftog mange besynderlige Klaedningsstykker: + +-Der er nok ingen kommen, og gik ind til Fru von Eichbaum, med Hovedet +paa Skakke, mens Fru von Eichbaum rejste sig og sagde: Det var dejligt +at se Dem, Henrik, saa har De det da nogenlunde. Kandidaten kom til Saede +og takkede. Naar Kandidaten sad midt i en Stue, saa han ud, som han var +anbragt i en Krog, og han holdt Benene underligt ind til hinanden, som +gemte han dem i en Fodpose. Fru von Eichbaum, der horte nogen ude i +Gangen, sagde: + +-Ja, Foraaret er jo svaert for alle den Slags Tilfaelde ... + +Kandidatens "Tilfaelde" var et Maveonde. + +-Men har De nu ogsaa i Vinter haft Lammeskind under Deres Bord? + +Fru von Eichbaum rejste sig uden at vente paa Svar. Det var Familien +Schleppegrell, der viste sig i Kabinettet. + +-Gud, Du, sagde Fru Schleppegrell, der var ganske forpustet: at vi er +naaet herhen saa tidlig--og jeg, som dog har styrtet om i Timevis. + +Fru Schleppegrell havde tilbragt fire Timer af sin Dag paa Toldboden, +hvad hun straks fortalte. + +Admiralen havde hilst paa Kandidaten--omtrent som paa en Skibskok; og +Fru Schleppegrell flyttede over til Generalinden, der plejede at komme, +naar hun havde hort den forste Vogn, og som maaske havde haabet, at det +var Aline. Karl, der var kommen ind og bukkende gik og stodte +Lakskohaelene sammen, var standset foran Fanny, som havde et Kniplingslor +over en aeldre laksfarvet Robe fra et Hofbal, mens Fru von Eichbaum +sagde, understottende Konversationen: + +-Du, Fanny, var vel i Formiddags hos Pere Dominique? Hvad var Emnet? + +Pateren havde talt om Autoriteten. + +Admiralen, der var oprigtig religios hver Sondag og gik til Hojmesse i +Holmens Kirke med Roskilde Konvents Salmebog i sin Lomme, sagde: + +-Jeg kan s'gu ikke li'e det Rend i katolske Kirker.... + +-Gud, Schleppegrell, sagde Generalinden--Konversationen gik lidt +staccato; men, det var kun Falkenbergs, der kom--: For et befaestet Gemyt +som Fanny kan det da kun vaere udviklende. + +Og Fru von Eichbaum, der atter rejste sig, sagde: + +-Ja, Schleppegrell, deri kan jeg ikke heller vaere enig--vi taler netop +om Katolikerne, Emmy--Katolikerne har alligevel de store Synspunkter, +der giver Loftelse.... + +Og da hun horte Kabinetsdoren gaa igen, mens Fanny havde vaebnet sig med +sin Lorgnet, tilfojede Generalinden: + +-Katolicismen har nu en Gang det, der ligesom bliver staaende. + +Et Sekund havde, mens alle talte, alles Ojne strejfet Fru Aline, der kom +frem i Doren. + +-Goddag, Aline, sagde Fru von Eichbaum og rakte hende begge sine Haender, +og Fru Aline gik silkeklaedt, uden at tale, stottet til sin Stok, frem i +Stuen. Fru von Eichbaum holdt sig ved Siden af hende, mens Veninden gav +Haanden til alle--Fru Falkenberg strittede under Haandtrykket +uvilkaarligt med Armene som Born, der skal laere at valse--og man horte +Admiralen sige (han talte stadig om Katolicismen): + +-Jeg tror s'gu ikke, det er sundt. + +Fru Schleppegrell havde rejst sig til Omfavnelse, mens man ovre ved +Etageren horte Oberstlojtnant Falkenberg sige til Kandidaten: Ja, det er +det, man gaar ud i Solskin, og saa har man den kolde Blaest. +Generalinden, der tog Fru Alines Stok, sagde: + +-Saet Dig her, Aline. + +Fru Feddersen kom til Saede, og det var, som i Sofahjornet Kredsen +lukkede sig om hende. + +Men Fru von Eichbaum, der vendte tilbage til Kabinetsdoren, sagde +leende: + +-Ja, det er naturligvis Kammerjunkerens, der kommer for silde. + +Mouriers og Froken Rosenfeld var komne sammen. + +-Nej, Andreas, havde Fru Mourier sagt derhjemme: jeg vil ikke se hende +komme. + +Nu stod hun, for hun havde ligesom ikke Mod til at gaa ind, i +Kabinettet, hvorfra hun kunde se Fru Aline i Hjornesofaen. + +-Herre Gud, hvor er hun graanet, sagde hun til Fanny, der stod hende +naermest, og Fru Mourier havde Taarer i Ojnene. + +-Hvem? spurgte Fanny. + +Karl, der gik rundt med Bordordenen, fandt pludselig Ida bag de andre, +henne i Krogen ved Gummiplanten. + +-Staar De der, sagde han og slog Fodderne sammen, lidt bleg. + +Og Fru von Eichbaum, der fuldstaendig havde glemt hende, men som havde +tyve Oren, gik frem imod hende: Goddag, kaere Froken Brandt, sagde hun og +forestillede hende for et Par af de naermeste. Kammerjunkerinde Lindholm +sejlede pludselig ind i Kabinettet foran Kammerjunkeren, saa der blev +hel Traengsel, mens Kate sagde, i en Tone, som stod hun ved Indgangen til +Arken: + +-Saa, nu er vi atten. + +Inde i Dagligstuen brod de allerede op, mens Mourier blev ved at veksle +kraftige Haandtryk med Alverden, og de gik ud gennem Dorene, Par efter +Par. Kandidaten bukkede paa skraa for Ida, hvem han aldrig havde set, og +de to gik sidst. + +Men da de kom ind langs Skaermbraedterne, skurede Karl med +Kammerjunkerinden forbi Ida og lagde, som var der ikke Plads, et Nu sin +Haand om hendes Liv. + +-Vi skal slutte Kortegen, sagde han. + +Og Kammerjunkerinden, der var Datter af en Hof-Glas-Handler, sagde med +et Blik paa Skaermbraedterne: + +-Hvor det er bekvemt, at De bor i samme Hus som Deres Tante. + +-Ja, sagde Karl, der havde fulgt hendes Blik: Skaermbraedterne er +Familieeje, jeg tror s'gu, vi har arvet dem. + +Kammerjunkerinden lo og loftede, mens de gik gennem Gangen, sine Skorter +en Smule hojt, som gik hun over en Gaard. Da de naaede ind i Spisestuen, +saa Karl med et Par hastige Vaertojne henover Bordet. Det var, som blev +hans Ansigt paa en Gang aeldre, med et vist officielt Udtryk. + +De var alle paa Plads, nederst Moderen, overst Admiralen, med +Kommandorkorset om sin Hals, ved Siden af Fru Aline. + +Julius begyndte at servere Suppen hojtidelig, som bar han et Par +Offerskaaler. + +Samtalen tog fat om Spisestuer og om at sidde. + +-Her har man da, Gud vaere lovet, Plads, sagde Hr. Mourier, der bandt +Servietten op om sin brede Bringe. + +Konversationen bredte sig, stadig om Spisestuer, og Fru von Eichbaum +sagde, mens Fru Mourier bojede sig frem for at skjule Fru Aline, for +hendes Haender skaelvede, saa hun spildte Suppen, naar hun forte Skeen til +sin Mund: + +-Men der er da ingen Spisestue som den paa Korsgaard. + +Og Fru Aline, der talte ligesom en Tone dybere end de andre, sagde: + +-Der er idetmindste koligt. + +Froken Rosenfeld havde lyttet et Ojeblik efter Klangen i Fru Alines +Stemme, og hun svarede distraet paa et Sporgsmaal af Kammerjunkeren: + +-Ja, vi har nu hundrede Elever i Skolen. + +Hvad der gav Admiralinden Anledning til at lofte Barmen i en noget +rigelig Udskaering, mens hun sagde: + +-Ja, det er utroligt, i vore Dage skal de alle ha'e noget at ta'e sig +til. + +Men Generalinden sagde: + +-Gud, Du, det kommer kun af den megen Utaalmodighed. Der er ingen mere, +som har Ro over sig til at sidde stille paa et Sted og strikke en +Strompe. + +Hr. Mourier erklaerede, at det var en aldeles fortraeffelig Helleflynder, +og mens Hr. Christensen, der havde aftaget Lillefingerringen for +Serveringen, skaenkede den hvide Vin, greb Oberstlojtnant Falkenberg +Ordet Ro og sagde: + +-Ja, men hvad skyldes det, Generalinde? Vi (og Oberstlojtnantens Stemme +blev skarpere) vi har to Oppositionsblade i vort Hus ... Kom det an paa +mig, Kom det Papir ikke indenfor vore Dore. + +Fru Falkenberg, der spiste ganske lidt, men hvert Ojeblik saa op mod Fru +Aline, som stirrede hun paa et Under, der var rykket hende ganske naer, +sagde: + +-Men, Falkenberg, man kan da ikke hindre Bornene i at laese. + +-Men man diskuterer ikke med dem, svarede Oberstlojtnanten. + +Fru von Eichbaum sagde, naesten ligesom for at laegge sig imellem: + +-Ja, Emmy, der gi'er jeg jo Falkenberg Ret: disse evige Diskussioner +foder kun Uro. + +Mourier, der stadig spiste, mente bredt, at man maatte jo dog vide, hvad +de Folk taenkte: Han holdt s'gu "Socialdemokraten". + +-Kaere Mourier, sagde Fru von Eichbaum, der nu, lettet, horte Fru Aline +tale livligere om Barndomshjemmet paa Unsgaard: det finder jeg jo +urigtigt ... + +Fru von Eichbaum mente "for Eksemplets Skyld". + +Det kunde vaere galt nok endda med Tiderne, som alt forlob: + +-Vil De taenke Dem, forleden--opdager jeg ikke, at Ane og Julius, Ane, +De, abonnerer paa saadanne et lille Blad ... Man fatter jo ikke, hvor de +har det fra. + +Mourier lo, men Journalistkonversationen var naaet over til +Kammerjunkeren, der sagde, at man saa jo undertiden de Folk i Theatret, +og han undrede sig hyppig: For de er virkelig velklaedte, sagde han i en +Tone, som om han havde ventet, at alle Bladskrivere modte med Huller paa +Albuerne. + +Admiralen fortalte, at han havde en Gang haft en Herre fra et Blad om +Bord i "Helgoland", og han "havde s'gu talt meget fornuftigt", men +Admiralinden, der stadig var blevet ved sit Emne om, at alle vilde +bestille noget, sagde over Bordet til Fru Mourier, talende om en Datter +af Kredsen: + +-Kaere Mine, ved Du ikke det--jo, hun vil nedsaette sig som +Fodselshjaelperske. + +Kandidaten, der havde spist sin Fisk uden Sauce paa Grund af sin Diaet +(han var Son af en Beromthed fra Midten af Aarhundredet og havde i ti +Aar vaeret beskaeftiget med at ordne de faedrene "Erindringer", mens han +stadig blev magrere), sagde til Ida: + +-Men det maa jo vaere en meget lonnende Gerning saaledes at kunne lindre +sine Medmenneskers Lidelser. + +-Ja, sagde Ida, og hendes og hendes Herres Konversation gik istaa igen. +Hun havde faaet to rode Pletter, en over hvert Ojenbryn, som om hun lige +kom fra en Stegepande. + +Fru von Eichbaum saa med sit Vaertinde-blik ud over Bordet. + +-Aa, lille Froken Brandt, sagde hun: ta'er De det Fad og la'er det gaa +rundt. + +Det gav et Ryk i Ida. Hun havde kun hort den megen Tale som en Summen, +der var hende fremmed, og nu horte hun Karls Stemme, der talte til +Froken Mourier igen. + +-Ja, sagde hun, og hun tog Fadet. + +-Tak, sagde Fru von Eichbaum. + +Kammerjunkerinden talte med Fanny Schleppegrell om Prinserne: en af dem +havde foraeret hende en Papirkniv. Og Konversationen om den kongelige +Familie blev almindelig. + +Generalinden og Oberstlojtnant Falkenberg talte, mens Samtalen blev alt +livligere og Admiralen var rykket Fru Feddersen ligesom en Kende taettere +paa Livet, om en Ven af Kredsen, der var Guvernor hos Prinsen og +forberedte ham til en Eksamen. + +-Men han er jo meget bunden, sagde Generalinden: sove som han maa i +Vaerelset foran. + +Oberstlojtnanten svarede med nogle Ord om det udmaerkede Eksempel og +vendte sig til Froken Rosenfeld: + +-Ja, sagde han: De er naturligvis radikal ligesom min Kone.-- + +-Jeg ved ikke, hvad De forstaar ved Ordet, sagde Froken Rosenfeld: men +Kongen holder jeg forresten meget af, fordi jeg synes, han er en +ridderlig Person. + +Karl og Kate begyndte at le ad Ordet "Person", og Generalinden sagde til +Froken Rosenfeld. + +-Kaere Betty, det er vel ikke det eneste. + +Men Fru Falkenberg, der havde to rode Pletter paa sine Kinder--hun fik +dem let, som var de Folgen af en undertrykt eller hemmelig +Ophidselse--sagde ud i Luften, men det var sagtens til Oberstlojtnanten: + +-Men Menneskene taenker jo nu dog en Gang-- + +Og Oberstlojtnanten svarede: + +-Ja, de taenker ... de taenker, til de ligger der. + +Mourier, der havde hort det, lo og sagde: + +-Det er s'gu meget rigtigt; og han klinkede med Oberstlojtnanten. + +Ordet "taenke" forte paa en Gang Fru von Eichbaum ind paa Martensens +Etik. Hun laeste den netop. Hun nod den langsomt: + +-Men jeg finder ham jo, sagde hun, ikke vanskelig at folge paa Grund af +den klare Stil. + +Pludselig sagde Generalinden over Bordet til Ida ("hun sidder jo som +hjemlos", havde Naaden paa en Gang set): + +-Er der megen Sygdom iaar, Froken Brandt? + +-Ja, en Del, fik Ida sagt. Hun horte kun Karl og Kate, der lo,--hvor de +lo, ligesom langt borte. Og saa sad hun og passede paa Fadene, naesten +febrilsk, som af en gammel og pludselig vaagnet Vane, Vanen fra +"Ludvigsbakke". + +Mourier, der sad og saa ud over Bordet, lod Blikket standse ved Ida og +bojede sig over mod Fru von Eichbaum: + +-Hvem er hun? spurgte han halvhojt, og Ida horte Fru von Eichbaum, inde +i en laengere Forklaring, sige: + +-Og Faderen var jo Godsforvalter hos Konferensraaden, rigtig en +agtvaerdig Mand. + +Ida vidste maaske ikke selv, at hun kaempede for ikke at faa Taarer i +Ojnene. + +Oppe ved den anden Bordende blev Samtalen gladere. De var blevet ved at +tale om "Unsgaard", og Fru von Eichbaum begyndte at tale med, mens +Admiralinden paany var naaet til Tolden og Toldvaesenet og afsluttende +sagde til Kammerjunkerinde Lindholm: + +-Men nogle Stykker Silketoj, Kaere, haaber jeg nu at faa hjem med Deres +Svigermoder og Mary ... Gud, De, naar man laegger dem i Bunden af en +Kuffert-- + +Konversationen om "Unsgaard" indfangede ogsaa hende, og hun forlod +"Silketojet". Fru Mourier talte saa glad og hojt, for hun var saa +inderlig lykkelig, fordi det helt toede op om Aline; og Fru Feddersen +sad bojet frem med sit Ansigt i det fulde Lys. + +-Ja, det var en dejlig Tid, sagde Fru Mourier ... Husker Du, Mille? hun +talte ned til Fru von Eichbaum: naar vi korte til Marienlyst for at +danse ... Det var i Brix' Tid. Nu har jeg saamaen ikke vaeret der laenge. + +Fru von Eichbaum svarede noget--pludselig med Taarer i Ojnene: det var +jo der, hun havde truffet Eichbaum forste Gang. + +Og de blev alle ved at tale om den Tid: om Soireerne og Kronborgs +Lojtnanter og Koreturene til Gurre og Badetimerne, naar de korte i en +Hostvogn ned til Hellebaek Strand, og de store Skovture, naar de tog til +Grib Skov, der var saa vid og stille.... + +Alle deres Ansigter blev helt lysende, og de kom alle til at tale naesten +ganske ens--ogsaa Fru Aline. + +-Aa, ja, sagde Admiralinden: da var man alligevel meget bedre Mennesker. + +Men Admiralen, hvis Kommandorkors var kommen til at sidde lidt skaevt, og +som sad og taenkte paa, hvor det s'gu alligevel var utroligt, hvor Aline +havde holdt sig, sagde: + +-Ja, man husker jo nok, naar man skulde gynge Dem. + +Karl og Kate var begyndt at pludre Fransk, men paa en Gang bojede Karl +sig frem--deroppe talte de endnu om Grib Skov--og loftede sit Glas: + +-Froken Brandt, sagde han. + +Ida fo'r sammen og haevede knap sit Blik. Saa drak hun. + +Men Karl blev siddende et Ojeblik helt aandsfravaerende. Der var kommet +noget saa sorgmodigt i hans Ojne. + +-Lille Froken Brandt, sagde Fru von Eichbaum, det kom en lille Smule +hastigt: la'er De maaske det Syltetoj gaa? + +Men det var Froken Rosenfeld, der svarede med en lidt hoj Stemme: + +-Nu skal jeg, Fru von Eichbaum. + +Rundtom talte alle, mens Kandelabrenes Lys flimrede let i den ophedede +Luft, Kammerjunkeren underholdt Kandidaten om Memoireliteratur. Han +maatte sige, at Memoirer i det Hele var hans Yndlingslekture, navnlig om +Napoleon. + +-Man foler under Memoirelaesning saa at sige, at man alle er Mennesker. + +Oberstlojtnant Falkenberg begyndte at tale om Napoleons Marchaller og +Marchal Neys Grav, der, som han sagde, var simpel, som det sommer sig en +Soldats; mens Kammerjunkerinde Lindholm spurgte Fanny, om hun vidste, +hvad Fru Verdier havde forlangt for en Garniture af gamle Kniplinger ... + +Naesten alle talte, en Kende i Munden paa hinanden. Froken Rosenfeld +tvang Ida til at tale med. Mourier, der var rod og blussede, slog sin +Haand ned paa Fru von Eichbaum og sagde: + +-Her er s'gu rart. + +-Kaere Mourier, sagde Fru von Eichbaum smilende: det er saa let, naar man +kun er i sin egen Kreds. + +De var faerdige med Urfuglen, der var en Present fra Fru Mourier, og Hr. +Christensen iskaenkede Portvinen. + +Oppe ved Fru Alines Bordende talte de endnu om Unsgaard-Dagene, da Fru +Mourier sagde: + +-Men nu skal vi alle samles igen paa Ludvigsbakke. + +Og Mourier, der horte det, sagde bred og glad: + +-Ja, det er s'gu rigtigt--velkommen alle Mand, nu, naar vi faar bygget +... Idag falder vist den sidste Mur af den gamle Kasse.... + +Ordet Ludvigsbakke havde vaekket Ida, men hun vidste ikke, at hun, bojet +frem, bleg, stirrede ind i Hr. Mouriers Ansigt. + +-De gamle Mure har ellers vaeret droje, sagde Mourier: naa, Stenene +bruger vi til den nye Stald. + +-Der var alligevel rart i det gamle Hus, sagde Fru von Eichbaum. + +-Gu' var der rart, sagde Mourier sagtmodigt: Men Ungdommen er jo aldrig +tilfreds. + +-Men I forvaenner ogsaa Kate, sagde Generalinden. + +-Nej, brod pludselig Kate ind med en maerkelig Gadejargonbetoning paa +Ordet: Man kunde virkelig ikke rykke ind i de gamle Lokaler. + +Paa en Gang blev Kate Midtpunktet ved Bordet, mens de talte om de nye +Vaerelser, Trappen, Billardsalen og Badevaerelserne og Udsigtstaarnet og +Terrasserne, hvis Stenvaser skulde hugges i Italien. + +Kammerjunkerinden var hojst interesseret og bojede sig sporgende frem +over Bordet, mens Fanny trak den magre Buste tilbage og saa ud, som om +hun lugtede til koncentreret Eddike, og Kate blev ved at tale om +Trappegelaender og en engelsk Thestue og Parketgulve. + +Samtalen blev hojrostet, og Fru Mourier sagde til Generalinden: Ja, +Fordringerne stiger, Du, sagde hun og saa kaerligt beundrende ned paa +Datteren, mens Karl begyndte at forklare Kammerjunkeren om Staldene, +ivrigt og optaget: at de var efter engelsk Monster, med Hestene frit i +Baasene, store Rum, med Marmorgulve og Vandledninger. + +-Storartet De, sagde Karl: jeg har selv givet Tegningerne. + +Men Kate fortalte Kammerjunkerinden om Sovevaerelserne, der alle laa mod +Nord, for man maatte sove koldt. + +Ida vidste ikke, at Julius havde budt hende Is, og at hun havde faaet +den ned paa sin Tallerken. + +Men de to unge blev ivrige, fordi Faderen drillede Kate og Oberst +Falkenberg begyndte at kritisere Baasene. Lidt hede af Varme og Vin +talte de begge, i Munden paa hinanden, hver til sin Side, Kate ned til +Faderen og Karl op til Obersten om Sovevaerelser og Heste og Centralvarme +og Baase, saa det lod som en hel Duet. Ogsaa Fru Feddersen bojede sig, +optagen, frem, og der kom nogle korte og hastige Glimt i hendes graa +Ojne ved Talen om den megen Komfort og de Marmor-badekar. + +Og pludselig nikkede Fru Mourier ned til Fru von Eichbaum med Taarer i +sine gode Ojne. + +Men Mourier loste sin Serviet fra Halsen og sagde: + +-Ja, Ungdommen raser. + +Da der var blevet noget mere stille, sagde Froken Rosenfeld roligt: + +-Der var nu mange dejlige Minder fra det gamle Hus. + +Karl horte Ordene og pludselig holdt han inde i sine Forklaringer og han +svarede ikke Kammerjunkeren-- + +Fru Falkenberg sad og sogte Falkenbergs Blik, men Oberstlojtnanten nod +en Biskuit og talte med Admiralinden om Remonteheste. + +Fru von Eichbaum bod Velbekomme. + +Ida havde ikke hort det og hun fik sig forst rejst, da Kandidaten rakte +hende Armen. Som halvvaagen saa hun et Ojeblik ud over Bordet med det +endte Maaltid og Kandelabrene, der osede let, og ned paa sin egen Plads. +Den blodrode Is var smeltet og blevet til noget farvet og skident Vand i +hendes Skaal. + +Admiralen vilde raekke Fru Aline Feddersen hendes Stok. Men Fru Aline +mente, hun kunde gaa uden. Og stottet til Admiralen, hvis Emaillekors +lyste i Skaeret af de von Eichbaumske Kandelabre, gik hun, lidt +besvaerligt, men dog rank mellem de andre Par, forbi Skaermbraedterne, over +i Fru von Eichbaums Lejlighed, hvor Hr. Christensen begyndte at byde +Kaffen om. + +Herrer og Damer talte hojt, rundt omkring, i Grupper. Fru Mourier stod +hos Fru von Eichbaum med hendes torre Haender i sine. + +-Det gik nydeligt, Du, sagde hun: jeg kender heller ingen, der forstaar +Kunsten som Du. + +Fru Mourier forklarede ikke, hvad hun egentlig mente med Kunsten, eller +maaske vidste hun det ikke en Gang selv. + +Men Fru von Eichbaum svarede: + +-Kaere Vilhelmine, det gaar jo ganske af sig selv. + +-Ja, naar man forstaar det, sagde Fru Mourier. + +Ida havde helt mekanisk--eller maaske som et Slags ubevidst Vaern--taget +Sukker og Flode og gled rundt og bod. Nu naaede hun Fru Mourier. + +-Tak, Ida, sagde Fru von Eichbaum: De er osse altid saa hjaelpsom. + +Og Fru Mourier, der tog Sukker, sagde venligt: + +-De gaar jo rundt, Froken Brandt, som var De en Datter i Huset. + +-Ja, sagde Ida og gled videre. + +-Hun er vist rar, Du, sagde Fru Mourier, der folte en ubestemt +Medlidenhed--maaske med det underligt halvgamle, der var over Idas +Person. Det var, som den gule Kjole var for stor til hende, saa der ikke +var nogen rigtig levende Krop i den, og det flammede Haar virkede over +den lille Pande saa maerkeligt som Paryk eller som det var klistret paa. + +-Gud Du, praegtig, sagde Fru von Eichbaum: Og et af de sjaeldne Mennesker, +der altid kender deres Plads. + +Herrerne var gaaet ind i Karls Vaerelse for at ryge undtagen Admiralen, +der passede sin Fordojelse paa sin vanlige Strogtur. Kammerjunkeren +talte om, at Kobenhavn var s'gu en nydelig Verdensstad--man kunde ikke +faa en ordentlig Skjorte i hele Byen. + +Men Mourier havde fat i Karl ude i Entreen: + +-Jeg har saamaen egentlig villet skrive det laenge--men, ser De,--for man +ved jo dog, hvad det koster for et ungt Menneske at gelejde unge Damer +rundt--saadan en hel Vinter--Men nu (Hr. Mourier var helt forlegen) +laegger vi en Anvisning oppe paa Filialen--og saa er den Sag klar, naar +De bare gaar op og haever den. + +-Naa, ingen Aarsag, sluttede han brat. Karl var blevet blodrod og Hr. +Mourier vendte sig, meget lettet: + +-Men skulde vi ikke hellere flytte ind i Spisestuen, sagde han: der er +s'gu friere Luft og saadan ved Kaffen er det ogsaa rart at vaere et +Stykke fra Fruerne-- + +Lidt efter brod Herrerne op og drog over i Generalindens Spisestue, hvor +Hr. Christensen og Julius gik og daekkede af. + +Hr. Christensen havde faaet saadan noget bevaegeligt ved Naeseborene, da +han kom op om Fru Feddersens Plads, hvor man endnu fornam hendes +Parfume. + +-Hun er forresten osse en stadselig Dame endnu, havde han sagt til +Julius. + +Over Damerne var der faldet Ro efter Kaffen og nu, da Herrerne var +gaaet. Admiralinden halvsov efter Formiddagens Anstrengelser i Sofaen +(hun spiste desuden staerkt, naar hun var ude), men i Hjornet under +Gasflammen sad en Gruppe og talte om Boger og om at laese. Fru +Falkenberg, der nervost gned sin ene Kind med den knyttede Haand, mens +hun saa ud for sig, sagde: + +-Men man bli'er saa tit urolig af at laese. + +Hvorpaa Fru von Eichbaum, der ovre ved Etageren talte med Fru Lindholm +om Mary, sagde: + +-Kaere Emmy, man laeser da for at hvile. + +Men Fru Falkenberg, der blev ved at gnide sin Kind, sagde halvsagte: + +-Man vil vel ogsaa kende Livet. + +-Det er vist sjaeldent, som der staar i Bogerne, sagde Froken Rosenfeld. + +Generalinden, der havde trukket Ida ned paa en Sofakant, ligesom afbrod +og sagde: + +-De, lille Froken Brandt, har nu en Gerning til at fylde; og hun loftede +venlig; Idas Arm. Den faldt saa saert livlost, eller ligesom den var +knust eller af Led, tilbage ned paa Marmorbordet, at Generalinden +pludselig saa paa hende: + +-Men det er naturligvis anstrengende, sagde hun i en anden Tone. + +Admiralinden, der var vaagnet og havde hort, der var Tale om Laesning, +sagde henne fra Sofaen: + +-Kaere I, man maa jo gennem Taskerne for at folge med. Fanny og jeg laeser +os i Sovn hver Aften. + +Inde i Kabinettet havde Fru Feddersen sat sig et Ojeblik til Ro. Maaske +var hun noget traet, for hun havde lukket Ojnene og stottet Hovedet mod +Vaeggen. Hun sad lige i Lyset, og de rode Perleslanger, der faldt ned +over hendes Buste, saa naermest ud som Blod der randt ned i hendes Skod. +Hun havde ikke maerket Fru Mourier, der var kommen ind og satte sig ved +Siden af hende. + +-Hvor jeg har taenkt meget paa Dig, sagde Fru Mourier og listede stille +sin Haand ind i Fru Alines. + +Fru von Eichbaum lod Vinduerne i sin Spisestue lukke op, ovre i +Generalindens Lejlighed stod de allerede aabne. Man horte Herrernes +Latter og Hr. Mouriers Stemme over i Fru von Eichbaums Stuer, som hele +Huset festligt flod i et, sammen med den oplyste Gaard. Gangklokken lod +og Julius aabnede. Det var de Unge, som begyndte at komme, purunge Piger +i lyse Kjoler og unge Herrer med friske Skjortebryster, der bukkede +rundt for de aeldre. + +En lille Pianist, der var skaeglos og halvforfjamsket og som bad om en +Pude til sin Stol, kom endelig til Saede ved Klaveret, og et Par Unge +begyndte at svinge sig rundt paa Gulvet i Spisestuen, mens Herrernes +Latter og Musikken blandedes. + +Fru von Eichbaum gik til og fra. Nu kom hun ovre fra Herrerne og kaldte +ind i sit eget Kokken: + +-Julius. + +Julius kom fulgt af Hr. Christensen, der var i Skjorteaermer med faste +Manchetter. + +-Vil Julius maaske stille Skaermbraedterne paa Plads, sagde Fru von +Eichbaum og gik videre. + +Hr. Mourier havde vaeltet det ene paa sin Vej gennem Kokkenet. + +Lige ved Doren i sin egen Spisestue modte Fru von Eichbaum Ida. + +-Kaere Froken Brandt, sagde hun, lidt echaufferet var hun: jeg gaar i en +AEngstelse for Kopper ... om der er nok, for de Unge skulde jo ha'e The +... Vilde De vaere saa sod at se efter.... + +Idas Ord blev borte i den glade Musik og Fru von Eichbaum saa kun, at +hun bojede sit Hoved og gik. + +Ude i Kokkenet fik hun et Forklaede (der er drukne Folk, som saadan gor +lutter fornuftige Ting og ganske stille, men bagefter kan de kun ikke +huske, hvad de har gjort) og hun bandt det om sig. Under Gasflammen +vaskede Ida Kop efter Kop. + +Inde i Doren til Dagligstuen stod Fru Mourier og saa paa de Unge, der +dansede. Nu var ogsaa Karl, der forresten i Stilhed drak lidt rigeligt +Likor, kommen herover i Stuerne og dansede med Kate. + +-Aa, det er saa dejligt at se saa megen Glaede, sagde Fru Mourier, der +stak sin Arm ind under Fru von Eichbaums. Og ved Siden af hinanden saa +de paa deres Born. + +Latter og Stoj slog over fra Herrernes Vaerelse, da Musikken holdt op. +Admiralen var kommen hjem, og ogsaa et Par af de Unge havde sneget sig +derover. + +Midt for Bordet talte Obersten om de moralske Folelser og Forsvaret. + +Kammerjunkeren havde spurgt Kandidaten, hvad det egentlig var for en +lille Dame, han havde haft til Bords, og Kandidaten havde forklaret det +og sagde: + +-Iovrigt vist en meget dannet lille Pige ... Men--og Kandidaten havde +nogle underlige Smaabevaegelser med Haenderne--man sidder jo dog, +Kammerjunker, og siger til sig selv, at saadan et Menneske kunde smitte. + +Oberstlojtnanten blev staaende midt for Bordet og talte hojere og hojere +om Hans Excellence Krigsministeren som Nerven i hele den patriotiske +Bevaegelse. + +Men Admiralen, der tilligemed Hr. Mourier havde siddet og set ud, som om +de horte efter, sagde til Mourier: + +-Men, hvorfor sagde De Nej til at gaa ind i Landstinget? + +-Ja, sagde Mourier, der vred lidt paa Kroppen: jeg ved s'gu ikke. Jeg er +naturligvis Hojremand, naturligvis, gentog han, men ser De, Admiral, jeg +har Fanden ta'e mig ikke rigtig Evnen til at forarges, og den er +nodvendig hertillands i det offentlige Liv. + +-Naa, sagde Admiralen: der behoves, Gud vaere lovet, ikke saa megen +Forargelse til Sos. + +Og de to Herrer, der lo muntert, mens de drak et Glas Likor, gav sig til +at gaa op og ned ad Gulvet og talte om Fru Aline. + +-Ja, sagde Mourier, jeg gi'er nu min Kone Ret, at den Slags Ting haender +ikke, naar Manden holder sig frisk--. + +Men Admiralen kloede sig i Hovedet og sagde: + +-Ja-a, men jeg husker jo nok, da jeg oppe paa Unsgaard gyngede dem som +Piger--hun havde en Maner at rejse sig i Gyngen og snappe efter Vejret-- + +-Nej, og Admiralen saa naesten tilfredsstillet ud: hun er af de urolige +Fruentimmer. + +Ovre hos Fru von Eichbaum begyndte Klaveret at lyde igen, og +Kammerjunkeren, der stod ved Vinduet og saa over paa de Dansende, sagde +til Karl von Eichbaum, der var kommen over for at faa sig et nyt Glas +Likor: + +-De, Eichbaum, skal vi Ogsaa gaa over og dreje os lidt rundt? + +Mens Oberstlojtnanten pludselig sagde til Mourier: + +-Men, kaere Mourier, hvorfor er De egentlig ikke blevet Etatsraad? + +-Fordi min Kone ikke vil, sagde Mourier. + +Ida var kommen ind igen og sad ved Siden af Froken Rosenfeld, da Karl +kom hen imod hende. Han var rod i Hovedet og lidt usikker i Stemmen. + +-Froken Brandt, sagde han, vi maa da danse. + +Ida svarede ikke, og med Moje fik hun sig rejst. Karl syntes, hun var +saa ganske tynd i hans Arm. + +De dansede kun en Gang rundt. Tak, sagde Ida og hendes livlose Haender +fornam ikke hans, der fattede om dem med et naesten fortvivlet Tryk. + +-Hun skulde s'gu gaa ind og glatte sit Haar, sagde Student Falkenberg, +da Karl atter forte Ida ind. + +Froken Rosenfeld havde rejst sig og Ida stod hos hende. + +Saa sagde Froken Rosenfeld og tog hendes Haand: + +-Lille Ida, hvad vil De dog her? + +Maaske forstod Ida ikke Ordene, men hun sagde alligevel: + +-Nu gaar jeg hjem. + +Hun saa ingen, mens hun gik gennem Stuerne, hvor Musikken var standset, +og hun vidste ikke, at hun pludselig kniksede for Fru von Eichbaum, +naesten som da hun var Barn, og fik sagt: + +-Jeg skal jo saa tidlig op. + +I Gangen var der ingen og selv tog hun sin Kaabe. Intet smertede hende +nu uden Lyset. Det gjorde ondt i hendes Ojne. Hun gik et Par Skridt hen +mod Taerskelen ind til Karls Stue ... + +Saa vendte hun sig og gik. + +Det var blevet Storm og Regn, men hun maerkede det ikke. Hastig stred hun +sig frem mod Vinden. Hun havde ikke hort, at en Stemme talte til hende. + +Det var Knuth, der kom gaaende med en anden Officer, som var i Uniform. + +-Men er det Dem, Froken Brandt, sagde han: og gaar De i det Vejr. + +Og da han pludselig saa det blege Ansigt, sagde han: + +-Er De syg?... Jeg kan da skaffe en Vogn. + +Ida havde ikke svaret, men Knuth lob kun, mens Ida blev staaende; der +var noget i hans Stemme, der ligesom lindede Blodet om hendes stivnede +Hjerte. + +Vognen kom og Knuth hjalp hende ind. + +-Tak, sagde hun, og de vekslede ikke flere Ord. + + * * * * * + +Karl var gaaet til Generalindens Spisestue. Han nod atter et Glas Likor, +mens Kammerjunkeren foretrak Sodavand. + +Karl sad og stirrede ind i de naesten nedbraendte Lys i en Kandelaber. + +-Det koster s'gu at leve, sagde han pludselig. + +Kammerjunkeren lo og sagde: + +-Naa-aa, De faar nok Raad til det, Eichbaum. + +Men Karl horte det vist ikke, for han blev kun ved at se ind i Lysene, +til han smaekkede med Tungen og sagde: + +-Men man bli'er vel vunden for Samfundet. + +Admiralen og Hr. Mourier brod op og gik ned gennem Gangen og Kokkenet, +hvor Admiralen kom til at vaelte et Skaermbraedt. + +-Sikke no'et Skidt, sagde han. + +-Men de skjuler Ildstedet, Admiral; lo Hr. Mourier. + +Ovre i Dagligstuen havde de lidt traette aeldre Damer slaaet sig ned om +Fru von Eichbaums Sengeomhaeng. + +-Ja, sagde Fru von Eichbaum: nu mangler der saa godt som kun Slojferne. +Men dem knytter Kate, har hun lovet mig. + +De Unge dansede Francaise, og Herrer og Damer floj naesten lidt vildt +imod hinanden. Oberstlojtnantens Stemme skar en Gang imellem gennem +Musikken. Han talte om Traditionerne. + + * * * * * + +Ida aabnede og lukkede Hospitalets Porte og Dore saa sagte. + +Men da hun kom forbi Doren paa forste Sal, blev den lige lukket op af +Dr. Qvam. + +-Er det Dem, sagde han: uh, sikken Nat--to Selvmordere, og begge skal de +pumpes. + +Petersen havde hort Dr. Qvam tale med Ida og hun stak Hovedet frem: + +-Och, hvordan har De moret Dem, sagde hun og halede Ida ind paa +Afdelingen, hvor Froken Roed sad under Gasflammen og spiste til Middag. + +Inde hos Kvinderne skreg de, og fra Salen horte man Patienternes +Stonnen. + +-Ach, ach, sagde Froken Petersen, der maatte lobe hid og did: inat er +her uroligt. + +Dr. Qvam saa hen imod "A" og spurgte Froken Roed: + +-Er han ikke i Seng? + +-Nej. + +-Og imorgen skal han ha'e sit Toj? + +-Ja. + +Dr. Qvam aabnede Doren derind. + +Herren paa "A" sad oppe i Karmen, i det aabne Vindu, og stirrede ud i +Stormen. Bygen var forbi og det var stjerneklart igen. + +-Sidder De der, sagde Dr. Qvam: det er en Smule mod Reglementet. + +Herren paa "A" vendte Hovedet halvt, mens han sagde og faestede de tunge +Ojne paa Laegen. + +-Jeg sidder her dog just for at doje Reglementet. + +Og som han talte til sig selv, sagde han med sin besynderlige Stemme, +der altid lod, som var den fyldt af Medlidenhed: + +-Jeg ser paa Stjernerne--de hoje Stjerner. + +Han tav et Nu. + +-Da jeg var ung, betragtede jeg dem, fordi jeg vilde rive dem ned. Nu +ser jeg paa dem for at laere Taalmodighed. + +Dr. Qvam var traadt naermere. Nedefra sat han op paa Herren fra "A": i +dette Ansigt var der noget af den store Sorg. + +Saa stod den Syge ned fra Karmen: + +-Men lad os boje os for Lovene, sagde han og lukkede Skodderne. + +Qvam blev staaende: + +-Ja, men hvem har skrevet Lovene? + +Herren paa "A" smilte: + +-Er det ikke "Profossen", sagde han. + +Men det flygtige Smil forsvandt, og han spurgte: + +-Skal jeg saa bort imorgen? + +-Ja, imorgen tidlig. + +Herren fra "A" stirrede lidt frem for sig. + +Saa trak han traet paa Skuldren: + +-Naa, det kan ogsaa vaere godt, Doktor. + +Og idet han faestede sine Ojne paa Qvam, sagde han med et nyt Smil, der +var som et Farvel: + +-Deres Verden frister mig ikke. + +Qvam blev pludselig bevaeget og sagde noget sagtere: + +-Men Livet skal dog leves. + +-Ja, sagde Herren fra "A": af dem, de ikke spaerrer inde. + +-Lad mig saa sige Farvel, sagde han og aabnede Doren. + +Udenfor var Plejemoder Koch fra Kvinderne kommen ind for at hente Dr. +Qvam. + +Ida stod paa samme Sted, ved Doren, laenet til en Vaeg. Det flammede Haar +var oplost af Regnen. + +Herren fra "A" tog hver i Haanden: + +-Lev vel, sagde han. + +Sidst tog han Idas Haand og da loftede han sine Ojne: + +-Lev vel. + +Derpaa gik han ind igen og lukkede sin Dor. + +Der var stille et Ojeblik, da han var gaaet. Saa sagde Froken Koch og +saa paa Ida, der stod paa samme Plet: + +-Nu er den Fest vel forbi. + +Og Qvam, der ogsaa pludselig saa paa hende, sagde: + +-Ja, Froken Brandt, De traenger s'gu vist til at sove Rusen ud. + +Noglerne lod i Dorene. Dr. Qvam og Froken Koch gik ind til Kvinderne. + +-Godnat, sagde Ida sagte. + +Der lod Nogler igen. Ida Brandt gik op paa sit Kammer. + +"De Urolige"s Skrig sled sig op gennem Pavillonen, som kom de langt, +langt nedefra--fra under Jorden. + + + + + +End of the Project Gutenberg EBook of Ludvigsbakke, by Herman Bang + +*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK LUDVIGSBAKKE *** + +***** This file should be named 10829.txt or 10829.zip ***** +This and all associated files of various formats will be found in: + https://www.gutenberg.org/1/0/8/2/10829/ + +Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed +Proofreaders + + +Updated editions will replace the previous one--the old editions +will be renamed. + +Creating the works from public domain print editions means that no +one owns a United States copyright in these works, so the Foundation +(and you!) can copy and distribute it in the United States without +permission and without paying copyright royalties. Special rules, +set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to +copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to +protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark. Project +Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you +charge for the eBooks, unless you receive specific permission. If you +do not charge anything for copies of this eBook, complying with the +rules is very easy. You may use this eBook for nearly any purpose +such as creation of derivative works, reports, performances and +research. They may be modified and printed and given away--you may do +practically ANYTHING with public domain eBooks. Redistribution is +subject to the trademark license, especially commercial +redistribution. + + + +*** START: FULL LICENSE *** + +THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE +PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK + +To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free +distribution of electronic works, by using or distributing this work +(or any other work associated in any way with the phrase "Project +Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project +Gutenberg-tm License (available with this file or online at +https://gutenberg.org/license). + + +Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm +electronic works + +1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm +electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to +and accept all the terms of this license and intellectual property +(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all +the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy +all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession. +If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project +Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the +terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or +entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8. + +1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be +used on or associated in any way with an electronic work by people who +agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few +things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works +even without complying with the full terms of this agreement. See +paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project +Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement +and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic +works. See paragraph 1.E below. + +1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation" +or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project +Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual works in the +collection are in the public domain in the United States. If an +individual work is in the public domain in the United States and you are +located in the United States, we do not claim a right to prevent you from +copying, distributing, performing, displaying or creating derivative +works based on the work as long as all references to Project Gutenberg +are removed. Of course, we hope that you will support the Project +Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by +freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of +this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with +the work. You can easily comply with the terms of this agreement by +keeping this work in the same format with its attached full Project +Gutenberg-tm License when you share it without charge with others. + +1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern +what you can do with this work. Copyright laws in most countries are in +a constant state of change. If you are outside the United States, check +the laws of your country in addition to the terms of this agreement +before downloading, copying, displaying, performing, distributing or +creating derivative works based on this work or any other Project +Gutenberg-tm work. The Foundation makes no representations concerning +the copyright status of any work in any country outside the United +States. + +1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg: + +1.E.1. The following sentence, with active links to, or other immediate +access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently +whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the +phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project +Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed, +copied or distributed: + +This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with +almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or +re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included +with this eBook or online at www.gutenberg.org + +1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived +from the public domain (does not contain a notice indicating that it is +posted with permission of the copyright holder), the work can be copied +and distributed to anyone in the United States without paying any fees +or charges. If you are redistributing or providing access to a work +with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the +work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1 +through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the +Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or +1.E.9. + +1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted +with the permission of the copyright holder, your use and distribution +must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional +terms imposed by the copyright holder. Additional terms will be linked +to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the +permission of the copyright holder found at the beginning of this work. + +1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm +License terms from this work, or any files containing a part of this +work or any other work associated with Project Gutenberg-tm. + +1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this +electronic work, or any part of this electronic work, without +prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with +active links or immediate access to the full terms of the Project +Gutenberg-tm License. + +1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary, +compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any +word processing or hypertext form. However, if you provide access to or +distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than +"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version +posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org), +you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a +copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon +request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other +form. Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm +License as specified in paragraph 1.E.1. + +1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying, +performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works +unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9. + +1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing +access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided +that + +- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from + the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method + you already use to calculate your applicable taxes. The fee is + owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he + has agreed to donate royalties under this paragraph to the + Project Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments + must be paid within 60 days following each date on which you + prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax + returns. Royalty payments should be clearly marked as such and + sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the + address specified in Section 4, "Information about donations to + the Project Gutenberg Literary Archive Foundation." + +- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies + you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he + does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm + License. You must require such a user to return or + destroy all copies of the works possessed in a physical medium + and discontinue all use of and all access to other copies of + Project Gutenberg-tm works. + +- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any + money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the + electronic work is discovered and reported to you within 90 days + of receipt of the work. + +- You comply with all other terms of this agreement for free + distribution of Project Gutenberg-tm works. + +1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm +electronic work or group of works on different terms than are set +forth in this agreement, you must obtain permission in writing from +both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael +Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark. Contact the +Foundation as set forth in Section 3 below. + +1.F. + +1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable +effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread +public domain works in creating the Project Gutenberg-tm +collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic +works, and the medium on which they may be stored, may contain +"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or +corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual +property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a +computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by +your equipment. + +1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right +of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project +Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project +Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all +liability to you for damages, costs and expenses, including legal +fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT +LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE +PROVIDED IN PARAGRAPH F3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE +TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE +LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR +INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH +DAMAGE. + +1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a +defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can +receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a +written explanation to the person you received the work from. If you +received the work on a physical medium, you must return the medium with +your written explanation. The person or entity that provided you with +the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a +refund. If you received the work electronically, the person or entity +providing it to you may choose to give you a second opportunity to +receive the work electronically in lieu of a refund. If the second copy +is also defective, you may demand a refund in writing without further +opportunities to fix the problem. + +1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth +in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER +WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO +WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE. + +1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied +warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages. +If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the +law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be +interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by +the applicable state law. The invalidity or unenforceability of any +provision of this agreement shall not void the remaining provisions. + +1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the +trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone +providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance +with this agreement, and any volunteers associated with the production, +promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works, +harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees, +that arise directly or indirectly from any of the following which you do +or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm +work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any +Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause. + + +Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm + +Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of +electronic works in formats readable by the widest variety of computers +including obsolete, old, middle-aged and new computers. It exists +because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from +people in all walks of life. + +Volunteers and financial support to provide volunteers with the +assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's +goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will +remain freely available for generations to come. In 2001, the Project +Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure +and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations. +To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation +and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4 +and the Foundation web page at https://www.pglaf.org. + + +Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive +Foundation + +The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit +501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the +state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal +Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification +number is 64-6221541. Its 501(c)(3) letter is posted at +https://pglaf.org/fundraising. Contributions to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent +permitted by U.S. federal laws and your state's laws. + +The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S. +Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered +throughout numerous locations. Its business office is located at +809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email +business@pglaf.org. Email contact links and up to date contact +information can be found at the Foundation's web site and official +page at https://pglaf.org + +For additional contact information: + Dr. Gregory B. Newby + Chief Executive and Director + gbnewby@pglaf.org + +Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg +Literary Archive Foundation + +Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide +spread public support and donations to carry out its mission of +increasing the number of public domain and licensed works that can be +freely distributed in machine readable form accessible by the widest +array of equipment including outdated equipment. Many small donations +($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt +status with the IRS. + +The Foundation is committed to complying with the laws regulating +charities and charitable donations in all 50 states of the United +States. Compliance requirements are not uniform and it takes a +considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up +with these requirements. We do not solicit donations in locations +where we have not received written confirmation of compliance. To +SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any +particular state visit https://pglaf.org + +While we cannot and do not solicit contributions from states where we +have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition +against accepting unsolicited donations from donors in such states who +approach us with offers to donate. + +International donations are gratefully accepted, but we cannot make +any statements concerning tax treatment of donations received from +outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff. + +Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation +methods and addresses. Donations are accepted in a number of other +ways including including checks, online payments and credit card +donations. To donate, please visit: https://pglaf.org/donate + + +Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic +works. + +Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm +concept of a library of electronic works that could be freely shared +with anyone. For thirty years, he produced and distributed Project +Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support. + +Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed +editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S. +unless a copyright notice is included. Thus, we do not necessarily +keep eBooks in compliance with any particular paper edition. + +Each eBook is in a subdirectory of the same number as the eBook's +eBook number, often in several formats including plain vanilla ASCII, +compressed (zipped), HTML and others. + +Corrected EDITIONS of our eBooks replace the old file and take over +the old filename and etext number. The replaced older file is renamed. +VERSIONS based on separate sources are treated as new eBooks receiving +new filenames and etext numbers. + +Most people start at our Web site which has the main PG search facility: + + https://www.gutenberg.org + +This Web site includes information about Project Gutenberg-tm, +including how to make donations to the Project Gutenberg Literary +Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to +subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks. + +EBooks posted prior to November 2003, with eBook numbers BELOW #10000, +are filed in directories based on their release date. If you want to +download any of these eBooks directly, rather than using the regular +search system you may utilize the following addresses and just +download by the etext year. + + https://www.gutenberg.org/etext06 + + (Or /etext 05, 04, 03, 02, 01, 00, 99, + 98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90) + +EBooks posted since November 2003, with etext numbers OVER #10000, are +filed in a different way. The year of a release date is no longer part +of the directory path. The path is based on the etext number (which is +identical to the filename). The path to the file is made up of single +digits corresponding to all but the last digit in the filename. For +example an eBook of filename 10234 would be found at: + + https://www.gutenberg.org/1/0/2/3/10234 + +or filename 24689 would be found at: + https://www.gutenberg.org/2/4/6/8/24689 + +An alternative method of locating eBooks: + https://www.gutenberg.org/GUTINDEX.ALL + + diff --git a/old/10829.zip b/old/10829.zip Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..1601477 --- /dev/null +++ b/old/10829.zip |